N O TAT. Finanslov for 2010

Transkript

1 N O TAT Finanslov for 2010 Regeringen og Dansk Folkeparti har den 11. november indgået en samlet aftale om finansloven for Der blev forinden indgået en række delforlig, hvor flere partier står bag de enkelte elementer. Finanslovsaftalen for 2010 indeholder en række elementer med betydning for kommunerne. Nedenstående beskrives og kommenteres de væsentligste initiativer med betydning for kommunerne. Lånepuljer til kommunale anlægsinvesteringer Regeringen og Dansk Folkeparti er med finanslovsaftalen for 2010 blevet enige om at afsætte to lånepuljer på i alt 3 mia. kr. i 2010 til kommunale anlægsinvesteringer. Heraf målrettes de 2 mia. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne og 1 mia. kr. til øvrige områder, herunder investeringer i veje. Den 30. november 2009 Jnr Ø40 Sagsid Ref MHL mhl@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Baggrunden for lånepuljerne er, at investeringsniveauet i de kommunale budgetter ligger i størrelsesordenen 17 mia. kr., hvilket er betydeligt under de 20 mia. kr., der blev skabt finansiering til i økonomiaftalen for KL har i en pressemeddelelse den 12. november udtrykt tilfredshed med de forbedrede lånemuligheder, som finansloven skaber. KL diskuterede det budgetterede investeringsniveau med regeringen på et politisk møde den 2. november. Her redegjorde KL for, at bl.a. svigtende indtægter fra salg af jord har medført finansieringsmæssige begrænsninger i forhold til at realisere det anlægsniveau, der blev forudsat i aftalen. KL gennemførte efterfølgende en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne angående mulighederne for at øge anlægsniveauet, såfremt regeringen skaber de finansieringsmæssige muligheder herfor. KL kunne på den baggrund orientere regeringen om, at langt hovedparten af kommunerne ligger inde med grydeklare anlægsprojekter,

2 der kan realiseres ved forbedrede lånemuligheder. Regeringen imødekommer med finan s- lovsaftalen dette behov. Loft over prisen på udbragt mad til ældre Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at indføre et prisloft på 45 kr. pr. dag for en hovedret pr. 1. juli Loftet gælder for ældre i eget hjem, som er visiteret til madservice. Med finansloven for 2009 blev der indført et prisloft på kr. pr. måned for ældres betaling for madservice i plejebolig og plejehjem. Regeringen har afsat 25 mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i 2011 til forslaget. Forslaget er et indgreb i det kommunale selvstyre, hvor det er op til de lokalt valgte politikere at fastsætte skat/serviceforholdet i den enkelte kommune herunder forholdet mellem finansiering via skat eller egenbetaling. Forslaget vil tilgodese alle borgere uanset deres indtægts- og formueforhold, ligesom det ikke tager højde for, om borgerne bor dyrt eller billigt. Forslaget går dermed imod KL s strategi om at fokusere indsatsen på den svageste gruppe af ældre. KL har endnu ikke vurderet de økonomiske konsekvenser af forslaget og kan dermed ikke vurdere, om de 50 mio. kr. årligt er dækkende. Forslaget vil endvidere bidrage til det demografiske udgiftspres på ældreområdet i de kommende år. Løft af servicen til ældre i kommunerne Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 300 mio. kr. ekstra i 2010 og frem til bedre ældrepleje i kommunerne. Midlerne er et tillæg til de beløb, der tidligere er afsat til ældreområdet. Kommunerne får pengene i bloktilskuddet for 2010, men efter en særlig demografisk nøgle baseret på antallet af ældre i kommunen. Denne nøgle anvendes i forvejen til fordelingen af to eksisterende ældrepulje, som er blevet fordelt siden KL er enig i, at der er behov for flere midler til ældreområdet for at kompensere for de demografiske udfordringer, der er på området samt øgede antal af borgere med kroniske sygdomme fx livsstilssygdomme og demens. De ældre kan derfor ikke forvente en generelt højere service, men kommunerne vil få et bedre grundlag til at opretholde det eksisterende serviceniveau. Aftale om afbureaukratisering Med udgangspunkt i regeringens udspil Mere tid til velfærd har regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om afbureaukratisering. Aftalen betyder, at stort set alle forenklingsforslagene i regeringens udspil gennemføres. I forhold til det oprindelige udspil er der enkelte juste- 2

3 ringer ift. tilsyn, forebyggende hjemmebesøg og ældreråd på ældreområdet. Desuden skal forenklingsforslagene på folkeskoleområdet forhandles med forligspartierne på folkeskoleområdet, inden de kan gennemføres. Herudover er der en række forslag på særligt ældreområdet, der skal drøftes med satspuljepartierne. Endelig kan nævnes, at en række af forslagene indgår i Barnets Reform. Det fremgår af finanslovsaftalen, at forenklingerne af de statslige regler vil frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 233 mio. kr. i 2010 og 455 mio. kr. årligt fra 2011 eksklusiv forenklingsforslagene på folkeskoleområdet og i Barnets Reform. De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne og kan omprioriteres til borgernær service, jf. den gensidighedsaftale om frig ø- relse af ressourcer til borgernær service som blev indgået i forbindelse med økonomiaftalen for Endelig fremgår det af aftalen, at partierne i 2011 vil gøre status over kommunernes indsats for at forenkle egne regler, proceskrav mv. KL er positiv overfor aftalen om afbureaukratisering. Med aftalen vil der blive gennemført en række væsentlige forenklinger af statslige regler. Størstedelen af forenklingsforslagene er kommet fra KL og kommunerne. Det skal understreges, at KL endnu ikke har været inddraget i og set grundlaget for de økonomiske estimater, der er knyttet til forenklingsforslagene. KL har derfor ikke på nuværende tidspunkt kunnet vurdere de økonomiske estimater. Udmøntning af satspulje Styrket indsats mod ungdomskriminalitet Forslaget vedrører opfølgning på regeringens udspil om ungdomskriminalitet Mere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer bl.a. en række ændringer af servicelovens regler om særlig støtte til unge. Forslaget skal ses i samme n- hæng med betænkning nr. 1508/2009 fra Ungdomskommissionen. Der afsættes 486 mio. kr. hertil i perioden 2010 til Lovforslagets hovedformål er, at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet. KL og kommunerne vil gerne være med til at løfte den kommunale del af den kriminalitetsfor e- byggende opgave. KL støtter mange af Ungdomskommissionens forslag. KL har tidligere i forbindelse med Ungdomskommissionens anbefalinger fremhævet følgende: at kommunerne ikke skal betale for de unge, der sidder i fængsel. at der ikke bør indføres statslig overvågning og kontrol af kommunernes indsats via Ankestyrelsen. 3

4 at KL ikke ønsker at forholde sig til hverken sænkning af den kriminelle lavalder eller strafudmåling. Barnets Reform Forslaget vedrører en række ændringer af reglerne om særlig støtte til udsa t- te børn og unge. Den politiske aftale om Barnets Reform indeholder tre indsatsområder: 1. Nærhed og omsorg, 2. Styrkelse af børns rettigheder og den tidlige indsats og 3. Kvalitet i indsatsen. Alle tre indsatsområder indeholder en lang række forslag. Lovforslaget følger op på et gennemført udredningsarbejde. Der afsættes 928 mio. kr. til Barnets Reform i perioden 2010 til KL er generelt positiv over for den politiske aftale om Barnets Reform. KL har dog tidligere i forbindelse med regeringens udspil om Barnets Reform fremhævet følgende: At plejefamilier ikke bør ansættes på almindelige ansættelsesvilkår. Plejefamilier anses som udgangspunkt som selvstændige og ikke ansatte. At en yderligere udvidelse af Ankestyrelsens egen driftsbeføjelse vil indskrænke kommunernes handle- og råderum. At der ikke bør afbureaukratiseres ét sted for så at sætte ind med nye proceskrav et andet sted fx aftalens forslag om minimum to samtaler årligt med barnet på anbringelsesstedet samt mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på anbringelse s- stederne. Let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud Regeringen og satspuljepartierne har afsat i alt 70 mio. kr. i en ansøgningspulje frem til 2013 ansættelse af personale til styrkelse af den akutte indsats i psykiatrien. Midlerne skal anvendes til at skabe bedre adgang til psykiatriske behandlingstilbud ved at styrke den akutte indsats i psykiatrien, fx via en udvidelse af åbningstider, oprettelse af psykiatrisk hotline for bl.a. unge mv. Midlerne tilføres regionerne på baggrund af ansøgninger. En bedre adgang til akutte psykiatriske tilbud vurderes at være til gavn for kommune r- ne, fordi det vil aflaste presset på de kommunale tilbud, og dermed måske mindske den opgaveglidning, der opleves meget markant på det psykiatriske område, hvor snitfladerne mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien ikke er særlig klare. Det er vigtigt,, at der er let adgang til de akutte tilbud, hvorfor en prioritering heraf må antages at være positiv. En hotline særligt målrettet de unge kan også være med til at styrke indsatsen overfor debuterende unge. Flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien samt tvungen opfølgning Der afsættes i alt 255 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 45 mio. kr. i 2010, 65 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013 og fremefter til oprettelse af flere opsøgende og udgående teams for psykiatriske patienter inkl. finansiering af forsøgsordningen om tvungen opfølgning efter 4

5 udskrivning, herunder evaluering af ordningen. Pengene gives til regione r- ne. Det er KL s opfattelse, at der er behov for at styrke den behandlingspsykiatriske indsats i lokalt regi. Det er imidlertid vigtigt at have fokus på, om de opsøgende teams har overlap til den socialpsykiatriske indsats, og at de opsøgende teams koordinerer deres indsats med den socialpsykiatriske indsats. Arbejdet i de opsøgende psykoseteams for unge ru m- mer fx en uddannelses- og beskæftigelsesdimension. Endelig er det værd at bemærke, at når den ambulante indsats styrkes, så kan det medføre, at flere borgere behandles i eget hjem. Den ekstra opgave, det medfører for kommunerne, kan det ikke ud af satspuljeaftalen udledes, at regeringen og satspuljeparterne tager højde for. KL vil nøje følge forsøgsordningen om tvungen opfølgning og de konsekvenser, det måtte have for betingelserne for at arbejde med borgeren i eget hjem, at det bliver muligt for behandlingspsykiatrien at benytte tvang udenfor psykiatrisk sygehus. Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Der afsættes 95 mio. kr. over fire år til en opsøgende tværfaglig indsats i fx områder med stor koncentration af mindre ressourcestærke grupper. De pågældende tilbud kan bl.a. være målrettet sund kost, fysisk aktivitet eller rygning. Midlerne skal udmøntes til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen. Det er positivt, at der afsættes midler til kommunale indsatser med henblik på at mindske den sociale ulighed på sundhedsområdet. Men det er problematisk at midlerne gives tidsbegrænset til enkeltkommuneprojekter. Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller sundhedsrisici Der afsættes 46 mio. kr. over fire år til en tværfaglig sundhedsfremmeindsats over for børn i sårbare familier. Sundhedsplejersker og kommunelæger skal i samarbejde med det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer mv. gøre en særlig indsats overfor børn i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici og støtte børnenes forældre i at opnå en sundere livsstil. Midlerne skal udmøntes til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter. Det er positivt at der afsættes midler til kommunale indsatser med henblik på at mindske den sociale ulighed på sundhedsområdet. Men det er problematisk at midlerne gives tidsbegrænset til enkeltkommuneprojekter. Forøgelse af puljen til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Der blev i sidste års satspuljeaftale afsat i alt 72,1 mio. kr. i årene til at iværksætte en række sundhedsinitiativer over for socialt udsatte. I dette 5

6 års satspuljeaftale forøges puljen med i alt 58,3 mio. kr. i årene Ansøgningskriterierne udvides til at omfatte forsøg med medicinsk rygestop for udsatte grupper og afprøvning af diætistvejledning og motionsvejledning for udsatte grupper. KL er af den opfattelse, at der er behov for en udbygning af sundhedstilbud til de udsatte grupper. Men det er også KL s opfattelse, at en lang række af disse sundhedstilbud skal leveres af det ordinære sundhedssystem. Der er derfor behov for stør-re fokus på at få det ordinære sundhedssystem, til at etablere sundhedstilbud, som de udsatte grupper kan drage nytte af. Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Forslaget indebærer, at borgere med funktionsnedsættelse får frit valg af hjælpemidler og boligindretning. Konkret kan borgeren mod merbetaling fx vælge et dyrere hjælpemiddel, der ligesom kommunens foreslåede hjælpemiddel efterlever borgerens behov. Forslaget forventes at træde i kraft den 1. juli Der afsættes midler til dækning af udgifter til information og rådgivning til borgeren, planlægning, administration mv. Der afsættes 6,3 mio. kr. i 2010, 10 mio. kr. i 2011, 10,5 mio. kr. i 2012 og 12 mio. kr. i Det er KL s vurdering, at forudsætningerne og betingelserne for indførelse af en sådan frit-valgs ordning bliver nødt til at fremgå eksplicit i lovgivningen. Sagen har ikke været DUT-drøftet mellem regeringen og KL, og det er derfor helt afgørende, at det afsatte beløb i Finansloven er i overensstemmelse med de faktiske merudgifter forbundet med indførelsen af frit valg. En række kommuner har således oplevet, at udgifterne til hør e- apparater er vokset markant i de seneste år, bl.a. som konsekvens af en lignende finansieringsmodel. Der er derfor en risiko for, at forslaget medfører merudgifter til selve hjælpemidlerne og boligindretningen, der går ud over det beløb som regeringen foreslår som kompensation. Ændringer af handle-/betalingskommunereglerne til bedre styring af socialområdet Forslaget harmoniserer reglerne på socialområdet, så visitationskompetencen fremadrettet ligger hos den kommune, der har finansieringsansvaret. I dag er ansvaret delt på voksenområdet, idet den oprindeligt anbringende kommune har betalingsansvaret, mens opholdskommunen har visitationskompetencen. Med forslaget vil betalingskommunen fremover fortsat have visitationskompetencen. Men kommunen vil kunne delegere denne kompetence til bopælskommunen, hvor det måtte være relevant. Omlægningen vil ikke ændre på borgerens retsstilling eller reglerne for det personrettede tilsyn. 6

7 Forslaget udmønter økonomiaftalen for I økonomiaftalen fremgår det, at regeringen forpligter sig på at fremsætte lovforslag, der ændrer reglerne for visitations- og betalingsansvar på voksenhandicapområdet med virkning fra Forslaget efterkommer således KL s ønske om, at regelsættet på området ændres med henblik på at styrke styringsmuligheden på området. Et ønske der i foråret 2010 blev fremsat af en lang række kommuner. KL har i et udvalgsarbejde medvirket til udformning af, hvordan modellen for regelændringen sammensættes. KL forventer dermed, at lovforslaget indeholder den i udvalgsarbejdet aftalte model. Overbygning til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er et tilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 blev der aftalt et løft af området på 150 mio. kr. årligt fra Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet relevante fagpersoner og interessenter, som frem til efteråret 2010 får til opgave at vurdere behovet for at etablere en overbygning til den særlige ungdomsuddannelse, herunder kortlægge blandt andet målgruppens omfang og omfanget af eksisterende tilbud til målgruppen samt afklare, hvordan uddannelsen i givet fald ville kunne tilrettelægges og finansieres mest hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at processen omkring den nævnte arbejdsgruppe får et mere heldigt forløb end processen omkring USB/STU. KL forventes derfor at deltage i arbejdsgruppen fra starten af og i et eventuelt forslag skal der være balance mellem opgaver og finansiering. Erfaringerne fra arbejdet med USB/STU, hvor KL ikke var med fra starten, var at forhandlingerne om finansieringen trak ud og blev meget komplicerede. Baggrunden for forslaget skønnes at være et ønske fra handicaporganisationerne. Flere årige i uddannelse og job Indsatsen for de unge mellem 15 og 17 år skal styrkes. Dette gøres blandt andet ved, at kommunerne får mulighed for at give tilbud til unge under 18 år, som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde. Det kan være tilbud om vejleding og opkvalificering, virksomhedspraktik, mentorstøtte eller hjælpemidler samt yde befordringsgodtgørelse. Indsatsen skal koordineres med UU, der fortsat har ansvaret for unge under 18 år. KL vil primært være opmærksom på, om den økonomiske ramme på 8 mio. kr. i 2010 og derefter 20 mio. kr. årligt er tilstrækkelige. Udgifterne er ikke omfattet af rådighedsbeløbet, hvilket KL må være tilfreds med. 7

8 Ny chance til unge En styrket indsats overfor de unge ledige mellem 18 og 30 år indeholder flere elementer. De væsentligste er tidlig aktivering af de unge samt initiativet Ny chance til unge årige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal have et aktivt tilbud efter en måneds ledighed frem for efter 3 måneder, som reglerne er i dag. Reelt oprettes der hermed en ny målgruppe for de unge under 30 år, så der fremover bliver 5 og ikke 4 som ellers var følgen af de nye ungeregler, der trådte i kraft 1. august. (oprindeligt var der 10 målgrupper, som blev reduceret til 4, og nu etablerer man altså en 5. målgruppe). Tilbuddet skal have en varighed på 6 måneder. Det fremgår ikke eksplicit, hvorvidt de 6 måneder skal være i sammenhæng. KL vil arbejde på, at kravet om varighed på 6 måneder ikke bliver formuleret så rigidt, at det i praksis bliver vanskeligt at opfylde kravet, jf. problemstillingen omkring de fo r- sikrede unge med uddannelse, der reelt kun kan få offentlige løntilskudsjob. Denne pr o- blemstilling vil KL i øvrigt forsøge at få løst, når LAB-loven nu skal åbnes som følge af ungeaftalen. Ny chance til unge indebærer, at der gives et særligt tilskud til kommuner, der får flere unge med mere end 12 måneders ledighed i virksomhedspraktik eller løntilskud. Der afsættes i alt 76 mio. kr. i årene Kommunerne får udbetalt et a conto beløb, som efterfølgende skal afregnes i forhold til, hvor mange flere unge der er kommet i virksomhedsrettet aktivitet. Der bliver opsat nationale måltal får både indsats og resultater. Modellen ligner til forveksling det tidligere Ny Chance til alle-initiativ. Principielt burde initiativet finansieres via bloktilskuddet, men inden for den givne ramme skal KL arbejde på, at ordningen bliver så let at administrere som muligt. Desuden skal KL have fokus på, at ordningen tilrettelægges, så dens stærkeste incitament bliver at få unge i uddannelse og job. Et virksomhedsrettet tilbud er ikke et mål i sig selv, selvom det i mange tilfælde er et vigtigt skridt på vejen. 8