VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE
|
|
- Tove Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks. smeltevandssand og moræneler. Et geologisk vindue er en betegnelse, der oprindeligt er brugt for et fænomen, der forekommer i foldede bjergarter i bjergkæder, hvor ældre lag blottes og direkte kan iagttages i et område, hvor de yngre foldede lag er fjernet som følge af senere tiders erosion. Det er disse erosionshuller, der kaldes for vinduer, og velkendte eksempler fra Alperne er Engadiner vinduet i Schweitz-Østrig og Tauern vinduet i Østrig. Det Strategiske Miljøforskningprograms første fase (SMP-1), er netop afsluttet. Indenfor grundvandsprojekterne er begrebet et geologisk vindue brugt som et centralt element ved beskrivelse af grundvandsmagasinerne og deres dæklag i forbindelse med vurdering af nedbørens nedsivning til grundvandet. Begrebet er blevet udvidet til også at omfatte den underjordiske del af vinduet, der ikke direkte kan iagttages, men som Vandforsyningsboring i Hareskoven, nær København kan påvises indirekte ved hjælp af geofysiske metoder. De geofysiske undersøgelser belyser jordlagenes egenskaber og lejringsforhold. Man kan derved få oplysning om vandets transportveje ned gennem jordlagene til grundvandet og således også om spredningen af opløste stoffer, som har betydning for den kemiske sammensætning af vandet. DEN TIDLIGERE OPFATTELSE AF BESKYTTENDE LERLAGS BETYDNING Udbredte, sammenhængende morænelersdækker over de danske grundvandsmagasiner har været betragtet som sikre barrierer, der forhindrede miljøfremmede stoffer i at sive ned til grundvandet. Antagelsen beroede på, at morænelerets grundmasse har en lav hydraulisk ledningsevne. Man formodede derfor, at vandbevægelsen gennem moræneleret var langsom, således at forurenende stoffer havde en forholdsvis lang opholdstid i leret. Dette vil give mulighed for, at stofferne nedbrydes, inden de når frem til grundvandet. Filosofien har været : Jo tykkere lerlag og jo større horisontal udbredelse, jo bedre beskyttelse af grundvandet. Omkring 40 % af Danmarks overflade består af moræneler. Morænelerets tykkelse, sammensætning og strukturer blev derfor antaget at have stor betydning for nedsivningsmulighederne. I forbindelse med de senere års sårbarhedskortlægninger bl.a. i amterne har lertykkelse og lerudbredelse således været nogle af de vigtigste parametre til klassificering af grundvandsmagasinernes sårbarhed. Disse forhold er f.eks. blevet illustreret med kort, der viser den samlede tykkelse af lerlag ovenfor filtrene i vandindvindsboringer. Sådanne kort er bl.a. udarbejdet på basis af oplysninger fra GEUS boringsdatabase. 75
3 Figur1. Snit gennem iltet, gulbrunt moræneler, der er gennemsat af sprækker. Sprækkernes rand er markeret ved udfældning af jernholdige mineraler, mens sandet i selve sprækkerne er helt lyst. FG - Ferskvandsgrus FS - Ferskvandssand FL - Ferskvandsler FP - Ferskvandsgytje FT - Ferskvandstørv Figur 2. Udsnit af GEUS jordartskort 1315 III SV Hinnerup fra området omkring Grundfør i Østjylland. Jordartssymbolerne og farvesignaturerne kan ses på signaturforklaringen. Kortet viser de kvartære lags sammensætning i 1 meters dybde. Der kan f.eks. ses et større sandområde (TS) nordøst for Grundfør omgivet af moræneler (ML). 76 ES - Flyvesand TG - Ferskvandsgrus TS - Ferskvandssand TL - Ferskvandsler DG - Smeltevandsgrus DS - Smeltevandssand DL - Smeltevandsler MG - Morænegrus MS - Morænesand ML - Moræneler TO BETYDNINGSFULDE FORHOLD DER ØGER SÅRBARHEDEN Indenfor de seneste år er der imidlertid to forhold som særligt er kommet i fokus med hensyn til morænelers egenskaber og optræden: 1. Sprækker og makroporer i de enkelte morænelerslag og 2. Større eller mindre sandvinduer i morænelersdækkerne. Sprækker og makroporer i de øvre morænelerslag har vist sig at have afgørende betydning for vandets nedsivningsmuligheder. Den hydrauliske ledningsevne i de øvre jordlag er således væsentlig højere end i dybere liggende mere ensartede morænelerslag. Nitratholdigt eller pesticidholdigt vand siver derfor relativt hurtigt ned til grundvandszonen, hvor vandspejlet ligger indenfor de øverste ca. 10 meter. For nitrats vedkommende har det vist sig, at der sker en reduktion af nitrat i makroporerne, især hvis der i jordlagene er et højt organisk indhold. På større dybde er sprækkers og makroporers udbredelse og strukturer mindre kendt, bl.a. på grund af vanskelighederne med at undersøge forholdene i de dybereliggende lag. Sandvinduer i morænelersflader kan være vanskelige at erkende ved et blik ud over landskabet, selv om de ofte ligger lidt lavere i terrænet. Ved en traditionel kvartærgeologisk kortlægning bliver de geologiske lag bestemt ned til ca. en meters dybde under jordoverfladen. Overfladenære forekomster af sand- og gruslag i morænelersdækkerne kortlægges også, men de geologiske vinduers rumlige udbredelse under jordoverfladen på større dybde fremgår ikke af overfladekortlægningen. Kun hvis der i forbindelse med kortlægningen er undersøgt sand- og grusgrave eller klintprofiler i nærheden af sandvinduerne, er det muligt at få et mere detaljeret indblik i aflejringernes rumlige udbredelsesforhold. For at få et mere præcist kendskab til disse forhold er det nødvendigt at udføre dybere boringer og anvende geofysiske undersøgelsesmetoder.
4 NYE UNDERSØGELSES- METODER Boringer giver, ud fra boreprøver og borehulslogs, detaljerede oplysninger om sedimenternes sammensætning på selve borestedet. Det videre arbejde med at udrede lejringsforholdene under jordoverfladen mellem boringerne forudsætter kendskab til anvendelse af såkaldte faciesmodeller, der beskriver de forskellige jordarters sandsynlige udbredelse og fordeling, og som dermed giver mulighed for at korrelere fra lag til lag mellem boringerne. En geologisk model baseret på sådanne tolkninger åbner mulighed for at vise de forskellige lags sandsynlige udbredelse, men ikke deres konkrete beliggenhed i alle punkter. Ved at supplere de direkte iagttagelser med geofysiske undersøgelser opnås ofte et mere præcist indblik i lejringsforholdene. Geofysiske undersøgelser kan derfor bidrage til en mere nøjagtig kortlægning af vandets transportveje under nedsivningen til grundvandet. Ved anvendelse af de nye metoder, som er udviklet ved Århus Universitets Geofysiske Afdeling, kan en sammenhængende kortlægning af sandvinduernes rumlige udbredelse i dybden foretages ved hjælp af en særlig metode, hvor strømførende elektroder slæbes henover jordoverfladen efter et køretøj. Herved opnås kontinuerte modstandsmålinger i de linieprofiler, der opmåles. Målingerne kan nå meter ned i jorden. De målte modstandsværdier afhænger af de tilstedeværende jordarter, og en samlet model for et område kan derefter udarbejdes og beskrives. Vinduernes placering i jorden vil fremgå i detaljer, således at lejringen i forhold til det omkringliggende moræneler kan illustreres. Foruden den geoelektriske metode bidrager også georadar undersøgelser, hvor man sender Figur 3. Kort med slæbegeoelektriske målinger fra Grundfør området. Kortet viser jordlagenes modstandforhold i ca. 10 meters dybde. De røde farver angiver de højeste modstande svarende til sandede-grusede lag, mens de blå farver angiver de laveste modstande svarende til lerede lag. Kortet viser således flere områder (vinduer) med sandaflejringer. (Kortet er udarbejdet af K. I. Sørensen, Geofysisk. Afdeling, Aarhus Universitet). 77
5 Morænebakkelandskab ved Grundfør elektromagnetiske bølger, radarstråler, ned gennem jordlagene, til lokalisering af sandvinduer i et lerdække. Radargrammer kan optages til meters dybde alt afhængig af jordlagenes indhold af ler. Muligheden for at kunne skelne mellem ler og sand er netop afgørende for stedfæstelse af vinduerne. EKSEMPEL PÅ VINDUER Ved Grundfør i Østjylland er der, i forbindelse med et projekt under det Strategiske Miljøforskningsprogram, kortlagt en 160 meter dyb, begravet dal, dvs. en dal der ikke kan spores på jordoverfladen. Dalen er en del af et større nordsyd gående dalsystem. På langs med og henover dalen, i de aflejringer der opfylder dalen, ligger det udbredte, regionale grundvandsmagasin i Haldum Formationen, der er delvis dækket af moræneler. Imidlertid er der også påvist sandvinduer oven over magasinet, ved hjælp af de metoder, der er beskrevet ovenfor. Projektet gik specielt ud på at undersøge nitratforholdene i den umættede zone over grundvandsspejlet og i grundvandsmagasinet og om muligt forklare årsagerne til variationerne i de nitratmængder, man finder i grundvandsmagasinet. Grundfør ligger øst for hovedopholdslinien for isens største udbredelse i sidste istid (Ussings linie under Weichsel istiden) og vest for den yngre østjyske israndlinie (Harders linie), der blev dannet under et længere ophold i isens generelle tilbagesmeltning. Aflejringerne er blevet forstyrret i flere omgange af istryk, og forstyrrelserne af lagene har man kunnet iagttage i områdets sandog grusgrave. Haldum Formationen er blevet foldet og forkastet af et tryk fra sydøst. Trykket tilskrives Den Gammel Baltiske is, som har aflejret et lag af morænesand ovenpå formationen. Derefter har en gletcherbevægelse fra nordøst, der tilskrives NØ-isen, aflejret det øverste, regionalt udbredte moræneler. Det er denne morænelersaflejring, der ligger som et dække over magasinet. Morænelersdækket er mellem 2 og 5 meter tykt, og stedvis kan man skelne mellem to forskellige morænelersenheder. Morænelersdækket følger delvis terrænet, således at der på det højere liggende plateau er sammenhængende morænelerslag med kun mindre huller (vinduer) i, mens der i de lavereliggende dele er skåret snit igennem leret, ned i den underlig-
6 gende Haldum Formation. Det har bl.a. den virkning, at en stor del af den nedbør, der falder i området, strømmer overfladisk af, hen imod vinduerne og mod vest til den dal i terrænet, der rummer Lilleå. Et meter tykt legeme af smeltevandsler træffes i det meste af området ca. 20 meter under jordoverfladen. Smeltevandsleret har, nord for Grundfør, forbindelse opad til det dækkende morænelerlag. Dette massive lerlegeme har indflydelse på transport af vand i området. Eksempelvis sker det i perioder med stor nedbør, at den umættede zone i moræneleret fyldes helt op til terræn, og da vandet ikke kan komme væk, vil der stå vand på markerne. Noget vand vil strømme langsomt gennem leret, men det meste vil strømme af overfladisk og i den øverste meget permeable del af leret mod lavninger i terrænet. Når der er sandvinduer i området, kan det få stor betydning for vandtransporten og dermed for vandkvaliteten i grundvandsmagasinet. Nordøst Boringer Fårup till Ringshøj till (Weichsel) Grundfør 100 m Smeltevandssand og grus (Weichsel, Haldum F.) Sydvest Tertiært ler Kote i m Smeltevandssand og grus (Elster) Figur 4. Geologisk profil beliggende lige øst for Grundfør. Profillinien er orienteret nordøst-sydvest. Profilet, der er baseret på boringsdata, viser, at der findes tre sandgrusmagasiner adskildt af smeltevandsler eller moræneler (till). Det store, øvre magasin, Haldum Formationen, er delvis overlejret af moræneler, men sandvinduer findes i morænelersdækket. Sandmagasinet grænser op til et stort legeme af smeltevandsler og silt. Dette legeme har en rand, hvorfra lange lertunger strækker sig ind i sandmagasinet og på denne måde opdeler det i flere delmagasiner. Hinnerup till (Saale) Smeltevandsler og silt (Elster) Ler till (Elster) 79
7 NITRATUNDERSØGELSE Ved Grundfør afhænger vandkvaliteten ikke mindst af nitratforholdene i grundvandsmagasinet og i det overliggende moræneler. Laboratorieundersøgelser af morænelersprøver fra området har vist, at der især sker transport af vand og opløste stoffer igennem sprækker og andre makroporer. Desuden sker der en nitratreduktion i sprækkerne. Denne proces er med til at formindske den nitratmængde, som når ned til grundvandet. Imidlertid viser målinger, at nitratindholdet i vand over grundvandsspejlet (jordvandet) næsten er det samme som i det øverste grundvand. Desuden varierer nitratindholdet ned gennem grundvandsmagasinet på en sådan måde at yngre vandlag med et højt nitratindhold ligger under ældre vandlag med et lavt indhold. Denne fordeling synes styret af jordlagenes opbygning i magasinet. I sand-grusmagasinet findes der lertunger fra det store lerlegeme, der strækker sig langt ud og opdeler sandlaget i en række mindre legemer eller lag. Årsagen til den komplekse og varierende fordeling af nitrat i magasinet er grundvandets strømning, som hovedsagelig vil foregå i sandlagene mellem lertungerne. Denne strømningsmodel er blevet underbygget af matematisk hydrogeologisk modellering af området. Forklaringen på at nitratindholdet i grundvandet er lige så højt som i jordvandet er, at der sker et tilskud til grundvandet under moræneleret som følge af nedsivning af nitratholdigt vand gennem sandvinduerne, hvor strømning fører til en opblanding af vandet i magasinet. I vinduerne er mulighederne for nitratreduktion desuden mindre end i lerområderne, da sand og grus indholder færre komponenter, fx. organisk stof og svovlkis, der kan reducere nitrat. Man kan således konstatere at tilstedeværelsen af sandvinduerne har stor indflydelse på grundvandskvaliteten i Grundfør området. Også andre steder i Østjylland har undersøgelser vist at sandvinduer er medvirkende årsag til ændringer i kvaliteten af grundvandet. Det gælder f.eks. ved Beder, hvor det ser ud til at iltning af svovlkis i jordlagene giver et forøget nikkelindhold i vandet. OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER For at de fremtidige områder med særlige drikkevandsinteresser i Danmark kan fungere efter hensigten, er det en forudsætning at grundvandet beskyttes mod nedsivning af uønskede stoffer. I sidste instans måske ved at forbyde brugen af forurenende stoffer f.eks pesticider på jordoverfladen i de områder, der er udvalgt med særlige drikkevandsinteresser. Kendskab til forholdene omkring de beskyttende lerdækker og viden om grundvandets strømningsforhold er nødvendigt, hvis en grundvandskvalitet i de særlige drikkevandsområder skal kunne holdes på det ønskede niveau. Transport i sprækker og makroporer i moræneler nedsætter lerets beskyttende egenskaber betyde- 80
8 ligt. Nedefter i leret formindskes antallet af sprækker og porer, men i dag vides ikke, hvor langt ned, man kan finde sådanne betydende transportveje. Indtil videre er det dokumenteret, at morænelerslag nærmest overfladen med tykkelser på 5-8 meter er opsprækkede. I lerlag på mere end 10 meter og i lerlag på større dybde vil betydningen af sprækker antagelig være mindre. Der er dog ingen garanti for, at transportfremmende sprækker ikke forekommer. Sandvinduernes beliggenhed i overfladen, og på større dybde, kan kun påvises ved detaljerede geologiske og geofysiske undersøgelser. Det er vigtigt at have rede på forekomsten af sprækker og vinduer indenfor de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere må der gennemføres en kortlægning af det regionale grundvandsmagasins strømningsforhold, der kan transportere forurenende komponenter udefra til området, samtidigt med at de kemiske forhold vurderes. Abstract The Groundwater Group through support from the Danish Environmental Research Programme (SMP-1) conducted projects concerning groundwater systems. The hydrogeology of the study area consists of a surficial clayey till-cover overlying sand aquifers. Recharge to the sand aquifers is by the infiltration of precipitation through the till-cover and occurs in two significantly different ways: preferential flow through macropores and through sand windows in the till. Movement of water throught the matrix of the clayey till is typically very slow. Fractures, root channels and worm holes create preferential flow paths in the till along which the vertical movement of water is rapid. The tillcover is not continuous but contains large areas of sand and gravel which are throughgoing to the underlying aquifers. These windows offer minimal resistance to infiltration of precipitation and are considered to be important recharge zones to the underlying aquifers. Groundwater quality is dependent upon the use of nutrients and pesticides on the soil surface and processes occurring in the unsaturated zones above the groundwater table. Nitrate reduction of water that recharges the aquifers occurs in macropores in the clayey till but not in the sand and gravel windows. Nitrate has been detected in the upper part of the aquifer at concentrations similiar to those in the unsaturated zone. This is attributed to the vertical movement of infiltrating water through the sand windows and subsequent horizontal movement in the upper part of the aquifer. The similiarity between nitrate concentrations in the unsaturated zone and the upper part of the aquifer indicates that a large part of the recharge to the aquifer occurs through the sand windows. Heterogenieties within the sand aquifer also control the distribution of redox and flow conditons. A 50 meter thick clay body with inter calated sands occurs within the sand aquifer. The groundwater is layered and different redox conditions exist between the sand interbeds. Locally, older groundwater is found above younger groundwater in the aquifer. The results highlight the importance of taking into account the presence of macropores and windows when defining protection areas for aquifers used for drinking water. 81
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereFravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mere5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mere6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.
I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereRåstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Glumsø på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning 5 3 Databehandling og tolkning
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereRegion Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereRedegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen
Læs mereRegion Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereRegion Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereNotat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.
Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereMulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand
Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret Baggrundsrapport Udkast - oktober 2012 Søren Gabriel og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten
Læs mereHjarup Vandværk Hjarup Byvej 22A Hjarup, 6580 Vamdrup Kontaktperson:
Hjarup. et Generelle data Lokalitet: 629.V02.20.0004.00 Navn: Hjarup Adresse: Hjarup Byvej 22A Hjarup, 6580 Vamdrup Kontaktperson: Formand: Flemming Andreassen. Østergårdsvej 3 Hjarup. 6580 Vamdrup Tlf.:
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mere