Scientologi. på religion i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scientologi. på religion i"

Transkript

1 Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne Alejandro Frigerio, ph.d. Docent i sociologi Catholic University of Argentina Buenos Aires, Argentina 1996

2

3 Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne

4

5 Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne Indhold I. Scientologi og de faktiske definitioner på religion 2 II. Scientologi og de sammenlignelige definitioner på religion 5 III. Scientologi og de funktionelle definitioner på religion 7 IV. Scientologi og de analytiske definitioner på religion 11 IV.I. At dele en samlet doktrin 11 IV.II. Deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger 12 IV.III. Direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed 13 IV.IV. Religiøs viden 13 IV.V. Konsekvenser i hverdagslivet 14 V. Scientologi og de emiske definitioner på religion 15 VI. Konklusioner 18

6

7 Alejandro Frigerio, ph.d. Docent i sociologi Catholic University of Argentina Buenos Aires, Argentina 1996 Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne Fra midten af det nuværende århundrede har vestlige samfund set en fornyet interesse i mangfoldigheden i udtryk af religiøse fænomener. Sådan interesse er på grund af: fremkomsten eller udviklingen af nye religioner, især i de Forenede Stater (såsom the International Society for Krishna Consciousness, Scientologi Kirken, the Mission of Divine Light); allerede eksisterende religioners udbredelse til nye geografiske områder (såsom visse østlige religioner i Amerika og Europa; pinsebevægelsen, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og Jehovas Vidner fra de Forenede Stater, i Sydamerika og Europa; Santeria fra Cuba til de Forenede Stater og lande i Centralamerika; og Umbanda fra Brasilien til Uruguay, Paraguay, Argentina, Chile og i mindre omfang de Forenede Stater og Europa); genopblomstringerne af de etablerede religioner (som i de karismatiske reformationer indenfor evangelismen og katolicismen, fremkomsten af spiritualistiske katolske grupper osv.) og fremkomsten af en uensartet, decentraliseret åndelig subkultur (indbefattet det der har fået navnet New Age).

8 Interessen i religiøs mangfoldighed genoplivede gamle diskussioner indenfor samfundsvidenskaberne, som resulterede i mere akkurate definitioner på religiøse fænomener. Forskellige grupper af sociologer har opteret for forskellige typer definitioner, som ofte svarer til deres umiddelbare teoretiske interesser. Disse forskellige typer definitioner omfatter: Faktiske definitioner på religion som forsøger at beskrive indefra eller i form af den indre betydning; sammenlignelige definitioner på religion som griber den an gennem skelnen fra andre betydningssystemer; funktionelle definitioner på religion som karakteriserer den udtrykt i dens konsekvenser for andre sfærer i socialt og personligt liv; analytiske definitioner på religion som karakteriserer den gennem de forskellige aspekter, som religiøse fænomener omfatter; emiske definitioner på religion som betragter de fænomener, medlemmerne af gruppen eller dets institutioner betragter som værende religiøse. Set ud fra samfundsvidenskabernes synspunkt kræver opgaven at fastslå, om en samling trossætninger og praksisser udgør en religion, at man i den nuværende diskussion af disse discipliner lægger vel mærke til mangfoldigheden på definitioner på religion. På de følgende sider har vi i sinde at fastslå, om Scientologi udgør en religion, idet de forskellige definitioner, som samfundsvidenskaberne for tiden arbejder med, tages i betragtning. I. Scientologi og de faktiske definitioner på religion De faktiske definitioner på religion har til hensigt at karakterisere den i overensstemmelse med de indre træk, som de religiøse oplevelser har for de, der praktiserer den. Defineret som religiøs ud fra dette perspektiv er de oplevelser, som individer opfatter som ekstraordinære, transcendente Side 2

9 og klart forskellige fra den hverdagsagtige realitet, som opfattes størstedelen af tiden. De, der har den slags oplevelser, kan ikke forklare dem gennem de begreber og teorier, som normalt benyttes til at definere og forklare begivenhederne i deres liv. Erfaring i disse omstændigheder ser dog for dem ud som ubestridelig, mere virkelig end den som opfattes i dagligdagens verden. Peter Berger udtaler: Dagliglivets realitet mister i dramatisk form sin status som højeste virkelighed i sammenhængen med den religiøse oplevelse. Den forekommer tværtimod som forgemakket til en anden virkelighed, der er af en drastisk, anderledes natur, men ikke desto mindre af uhyre betydning for individet. Gennem denne ændring i denne opfattelse af virkelighed ses al hverdagsvirkelighed i verdslig aktivitet som markant reduceret i betydning, forfladiget med ordene fra Prædikerens bog, reduceret til forfængelighed. (Berger 1974, ) Ud fra dette synspunkt defineres religion som det ekstraordinæres rige, det hellige, det anderledes. Religion er med andre ord aktivitetssfæren og menneskelig tankegang, som igen trækker på erfaringer, der sætter individet i kontakt med noget uforklarligt, fantastisk, mystisk og majestætisk, som ikke kan forklares gennem det rationelle og teorier, gennem hvilke man er bevidst om begivenhederne i ens liv. Religiøse institutioner er de, der fungerer for at normalisere, definere og forklare religiøse oplevelser. At spørge sig selv, om Scientologi passer på eksisterende definitioner af religioner, er ækvivalent til at undersøge, om det drejer sig om, regulerer eller forklarer en type ekstraordinær oplevelse, som sætter individet i kontakt med en eller anden virkelighed af en anden klasse, vidunderlig og overraskende. Svaret er i overensstemmelse med min forståelse bekræftende. Udover løsningen af problemer og opnåelse af hverdagsmål lover Scientologis vej, for en som koncentrerer sig om forståelsen af dens praksisser, gradvis udvikling til en varig lykke og nye bevidsthedstilstande, man aldrig havde drømt var mulige. Kulminationen på disse bevidsthedstilstande udgør en oplevelse af total frihed, i hvilken individet ville have evnen at kontrollere det fysiske univers bestående af materie, energi, rum og tid og nå en fuldkommen alvidenhed. Bevidstheden om liv og død og bevidsthed om universet ville derfor være indlysende for en. Scientologi Kirken erklærer: Mennesket består af tre dele: kroppen, der kun er lidt mere end en maskine; sindet, som er opdelt i det analytiske sind og det reaktive sind (som beregner og kun indeholder lidt mere end en samling billeder) og thetanen, livet selv, ånden, der gør kroppen levende og anvender sindet.... Pointen er, at thetanen er overordnet både kroppen og sindet.... Men hvad er dens begrænsninger? Hvor højt kan den i sidste instans hæve sig? Side 3

10 Under jagten på svarene på disse spørgsmål opstod Scientologi, og så var døren åben for den fulde opnåelse af åndeligt potentiale. Den tilstand kaldes opererende thetan... Selvom den er uden masse, bevægelse, bølgelængde eller placering i rum eller tid, er thetanen ikke desto mindre i stand til at udrette hvad som helst. Derfor kunne den opererende thetan eller OT defineres som en, der er bevidst og villig årsag over liv, tanke, materie, energi, rum og tid. Det er således ikke for ingenting, at Scientologi har været beskrevet som realiserende menneskets mest tilgrundliggende håb om åndelig frihed ved at skrælle tidernes akkumulerede hæmsko bort og vende tilbage til vores naturlige tilstand, med alle de evner der ifølge sagens natur er vores. (Håndbog i Scientologi, side lxxxv) En publikation fra kirken beskriver på følgende måde de resultater, der kan opnås ved at nå det endelige niveau af opererende thetan: Disse sandheder er essentielle for din overlevelse som OT og din evne til at opnå fuldstændig åndelig frihed. Dine forestillinger om tid, fremtiden og fortiden vil pludselig skifte, og du vil opleve et uforligneligt nyt niveau med stabilitet og viden, der vil forblive med dig i denne og i fremtidige livstider. (Tidsskriftet Source, 99:21) Forskellen mellem denne frihedsoplevelse og alvidenhed på den ene side og menneskets fællesoplevelse er klar. Scientologi doktrinen fastholder endvidere, at den, der følger vejen, den har lagt ud, kan opnå oplevelsen eksteriorisering, i hvilken thetanen (ånden) forlader kroppen og eksisterer i en form uafhængig af kødet. Ved eksteriorisering ville personen være i stand til at se uden kroppens øjne, høre uden ører og føle uden hænder, idet han opnår den vished, at han er sig selv (thetanen) og ikke sin krop. Ifølge Scientologi gør thetanens eksteriorisering det klart, at ånden er udødelig og udrustet med evner, der overgår dem, man ville kunne forudsige gennem dagligdags ræsonneren: Thetanen er i stand til at forlade kroppen og eksistere uafhængig af kødet. Eksterioriseret kan personen se uden kroppens øjne, høre uden kroppens ører og føle uden kroppens hænder. Mennesket havde tidligere meget lidt forståelse for denne adskillelse fra dets sind og krop. Med eksteriorisering, der kan opnås i Scientologi, vinder en person vished om, at han er sig selv og ikke sin krop. (Hvad er Scientologi? 1992:147) Side 4

11 I resumé: Det store antal religioner, som internationalt udgør det religiøse gærstof i de sidste adskillige årtiers (blandt andre religionerne med østlig oprindelse, pinsebevægelsen og de afroamerikanske religioner) religiøse oplevelser, som ikke er ordinære og hverdagsagtige, har en central plads i Scientologi. Som i andre religioner er sådanne oplevelser på den ene side motiverede, regulerede og fortolket af doktrin og tages på den anden side som bevis for det korrekte i den kosmiske vision, gruppen har. Derfor passer Scientologi på de faktiske definitioner på religion, der på dette tidspunkt er i brug i samfundsvidenskaberne. II. Scientologi og de sammenlignelige definitioner på religion Visse forfattere har tilnærmet sig en definition på religion, der adskiller den fra andre betydningssystemer (forstået som de samlede tanker eller den teoretiske tradition, som giver mening for virkelighed og for livserfaring). Således skelner f.eks. Stark og Gluck (1965) mellem de humanistiske perspektiver, hvilket udgør forsøg på at gøre menneskets liv betydningsfuldt på grund af religioner, der tværtimod hævder, at de har opdaget eller etableret veje til at opdage livets sande mening. Forskellen mellem nogle og andre systemer er, at i tilfældet med de humanistiske perspektiver ser man hen til forsætligt at give livet en mening, der er enighed om og er relativt frivillig : i den anden antages det, at det samme har en forud eksisterende mening, som det individuelle menneske eller sociale gruppe ønsker at give det, og at det er muligt at være enig i den udtrykte mening. Om dette emne siger Reginald Bibby: Religiøse perspektiver antyder muligheden for, at vores tilværelse har en mening, der rangerer over den mening, vi som mennesker beslutter at give den. I modsætning til det efterlader det humanistiske perspektiv til den ene side, søgen efter meningen med eksistensen til fordel for en ny optagethed med at give mening til eksistensen. (Bibby 1983, 103) Fra dette perspektiv at spørge om Scientologi udgør en religion, er at undersøge om det postulerer en mening for menneskets liv, som er forud eksisterende og betragtes som sand og uforanderlig. I forhold til dette punkt kan vi notere os, at ifølge Scientologi defineres mennesket som et åndeligt væsen. Det bekræftes, at mennesket ikke har en ånd, men at en ånd er det, individet virkelig er. Denne ånd kaldes en thetan, et navn taget fra det græske bogstav theta. Det hævdes, at individet eksisterer som sig selv, som et åndeligt væsen. Den kunstneriske evne, en persons sjælsstyrke og hans individuelle karakter er alle manifestationer af individets åndelige natur. Thetanen udgør selve personen. Side 5

12 Mennesket er ifølge Scientologi sammensat af en krop, en organiseret fysisk substans eller sammensætning; et sind, der består af billeder, optagelser af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og perceptioner; og thetanen. Thetanen opfattes som skaberen af ting. Den har animation og liv endog uden sindet og kroppen og benytter sindet som et kontrolsystem mellem sig selv og det fysiske univers. Scientologer fastholder, at mennesket er en thetan, og at thetanen er kilden til al skabelse, er udødelig og er livet selv, med potentiel uendelig kreativitet og, hvis den ikke er del af det fysiske univers, har den potentielt evnen til at kontrollere dette univers, der er sammensat af materie, energi, rum og tid. På den anden side hævder Scientologi eksplicit, at uddannelse i dens doktrin tilvejebringer en forståelse af mennesket, dets potentialer og de vanskeligheder, det står overfor, som går langt videre end hvad, humaniora eller samfundsvidenskaberne lærer os. Med den viden om Scientologis principper ville personen være i stand til at forstå for eksempel, hvorfor nogle mennesker har succes, mens andre fejler, hvorfor et menneske er glad, mens et andet ikke er, og hvorfor nogle forhold er stabile, og andre falder fra hinanden. Uddannelse i Scientologi ville tillade en, der ville koncentrere sig om at kende livets mysterie og at opnå en fuldkommen forståelse af dets udødelige natur. Gennem L. Ron Hubbards lære, der udbredes af kirken, kan individet opnå udviklingen af alle sine evner på de otte dynamikker, der postuleres i dens kosmiske vision. Disse dynamikker eller områder, hvorigennem menneskets aktivitet udtrykkes, er: 1. Individet; 2. familie og sex; 3. grupper; 4. menneskeheden; 5. alle livsformer; 6. det fysiske univers; 7. åndelighed; 8. det uendelige eller Højeste Væsen. (Scientologi 0-8: Bogen om det grundlæggende, siderne 25-26) Målet med kirkens lære er at øge individets bevidsthedsniveau, så det kan kontrollere og påvirke alle livets dynamikker. I resumé hævder Scientologi, som de fleste religioner, at have afsløret livets mysterie. Den fremsætter ikke en vilkårlig mening for menneskets liv, men påstår at have opdaget den sande mening. Ved at gøre det differentierer det fra humanistiske perspektiver: Det fremsætter ikke eller foreslår etiske normer og værdier til at gøre menneskelivet meningsfuldt. Tværtimod påstår det virkelig at vide, hvad mennesket er, og hvad meningen med dets liv er. På samme tid, og til trods for at det benytter et formsprog, der ligner videnskabernes, kan det være klart differentieret fra disse, givet at det ikke har til hensigt, at beskrive hvordan ting sker, det formulerer ikke spørgsmål, præsenterer ej heller en hypotese for dets modsætning og eventuelle modifikation. Snarere påstår det at have opdaget de sande årsager og opfordrer en til at tage del i nævnte viden. Side 6

13 III. Scientologi og de funktionelle definitioner på religion En anden klasse definitioner karakteriserer religion gennem de konsekvenser, det medfører på andre områder af livet. De første funktionelle definitioner på religion stammede fra Emile Durkheims arbejde, og lægger vægt på de solidaritetsfølelser religiøse ceremonier vækkede samt dens virkninger på social samhørighed og gruppesammenhold. Disse definitioner er blevet kritiseret på grundlag af, at der på den ene side ofte eksisterer adskillige religioner i det samme samfund, der sætter spørgsmålstegn ved religions samhørighedsfunktion for samfundet som et hele, og på den anden side andre ikke-religiøse symboler og ritualer, såsom de der hører til nationen, staten eller den etniske gruppe, kan tjene samme funktion at skabe solidaritetsbånd og samfundsfølelse. Et vist antal sociologer definerer nu religion efter dets konsekvenser, ikke i det sociale liv, men i enkeltpersoners privatliv. Disse forfattere definerer religion som en kombination af former og symbolske handlinger, som bringer individet i forbindelse med de endelige tilstande i dets eksistens (Bellah 1964:358), eller som et system af anskuelser og praksisser igennem hvilke en gruppe personer står overfor livets principielle problemer. (Yinger 1970:7) Sådanne principielle problemer ville omfatte: opfattelsen af uretfærdighed, oplevelsen af at lide og bevidstheden om hvad livet mangler i mening og formål. Religioner opstiller to typer svar på den slags problemer, menneskeheden har. På den ene side ville de tilbyde forklaringer på dem for at give dem mening. På den anden ville de opstille metoder og handlingsprogrammer rettet mod at overvinde disse problemer. Fra nutidens funktionalistiske perspektiv er en religion derfor en kombination af anskuelser, der giver mening til principielle problemer såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter meningen med tilværelsen, og en kombination af praksisser gennem hvilke man står over for sådanne problemer med den hensigt at overvinde dem. At spørge om Scientologi passer på denne definition er derfor at undersøge, om den repræsenterer en kombination af praksisser udformet til at overvinde disse principielle problemer i livet og et system af anskuelser, der tjener til at forklare dem. I denne henseende er det muligt for det første at observere, at Scientologis centrale praksis, auditering, faktisk præsenteres som en måde til at overvinde lidelse. Det bekræfter, at gennem aktiv og frivillig deltagelse i auditering at ens evne til at stå overfor eksistensens problemer, løse dem og hver gang opnå højere bevidsthedsniveauer og åndeligt velbefindende, vil Side 7

14 blive forbedret. Scientologi servicer stræber efter at hæve individet til et punkt, hvor det kan bringe faktorerne i sit eget liv i orden og løse dets problemer. Ifølge Scientologi får livets anspændthed individet til at fiksere sin opmærksomhed på den materielle verden, idet det reducerer sin bevidsthed om sig selv som et åndeligt væsen og om sine omgivelser. Denne reduktion af bevidsthed ville som en konsekvens have, at problemer ville opstå såsom vanskeligheder i forhold til andre, lidelse, sygdom og misfornøjelse. Scientologis mål er at vende reduktionen af bevidsthed, idet individet vækkes. Derfor opstiller det løsninger på livets principielle problemer gennem fremgangsmåder, som får individet til at øge sin bevidsthed og frihed og at rehabilitere dets anstændighed, kraft og grundlæggende evner. Individer, der er mere bevidste og årvågne, ville have bedre forståelse og bedre evne til at håndtere deres liv. Gennem auditering og uddannelse i Scientologi ville folk erfare, at livet er noget værdifuldt, og at de kunne leve tilfredsstillende liv i harmoni med andre. Scientologi postulerer, at gennem dens praksis og uddannelse vil personer frigøre sig fra lidelse såsom irrationel frygt og psykosomatiske sygdomme, blive mere rolige, være i en mere ligevægtig tilstand, mere energisk og kommunikerende, vil reparere og genoplive deres forhold til andre, opnå deres personlige mål, skille sig af med deres tvivl og hæmninger og opnå sikkerhed og selvtillid, føle glæde og klart forstå, hvordan man opnår lykke. I resumé præsenterer Scientologi sig selv som et middel til at overvinde lidelse og ulighederne i individuel evne. Et andet af elementerne, som er inkluderet i de nuværende funktionelle definitioner på religion, er, at der gives en mening eller forklaring på livets principielle problemer. Gennem forklaringen af grundene til menneskelig lidelse, lindrer de fleste religioner på en indirekte måde de spændinger, som sådan lidelse frembringer. For de, der er tilhængere af sådanne religioner, bliver livets problemer opfattet mindre som meningsløst, uretfærdigt og uforklarligt gennem at få en mening. De doktrinære forklaringer af lidelse giver samtidigt et grundlag for retfærdiggørelsen af religiøse praksisser udformet til at overvinde sådan lidelse: postuleringen af årsagerne til livets problemer kunne betragtes som grundlaget for udviklingen af handlingsprogrammer til at overvinde dem. I denne henseende kan det observeres, at Scientologi også opstiller svar på menneskelig lidelse ved at give en forklaring. Scientologis doktrin gør især i beskrivelsen rede for grundene til lidelse. Ifølge denne doktrin er individet dybest set godt og lykkeligt, og grundene til lidelse findes i det reaktive sind, som er klart adskilt fra det analytiske sind, Side 8

15 og består af engrammer. I Dianetik: Den oprindelige afhandling skriver grundlæggeren L. Ron Hubbard: Mennesket er ikke et reaktivt dyr. Det er i besiddelse af selv-determinisme. Det har viljestyrke. Normalt har det store analytiske evner. Det er kun fornuftigt, lykkeligt og i harmoni med sig selv, når det er sin egen grundpersonlighed. Den mest ønskværdige tilstand hos en person er fuldkommen selv-determinisme. Det reaktive sind består af en samling oplevelser modtaget i et uanalytisk øjeblik, som indeholder smerte og en virkelig eller forestillet antagonisme mod personens overlevelse.... Når tilskadekomst eller sygdom fortrænger det analytiske sind og derved frembringer det, der almindeligvis kaldes bevidstløshed, og når fysisk smerte og antagonisme mod organismens overlevelse er til stede, modtager personen et engram.... Ved at fratage det reaktive sind dets tidligere smertelige indhold, kan det analytiske sind anbringes i fuld kontrol over organismen. I det øjeblik, et menneske eller en gruppe kommer i besiddelse af denne evne, opnås selv-determinisme. Så længe et menneske eller en gruppe har reaktive sind, vil irrationelle forhold bestå. (Hubbard, siderne 34, 39, 40, 72) I Scientologi er mennesket derfor grundlæggende set godt, lykkeligt og fuldstændiggjort, og roden til dets ulykke findes i engrammer. Derfor opstilles praksissen auditering som det eneste passende middel til at fjerne individets engrammer og giver ham mulighed for at blive clear, dvs. få det tilbage til dets tilstand som grundlæggende personlighed. Begge udtryk betyder: det uaberrerede selv i en tilstand af fuldstændig integration og højest mulig rationalitet. En clear er en, som gennem terapi er blevet det grundlæggende individ.... Det grundlæggende individ er konstant interesseret i alle dynamikkerne og er dybest set godt.... Det grundlæggende individs egenskaber er utallige. Dets forsætlige ondskab og destruktive dramatiseringer findes ikke. Det er samarbejdsvilligt, konstruktivt og i besiddelse af formål. Det ligger kort sagt tæt op ad det ideal, som menneskeheden anerkender som et ideal. Det er en nødvendig del af en auditors praktiske viden, eftersom afvigelser fra det betegner eksistensen af aberration, og sådanne afvigelser er unaturlige og påtvungne og er ikke del af individets selv-determinisme. (Hubbard, siderne 33-34) Side 9

16 I resumé tilvejebringer Scientologi et svar på menneskelig lidelse, idet det giver en forklaring og postulering som størstedelen af religiøse traditioner ud fra denne forklaring, et middel til løsning. Forklaringen på menneskelig lidelse ligger i engrammer. Engrammer beskrives som ubekendte, kraftigt virkende og indflydelsesrige mentale indtryksbilleder, der har masse og energi. Den vigtigste løsning, der foreslås til overvindelse af lidelse, består af praksissen auditering, som tillader lokalisering og overvindelse af engrammer. Auditering præsenteres som en måde til at overvinde lidelse, eftersom det postulerer, at gennem individets aktive og frivillige deltagelse vil det lykkes i at forbedre sin evne til at se problemerne i sin eksistens i øjnene, løse dem og opnå stadigt højere bevidsthedsniveauer og åndeligt velbefindende. Scientologi giver også et svar på oplevelsen af uretfærdighed, når det opfattes som en ulige fordeling af evner blandt mennesker, idet den postulerer, at tabet af evner er på grund af i det mindste delvist fortidens overtrædelser og uansvarligheder. På samme tid giver den en løsning på dette tab, som præsenterer sig som en måde at genvinde disse evner på. Yderligere tilvejebringer Scientologi et svar på oplevelsen af livet, der mangler mening og oplevelsen af døden, idet den postulerer, at mennesket er et udødeligt åndeligt væsen, hvis oplevelser rækker ud over et liv, og bekræfter at døden er en overgangsperiode, gennem hvilken individet går, mens det uafbrudt er bevidst. Som Scientologi Kirken udtrykker det: Det burde være unødvendigt at nævne, at etik er et emne, som scientologen tager meget alvorligt. Efterhånden som han bevæger sig op ad Broen og bliver mere og mere sig selv, bliver han tilsvarende mere etisk, men han ser det også som et spørgsmål om personligt ansvar, som strækker sig langt videre end dette liv. For ulig materialisten, som tror, at døden er slutningen på liv, samvittighed og ansvarlighed, så ser scientologen døden som en overgang, gennem hvilken man medbringer sin fortid en fortid som man vedbliver at være ansvarlig for. Han ved også, at de evner, han genvinder, delvist gik tabt på grund af overtrædelser og uansvarlighed. Derfor er ærlighed, integritet, tillid og omsorg for sine medmennesker mere end blot ord. Det er principper til at leve efter. (Håndbog i Scientologi, lxxxviii) Som følge deraf passer Scientologi på det religionsbegreb, der nu om dage defineres ud fra et funktionalistisk perspektiv, som udgør et sæt anskuelser, i kraft af hvilket en gruppe mennesker giver mening til grundlæggende problemer såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter meningen med livet, og et samlet hele af praksisser gennem hvilket de konfronterer sådanne problemer og agter at overvinde dem. Side 10

17 IV. Scientologi og de analytiske definitioner på religion En anden af de former, i hvilken religion for tiden defineres i samfundsvidenskaberne, er på den analytiske måde, det vil sige, at karakterisere den gennem de forskellige måder religionen manifesterer sig på. Fra dette perspektiv betragtes der at være stor konsensus blandt alle religioner vedrørende de former, gennem hvilke den religiøse person udtrykker sin religiøsitet, gennem hvilket det bliver muligt at etablere de aspekter, som udgør sådan religiøsitet. Disse aspekter inkluderer: a) At dele de anskuelser som udgør det samlede hele af gruppens doktrin; b) deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger; c) oplevelse af direkte kontakt med endegyldig realitet; d) erhvervelse af religiøs information og e) oplevelse af forandringer eller resultater i hverdagslivet afledt fra de andre aspekter af religiøsitet (Stark og Gluck 1985). At spørge om Scientologi udgør en religion fra dette synspunkt, er det ækvivalente til at undersøge, om Scientologi Kirken som institution forventer, at dens tilhængere vil være religiøse, hvilket vil sige, at de manifesterer religiøsitet på de forskellige måder, som betragtes som universelle. IV.I. At dele en samlet doktrin Det er blevet hævdet, at religiøse institutioner forventer, at deres tilhængere deler deres doktrinære principper. (Stark og Gluck 1985:256) I denne henseende kan det observeres, at Scientologi Kirken opstiller et sammenhængende hele, der klart er struktureret således, at dens tilhængere tilegner sig dens samlede doktrin. Scientologis praksis er faktisk sammensat af lige dele auditering og uddannelse i dens principper. Kirken bekræfter, at selvom auditering tillader en at se, hvordan noget sker, lærer uddannelse en hvorfor. Materialet, der bruges på uddannelseskurserne, består af bøger, publikationer, film og båndforedrag af kirkens grundlægger. Det studeres i en forud fastlagt rækkefølge. Dette materiale har den ækvivalente status svarende til de hellige skrifter i traditionelle religioner: De fortolkes eller forklares ikke. Tværtimod er der stor opmærksomhed på, at disciplene modtager grundlæggerens ord i deres rene form. Scientologer tror, at Hubbard fandt en præcis og brugbar sti til åndelig frelse: Hvis det at følge en af grundlæggeren af Scientologis procedurer ikke opnår de forventede resultater, er det, fordi den ikke blev forstået eller anvendt korrekt. Derfor bliver muligheden for, at der kunne eksistere en fejl i den oprindelige version af Hubbards ord, ikke taget i betragtning. Side 11

18 De, der leder uddannelse i Scientologi, kaldes kursusledere og er anerkendte som eksperter i studieteknologien og dygtige til at finde og løse de forhindringer, de studerende måtte støde på. Kursuslederens rolle defineres også som sikring af, at doktrinen gives korrekt videre og ikke frembringer forskellige versioner eller afvigende fortolkninger. Kursuslederen holder ingen forelæsninger og fremlægger ikke sin egen version af emnet for de studerende. For at forhindre nogen ændringer af originalmaterialet er det strengt forbudt for kursuslederen at fremlægge nogen form for verbal fortolkning af materialerne. IV.II. Deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger En anden af de former, gennem hvilke religioner synes at forvente, at deres tilhængere viser deres re li gi øsitet, er gennem deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger. I denne henseende kan man for det første se, at Scientologi Kirken højtideligholder de samme ritualer som andre religiøse insti tu tioner, såsom søndagsandagter, bryllupper, begravelser og navngivningsceremonier for nyfødte. Men det er ikke de eneste aktiviteter, der er rituelt struktureret i Scientologi. Auditering, Scientologis centrale aktivitet, er en rituel aktivitet i den betydning, som en antropolog giver dette udtryk: en yderst struktureret procedure som passer ind i strenge regler og gentages samvittighedsfuldt. Auditering opnås faktisk gennem en række omhyggeligt etablerede trin udviklet af grundlæggeren af kirken. De skal følges uden variation. For Scientologi Kirken kræver auditering en præcis sti, en præcis rute til hver højere bevidsthedstilstand. Auditering defineres som en præcis aktivitet, der er præcist kodificeret og følger eksakte procedurer: Auditering anvender processer, som er præcise sæt af spørgsmål eller anvisninger, som gives af en auditor for at hjælpe en person til at finde ud af ting om sig selv og forbedre sin tilstand. Der er mange forskellige auditeringsprocesser, og hver af dem forbedrer personens evne til at konfrontere og klare noget i sin tilværelse. Når det præcise mål for en proces er opnået, afsluttes den, og så kan man gå i gang med en ny proces for at gøre noget ved en anden del af personens liv. Man kunne selvfølgelig stille personen alle mulige spørgsmål som måske eller måske ikke ville hjælpe vedkommende. Bedriften i Dianetik og Scientologi er den, at L. Ron Hubbard isolerede de præcise spørgsmål og anvisninger, der ufravigeligt fører til forbedring. (Hvad er Scientologi? 1992:156) Side 12

19 Det kan således observeres, at auditering er et præcist ritual, og den gentagne deltagelse i dette ritual er en betingelse for, at et individ kan betragtes som scientolog. IV.III. Direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed Det er blevet antydet, at de fleste traditionelle religioner forventer, at deres tilhængere på et tidspunkt vil nå frem til en mere eller mindre direkte oplevelse af endegyldig virkelighed. Denne religiøsitetsdimension angår de faktiske definitioner på religion, og vi har gjort rede for det i gennemgangen af de faktiske definitioner på religion. Derfor nævnte vi, at religiøse oplevelser, der ikke er ordinære og hverdagsagtige, indtager en central placering i Scientologi. Som med andre religioner opfordres der til sådanne oplevelser i overensstemmelse med og fortolket under religionens doktriner og er også taget som bevis på korrektheden af gruppens kosmiske vision. Scientologi fremstiller sig selv som en gradvis, klart defineret og sikker vej til forøgelse af bevidsthed, idet den leder individer fra en tilstand af åndelig blindhed til lykken ved åndelig eksistens. Den lover sine tilhængere, at en sådan forbedret bevidsthed vil sætte dem i stand til i sidste instans at blive deres egen udødelighed bevidst, opnå total frihed, alvidenhed og få direkte forståelse for meningen med livet, døden og universet. Scientologis erklærede mål er at opnå den komplette og totale rehabilitering af individets iboende evner som et udødeligt, åndeligt væsen. Sådanne evner ville gøre det til årsag med fuld viden over materie, energi, rum, tid, tanke og liv. Ved at nå dette stade ville individet være i stand til at have en direkte forståelse af det uendelige: På niveauet opererende thetan beskæftiger man sig med individets egen udødelighed som et åndeligt væsen. Man beskæftiger sig med thetanen selv i forhold til evigheden; ikke den evighed, der ligger bag ham, men den evighed der ligger forude. (Hvad er Scientologi? 1992:222) Vi kan derfor konstatere, at Scientologi Kirken forventer, at dens tilhængere gennem deres deltagelse i dens praksisser og uddannelse i dens doktrin, opnår en gradvis forbedring i bevidsthed, der i sidste instans resulterer i en direkte oplevelse af endegyldig virkelighed. IV.IV. Religiøs viden De analytiske definitioner på religion hævder, at religiøse institutioner forventer, at deres tilhængere har et minimum af information om deres tros grundlæggende postulater, Side 13

20 dens ritualer, dens skrifter og traditioner. I relation til denne forventning bemærker vi, at Scientologis praksisser består af lige dele auditering og uddannelse. Engagementet, der forventes af dens tilhængere, omfatter, at de tilegner sig viden om dens principielle doktriner. I denne henseende siger Kirken: Gennem auditeringen bliver man fri. Denne frihed skal styrkes af viden om, hvordan man forbliver fri. Scientologi beskriver anatomien af det reaktive sind i dets aksiomer og giver den knowhow, der skal til for at klare og kontrollere livets faktorer. Udøvelsen af Scientologi består af lige dele auditering og uddannelse i Scientologis principper, hvilket indbefatter teknologien til deres anvendelse i praksis. Viden om de mekanismer, der forårsager, at åndelig frihed mistes, er i sig selv en frihed og gør, at man kan holde sig uden for deres indflydelse. I auditering erkender man, hvordan noget skete, i uddannelsen lærer man hvorfor. (Hvad er Scientologi? 1992:164) Det kan derfor bemærkes, at som de fleste religiøse traditioner betragtes spredningen af bevægelsens lære med velvilje af Scientologi Kirken. Tilegnelsen af religiøs information sikres med den samme doktrin gennem den symbolske belønning til de, der griber ud efter den: Enhver, der tilegner sig viden om dets principper, kan kontrollere livets love og være fri af de farer, der truer hans åndelige frihed. IV.V. Konsekvenser i hverdagslivet Det er blevet bemærket, at de fleste religiøse institutioner forventer, at deres religiøse anskuelser, deltagelsen i ritualer, religiøs oplevelse og kendskab til de principielle doktriner vil få konsekvenser i deres tilhængeres dagligliv. Som omtalt i henvisningen til de funktionelle definitioner på religion, postulerer Scientologi, at gennem dens praksis og uddannelse frigør folk sig selv fra irrationel frygt, psykosomatiske sygdomme, bliver roligere, opnår en bedre ligevægtstilstand, energi, kommunikerer bedre, reparerer og genopliver deres forhold til andre, opnår personlige mål, skiller sig af med deres tvivl og hæmninger og opnår selvtillid, føler glæde og klart forstår, hvordan man opnår lykke. En anden ændring, Scientologi Kirken forventer af dens tilhængere, er, at de vil hjælpe andre til at ændre forhold, de ønsker at forbedre, ved at anspore dem til at blive auditorer: Behovet for auditorer er stort, da det er indlysende, at mennesker kun kan hjælpes til frihed et ad gangen. I modsætning til mange andre religioner sker hjælpen i Side 14

21 Scientologi til syvende og sidst i relationen mellem to mennesker: auditor og præclear. Mange scientologer uddanner sig for at blive auditorer, og enhver, som ønsker at hjælpe sine medmennesker, kan gøre det samme. Men et ikke mindre vigtigt aspekt er, at man kan opnå en større evne til at klare livet, end man nogensinde har drømt om. Man kan ikke have noget bedre formål end det at hjælpe sine medmennesker, og der er ikke nogen bedre måde at gøre dette på, end ved at blive auditor. Auditorer praktiserer det, de har lært, for gennem auditering at hjælpe andre på deres vej til åndelig erkendelse og frihed og for at ændre tilstande, hvor de finder, der er behov for det. Dette er den uddannede scientologs mission. Drømmen om en bedre verden hviler på hans forståelse, medmenneskelighed og dygtighed. (Hvad er Scientologi? 1992:169) Det kan derfor observeres, at som de fleste religiøse institutioner forventer Scientologi Kirken, at når man deler dens anskuelser, deltager i dens ritualer, direkte oplever endegyldig virkelighed og viden om dens principielle doktriner, vil det have konsekvenser i dens tilhængeres dagligliv. Disse konsekvenser inkluderer forbedring af evnen til at håndtere deres egne liv, forbedring af deres egne evner samt et forbedret temperament og evne til at hjælpe andre. I resumé kan det observeres, at Scientologi Kirken forventer, at dens tilhængere, set i de analytiske religionsdefinitioners forstand, vil blive religiøse personer. I realiteten: Det tilvejebringer en ramme, således at dens tilhængere kan deltage i dens principielle doktriner og forventer, at de, der deltager, opnår en direkte oplevelse af endegyldig virkelighed, tilegner sig information om principperne i deres tro og oplever konsekvenser i deres dagligliv. Ifølge de analytiske definitioner på religion udgør Scientologi Kirken en religiøs institution, eftersom dens forventninger til dens tilhængere korresponderer med, hvad sådanne institutioner forventer af religiøse individer. V. Scientologi og de emiske definitioner på religion I antropologi er det emiske synspunkt det, der giver opmærksomhed til klassificeringen af idéer, som de, der deltager i en given kultur, har. Det står i modsætning til det etic -ske synspunkt, som er det, der er udledt fra den begrebsmæssige klassifikation af en af teorierne i samfundsvidenskaberne. Indtil nu har vi benyttet religionsdefinitioner taget fra det teoretiske synspunkt, dvs. fra sociologers synspunkt, som deltager i indeværende diskussion vedrørende, hvad der udgør en religion, og hvad dens karakteristikker er. I denne sektion vil vi betragte det emiske synspunkt, som medlemmerne i gruppen har. Side 15

22 At spørge om Scientologi er en religion ud fra det emiske synspunkt, er at spørge om det betragtes som sådan i den specifikke kulturelle sammenhæng, i hvilken den udfører sine aktiviteter. Da Scientologi Kirken er en international institution, findes disse sammenhænge i mange lande. Fordi det er komplekse grupper, inkluderer det adskillige undergrupper: Scientologerne selv, regeringsinstitutioner og studerende i religiøse emner er blandt dem, som offentligt har udtalt sig om dette emne. For det første er det muligt at observere, at scientologer selv præsenterer Scientologi som en religion i deres skriftlige og offentlige dokumenter. (Se for eksempel, Hvad er Scientologi? 1993: 1, 7, 141, 147; LRH-bogkompilationer fra Hvad er Scientologi? 1994:iii). Hvad angår regeringsinstitutioner, er Scientologi blevet fundet at være for juridiske formål og skattefrihed en religion i de lande, i hvilke den har udøvet sine aktiviteter. Regeringsorganisationerne, der udtrykkeligt har erklæret, at Scientologi er en religion, omfatter: Udøvende organer: Ministry of Education and Culture of Bavaria, 1973; Department of State of the United States, 1974; Social Security Agency of Angers, Frankrig, 1985; National Office of the Immigration and Naturalization Service, USA, 1986; District of Schöneberg, Berlin, Tyskland, Skattevæsener: Department of Administration and Finance of Zürich, Schweiz, 1974; Tax Department of Florida, USA, 1974; Australian Tax Office, 1978; California Franchise Tax Board, 1981; Department of Taxes and Customs of Canada, 1982; Tax Service of Pau, Frankrig, 1987; Corporate Tax Inspector of Amsterdam, Holland, 1988; Utah Tax Commission, USA, 1988; New York City Tax Commission, USA, 1988; Federal Office of Finances, Tyskland, 1990; Tax Commission of Monza, Italien, 1990; Tax Commission of Lecco, Italien, 1991; Internal Revenue Service of the United States, 1993; California Employment Development Department, USA, Juridiske Instanser: Appeals Court of Washington D.C., USA, 1969; Court of the District of Columbia, USA, 1971; Court of St. Louis, Missouri, USA, 1972; Australian Court of Perth, Australien, 1970; Court of District of Stuttgart, 1976; Court of Munich, Tyskland, 1979; Appeals Court of Paris, 1980; Appeals Court of the State of Oregon, 1982; Side 16

23 District Court of the United States in Washington, 1983; Superior Court of Massachusetts, 1983; Attorney General s Office of Australia, 1973; High Court of Australia, 1983; District Court of Central California, USA, 1984; Appeals Court of Vancouver, 1984; Court of the District of Stuttgart, Tyskland, 1985; Appeals Court of Munich, Tyskland, 1985; Court of Padua, Italien, 1985; Court of Bologna, Italien, 1986; Regional Court of Hamburg, Tyskland, 1988; Court of Berlin, Tyskland, 1988; Court of Frankfurt, Tyskland, 1989; Court of Munich, Tyskland, 1989; Court of Hannover, Tyskland, 1990; Court of Milan, Italien, 1991; Administrative Court of Hamburg, Tyskland, 1992; Superior Court of Germany, 1992; Court of New York, 1994; Tax Court of Italy, 1994; District Court of Zürich, Schweiz, 1994; Supreme Court of Italy, Sluttelig henviser undersøgelser udført af sociologer sædvanligvis til Scientologi som en religion, idet de betragter det som del af den voksende gruppe af nyreligiøse bevægelser. I en af de første afhandlinger om Scientologi, en afhandling af Harriet Whitehead i bogen Religious Movements in Contemporary America, placeres den i den voksende samling af religiøse bevægelser, der står helt uden for den jødekristne tradition. (1974:547) Monografien af Roy Wallis, The Road to Total Freedom: a Sociological Analysis of Scientology (1977), som analyserer den historiske og doktrinære udvikling samt organisatoriske transformationer, som fandt sted under overgangen fra Dianetik til Scientologi, placerer klart emnet for undersøgelse indenfor de nye religiøse grupper. Wallis betragter Scientologi som en religion, der i særlig grad er tilpasset det religiøse marked i nutidens vestlige samfund som Wilson udtalte nogle år senere. Understregningen af det udbytte, som medlemmerne vil få fra deres religiøse praksis i denne verden, udnyttelsen af særegen retorik og en bureaukratisk og rationelt opbygget organisation, afspejler samtidens vestlige værdier, eftersom rationaliseringen af livet i verden har bragt de institutioner, hvorigennem frelse opnås, til rationalisme. (1976:246) Frank Flinn bekræfter i sin afhandling Scientologi as Technological Buddhism i bindet Alternatives to American Mainline Churches, at Scientologi er den mest interessante af de nyreligiøse bevægelser (1983:89), og fordi det har mange tætte ligheder med buddhisme (93). Bryan Wilson bekræfter i et kapitel i sin bog fra 1990, The Social Dimensions of Sectarianism, at Scientologi ville være en sekulariseret religion og viser så, at den passer på en liste med 20 ting, der sædvanligvis er karakteristiske for religioner, idet han indikerer, at Scientologi Side 17

24 skal virkelig betragtes som en religion, og dette i respekt for den metafysiske lære den drøfter indgående (og ikke fordi den beskriver dens organisering som en kirke), men den er en religion, der afspejler meget af det, nutidens samfund er optaget af. (1990:288) Han fuldender sin analyse med at spørge: Hvis man skulle foreslå, hvad der ville være en moderne religion, ville Scientologi måske ikke se ud, som om den passer ind i den verdsliggjorte verden, den opererer i, og fra hvilken den henter størstedelen af sin organiserede struktur og terapeutiske optagethed. (1990:288) Scientologi er taget med som en af de grupper, der bliver omtalt i nogle af de vigtigste bøger, der undersøger nyreligiøse bevægelser: New Religious Movements: A Practical Introduction af professor Eileen Barkers (1992), såvel som i Encyclopedia of American Religions og Encyclopedic Handbooks of Cults in America ved J. Gordon Melton (1992). Den omtales også sammen med andre nyreligiøse grupper i Cult Controversies: Societal Responses to the New Religious Movements af James Beckford (1985); i Cults, Converts and Charisma: The Sociologi of New Religious Movements af Thomas Robbins (1991) og i L Europe delle Nuove Religioni af Massimo Introvigne og Jean-Francois Mayers (1993). I resumé kan det siges, at det fra et oplevelsesmæssigt synspunkt kan bemærkes, at Scientologi er blevet betragtet som en religion i de kultursammenhænge, hvor den udøver sit virke, herunder udtalelser fra regeringsorganer, af medlemmer af kirken og af sociologer som studerer nyreligiøse bevægelser. VI. Konklusioner Som resultat af den her foretagne analyse kan vi konkludere, at Scientologi er en religion set fra alle perspektiver, der eksisterer i den aktuelle debat om definitionen på dette udtryk i samfundsvidenskaberne, og som vi har gennemgået i denne artikel. Som de fleste religioner, der internationalt udgør det religiøse gærstof i de sidste adskillige årtier (religionerne af østlig oprindelse, pinsebevægelsen og de afroamerikanske religioner blandt andre), har religiøse oplevelser, som ikke er ordinære og ikke hverdagsagtige, en central plads i Scientologi. Akkurat som i de andre religioner optræder sådanne oplevelser dels som værende motiveret, reguleret og fortolket af doktrinen, dels som værende bevis for den kosmiske vision gruppen har. Derfor passer Scientologi med de faktiske definitioner på religion, der benyttes i samfundsvidenskaberne nu om dage. Side 18

25 Scientologi passer også med religionsbegrebet, som det nu om dage defineres fra et funktionalistisk perspektiv, idet den udgør en lære, gennem hvilken en gruppe mennesker giver fundamentale problemer mening, såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter livets mening sammen med fremgangsmåder, med hvilke de står overfor disse problemer og agter at overvinde dem. Scientologi hævder, som de fleste religioner, at have åbenbaret hemmeligheden ved livet. Den opstiller ikke en vilkårligt vedtaget mening med menneskelivet; den påstår at have opdaget den sande mening. Herved adskiller den sig fra de humanistiske perspektiver: Den fremlægger eller foreslår ikke værdier og etiske normer til at give menneskelivet mening; den påstår tværtimod at vide, hvad mennesket virkelig er, og hvad meningen med dets liv er. Samtidigt, og fordi den anvender et lignende sprogbrug som videnskaberne, er det klart forskelligt fra dem, idet det ikke udelukkende agter at beskrive, hvordan ting sker, ikke formulerer spørgsmål, eller fremsætter hypoteser om det modsatte og eventuel modifikation, men påstår at have opdaget de sande årsager og indbyder til at dele sin viden. Derfor passer Scientologi til de sammenlignende definitioner, der karakteriserer religion ved at skelne det ud fra de humanistiske perspektiver. Scientologi Kirken forventer, at dens tilhængere bliver religiøse personer, i den forstand som de analytiske definitioner på religion giver dette udtryk. Faktisk: Den tilvejebringer et samordnet trossystem, sådan at dens tilhængere kan dele dens principielle doktriner, og forventer at de deltager i rituelle aktiviteter, får en direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed, tilegner sig information om deres tros principper og oplever resultater i deres dagligliv. Derfor udgør Scientologi Kirken ifølge de analytiske definitioner på religion en religiøs institution, eftersom dens forventninger til dens tilhængere svarer til det, sådanne institutioner forventer af religiøse personer. Sluttelig kan man ved at antage et emitisk synspunkt se, at Scientologi betragtes som en religion i de fleste kultursammenhænge, hvor den har udøvet sit virke herunder udtalelser fra regeringsorganer, medlemmer af kirken og fra sociologer, der har studeret nyreligiøse bevægelser. Jeg har i denne artikel behandlet sammenhængen mellem Scientologi og de moderne definitioner på religion, der benyttes i samfundsvidenskaberne. Scientologi synes imidlertid også at passe med de definitioner på religion, der betragtes som klassiske både i antropologien og sociologien. Side 19

26 Sociologen Max Weber, der betragtes som religionssociologiens fader, foretrak ikke at definere begrebet (Weber 1964:1). Han klassificerede i stedet minutiøst de kendte religioner i mange forskellige typer, inddelt efter et stort antal kriterier. Scientologi synes at passe med en vis type af frelselsesreligionerne, der præsenteres som en sti til åndens frigørelse fra reinkarnation eller cyklussen fødsel og død (Weber 1964:146). Blandt frelselsesreligioner ville Scientologi blive klassificeret ifølge Webers kriterier blandt de der: er blevet grundlagt af en profet, som indførte en doktrin med henblik på at muliggøre menneskehedens frelse (Weber 1964:46) har systematiserede ritualer i et samlet hele af forståelige love, som det kræver speciel uddannelse at opnå kendskab til (Weber 1964:154) bekræfter, at frelse kan nås gennem en religiøs indsats, der er styret i retning af selv-perfektionering (Weber 1964:156) har udviklet en procedure med henblik på at opnå personens religiøse indvielse (Weber 1964:156) og hævder, at personens indvielse indebærer tilegnelsen af overmenneskelige evner og muligheden for at udrette overmenneskelige handlinger (Weber 1964:157). At Scientologi svarer til denne type frelselsesreligion efter Webers kategorier kommer klart til udtryk i følgende afsnit fra Hvad er Scientologi?: I modsætning til de, der underviser i, at mennesket ikke kan forbedre sig, og at omkring 70 år i en krop er alt, man kan forvente, er der stadier højere end det dødelige menneskes. Tilstanden opererende thetan findes, og folk opnår den faktisk. Som enhver anden gevinst i Scientologi opnås den gradvist. Nogle af livets mirakler er blevet fuldt synlige for første gang nogensinde på OT-niveauerne. At vide, man er udødelig og udfriet fra cyklussen med fødsel og død, er ikke det mindste af disse mirakler. Vejen er sand og enkelt markeret. Alt, hvad man behøver at gøre, er at placere sine fødder på det første trin på stigen og stige op til clear og derpå gå opad til niveauet opererende thetan. Side 20

27 Auditering sætter individet i stand til at strække sig over distancen fra homo sapiens med dets stoffer, dets smerter, dets problemer, ophidselser og frygt til højere stadier og frihed som et åndeligt væsen. Sådanne stadier kan kun opnås gennem auditering. Men de findes, og de kan opnås, og de giver et væsen dets medfødte potentiale tilbage. (Hvad er Scientologi? 1992: ) Indenfor antroposofien er den mest klassiske definition på religion Sir Edward Tylors, som karakteriserer det som troen på åndelige væsner (Evans-Pritchard 1976:14-15). I relation til denne definition, og som allerede nævnt, er Scientologis centrale anskuelse, at mennesket er en thetan, dvs. et åndeligt væsen. Med hensyn til det siger Håndbog i Scientologi til dens læsere: Du er en thetan, et åndeligt væsen. Ikke dine øjne, ikke din hjerne, men dig. Du har ikke en thetan, noget, du holder adskilt fra dig selv; du er en thetan. Du taler ikke om min thetan; du ville tale om mig. Selvom meget af det, Scientologi betragter som sandhed, kan være hørt tidligere i mange andre store filosofiske retninger, er det, Scientologi tilbyder, helt nyt: En præcis vej, hvorigennem enhver kan genfinde sandheden og enkelheden i sit åndelige jeg.... (Håndbog i Scientologi, 1994:iii) Alejandro Frigerio, ph.d. Buenos Aires 1996 Side 21

scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland

scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland 26. oktober 1995 scientologi Dens sande natur Scientologi Dens sande natur Indhold I. Ingen entydig

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England

SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England 1977 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d.

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England

Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England December 1980 Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat. 1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx:

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx: At være et hjerte Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet hjerte? Et hjerte er som udgangspunkt det organ, der pumper blodet rundt i kroppen. Det er et fuldstændig nødvendigt og vigtigt organ. Uden hjertets

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Scientologi: En sand religion

Scientologi: En sand religion Scientologi: En sand religion Urbano Alonso Galan Doktor i filosofi og licentiat i teologi Gregoriansk Universitet og Saint Bonaventure Pontifical fakultet, Rom Juni 1996 Scientologi: En sand religion

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6

Læs mere

FORENINGEN ET STOFFRIT DANMARK www.stoffrit.dk

FORENINGEN ET STOFFRIT DANMARK www.stoffrit.dk FORENINGEN ET STOFFRIT DANMARK www.stoffrit.dk Langå den 23. juli 2008 Socialoverlæge, Peter Ege, Københavns Kommune responderer, at dette brev giver udtryk for nogle andre meninger end man har i kommunen,

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Nytårsdag B. Matt 6,5-13 Salmer: Nytårsdag. Denne særlige dag. Den første dag i et nyt og ubrugt år.

Nytårsdag B. Matt 6,5-13 Salmer: Nytårsdag. Denne særlige dag. Den første dag i et nyt og ubrugt år. Nytårsdag 2018. B. Matt 6,5-13 Salmer: 712-713-586 588-711-719 Nytårsdag. Denne særlige dag. Den første dag i et nyt og ubrugt år. En dag, hvor man ser tilbage og ser frem. Tænker på, hvordan 2017 gik.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige

PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige ScientologI En sammenligning med religioner i øst og vest PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige 20. marts 1996 Scientologi En sammenligning med religioner

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Invokation & Evokation

Invokation & Evokation 1 Invokation & Evokation Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Invokation & Evokation Af Alice A. Bailey Fra Problems of Humanity (Oversat og redigeret af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Opgaven,

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere 1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Scientologi. Scientologis kosmologi, antropologi, etiksystem og metodologi

Scientologi. Scientologis kosmologi, antropologi, etiksystem og metodologi Scientologi Scientologis kosmologi, antropologi, etiksystem og metodologi Régis Dericquebourg Professor, religionshistorie Universitetet i Lille III Lille, Frankrig 22. september 1995 Scientologi Scientologis

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk 1 Sind & Sjæl L.A. Coplan www.visdomsnettet.dk 2 Sind & Sjæl Af L.A. Coplan Et vigtigt spørgsmål Det er et vigtigt spørgsmål, og der er god grund til at venner taler med hinanden om det. I sin bog Modern

Læs mere

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk 1 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Af Djwhal Khul Fra Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne (Redigeret

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

14209/17 ipj 1 DG E - 1C

14209/17 ipj 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17

Læs mere

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Joh 16,16-22, s.1 Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Vi er i Jesu lange afskedstale til disciplene dagen før hans død. Han forbereder dem i gådefulde

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere