Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Transkript

1 Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt til min Coca Cola-flaske og vendte mig om på ryggen. Mor glattede tæppet ud på græsset, satte sig og tog sine solbriller ned fra panden. De mørke glas dækkede hendes øjne, der normalt var smukke og kastanjebrune. Hun rynkede sine bryn på grund af den skarpe sol og tog en slurk af sit glas med rødvin i. May dansede omkring det blomstrede tæppe og sang frejdigt. Hun fangede et blomsterhoved og løb ind omkring træerne, der lå et par meter fra os. Mor, begyndte jeg. Jeg savner far. Hun rystede hurtigt solbrillerne af øjnene og rynkede nu sine bryn alvorligt. Tro mig, Aye, det gør jeg også. Jeg krøb mig, hev mine ben op under mig. Hendes blik var rettet mod det blomstrede print på tæppet ikke på mine øjne. Hvorfor blev i egentlig skilt? Rykkede tættere på hende og lod min arm hvile på hendes skulder. Hun tøvede og mumlede, Ja, hvorfor blev vi skilt, Aye? Det fortryder jeg også. Hun sukkede og tog endnu en slurk af sit vinglas. Efterhånden som hun havde drukket en halv flaske alene var jeg blevet bekymret. Hun havde også drukket mere end hun plejede på det sidste. Der var altid alkohol i køleskabet og hun tog altid et glas om morgenen. Jeg rev vinglasset ud af hånden på hende og førte hendes hånd hen mod en danskvand. Drik det her, mor! fortalte jeg hende med en bekymret tone i stemmen. Hun rystede ihærdigt på hovedet, snuppede vinglasset igen og lagde sig halvt ned på tæppet. Jeg sukkede højlydt. Åbnede min bog og begyndte at læse hver linje grundigt igennem. May kom småløbende i sine bare tær hen til mig og satte sig på mit skød. Jeg skubbede hende væk fra mine lår og brokkede mig højlydt. May! Gå nu væk! Sæt dig over til mor.

2 Hun vendte hovedet over mod mig, rakte tunge og placerede sin bagdel på mors mave. Mor snøvlede lidt, men prøvede bare at vende hende væk fra sig ved at rokke med kroppen. Moar! Skreg May stædigt, men hun fik intet ud af det. Mor skubbede hende bare væk fra sig og fortalte hende, at hun kunne få en tier til en is det hjalp. Mor åbnede sin pung og lagde en gylden tyver i hendes hånd. Så kan du også købe en til Aye, ikke Sukkermus? May nikkede og løb syngende over mod kiosken. Jeg kunne se hende stå på tær for at kunne se billederne af de is, man kunne få. Jeg råbte til hende, at hun bare skulle tage en vaniljeis med chokoladeovertræk til mig. Hun nikkede igen og afleverede pengene til damen ved kassen. Lagde hovedet så langt til højre, at jeg lige kunne skimte mor, der bællede sit glas vin. Derefter kastede jeg et diskret blik på flasken, der stod til højre for mors taske den var tom. Jeg sad og måbede indtil May kom og daskede mig på skulderen med den kolde is. Her, sagde hun og hev papiret af sin egen. Tak, May! Jeg forærede hende et bredt smil og tog en kæmpe bid af min chokoladeovertrukkede vaniljeis. Mors øjenlåg var blevet tunge. De lå i hvert fald midt på øjet. Ruskede sagte hendes arme 4 gange. Aye! snøvlede hun. Lad dog vær med det der! Lad mig være, jeg vil sove Jeg daskede hende hårdt på armen, så hun hvinede af smerte, og sagde til hende, hun ikke kunne være bekendt at fulde sig over for May hun var trods alt så lille. Men mor var ligeglad hun kastede bare med armene og snøvlede igen. Nu kan det sgu være nok! Lad mig så være! hylede hun. Jeg kunne se hvordan et nervøst udtryk May fik kreeret på ansigtet. Hun så tomt ud i luften og sank den klump, det lignede hun havde i halsen. Aye, jeg vil hjem nu fremstammede hun. Jeg nikkede, tog hende i hånden og fortalte mor, at vi gik nu. Hun måtte komme med nu, ellers ville vi efterlade hende her, sagde jeg. Mor kom på benene og kastede hysterisk rundt med armene. Neeej, ikke nu, lille skat! Vi hygger os jo så godt

3 Jo, mor. Lad være med at opføre dig så barnligt! Jeg fortrød hvad jeg havde sagt. Hun var jo ulykkelig. Over far. Men hvordan kunne hun finde på at opføre sig sådan når May var til stede? det hviskede jeg til hende imens jeg støttede hende, så hun kunne gå. Men hun kastede bare med armene igen. Jeg var så vred, at jeg gik med voldsomme og hurtige skridt hen mod opgangen til lejligheden. Spurgte efter nøglen. Mor fumlede efter nøglen i tasken og var ved at falde. May kastede en hånd ud efter hendes arm, for at hun ikke faldt. Men hun rev hele kroppen til sig og lo højt og lidt for tydeligt. Her er vores yndige nøgle! Hun rakte mig den imens hun grinede med det samme falske grin. Jeg vred nøglen om i døren og hjalp mor op af trappetrinnene. Tak, du! Selv tak brummede jeg vredt. Egentlig burde jeg ikke være så vred, som jeg var. Jeg kunne bare ikke lade være, for jeg var bange. Vi stod foran døren til lejligheden, så May åbnede døren op og tog sit tøj af. Jeg skyndte mig bare at lægge mor i seng. Viste hende ind til sofaen og lagde hendes dyne over hende. Hendes øjne var allerede lukkede. Jeg kunne høre May ude på badeværelset, der fumlede med tandbørsterne nu havde jeg tid til at snakke med mor alene. Mor, Hun åbnede det ene øje og nikkede. Er det alkoholmisbruget igen? Mor grinede stort over hele hovedet. Hun grinede så meget, at latteren bevægede sig hen til gråd. Hulkende begyndte hun at forklare. Ja. Jeg er så ulykkelig, Aye. Hjælp mig væk! Hendes stemme, der var fyldt med gråd, fik mig også til at græde. Men jeg tørrede bare de små, våde dråber hurtigt af mine kinder og kørte hånden over mors hår. Jeg fortalte hende, at hun ikke skulle være ked af det. Vi skulle nok få klaret alting, men kun hvis hun droppede alkoholen. Jeg stolede på hende, da hun stoppede med at hulke, og nikkede overbevisende. Godt mor, men sov nu Kyssede hende blidt på kinden og bevægede mig ind mod Mays værelse.

4 Hun lå sødt i sin seng med sine store, havblå øjne rettet mod en side i hendes yndlingsbog. Er mor okay? spurgte hun mig. Jeg nikkede og fortalte hende at jeg var nødt til at sove herinde i nat. Det virkede som om May var tilfreds nok med det. Fandt et tæppe og lagde mig yderst i sengen mellem sengekanten og madrassen. Jeg lå fint, også selvom det var hårdt at ligge på den måde. Gemte hovedet i mine arme og lod mine øjenlåg falde sammen. Det var rart. Jeg vågnede med et sæt. May lå med ryggen til mig og brummede i søvne. Kastede et blik på det digitale vækkeur Det var fin tid at stå op, da jeg regnede med at lave morgenmad i dag. Mor havde sikkert tømmermænd. Jeg hoppede i mine lyserøde slippers, bevægede mig ind til køkkenet og satte vand over til te. Køkkenet var overfyldt med gamle madrester, pander og den opvask som mor rigtig skulle have taget i går aftes. Men jeg følte, at jeg havde en god grund til at gøre det for hende. Dyppede mine hænderne i det varme vand og hældte lidt sæbe på porcelænet, der lå i håndvasken. Jeg kunne høre små skridt komme tættere på. Godmorgen, Aye May gabte og satte tænderne i et stykke tørt toastbrød. Godmorgen! Hjælper du ikke med at tørre porcelænet? Hun begyndte at tørre al den opvask, jeg lige havde vasket, imens vi snakkede. Hvad er der med mor? Jeg tøvede. Kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle fortælle hende det. May, Startede jeg ud med. Du ved jo godt, du elsker slik, ikke? Hun nikkede med et bredt smil over hele hovedet. Så har mor også en ting hun elsker, alkohol. Alkohol? spurgte hun. Jeg sendte hende et nikkende ansigtsudtryk og fortsatte. Hun kan ikke undvære alkohol, fordi hun er lidt ked af det. Derfor bliver hun lidt mærkelig Okay. May virkede unaturligt kølig med det, og satte sig bare hen til bordet igen.

5 Hun vippede let på stolen og lod sine fingre tromme på bordet. Hendes hår sad i små fletninger, så hun lignede endnu mere en lille pige, end hun allerede gjorde. Jeg fortalte hende, at jeg lige ville se til mor. Tog en bakke med, med te og kiks. Da jeg var kommet ind til hende, satte jeg bakken i fodenden af sengen og hvilede hånden på hendes pande den var våd af sved. Jeg ruskede blidt i hendes arme, men hun reagerede ikke. Ruskede endnu hårdere, men jeg fik intet ud af det. Mine øjne flakkede og jeg hev efter vejret. Mor? pressede jeg mit stemmebånd til at sige. Jeg kunne intet høre. Kun lyden af vinden, der susede i træerne uden for vinduet. Ruskede i hendes arme igen. Og igen. Og igen. Jeg begyndte at råbe hysterisk. Sagde intet præcist, kun skrig og råb, der ikke ville kunne forstås. Da jeg var faldet til ro, kastede jeg et blik på hendes ansigt. Tøvede da jeg så hvor smuk hun egentlig var også selvom hun var askegrå i hele ansigtet, havde filtret hår og render under øjnene. Hun havde altid været smuk. Men da jeg smagte lidt på situationen, havde jeg lyst til at bryde ud i gråd. Jeg rejste mig fra sengekanten og kiggede mig i spejlet? Hvad gør jeg nu, mor?