Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Transkript

1 Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle

2 Disposition Meget kort om Landskampagnen EN AF OS Hvorfor fokus på stigmatisering? Det anerkendende møde Hvad betyder anerkendende? Hvad er det for et møde vi tænker på? Nogle gode huskeråd i dialogen

3 Vision Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser.

4 Hvad arbejder vi for? Øge danskernes viden om psykisk sygdom. Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse. Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig = 5 indsatsområder: Brugere & Pårørende, Personale, Arbejdsmarkedet, Unge, Befolkningen & medierne

5 Hvem står bag?

6 Her finder du os Find flere EN AF OS undersøgelser her!

7 Valgt definition af stigmatisering? Stigma = miskrediterende særtræk Mærke eller negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller et ideal om det. SFI 2010 Øgenavne: skizo sindssyg åndssvag psykopat spasser idiot..

8 Hvorfor fokus på stigmatisering? 1. Mediernes negative historier God behandling dæmper skizofrenes kriminalitet (P ) 2. Folkesundhedsudfordring - psykisk sygdom rammer flere og flere Markant vækst i ikke-psykotiske lidelser og kontakter til psykiatrien 3. Synliggørelse af bedringsmuligheder (recovery) Nødvendigt opgør med den herskende kronicitetsfortælling: En gang psykisk syg altid psykisk syg

9 Mediernes dækning fordelingen i temaer Unikke historier Alle historier Psykiatrien: systemets tilbud Psykiske sygdomme Psykiatrien: systemets tilbud Psykiske sygdomme Politik Politik Kriminalitet Kriminalitet

10 Udviklingen i forhold til unge i alderen år, der får en diagnose ADHD mm F90-98 Borderline og andre Spiseforstyrrelser m.m. F50-59 Fobier, panikangst, PTSD, mm F40- Bipolar lidelse, depression, angst, Skizofrenilignende lidelser F Skizofreni F20 Psykiske lidelser ved misbrug F Kilde: Det psykiatriske Centrale Forskningsregister Tabel 9: Påbegyndte førstegangskontakter ved ambulante forløb, hele landet

11 Repræsentativ måling EN AF OS 2012 Viden om helbredelsesmuligheder Skizofreni kan helbredes Enig Uenig Ved ikke Mænd Kvinder Depression kan helbredes Enig Uenig Ved ikke Mænd Kvinder Kilde: Befolkningsundersøgelse i EN AF OS

12 Siri fra Gal eller normal Alle har også brug for at blive lyttet til og accepteret. Det har jeg savnet før. Du er ikke din sygdom, du har den. Du kan lide af kræft. Du er ikke kræft. Du er ikke en hjertefejl. Du er et menneske. Det er det, der gør os ens.

13 Grundlæggende udgangspunkt: Man må forholde sig til magt/afmagt Subjekt - Subjekt At parterne i relationen ser den anden som en person med sine egne oplevelser og synspunkter, der ikke nødvendigvis er samstemmende med ens egne oplevelser og synspunkter. Subjekt - Objekt At den anden/andre betragtes som en modpart (genstand) der skal styres og kontrolleres (opdrages) Begge positioner kan spille ind i systemers holdning til mødet med borgeren og omvendt også borgerens forventning til mødet med systemet

14 Et møde kan forstås både i konkret og overført betydning - eksempelvis Det menneskelige møde som grundlag for relationsudvikling Første møde, træf eller kontakt Løbende samarbejde eller kontakt Afsluttende møde eller farvel til kontakt Overdragelsen af sag eller kontakt Det formelle møde: Mødested Mødekultur Roller Uanset hvad så skal man tænke sig godt om!

15 Citat af Søren Kierkegaard At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg kunne forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse

16 Grundlæggende udgangspunkt: Man må forholde sig til magt/afmagt Subjekt - Subjekt At parterne i relationen ser den anden som en person med sine egne oplevelser og synspunkter, der ikke nødvendigvis er samstemmende med ens egne oplevelser og synspunkter. Subjekt - Objekt At den anden/andre betragtes som en modpart (genstand) der skal styres og kontrolleres (opdrages) Begge positioner kan spille ind i systemers holdning til mødet med borgeren og omvendt også borgerens forventning til mødet med systemet

17 Citat om vilkår for relationers udvikling både de formelle, uformelle, nære og personlige Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætningen for, hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeg gør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætningen for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig Kilde: Bae, B. og Waastad, J.E. (1999): Erkjennelse og anerkjennelse en introduksjon

18 Dagligdags forståelse af anerkendelse som begreb Flere teoretiske tilgange og fremhævelse af elementer, eksempelvis 1. Forståelse og indlevelse 2. At kunne genkende oplevelsen i sig selv 3. Bekræftelse 4. Åbenhed 5. Selvrefleksion og afgrænsning (dvs. at kunne skelne mellem hvad der er mit og hvad der er den andens i relationen) Eller det at kunne lytte i betydningen: jeg hører på det du siger på en imødekommende måde

19 Hvad er anerkendelse ikke! Eksempelvis modpolerne til elementerne i anerkendelse: 1. Manglende empati 2. Distance 3. Afvisning 4. Lukkethed 5. Rigiditet og automat pilot

20 Dem og os? Jeg havde en oplevelse oppe på apoteket, hvor jeg havde krøllet min recept, hvor hun sagde det gør ikke noget. Så kigger hun lige på, hvad det var for noget medicin, jeg skulle have, så kiggede hun meget dybt i øjnene og sagde du må ikke krølle din recept. Og jeg fik hele tiden den følelse af, at hun snakkede ned til mig, fordi så var det lige pludselig ikke i orden, at jeg krøllede den. Man kan tydeligt mærke fornemmelsen, når de ved, hvilken medicin man får, og hvilken behandling man får på apoteket Citat fra mandlig deltager med diagnosen skizofreni i fokusgruppe i forbindelse med diskriminationsundersøgelsen 2013

21 18. Tonen på arbejdspladsen, og den måde vi omtaler patienterne/brugerne på, påvirker vores opfattelse af deres bedringsmuligheder Læger i psykiatrien Sundheds- og socialfagligt personale i psykiatrien Medarbejdere i socialpsykiatrien 0 Meget enig Enig Delvist enig Delvist uenig Uenig Meget uenig

22 Verbal og non-verbal kommunikation En ting er hvad der ligger i sproget, men der er jo også meget stigmatisering i kropssprog og måden at forholde sig til rundt om et bord. Også i en konferencesituation. Der er visse diagnoser, når de kommer op, så sidder der nogle allerede og vender øjne. Der er mange måder, hvor man kan forholde sig uprofessionelt til nogle sygdomsgrupper på. Jamen sådan lidt, dem kan man aldrig komme videre med alligevel. Det er bare en træls gruppe, de er altid besværlige eller sådan. En distanceren sig til det og ikke tager det alvorligt. Citat fra fokusgruppe med læger, holdningsundersøgelsen blandt psykiatrisk personale i region Hovedstaden i 2011.

23 Betydningen af tonen - når vi spørger brugerne

24 At miste håbet Jeg havde en oplevelse med en skizofren patient Ulla, som havde taget nogle kolbøtter gennem livet. Hun havde haft både 5 og 6 år, hvor hun havde været velfungerende. Hun havde så haft en kolbøtte igen, og havde bekymret sig meget om at komme sig igen. Så var vi inde hos en læge, og Ulla spurgte lægen: Tror du også på at jeg kan blive rask? Og lægen svarede så: Næh, jeg tror aldrig nogensinde, at du bliver rask. Så kunne jeg bruge fire timer på at samle Ulla op igen. Det slog benene fuldkommen væk under hende. Medarbejder i holdningsundersøgelsen i Region Hovedstadens psykiatri Patientens navn er opdigtet

25 Diskriminations undersøgelsens konklusioner Selvstigmatisering er et stort problem Oplevet negativ forskelsbehandling øger risiko for selvstigmatisering Jo mere personen angiver, at sygdommen fylder i opfattelse af sig selv og i kontakten med andre, jo mere oplevet (selv)stigmatisering Resultaterne stemmer godt overens med tilsvarende internationale undersøgelser baseret på DISC-12 (bl.a. England, Sverige, New Zealand) = kan tolkes som et udtryk for, at risikoen for selvstigmatisering er et universelt problem Opfordring til os alle uanset position: Se mennesket bag diagnosen 25

26 Nogle gode huskeråd i dialogen Spørg og lyt og snak om: Hvor meget det fylder i personens opfattelse af sig selv at have/have haft en psykisk lidelse? Hvordan det er rart for personen at blive omtalt og talt til om egen lidelse og livssituation - hvilke ord føles OK og hvilke slet ikke? Hvilke forestillinger og fordomme er personen selv er bærer af eller møder fra andre? Hvilke tanker personen gør sig om, hvordan han/hun forventer at det vil påvirke tilværelsen fremover hvad er blevet sværere eller anderledes og hvilke erfaringer er der med at mestre modgang? Hvilke forestillinger, drømme og forventninger havde personen til sine muligheder i livet før han/hun blev ramt af psykisk sygdom hvilke styrker og ressourcer vil personen stadig fremhæve hos sig selv? Hvordan oplever personen at situationen påvirker de nærmeste og hvilke forandringer skaber det i relationerne? Det styrker gensidig tillid og fremmer følelsen af værdighed

27 Stigma-kløften Jeg tænker da også, at hvis jeg sagde til mine kolleger, at jeg havde fået skizofreni, at de ville se på mig på en anden måde. Jeg ville blive vurderet, og mine handlinger og det jeg sagde, ville blive vurderet på en anden måde. Det ville jeg frygte i hvert fald. At de måske hele tiden ville tage stilling til, om det du sagde nu var på grund af sygdommen eller det var dig. Måske er det også et udtryk for, at man er sin egen værste dommer. At man har større tolerance overfor andre, end man frygter, de ville have overfor en selv. Medarbejdercitat fra fokusgruppe i forbindelse med holdningsundersøgelse i psykiatrien 2012