Dansk Byggeris årsdag 2017

Transkript

1 magasin for byggeri, anlæg og industri 15. årgang nr. 2 Juni 2017 Dansk Byggeris årsdag 2017 Robotterne sikrer konkurrenceevnen Mestre i beton Bedre kommunikation giver bedre bundlinje Årsdag 2017

2 CIRCLE K GØR DET NEMMERE KONTAKT CIRCLE K, ELLER DIN BRANCHEORGANISATION, OG FÅ ET CIRCLE K KORT SPAR TID SPAR PENGE NYD PAUSEN Altid en station i nærheden Flest stationer langs de danske motorveje Brug kortet på Circle K, INGO og Ingen dyre omveje når der skal tankes Kør længere på literen med miles benzin og diesel God kaffe Frisklavet mad Kolde drikke Rene toiletter

3 20 19 LEDER 5 Den nye digitale forretning Lars Storr-Hansen KORT OG GODT 16 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen BRANCHEN I FOKUS 6 Årsdag 2017: Er den teknologiske udvikling den næste revolution? Reportage fra Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde og efterfølgende årsdagskonference, hvor temaet var ny teknologi i bygge- og anlægsbranchen 8 Årsdag 2017: Temamøde 1, 2 og 3 Mange emner blev bragt i spil på Dansk Byggeris årsdag, hvor repræsentanter fra byggeriet, it-eksperter samt politikere diskuterede, hvordan branchen bedst muligt får gavn af digitaliseringen på en række temamøder 10 På vej mod datadrevet rådgivning Virksomheden Geo har et kæmpe arkiv over boringer i den danske jordbund. Det gør de nu tilgængeligt i et digitalt arkiv, hvor virksomheder kan hente viden, der kan forkorte byggeprocessen og mindske fejl 12 Robotterne sikrer konkurrenceevnen Hos Gardit arbejder de med at rense skibe, stålkonstruktioner og infrastruktur. En ny metode med at bruge vand i stedet for sand sikrer en hurtigere rensning og et bedre arbejdsmiljø 14 Undgår fejl ved at være digitale Juul & Nielsen har stået for at bygge kompletteringsdelen på det nye Mærsk Tårnet, der skal være en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Panum. Det har været en omfattende proces med 3D-modeller og opmålingsarbejde, men resultatet er et byggeri, der spiller godt sammen Dansk Byggeris årsdag 2017 Robotterne sikrer konkurrenceevnen Mestre i beton Bedre kommunikation giver bedre bundlinje Årsdag 2017 magasin for byggeri, anlæg og industri 15. årgang nr. 2 Juni 2017 Modulbyggeri er ligesom at lege med LEGO Virtuel opdagelsesrejse på byggeriet BLOX Fra antropolog til selvstændig tømrermester JUNI 2017 FAGLIGT 18 Ny portal leverer jordforbindelsen 19 Arbejdsmiljøkonferencen Betonens mestre anno 2017 er fundet 23 Vil du vise bygge- og anlægsbranchen frem? 24 Fokus på de bæredygtige løsninger SERVICESTOF 26 Bedre kommunikation giver bedre bundlinje 29 Den nye persondataforordning 31 Kalender og navne 32 Produktnyt INDKØBSNYT 33 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3indhold Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Stine Bo Christensen (redaktør), Mogens Hjelm, Michael Riis, Anette Sørensen, Astrid Høg, Susanne Lundbeck, Sofie Borgaard Mathson. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiverog interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Annette Beyerholm, Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon , mobil , abh@danskbyggeri.dk Oplag 9.700, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. Papir G-print: 90 gram indhold, 200 gram omslag. ISSN Elektronisk ISSN Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto Cecilie Beck modtog på Dansk Byggeris årsdag en betonfigur af hende selv fra 3D-Printhuset i København. Fotograf: Ricky John Molloy 3

4 4

5 Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, foto Ricky John Molloy leder Den nye digitale forretning Dansk Byggeris årsdag den 27. april 2017 satte fokus på, hvordan digitaliseringen og nye teknologier er godt på vej ind i bygge- og anlægsbranchen. I dette nummer af Byggeriet kan du læse en reportage fra dagen med gode eksempler på, hvordan digitaliseringen allerede beriger bygge- og anlægsbranchen med større effektivitet og færre fejl. Bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk og bestyrelsesmedlem i World Economic Forum Jim Hagemann Snabe påpegede i sit oplæg på årsdagen, at digitalisering i høj grad handler om at tænke ud af boksen, hvilket indebærer et brud med de kendte forretningsmetoder vi bruger til at skabe, producere, udbyde og efterspørge tingene på. Som samfund kan vi ikke i længden have paraderne oppe over for den nytænkning, som ny teknologi påfører os. Der er tale om nye fænomener, der gennem nye teknologiske landvindinger ændrer markedssituationen markant og eksempelvis medfører, at hidtidige produkter og virksomheder bliver overflødige. Det fik Cecilie Beck, moderator på årsdagen, til at spørge statsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen, om Christianborg er gearet til at skabe de reguleringer, der matcher den hurtige udvikling for det gik jo ikke så godt med Uber. Det er helt essentielt, at vi får politikerne med på vognen, da de sætter rammerne for den såkaldte disruption, vi taler så meget om. De fremtidige forandringer vil uden tvivl være store, og i Danmark har vi en privilegeret tradition for at være med forrest, når der skal tænkes nyt. Det skal vi ikke at gøre op med. Tværtimod. "Det er helt essentielt, at vi får politikerne med på vognen, da de sætter rammerne for den såkaldte disruption, vi taler så meget om." - Lars Storr-Hansen Det første skridt er måske taget, idet vi har erkendt, at verden vil forandre sig og er i fuld gang med det. I dag er der it i alting, og den teknologiske udvikling har aldrig gået stærkere, end den gør nu. Det vil være at stikke os selv blår i øjnene, hvis vi tror, vi kan bremse det. Det er meget let sagt, og der er ingen tvivl om, at der er kæmpemæssige politiske, økonomiske, erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer at løse i fremtiden. Heldigvis viste årsdagen mange eksempler på, at bygge- og anlægsbranchen er langt fremme, når det kommer til at benytte de nye teknologiske løsninger. Lad os endelig blive ved med det

6 Er den teknologiske udvikling den næste revolution? Dansk Byggeris årsdag 2017 var en succes, og med temaet "Ny teknologi - den næste revolution?" fik over 600 deltagere vendt, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan gøre sig klar til en mere effektiv og digital hverdag Af Stine Bo Christensen, sbc@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy rsdagen startede traditionen tro med det årlige repræsentantskabsmøde om formiddagen, hvor formanden for Dansk Byggeri, Claus Bering, gjorde status over det forløbne år. Formanden gennemgik herefter to nye forslag, som begge blev vedtaget af det fremmødte repræsentantskab. Det ene forslag var en nedsættelse af Dansk Byggeris grundkontingent og af lønsumskontigenterne. Bestyrelsen foreslog en nedsættelse af grundkontingenterne fra kr. til kr. pr. 1. juli 2017 samt en nedsættelse af satserne for lønsumskontingenterne også med virkning fra 1. juli Det andet forslag fra bestyrelsen var, at dækningsbeløbet på Byg Garanti bliver hævet fra kr. til kr. inkl. moms. Forslaget til forhøjelse af dækningsbeløbet træder ligeledes i kraft fra 1. juli i år. Ny bestyrelse Herefter blev bestyrelsesmedlemmerne Michael Ancher og Michael Ræbild Lund genvalgt til Dansk Byggeris bestyrelse, mens Palle Bjerre Rasmussen fra NCC Building Danmark, Søren Rasmussen fra Bo Michelsen A/S og Morten Knudsen fra MP Construction A/S blev valgt ind i bestyrelsen. De tre nye medlemmer skal afløse Klaus Kaae, Michael Lund Kristensen og Carsten Rokkjær, som ikke kunne genvælges i henhold til vedtægterne. Michael Lund Kristensen gik på talerstolen og takkede af med budskabet om, at alle kan få indflydelse i Dansk Byggeris arbejde også selvom man repræsenterer en lille virksomhed med få ansatte. Og så blev adm. direktør for CRH Concrete Claus Bering endnu en gang valgt til at stå i spidsen for Dansk Byggeris bestyrelse uden indsigelser fra det fremmødte repræsentantskab. Den politiske scene Efter repræsentantskabsmødet åbnede Dansk Byggeris årsdag officielt med over 600 deltagere. Formanden for Dansk Byggeri, Claus Bering, overrakte dagens ordstyrer, Cecilie Beck, en betonfigur af hende selv, som var 3D-printet af virksom- Claus Bering, formand for Dansk Byggeri, aflagde beretning om Dansk Byggeris virksomhed i det forløbne år. Der var positive bemærkninger med på vejen til den politiske indsats især i forhold til de fremtidige anlægsinvesteringer Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, holdt et indlæg om, at de nye teknologier kræver nye kvalifikationer og bedre vilkår for virksomheder 6

7 heden 3D-Printhuset i temaets anledning. 3D-figuren af Cecilie Beck vakte stor begejstring hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, som indledte sin åbningstale med at gøre status over de mange anlægsprojekter, som er blevet besluttet det seneste år. Bygge- og anlægsbranchen har efterspurgt flere anlægsprojekter, en efterspørgsel som er blevet til konkrete handlinger fra politisk side. Statsministeren lagde i sin tale også vægt på den lyse fremtid, som bygge- og anlægsbranchen lige nu ser frem til. Pessimismen er faldet, og der er kommet godt gang i beskæftigelsen og aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Herefter gik ordet til formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, som beskrev digitaliseringen som en revolution på lige fod med andre revolutioner, hvor alle skal med på vognen, hvis teknologien skal udnyttes til fulde. Ny digital forretning Bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk og bestyrelsesmedlem i World Economic Forum Jim Hagemann Snabe gav sit bidrag til, hvordan bygge- og anlægsbranchen får mest ud af digitaliseringen. Et af buskaberne var at bryde de traditionelle måder at tænke forretning på og i stedet springe ud i nye digitale forretningsmodeller. Og der er ingen tvivl om, at alle virksomheder på et tidspunkt i nær fremtid kommer til at tage stilling til, hvordan den nye teknologi kan bruges i hverdagen. Men hvordan sikrer vi, at alle kommer med i den digitale udvikling, så vi ikke skaber et teknologisk A- og B-hold i bygge- og anlægsbranchen? Det diskuterede Jim Hagemann Snabe efterfølgende med partner i Dare Disrupt Märtha Rehnberg, CEO i Deloitte Anders Dons og President of Business Area i NCC Building Klaus Kaae i en paneldebat, hvor Cecilie Beck styrede slagets gang. En verden i forandring Dagen sluttede med et indlæg af journalist og chefredaktør på Weekendavisen Martin Krasnik, som gav en status på verdens magtstruktur med særligt fokus på USA og Rusland samt Europas rolle. Han havde en klar opfordring til de danske politiske ledere, som han mener bør handle på de store forandringer, der lige nu sker rundt om i verden og tænke længere ud i fremtiden end de fire år, hvor Donald Trump er præsident. Du kan gense debatterne og talerne på Dansk Byggeris Youtube-kanal: Dansk Byggeri. 2 Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt åbningstalen ved Dansk Byggeris årsdag 2017, hvor han lagde vægt på, at bygge- og anlægsbranchen er blevet mindre pessimistisk Adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen fremlægger årsrapporten til godkendelse. Herefter blev forslaget om en nedsættelse af Dansk Byggeris grundkontigent vedtaget sammen med et forslag om at hæve dækningsbidraget på Byg Garanti til kr. Märtha Rehnberg, partner i Dare Disrupt, og Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i A. P. Møller-Mærsk, deltog i en paneldebat om, hvordan man undgår at skabe et teknologisk A- og B-hold Der var over 600 deltagere ved Dansk Byggeris årsdag I pauserne var der rig mulighed for at afprøve al den spændende nye teknologi i branchen 7

8 Temamøde 1: Hvad betyder den nye teknologi for fremtidens kompetencer og uddannelse af faglærte? Der var stor interesse for temamødet om faglærtes fremtid i en tid, hvor robotter overtager flere og flere monotone arbejdsopgaver Af Michael Riis, mri@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy Bertel Harder, tidl. kultur- og kirkeminister, kiggede forbi Dansk Byggeris årsdag og deltog aktivt i Temamøde 1, hvor der blev diskuteret, om vi overhovedet har brug for faglærte i en fremtid med teknologi i alt En skov af hænder viste, at tilhørerne i salen var overbeviste om, at der er brug for faglærte i fremtiden. Journalist Anja Bo, der styrede debatten, indledte temamødet med at spørge den fyldte sal, om vi overhovedet har brug for faglærte. En skov af hænder viste, at tilhørerne i salen var overbeviste om, at der er brug for faglærte. På spørgsmålet om, hvorvidt vi skal droppe erhvervsuddannelserne og i stedet uddanne programmører, viste håndsoprækningen, at tilhørerne var uenige. Leg teknologien ind Interessant teknologi kan få unge til at fravælge den gængse vej og i stedet vælge erhvervsuddannelserne. - Vi skal gøre uddannelser mere spændende, end de er i dag og lade de unge lege med de nye teknologier, sagde Lars Bregnehøj Hansen, direktør for Syddansk Erhvervsskole. Lærere i front Teknologien skal være en naturlig partner til uddannelserne. - Lærerne skal foran i teknologi-køen, fortalte Jakob Engel-Schmidt, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre. Jobs til faglærte Teknologien har betydet flere faglærte og ingeniører men færre ufaglærte. Robotterne tager de ufaglærtes arbejde, fordi produktionen er blevet mere kompetent. Den største forhindring er, at vi har voksne, der ikke kan læse, skrive og regne. Den ny teknologi kan hjælpe de læsesvage med en uddannelse. - Hvis man er bekymret for beskæftigelsen, skal vi omfavne robotterne, sagde Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokraterne. Virksomheder skal åbne sig Virksomhederne skal invitere de unge for at udfordre virksomhedens brug af den nye teknologi. - Vi skal have de dygtigste unge ind i virksomhederne, så de kan lege disruption, sluttede Ole Heinager, direktør for NEXT København. 2 Temamøde 2: Digitaliseringen i byggeriet giver nye muligheder Den teknologiske udviklings indtog i bygge- og anlægsbranchen var på dagsordenen på et af temamøderne på Dansk Byggeris årsdag, og det trak fuldt hus. Debatten satte fokus på muligheder og udfordringer Af Susanne Lundbeck, sul@danskbyggeri.dk foto Ricky John Molloy. En af konklusionerne var, at det er vigtigt at få bredden med i forhold til at bruge de digitale arbejdsmetoder. Det stiller krav til alle i byggeriet - rådgiverne, bygherrerne, materialeleverandørerne og underentreprenørerne. Bygherrerne skal sikre klare krav til rådgiverne i forhold til digitale arbejdsmetoder, og entreprenøren må tage ansvar for underleverandørerne. Fordele ved visualisering Thomas Heinfelt, områdechef for VDC (Virtual Design and Construction) hos NCC Building, er ikke i tvivl om, at udfordringerne skal løses. Han lagde i et kort indlæg op til debat om mulighederne for at optimere byggebranchens design, processer og produktion. - Vi har kun set toppen af isbjerget med digitaliseringen i byggeriet. Det, vi talte om for et halvt år siden, bruger vi i praksis i dag. Så det går hurtigt. Fordelene ved at visualisere byggeriet ved hjælp af 3D-teknologien er, at vi får en fælles indsigt og forståelse for udførslen, inden vi går i gang, sagde Thomas Heinfelt. Bjarke Nielsen, Cluster Ma- 8

9 Temamøde 3: Byer, bygninger og infrastruktur i fremtiden I disse år giver digitaliseringen anledning til overvejelser om, hvordan virksomheder skal udvikle sig i løbet af de næste årtier for at kunne følge med. På Dansk Byggeris årsdag 2017 blev spørgsmålet taget op til debat Af Sofie Mathson, sbm@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy. Bygge- og anlægsbranchen var samlet på Dansk Byggeris årsdag 2017 for at diskutere, hvordan byggeriet kan følge med den digitale udvikling, som har gjort sit indtog i håndværksvirksomhederne såvel som i stort set alle andre dele af samfundet. Dansk Byggeris Niels Nielsen, direktør for Danske Anlægsentreprenører, præsenterede en debat om byer, bygninger og infrastruktur. Torben Klitgaard, direktør for BLOXHUB, var ordstyrer, og han havde besøg af medlem af Sirikommissionen og Radikale Venstre Ida Auken, direktør i Hitachi Consulting og City Data Exchange Peter Bjørn Larsen, programchef i Dansk Arkitektur Center og CITIES Nikolaj Sveistrup samt arkitekt og medejer af TREDJE NATUR Ole Schrøder til en snak om, hvordan teknologien vil påvirke vores måde at indrette byer og bygninger på i fremtiden. Byernes udvikling er i øjeblikket et stort politisk fokusområde. Programchef i Dansk Arkitektur Center Nikolaj Sveistrup og Radikale Venstres Ida Auken var begge meget engagerende i diskussionen om, hvordan byggeriet bedst muligt kan følge med den digitale udvikling 3,5 mia. flytter Byernes udvikling er i øjeblikket i fokus i stort set hele verden. Det er den, fordi noget af det eneste, man er sikker på, vil ske i fremtiden, er, at der i løbet af de næste 30 år vil flytte 3,5 mia. mennesker fra land til by på verdensplan. Det ledte debatten hen på, hvordan vi deler vores hjem med andre: - Vi er blevet mindre knyttede til ejerskab og mere knyttede til service. Vi låner allerede vores seng ud på AirBnB uden at skænke det en tanke. I fx Mumbai i Indien er der opstået et nyt koncept, hvor man lejer sin dagligstue ud til møder, mens man selv er på arbejde, fortalte Ida Auken, som også havde en vigtig pointe med til de fremmødte: - I skal lade være med at snobbe nedad. Danskerne tager ny teknologi til sig hurtigere, end I gør det i branchen. Lad være at tænke så meget over hr. og fru Danmark, så misser I revolutionen, fordi det går så stærkt. 2 nager hos RoboCluster, fortalte om mulighederne for anvendelse af robotter i byggeriet. Her var meldingen, at flere robotproducenter har kastet sig over at udvikle robotter til byggeriets forskellige processer, men at der er et stykke vej endnu, før robotterne for alvor indtager byggepladserne. Men der er fokus på og interesse for området både i byggeriet og i robotbranchen, kunne Bjarke Nielsen konstatere. 2 9

10 På vej mod datadrevet rådgivning Virksomheden Geo har et stort geoteknisk arkiv, som indeholder data af høj kvalitet fra mere end boringer. Det er værdifulde data, som lige nu er ved at blive digitaliseret. Formålet er at kunne lave bedre planlagte borekampagner Af Stine Bo Christensen, illustration Geo A _ _ _ _ _ _N _ _N _ _ _N _ _ A 37803_N _ _ _N A C 37843_ _N _N _N _N m 2m 2m 2m 2m 2m 2m 2m 2m 2m 14m) (371m) (346m) (396m) (300m) (263m) (230m) (187m) (156m) (111m) 5.9m 8.8m m 10.5m (231m) 11.2m 10m 12m (74m) (311m) (258m) (93m) (231m) 15.1m 13m 15.5m 15.6m 5m (201m) 15m 14.7m 14.9m (30m) 17.4m (338m) 15m (254m) (5m) (272m) 15.8m17m (161m) -20 (462m) 14.3m (52m) 20.4m21m 13.8m (119m) (279m) (259m) (228m) (488m) 20.75m (264m) (245m) (431m) (217m) 23.2m 21.75m 14.3m 22.4m22.8m 22.5m 15.2m (58m) (197m) (440m) 22.9m (160m) (131m) (125m) (102m) 23.5m 15.4m 26.5m (479m) (176m) m (21m) (484m)(136m) (1m) 34m (137m) 30.35m (430m) 30.35m (486m) B m (297m) 18.8m (160m) 21.5m (43m) 34.7m (147m) m3.1m 2m (465m) (271m) (332m) (80m) 2m 9.2m (370m) (408m) 13m (447m) 28.8m (343m) 33.8m (316m) m 2m 2m (259m) (212m)(164m) (243m) 15.8m (445m) 28.5m (424m) m 2m (130m) (320m) (52m) 30m (200m) 32149_ _26 7m (107m) 9.5m (113m) m (271m) m (107m) Scale: m Geo har foretaget mere end jordbundsprøver i hele landet siden starten af 1943, der nu er blevet lavet om til 3D-modeller som det ses på tegningen. eo er en rådgivende ingeniørvirksomhed med et datagrundlag akkumuleret gennem 74 år, som tilbyder omfattende ekspertise inden for jord og vand. Geo har medvirket i undersøgelser af undergrunden på stort set alle de store danske anlægsprojekter lige fra Storebæltsbroen til grunden under "Det flyvende tæppe" i Tivoli. - De data, vi ligger inde med fra tidligere boringer, bør anvendes tidligt i tilrettelæggelsen af nye projekter, og helst inden udbuddet ligger færdigt. På den måde kan bygherre og rådgiver bedst muligt sikre sig, at der ikke sker uforudsete hændelser i forbindelse med nye boringer, siger Mads R. Mølgaard, teamchef i Geo. - Ved at involvere historisk data kan vi via 3D-modeller genbruge tidligere viden, som kan være relevant for nye byggerier, selvom der endnu ikke har været boret i området. Det giver større værdi, fordi projektering og risikovurdering sker på et langt bedre grundlag, og det sikrer bæredygtige løsninger. Selvom mange af boringerne er foretaget for flere årtier siden, har de stadig stor værdi, fordi geologien er stabil, så data stadig er valid. Beskrivelserne af prøverne og analyserne er de samme, som anvendes i dag. - Formålet med at dele vores data er at sikre bedre beslutninger ved forvaltning af undergrunden. Det gøres ved bedre planlagte boringer kombineret med tidlig inddragelse af data, siger Mads R. Mølgaard. Mulighed for større gennemsigtighed Med digitaliseringen af det geotekniske arkiv kan virksomhederne få adgang til data i de områder, hvor de skal projektere, og ud fra det kan de projektere mere sikkert. Høj faglighed, et stort antal målinger og kvalitet er nøgleord, når man laver undersøgelser for byggeri. - For os handler det om at levere data, så byggeprocessen bliver mere gennemsigtig for alle involverede parter. Vi har en kontinuerlig opdatering af 10

11 GEO $ Fordelingen af projekter i Geo's arkiv opgjort pr. kvadratkilometer. Grundet Geo's fokus på geoteknik ses størst datatæthed omkring byer og infrastruktur 2 Virksomheden består af rådgivende ingeniører med speciale i jordbunds- og havbunds-sundersøgelser 2 Stiftet i 1943 som Geoteknisk Institut 2 Virksomheden har kontor i både Kgs. Lyngby og Brabrand ved Aarhus og har 200 medarbejdere m (31m) 32149_ _31 9m10m (121m) (103m) 25838_ m (375m) 18.8m (307m) 25838_1 16.5m (257m) 32149_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _46 2m 4.25m (129m) 4m 8m (222m) (493m) 9m 8.2m 9m 9m9.1m 9.5m 9.6m 10m 9m 9m 9m 9m 9m (98m) 9.5m 9.5m 9.5m 9.5m (125m) (244m) (23m) (77m) (130m) (48m) (70m) (29m) (78m) (94m) (68m) (19m) (22m) (46m) (67m) (31m) (76m) 9m (81m) (17m) (132m) 16.5m 15.3m 17.5m 17.7m 17m 8m 17.5m 19m18m 17m 16.5m 16.25m (22m) 16.9m 16m 17.3m 16.3m (118m) (440m) (62m) (175m) (48m) (313m) (22m) (68m) (24m) (19m) (66m) (29m) (64m) (60m) (64m) 31.9m (390m) 28.5m (50m) (3m) 27.9m 28m (38m) (2m) 27m (47m) (1m) 32149_ _ _ _ _34 11m (83m) 4.1m (187m) m (45m) m 1m (69m) (430m) m (37m) 5.6m (437m) m (18m) A' Fyld Ler 1 Sand 1 Ler 2 Sand 2 Ler 3 Sand 3 Ler 4 Sand 4 Ler 5 Grønsandskalk Ops. Øvre KK Øvre KK Mellem KK Nedre KK Danien Kalk Skrivekridt Tegningen viser en geologisk tværprofil af Nordhavnen med alle de mange små detaljer, der ligger under jorden, og som ingen kender til vores 3D-modeller, så vi altid tilbyder det bedste projektgrundlag, siger Mikkel Wendelboe Toft, afdelingsleder i Geodata & Subsurface Models hos Geo. Formålet med det nye, digitale arkiv er at sikre, at fagfolk på tværs af organisationer kan arbejde sammen, og det vil Geo gøre enklere ved at gøre den store mængde af data tilgængelig online, så der kan trækkes detaljerede oplysninger ud om undergrunden. Initiativet er blandt andet motiveret af statens beslutning om at stille sit kortgrundlag gratis til rådighed, hvilket har skabt en trend om en højere grad af datadrevet rådgivning. - Det bliver muligt at købe adgang til vores dataservices og få dem integreret i egne platforme. Det giver stor værdi, at disse data er indlejret i de daglige arbejdsgange hos fagfolkene, så data ikke kun er forbeholdt en snæver gruppe specialister, siger Mikkel Wendelboe Toft afslutningsvis. 2 KONTAKT 2 Mads Robenhagen Mølgaard, teamchef Geodata & Modellering, mrm@geo.dk 2 Mikkel Wendelboe Toft, afdelingsleder Geodata & Subsurface Models, mwt@geo.dk 11

12 Robotterne sikrer konkurrenceevnen Robotternes indtog i industrien er ikke længere fagre nye verden. En af pionererne på området er Gardit A/S, der igennem de seneste mange år har brugt robotter til at afrense stålkonstruktioner på skibe, broer og offshore-konstruktioner Af Susanne Lundbeck, sul@danskbyggeri.dk, foto Gardit Afrensning med vand bliver mere og mere udbredt, fordi det er mere miljørigtigt og giver et langt bedre arbejdsmiljø 12

13 "Med robotter kan vi hurtigt afrense skibe. Det er af stor økonomisk betydning, at de kan komme hurtigt ud at sejle igen." Morten Lindholt, koncernchef, Gardit A/S OM GARDIT 2 Gardit er en del af CG Group, og er en af Danmarks største virksomheder inden for overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse 2 Den familieejede koncern, har eksisteret i 94 år, drives i 4. generation og beskæftiger 249 medarbejdere 2 Leverer service til fx vindmølle-, offshore- og skibsbranchen samt vedligeholder infrastruktur som broer, tanke og gasanlæg 2 Har været med til at bevare fx: Farøbroerne, Lillebæltsbroen, Vilsundbroen, Hadsundbroen, Oddesundbroen, Limfjordsbroen, Øresundsbroen, den ny Lillebæltsbro og Hardangerbroen ligst sammenlignet med værfter i Polen og Østeuropa, men kan vi gøre det hurtigt, så har det stor betydning for kunderne, siger Morten Lindholt, der også er formand for Industrilakerernes Landsforening i Dansk Byggeri. Bedre for miljøet og arbejdsmiljøet Afrensning med vand bliver mere og mere udbredt, fordi det er mere miljørigtigt og giver et langt bedre arbejdsmiljø. En anden stor fordel er, at afrensning med vand stort set ikke generer omgivelserne. Det betyder, at der samtidig kan foregå andre aktiviteter, og andre faggrupper kan udføre opgaver på og omkring skibet. Støjbelastningen er også stærkt reduceret, da den robotstyrede afrensning foregår bag et spulehoved, der reducerer støjen. Vandafrensning vinder mere og mere frem. Inden for de seneste fem år er afrensning af gammel maling med vand øget væsentligt i omfang i forhold til sandblæsning. I dag er det den primære metode på skibe. - Ud over at det er mere miljørigtigt, bliver kvaliteten eknologisk er der sket en kæmpe udvikling igennem tiden, og i dag er det afgørende for konkurrenceevnen, at det tekniske udstyr er helt i top. - Det er på nogle opgaver langt mere effektivt at bruge robotter til at afrense med vand frem for at skulle bruge otte mand til at sandblæse, siger Morten Lindholt, koncernchef i familievirksomheden Gardit A/S, der har afdelinger i Hvam ved Viborg, Esbjerg, Spjald, Fasterholt og på Lindøværftet ved Munkebo. Da Gardit inviterede robotterne inden for i 2010, var det en prototype, de købte. Men i dag er udviklingen så langt, at Gardit bruger standardrobotter, der sælges over hele verden. Endnu er det ikke hyldevarer, for det tager seks måneder at få en robot bygget og leveret. - Med robotterne kan vi meget hurtigt afrense et skib, og det kan have stor økonomisk betydning, at skibet kan komme hurtigt ud at sejle igen, da den tabte omsætning for skibet sagtens kan være flere hundrede tusinde kroner om dagen. Så det kan godt være, at vi ikke er bilaf afrensningen også bedre, da det vasker urenheder som olier og salte bedre af, siger Morten Lindholt, der, ud over at afrense skibe på Lindøværftet, i øjeblikket har et mandskab i gang med et vedligeholdelsesprojekt på Oddesundbroen i Limfjorden. Her skal klapfaget afrenses og overfladebehandles. Til den slags opgaver bruger Gardit håndholdte anlæg, der kører 24 timer i døgnet flere uger i træk. Skræddersyede robotter Gardit bruger flere typer robotanlæg. Når det handler om skibsvedligeholdelse, bruger virksomheden en type, der er særligt udviklet til afrensning af bundmaling og er manøvredygtig i de trange forhold under skibet, mens en anden robottype opererer på skibets sider og kan række op til 30 meter fra dokkens bund. På svært tilgængelige overflader benyttes håndholdte geværer, der er tilsluttet Ultra High Pressure-pumper, som giver et vandtryk på op til bar. Til sammenligning giver en højtryksrenser, man køber i byggemarkedet, omkring 125 bar. 2 13

14 Undgår fejl ved at være digitale Projektchef Martin van der Watt fra Juul & Nielsen har de sidste tre og et halvt år arbejdet ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Panum, hvor han sammen med et hold af unge, digitale hoveder har været med til at bygge Mærsk Tårnet. Her er samspil mellem digitalt og analogt gået op i en højere enhed Af Sofie Mathson, sbm@danskbyggeri.dk, foto Juul & Nielsen Mærsk Tårnet har med sine 15 etager en flot udsigt ud over København, hvor Martin van der Watt har haft sin daglige arbejdsgang de sidste par år 14

15 JUUL & NIELSENS KVALITETS- SIKRING AF MÆRSK TÅRNET 2 Juul & Nielsen har arbejdet ihærdigt med digital kvalitetssikring på byggeriet, som har været mere kom- pliceret end først antaget 2 I praksis har de brugt 3D-modeller og 3D-scannere til blandt andet at sikre, at de ting, der er blevet produceret industrielt, var korrekte, når de ankom til bygge- pladsen 2 De digitale værktøjer gør det desuden let at holde orden på byggepladsen og sikre nemmere adgangsveje for medarbejderne, så de for eksempel ikke hele tiden skal gå og kigge sig for uul & Nielsen har stået for kompletteringsdelen af det indvendige arbejde i den 15 etager høje Mærsk-bygning, der var helt tom, da de gik i gang. Det er Bygningsstyrelsen, der er bygherre, og Mærsk Tårnet bliver bygget til Københavns Universitet som en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Panum. Det har været en udfordring for virksomheden, der er kommet med på den digitale bølge i byggebranchen, men som ikke har arbejdet med 3D-modeller og 3D-scanninger i så stor en skala før. - Byggeriet er utrolig komplekst og udbudt efter stramme bekendtgørelser. Vi fik en 3Dmodel, og så var der lagt op til, at vi klarede os selv. Så vi blev taget lidt med bukserne nede, for der var en helt klar forventning om, at det hold vi satte, skulle kunne håndtere en 3D-model og nogle helt tomme etager, forklarer Martin van der Watt, projektchef hos Juul & Nielsen. Generationskløft i branchen Juul & Nielsen gik først i gang med at få sat et hold med nogle kompetente mennesker, der kunne hjælpe dem med at løfte den store opgave. Men det var lettere sagt end gjort, fordi der er stor forskel på de unge og de ældre i bygge- og anlægsbranchen i dag. - Kløften mellem de ældre, der kan bygge og ved, hvordan alt skal laves, og de unge, der har styr på digitalisering, 3Dlister og IKT-bekendtgørelsen, har været en stor udfordring for os. Når man kommer op i denne her klasse af kompleksitet og digitalisering, er man nødt til at finde dem, der kan begge dele, og der er desværre få af dem i branchen, siger projektchef Martin van der Watt og uddyber: - Det er dem, der fra skolen af kan betjene programmerne og kender til og interesserer sig for teknologierne, men stadig har en alder, hvor de også kan finde ud af at bygge. Digitalt og manuelt går hånd i hånd Da strabadserne med de digitale kompetencer var overstået, satte virksomheden alt ind på at udnytte digitale værktøjer til at undgå fejl. Som projektchef Martin van der Watt selv udtrykker det, kunne de ellers have brugt lang tid på at rette på konstruktionerne. - Indeni vindeltrappen med egetræsbeklædning er der en massiv stålkonstruktion. Hvis vi ikke havde lavet en omfattende 3D-scanning af alle detaljer, så kunne 80 procent af konstruktionen have været smidt i skraldespanden, da vi modtog den, forklarer han. Men selvom Juul & Nielsen har nok så mange digitale værktøjer til rådighed, har det stadig været nødvendigt for dem at lave en væsentlig del af arbejdet på den helt traditionelle måde, hvor man må ud og måle op. Både i forhold til vindeltrappen, hvor de måtte lave et omfattende opmålingsarbejde og i andre dele af byggeprocessen, fordi der er tale om et byggeri, der skal huse laboratorier og medicinsk udstyr for mange penge. - Hvis vi sætter en gipsvæg én centimeter forkert, kan det være, at der er noget rigtig dyrt laboratorieinventar, der ikke kan være der. Derfor har vi gjort os rigtig umage og har stået med modellen sammen med svendene og målt op med alt det nye laserudstyr. Det har taget lang tid, men det har været helt nødvendigt, siger Martin van der Watt. 2 15

16 kort & godt Ny markedsføringslov Den 1. juli 2017 træder den nye markedsføringslov i kraft. Loven indeholder bl.a. ændringer om skjult reklame. Hør mere på gå hjem-møder den 28. juni 2017 i Aarhus og den 29. juni 2017 i Tune Af Michael Riis, mri@danskbyggeri.dk. Den nye markedsføringslov skal skabe gode og ensartede forbrugerforhold og bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Skjult reklame Med den nye lov udvides området for, hvornår der er tale om skjult reklame. Kravet om reklamemarkering gælder fremover, når virksomheder fx forærer produkter som gave eller stiller dem til rådighed for anmeldere, bloggere eller andre mediepersoner, uden at der er indgået en egentlig aftale om reklame. Det afgørende er, om der er en kommerciel hensigt. Virksomheder må derfor altid huske, at det tydeligt skal fremgå, når der er tale om en reklame, fx hvis der overlades produkter til fagmagasiner eller lignende. Hvis annoncøren glemmer det, vil også virksomheden, der har overladt produktet, kunne blive pålagt en bøde, hvor vi tidligere har set bøder på op til kr. Det er fortsat heller ikke tilladt at reklamere med sit Byg Garanti-logo over for en kunde, som ikke vil kunne opnå dækning under Byg Garanti, fx fordi kunden ikke er forbruger, eller fordi arbejdet ikke er dækket efter Byg Garantis vilkår. Dansk Byggeri afholder sammen med advokatfirmaet Skau Reipurth & Partnere gåhjem-møde om markedsføringsret for entreprenører og andre udførende den 28. juni 2017 i Aarhus og den 29. juni 2017 i Tune. 2 MEDLEMSKONTINGENT NEDSÆTTES Dansk Byggeris repræsentantskab har vedtaget at sætte kontingenterne ned. Grundkontingentet bliver sat ned fra kr. til kr. Det vil især tilgodese de mindre virksomheder. Samtidig bliver satserne reduceret med 0,1 % for den del af kontingentet, der knytter sig til virksomhedernes lønsummer. Kontingentnedsættelserne træder i kraft pr. 1. juli Sygdom i ferien Der findes særlige regler for sygdom i ferien. Der skelnes mellem sygemelding før ferien og sygemelding under ferien Af Michael Riis, mri@danskbyggeri.dk. Sygemelding før ferien Ferien begynder den dag, hvor medarbejderen normalt skulle have mødt på arbejde. Hvis medarbejderen er syg på det tidspunkt, har medarbejderen ikke pligt til at holde ferien, der i stedet kan udskydes. Det kræver dog, at medarbejderen sygemelder sig til arbejdsgiveren, inden ferien begynder. Sygemeldingen skal ske efter de regler, der gælder i virksomheden. Sygemelding i ferien Hvis medarbejderen sygemelder sig i ferien, har medarbejderen ret til erstatningsferie dog først efter fem karensdage. De fem karensdage opgøres pr. ferieår og kan ligge i forlængelse af hinanden eller være spredt over ferieåret. Har medarbejderen optjent mindre end fem ugers ferie, vil de fem dage blive reduceret forholdsmæssigt. Eksempel En medarbejder har ferie i tre uger regnet fra 1. juli og sygemelder sig efter fem feriedage. Medarbejderen får først ret til erstatningsferie efter fem karensdage, dvs. medarbejderen har ret til fem erstatningsferiedage. Medarbejderen har selv risikoen for de første fem sygedage i ferien pr. ferieår, så medarbejderen anses for at holde ferie på de sygedage, der ikke er erstatningsferie for. Lægeerklæring Betingelserne, for at medarbejderen har ret til erstatningsferie, er, at medarbejderen under sygdommen sygemelder sig til virksomheden. Medarbejderen skal dokumentere sygdommen over for virksomheden med en lægeerklæring. Det er medarbejderen, der skal indhente og betale lægeerklæringen, når der er tale om sygdom, efter ferien er begyndt. Selve sygemeldingen skal ske efter de regler, der gælder for sygemelding i virksomheden. Medarbejderen kan kun få erstatningsferie efter reglerne regnet fra den dag, hvor medarbejderen melder sig syg til arbejdsgiver. Spørgsmål Spørgsmål kan rettes til Dansk Byggeris arbejdsgiversekretariat på eller ags@danskbyggeri.dk 2 RABAT VED TIDLIG TILMELDING TIL KURSER Få 10 % i rabat på Dansk Byggeris kurser, hvis du tilmelder dig minimum 6 uger før kursusstart. Det gælder alle åbne kurser undtagen arbejdsmiljø-, sektions- og lærlingekurser. På Dansk Byggeris uddannelser får du 5 % i rabat ved tidlig tilmelding. 16

17 kort & godt Pas på din varevogn Af Michael Riis, Din varevogn og dit kostbare værktøj er på bestillingssedlen, når bander drager på tyvetogt. Mads Mikkelsen Sørensen fra virksomheden Mikkelsen Sørensen ApS fik for nylig stjålet sin Mercedes Sprinter med kostbart værktøj klokken 1.30 om natten. Mads var ikke gået i seng og troede, det blot var en varelevering til den nærliggende købmand, da tyvene startede hans bil og kørte væk. - Jeg havde ikke alarm i bilen og hørte ikke, at døren blev brudt op. Og Mercedes har oplyst, at der ikke er bestilt ekstra nøgler til bilen. Et par dage før tyveriet oplevede jeg noget mærkeligt, nemlig at min varevogn til min overraskelse ikke var låst. Jeg ved ikke, hvordan tyvene gjorde det, men jeg vil advare andre håndværkere, fortæller Mads. Pas på nøglesignal Der er også eksempler på, at tyve har blokeret nøglesignalet, når varevogne blev parkeret og forsøgt låst ved Fields og byggemarkeder. Gode råd fra politiet 2 Tænk over, hvor du parkerer din varevogn. Du kan for eksempel parkere bilen med bagklappen op mod en mur, et stakit eller en hæk, så tyven ikke kan komme ind. Parker på befærdede steder med god belysning, hvor nogen kan holde øje med køretøjet, og tyven dermed overvåges 2 Tænk over, hvad du har med i bilen. Værktøjet placeres, så det ikke er synligt udefra - om muligt fjernes dyrt værktøj fra bilen og opbevares et sikkert sted 2 Det, der ønskes sikret, må ikke være direkte synligt udefra. Undgå derfor at lade værdifuldt udstyr, værktøj og værdifulde genstande ligge synligt fremme i førerkabinen 2 Mærk dit udstyr og værktøj enten synligt eller usynligt, så det tydeligt kan spores tilbage til virksomheden 2 Dyrt værktøj kan udstyres med GPS-tracker 2 Sæt piktogrammer udenpå varebilen, så tyven tydeligt kan se, at bilen er sikret. Det gør tilskyndelsen til tyveri mindre 2 Anvend eventuelt videoovervågning, alarm eller GPS. FÅ HJÆLP TIL SMERTER OG STRESS Hvordan får jeg bugt med mine smerter i ryggen, så jeg kan komme på fode igen og tilbage til jobbet? Ring til sundhedsrådgivningen hos PensionDanmark, hvor både medarbejdere og virksomheder kan ringe på alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Teamet kan hjælpe med fysiske smerter, stress eller livsstilsrelaterede udfordringer. Bl.a. kan sygemeldte medarbejdere få hjælp til at komme deres problemer til livs via en bred vifte af indsatser som fysiske behandlinger, psykologhjælp eller diagnoseudredning. Der er også hjælp at hente for medarbejdere, der fx ønsker at leve sundere. EGU, AVU, KUU bliver til Forberedende Grunduddannelse Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse er kommet med et udspil, der hedder "Tro på dig selv det gør vi". Nu skal EGU, AVU og KUU blive til én Forberedende Grunduddannelse Af Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk,. Det har længe været kendt i Dansk Byggeri, at det kan være særdeles kompliceret at finde rundt i de mange forskellige forkortelser for uddannelse og efteruddannelse i bygge- og anlægsbranchen. Heldigvis har regeringen nu besluttet at følge op på Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelses udspil, og det betyder et farvel til de tre forkortelser EGU, AVU og KUU, som alle er eksisterende forberedende uddannelsestilbud til unge. - Det er meget positivt, at regeringen har besluttet at samle de forberedende tilbud i én uddannelse. Det vil give de unge langt større overblik over mulighederne, siger Jakob Krohn-Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, og fortsætter: - Med Forberedende Grunduddannelse får de unge én indgang til uddannelse i deres kommune, og det vil forhåbentlig ramme en større del af problemets kerne, som er de unge, der ikke er klar til at fortsætte i uddannelse eller beskæftigelse og som har brug for forberedelse for at finde ud af, hvad de har lyst til. 2 BYG GARANTI DÆKKER NU OP TIL KR. Dækningssummen på Byg Garanti stiger den 1. juli 2017 og gør det endnu mere attraktivt at være medlem af Dansk Byggeri. Dækningssummen, som er den maksimale udbetaling pr. byggesag, hæves til kr. inkl. moms. Bestyrelsen vurderer, at den eksklusive ordning for Dansk Byggeris medlemmer bliver endnu mere attraktiv. Den forhøjede dækning gælder aftaler indgået fra 1. juli 2017 og frem. 17

18 Ny portal leverer jordforbindelsen For byggebranchen er der både penge at tjene og tid at spare på transport af jord. Det er nemlig blevet lettere end nogensinde at få overblik over, hvor der er jord i under- eller i overskud Tekst og foto Astrid Høg, redaktionen@danskbyggeri.dk Det er blevet nemmere end nogensinde at komme af med overskydende, ren jord fra byggepladsen. Den nye portal Jord.dk giver et overblik over alle steder i landet, der enten har jord i overskud eller underskud. Dermed er de 10 millioner kubikmeter jord, der årligt flyttes i Danmark, blevet en del af den netbaserede økonomi. Nye apps og hjemmesider gør det stadig lettere at udveksle varer og tjenester på nye måder, der skærer mellemled som fx markedsføring væk. - Vi kommer med den digitale vinkel og matcher modtager og afhænder ud fra den billigste totalpris for afhænderen, når både deponi- og transportpris tages i betragtning, siger direktør for Jord.dk Rolf Mørk Nielsen. Den nye portal peger ind i en fremtid, hvor blandt andet cirkulær økonomi, altså ideen om at byggeriet skal genbruge så meget som muligt, også bliver lettere og mere overskuelig. Og ifølge direktøren er der både penge og tid at spare for entreprenører, der står med overskudsjord. - Hvis man fx som entre- prenør opererer et nyt sted, kan det være svært at vide, hvor man nemmest og billigst kan komme af med overskudsjord. Vi sørger for at finde det geografisk tætteste og billigste sted, hvor de kan komme af med jorden, siger Rolf Mørk Nielsen og forklarer videre: - Vi går også ind og tjekker på forhånd, om modtageren lovligt kan modtage jorden, sådan så entreprenøren ikke strander med en ladning jord, fordi kommunen i sidste øjeblik har nægtet at give tilladelse. Det er samtidig blevet nemmere for entreprenører at tjene penge på jord. - Modtageren kan oprette sig gratis og så bare vente på, at vi formidler kontakten til modtageren. Ved at samle alle jordbehov på ét sted og gå ind som mellemmand for aftageren og afsenderen sparer alle tid, der kan bruges på nyttigere ting, siger Rolf Mørk Nielsen. Jord.dk tager et formidlingsgebyr, der er medregnet i prisen på at komme af med jorden. Sparer kundevirksomheden ikke penge, arbejder de gratis. 2 Fra venstre: Teknisk direktør Brian Rosenkilde, adm. direktør Rolf Mørk Nielsen og it-direktør Lars Jacobsen deler visionen om at skabe balance mellem overskydende og manglende jord i Danmark 18

19 Arbejdsmiljøkonferencen 2017 Hvad rører sig på feltet arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen i 2017? Og hvilken påvirkning vil digitalisering have på arbejdsmiljøet i fremtiden, hvis robotter klarer de tunge løft? Det var nogle af de emner, der blev diskuteret og besvaret ved dette års arbejdsmiljøkonference Af Emilie Bremholm Sørensen, ebs@danskbyggeri.dk, foto Jakob Ugelvig Christiansen dviklingen i bygge- og anlægsbranchen går stærkt, og det gør mulighederne for et sundt og sikkert arbejdsmiljø også. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference blev i år afholdt torsdag den 16. marts til fredag den 17. marts på Hotel Gl. Avernæs ved Assens på Sydfyn. Der var 82 deltagere til konferencen, hvor hovedtemaerne var digitalisering og ansvar. Om konferencen Arbejdsmiljøkonferencen er særlig relevant for dem, der til daglig arbejder med arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen, og der er altid rig mulighed for gode diskussioner, oplæg og deling af egne erfaringer. - Konferencen er en god mulighed for at netværke og møde ligesindede. Virksomhederne får desuden muligheden for at diskutere faglige problemstillinger, forklarer arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen. Programmet Der var flere oplæg på programmet til Dansk Byggeris arbejdsmiljøkonference i år. På åbningsdagen torsdag den 16. marts var der oplæg om muskel-skelet-besvær og om digitalisering. Her blev det blandt andet diskuteret, hvorvidt robotter og droner skal erstatte medarbejdere, og hvad der sker med arbejdsmiljøet, når hele projekteringen og planlægningen bliver digitaliseret. På Arbejdsmiljøkonferencen 2017 var der mulighed for at få en god dialog med Arbejdstilsynet Fredag den 17. marts kom Arbejdstilsynet på besøg, og i den forbindelse blev der diskuteret ansvar både arbejdsgivernes, medarbejdernes, bygherrernes og rådgivernes. - Arbejdsmiljø i byggeriet har undergået en rivende udvikling, hvor vi i dag ser arbejdsmiljøet blive behandlet på direktionsgangen, frem for at være genstand for feberredninger ude på byggepladserne. På dette års konference havde vi derfor fokus på, hvordan digitalisering kan komme til at påvirke og forbedre arbejdsmiljøet i fremtiden, siger Mette Møller Nielsen og fortsætter: - Vi havde også fokus på reglerne for tunge løft, hvor vi blandt andet fortalte om betydningen af ens egen fysiske kapacitet i forhold til at klare arbejdet. Ulykkeskurve Antallet af ulykker stiger i byggebranchen. Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i 2011 blev anmeldt ulykker, og at hele ulykker blev anmeldt i Der er derfor et øget fokus på området, hvor der hele tiden laves nye tiltag. - Inden for byggeriet sætter vi nu, sammen med Arbejdstilsynet og fagbevægelsen, gang i en proces, der i højere grad skal få afdækket, hvorfor specifikke ulykker sker, og hvad Fremtidens digitalisering kan betyde færre tunge løft og et forbedret arbejdsmiljø man for eksempel kan ændre af arbejdsgange for at forebygge ulykker og nedslidning, forklarer Mette Møller Nielsen. - Vi vil igen i år gerne takke alle dem, der deltog på årets arbejdsmiljøkonference. Satsningen på et godt arbejdsmiljø er en langsigtet investering, som er til gavn for både den enkelte medarbejder i virksomheden, for branchen og for samfundet, afslutter Mette Møller Nielsen. Planlægningen af næste års arbejdsmiljøkonference er allerede skudt i gang, og det vil blive Dansk Byggeris 10 års jubilæum for afholdelse af konferencen. 2 19

20 Betonens mestre anno 2017 er fundet I år var der rekordmange indstillinger til Dansk Betons priser for bæredygtig og in-situ støbt beton samt betonbranchens Oscar: Betonelement- Prisen og Utzon-statuetten, og vinderne blev hyldet ved den årlige prisuddeling 30. marts Af Sofie Mathson, sbm@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy, Jens Lindhe, Søren Svendsen Klimaparken sønæs i Viborg, som skal sikre, at borgerne i Viborg er klar og parat til fremtidens klimaforandringer 20

21 Bæredygtig Beton Prisen. Bæredygtig Beton Prisen blev uddelt af Dansk Beton i Dansk Byggeri for femte gang. Prisen er en publikumspris, og derfor kan alle stemme i konkurrencen og være med til at bestemme vinderen. Der blev indstillet rekordmange projekter, og det vidner om stor interesse. Dommerkomitéen bestod af Julian Weyer, formand og arkitekt fra C.F. Møller, Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Rie Øhlenschlæger, arkitekt og indehaver af AplusB, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Niels Søndergaard, direktør for DK Beton og formand for Dansk Beton. Vinderne Klimaparken sønæs vandt prisen. Området sikrer borgerne mod klimaforandringer, skåner miljøet og fungerer som rekreativ park på én gang. 2 Møller og Grønborg A/S vandt Bæredygtig Beton Prisen 21

22 In-situ Prisen. In-situ Prisen bliver uddelt af Fabriksbetonforeningen i Dansk Byggeri. Prisen gives til personer eller firmaer, der har stået for unikt arbejde i pladsstøbt beton. Desuden lægges der vægt på, at man har udfordret betonens formbarhed og potentiale i det vindende projekt. Dommerkomitéen bestod af Jesper Gottlieb, arkitekt MAA fra Gottlieb Paludan Architects og Sophus Søbye, arkitekt MAA fra Sophus Søbye Arkitekter. Vinderne af In-situ Prisen Kvæsthusmolen og det underliggende parkeringsanlæg ved Skt. Annæ Plads i København vandt prisen. Den er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, og NCC har udført parkeringsanlægget, mens Per Aarsleff har stået for udførelsen af Kvæsthusmolen. Kvæsthusselskabet bestående af Det Kongelige teater, Kulturministeriet og Realdania By og Byg har været bygherrer på projektet. Kvæsthusmolen har fået navnet Ofelia Plads, og formålet er at skabe et nyt byrum. 2 Der var liv og glade dage, da arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg vandt In-Situ-prisen Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten. Betonelement-Prisen er indstiftet i 1978 og bliver uddelt af Betonelement-Foreningen i Dansk Byggeri. Prisen gives som anerkendelse for at anvende betonelementer på højt arkitektonisk niveau i et byggeri. Vinderen af Betonelement- Prisen kan desuden tildeles Utzon-statuetten for at have ydet en bemærkelsesværdig, kreativ og nyskabende indsats i dansk arkitektur. Bedømmelsesudvalget bestod af Kent Martinussen, formand og adm. direktør for Dansk Arkitektur Center, Bente Scavenius, kunsthistorier og mag. art., Jørn Langvad, arkitekt MAA fra Jørn Langvad A/S, Christian Cold, arkitekt MAA fra Entasis, og Claus Bering, ingeniør og adm. direktør for CRH Concrete A/S samt bestyrelsesformand for Betonelement- Foreningen. Vinderne Frihavns Tårnet i Nordhavn, Københavns Havn, vandt prisen. Det er tegnet af Mette Tony og Mads Bjørn Hansen fra firmaet Praksis Arkitekter på Taasinge. Frihavns Tårnet rummer 78 lejligheder i Nordhavn på Østerbro i København. Bygherre er Morten Boll og 2L Holding. 2 Frihavns Tårnet i Nordhavn, København. Arkitekt: Praksis Arkitekter, rådgivende ingeniør: Henry Jensen, entreprenør: HHM A/S 22 Arkitekterne Mette Tony og Mads Bjørn fra Praksis Arkitekter vandt Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten

23 Vil du vise bygge- og anlægsbranchen frem? Har du lyst til at give en hånd med i forhold til at få flere unge ind i bygge- og anlægsbranchen? Dansk Byggeri mangler virksomheder i Virksomhedsbanken, og vi vil gerne have dig med Af Sofie Mathson, sbm@danskbyggeri.dk, Illustration Jørgen Stamp, foto Ricky John Molloy om noget nyt har Dansk Byggeri oprettet en virksomhedsbank på sin hjemmeside. Formålet med "banken" er, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen fx kan få en skoleklasse på besøg på byggepladsen eller holde oplæg om deres håndværk for elever i folkeskolen. Og din virksomhed kan være med. Der er nemlig mange folkeskoler, der rigtig gerne vil vise deres elever, hvordan bygge- og MELD DIG TIL VIRKSOMHEDSBANKEN Ring til Helene Høj, konsulent i afdelingen for regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse på telefon eller skriv en mail til hhj@danskbyggeri.dk Du kan også besøge hjemmesiden hvis du vil vide mere. anlægsbranchen ser ud, og hvor mange spændende job man kan få med et svendebrev i lommen. Ring til Dansk Byggeri Selvom Dansk Byggeri gerne ville ringe alle medlemsvirksomheder op og invitere dem personligt til at deltage i virksomhedsbanken, er det desværre ikke muligt i praksis. Derfor håber vi, at I vil ringe ind til os, hvis I har lyst til at være med til at give folkeskoleelever syn for sagen. 2 23

24 Fokus på de bæredygtige løsninger European International Contractors afholdt i samarbejde med Dansk Byggeri deres forårskonference i København. Flere af den europæiske byggebranches største virksomheder var med, da byggeriets rolle i at opnå FN s verdensmål blev vendt og diskuteret Af Helene Kingo Christensen, hkc@danskbyggeri.dk, foto Martina Ianev, Stine Bo Christensen vordan kan byggeog anlægsbranchen bidrage til FN s verdensmål for bæredygtig udvikling? Det var omkring 100 deltagere fra 15 forskellige lande samlet for at finde frem til på EIC s forårskonference i København d april. Byggeriet spiller vigtig rolle Det var medlem af EIC s bestyrelse og adm. direktør i Arkil A/S Jesper Arkil, der åbnede konferencen. - Vi beskæftiger både udlært og ufaglært arbejdskraft, så på den måde spiller vi en central rolle i regeringens ønske om at leve op til FN s bæredygtighedsmål, sagde Jesper Arkil åbningsvis. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) holdt åbningstalen og påpegede byggeriets vigtige rolle i opnåelsen af FN s verdensmål for bæredygtig udvikling. Han fremhævede branchens unikke mulighed for at vende globale udfordringer til en god forretning med byggeog anlægsbranchens viden, erfaring og teknologi, der kan vende FN s verdensmål til jobs, vækst og byer. Udenrigsminister Anders Samuelsen (th.) ankommer til EICs forårskonference på Hotel Skt. Petri i København sammen med Lars Storr-Hansen (midten), adm. direktør i Dansk Byggeri og Lars M. Carlsen, viceadministrerende direktør i Per Aarsleff A/S 24

25 DE 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I 2015 vedtog landene i FN en 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, herunder 17 mål med henblik på at gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer. Særligt fire af målene er direkte relevante for byggebranchen, nemlig målene 6, 7, 9 og 11, som relaterer sig til henholdsvis vand og sanitet, bæredygtig energi, infrastruktur samt bæredygtige byer og lokalsamfund. URBANISERING ER EN DEL AF LØSNINGEN 2 Frem mod 2030 kommer størstedelen af verdens befolkning til at bo i byerne. Der bliver derfor et øget behov for at tænke i nye, bedre løsninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling og bedre udnyttelse af ressourcerne. 2 Stockholm er eksempelvis vidne til en stødt stigende urbanisering. Bare i 2030, altså kun 13 år ude i fremtiden, forventes Stockholms befolkning at vokse fra 3,6 millioner til omkring 4,2 millioner mennesker. Det skaber en stor efterspørgsel på boliger og bedre infrastruktur. Til det er der på nuværende tidspunkt afsat over 95 milliarder euro, hvilket giver en unik mulighed for, at også danske virksomheder kan skabe forretningsmuligheder med bæredygtighed in mente. Rundt om bordene var der rig mulighed for at komme med bud på, hvordan byggeriet kan løse nogle af de udfordringer, fremtiden bringer Bæredygtighed er en god forretning Danmark blev med sit gode ry for innovative og bæredygtige løsninger flere gange fremhævet som et godt eksempel på, hvordan bæredygtighed kan være en god forretning. - Virksomheder, der kan levere innovative løsninger til mere energieffektive bygninger, vil være bedre rustede til at møde fremtidens markeder. Fremtiden ligger i hænderne på virksomheder, der innoverer, afsluttede Anders Samuelsen, hvorefter han åbnede temaet for konferencen. Samarbejde er løsningen Fælles for mange af de forslag, der blev givet til debatten i løbet af dagen, var et fokus på at tænke bæredygtighed med i byggeprojekterne fra begyndelsen samt samarbejde på tværs af fag og entreprenører. Derudover var der udbredt enighed om en højere involvering af interessenter i alle faser af byggeprocessen og om at sikre, at bæredygtigt byggeri er effektivt og tilgængeligt for alle, også de mindre privilegerede. Således skal bæredygtigt byggeri både være økonomisk og socialt fornuftigt. 2 25

26 kursus & udvikling Bedre kommunikation giver bedre bundlinje I Bedre Bundlinje 3.0 tilbydes virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gratis dagsforløb, der via simple metoder hjælper med at sætte fokus på forhindringer og mulige forbedringer. Projektet har givet gode resultater og ny viden om de udførendes største udfordringer Af Dea Jahns, dja@danskbyggeri.dk, foto Rasmus Skovgaard onsulenterne fra Bedre Bundlinje 3.0 har efterhånden afholdt godt 60 dagsforløb i en lang række af byggeriets virksomheder. Det har hjulpet ledere og medarbejdere med at identificere konkrete udfordringer og frem for alt med at finde vej til forbedringer. De mange forløb har givet en stor mængde data, der dokumenterer resultaterne. Øget indtjening og bedre arbejdsmiljø Mange af virksomhederne oplever økonomiske fordele efter at have været med i projektet. Men resultaterne viser sig også ved forbedringer af arbejdsmiljøet. - Det gælder blandt andet rod og ryddelighed, hvor de fleste hurtigt kan sætte ind. Og på længere sigt påvirker metoden fra Bedre Bundlinje 3.0 også kulturen omkring kommunikation og aftaler, og det har en effekt i forhold til sikkerheden. Og ser man længere ud i horisonten, påvirker det også trivslen og det psykiske arbejdsmiljø, fortæller Almut Kaiser, Bedre Bundlinjes projektleder i Dansk Byggeri. Fokus på udfordringer og forbedringer I alle de deltagende virksomheder har medarbejderne identificeret en række udfordringer, der spænder ben for dem i dagligdagen. Og den væsentligste handler om mangelfuld kommunikation. - Vi kan se, at den allerstørste forhindring, for at medarbejdere og ledelse kan løse deres arbejde til fulde, er uudnyttet viden. Det kan fx dreje sig om, at man ikke får videregivet vigtig viden til nye folk på byggepladsen, eller at man ikke er gode nok til at få koordineret, hvem der ved hvad, og hvem der gør hvad, siger Rasmus Skovgaard, chefkonsulent i Dansk Byggeri. En anden væsentlig udfordring er mangel på lagerplads. - Mange af virksomhederne har simpelthen ikke plads til at opbevare byggematerialer, og det kan besværliggøre arbejdet og resultere i lange transportveje og dermed spildtid, fortæller Rasmus Skovgaard. Når det kommer til mulige forbedringer, er det særligt arbejdet med at øge og forbedre informationen, som BEDRE BUND- LINJE Bedre Bundlinje er et samarbejde mellem Dansk Byggeri og 3F. Formålet er at hjælpe medlemsvirksomhederne med at skabe bedre samarbejde, øget produktivitet og bedre bundlinje 2 Projektet kører på tredje år og er i sin sidste fase frem til medio Læs mere om projektet og om muligheden for et gratis* dagsforløb på bedrebundlinje.dk *Dagsforløb er gratis for medlemmer af Dansk Byggeri. størstedelen har identificeret som et indsatsområde. En lidt mindre andel peger på at finde løsninger, der forbedrer pladsmulighederne, og en tilsvarende andel vil arbejde med at forbedre det forudgående arbejde. Opfølgning sikrer fremdrift Efter en virksomhed har været igennem et dagsforløb, er det nødvendigt at arbejde videre med metoden for at fortsætte udviklingen og arbejdet med forbedringerne. Derfor kommer Bedre Bundlinje-konsulenterne igen på besøg til et opfølgningsmøde for at sikre, at der er styr på, hvem der gør hvad, og hvad der skal sættes i gang. - Vi ved, det er svært at indføre nye rutiner i en travl hverdag, hvor der er fokus på kunder og projekter. Men vi kan konstatere, at opfølgningsmøderne er med til at fastholde de involverede i den positive udvikling, slutter Almut Kaiser

27 FORHINDRINGER OG INDSATSOMRÅDER Her ses de oplevede forhindringer og ønskede forbedringer fra virksomhederne, der har deltaget i Bedre Bundlinje 3.0 HVOR KAN VI SÆTTE IND? HVAD FORHINDRER OS I AT GØRE DET BEDRE? Forudgående arbejde Information Mandskab Plads Materialer Materiel Ydre forhold Overproduktion Transport Ventetid Overforædling Lager Fejl og mangler Bevægelser Uudnyttet viden Deltagerne i Bedre Bundlinje 3.0 dokumenterer de områder på byggepladsen, der kan forbedres 27

28 Krak er en god start for at få flere købeklare kunder. Fra 599 kr/md Desktop og mobil Flere og flere bruger Krak. Nu over 2 millioner om måneden. Hvis du gerne vil have flere kunder, skal du markedsføre dig der, hvor de er. Og stadig flere er på Krak, hvor især de mobile tjenester er i vækst. Det er på Krak, danskerne leder efter lokale virksomheder, og du kan annoncere både online, på mobilen og i vores navigations-app. Se mere på Lad mig høre nærmere

29 Jura Den nye persondataforordning Den 25. maj 2018 træder den nye persondataforordning i kraft, hvilket blandt andet betyder en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af de persondataretlige regler Af Mads Severin, mas@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy n overtrædelse af den nugældende persondatalov kan medføre en bøde, der typisk ligger i størrelsesordenen til kr. Med den nye persondataforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018, indføres imidlertid et helt nyt bøderegime, hvor virksomheder vil kunne blive pålagt bøder for overtrædelse af de persondataretlige pligter, på helt op til 20 mio. euro eller fire procent af den samlede globale koncernomsætning, hvis dette beløb er højere. Dansk Byggeris medlemmer vil som led i deres virke ofte have dispositionsretten over en række personoplysninger (fx navn, stilling, , telefonnummer og cpr-nummer) om registrerede (fx ansøgere og medarbejdere), som medlemsvirksomhederne på egne vegne behandler (indsamler, opbevarer og videregiver) enten elektronisk eller manuelt til brug for et register. Med andre ord vil Dansk Byggeris medlemmer som udgangspunkt være omfattet af den nye persondataforordning, herunder det nye bøderegime, og i den forbindelse vil den enkelte virksomhed have karakter af såkaldt "dataansvarlig". Persondataretlige pligter for medlemsvirksomheder Som "dataansvarlig" har din virksomhed en række pligter efter persondataforordningen. Disse pligter er bl.a. følgende: 2 Pligten til at sikre, at der foreligger det nødvendige retlige grundlag for behandlingen (behandlingsgrundlag), og at indsamling af personoplysninger sker til udtrykkeligt angivne og legi- Mads Severin er advokat i Dansk Byggeri SPØRGSMÅL 2 Har du spørgsmål til den nye persondataforordning, er du velkommen til at kontakte Dansk Byggeris juridiske afdeling eller Dansk Byggeris arbejdsgiversekretariat på telefon fra mandag til torsdag mellem 8 16 og fredag fra Flere oplysninger om den nye persondataforordning kan desuden findes på Dansk Byggeris hjemmeside time formål 2 Pligten til sikre, at den registreredes rettigheder (fx oplysnings- og indsigtsretten) overholdes 2 Pligten til at have den nødvendige sikkerhed (både fysisk, it-teknisk og organisatorisk) 2 Pligten til at indgå databehandleraftaler, såfremt den dataansvarlige anvender databehandlere (fx et lønbureau), dvs. virksomheder, der behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne 2 Pligten til ikke at opbevare personoplysninger i længere tid end nødvendigt (slettepligt) 2 Pligten til at underrette Datatilsynet om sikkerhedsbrud inden for 72 timer 2 Pligten til at udarbejde en skriftlig fortegnelse over behandlingsaktiviteter. Hvad kan man som medlemsvirksomhed gøre? For at sikre, at persondataforordningens krav efterleves, kan den enkelte virksomhed med fordel starte med at foretage en kortlægning af virksomhedens data, datastrømme og sikkerhedsforanstaltning, idet denne indledende øvelse vil gøre det lettere, når virksomheden efterfølgende skal vurdere, om persondataforordningens krav (allerede) efterleves og hvis ikke, hvilke tiltag der er nødvendige at foretage. Til at komme i gang med at lave en kortlægning og efterfølgende compliance-vurdering kan der hentes inspiration i "Erhvervsstyrelsens Privacy- Kompas" ( 2 29

30 Tid+KS Materielstyring af udstyr Kørsel, vare.. Gratis: App Foto & GPS Nyt: Uniconta økonomi EasyTime siden år 2000 Tjen på dit medlemskab Brug Dansk Byggeris indkøbsordninger. Her er et udvalg Brændstof og tilbehør til biler 2 ABAX 2 SOS Dansk Autohjælp 2 Circle K/Ingo/1-2-3, Q8/ f24 og Shell 2 Sydbank Leasing Forsikringer og pension 2 Byggeriets forsikringsservice a/s 2 Byggefagenes Fælles Garantiselskab s.m.b.a. 2 Pension for Selvstændige Færgeoverfart 2 Fjordline 2 Stena Line Hotelovernatning 2 Best Western Inkasso og kreditvurdering 2 Dansk Kreditorservice 2 Rykkerportalen, Advokaternes Inkasso service It-løsninger 2 Danaweb 2 EG BYG og Installation 2 Maguro 2 Minuba 2 Go2net Kontor/regnskab 2 DFO regnskab 2 Easy Time 2 Pronto Callcenter 2 Scan Office 2 Bluegarden løn 2 Proløn 2 Danløn Kvalitetskontrol 2 Byggeriets Kvalitetskontrol Markedsføring og print 2 Krak/Eniro Materiel og udstyr 2 Förch 2 Guard Systems 2 Siemens Telefoni og internet 2 TDC 2 TDC Mobil Udbudsovervågning 2 UdbudsVagten Dansk Byggeris indkøbsaftaler giver kontante rabatter til medlemmet og et markedsføringsbidrag til Dansk Byggeri, som er formidlere af ordningen Bliv set af dine kunder. Køb en Annonce i Byggeriet Dorthe Frieboe Olsen dfo@dforegnskab.dk Kontakt Annette Beyerholm på mobil eller på beyerholmbyggeriet@gmail.com og få prisen på din annonce Er bunkerne begyndt at gro? Ring til DFO! Brug for mere fritid? (Få hjælp til kalkulation) Byggeriets Beregnerservice ApS udfører beregningsopgaver på murer- og tømrerentrepriser til konkurrencedygtige priser. På individuelle grundlag, som aftales med dig Beregning udføres på Visual Kalkulation Leveres på mail som pdf-filer Byggepladstrapper i flere etager Charlotte Boye MURER-BEREGNER Tlf Michael Poulsen TØMRER-BEREGNER Tlf Jesper H. Hansen TØMRER-BEREGNER Tlf Hugo Møller TØMRER-BEREGNER Tlf W O O D S T E P Ring på Mørupvej 8 // 7400 Herning // info@bbas.dk // AR W O O D S T E PAR Find nærmeste afdeling på Jylland, Fyn el. Sjælland

31 navne kalender Det Byggede Danmark Dansk Arkitektur Center i Strandgade 27B, 1401 København K Lys i Mørke Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Tim Noble & Sue Webster, Thorbjørn Lausten, Søren Jensen og Martin Erik Andersen ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj Dome of Visions 3.0 Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus Ø, 8000 Aarhus C. / Markedsføringsret for entreprenører og andre udførende Jylland MINDEORD af Niels Nielsen, branchedirektør Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om tidligere formand for Danske Anlægsentreprenører Knud Erik Kastrups død. Han var en dygtig entreprenør, som øste gavmildt af sin store viden om entreprenørarbejde og også en dygtig forretningsmand som havde overskud til at gøre en kæmpeindsats for hele anlægsbranchen. Knud Erik Kastrup spillede en central rolle som en af initiativtagerne til etableringen af Danske Anlægsentreprenører, som han blev den første formand for. Med sin dygtighed fik han skabt respekt om anlægsbranchen og Danske Anlægsentreprenørers synspunkter. Han gav plads, forstod rollen som formand, og så var han et dejligt menneske at være sammen med. Knud Erik Kastrup satte sit varige præg på anlægsbranchen. Det vil vi fra Dansk Byggeris Vejbygningssektion og Danske Anlægsentreprenører være ham evigt taknemmelige for. Vores tanker går til Knuds familie. Æret være Knud Erik Kastrups minde Markedsføringsret for entreprenører og andre udførende Sjælland 26.9 Generalforsamling Danske Anlægsentreprenører og Anlægsdagen Generalforsamling Region Bornholm 6.10 Generalforsamling Region Sydjylland Generalforsamling Region Lolland-Falster Generalforsamling Region Østjylland 3.11 Generalforsamling Region Midt- og Vestjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland 9.11 Generalforsamling Region Fyn, Region Nordsjælland og Region Hovedstaden MINDEORD af Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, og Niels Nielsen, branchedirektør Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om Niels Arkils død. Han overtog i 1974, som adm. direktør, ansvaret for familievirksomheden Ove Arkil A/S, som hans far havde startet i Haderslev i Med sin dygtighed udviklede Niels Arkil virksomheden, der i dag er Danmarks fjerdestørste entreprenørvirksomhed med aktiviteter i såvel Danmark som i udlandet. Niels Arkil havde mange tillidsposter, og han var fra 1993 til 1999 formand for Danske Entreprenører og sad fra 1998 til 2002 i præsidiet for de europæiske entreprenørers organisation, FIEC. Sønnerne Jesper Arkil og Jens Skøtt-Arkil er, med Jesper som administrerende direktør, helt centrale i ledelsen af Arkil A/S efter et generationsskifte, der giver indtrykket af, at også denne i mange tilfælde svære øvelse er lykkedes rigtig godt. Vores tanker går til Niels Arkils familie. Æret være Niels Arkils minde. FØDSELSDAG 65 år Chefkonsulent Søren Lange Nielsen fylder 65 år den 28. juli 60 år 40 år Chefkonsulent Poul Erik Hjorth fylder 65 år den 31. august Formand Claus Bering fylder 60 år den 28. juli Køkkenassistent Wayan Sri W. Holm fyldte 40 år den 9. maj Pressekonsulent Anette Sørensen fylder 40 år den 24. august DEN NYE BESTYRELSE Mod højre: Direktør Jacob S. Knudsen, Mogens Knudsen A/S, vice adm. direktør Lars M. Carlsen, Per Aarsleff A/S, ejer og daglig leder Morten Knudsen, MP Construction A/S, Senior Vice President Palle Bjerre Rasmussen, NCC Building Danmark, senior Vice President Mads Storgaard Mehlsen, Inwido AB, tømrermester Michael Ancher, E. Anker & Søn A/S, direktør Jette Rohde, Sten & Grus Prøvestenen, murermester Christian Dahl Pedersen, Murermester J. Ole Pedersen A/S, direktør Søren Rasmussen, Bo Michelsen A/S, adm. direktør Stine Egsgaard, J. Jensen Holding A/S, adm. direktør Claus Bering fra CRH Concrete A/S og adm. direktør Michael R. Lund, Lund & Staun A/S 31

32 produktnyt PROFESSIONEL KALKULATIONSSOFTWARE FRA SIGMA Med det digitale kalkulationsprogram Signa kan du indtaste alle oplysninger ét sted. Det giver overblik og hjælper med at blive skarpere til at ramme den reelle kostpris på dine projekter. Sigma har udviklet et program, der hjælper virksomheder med at beregne tilbud. I programmet kan man indtaste alle oplysninger samme sted, og når man ændrer noget ét sted, bliver det ændret alle steder dermed kan man være sikker på, at ændringen sker automatisk, så man ikke selv skal tjekke, at priser er opdateret samtlige steder, hvor de er tastet ind. Med Sigma får man beregnet en kostpris, som ofte er tættere på resultatet, end hvis man selv skal regne sig frem til den. Dermed bliver det også nemmere at fastsætte dækningsbidrag og undgå tabsgivende projekter. Og så tager det kortere tid at bruge Sigma, fordi oplysningerne skal indtastes én gang, hvor de tidligere skulle indtastes mange gange i fx Excel eller sågar skrives på papir. NYE PACI-ENHEDER TIL UDENDØRS BRUG Panasonic lancerer en ny generation af PACi-enheder, der giver et effektivt opvarmnings- og kølesystem, som er nemt at installere og bruge i fx kontor- og detailmiljøer. De nye enheder fra Panasonic er kompakte og lette, så de er nemme at installere, og den nye Panasonic-kompressor i dem mindsker energiforbruget. Enhederne har 40 meter lange rør, som giver fleksibilitet sådan, at udendørsenhederne kan placeres længere væk fra indendørsenheden, hvis det er nødvendigt. Få mere information hos: 2 Landechef Tomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling Danmark, eller tomas.baerholm@eu.panasonic.com 2 Produktchef Sofia Törnlöf, Panasonic Heating & Cooling Norden, eller sofia.tornlof@eu.panasonic.com SKYBRUGSSIKRING TIL STØRRE BYGNINGER NYE 18 V-BOREHAMRE TIL PROFESSIONELLE Bosch udvider sit borehammersortiment med to maskiner, der begge har en slagenergi på 2,6 J. Dermed er de 50 procent mere slagkraftige end den hidtil mest effektive 18 V-borehammer De to maskiner, GBH 18V-26 Professional og GBH 18V-26 F Professional, er udstyret med KickBack Control. Det er en integreret sensor, som sørger for at slå motoren fra hurtigt, hvis der fx opstår en pludselig rotation af borehammeren omkring boreaksen. Maskinerne er udstyret med en EC-motor, der er vedligeholdelsesfri og har en høj virkningsgrad. Den ene model har en fast patron, mens den anden (F) har skiftepatron, hvor der også følger en selvspændende borepatron til rundskaftbor med. Med en bypass-pumpebrønd sikrer du dig mod vand i kælderen og tilbageløb fra kloaknettet. Til daglig fungerer løsningen som gravitation, mens pumpebrønden aktiveres ved skybrud. COWI og Grundfos har udviklet en bypass-pumpebrønd, som gør det nemmere at skybrudssikre, hvor der i forvejen er pladsmangel fx i byerne. Pumpebrønden fungerer sådan, at vandet til daglig løber via gravitation til kommunens kloaksystem. Men hvis vandstanden stiger til mere end det dimensionerede, falder vandet ned i pumpebrønden via et overløb. Herefter lukker en ventil for tilbageløb fra kloaksystemet ved en vis højde, og den ene af brøndens to Grundfos SL1-pumper sørger for at presse vandet ud i det offentlige kloaksystem. Der er altid en pumpe i reserve i brønden, og der er et særligt program, der jævnligt tester, at brønden virker, som den skal. Brønden er lavet af PE-materiale og dimensioneres efter forholdene i det enkelte tilfælde. Vil du vide mere, så kontakt salgsingeniør Klaus Gerhard Hansen, Spildevand Forsyning Grundfos, eller kghansen@grundfos.com 32

33 indkøbsnyt Nemt, billigt og sikkert lønsystem Hvis du gerne vil være sikker på, at du udnytter de funktioner, du skal bruge, kan du tilmelde dig et dagskursus, hvor du får alle funktioner gennemgået. Og så kan du altid hente hjælp i Danløns online support, hvis du møder udfordringer. Arbejd effektivt med Danløns app Foto Anders Bach. Lav løn online med Danløn det gør cirka andre danske virksomheder. Du kan regne med, at alt det basale er på plads. I Danløn kan du: 2 Afregne løn og sende lønsedler til e-boks, og Danløns app 2 Indberette til eindkomst og FerieKonto samt overføre betalinger til SKAT og pensionskasser 2 Lave løn helt frem til kl. 10 bankdagen før udbetalingen 2 Lade medarbejderne registrere timer og kørsel direkte i Danløns app 2 Få hurtig hjælp i Danløns online support 2 Automatisk indberetning af lønsummer til Dansk Byggeri Brugervenligt lønsystem Det er en vigtig opgave at sørge for korrekt løn til medarbejderne. Med Danløn er du godt hjulpet - lønsystemet er nemt og brugervenligt, så derfor behøver du ikke særlige kompetencer inden for it eller løn for at komme i gang. Danløn sørger for, at alt det formelle vedrørende udbetaling af løn er overholdt. Det betyder, at du nemt kan lave statistik-indberetninger og indberetninger til Dansk Byggeri. Lad medarbejderne bruge Danløns app. Så kan de selv registrere timer, uploade bilag og rette personlige oplysninger om bank og adresse. Så slipper du eller din lønadministrator for at gøre det. Det eneste, det kræver, er et mobilnummer og en adresse på medarbejderen. Hent app en og se, hvad den kan gøre for dig. Gennemsigtig og simpel prisstruktur Det koster kun 20 kr. pr. lønseddel at bruge Danløns lønsystem. Ingen skjulte omkostninger eller bindinger. Desuden taler Danløn sammen med de mest populære regnskabsprogrammer

34 indkøbsnyt Ny aftale om rykkerservice på forfaldne fakturaer og inkassoservice SKÆRPET KONKURRENCE PÅ BRÆNDSTOF GIVER HØJERE RABATTER Markedet for brændstof - både diesel og benzin er præget af hård konkurrence og forandring i øjeblikket. Circle K har med købet af de fleste Shellstationer ændret markant på Danmarkskortet for tankstationer. Derfor er satserne på rabat på Dansk Byggeris rabatordninger endnu engang hævet. De nye rabatsatser kan du se under de respektive rabataftaler på hjemmesiden eller ved at scanne QR-koden herunder. Det kræver login, så det er kun medlemmer af Dansk Byggeri, der kan se satserne. Husk også, at der i ordningerne er rabat på bilvask og for Q8 og Circle K også på kør-videre-produkter som fx sprinklervæske, olie og bilplejeprodukter.. Dansk Byggeri har nu en samarbejdsaftale med Rykkerportalen og Advokaternes Inkasso Service, hvor de to firmaer arbejder sammen og supplerer hinanden. Først Rykkerportalen, der sørger for at gennemføre rykkerproceduren formog tidsmæssigt korrekt og dernæst, hvis betalingen udebliver, og man ønsker at gennemføre inkasso på fordringen, så Advokaternes Inkasso Service Aftalen giver mulighed for at få automatiseret rykkerproceduren på forfaldne fakturaer, idet Rykkerportalen kan samarbejde it-mæssigt med virksomhedens bogføringssystem, således at Rykkerportalen selv kan se, hvilke fakturaer der har forfald og er overskredet og dermed skal rykkes. Når virksomheden har ajourført bank og bogføring, kan Rykkerportalen endvidere følge op med rykker nummer to og tre, hvis fakturaen stadig ikke bliver betalt. Hvis betaling stadig udebliver, og man ønsker at fortsætte med retlig inkasso, så tilbyder samarbejdet mellem de to virksomheder, at man automatisk kan gå videre med retlig inkasso hos Advokaternes Inkasso Service. Rykkerservice Advokaternes Inkasso Service samarbejder med Rykkerportalen. Sammen kan de to virksomheder tilbyde både rykker- og inkassoservice. Du kan læse mere om Rykkerportalen på Inkassoservice Læs mere om samarbejdet mellem Dansk Byggeri og Advokaternes Inkasso Service under menuen "Partnere" på Her kan du også få et overblik over, hvilke økonomisystemer og andre services Rykkerportalen og Advokaternes Inkasso Service integrerer med. Benytter du et af disse systemer, kan du automatisere inkassoprocessen og i stedet bruge din tid på din forretning. Sådan gør du Har du spørgsmål til inkasso, er du velkommen til at kontakte Torben Stohn, inkassochef hos Advokaternes Inkasso Service, på telefon eller info@inkassoadvokat.dk. Send et inkassovarsel til skyldner, inden du sender dit krav til inkasso Du kan hente et rykkerbrev med inkassovarsel på rykker-medinkassovarsel 2 Dansk Byggeris rabataftaler på brændstof - og alle de øvrige rabataftaler - kan ses på rabat Dansk Byggeris indkøbsaftaler giver dels rabat til det enkelte medlem, dels et markedsføringsbidrag til Dansk Byggeri, som informerer medlemmerne om ordningen 34

35 Ny karriere og mere i løn? Start dit eget vikarbureau i samarbejde med JobTeam A/S og bliv leverandør af vikarer og medarbejdere til byggebranchen. Byg din egen forretning Vink farvel til små lønstigninger og sige goddag til en indtjening uden loft! (og det koster ikke noget at komme i gang). Din erfaring er vigtig Du bidrager med erfaring, faglig kompetence og uddannelse fra byggebranchen, vi bidrager med uddannelse, erfaring og know how fra mere end 20 år i vikar- og rekrutteringsbranchen. Sammen skaber vi en ny karriere til dig med et succesfuldt vikarbureau. Indtjening Vores Interne statistikker viser, at de håndværkere vi har hjulpet igang med eget vikarbureau, har gode, sunde forretninger med plads til en god direktørløn. For at komme i betragtning skal du have: En faglig uddannelse fra byggebranchen Den nødvendige vilje og et godt drive Evnen til at arbejde ihærdigt og vedholdende NYHED! Hjælp os med at finde fran chisetagere og tjen kr i findeløn (du kan også anbefale dig selv og selv tjene de kr.). Læs mere på jobteam.dk/findeløn Kontakt Ring til Inge Brinch-Nielsen på tlf og hør mere om, hvordan du starter dit eget vikarbureau sammen med JobTeam. JobTeam, Kongensgade 104, 1., 6700 Esbjerg facebook.com/jobteamas Nordbau 2017 Nordeuropas største byggemesse 13. til 17. september udstillere besøgende kvm ude med maskiner og materiel kvm inde med byggematerialer - kun 1 time syd for grænsen, eller 3½ time fra København Holstenhallen Neumünster GmbH Messeleitung NordBau Justus-von-Liebig-Straße Neumünster Mail og få en gæstepakke med adgangskort og billet til Treffpunkt Dänemark hvor der er lidt til ganen Skriv til jkh@nordbau.dk med antal og firma

36 Lej hos de bedste i branchen DRIFTSIKKERT MATERIEL Find en certificeret udlejer på