Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu. Landsindsatsen EN AF OS

Transkript

1 Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2016 Tid: Mandag den 2. maj 2016 kl i Odense Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu Hvorfor er der behov for fokus på afstigmatisering af psykiske lidelser og hvad ved vi om, hvad der virker og hvad der ikke gør? Og hvordan kan den viden inspirere i forhold til Sund By Netværkets fokus på alkoholområdet? Landsindsatsen EN AF OS ved Projektleder og psykolog Johanne Bratbo

2 Disposition 1. Hvad betyder stigmatisering 2. Kort om Landsindsatsen EN AF OS rammer og fokusområder 3. Hvad virker og hvad ikke i indsatser for afstigmatisering? Eksempler på anvendte virkemidler i EN AF OS

3 Stigma = miskrediterende særtræk Mærke eller negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller et ideal om det. Stigma og psykiske lidelser som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser, SFI 2010 Illustration af Frits Ahlefeldt 2015

4 Vision Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser.

5 Hvem står bag? Mandat: Fokus på holdningsbearbejdning og vidensformidling som led i afstigmatisering Ikke mandat til: Kritik af struktur, tilbud og finansiering af tilbud til personer med psykiske lidelser 1. fase: fase:

6 Mindst tre vigtige grunde til at arbejde med afstigmatisering 1. Mediernes negative historier - på grund af deres tendens til især at bringe og sprede de dramatiske historier der knytter psykisk sygdom sammen med farlighed : Psykisk syge står bag flere drab.. 2. Psykisk sygdom rammer flere og flere og flere får psykiatriske diagnoser - og problemer med at fastholde uddannelse og arbejde 3. Synliggørelse af bedringsmuligheder - der bryder med kronicitetsfortællinger, fordi det sker stadig, at både unge og voksne ikke oplyses om håb for recovery men at deres lidelse er kronisk og kræver medicin resten af livet

7 Hvad arbejder vi for? Overordnet fokus Øge danskernes viden om livet med psykisk sygdom. Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse. Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig Indsatsområder 1. Brugere & pårørende 2. Personale i sundheds- og socialsektorerne 3. Arbejdsmarkedet 4. Unge og de professionelle omkring de unge 5. Befolkningen & medierne Overordnet handleplan med målsætninger og målgrupper for hvert indsatsområde

8 Overordnet projektmodel for EN AF OS Fælles branding Nationale kampagner Målrettede indsatser Nationalt niveau Regionalt niveau Initiering, koordinering, mediekampagne og andre understøttende tiltag Planlægning, styring, involvering og mobilisering lokalt Lokale initiativer Lokalt niveau Face to face aktiviteter

9 Her finder du os Elektronisk nyhedsbrev til aktive og involverede i EN AF OS EN AF OS-panel: Elektroniske surveys Ca medlemmer med egne erfaringer med psykiske lidelser Twitter, Instagram og Spotify

10 Jeppe på bjerget m Buster Larsen trailer

11 Hvorfor drikker Jeppe? Fattigdom Konflikter i ægteskabet Livskrise Lyst og nydelse Provokation/oprør Selvmedicinering pga psykiske problemer Mobning og vold Risiko for socialt statustab Ensomhed

12 Mænd og depression - animationsfilm

13 Øvelse: Møder du disse opfattelser i din hverdag? Antagelse Ja Nej Måske Der er ikke plads til psykisk svage medarbejdere på jobbet og ikke råd til medarbejdere, hvor særlig tilpasning er nødvendig Medarbejdere med en psykisk lidelse skal have tid og ro til at komme sig Det er mere acceptabelt blandt kollegerne at have en fysisk end en psykisk sygdom? Det er kun svage medarbejdere, som får stress og udvikler depressioner Medarbejdere der har haft psykiske lidelser, kan ikke (igen) tildeles selvstændige og ansvarsfulde opgaver Arbejdspladsen kan ikke løse den syges problemer på hjemmefronten Medarbejdere, der én gang har været psykisk syg vil altid være mere ustabil arbejdskraft Sæt X er og drøft dine svar med din sidemand

14 Øvelse: Møder du disse opfattelser i din hverdag? omsat til alkohol som problem Antagelse Ja Nej Måske Der er ikke plads til medarbejdere på jobbet der har problemer med alkohol og ikke råd til medarbejdere, hvor særlig tilpasning er nødvendig Medarbejdere med misbrugsproblemer skal have tid og ro til at komme sig Det er mere acceptabelt blandt kollegerne at have en fysisk sygdom end at have misbrugsproblemer? Det er kun svage medarbejdere, som får problemer med at håndtere alkohol Medarbejdere der har haft problemer med alkohol og misbrug, kan ikke (igen) tildeles selvstændige og ansvarsfulde opgaver Arbejdspladsen kan ikke løse den misbrugendes problemer på hjemmefronten Medarbejdere, der én gang har haft misbrugsproblemer vil altid være mere ustabil arbejdskraft Sæt X er og drøft dine svar med din sidemand

15 Selvstigmatisering Selvstigmatisering optræder, når man f.eks.: Forventer at møde andres negative og stigmatiserende holdninger og handlinger Eksempel: En kvinde med en psykisk lidelse vælger ikke at få børn En kvinde skjuler sit alkoholindtag ved at drikke ude i køkkenet ved gæstebud fremfor ved bordet Reagerer på stigmatiserende oplevelser ved fremadrettet at forsøge at undgå situationer, hvor dette kan forekomme Eksempel: En ung fyr undlader at melde sig ind i en idrætsforening, da nogle drenge i en tidligere tennisklub kom med nedladende kommentarer pga. hans psykiske lidelse Undgår sammenkomster, hvor der udskænkes alkohol for at undgå at skulle forklare, hvorfor man ikke drikker mere og ikke vil falde i igen 15

16 Lille test på selvstigma Antagelse Ja Nej Måske Mennesker kan se, at jeg har psykiske problemer ud fra den måde, jeg ser ud på Jeg er flov og skamfuld over, at jeg har psykiske problemer At leve med psykiske problemer har gjort mig til en hårdhudet overlever Jeg oplever, at det i høj grad er mine psykiske problemer, der spænder ben for en bedre eller hyppigere kontakt til andre mennesker Dilemma-øvelse: Hvad er jeres erfaringer med at gå i dialog med brugere om selvstigmatiserende adfærd?

17 Følgevirkning af selvstigma Selvstigma får mennesker til at miste håbet og mindsker deres forventninger til fremtiden er forbundet med en følelse af værdiløshed og fiasko, lavt selvværd og tab af selvtillid indebærer social tilbagetrækning fra venner, familie eller steder, hvor personen ellers har holdt af at være sammen med andre gør det vanskeligere at tale om psykisk lidelse, og forhindrer den åbenhed der kan hjælpe andre til at tilbyde støtte People can and do fight back, but it is a hard and ongoing battle Kilde: Rapport Pushing Back. A pilot study on self-stigma in Scotland, See Me 2012

18 Metoder der ikke virker - alene Gængs formidling om sygdom og symptomer kan ikke stå alene Forenkling af problemstilling ved at sammenligne psykisk sygdom med fx et brækket ben eller diabetes. Det udelader nemlig det forhold, at selvopfattelsen og relationerne påvirkes mærkbart, når man er psykisk syg. Og det er i det spændingsfelt, der opstår tavshed, vrede, afstandtagen og fordomme oftest pga. tvivl og usikkerhed. Skræmmekampagner eller løftede pegefingre!

19 Den løftede pegefinger. Situation på psykiatrisk afsnit: En sygeplejerske forsøger på meget belærende måde at undervise en mand i, hvor urimeligt han opfører sig. Til sidst siger manden selv: Du skal altså ikke tro, at det er nemt at være psykopat. Der blev sygeplejersken tavs. Eksempel fra holdningsundersøgelsen i Region Hovedstadens psykiatri

20 Metoder der virker brugt med omhu At fremme identifikation og indlevelse uden at moralisere men som skaber refleksion, via f.eks.: Social kontakt: mødet med personer med egne erfaringer (ambassadører) og dialog om psykisk sygdom Film, billeder og lydoptagelser med personer med egne erfaringer Fremme af dialog via f.eks. elektroniske medier Klare budskaber der trænger sig på uden at være påtrængende og et stærkt brand Udfordre myter med fakta bl.a. gennem egne undersøgelser Ambassadør i kontakt

21 Personer med egen erfaring med psykisk sygdom. Rekrutteres blandt frivillige, der har meldt sig til EN AF OS nationalt, regionalt eller lokalt. Både unge og voksne Evnen til at sætte personlige erfaringer i perspektiv. Vigtigt at ambassadører er godt på vej i deres recoveryproces eller et godt sted i deres liv Tre-dages træningsforløb sammen med andre ambassadører om formidling og modtagerorienteret brug af egne erfaringer. Indgår i regionale korps og netværk Pt. ca. 100 aktive ambassadører på landsplan Evaluering efterår 2014 dokumenterer, at rollen som ambassadør også bidrager til egen empowerment og recovery Ambassadører i EN AF OS social kontakt i mange sammenhænge

22 Aktivitetsstrategi i EN AF OS - nationalt, regionalt og lokalt 1. Planlægning og afholdelse af aktiviteter samt udvikling af koncepter og materialer fx undervisning og oplæg, værktøjskasser, konferencestande, events, konferencer og temadage, cases, mm. 2. Befolknings- og EN AF OS panelundersøgelser, indoor og outdoor annoncering og kampagner, film, pressehistorier og samarbejde med trykte og elektroniske medier samt radio og tv 3. Opdyrker netværk og kontakter der giver mulighed for at koble EN AF OS til eksisterende og nye aktiviteter afholdt af relevante samarbejdspartnere, fx festivaller, messer, konferencer, undervisningsforløb, sparring, cases, mm. Fordi: Det sparer ressourcer for kampagnen ikke at skulle planlægge og afvikle alle aktiviteter selv Det forøger chancerne for implementering på sigt Det giver mulighed for at være tilstede med budskaber, materialer og kontakt også i sammenhænge, hvor deltagere ikke ellers selv så naturligt ville opsøge viden om forhold vedrørende psykisk sygdom

23 Overordnet kommunikationsstrategi Differentieret og modtagerorienteret kommunikation ved planlægning af indsatsen: I forhold til personer med og uden personlige erfaringer med psykiske lidelser I forhold til både lettere psykiske lidelser og svære psykiske lidelser Alder og køn Kendte og ikke kendte rollemodeller især identifikation i øjenhøjde Tilstede hvor målgruppen befinder sig både fysisk og virtuelt Udfordrer den traditionelt ensidige og negative mediedækning omkring psykisk sygdom med ny viden knyttet sammen med personlige historier Outdoor i forbindelse med lancering af EN AF OS i september 2011

24 At trænge sig på uden at være påtrængende - tilpasset forskellige målgrupper

25 Manden i mørket

26 Fordeling i temaer i mediebilledet Unikke historier 135 artikler Alle historier 211 artikler 22% 45% 34% 36% 12% 21% 16% 14% Psykiatrien Psykisk sygdom Politik Kriminalitet Psykiatrien Psykisk sygdom Politik Kriminalitet

27 Samarbejde med Danmarks Radio Danmarks public service kanal 1. Tv-programmet Gal eller Normal maj DR-kampagnen Usynligt Syg forår 2014, herunder Gal eller Normal til Jobsamtale 3. Faglig sparring og bidrag til rekruttering til DR s programmer i 2015 om hhv. ensomhed, retspsykiatri og selvmord 4. Levering af casepersoner til diverse radio- og tv-indslag, webartikler mm.

28 Holdninger til recovery perspektiver - mere viden i befolkningen er vigtig! Personer med skizofreni kan komme sig Personer med depression kan komme sig Enig Uenig Ved ikke Mænd Kvinder Enig Uenig Ved ikke Mænd Kvinder Kilde: Repræsentatiiv Befolkningsundersøgelse for EN AF OS

29 Aktuel viden fra seneste diskriminationsundersøgelse -lanceret 10. oktober 2015 Jo mere psykisk sygdom fylder i selvopfattelsen, jo mere oplevet diskrimination og selvstigmatisering Områder der skiller sig særligt ud i forhold til høj grad af oplevet diskrimination: De nære relationer, opsøge nye sociale kontakter, jobsøgning, søge offentlige ydelser, psykiatrisk/socialpsykiatrisk personale Overvældende mange personlige kommentarer/historier særligt i forhold til jobcentre og mødet med det somatiske sundhedsvæsen Unge scorer højere i forhold til diskrimination og selvstigmatisering end gruppen som helhed De danske niveauer er sammenlignelige med andre lande, der har benyttet samme spørgeskema (DISC-12) Undersøgelsen kan findes på Viden og værktøjer EN AF OSundersøgelser

30 EN AF OS-panelet: Undersøgelse om erfaringer med det somatiske sundhedsvæsen, november 2015, 932 respondenter Du har mødt afvisning eller moralisering i forbindelse med selvmordsforsøg eller selvskade Fysiske symptomer er blevet afvist som psykiske Du har oplevet det ubehageligt ikke at kunne bestemme selv, om du vil oplyse om psykisk sygdom Du har undladt at søge lægehjælp på trods af behov af frygt for at blive mødt med fordomme pga. din psykiske lidelse Holdningen til dig har ændret sig negativt, når personalet efterfølgende har set din psykiatriske diagnose i journalen Du har mødt manglende forståelse for, at du har udvist psykiske reaktioner i tilknytning til en fysisk lidelse Dine motiver for at henvende dig med angivelse af fysiske symptomer er blevet mistænkeliggjort Din psykiatriske diagnose har haft betydning for, hvordan der er blevet talt til dig Har ikke fået nødvendig behandling for (tegn på) alvorlig fysisk lidelse Har fundet det nødvendigt at have en bisidder med til konsultationer 1 gang Flere gange

31 Psykisk sygdom rammer flere og flere Eks.: Udviklingen i forhold til unge i alderen år, der får en diagnose ADHD mm F90-98 Borderline og andre Spiseforstyrrelser m.m. F50-59 Fobier, panikangst, PTSD, mm F40- Bipolar lidelse, depression, angst, Skizofrenilignende lidelser F Skizofreni F20 Psykiske lidelser ved misbrug F Kilde: Det psykiatriske Centrale Forskningsregister Tabel 9: Påbegyndte førstegangskontakter ved ambulante forløb, hele landet

32 At trænge sig på Tal med mig

33 En håndsrækning fra omgivelserne er vigtig

34 Simon 21 år Skizofreni og spiseforstyrrelse

35 Ikke bare ord men også farver som sprog

36 Materialer og værktøjskasser - værktøjskasser, foldere, plakater, film etc. Pædagogisk princip Fremme identifikation og indlevelse der stimulerer dialog og refleksion med henblik på holdnings- og adfærdsændringer. Værktøjskasser til Psykiatrisk personale: Dialogstarteren Brugere og personale i socialpsykiatrien: Start dialogen i socialpsykiatrien Unge og undervisere i uddannelsessektoren: Bryd tavsheden Jobcentre dialogkort under udvikling Brugere selvstigmamateriale under udvikling Find værktøjskasserne her: Viden og værktøjer Værktøjskasser

37 Start dialogen - i socialpsykiatrien: Diagnose

38 Evalueringsredskaber Aktivitetsregistrering via ANTAL 90 hjemmesiden og internt system 80 Befolkningsundersøgelser 70 EN AF OS-panelundersøgelser 60 Medieovervågning og analyser Ekstern statusevaluering ved KORA 30 Statistiske analyser af aktivitet og 20 trafik på de sociale medier 10 Brug af validerede internationale 0 0 spørgeskemaer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov LÆSERTAL/ UNIKKE BRUGERE Infomedia: Opgørelse over udvikling i medieomtale 2014 OBS: DR s Usynligt Syg marts-maj

39 Fra ambassadørernes facebookgruppe eksempel på spontan tilbagemelding Sidste forår/sommer var jeg ude og holde oplæg for en slags klasse med unge, der har diagnoser herfra og til den anden verden! Jeg får så kontakt til en ung pige på 18, som holder meget stålsat fast på, at hun var sin diagnose. Jeg vælger så at udfordre tankegangen hos hende til "jeg har en diagnose, og pigen bryder sammen, da hun begynder indse, at man ikke kan være sin diagnose. Pigen, som jeg mødte den gang, dukkede op tidligere på ugen nede på min gamle arbejdsplads (en cafe der er drevet af psykiatribrugere). Og jeg får snakket med hende om, hvordan det går. Hun siger så, at det oplæg, hvor jeg var der, havde givet hende mod til at ændre sin tilværelse, og hun var begyndt i behandling, og hun var glad for, at jeg havde snakket til hende, som jeg gjorde. Hun fortalte mig, at hun også havde brugt EN AF OS siden til at formidle ud til sin omgangskreds, at man ikke er sin diagnose. Så hun var taknemmelig for det arbejde, som jeg og vi alle sammen yder for at ændre synet på psykiatriske sygdomme

40 TAK for ordet! Hvis I vil vide mere også efter i dag, så er I meget velkomne til at kontakte det nationale sekretariat i EN AF OS: Johanne Bratbo: jb@en-af-os-dk mobil Eller find os på: eller facebook EN AF OS