Forretningsplan for Træpillefabrik i Pskov

Transkript

1 Forretningsplan for Træpillefabrik i Pskov BALTIC WOOD UAB KPE Entreprise ApS Investeringsfonden for Østlandene

2 Partnere BALTIC WOOD UAB Ejer og driver en træpillefabrik i Siauliai i Lithauen. Firmaet ejes af MN. KPE Entreprise ApS Udfører jord-, beton og kloak entrepriser i Danmark. Firmaet ejes af KPE Holding ApS som ejes af CN. Resumé Forretningsplanen beskriver grundlaget for forretningen at drive produktion af træpiller i den russiske by Pskov til salg i Vesteuropa. Den beskriver markedet for træpiller og økonomien i produktion af træpiller på lokaliteten. Desuden beskriver den hvorledes ejerskabet tænkes fordelt mellem de to partnere og en eventuel tredje investor, og hvordan finansieringen herigennem realiseres. Tillige skitseres planen for opførelse af fabrikken.

3 Idegrundlag Træpiller har gennem de seneste 15 år vundet plads som et miljørigtigt brændsel i Vesteuropa. Produktion og forbrug af træpiller til el og varme er steget støt år for år. Blandt faste biobrændsler skiller træpiller sig ud først ved at have en kemisk sammensætning der gør konverteringen mindre problematisk end andre, næst ved at have en høj energitæthed og ensartethed der letter transporten og sidst ved i hovedsagen at være fremstillet af affaldsmateriale der oftest ikke kan bruges til andet, og dermed ikke optager produktionskapacitet der ellers kunne være anvendt til fremstilling af fødevarer. En problematik der på det seneste har dæmpet troen på en del af de andre typer biobrændsel. I dag pilleteres mindre end 15 % af den tilgængelige mængde træaffald i verden. Branchen forventer, at med tiden vil hele den tilgængelige mængde blive pilleteret på grund af krisen i verdens energiforsyning og de ovennævnte fordele ved træpiller. Rusland indførte i 2006 en eksporttold på træ- råvarer, for at holde forædlingsgevinsten inden for Ruslands grænser. Samtidig pilleteres efterhånden alt træaffald indenfor EU s grænser, så de nærmeste uudnyttede råvarer til træpille- fremstilling ligger i Rusland set fra Danmark. Derfor vokser produktions- apparatet for træpiller i retning af Rusland for tiden. Projektets to industripartnere besidder tilsammen ekspertise i opførelse af store byggerier, etablering og drift af træpilleproduktion, salg af træpiller til Vesteuropa og drift af russisktalende organisation samt økonomisk styrke til at løfte investeringen.

4 Træpille- markedet Det støt stigende træpillemarked karakteriseres af en række forhold der medvirker til en særlig prisdannelse, som har bevirket en rykvis udvikling i priserne på træpiller. Det tager noget tid at etablere ny produktionskapacitet. I et givet område kan produktionen ikke på kort sigt overstige en vis øvre grænse. I et andet område kan der godt på samme tid være produktions- kapacitet i overskud på grund af mangel på råvarer, fordi den vigtigste råvare til træpiller savsmuld ikke transporteres over længere afstande på grund af den lave densitet. Forbrugs- kapaciteten hos private forbrugere udvikles ligeledes i en langsom takt. Når den er etableret er den til gengæld på kort og mellemlang sigt bundet til træpiller, og kan ikke umiddelbart anvende andre brændsler. I modsætning hertil står forbruget på større kraftværker der som regel på kort sigt kan skifte til et andet brændsel hvis prisen på træpiller er ugunstig. En varm fyringssæson giver et lavt forbrug af træpiller hvilket fylder producenternes lagre og presser prisen. Ekstra transport og lagring kan ikke løse problemet for producenterne fordi det fordyrer pillerne meget. En varm fyringssæson kan presse prisen langt ind i kalenderåret. Der er en overkapacitet til produktion i Danmark, Norge og Sverige, som de seneste år bliver flyttet østpå. Medvirkende til overkapaciteten er svagt faldende udbud af gode råvarer og stigende tømmer- priser, men selv når man ser bort herfra har der være rejst mere kapacitet end der har været grundlag for. Træpiller har sin egen prisdannelse men vil altid være påvirket af olieprisen i kraft af dennes indikationsværdi for energi generelt. Prisen på træpiller vil næppe kunne komme over 80 % af olieprisen, fordi det er mere besværligt at anvende træpiller. De facto stiger forbruget af træpiller støt, og de ovennævnte faktorer påvirker markedet med en meget varierende pris på træpiller til følge.

5 Markedet i Danmark som eksempel Der er i Danmark et stort marked for træpiller. Situationen i Skandinavien og også Tyskland og Østrig ligner den danske meget. Som man kan se af nedenstående grafik stiger forbruget af træpiller forbrug af træpiller i DK (tons) Mens vores indenlandske produktion toppede i produkcon af træpiller i DK (tons) Størstedelen af Danmarks forbrug har i mange år været baseret på import og det bliver mere og mere udtalt som det ses af ovenstående. Den indenlandske produktion falder tilbage fordi de

6 stigende træpriser kvæler økonomien for de få producenter der producerer savsmuld af råtræ alene med det formål at presse det til træpiller, fordi møbelproduktionen falder og dermed mængden af savsmuld som biprodukt og fordi affaldstræ i stigende grad afbrændes direkte uden at pilleteres forud herfor. Strategi for produktionen i Pskov Der er partnere med i dette projekt der allerede producerer træpiller med succes og der er ikke rent teknisk nogen forskel på den produktion der finder sted i Siauliai i Lithauen og den der skal finde sted i Pskov i Rusland. En altafgørende faktor er derimod forsyningen med råvarer til fabrikken i Pskov. Råvareforsyningen har været dikterende for Danmarks indenlandske produktion og det er den alle andre steder også, fordi man ikke blot flytter savsmuld over store afstande, og fordi man ikke med lethed kan producere savsmuld fra råtømmer. Til fabrikken i Pskov vil der være en fast aftale i 6 år frem om leverance af 40 til 60 % af råvarerne fra samme samarbejdspartner som leverer råvarer til fabrikken i Siauliai. De har nemlig for nylig startet et savværk i Pskov. Aftalen er indgået mundtligt og vil gøres skriftlig når dette projekt er tilstrækkeligt fremskredent til at kunne forpligte sig til at aftage råvarerne fra en fastsat dato. Den resterende mængde råvarer vil blive fremstillet af tømmer af lav kvalitet, og her er leverances sikret alene derved at fabrikken ligger ved store skovressourcer og i direkte jernbaneforbindelse med endnu mere indenfor Ruslands grænser. Det tekniske problem der er nævnt ved at neddele råtømmer til smuld for at pilletere det, er næsten fraværende når den selv- neddelte råvare udgør under 60 % af råvaren, fordi man i det tilfælde ikke behøver så fin en neddeling. Samme strategi med at kombinere en fin og en ringere råvare anvendes på fabrikken i Siauliai. Der vil blive etableret et pakkeri på fabrikken i Pskov for at kunne levere piller til direkte anvendelse til private. Det segment giver de højeste priser på træpiller også når omkostningen til ekstra emballering og transport er regnet med.

7 Priser på træpiller Der findes en del prisstatistik på træpiller, men variationen i priserne er stor. Der er mange forskellige kvaliteter, der er forskellige stykstørrelser, råvareprisen som varierer geografisk spiller ind og transportpriserne som har svinget meget de seneste år udgør en stor del af prisen. Ændringer i disse parametre over tid gør at selv information fra samme pris- metode skal tages med forbehold. Nedenfor ses en statistik fra energi- og miljødata (emd.dk). De viser en gennemsnitspris ved indkøb til danske varmeværker. Prisen er eksklusiv transport i Danmark pris i per ton Man skal huske at grafikken skjuler en betydelig sæsonvariation og andre udsving. Den kan tages som illustration af den noget rykvise udvikling der er i træpilleprisen. I februar 2008 var prisen i Sankt Petersborg havn (free on board, fob) 110 /ton. Skønt denne pris gælder bulk og vi leverer sække med 16 kg piller i har vi anvendt denne pris i vores økonomiberegninger. Dertil har vi beregnet 10 per ton i fragt fra fabrikken i Pskov til Sankt Petersborg havn. Det er tilsammen en meget konservativ forudsætning for projektets økonomi.

8 Vores afsætning af træpiller i Danmark Vi vil afsætte de producerede træpiller i Danmark hvor markedet vokser og hvor vi kender markedet. Sverige har et træpillemarked som det danske og vil kunne indgå i en afsætningsstrategi. Produktionen skal afsættes ad de samme kanaler som produktionen fra fabrikken i Siauliai. Det foregår ved opsøgende salg til større aftagere for til dels faste leverancer over mere end et år og enkelt- leverancer af et parti, for eksempel en skibsladning. Når startdato for produktion i Pskov er fastlagt vil vi søge at indgå aftale om aftagelse af 35 % af produktionen i 2 år for at sikre dækningsbidrag ved fabrikkens opstart. Det resterende vil søges afsat så sent som muligt, fordi vi forventer en stigning i markedet efter den lange periode der har været med stabile, til let trykkede priser. Økonomi Ved konservative forudsætninger, som er en levetid på 6 år, hvoraf det ene går til at opføre fabrikken, kalkulationsrente på 6,5 %, træpillepris på 110 /t fob Sankt Petersborg har projektet en nutidsværdi på og en intern forrentning på 14,1 % samt en simpel tilbagebetalingstid fra produktionsstart på 3,2 år. Den samlede initialudgift er som skal være til rådighed ved starten af år 1 eller i løbet af år 1. En del heraf består i de maskiner, materialer og ydelser de to industripartnere skal bidrage med. Andre heraf er driftskapital til opstart, råvarelager, reservedele, løn, rejser og en mindre konto til uforudsete udgifter. Projektplan og teknik Fabrikkens opførelse er planlagt til at tage cirka et år fra myndighedsbehandling og lokale samarbejdsaftaler er faldet på plads. Arbejdet med at nå dertil gøres af partnerne i fællesskab

9 inklusive en eventuel ikke industriel partner (IØ?). Selve opførelsen af fabrikken deles mellem de to industripartnere sådan at byggeplads etableres, grund forberedes og produktionsbygninger opføres af Kirk Entreprise. Herefter installeres og idriftsættes selve pillefabrikken inklusiv modtagelse, forbehandling og pakkeri af BALTIC WOOD. Driften overdrages til et selskab som ejes af de tre partnere i fællesskab. Driftsselskabet bemandes delvis af personale fra BALTIC WOOD med erfaring i træpilleproduktion fra fabrikken i Siauliai. 1. Forberedelse 2. Opførelse bygning 3. Opførelse maskiner 4. Idrijsækelse 5. Drij Fase 2, 3 og 4 varer cirka 1 år Projektets tidsplan er fast og pålidelig fra afslutningen af fase 1 forberedelsen. Derimod er varigheden af fase 1 usikker, især på grund af usikkerhed omkring omfang og varighed af myndighedsbehandling i Rusland. Mens dette skrives er der en forventning om at kunne afslutte fase 1 og påbegynde fase 2 omkring 1. september Detaljerne i projektplanen kan ses af bilag 1. Af størst interesse for denne forretningsplan er hovedpunkterne i det forestående forberedelsesarbejde (fase 1): Udformning af samarbejdsaftale mellem projektpartnerne Oprettelse af russisk selskab Lejeaftale for grund i Pskov Sikring af strømforsyning til lokaliteten Byggetilladelse Pskov Produktionstilladelse Pskov (miljøgodkendelse) Verifikation af råvaremængder og kvalitet Undersøgelse af logistik for tømmerråvarerne En væsentlig detalje for projektet vedrørende fase 3, er at en del af de maskiner der skal udgøre fabrikken er brugte. BALTIC WOOD

10 anvender også i Siauliai brugte maskiner og har mange af de brugte maskiner der skal bruges i Pskov stående klar. Det er med til at reducere initialinvesteringen men påvirker selvfølgelig også levetid og vedligeholdelsesudgifter i negativ retning. En god grund til at anvende brugte maskiner er at de er billigere end nye også når deres slid og levetid tages i betragtning, fordi der er nedlagt mange savværk og pillefabrikker i Skandinavien og Baltikum og der derfor er et overskud på markedet af sådant brugt materiel. Når investeringen på den måde er holdt nede er rentebyrden også lavere, og det tillader derfor fabrikken i højere grad end ellers, at holde pause i produktionen hvis priserne i perioder er lave og afsætningen dårlig. Ejerskab og finansiering Det russiske selskab som skal eje og drive fabrikken i Pskov skal være på aktier eller andele som fordeles med 35 % til hver af de industrielle partnere og 30 % til den ikke industrielle partner. Den samlede selskabskapital bliver de som udgør den samlede initialinvestering inklusiv start- driftskapital. Partnernes betaling falder ved dannelsen af det russiske selskab ved afslutningen af projektforberedelserne umiddelbart inden opførelsen af fabrikken begynder. Industripartnernes andele betales af egenkapitalen i de respektive firmaer, som derved de juridiske del- ejere. De to industripartnere skal hver levere en stor del af fabrikken i form af arbejde, materialer eller maskinel, og de betales for disse ting når de er godkendt af bestyrelsen i det russiske selskab. Det indebærer at der ved selskabets dannelse foretages en vurdering af værdien af disse ydelser, og at partnerne alle godkender denne vurdering. Der forventes ikke at blive optaget lån i selskabet. Så vidt muligt holdes kapitalen i starten i euro ( ), for at undgå ophold i rubler fordi kapitalen skal dække udgifter som skal betales i euro.

11 Organisation Organisationen omkring det russiske selskab og projektudførelsen ser, mens dette skrives, ud til at kunne blive som nedenstående grafik viser. MN CN 100 % KPE Holding ApS 100 % BALTIC WOOD UAB 100 % KPE Entreprise ApS Industrialiseringsfonden for Østlandene 35 % 35 % 30 % Ad hoc proj.gr. til bygning af fabrik Martin Nielsen MN Jurij Benishkov CN Fabrik Pskov Bestyrelse: MN CN NN, IØ Driftsledelse: Jurij Benishkov MN Fast salgsorg. i DK NN