INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder

Transkript

1 INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder Februar 2011

2 KOLOFON Af, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet Til brug for de strategiske samarbejder mellem staten og kommuner med ghettoområder Forsidefoto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Februar 2011 ISBN Holmens Kanal København K T:

3 Initiativkatalog Strategisk Samarbejde om Ghettoområder INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 3

4 INDHOLD 1. Indledning Samarbejde og Organisering Strategisk samarbejde Udfordringsret Samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen - styringsdialog Støtte til kommuner mv Pulje til kommuner der deltager i strategiske samarbejder med staten Pulje til udvidet adgang til tv-overvågning Refusion af udgifter til flyttehjælp til kommuner med ghettoområder Pulje til jobcenterafdelinger i ghettoområder Tilskud til jobcentre, som gør en særlig indsats for at få unge langtidsledige i virksomhedsrettede tilbud Puljemidler til integrationsindsatser Pulje til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser Processtøtte til kommuner med forældreprogrammer Rådgivningsbistand om integration og tosprogede børn Rådgivningsbistand om forebyggelse af kriminalitet og boligsocial indsats Støtte fra Landsbyggefonden til boligområder Landsbyggefondens støtte til renoveringer Landsbyggefondens støtte til strategisk nedrivning Landsbyggefondens støtte til ændringer af infrastruktur Landsbyggefondens støtte til en boligsocial indsats salg af almene boliger Enkeltvise salg af almene boliger Salg af almene boligafdelingers ejendom Beboersammensætning Samlede udlejningsaftaler mellem kommune og boligorganisationer Kombineret udlejning Fleksibel udlejning Kommunal anvisning Stop for anvisning af nyankomne flygtninge til ghettoområder og udsatte boligområder Udvidet flyttehjælp Beskæftigelsesindsats Udvidede muligheder for mentorstøtte Aktiv indsats til unge årige Indsats over for børn og unge Udveksling af oplysninger om udsatte børn og unge i det tidlige forebyggende samarbejde Ungepålæg Forældrepålæg Udslusning og opfølgende støtte til løsladte unge Obligatorisk dagtilbud for tosprogede børn

5 9. Kriminalpræventiv indsats Udvidet adgang til tv-overvågning Kriminalitetsforebyggende samarbejde - SSP/kredsråd og lokalråd Hurtig behandling af sager mod unge uromagere ( proceduren) Ingen udslusning til ghettoområder Folkeskole Justering af skoledistrikter Heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder af tosprogede elever med sprogstøttebehov til en anden skole end distriktsskolen Reservation af integrationspladser INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 5

6 1. INDLEDNING 1. Indledning 6

7 Det strategiske samarbejde mellem kommuner med ghettoområder og staten udgør en vigtigt organisatorisk ramme i bestræbelserne på at nedbringe antallet af ghettoområder i Danmark. Samarbejdet sikrer en tæt dialog mellem kommunerne og staten og sikrer, at kommunerne kan dele erfaringer om metoder og indsatser og dermed i fællesskab medvirke til, at ghettodannelsen vil blive effektivt reduceret. Det strategiske samarbejde er derfor et vigtigt element i implementeringen af regeringens strategi mod ghettodannelse: Ghettoen tilbage til samfundet fra oktober Det er regeringens forventning til samarbejdet, at kommunerne bringer alle virksomme redskaber i anvendelse. Regeringen har endvidere sikret kommunerne en ret til at udfordre gældende regler og bestemmelser, som udgør en barriere for en effektiv indsats. Det er desuden regeringens forventning, at kommunerne påtager sig opgaven og sikrer en koordineret og sammenhængende lokal indsats, hvor alle nødvendige parter boligorganisationer, beboere, foreningsliv og erhvervsliv bidrager positivt til løsning af ghetto-problemet. I initiativaftalerne skal der opstilles relevante mål for udviklingen i ghettoområderne og herunder en beskrivelse af de redskaber, som kommunerne vil sætte i værk for at nå målet. Regeringen ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kommunerne gennem initiativaftalerne. I dette katalog har de fem ministerier bag det strategiske samarbejde: Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet Integrationsministeriet og, beskrevet en række udvalgte redskaber, som vil have en gavnlig effekt i indsatsen. Kataloget udgør ikke en udtømmende beskrivelse af alle redskaber eller en fuldstændig beskrivelse af de enkelte udvalgte redskaber. Til gengæld er alle beskrivelserne forsynet med en henvisning til relevante regler mv. februar 2011 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 7

8 2. SAMARBEJDE OG ORGANISERING 2. Samarbejde og organisering 8

9 2.1 STRATEGISK SAMARBEJDE Det er regeringens klare mål, at landets ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og være mindst halveret i Det kræver et godt samarbejde mellem staten og kommunerne, og det kræver en slagkraftig lokal indsats fra kommuner, boligorganisationer, beboere og andre nøgleaktører. Derfor vil regeringen indgå strategiske samarbejder med de enkelte kommuner om at modarbejde parallelsamfund og bringe ghettoerne tilbage til samfundet. Regeringen har inviteret de 17 kommuner med de 29 ghettoområder til at indgå i en tæt dialog og samarbejde med regeringen. Som et led i det strategiske samarbejde opstiller kommunerne relevante målsætninger for de enkelte ghettoområder. Det vil være regeringens forventning til kommunerne, at det strategiske samarbejde vil fremme anvendelsen af både eksisterende og nye redskaber i ghettoområderne, herunder: Udlejnings- og anvisningsregler Salg af almene boliger Indsatser på folkeskoleområdet Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældreprogrammer og forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Det er en forudsætning for at indgå i samarbejdet, at kommunerne forpligter sig til at indgå i en dialog om den generelle opfølgning på forskellige tiltag, herunder: Udfordringsretten, herunder om der er regler, som er en barriere for kommunernes indsats i ghettoområderne, og om der er behov for at afprøve nye værktøjer. Den koordinerede indsats mod misbrug af fx dagpenge mv. i ghettoområderne. Opfølgningen på skærpelsen om obligatorisk dagtilbud i ghettoområderne for tosprogede børn udenfor dagtilbud og kommunernes brug af forældrepålæg. Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Der sigtes efter at indgå initiativaftaler i april 2011, hvor også fordelingen af de tilknyttede midler indgår. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den ønsker at indgå i et strategisk samarbejde. Finanslovsaftalen for 2011, bilag 2. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 9

10 2.2 UDFORDRINGSRET For at skabe den bedst mulige indsats i de udsatte boligområder, kan der være behov for at prøve nye muligheder af. Derfor kan man efter ansøgning lokalt blive fritaget fra nogle af de gældende regler for til gengæld at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor og den almene boligsektor. Almenboligloven indeholder en udfordringsret, der kan anvendes af kommuner og boligorganisationer i forhold til regler i almenboligloven, der virker begrænsende for indsatsen i områder med udsatte boligafdelinger, der er omfattet af en helhedsplan. Derudover gælder der en generel udfordringsret, der omfatter alle institutioner, der leverer offentlig service, og som på forsøgsbasis ønsker at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler. I forhold til udfordringsretten i almenboligloven er det en forudsætning for tilladelsen, at ansøger forpligtes til at evaluere initiativet med henblik på at vurdere, om der er anledning til ændringer af regelsættet eller til at forlænge tilladelsen. Det er ikke alle fastsatte bestemmelser i almenboligloven, der kan fraviges, ligesom formålet med almene boliger fortsat skal være opfyldt. Der gives ikke tilladelser, som medfører diskrimination, forringer borgernes retssikkerhed, suspenderer lejernes rettigheder, sætter beboerdemokratiet ud af kraft eller som strider mod anden lovgivning, herunder EU-lovgivning. Endelig må en tilladelse ikke give anledning til statslige merudgifter. Den generelle udfordringsret retter sig mod forsøg med arbejdsgange og processer og omfatter alle centrale serviceområder i kommuner og regioner. Ansøgningerne kan indsendes løbende til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Når en ansøgning er imødekommet, kan forsøget sættes i gang. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommuner eller boligorganisationer med boligområder, der er omfattet af en helhedsplan, kan ansøge socialministeren, der kan tillade, at de fastsatte bestemmelser i almenboligloven kan fraviges i en afgrænset periode med henblik på at fremme indsatsen i en helhedsplan. For den generelle udfordringsret gælder, at ansøgning skal ske gennem den pågældende kommune eller region til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Almenboligloven 144 stk. 2 For yderligere information om den generelle udfordringsret se: og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 10

11 2.3 SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG BOLIGORGANISATIONEN - STYRINGSDIALOG Kommuner og boligorganisationer må organisere et samarbejde, som bedst muligt passer til lokale forhold. Det er et krav, at kommuner og boligorganisationer skal gennemføre en styringsdialog minimum én gang årligt. Styringsdialogen er en platform, hvor kommune og boligorganisation gør status for boligorganisationen og dens udfordringer og drøfter fremtidige planer. Emner er blandt andet boligområdets fysiske rammer, beboersammensætning, udlejning og boligsocial indsats. Der indgås desuden aftaler om, hvilke initiativer, der skal igangsættes. Styringsdialogen er således en organisatorisk ramme for samarbejdet om bl.a. udviklingen i ghettoområderne. Alle kommunens almene boligorganisationer skal indgå i en styringsdialog med kommunen om udviklingen i boligorganisationens afdelinger. Der stilles krav om indsendelse af en række oplysninger og vurderinger som grundlag for styringsdialogen. Kommunen afgiver efterfølgende en redegørelse. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Det er lovpligtigt at anvende redskabet, men det er i høj grad op til kommunerne og boligorganisationerne at udfylde rammerne, så styringsdialogen får et fremadrettet fokus på løsning af sektorens udfordringer. Regelgrundlaget for styringsdialogen fremgår af almenboliglovens 5b, 6b 6f og 164, bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., 109, samt i vejledning om styring af den almene boligsektor. Der er endvidere etableret et itsystem, almenstyringsdialog.dk, til håndtering af boligorganisationernes dokumentation. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 11

12 3. STØTTE TIL KOMMUNER MV. 3. Støtte til kom- muner mv. 12

13 3.1 PULJE TIL KOMMUNER DER DELTAGER I STRATEGISKE SAMARBEJDER MED STATEN Til at understøtte det strategiske samarbejde mellem staten og kommuner med ghettoområder er der med finanslovsaftalen for 2011 afsat en pulje på i alt 80 mio. kr. til aktiviteter i ghettoområder i perioden Der kan fx ydes støtte til forældreprogrammer, fritids- og kulturtilbud og erhvervsfremme i ghettoområderne. Støtten kan tildeles de 17 kommuner, som deltager i det strategiske samarbejde med staten. Støtten målrettes aktiviteter i ghettoområder. For at få andel i støtten skal kommunen først og fremmest indgå i det strategiske samarbejde, som bl.a. forudsætter en dialog om den generelle opfølgning på forskellige tiltag. Dernæst forudsættes det, at støtten understøtter samarbejdet mellem kommunen og staten. Desuden er det en forudsætning, at aktiviteter der støttes, indgår eller vil komme til at indgå i en godkendt helhedsplan, og at det kan sandsynliggøres, at aktiviteten vil reducere antallet eller tyngden af kommunens ghettoområder. Endelig er det en forudsætning for at modtage støtte, at indsatsen ikke kan støttes ad anden vej, herunder særligt de midler der i Landsbyggefonden er afsat til ghettoområder og udsatte boligområder. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Den endelige fordeling af midlerne foretages af på baggrund af indstilling fra kommunerne. Indstillingen indgår som et element i en initiativaftale, der søges indgået inden udgangen af april Finansaftalen for 2011, bilag 2. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 13

14 3.2 PULJE TIL UDVIDET ADGANG TIL TV- OVERVÅGNING Der er afsat 10 mio. kr. i 2011 til at støtte udbredelse af tv-overvågning i kommuner med udsatte boligområder, herunder kommuner, som der indgås strategiske samarbejder med. Hvor kan reglerne anvendes? Pr. 1. juli 2010 fik blandt andet boligorganisationer mulighed for at opsætte tvovervågning i områder, der er præget af utryghedsskabende kriminalitet. Der fremsættes i februar 2011 et lovforslag, der vil give kommunerne adgang til at finansiere tv-overvågning, jf. afsnit 8.1. Hvilke betingelser er der for reglernes anvendelse? Fra den afsatte pulje kan der ydes støtte til kommuner til at foretage tvovervågning af offentlige arealer, der ligger i nær tilknytning til områder, hvor en almen boligorganisation foretager tv-overvågning. Følgende er en forudsætning, for at modtage støtte: At det er kommuner med udsatte boligområder, herunder kommuner, som indgår strategiske samarbejder med staten. At kommunerne, inden der iværksættes yderligere tv-overvågningen, drøfter dette nærmere med politiet. At der er en kommunal medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til tvovervågning. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Den endelige fordeling af midlerne foretages af på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Finansaftalen for 2011, bilag 2. 14

15 3.3 REFUSION AF UDGIFTER TIL FLYTTEHJÆLP TIL KOMMUNER MED GHETTOOMRÅDER Flyttehjælp har til formål at styrke beboersammensætningen i ghettoområderne. For at styrke kommunernes tilskyndelse til at tilbyde flyttehjælp er der afsat en pulje til at refundere en del af kommunernes udgifter hertil. For en beskrivelse af flyttehjælp og den nye mulighed for at yde Hjælp til en ny start henvises til afsnit For de 17 kommuner med ghettoområder er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne til den udvidede flyttehjælp af en samlet pulje på 20 mio. kr. i perioden Hver af de 17 kommuner med ghettoområder vil på baggrund af en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i antallet af beboere mellem 18 og 64 år uden for arbejdsmarkedet i ghettoområderne, få tilbudt en årlig økonomisk ramme, der kan ansøges om refusion indenfor. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinjerne for tildeling af flyttetilskud, dvs. målgruppe, tilskuddets størrelse etc. Kommunerne kan ansøge om refusion fra puljen på 75 pct. af udgifterne indenfor ovennævnte ramme. Kommunen fastsætter et fast beløb, som gives i tilskud. Der kan maksimalt ydes flytte- og etableringstilskud til fraflyttende husstande på kr. i den enkelte sag. Beløb skal have sammenhæng med de gennemsnitlige omkostninger forbundet med flytning og etablering i kommunen. Der kan ikke ydes tilskud til flytning over kommunegrænsen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen skal tilbyde flytte- og etableringstilskud med henblik på at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Brev fra om mulighed for refusion af kommunale udgifter til udvidet flyttehjælp i ghettoområder. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 15

16 3.4 PULJE TIL JOBCENTERAFDELINGER I GHETTOOMRÅDER Beboere på offentlig forsørgelse i ghettoområder får i dag den samme hjælp fra jobcentrene som alle andre. Men der er behov for, at hjælpen kommer tættere på dem, der skal hjælpes. Der er derfor etableret en pulje på 20 mio. kr., som kan bruges til finansiering/medfinansiering af en afdeling af jobcentret i ghettoområderne. Hvis jobcentrene rykker ud i de udsatte boligområder, er det nemmere at få kontakt med beboerne og sætte ind med en intensiv og individuel aktiv indsats. Indsatsen vil særligt komme de borgere i ghettoområderne til gode, der har den længste afstand til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal yde en hjælpende hånd til dem, der kan og vil. Og en fast hånd til dem, der ikke vil. Og begge dele er lettere, når man er tæt på hinanden. Puljen kan anvendes til støtte til etablering af jobcenterafdelinger i de 29 ghettoområder, der er omfattet af satspuljeaftalen for Midlerne fra puljen på 20 mio. kr. vil blive fordelt i forhold til den enkelte kommunes andel af ydelsesmodtagere bosat i ghettoområderne. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcentrene i ghetto-kommunerne kan ansøge om penge fra puljen, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Finansloven for Jobcentre i ghettoer. Beskæftigelsesministeriet 16

17 3.5 TILSKUD TIL JOBCENTRE, SOM GØR EN SÆRLIG INDSATS FOR AT FÅ UNGE LANGTIDSLEDIGE I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD For at sikre, at der gøres en ekstra og tidlig indsats for unge ledige under 30 år, gives der et særligt tilskud til jobcentre, som gør en særlig indsats og får flere unge under 30 år med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse i virksomhedsrettede aktive tilbud (løntilskud eller virksomhedspraktik). Målgruppen for ordningen er unge under 30 år, som har modtaget a-dagpenge eller kontanthjælp i mere end 12 sammenhængende måneder. Der gives et særligt tilskud på kr. for hver ekstra helårsperson i målgruppen, som jobcentret har i virksomhedsrettet aktivt tilbud i indsatsperioden sammenlignet med niveauet fra før starten på den særlige indsats. Der er afsat knap 70 mio. kr. til de særlige tilskud svarende til, at op til ca flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år (helårspersoner) er i virksomhedsrettede aktive tilbud. For det enkelte jobcenter udregnes en maksimal tilskudsramme, som fastsættes ud fra antallet af borgere i målgruppen i det enkelte jobcenter. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunerne får udbetalt et a conto tilskud ved starten af indsatsen i 2010 og et i starten af Det samlede udbetalte tilskud til kommunen vil udgøre den maksimale tilskudsramme. Efter indsatsens afslutning i 2012 foretages en samlet opgørelse af meraktiviteten, som indsatsen har medført, og den enkelte kommunes endelige tilskud beregnes på denne baggrund, og kommuner, der ikke udnytter den maksimale tilskudsramme, tilbagebetaler differencen. Ungeaftalen, som findes på samt pjecen Få del i knap 100 mio. kr. der findes på Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 17

18 3.6 PULJEMIDLER TIL INTEGRATIONSINDSATSER Med henblik på en vellykket integration af nydanskere med bopæl i udsatte boligområder er der i Integrationsministeriet afsat puljer til følgende formål: At styrke integrationsindsatsen overfor nydanske kvinder med bopæl i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er mandag den 7. marts At etablere offentlig-private partnerskaber og inddrage virksomheder i en styrket beskæftigelsesindsats blandt nydanskere i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er mandag den 28. februar At styrke nydanskeres medvirken i og bidrag til frivilligt arbejde i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er den mandag den 28. februar Støtte til boligsociale integrationsprojekter ydes fortrinsvis til udsatte boligområder, som er opført på regeringens liste over ghettoområder eller listen over områder omfattet af reglerne om kombineret udlejning. De enkelte puljers formål og overordnede indhold, herunder målgruppe, planlagte aktiviteter, operationelle mål, tilskudsmodtagere mv. er fastlagt i satspuljeaftalen og uddybet med en beskrivelse af puljens formål mv. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Ansøgninger om midler behandles af Integrationsministeriet. Aktuelle beskrivelser af aktive puljer samt ansøgningskriterier og -frister mv. kan læses under Integrationsministeriet 18

19 3.7 PULJE TIL OPKVALIFICERENDE LÆSE-, SKRIVE- OG REGNEKURSER For at give unge med dårlige læse- og stavekundskaber mulighed for at blive opkvalificeret til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse eller få et ordinært job, skal alle unge under 30 år, der henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, læse- og stavescreenes. I tilfælde, hvor læse- og skrivetesten (VLV-testen) viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse-, skrive- eller regnekundskaber, skal jobcentrene sikres gode rammer for at kunne tilbyde den unge et opkvalificerende kursus, så den unge får mulighed for at blive opkvalificeret til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse eller få et ordinært job. Der er afsat en pulje på 25 mio. kr. i hvert af årene til finansiering af opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Puljen er øremærket til FVU-forløb (Forberedende Voksenundervisning) for unge ledige under 30 år uden en ungdomsuddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil hvert år fordele midlerne til landets jobcentre ud fra kommunernes objektive andel af ledige unge under 30 år uden en ungdomsuddannelse. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcentret skal på baggrund af VLV-testens resultater og den unges hidtidige skoleforløb eller erhvervserfaring vurdere, om den unge har behov for et opkvalificerende læse- og skrivekursus eller opkvalificerende regnekurser. Ungeaftalen, som findes på samt aktivloven. Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 19

20 3.8 PROCESSTØTTE TIL KOMMUNER MED FORÆLDREPROGRAMMER For at begrænse f.eks. skolefravær, kriminalitet og anbringelse uden for hjemmet er der udviklet en række evidensbaserede indsatser over for udsatte familier (forældreprogrammer). Servicestyrelsen tilbyder hjælp til at sammensætte og målrette en projektpakke, som kan bruges som led i kommunens ghettostrategi. Desuden kan der kan søges støtte fra puljen til strategiske samarbejder til at finansiere projektpakken. Hvor kan redskaberne anvendes? Forældreprogrammerne retter sig mod børn og unge i alle aldre, jf. nedenstående skema. De kan anvendes i sundhedsplejen, dagtilbud samt folkeskolen. Endvidere kan de anvendes i form af forældrekurser eller deciderede indsatser internt i familien og netværket. Endvidere kan programmerne anvendes i form af et kort afgrænset anbringelsesforløb uden for hjemmet. Alder/ Indsatsintensitet Alle børn i ghettoområder Familier og børn der har behov for specifik behandlingsindsats Familier og børn hvor der er behov for en midlertidig anbringelse uden for hjemmet. 0 3 år 3 6 år Evt De utrolige År (DUÅ) baby todler for alle forældre i ghettoområder DUÅ Baby Toddler (NFP, (sundhedsplejen) DUÅ daginstitution DUÅ dino class room DUÅ forældreprogrammet DUÅ Dino PMT-O PMT-gruppe PALS PALS (til 9. kl) DUÅ- Schoolage PMT-O PMTgruppe ART (kriminalitet, aggressiv adfærd) MI MST (som tilkøb i enkeltsager) MTFC MultifunC (som tilkøb i enkeltsager) Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Forældreprogrammerne kan implementeres som et led i den kommunale indsatsvifte på fx skoleområdet eller til forebyggelse af anbringelse. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Forældreprogrammerne anvendes efter servicelovens 11 og 52. Yderligere information kan fås hos Servicestyrelsen ( eller i s børnekontor ( ). 20

21 3.9 RÅDGIVNINGSBISTAND OM INTEGRATION OG TOSPROGEDE BØRN Der er etableret en række enheder, som kan bistå bl.a. kommuner og boligorganisationer med rådgivning og konkrete aktiviteter på integrations- og tosprogsområdet. Kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan kontakte de rådgivende enheder og rekvirere rådgivning eller konsulentbistand til at håndtere og inspirere i den lokale integrationsindsats. Rådgivningen er gratis og kan rekvireres via direkte henvendelse til enhederne. Det kan dog ikke garanteres, at alle ønsker om rådgivning og samarbejde kan imødekommes. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Enhederne er en service, som kommuner, uddannelsesinstitutioner o.l. kan vælge at indgå samarbejde med. Aktuelle beskrivelser af rådgivningstilbuddene kan findes på: Integrationsservice: Brug for Alle Unge: Sektionen vedr. tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse: Kontoret for Demokratisk Fællesskab mv.: Vidensportalen integrationsviden viden der virker: Rådgivningsbistand vedr. etnisk erhvervsfremme: Fastholdelseskaravanen: Tosprogs-Taskforcen: Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 21

22 3.10 RÅDGIVNINGSBISTAND OM FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET OG BOLIGSOCIAL INDSATS Der er oprettet flere muligheder for at få rådgivningsbistand om forebyggelse af kriminalitet: Kommunerne kan rekvirere bistand fra VISO i forbindelse med udarbejdelse af plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. VISO s rådgivningsforpligtelse omfatter gratis vejledende rådgivning til kommunerne om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge både generelt og i forhold til enkeltsager. Politiet vil i samarbejde med de kommunale myndigheder bistå boligforeninger mv. med at se på, hvilke nye tiltag der kan iværksættes for at skabe tryghed i det enkelte område. Det kan f.eks. dreje sig om opsætning af gadebelysning, klipning af hække og etablering af tv-overvågning. Desuden yder Center for Boligsocial Udvikling bl.a. rådgivning til kommuner om redskaber og giver inspiration og sparring til: Områdefornyelsesprojekter i almene boligafdelinger og sociale helhedsplaner Borgerinddragelse Samarbejde mellem forvaltninger og boligorganisationer Rådgivningen kan søges efter behov og er som udgangspunkt gratis. Der findes ikke særlige betingelser for at modtage rådgivning. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunen og den rådgivende enhed træffer i fællesskab beslutning om et samarbejde. Få flere oplysninger om VISO se Servicestyrelsens hjemmeside, Få flere oplysninger om Center for Boligsocial Udvikling se deres hjemmeside: Få flere oplysninger om politiets kriminalpræventive tilbud ved henvendelse til Justitsministeriet og Justitsministeriet 22

23 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 23

24 4. STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL BOLIGOMRÅDER 4. Støtte fra Landsbyggefonden til boligområder 24

25 4.1 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL RENOVERINGER For at modvirke tendenser til ghettoisering samt for at styrke det almene byggeris konkurrenceevne, så områderne kan tiltrække og fastholde flere ressourcestærke beboere, er der brug for konkrete fysiske forbedringer som renoveringer, ændringer i det arkitektoniske udtryk og sammenlægninger af små lejligheder m.v. Der er derfor i Landsbyggefonden afsat en årlig investeringsramme på mio. kr. i 2011, mio. kr. i 2012, mio. kr. i 2013 og mio. kr. årligt i Landsbyggefonden kan indenfor disse rammer give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoveringer i almene boligområder. Støtten tildeles udsatte boligafdelinger med et væsentligt renoveringsbehov, som er omfattet af en godkendt helhedsplan. Renoveringsarbejder skal fortsat som udgangspunkt finansieres over huslejen. Almene boligafdelinger, der ikke kan finansiere de nødvendige renoveringer gennem lejebetaling alene, fordi betalingsevnen er lav i afdelingerne, kan imidlertid som led i en godkendt helhedsplan søge støtte til relevante renoveringsarbejder. Endvidere kan søges om støtte til renoveringsarbejder, som i høj grad er resultat af samfundsmæssige prioriteringer, som fx investeringer i øget handicaptilgængelighed og miljømæssige investeringer. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Landsbyggefonden giver tilsagn om ydelsesstøtte til renoveringsprojekter. For at Landsbyggefonden kan give tilsagn om støtte, skal boligorganisationen udarbejde en helhedsplan for området, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Der henvises til almenboliglovens 91. Derudover henvises til Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 25

26 4.2 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL STRATEGISK NEDRIVNING Nedrivning er ikke et mål i sig selv. Erfaringer viser imidlertid, at strategisk udvalgte nedrivninger af almene boliger kan skabe plads til nye boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer, hvorved der kan opnås en positiv udvikling i ghettoområderne og de udsatte boligområder. Desuden kan nedrivning medvirke til at skabe en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Der er derfor i perioden i Landsbyggefonden afsat en samlet ramme på 500 mio. kr. til finansiering af en del af kapitaltilførslen ved nedrivninger i almene boligområder. Rammen er primært målrettet til udsatte boligområder, hvor der er behov for mere omfattende fysiske forandringer. Landsbyggefonden kan dække op til 3/5 af kapitaltilførslen i forbindelse med en nedrivning af boliger. Den resterende del af udgiften skal fordeles mellem kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet på baggrund af en forhandling. Det er en forudsætning, at både kommunen og boligorganisationen bidrager til at finansiere en andel af de udgifter, der er forbundet med at rive boligerne ned. Hvem træffer beslutning om reglernes anvendelse? Nedrivning skal besluttes af boligorganisationens øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen og. Almenboliglovens 28, stk. 2 og 92, stk

27 4.3 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL ÆNDRINGER AF INFRASTRUKTUR Ændringer af infrastrukturen kan modvirke den fysiske, sociale og kulturelle isolation, som nogle udsatte boligområder oplever og dermed bidrage positivt til, at områderne bliver en integreret del af det omkringliggende samfund. I perioden er der i Landsbyggefonden afsat en pulje på 150 mio. kr. årligt, der kan bruges til at støtte ændringer af infrastrukturen i ghettoområder. Der kan søges støtte til ombrydning af infrastrukturen i ghettoområder, som er fysisk isolerede fra det omgivende bysamfund og som derfor ikke inviterer andre borgere til at færdes i området. Støtten kan bevilges som et led i en godkendt helhedsplan, der også redegør for de tilhørende kommunale initiativer udenfor området. Det er en betingelse for at opnå støtte, at ændringerne indgår i en godkendt helhedsplan, som indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem ghettoområdet og den øvrige by sikres. Derudover er det en forudsætning, at kommunen som led i større infrastrukturinvesteringer i de større bysamfund parallelt bidrager til at bryde de udsatte boligområders isolation. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Landbyggefonden kan med socialministerens godkendelse yde tilskud til infrastrukturforbedringer i ghettoområderne. Der henvises til almenboliglovens 92 b. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 27

28 4.4 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL EN BOLIGSOCIAL INDSATS For at styrke de enkelte beboeres muligheder for at forme deres eget liv i trygge omgivelser er der brug for en langsigtet boligsocial indsats, der kan forbedre de sociale vilkår i ghettoområderne og i de udsatte boligområder. Der er derfor i perioden i Landsbyggefonden afsat 440 mio. kr. årligt til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Landsbyggefonden vil prioritere indsatser, der fremmer: Trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, Beskæftigelses- og erhvervsmuligheder Kultur- og fritidstilbud Herved sikres en fortsat prioritering af de nødvendige indsatser for at forbedre de sociale vilkår i udsatte boligområder og ghettoområder. Landsbyggefondens boligsociale midler kan anvendes til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. For at opnå støtte fra Landsbyggefonden til en boligsocial indsats i et udsat boligområde skal boligorganisationen udarbejde en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen skal indeholde en analyse af boligområdets situation og problemer, mål for indsatsen samt en uddybende beskrivelse af, hvilke initiativer og konkrete foranstaltninger der iværksættes. Der prioriteres en stærk organisering og koordinering af indsatsen, bl.a. via områdesekretariater. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Boligorganisationen udarbejder en helhedsplan, som kommunalbestyrelsen godkender, hvorefter denne indsendes som ansøgning til Landsbyggefonden. Ansøgningerne kan indsendes løbende. Der henvises til almenboligloven 91 a og Landsbyggefondens regulativ. 28

29 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 29

30 5. SALG AF ALMENE BOLIGER 5. Salg af almene ejendomme 30

31 5.1 ENKELTVISE SALG AF ALMENE BOLIGER De udsatte almene boligområder er ofte ensartede byggerier, som udelukkende består af lejeboliger. Beboersammensætningen er ensidig med en overvægt af beboere med sociale problemer og lav indkomst. Blandede ejerformer kan bidrage til, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder ændres. Det er muligt at ændre boligsammensætningen i udsatte boligområder ved salg af almene boliger enkeltvis til de almene lejere eller ved salg af ledige boliger til andre boligsøgende. Med en ændret boligsammensætning vil boligsøgende i beskæftigelse og med flere økonomiske ressourcer etablere sig i områderne. I udsatte boligområder kan der fastsættes kriterier for, hvem der har mulighed for at købe almene boliger, hvorved beboersammensætningen kan ændres hurtigere. Ved enkeltvis salg af boliger i udsatte boligområder er der mulighed for at bruge et eventuelt nettooverskud til at finansiere gennemførelse af en helhedsplan i et udsat boligområde. Der forventes fremsat lovforslag om en ny samlet salgsordning i slutningen af marts Enkeltvis salg af almene boliger vil kunne gennemføres i alle almene boligafdelinger, men et evt. nettooverskud kan kun bruges til finansiering af helhedsplan ved salg i udsatte boligområder. I ikke-udsatte boligafdelinger skal et evt. overskud anvendes til medfinansiering af nybyggeri. Kriterier for køberne kan kun opsættes i de udsatte boligafdelinger. Socialministeren skal godkende ansøgningerne om salg af almene boliger fra kommune og boligorganisation. Efterfølgende skal beslutningen godkendes på et afdelingsmøde. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? I udgangspunktet skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen være enige om at sælge. Beslutningen skal efterfølgende godkendes på et afdelingsmøde. Der vil blive mulighed for, at kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ensidigt beslutter salg. I så fald skal 2/3 af beboerne ved en urafstemning godkende et salg, ligesom kommune eller boligorganisation skal kunne sandsynliggøre, at der ikke vil opstå tab i forbindelse med salg. Kriterier for, hvem der kan købe boligerne, besluttes af de samme parter, som træffer beslutning om salg. Almenboliglovens kapitel 5 a. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 31

32 5.2 SALG AF ALMENE BOLIGAFDELINGERS EJENDOM Blandede ejerformer kan bidrage til, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder med en overvægt af beboere med sociale problemer og lav indkomst ændres. Med henblik på at tiltrække flere boligsøgende i beskæftigelse og med flere økonomiske ressourcer til områderne er regeringen på vej med et lovforslag, der skaber mulighed for samlet salg af en blok til 3. mand i udsatte boligområder omfattet af en helhedsplan f.eks. til en privat investor eller til en andelsboligforening. gør det mere attraktivt at sælge en del af en almen boligafdelings jordarealer til f.eks. opførelse af erhvervsvirksomheder eller kulturinstitutioner. Ledige grunde kan også anvendes til private nybyggede boliger. Herved bringes nyt liv til området. Det bliver med lovforslaget muligt i de udsatte boligområder at bruge et eventuelt nettooverskud fra salg af grund og samlet salg af en blok til at finansiere gennemførelse af en helhedsplan i et udsat boligområde. Lovforslaget, der udmønter de nødvendige lovændringer, forventes fremsat i marts Samlet salg af en almen boligblok og salg af en afdelings grund kan gennemføres i alle almene boligafdelinger, men et evt. nettooverskud kan kun bruges til finansiering af helhedsplan ved salg i udsatte boligområder. Beslutningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved salg af boliger skal beslutningen tillige godkendes af. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Boligorganisationens øverste myndighed træffer beslutning om at sælge en almen afdelings ejendom. Almenboliglovens 27 og

33 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 33

34 6. BEBOERSAMMENSÆTNING 6. Beboersam- mensætning 34

35 6.1 SAMLEDE UDLEJNINGSAFTALER MELLEM KOMMUNE OG BOLIGORGANISATIONER Beboersammensætningen styres bedst, hvis udlejnings- og anvisningsregler anvendes systematisk i så stor en del af kommunens boligområder som muligt, og hvis kriterier og muligheder er kendte og gennemskuelige for potentielle lejere. I flere kommuner indgår kommunen og kommunens boligorganisationer eller en andel af disse udlejningsaftaler, hvor de forskellige ordninger er koordineret og afstemt på tværs af kommunens boligområder. Med henblik på, at alle almene boliger indgår i løsningen af problemerne, er der indført en ny mulighed for, at en kommunalbestyrelse, der har indgået en samlet udlejningsaftale, som omfatter et flertal af kommunens almene familieboliger, skal kunne kræve, at aftalen udbredes til samtlige boligorganisationer i kommunen. Socialministeren kan desuden efter en konkret ansøgning godkende, at en udlejningsaftale, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger udbredes til hele kommunen. Koordinerende udlejningsaftaler kan med fordel anvendes i alle kommuner. Den nye mulighed for at kommunen kan pålægge boligorganisationer med et mindretal af kommunens almene familieboliger at indgå i en aftale er særlig målrettet kommuner med udsatte boligområder. Muligheden kan også med socialministerens godkendelse anvendes, hvis kun et mindretal af kommunens almene boliger er omfattet af en udlejningsaftale. En udlejningsaftale, hvor boligafdelinger er tvunget med, skal tages op til revision senest 4 år efter, at beslutningen om at indføre den, er blevet truffet. Der skal i forvejen være indgået udlejningsaftaler i kommunen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutningen om at tvinge boligafdelinger med i en etableret udlejningsaftale. Kommuner med udlejningsaftaler, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger, kan ansøge socialministeren om, at udlejningsaftalen udbredes til hele kommunen. Lov om almene boliger mv. 60 b, stk. 1. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 35

36 6.2 KOMBINERET UDLEJNING Kombineret udlejning har til formål at styrke beboersammensætningen i boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet ved at styre tilflytningen. Kombineret udlejning giver mulighed for at afvise boligsøgende, som i en længere periode har modtaget kontanthjælp starthjælp og introduktionsydelse, arbejdsløsheds-, sygedagpenge eller førtidspension ved udlejning af ledige boliger i boligafdelingen. Hvis en ledig bolig ikke kan lejes ud til andre boligsøgende på ventelisten, har kommunalbestyrelsen og boligorganisationen mulighed for at lade boligen stå tom i op til 6 mdr. Tomgangslejen finansieres efter aftale af boligorganisation og kommunen. Boligafdelingen skal friholdes for udgiften. I den mellemliggende periode skal der udøves ekstra bestræbelser på at udleje boligen. Det kan bl.a. ske ved annoncering. beregner og offentliggør hvert år en liste over boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, der kan udleje områdets boliger efter bestemmelserne om kombineret udlejning. Kommunalbestyrelsen skal undersøge om boligsøgende opfylder betingelserne for at kunne anvises en bolig i boligområdet, jf. ovenfor. Boligsøgende, der afvises, og som har stået på venteliste til en bolig på det tidspunkt, kommunen tager beslutning om at indføre reglerne, skal anvises en erstatningsbolig indenfor rimelig tid. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om udlejning efter kombineret udlejning. Lov om almene boliger mv. 51 b 36

37 6.3 FLEKSIBEL UDLEJNING Fleksibel udlejning har til formål at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder ved at styre udlejningen af ledige boliger. Boligorganisationerne og kommunalbestyrelsen kan aftale at give bestemte grupper fortrinsret på ventelisten til ledige almene familieboliger. Det kan fx være borgere, der pendler til arbejde i kommunen, er under uddannelse eller på anden måde besidder ressourcer, som kan styrke beboersammensætningen i områderne. Den almindelige fleksible udlejning kan anvendes for alle almene familieboliger. For ghettoområder kan kommunalbestyrelsen desuden om nødvendigt beslutte at indføre fleksibel udlejning uden boligorganisationens accept. Anvendelse af fleksibel udlejning må ikke betyde, at der er grupper, der diskrimineres ulovligt. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de aftalte kriterier. Aftalerne skal tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Kommunens ensidige beslutning om, at der skal anvendes fleksibel udlejning, kan kun anvendes i ghettoområder. Øget anvendelse af fleksibel udlejning kan gøre det sværere for kommunens ressourcesvage borgere at få en bolig. Det forudsættes derfor, at kommunen i dialog med boligorganisationerne i kommunen udarbejder en overordnet strategi for udlejningen i den pågældende kommune. Strategien skal sikre, at mindre ressourcestærke personer får dækket deres behov for en bolig, uden at der derved opstår andre ghettoer i kommunen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Som udgangspunkt bør udlejningsstrategien drøftes i kommunens styringsdialog med boligorganisationerne, jf pkt I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om indgåelse af aftaler, træffer efter anmodning fra kommunen afgørelse om udlejning efter særlige kriterier. Afgørelsen træffes efter høring af parterne og på baggrund af en udtalelse fra Landsbyggefonden. Kommunen kan om nødvendigt uden boligorganisationens accept og uden s godkendelse - beslutte, at ledige almene familieboliger i ghettoområderne i kommunen i en periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier, så bestemte grupper får fortrinsret til boligerne. Lov om almene boliger mv. 60 stk. 1-4 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 37

38 6.4 KOMMUNAL ANVISNING Kommunal anvisning kan anvendes strategisk til anvisning af ressourcestærke beboere til ghettoområder eller udsatte boligområder for at bidrage til at styrke en skæv beboersammensætning. Kommunen råder som udgangspunkt over hver fjerde ledigblevne almene familiebolig til den kommunale boliganvisning til løsning af kommunens boligsociale forpligtigelser. Kommunen kan efter aftale med boligorganisationerne få anvisningsret til op til 100 pct. af de ledige boliger fra en boligafdeling. For boligområder, hvor der kan anvendes kombineret udlejning, kan kommunen kræve adgang til en øget andel af de ledige boliger. Det er op til kommunen at vurdere, hvem der skal anvises en ledig bolig og til hvilke boligområder. Anvisningen skal altid ske på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag. Kommunen skal ikke kun tage hensyn til den boligsøgendes behov, men skal også tage boligområdets behov med i sin vurdering. Hvis en afdeling fx har mange kontanthjælpsmodtagere, kan kommunen prioritere at anvise en bolig i afdelingen til en person i beskæftigelse. Kommunal anvisning til mere end hver fjerde ledige bolig forudsætter en aftale med boligorganisationen. Kommunen kan dog stille krav om øget anvisning, hvis boligområdet optræder på listen over boligområder, der kan anvende kombineret udlejning. For ghettoområder og områder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, er der indført et forbud mod kommunal anvisning af personer til en ledig bolig, hvis disse personer er løsladte fra fængsler eller kommer fra et land, der ikke er medlem af EØS, EU, eller fra Schweiz. Undtaget herfra er studerende fra ikke-eøs-lande. Der vil endvidere blive fremsat lovforslag om, at flygtninge, som skal boligplaceres, ikke må anvises en bolig i et ghettoområde eller et område omfattet af kombineret udlejning, jf. afsnit 5.5. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen kan aftale øget brug af kommunal anvisning med boligorganisationen, jf. pkt. 1.2 om samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Lov om almene boliger 51, 51a og 51b og 59 stk

39 6.5 STOP FOR ANVISNING AF NYANKOMNE FLYGTNINGE TIL GHETTOOMRÅDER OG UDSATTE BOLIGOMRÅDER Med en ændring af integrationsloven ønsker regeringen at indføre et forbud mod anvisning af boliger til nyankomne flygtninge til ghettoområder eller boligområder, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Ændringen skal bidrage til en bedre styring af tilflytningen til de mest udsatte boligområder, så man kan undgå en for stor koncentration af bl.a. beboere uden for arbejdsmarkedet samt styrke nyankomne flygtninges muligheder for en vellykket integration og kontakt med det danske samfund. Lovforslag om ændring af integrationsloven forventes fremsat i slutningen af februar 2011 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. juli Reglen gælder kun for nyankomne flygtninge, som kommunalbestyrelsen i henhold til integrationslovens 12, stk. 1, har pligt til at anvise bolig. Ved en flygtning forstås i integrationsloven en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8, 9 b, 9 c, stk. 2 eller 3, eller 9 e. Forbuddet mod anvisning af boliger til nyankomne flygtninge vedrører kun de områder, som optræder på listen over ghettoområder og/eller på listen over boligområder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Disse to lister opdateres én gang årligt af. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Ifølge integrationsloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvende reglen. Lovforslag forventes fremsat i slutningen af februar Integrationsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 39

40 6.6 UDVIDET FLYTTEHJÆLP Redskabet har til formål at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder ved at forbedre incitamentet for nuværende beboere til at flytte et andet sted hen. Kommuner med boligområder med en skæv beboersammensætning får som noget nyt mulighed for at supplere flyttetilskud med tilskud til en ny start et nyt sted. Der er endvidere mulighed for at opstille kriterier for, hvem der kan ydes flytte- og etableringstilskud. Den udvidede mulighed for at tilbyde flyttetilskud og tilskud til etablering i en ny bolig gælder generelt for alle udsatte almene boligområder. For de 17 kommuner med ghettoområder er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne til den udvidede flyttehjælp af en samlet pulje på 20 mio. kr. i perioden Se afsnit 3.3. Redskabet kan anvendes i almene boligområder, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen. Kommunerne har mulighed for at fastsætte et fast beløb der ydes i tilskud, således at beløbet ikke er baseret på de faktiske udgifter, men på en samlet beregning af de gennemsnitlige omkostninger forbundet med flytning og etablering i kommunen. Det er altså ikke en trangsbestemt ydelse, men et redskab til at ændre beboersammensætningen. Der kan ikke ydes tilskud til flytning over kommunegrænsen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen skal tilbyde flytte- og etableringstilskud med henblik på at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Flytte- og etableringstilskud er beskrevet i almenboliglovens 63 c. 40

41 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 41

42 7. BESKÆFTIGELSESINDSATS 7. Beskæftigelses- indsats Vsdvdvdvvdvsdvvddvsv Svdvsdvsdvs svsdv 42

43 7.1 UDVIDEDE MULIGHEDER FOR MENTORSTØTTE Ghettoområderne har en stor andel af unge og en stor andel af ledige uden for arbejdsmarkedet. For at styrke de unge og for at sikre boligområdets bæredygtighed kan det være nødvendig at gøre en særlig indsats for at sikre unge fodfæste i job og uddannelse. Mentorstøtte kan være en løsning. Mentoren skal introducere den unge til virksomheden og hjælpe den unge med at falde til. Mange unge fortsætter efterfølgende i en uddannelse. Der gives nu mulighed for, at den samme mentor kan følge med den unge og hjælpe i forhold til uddannelsesstart. Jobcentrene har adgang til at yde mentorstøtte i tilknytning til unges overgang til ordinær uddannelse, hvis jobcentret i kontakten med den unge fx vurderer, at den unge har brug for ekstra støtte for at få en god start på uddannelsen og undgå frafald. At den unge skønnes at have behov for denne mentorstøtte. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcenteret vurderer selv, hvornår et ungt menneske har brug for denne mentorstøtte, samt i hvor mange timer om ugen og i hvor lang en periode mentorstøtten gives. Ungeaftalen, som findes på og aktivloven. Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 43

44 7.2 AKTIV INDSATS TIL UNGE ÅRIGE Initiativets formål er at sætte ind med en aktiv indsats overfor de omkring unge mellem 15 og 17 år, der hverken er i uddannelse eller job, så de ikke ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. En del af disse unge har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads, og derigennem blive klar til at tage en uddannelse og få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge årige, der hverken er i uddannelse eller job, kan derfor få en aktiv indsats fra jobcenteret i form af tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv. Jobcentrenes indsats skal koordineres med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som har hovedansvaret for de unge under 18 år. Redskabet kan anvendes i alle områder. Det er en betingelse, at der er tale om unge årige, som hverken er i uddannelse eller job. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcenteret vurderer sammen med UU og den unge selv, om et aktivt tilbud vil kunne bringe den unge nærmere uddannelse og job. Ungeaftalen, som findes på og aktivloven Beskæftigelsesministeriet 44