1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet

Transkript

1 ENK/5/7.b 25. november Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelse) forud for EU- Kommissionens forslag til byrdefordeling af reduktionsforpligtelserne på ikke-kvoteområdet. EU-Kommissionen har efterfølgende, den 20. juli 2016, fremlagt to forslag til den del af EU s klimamål, der vedrører de ikke-kvotebelagte sektorer. Det ene forslag fastlægger en byrdefordeling mellem medlemslandene fsva. den del af drivhusgasudledningen, der udledes fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Det andet forslag fastlægger rammerne for, hvordan optag og udledning af drivhusgas i jord og skov ( Land Use, Land-Use Change and Forestry LULUCF ) skal inkluderes i EU s interne klimaregulering fra EU-Kommissionens forslag implementerer Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. ift De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger omfatter ca. 55 pct. af EU s samlede udledninger. Dette notat har til formål at sætte rammen for Energikommissionens videre drøftelse af Tema 2 ved at beskrive forslagene og konsekvenserne heraf nærmere samt at angive en beregning af de mulige økonomiske konsekvenser. 1.2 Det danske reduktionsmål i 2030 EU-Kommissionen lægger op til, at Danmark tildeles et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 ift De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug med hver ca. 40 pct. i 2020, mens individuel opvarmning, maskiner i erhverv, emissioner fra affaldsdeponier, F-gasser mv. udgør de resterende ca. 20 pct. Fastsættelse af reduktionsstien for det danske mål Medlemslandenes reduktionsmål indfases lineært over årene i perioden via en fastsat reduktionssti. Hvert enkelt medlemsland tildeles hvert år i denne periode et antal ikke-kvote-udledningsrettigheder (herefter Side 1/13

2 benævnt udledningsrettigheder) svarende til reduktionsmålet det enkelte år. Udledningsrettighederne udgør således et samlet udledningsloft. Medlemslandene kan anvende op til 5 pct. af næstkommende års udledningsret, mens overskydende udledningsrettigheder fra de enkelte år ubegrænset kan overføres til kommende år indtil Reduktionsmanko Mankoen er forskellen mellem udledningsniveau og udledningsret i perioden. Forventningen til mankoen for perioden er behæftet med betydelig usikkerhed. Den endelige udledningsret vil først ligge fast i Nedenfor beskrives kort usikkerheden omkring centrale parametre, der indgår i beregningen af mankoen. Basisåret 2005 Udledningsretten for året 2030 reduceres med 39 pct. i forhold til udledningerne i basisåret Der er dog usikkerhed omkring det præcise tal for Danmarks udledninger på ikke-kvoteområdet i Den væsentligste usikkerhed knytter sig til eventuel korrektion for overflytning af affaldsforbrænding til kvoteområdet 1. Det antages konservativt, at basisårsemissionerne i 2005 fra 2021 vil blive korrigeret for flytning af affaldsforbrænding til kvotesystemet. Det indebærer isoleret set en manko, der er ca. 5 mio. t højere, end hvis den omtalte korrektion undlades. Startpunkt for udledningssti i 2020 Startpunktet er i EU-Kommissionens forslag defineret som gennemsnittet af udledningerne i , der først vil være endelig kendt og opgjort i I beregningen anvendes tal fra Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 justeret for bl.a. vedtagelsen af fødevare- og landbrugspakken mv. Der er knyttet usikkerhed til denne fremskrivning. Samtidig forventes flere lande at arbejde for, at startpunktet for udledningsstien ændres til landenes reduktionsmål for En sådan ændring vil kunne føre til en højere dansk manko, da Danmarks udledninger i forventes at være højere end det fastlagte 2020-mål. 1 I 2013 blev emissioner fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg i Danmark flyttet fra ikkekvoteområdet til kvoteområdet. EU-Kommissionen undlod ved den lejlighed at reducere Danmarks udledningstilladelser på ikke-kvoteområdet svarende til de overflyttede emissioner frem mod Baggrunden var, at regelværket dengang ikke rummede hjemmel for at justere for den type overflytning, Danmark foretog. Ordlyden i en betragtning til det nye forslag tolkes derhen, at Kommissionen fra 2021 vil have hjemmel til at korrigere 2005-udledningerne for alle overflytninger fra ikke-kvoteområdet til kvoteområdet foretaget efter Det vides endnu ikke, om EU-Kommissionen vil foretage denne korrektion med virkning fra Side 2/13

3 Forventede udledninger Beregningen af de forventede udledninger frem mod 2030 er baseret på Energistyrelsens Basisfremskrivning justeret for effekterne af fødevare- og landbrugspakken fsva. udledninger fra øget kvælstofanvendelse mv. DCE 2 foretager en særskilt fremskrivning af LULUCF, der ikke indgår i Basisfremskrivningen. Basisfremskrivningen er behæftet med usikkerhed, fordi der erfaringsmæssigt kan ske betydelige ændringer i både forbrugsmønstre og de anvendte teknologier over et langt tidsperspektiv. Desuden rækker fremskrivningen for energiforbrug og emissioner herfra kun frem til 2025, hvorfor tallene herefter fastfryses på 2025-niveau. Efter 2025 antages således uændret teknologisk udvikling, og et potentielt bidrag fra energisektoren, i form af fx øget brug af varmepumper, eller hvis elbiler vinder frem, er ikke indregnet. Resulterende manko Mankoen kan beregnes til samlet ca. 33,9 mio. ton CO 2 -ækvivalenter for hele perioden ved korrektion af 2005-udledningen for flytning af affaldsforbrænding. Såfremt EU-Kommissionen ikke korrigerer for affaldsforbrænding fås en manko på 28,8 mio. ton. Den årlige profil for mankoen ses i tabel 1. Tabel 1: Årlig profil for reduktionsmanko Mio. t CO 2-ækv Sum Manko genereret i kalenderår -0,17 0,58 1,34 2,04 2,85 3,54 4,43 5,43 6,45 7,36 33,85 Anm.: Med korrektion for affaldsforbrænding Kilde: Beregnet efter udmeldt mål og basisårsemissioner Til sammenligning kan det bemærkes, at Danmarks gennemsnitlige årlige udledning fra de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden uden nye reduktionstiltag forventes at være ca. 30 mio. ton per år. 1.4 Adgang til fleksibilitetsmekanismer I EU-Kommissionens forslag tildeles Danmark adgang til at indfri reduktionsforpligtelsen ved brug af en række fleksibilitetsmekanismer. For LU- LUCF- og ETS-fleksibilitetsmekanismerne (ETS-fleksibilitetsmekanismen giver mulighed for at bruge kvoter fra EU's kvotehandelssystem) er der angivet en mængdebegrænsning for den tilladte brug. I det følgende præsenteres fleksibilitetsmekanismerne. 2 DCE, Danish Center for Environment and Energy v. Århus Universitet er ansvarlig for opgørelse af LULUCF i Danmark. Side 3/13

4 Køb af andre medlemslandes udledningsrettigheder Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe andre medlemslandes overskydende udledningsrettigheder 3. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden Der hersker stor usikkerhed om det fremtidige udbud af disse udledningsrettigheder og dermed om prisen på dem. Det bidrager også til usikkerhed, at det grundlæggende er uklart, om disse udledningsrettigheder vil skulle handles bilateralt mellem medlemslande, eller om der vil opbygges et særskilt marked herfor. Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der principielt indgår i den gældende lovgivning i perioden , men ikke har været aktiveret endnu. Anvendelse af kvoter fra EU s kvotehandelssystem En række medlemslande gives adgang til at opfylde målet for de ikkekvotebelagte sektorer med kvoter fra EU's kvotehandelssystem 4 svarende til maksimalt 2-4 pct. af 2005-udledningerne. Danmark tildeles adgang på maksimalt 2 pct. af udledningerne hvert år, svarende til ca. 7,8 mio. ton. Samlet skønner EU-Kommissionen, at 9 medlemslande vil kunne anvende ca. 97 mio. kvoter. Adgangen til ETS-fleksibiliteten foreslås jævnt fordelt over perioden Ifølge EU-Kommissionens forslag skal der dog træffes endegyldig beslutning om og i hvilket omfang, de pågældende medlemslande vil udnytte den tildelte adgang inden udgangen af Danmark og en række lande arbejder på at bløde dette krav op, mens andre søger at holde fast i reglerne. Anvendelse af LULUCF-kreditter Alle medlemslandene kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i jord og skov 5. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter på EU-niveau i perioden , som er fordelt på de enkelte medlemslande ud fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af medlemslandenes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. Danmark tillades anvendelse svarende til 4 pct. af udledningen i hvert år i perioden , hvilket ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden samlet set. Der lægges op til, at medlemsstaterne gives fleksibilitet i forhold til, hvornår i perioden og i 3 Kaldes også AEA: Annual Emission Allocation. Repræsenterer en CO 2-udledningsrettighed på ikke-kvoteområdet 4 EUR: European Union Allowance. Repræsenterer en CO 2-kvote under EU's kvotehandelssystem 5 Ved forbedring af kulstofbalancen i jorde og skove genereres LULUCF-kreditter, som bl.a. kan anvendes til at modregne emissioner på ikke-kvoteområdet. Side 4/13

5 hvilket omfang denne fleksibilitet skal benyttes. Visse medlemslande har i forhandlingerne allerede krævet en væsentlig mere ligelig adgang til brug af LULUCF-kreditter 6. Der er usikkerhed omkring muligheder og omkostninger ved at generere det antal LULUCF-kreditter i Danmark, som der gives adgang til at kunne bruge i målopfyldelsen. Jf. nedenfor forventer DCE, at hele den tilladte LULUCFadgang vil komme af sig selv baseret på en mangeårig trend for udtag af organiske lavbundsjorde. Disse antages i fremskrivningen at have høje CO 2 -emissioner fra iltning af det høje organiske indhold i jordene, når disse drænes. DCE antager således, at dræningen af de udtagne jorde afbrydes. Det er dog usikkert, om den hidtidige trend for udtagning vil fortsætte, og det vides ikke om udtag også betyder afbrydelse af dræning. Endelig er der usikkerhed omkring det faktiske emissions-niveau fra de udtagne jorde. Hvis udtagningen hidtil skyldes, at de pågældende jorde er vandlidende, vil de faktiske emissioner ligge væsentligt under det antagne og reduktionen af emissioner vil være tilsvarende mindre. Det første uafhængige review af LULUCF-opgørelsen vil først finde sted i Hvis det underkender opgørelsen som værende for optimistisk, kan der opstå betydelige problemer med at opfylde de danske reduktionsforpligtelser med alternative virkemidler. Det skal således understreges, at LULUCF-fremskrivningen er behæftet med betydelig usikkerhed. Såfremt LULUCF-kreditterne viser sig ikke at blive genereret automatisk, vil de skulle genereres fra igangsættelse af en aktiv national indsats. 1.5 Manko i tilfælde af brug af fleksibilitetsmekanismer På baggrund af ovenstående er en samlet opgørelse af Danmarks reduktionsmanko angivet i tabel 2. Tabel 2: Danmarks forventede reduktionsmanko og adgang til fleksibilitet, samlet Mio. ton CO 2-ækv. Reduktionsmanko samlet ,9 Adgang til LULUCF-kreditter 14,6 Adgang til ETS-fleksibilitet (kvoter fra EU's kvotehandelssystem) 7,75 Restmanko ved fuld udnyttelse af LULUCF- og ETS-fleksibilitet 11,5 6 Kommissionen har således foreslået, at medlemslande, herunder Danmark, med en landbrugsandel af ikke-kvoteemissionerne over 25 pct. får adgang til hvert år at anvende LULUCF-kreditter svarende til 15 pct. af deres gennemsnitlige landbrugs-emissioner Lande med en landbrugsandel på mellem 15 pct. og 25 pct. får 7,5 pct. af deres gennemsnitlige emissioner og lande med en landbrugsandel under 15 pct. får 3,75 pct. af deres gennemsnitlige landbrugsemissioner i Side 5/13

6 Den årlige profil for denne manko kan ses i tabel 3. Mankoen repræsenterer et frozen policy -scenarie ud fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2015 med tidligst mulig anvendelse af ETS- og LULUCFfleksibilitetsmekanismerne. Tabel 3: Årlig profil for manko inklusiv anvendelse af LULUCF og ETS-fleksibilitet 2 Mio. t CO 2-ækv. Manko genereret i kalenderår LULUCF anvendt med nul-omkostning Restmanko efter 'gratis' LULUCF Sum -0,17 0,58 1,34 2,04 2,85 3,54 4,43 5,43 6,45 7,36 33,85 0,00 0,41 1,34 2,04 2,85 2,11 1,46 1,46 1,46 1,46 14, ,43 2,97 3,97 4,99 5,90 17,83 Mængde ETS-kvoter 0,78 0,78 0,78 0,78 0,78 0,78 0,78 0,78 0,78 0,78 7,75 Til rådighed (kan videreføres hvis de ikke bruges et givent år) Anvendte kvoter til indfrielse Restmanko efter bidrag fra LULUCF og ETS-fleksibilitet 0,78 1,55 2,33 3,10 3,88 4,65 4,00 1,81 0,78 0, ,43 2,97 1,81 0,78 0,78 7, ,2 4,2 5,1 11,5 Anm.: Profil for manko under antagelse af, at Danmark ikke sætter nationale reduktioner i værk før evt. sidst i perioden Kilde: Beregnet 2.1 Korrektion for affaldsforbrænding i basisårsudledninger Usikkerheden omkring hvorvidt EU-Kommissionen korrigerer for overflytningen af affaldsforbrænding fra ikke-kvoteområdet til kvoteområdet fra 2013 har stor betydning for den forventede manko. Dette illustreres i figur 1. Side 6/13

7 Figur 1: Forskel på manko med og uden korrektion af udledninger for daværende flytning af affaldsforbrændingssektoren til kvoteområdet I omkostningsberegningerne tages der udgangspunkt i, at basisåret 2005 korrigeres for overflytning af affaldsforbrænding fra ikke-kvoteområdet til kvoteområdet fra Potentialet for energisystemets bidrag til opfyldelse af klimamål Ved første drøftelse af Tema 2 indgik materiale om, hvordan energisystemet (inklusiv transport) kan bidrage til at opfylde klimamålet på ikkekvoteområdet for perioden I nærværende analyse udbygges dette ift. det såkaldte "el-spor, dvs. hvor der forudsættes en markant omstilling i retning af elektrificering og vindkraft. I elsporet er bl.a. forudsat gas i den tunge transport mv. I nedenstående isoleres således den potentielle effekt af en markant elektrificering af energisystemet på klimamålets manko. Det antages, at et potentielt bidrag fra energisystemet i el-sporet kan indtræffe som følge af en optimering af selve energisystemet, hvormed bidragets behandles som eksogent givet i regi af klimaindsatsen. Der tages således ikke nærmere stilling til, hvad der konkret vil ligge til grund for udviklingen. Beregningerne kan således ses som et potentielt spænd for udviklingen i udledningerne på ikke-kvoteområdet. Følgende oversigt viser det reduktionsbidrag der lægges til grund i elsporet. Her er det opgjort i forhold til middelsporet jf. Energistyrelsens Analyseplatform 2016, der her anvendes som en tilnærmet basisfremskrivning. Side 7/13

8 Tabel 4: Potentielt bidrag fra energisystemet i el-sporet i perioden , fordelt på sektorer Mio. t CO 2-ækv. Reduktion på ikke-kvoteområdet ift. middelsporet Transport 2,0 Erhverv, individuel opvarmning, procesvarme, non-road 4,4 Husholdninger, individuel opvarmning 5,2 El og fjernvarme, kollektiv forsyning 1,5 Sum 13,1 Anm.: Der består en vis metodisk usikkerhed i, at energisystemets bidrag i denne opgørelse er sat ift. middelsporet, mens klimamålets manko er beregnet ift. Energistyrelsens Basisfremskrivning. Kilde: Energistyrelsens Analyseplatform 2016 Som det fremgår, kan energisektoren (inklusiv transport) i el-sporet potentielt bidrage med betydelige reduktioner på ca. 13 mio. ton CO 2 ved en betydelig grad af elektrificering mv. Det er vanskeligt mere præcist at sige, hvornår sådanne reduktioner kan indfinde sig, da det vil afhænge af den teknologiske udvikling, EU-regulering samt den nationale indsats på området. Figur 2 viser en mulig opfyldelse af mankoen (med korrektion af basisåret 2005 for flytning af affaldsforbrænding) henholdsvis med og uden af elsporet. Figur 2: Effekten af el-sporet, hvor det ses, at denne effekt kan træde i stedet for restmankoen samt dele af ETS-fleksibiliteten. Opgjort pba. basisår med korrektion for affald. Således er der samlet set over perioden en 'restmanko' efter bidraget fra el-sporet og LULUCF på 6,2 mio. ton. Denne er altså mindre end den adgang, der tilladt brug af ETS-fleksibiliteten. Side 8/13

9 3 Reduktionsomkostninger Kommissionens forslag kan potentielt få betydelige økonomiske konsekvenser for Danmark. Reduktionsindsatsen kan sammensættes af nationale virkemidler og brug af fleksible mekanismer. Udgangspunktet for nedenstående omkostningsskøn er, at vurdere alle håndtag mhp. at sikre omkostningseffektivitet. Således indgår der, afhængig af beregningsmetode: LULUCF-kreditter ETS-kvoter national reduktionsindsats udledningsrettigheder købt fra andre EU-lande Tabel 5 viser to foreløbige, meget grove skøn for to scenarier for indfrielse af målet. Begge scenarier er baseret på et princip om omkostningseffektivitet, hvor de billigste tiltag anvendes først. Scenarie 1 er baseret på en antagelse om, at der implementeres konkrete nationale virkemidler med realiserede omkostninger under prisen for køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande. Scenarie 2 er baseret på en antagelse om, at der ikke implementeres konkrete nationale virkemidler med realiserede omkostninger under prisen for køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande. En omkostningseffektiv tilgang indebærer generelt, at prisen for køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande prismæssigt udgør et de-factoafskæringskriterier for, hvilke nationale indsatser det kan betale sig at iværksætte. Baggrunden for at medtage to scenarier er, at den reelle tilgængelighed og pris på nationale virkemidler ikke er tilstrækkeligt afdækket på nuværende tidspunkt. Scenarie 1 er således baseret på en foreløbig opstilling af tidligere virkemiddelforslag og tentative potentialer. Konkrete virkemiddelsbeslutninger vil fordre tilbundsgående individuelle analyser, herunder konkret implementering og regulering, reelle potentialer, samspil med øvrige politiske initiativer mv. Herudover må det forventes, at der frem mod 2030 vil blive tilvejebragt ny viden og teknologi, som potentielt kan give anledning til at iværksætte indsatser, der ikke kan udredes i dag. Ligeledes kan fx politiske forhold, som først afklares senere, have betydning for prissætningen af afledte effekter mv. (fx ift. de danske kvælstofforpligtelser efter 2021, jf. nedenfor). Side 9/13

10 Tilsvarende er der usikkerhed om prisen på køb af udledningsrettigheder i scenarie 2. Prisniveauet vil først være kendt, når/hvis konkrete handler finder sted efter Når der er større klarhed om prisen på køb af udledningsrettigheder fra andre EU-lande, vil det i takt med at pris og tilgængelighed i forhold til de konkrete nationale indsatser bliver kendt være muligt at foretage konkrete sammenligninger og eventuelle beslutninger om iværksættelse. Den samlede indsats vil samtidig skulle kalibreres i forhold til den faktiske udvikling i et eventuelt reduktionsbidrag fra energisektoren, jf. afsnit 2.2 og afsnit Tabel 5 sammenfatter de to scenarier. De aggregerede tal dækker over, at omkostninger fordeler sig forskelligt mellem erhverv og inden for erhverv. Der er ikke medregnet tilpasningsomkostninger, herunder konsekvenser ift. konkurrenceevne for berørte virksomheder og beskæftigelsen. Beregningerne beror endvidere på antagelser ift. implementeringen af virkemidlerne (tilskud, krav, forbud mv.). Tabel 5: Oversigt over økonomiske konsekvenser ved forskellige fremgangsmåder for målopfyldelse Scenarie 1 Scenarie 2 Brug af ETS-fleks., LULUCF-fleks., billigste nationale virkemidler** samt køb af udledningsrettigheder i andre Brug af ETS-fleks., LULUCF-fleks. samt køb af udledningsrettigheder i andre EUlande EU-lande Manko for perioden ,9 33,9 (mio. t CO 2-ækv.) Samfundsøkonomisk omkostning, samlet * (mia. kr.) 1,3 4,9 - Heraf sideeffekter 3,1 0 Budgetøkonomiske omkostninger (mia. kr. ) - Stat 6,9. 3,2 - Erhverv 3,2 0 - Husholdninger 1,4 0 * De samfundsøkonomiske omkostninger udgøres af budgetøkonomiske omkostninger, forvridningseffekter og sideeffekter. ** Baseret på en værdisætning for kvælstofreduktion stort set svarende til fødevare- og landbrugspakken Det er behæftet med meget betydelig usikkerhed at estimere priserne på de forskellige bidrag og dermed de samlede omkostninger ved at dække mankoen. Omkostningsberegningerne for ETS-fleksibiliteten er for scenarier baseret på fuld udnyttelse af mekanismen med 7,8 mio. ton CO 2 -ækvivalenter over Side 10/13

11 perioden, og et prisskøn baseret på Energistyrelsens centrale skøn over budgetprisen på kvoter fra april 2016 på 105 kr. per ton CO 2 i Tilsvarende er omkostningsberegningerne for begge regneeksempler baseret på fuld udnyttelse af EU-Kommissionens forslag om LULUCFfleksibiliteten svarende til 14,6 mio. ton for hele perioden. Jf. ovenfor er det DCE s forventning, at hele den tilladte fleksibilitet kan indfries uden omkostninger. Der er betydelig usikkerhed forbundet med denne antagelse. I scenarie 2 er hele restmankoen på ca.11,5 mio. ton CO 2 -ækvivalenter antaget opfyldt ved køb af udledningsrettigheder fra andre EU-lande. Prisen herfor tager udgangspunkt i en budgetpris på 336 kr., svarende til EU- Kommissionens antagelse om den marginale reduktionsomkostning samlet set i EU. Det svarer til en gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning for perioden på knap kr. 350 (nutidsværdi i 2020). Den antagne pris er behæftet med betydelig usikkerhed. I scenarie 1 antages en reduktionsindsats med nationale virkemidler svarende til godt 3 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i perioden Restmankoen på 8,4 mio. ton CO 2 -ækvivalenter antages dækket ved køb af udledningsrettigheder fra andre EU-lande. Priserne på de nationale virkemidler er baseret på virkemiddelkataloget til Klimaplanen 2013 (med visse opdateringer). Dette katalog belyste kun potentialer og reduktionsomkostninger frem til Baggrunden for den lave samfundsøkonomiske omkostning kan særligt tilskrives sideeffekter. Således er for en række af de anvendte, indenlandske virkemidler anvendte negative eller lave samfundsøkonomiske skyggepriser 7. Disse skyggepriser indeholder en værdisætning af sideeffekterne som udtryk for værdien af bidrag til opfyldelse af andre samfundsmæssige mål. For eksempel vil det have en ekstra værdi, hvis en indsats parallelt begrænser udledninger af kvælstof i vandmiljøet og dermed kan bidrage til Danmarks efterlevelse af EU s vandrammedirektiv efter Omvendt er de anvendte værdier misvisende, hvis det viser sig, at Danmark ikke skal realisere yderligere kvælstofreduktioner efter I tabel 6 er angivet de nationale virkemidler, der i den tidligere kortlægning er opgjort som mest omkostningseffektive og derfor indgår i beregningen af scenarie 1. Endvidere er anført centrale opmærksomhedspunkter. 7 Skyggeprisen er den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere 1 ton CO 2, hvorved priser på CO 2-reduktion kan sammenlignes på tværs af sektorer. Side 11/13

12 Tabel 6: Nationale virkemidler, der indgår i scenarie 1. CO 2-reduktion i perioden og skyggepris Virkemiddel Reduktion (1.000 ton CO 2-ækv., ) Skyggepris, Opmærksomhedspunkter kr. pr. ton CO 2-ækv. Klimavenlig asfalt Asfaltbelægning er stadig under testfase ift. energisparepotentiale, sikkerhed og holdbarhed, og er således ikke set i større skala. Forventes at kunne blive i stand til at have effekt frem mod Endvidere kan ny viden om støjfordele yderligere fordelagtiggøre skyggeprisen Der er tale om en udvidelse af den nu sløjfede og delvist erstattede pulje. Potentialet er ikke baseret på et aktuelt potentiale. Udvidelse af VE-procesordning målrettet nye teknologier Ved fastlæggelsen af den grønne klimapulje ifm. PSO aftalen, blev der konkret lagt en pris til grund for de statslige udgifter på ca kr. pr. ton CO 2. Der er behov for bedre kortlægning af potentiale og pris med udgangspunkt i konkrete støtteområder. Krav til det offentliges indkøb af transport Forbud mod køb af visse typer køleanlæg Krav om forsuring af svine- og kvæggylle i stald (mindre ammoniakfordampning) Potentialet kan vise sig mindre pga. stadigt mere effektive køretøjer, hvormed det i så fald delvist ville indfris af sig selv, og der er derfor behov for ny potentialevurdering I beregningen indgår antagelser om prisudviklingen på køleanlæg samt HFC-gasser, foretaget af Teknologisk Institut. Disse antagelser vurderes dog rimelige /-218 Effekter og priser skal undersøges i sammenhæng med nyeste rammer for kvælstofregulering Der kan desuden være udfordringer i relation til svovl ved anvendelse i stor skala. Bør undersøges yderligere. Skærpelse af N-udnyttelseskrav for afgasset husdyrgødning Forudsætter, at en stor andel gylle afgasses. Denne andel er baseret på Energistyrelsens seneste prognose herfor, som ikke er beregnet med en forudsætning om et skærpet udnyttelseskrav, som vil betyde, at en del af gevinsten ved at anvende afgasset gylle (øget kvælstofudnyttelse, som ikke takseres i gødskningsregnskab) bortfalder. Dette kan tænkes at reducere incitamentet til at afgasse gylle, om end der er andre incitamenter til at bioforgasse. Tiltaget vil indebære en skærpelse af den nuværende kvælstofregulering, jf. aftale om fødevare- og landbrugspakken. Skærpet krav til N-udnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning (minkgylle, fjerkrægylle, ajle og dybstrøelse) Potentialet skal undersøges i sammenhæng med nyeste rammer for kvælstofregulering. Tiltaget vil indebære en skærpelse af den nuværende kvælstofregulering, jf. aftale om fødevare- og landbrugspakken. Optimering af mælkeproduktion og forlænget laktation hos malkekvæg (reduktion af metangas) Barrierer for de enkeltes bedrifter. Anvendelse af metoden hos landmændene bør undersøges. Tilskud til skovrejsning på landbrugsjord på højbund (kvælstofreduktion) Jordrentetabet er beregnet før fødevare- og landbrugspakken, med hvilken gødning til optimum isoleret set må have øget gevinsten ved landbrugsproduktion. Derfor skal revurdering af jordrenten indgå i en nærmere analyse af virkemidlet. Potentialet skal konsolideres, herunder ses i sammenhæng med de øvrige indsatser på landbrugsarealer, som kan have indvirkning på potentialet. Side 12/13

13 Note: Det bemærkes, at alle priserne er opgjort annuiseret over 30 år. Det er gjort for at kunne sammenligne tallene. Det betyder, at der for en række virkemidler ikke vises de faktiske omkostninger i perioden , som således kan være højere. Som det fremgår af tabellen, er der betydelige usikkerheder forbundet med beregningsrundlaget for de enkelte virkemidler, både ift. pris, potentiale og politisk realiserbarhed. Dette er væsentligt at have for øje, når konsekvenserne af en fremadrettet indsats vurderes, idet det reelle omkostningsbillede kan vise sig at være et ganske andet, når initiativer i praksis vil skulle gennemføres Reduktionsomkostninger i el-sporet Det kan være vanskeligt konkret at vurdere omkostningerne ved det danske reduktionsmål, hvis energisystemet udvikler sig i retning af el-sporet. Hvis det antages, at energisystemet udvikler sig i denne retning grundet en optimering af energisystemet, ses det af mankoberegningen, at den resterende reduktionsmanko kan dækkes ved køb af ETS-kvoter. Har Danmark således tilkendegivet til EU-Kommissionen, at man ønsker at gøre fuld brug af ETS-fleksibiliteten (hvilket kan være hensigtsmæssigt såfremt man ikke ender i el-sporet), vil omkostningen for reduktionsindsatsen i ikkekvotesektoren svare til omkostningerne ved at benytte denne fleksibilitetsmekanisme. Det svarer til det tabte provenu fra salg af kvoter. Dette gælder også for de 1,5 mio. kvoter, der måtte ligge ud over mankoen i tilfældet af, at udviklingen sker som i el-sporet. Det svarer over perioden til 866 mio. kr. i nutidsværdi. Side 13/13