Indholdsfortegnelse. Evaluering af driftsudvidelsen på Frederiksværkbanen. Movia

Transkript

1 Movia Evaluering af driftsudvidelsen på Frederiksværkbanen COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 2 2 Sammenfatning 2 3 Konklusion 4 4 Gennemførte forbedringer Lokalbaneplanen Den nuværende køreplan Kampagner og reklame 7 5 Samfundsmæssig udvikling 7 51 Kommunalreformen Befolkningsudvikling og alderssammensætning 8 53 Beskæftigede i Halsnæs og Hillerød kommuner Indregistrerede biler i Halsnæs og Hillerød kommuner 11 6 Passagerudviklingen Passagerudviklingen på lokalbanerne Variation af passagerer over året på Frederiksværkbanen Udviklingen på Frederiksværkbanen i kalenderåret Hurtigtog kontra normaltog Variation af påstigere over driftsdøgnet Påstigere på standsningsstederne Passagerudviklingen på buslinjerne i Nordsjælland Variation og udvikling af buspassagertal Passagerudvikling på busser i Nordsjælland Passagerudvikling på buslinjer i relation til Frederiksværkbanen 23 7 Kundetilfredshedsundersøgelse Generel tilfredshed på lokalbanerne Tilfredshed med den nye service på Frederiksværkbanen Kundernes anvendelse af transportmiddel til og fra toget 27 8 Regularitet på Frederiksværkbanen og S-toget Rettidighed Pålidelighed Kilder 32 Dokumentnr A Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt THMO KMM THMO

2 2 / 32 1 Baggrund og formål Frederiksværkbanen er blevet opgraderet til 100 km/t og fra køreplanskiftet januar 2009 er der indsat et ekstra tog på hverdage, således at der kører tre tog i dagtimerne i hver retning Det ekstra tog er et hurtigt tog, der kun standser ved de større stationer på strækningen Udover driftsudvidelsen er der foretaget modernisering af en række stationer Region Hovedstaden ønsker foretaget en evaluering af de gennemførte ændringer, herunder udviklingen i passagertallet på banen og busruter i banens influensområde, og en analyse af kundernes reaktion på de gennemførte ændringer Udviklingen i passagertallet sættes i relation til generelle samfundsmæssige forhold, som befolknings- og beskæftigelsesudvikling samt antal af indregistrerede personbiler Yderligere analyseres driftsforholdene på Frederiksværkbanen og på S-banen fra Hillerød Movia forventede, som følge af den nye køreplan, en fremgang i passagertallet fra 2008 til 2009 på 10 pct Evalueringen baseres på eksisterende data fra eksisterende dataindsamlingssystemer (Danmarks Statistik, automatiske tællinger i Lokalbanens tog og Movias busser, kundetilfredsheds- samt regularitetsmålinger) Dette notat indeholder resultaterne af evalueringen Evalueringen fokuserer på udviklingen fra 2007 til Sammenfatning Den kollektive trafikbetjening i Halsnæs og Hillerød kommuner er blevet bedre Fra 2007 til 2008 blev der på Frederiksværkbanen foretaget investeringer, dels til nyanlæg og nyt togmateriel, dels til driftsudvidelser De gennemførte forbedringer omfatter: Kortere rejsetid Nyt materiel Hurtigtog i dagtimerne mandag til fredag Bedre korrespondance Modernisering af en række standsningssteder En beskrivelse af forbedringerne fremgår af kapitel 3 I kapitel 4 er den samfundsmæssige udvikling beskrevet Passagerudviklingen for såvel lokalbanestrækningerne som busserne i Nordsjælland gennemgås i kapitel 5 Kapitel 6 og 7 indeholder en beskrivelse af kundernes tilfredshed med Lokalbanen med fokus på Frederiksværkbanen og driftsforholdene på Frederiksværkbanen såvel som S-togsstrækningen fra Hillerød

3 3 / 32 Passagertallet på Frederiksværkbanen er i perioden fra 2007 til 2008 steget fra til svarende til ca 13 pct og fra 2008 til 2009 steget fra til svarende til ca 16 pct Således, var passagertallet i 2009 knap 30 pct højere end i 2007 I 2006 udarbejdede HUR Trafik en lokalbaneplan, der lagde rammerne for, hvordan lokalbanerne i Hovedstadsområdet kunne bevare og udvikle det forretningsmæssige grundlag Analyserne i lokalbaneplanen forventer i hovedtræk, at forbedringer, der omfatter anlægsinvesteringer og driftsudvidelser fra 2006 til 2015, resulterer i stigninger i passagertallet på Frederiksværkbanen på 19 pct I forbindelse med forbedringerne frem mod 2015 og med udgangspunkt i passagertallet fra 2005, hvor passagertallet var 1,4 mio, er dette mål i dag halvvejs indfriet på Frederiksværkbanen Passagerudviklingen har altså med baggrund i passagertallet i 2007 haft et fald på knap i forhold til passagertallet i 2005, hvilket svarer til ca 16 pct Driftsudvidelserne på Frederiksværkbanen har betydet, at flere buslinjer omkring banestrækningen har haft fremgang i antallet af passagerer Dette ses især på de buslinjer, der fungerer som tilbringere til Frederiksværkbanen - her er fremgangen på 4 pct De regionale buslinjer, der kører på tværs af banestrækningen og som lokalt fungerer som tilbringertrafik har også haft en større fremgang - væksten har her været på 5 pct Det var forventet, at driftsudvidelserne på Frederiksværkbanen ville medfører en reduktion i passagertallet på de linjer, der kører parallelt med banestrækningen Overraskende har faldet på disse buslinjer kun været 2 pct I 2009 har Lokalbanen A/S foretaget en kundetilfredshedsundersøgelse i forbindelse med driftsudvidelserne på Frederiksværkbanen Af denne fremgår det, at 39 pct af væksten i passagertallet kan tilskrives de samlede driftsudvidelser på Frederiksværkbanen Heraf tilskrives de 19 pct indsættelse af det nye hurtigtog og 21 pct tre afg/time 5 pct af væksten bunder i den forbedrede korrespondance mellem tog og tog samt tog og bus De syv højfrekvente stationer på Frederiksværkbanen (stationer med 3 afg/time og hurtigtog) står for langt størsteparten af påstigere på de 16 standsningssteder På trods af dette vælger passagererne ikke nødvendigvis hurtigtoget og en kortere rejsetid Total set har normaltogene, der standser ved samtlige stationer/trinbrætter tre gange så mange passagerer som hurtigtoget, men det skal ses i lyset af, der kører dobbelt så mange normaltog som hurtigtog Udviklingen i befolkningstallet og især en ændret alderssammensætning i Halsnæs og Hillerød kommuner kunne være med til at forklare væksten i passagertallet på Frederiksværkbanen Udviklingstendenserne fra hovedstadsområdet de sidste 10 år, hvor den kollektiv trafik kun lige har været i stand til at fastholde passagertallet, tyder dog på det langt fra er sikkert

4 4 / 32 3 Konklusion Nye tog, højere frekvens og kortere rejsetid, forbedrede korrespondancer med andre kollektive transportmidler samt kvalitetsforbedrede standsningssteder er alle forhold, der i større eller mindre omfang påvirker kundernes samlede tilfredshed med Frederiksværkbanen positivt samt har stor indflydelse på folks valg af Frederiksværkbanen som transportmiddel Analyserne i denne rapport peger direkte på, at høj frekvens og kortere rejsetid har stor betydning for både kundetilfredsheden og for udviklingen i passagertallet Ifølge kundetilfredshedsundersøgelsen vægtes frekvens og kortere rejsetid lige højt, men ses der alene på påstigertallene på normal- og hurtigtogene vælger flere passagerer at rejse med normaltog i dagtimerne Tages der forbehold for, at normaltogene kører med halvtimesdrift i modsætning til hurtigtogenes timedrift, er passagertallet omtrent det samme på de to typer af tog Det betyder, at begge typer af togafgange har sin berettigelse og opfylder forskellige behov hos Frederiksværkbanens kunder Korrespondancerne mellem tog og bus og især mellem Frederiksværkbanen og S-tog er blevet forbedret i takt med indførelse af ny køreplan, nyt togmateriel samt højere strækningshastighed Eventuelle forsinkelser kan indhentes som følge af bedre tilpasning af køreplanen, hvor de nye togs accelerationsevne og højere maksimalhastighed kan udnyttes optimalt Af kundetilfredshedsundersøgelsen fremgår det, at knap 5 pct af væksten på Frederiksværkbanen skyldes de forbedrede korrespondancer De buslinjer der fungerer som tilbringere til Frederiksværkbanen har haft en udvikling på 4-5 pct fra 2008 til 2009, hvilket er 1,5 gange højere end øvrige buslinjer i Nordsjælland Det viser, at samspillet og korrespondancerne mellem de forskellige kollektive transportformer har en ikke ubetydelig indflydelse på folks valg af den kollektive transport Region Hovedstaden blev med forbedringerne og driftsudvidelserne på Frederiksværkbanen lovet en fremgang i passagertallet på 10 pct i perioden 2008 til 2009 Passagerfremgangen har i denne periode været på 16 pct, svarende til en stigning på passagerer 4 Gennemførte forbedringer Der er i perioden fra 2007 til 2008 investeret 50 mio kr på Frederiksværkbanens anlæg Derudover har der siden 11 januar 2009 været et hurtigtog på strækningen mellem Hillerød og Hundested De gennemførte forbedringer omtales i det følgende Højere strækningshastighed I forbindelse med ændret sporgeometri og opgradering af sikringsanlægget er strækningshastigheden øget fra 75 km/t til 100 km/t Der er foretaget sporjusteringer langs hele banen, men de væsentligste ændringer har været i kurverne Den overordnede sporgeometri er fastholdt, men overhøjder og overgangskurver er reguleret til den nye strækningshastighed I forbindelse med sporarbejdet er signalerne flyttet længere væk fra stationerne

5 5 / 32 Den ændrede strækningshastighed har betydet, at rejsetiden mellem Hundested og Hillerød er reduceret med ca 2-3 min i den almindelige køreplan (standsning alle steder), hvoraf den væsentligste reduktion er sket på strækningen mellem Frederiksværk og Hillerød Nyt materiel I 2006 blev der indsat nye togsæt på Frederiksværkbanen Coradia Lint 41-tog erstattede de tidligere Y- og IC2-tog Dette har medført, at komforten er øget væsentligt, idet ventilations og temperaturforholdene er forbedret samtidig med, at der er blevet bedre udsyn og overblik Derudover er passagerinformationen samt ind- og udstigningsforhold forbedret Hurtigtog Hurtigtoget mellem Frederiksværk og Hillerød blev indført i forbindelse med køreplanskiftet 11 januar 2009 Køreplanen er sammensat sådan, at hurtigtoget kun standser på syv ud af i alt 16 stationer: Hundested, Vibehus, Frederiksværk, Lille Kregme, Ølsted, Skævinge og Hillerød Hurtigtoget har betydet, at rejsetiden er reduceret fra hhv 49 og 51 min til hhv 38 og 39 min, afhængig af retningen, dvs en reduktion på hhv 11 og 12 min i forhold til den oprindelige køreplan Færre stop Enkelte standsningssteder havde før 2009 kun få daglige passagerer, hvilket betød, at Borupgård trinbræt i forbindelse med køreplanskiftet i januar 2009 blev nedlagt Nedlæggelsen af Borupgård trinbræt er en konsekvens af ønsket om øget hastighed og indførelse af hurtigtog Årsagen hertil er, at Frederiksværkbanen er enkeltsporet, og at tog i modsat retning kun kan krydse hinanden på enkelte krydsningsstationer Bedre korrespondance Korrespondancen mellem tog og buslinjer i Frederiksværkbanens opland er, især i Halsnæs Kommune, blevet bedre som følge af tilpasning af busdriften Derudover er korrespondancen imellem Frederiksværkbanen og S-toget på Hillerød station styrket vha ny køreplan, nyt togmateriel, højere strækningshastighed og indsættelsen af hurtigtog Køreplanen og de øvrige tiltag giver en højere regularitet som følge af bedre accelerationsevne og højere maksimalhastighed, hvor evt forsinkelser kan hentes ind igen Opgraderinger af en række stationer Tidligere havde de 16 stationer og trinbrætter et meget forskelligartet design og udseende, og vedligeholdelsen af stationerne varierede meget For at passagererne skal opleve de enkle standsningssteder mere ensartet, foretages der løbende moderniseringer af stationer og trinbræt I perioden fra 2007 til 2008 blev de fire standsningssteder Hanehoved, Dyssekilde, Østerbjerg og Ølsted renoveret

6 6 / 32 I dag har hver enkelt station/trinbræt læskure, bænke, papirkurve og informationstavler Nedlæggelse/omdannelse af ikke-sikre overkørsler De ikke-sikrede overkørsler langs hele banen er enten nedlagt eller omdannet til sikrede overgange Enkle steder er der etableret niveaufri skæring Som led i opgraderingen af sikringsanlægget blev der desuden etableret varslingsanlæg på de krydsningssteder på strækningen, hvor der er sporovergange til en perron 41 Lokalbaneplanen I 2006 fik det tidligere HUR Trafik udarbejdet en lokalbaneplan, der lagde rammerne for hvordan Lokalbanen i Hovedstadsområdet kunne bevare og udvikle det forretningsmæssige grundlag, herunder fortsat sikre sammenhæng i den kollektive trafik Samlet set lægger lokalbaneplanen op til markante forbedringer for kunderne, og forventningen med planen var, at der skulle tiltrækkes flere kunder De forbedringer, der er lagt op til i lokalbaneplanen, er stort set gennemført på Frederiksværkbanen Der er indsat nyt togmateriel, og strækningshastigheden langs hele banen er øget Der er med indførelsen af ny køreplan fra 2009 (med indsætning af hurtigtog) færre stop på afgange, der betjenes af hurtigtoget Et standsningssted er nedlagt Endelig har flere stationer/trinbrætter fået et designløft vha gennemgribende renovering og flere ikke-sikrede overskæringer er nedlagt eller omdannet til niveaufri overgang ved over- eller underføring Med planen var det hensigten, at frekvensen på Frederiksværkbanen skulle øges til 20-minutters drift i alle dagtimer på hverdage og halvtimesdrift om aftenen og i weekenden I stedet for 20-minutters drift på alle stationer er det valgt at lade et af de tre tog pr time være et hurtigtog Herved får syv af strækningens 16 stationer tre tog i timen (tilnærmet 20-minutters drift) De øvrige har halvtimesdrift på nær Grimstrup, hvor der er timedrift 411 Den nuværende køreplan I dag kører Frederiksværkbanens normaltog i dagtimerne (fra tidlig morgen til tidlig aften) med halvtimesdrift imellem Hillerød og Hundested Om aftenen (til midnat) køres der med et tog i timen Hundested Havn betjenes når færgen sejler De supplerende hurtigtog har som tidligt beskrevet færre stop og betjener strækningen mellem Hillerød og Hundested station fra tidlig morgen til tidlig aften Rejsetiden med normaltoget er 47 min mellem Hillerød og Hundested station, mens rejsetiden med hurtigtoget er 38 og 39 min, afhængig af retning, dvs 8-9 minutter hurtigere Der standses kun efter behov på de stationer, der alene betjenes af normaltoget bortset fra Melby, hvor normaltoget altid standser Lille-

7 7 / 32 Kregme betjenes både af normaltoget og hurtigtoget, men kun efter behov Derfor skal passagerer huske at tænde passagersignalet på perronen eller trykke stop i toget, når de skal af eller på ved disse stationer I weekenden samt på helligdage kører hurtigtogene ikke Der er halvtimesdrift lørdag i retning mod Hillerød i tidsrummet 9-17 samt i retning mod Hundested Resten af weekenden køres der med timedrift 412 Kampagner og reklame I forbindelse med indsættelse af hurtigtogene har Movia og Lokalbanen gjort en stor indsats for at kommunikere de generelle forbedringer ud til borgerne i de nordsjællandske kommuner Der blev iværksat reklamekampagner, og den lokale presse havde flere artikler om forandringerne/-forbedringerne Derudover blev der reklameret på siden af togene, og der var generel information på stationer og i tog samt i korresponderende busser 5 Samfundsmæssig udvikling Den samfundsmæssige udvikling i området omkring banen (Halsnæs og Hillerød kommuner) beskrives i det følgende Med udgangspunkt i tilgængelige data på Danmarks Statistiks hjemmeside (wwwstatistikbankendk) er udviklingen i befolkningens aldersfordeling og beskæftigelse samt antallet af indregistrerede personbiler analyseret i perioden Kommunalreformen 2007 I forbindelse med strukturreformen 1 januar 2007 blev kommunernes geografiske udstrækning ændret Før kommunesammenlægningen kørte Frederiksværkbanen gennem Hundested, Frederiksværk, Skævinge og Hillerød kommuner Hundested og Frederiksværk kommuner blev fra 2007 lagt sammen til Halsnæs Kommune Skævinge og Hillerød kommuner samt en del af Slangerup Kommune blev lagt sammen til Hillerød Kommune Dette har indflydelse på de dataudtræk, der er foretaget i perioderne og For at få sammenlignelige data før og efter 2007 er befolkningstallet, antallet af beskæftigede og indregistrerede personbiler i perioden fra korrigeret for de husstande i Slangerup Kommune, der fra 2007 blev lagt til Hillerød Kommune (560 husstande svarende til 13,9 pct af det samlede antal husstande i Slangerup Kommune ligger i dag i Hillerød Kommune) 13,9 pct af indbyggertallet, antallet af beskæftigede og indregistrerede personbiler i den tidligere Slangerup Kommune er i perioden fra 1997 til 2007 lagt til de tidligere Skævinge og Hillerød kommuner, som tilsammen i dag udgør Hillerød Kommune Det antages, at de 13,9 pct følger samme udvikling i befolkning, antallet af beskæftigede og indregistrerede personbiler som i Slangerup generelt

8 8 / Befolkningsudvikling og alderssammensætning Stigningen i antal indbyggere i både Halsnæs og Hillerød kommuner har i perioden fra 1997 til 2008 været højere end både Hovedstadsområdet og landet som helhed, jf figur 1 Væksten i Hillerød Kommune har været kraftigst fra Efter 2007 er væksten taget noget af, mest markant i Halsnæs Kommune Indeks (1997=100) Halsnæs Kommune Hillerød Kommune Hovedstadsområdet Hele landet Figur 1 Befolkningsudvikling (Danmarks Statistik, 2010) Note: Data fra hovedstadsområdet er medtaget til 2006 Sammenlignes udviklingen i aldersfordelingen fra 1998 til 2008 blandt brugere, der normalt benytter kollektiv trafik (15-24 år og ældre end 59 år) bemærkes det, at der samlet set har været en mindre tilvækst i aldersgrupperne, jf figur 2 Aldersgrupperne år og grupperne over 70 år er blevet større, mens gruppen år er blevet mindre Aldersgruppen år, der også er relativ hyppige brugere af kollektiv trafik er ligeledes steget markant I aldersgrupperne år kan der spores en større tilvækst, mens aldersgrupperne år og år er blevet mindre, jf figur 2

9 9 / Antal indbyggere År Figur 2 Udvikling i aldersfordeling i Halsnæs og Hillerød kommuner (Danmarks Statistik, 2010) Aldersgrupperne år og ældre end 59 år, som typisk betegnes for at udgøre en stor del af de samlede kunder i den kollektive trafik, udgjorde i 2009 ca halvdelen af de samlede brugere på Frederiksværkbanen, jf tabel 1 Denne aldersgruppe er steget markant de sidste fire år Således havde disse aldersgrupper en andel på 37 pct i 2006 og 2007 og 27 pct i 2008 Tabel 1 Aldersfordelingen blandt adspurgte brugere af Frederiksværkbanen i uge 40 (Lokalbanen A/S, ) Note: Børn interviews som hovedregel ikke Adspurgte brugere under 14 år år år år 60 - år Ubesvaret Respondenter Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct % 60 30% 38 19% 53 27% 43 22% 4 2% % % 23 22% 28 27% 43 42% 7 7% 2 2% % % 14 14% 19 19% 43 43% 23 23% 2 2% % % 40 20% 47 23% 74 37% 34 17% 3 1% % På grund af udviklingen i alderssammensætningen og den generelle tilvækst i befolkningen i Halsnæs og Hillerød kommuner kunne det forventes, at brugen af kollektiv trafik ville stige Det er dog langt fra sikkert, hvilket skal ses i lyset af den samlede kollektive trafik i hovedstadsområdet, på trods af tilvækst i befolkningen og større investeringer, kun lige har været i stand til at fastholde antallet af kunder, jf rapporten "Hvor blev de af?" (Cowi A/S, 2008)

10 10 / Beskæftigede i Halsnæs og Hillerød kommuner Befolkningens fordeling efter beskæftigelse findes ikke i Statistikbanken, men i stedet findes en fordeling efter socio-økonomisk status i 13 grupper Denne fordeling er "oversat" til værdierne i tabel 2 Grupperingen i antal beskæftigede i Halsnæs og Hillerød kommuner fremgår af figur 3 Tabel 2 Sammenhæng mellem kategorierne i dette notat og Statistikbanken Gruppering af beskæftigede Danmarks Statistiks klassifikation 1 Funktionær/mellemleder/leder/lærer/pæd Topledere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtager mellemniveau 2 Timelønnet (feks håndværker, ufaglært) Lønmodtagere grundniveau Lønmodtagere una 3 Selvstændig Selvstændige Medarbejdende ægtefælle 4 Under uddannelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken 5 Hjemmegående arbejdsløs mv Arbejdsløse Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 6 Pensionist Pensionister 7 Andet Andre lønmodtagere Udviklingen i antal beskæftigede i Halsnæs og Hillerød kommuner viser en stigning i de beskæftigelsesgrupper, som traditionelt bruger kollektiv trafik Antallet af pensionister og personer under uddannelse er vokset, og samtidig har gruppen af funktionær ansatte, mellemleder, leder, lærer og pædagoger siden 2004 været i kraftig vækst figur 3 Endelig er antallet af hjemmegående og arbejdsløse faldet med 43 pct Ses det i sammenhæng med den kundetilfredshedsundersøgelse Lokalbanen har foretaget i 2009, hvor rejser med arbejde og uddannelse står for 61 pct af de samlede antal rejser på Frederiksværkbanen, kunne det forventes at efterspørgslen på kollektiv trafik har været stigende siden 1997, jf tabel 3 Tendenserne fra hovedstadsområdet de sidste 10 år peger dog på, at dette ikke nødvendigvis er rigtigt, for selvom der har været en tilvækst i antal beskæftigede i Københavns Kommune fra 1994 til 2006 er efterspørgsel på kollektiv trafik ikke steget (Cowi A/S, 2008) Derimod er trafikarbejdet steget markant, hvorved efterspørgsel er steget på biltrafik På Frederiksværkbanen er der udover arbejde og uddannelse desuden mange, der har fritid som formål, hvilket sandsynligt skal ses i lyset af de mange fritidsrejser til natur, strand og skov i Halsnæs Kommune, jf tabel 3

11 11 / 32 Tabel 3 Formål med rejsen på Frederiksværkbanen (Lokalbanen A/S, 2009a) Arbejde Uddannelse Indkøb Fritid Andet Ubesvaret Respondenter Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct I alt 74 37% 48 24% 13 7% 57 29% 39 20% 2 1% % Indeks (1997=100) Funktionær/mellemleder/leder/lærer/pæd Selvstændig Hjemmegående arbejdssløs mv Andet Timelønnet (feks håndværker, ufaglært) Under uddannelse Pensionist Figur 3 Udvikling i antal beskæftigede i Halsnæs og Hillerød kommuner (Danmarks Statistik, 2010) 54 Indregistrerede biler i Halsnæs og Hillerød kommuner Udviklingen i antal af indregistrerede biler i Halsnæs og Hillerød kommuner følger udviklingen i Hovedstadsområdet, jf figur 4 Stigningen i de to kommuner og Hovedstadsområdet er stort set sammenfaldende - siden 1997 er bilejerskabet vokset med 30 pct Den større bilbestand må forventes at have en negativ påvirkning på antallet af kollektive trafikrejser i perioden fra 1997 til 2008

12 12 / Indeks 100 (1997=100) Halsnæs Kommune Hillerød Kommune Hovedstadsområdet Figur 4 Antal indregistrerede biler (Danmarks Statistik, 2010) Note: Kommunefordeling for 2004 foreligger ikke og data fra Hovedstadsområdet er medtaget til Passagerudviklingen Udviklingen i passagertallet på Frederiksværkbanen og på busserne i området analyseres på baggrund af de automatiske passagertællinger, der gennemføres kontinuerligt i en del af busserne og togene Lille Nord er pga kørsel med nødkøreplan på strækningen mellem Hillerød og Snekkersten taget ud af analysen (Nødkøreplanen skyldes manglende lokoførere i perioden) Gribskov- og Hornbækbanerne blev i januar 2008 delvis koblet sammen, således at rejsende ikke behøver at skifte tog i Gilleleje 61 Passagerudviklingen på lokalbanerne Frederiksværk- og Gribskovbanen er blandt de passagertungeste strækninger i Nordsjælland med mere end 5000 rejsende på en typisk hverdag I 2009 havde Frederiksværkbanen mere end 1,5 mio passagerer pr år, mens Gribskovbanen havde mere end 1,4 mio passagerer pr år, jf figur 5 og tabel 4 Passagertallet på Hornbæk- og Nærumbanerne er stort set ens (ca passagerer i 2009) Frederiksværkbanen benyttes altså mere end Gribskovbanen og dobbelt så meget som Hornbæk- og Nærumbanerne

13 13 / Frederiksværkbanen Gribskovbanen Hornbækbanen Nærumbanen Figur 5 Passagertal på lokalbanerne (Movia, 2008a) Tabel 4 Passagerudviklingen på lokalbanerne (Movia, 2008a) Strækning Udsving pct Frederiksværk (12,9%) Gribskov (7,8%) Hornbæk (0,0%) Nærum (-10,2%) Udsving pct (15,5%) (5,5%) (7,0%) (6,4%) Udsving pct (30,5%) (13,7%) (7,0%) (-4,4%) Fremgangen i passagertallet i perioden fra 2007 til 2009 har været størst og mest kontinuert på Gribskovbanen og Frederiksværkbanen, jf figur 6 Siden 2007 har Frederiksværkbanen oplevet en markant fremgang på 30 pct Gribskovbanen er sammensat af de to forgreninger mod hhv Gilleleje og Tisvildeleje Som det fremgår af tabel 5 kan stigningen i antal passagerer på Gribskovbanen primært henføres til Tisvildelejegrenen Det betyder, at væksten på Gribskov- og Hornbækbanerne ikke primært skyldes den samordnede drift fra 2008 på de to strækninger, men sandsynligvis skyldes det nye togmateriel, forbedrede korrespondancer med Kystbanen i Helsingør samt de generelle befolkningsmæssige udviklingstendenser i de nordsjællandske kommuner

14 14 / 32 Med udgangspunkt i 2007 har Hornbækbanen oplevet en fremgang på 7 pct, mens Nærumbanen har haft en mindre tilbagegang på ca 4 pct, jf figur 6, hvilket for Nærumbanens vedkommende primært skyldes problemer med at skabe en optimal korrespondance grundet S-togets ændrede køreplaner Indeks (2007 = 100) Gns Frederiksværkbanen Gribskovbanen Hornbækbanen Nærumbanen Figur 6 Passagerudviklingen på lokalbanerne (Movia, 2009a) Tabel 5 Passagerudvikling på Gribskovbanen (Movia, 2009a) Forgreninger Udsving Gildeleje (0,7%) Tisvildeleje (12,6%) Samlet (7,8%) Udsving (0,7%) (8,3%) (5,5%) Udsving (1,4%) (22,0%) (13,7%) 611 Variation af passagerer over året på Frederiksværkbanen For kollektiv nærtrafik gælder det generelt, at efterspørgslen er højest i vintermånederne Det skyldes oftest, at mange passagerer, der normalt cykler i sommer-, forårs- og efterårssæsonen, vælger bussen eller toget til, når vejret er køligere og nedbørsmængden større For kollektiv pendlertrafik kan det imidlertid være anderledes pga længere rejselængde, hvor cyklen ikke er et alternativ Dette er bla tilfældet på Frederiksværkbanen, jf figur 7 Frederiksværkbanen har flest passagerer i sommer- og efterårsmånederne (fra juni til oktober) Den laveste passagermængde ses i januar og februar måned Variationen stemmer godt sammen med kundetilfredshedsundersøgelsen, der viser, at fritidsrejserne står for 29 pct af de samlede antal rejser på stræknin-

15 15 / 32 gen, jf afsnit "Beskæftigede i Halsnæs og Hillerød kommuner" Flere vælger altså at rejse med Frederiksværkbanen, når formålet med rejsen er natur og skov i Halsnæs og Hillerød kommuner Det skal dog nævnes, at andelen af fritidsrejsende er et øjebliksbillede, da kundetilfredshedsundersøgelsen er udført i uge Gns passagertal Figur 7 Variation i passagertallet over året på Frederiksværkbanen (Movia, 2008a) Der ses nogle interessante udsving i passagertallet over året i perioden fra , jf tabel 6 Det skal bemærkes, at passagertallene i tabel 6 ikke er korrigeret for hvorledes helligdagene falder i de enkelte år

16 16 / 32 Tabel 6 Variation i passagertallet i perioden på Frederiksværkbanen (Movia, 2009a) Måned Udsving pct Udsving pct Udsving pct Jan % 12% 24% Feb % 13% 39% Mar % 35% 43% Apr % 31% 50% Maj % 19% 30% Jun % 9% 18% Jul % 14% 33% Aug % 23% 34% Sep % 17% 30% Okt % 5% 24% Nov % 5% 19% Dec % 9% 28% Sum % 16% 30% Stigningen i passagertallet fra 2007 til 2009 på 30 pct er fordelt på enkelte måneder, hvor stigningen har været markant og andre måneder, hvor stigningen har været knap så stor Således er det februar, marts og april måned, hvor stigningen i passagertallet har været størst, jf tabel 6 Den laveste fremgang er i juni og november måned 612 Udviklingen på Frederiksværkbanen i kalenderåret 2009 Passagerudviklingen på Frederiksværkbanen i løbet af 2009 tager udgangspunkt i det beregnede gennemsnit af påstigere på hverdage Udviklingen i antal påstigere pr hverdag er opgjort kvartalsvis i perioden 12 januar til 23 december 2009 (1 kvartal; 12 januar til 31 marts, 2 kvartal; 1 april til 30 juni, 3 kvartal; 1 juli til 30 september, 4 kvartal; 1 oktober til 23 december) Idet hurtigtoget først blev indført fra 11 januar 2009, har det kun været muligt at indsamle data for passagertællinger for et år Der er således risiko for, at udviklingen i antal påstigere i højere grad beskriver en sæsonbestemt variation over året end en egentlig udvikling

17 17 / Hurtigtog kontra normaltog Udviklingen i antal påstigere på hurtigtog i forhold til tog, der standser ved samtlige stationer, fremgår af figur 8 og tabel 7 Der er store variationer imellem kvartalerne, hvilket kunne forventes pga efterspørgslen på kollektiv trafik over året Fra 1 til 2 kvartal stiger antallet af passagerer på både normal- og hurtigtogene men falder derefter i 3 kvartal - stigningen (og reduktionen) er størst på hurtigtogene Fra 1 til 4 kvartal er stigningen på hhv normal- og hurtigtogene hhv 7 og 4 pct, jf figur Indeks (1 kvartal = 100) kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Normaltog Hurtigtog Figur 8 Udvikling i gns antal påstigere på Frederiksværkbanen pr hverdag for hurtigtog og tog, der standser ved samtlige stationer (2009) (Lokalbanen A/S, 2009b) Note: For sammenlignelighed for data imellem normal- og hurtigtog, er antallet af påstigere på normaltogene kun medtaget i det tidsrum hvor hurtigtogene er i drift Tabel 7 Gennemsnitligt antal påstigere på Frederiksværkbanen på en typisk hverdag i 2009 i det enkelte kvartal (1000 pr kvartal) (Lokalbanen A/S, 2009b) Note: For sammenlignelighed for data imellem normal- og hurtigtog, er antallet af påstigere på normaltogene kun medtaget i det tidsrum hvor hurtigtogene er i drift Togsystem 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Gns Normaltog, 1000 påstigere Indeks (100 = 1 kvartal) 3074, , , ,6 Hurtigtog, 1000 påstigere Indeks (100 = 1 kvartal) 908, , , , ,6 Gns, antal påstigere 3983,4 4305,6 4115,4 4220,6 4156,3 Udviklingen på de to togsystemer følger hinanden i de fire undersøgte kvartaler, men stigningen på togene, der standser ved samtlige stationer, er næsten dobbelt så høj som på hurtigtogene fra første til sidste kvartal Samlet har normaltogene ca 3 gange flere daglige påstigere end hurtigtogene Antallet af pas-

18 18 / 32 sagerer i togene skal ses i lyset af, at normaltogene har halvtimesdrift imod timedrift på hurtigtogene Antallet af normaltog er altså dobbelt så højt 614 Variation af påstigere over driftsdøgnet Efterspørgslen på Frederiksværkbanen er størst i morgen- og eftermiddagsspidstimerne (kl 7 til 8 samt kl 14 til 16), jf figur 9 Fra kl 7 til 8 er antallet af påstigere på normal- og hurtigtogene hhv 1300 og 550 Antallet af påstigere på normaltogene topper i tidsrummet fra kl 14 til 15, hvor godt 1400 stiger på normaltogene Hurtigtogenes variation over døgnet er knap så stor og derfor er største antal påstigere pr time om eftermiddagen kun lidt over Normaltog Hurtigtog Figur 9 Variation af antal påstigere pr time over driftsdøgnet på Frederiksværkbanen (2009) (Lokalbanen A/S, 2009b) 615 Påstigere på standsningsstederne Stationerne Hillerød og Frederiksværk bliver benyttet markant mere end de øvrige stationer/trinbrætter på Frederiksværkbanen, jf tabel 8 Med undtagelse af Lille Kregme er der desuden væsentligt flere påstigere på de stationer hvor hurtigtoget stopper end på de øvrige stationer

19 19 / 32 Tabel 8 Antal gns påstigere på strækningens standsningssteder 2009 (1000 pr kvartal) (Lokalbanen A/S, 2009b) Note: For sammenlignelighed for data imellem normal- og hurtigtog, er antallet af påstigere på normaltogene kun medtaget i det tidsrum hvor hurtigtogene er i drift Standsningssteder, hvor hurtigtoget standser, er angivet med fed/kursiv skrift 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Gns Andel Hillerød 1223, , , , ,15 32% Brødeskov 43,40 44,60 40,10 40,20 42,08 1% Gørløse 108,40 123,20 97,40 128,90 114,48 3% Skævinge 307,60 315,30 273,00 322,20 304,53 7% Grimstrup 2,50 5,00 7,80 4,60 4,98 0% Ølsted 233,20 238,50 221,90 242,90 234,13 6% Kregme 41,30 50,40 44,10 40,20 44,00 1% Lille Kregme 117,80 125,90 133,30 130,60 126,90 3% Frederiksværk 833,60 810,70 767,60 837,20 812,28 20% Hanehoved 79,10 85,00 72,60 83,70 80,10 2% Melby 154,60 174,10 175,70 162,20 166,65 4% Dyssekilde 108,50 133,20 130,10 127,70 124,88 3% Østerbjerg 24,90 28,10 29,10 28,90 27,75 1% Vibehus 355,50 345,10 300,60 347,00 337,05 8% Hundested 327,60 347,40 364,40 341,50 345,23 8% Hundested Havn 22,40 47,80 78,10 24,10 43,10 1% Sum 3983, , , , ,25 Udviklingen i antal påstigere på de stationer, hvor udbuddet er blevet bedre, er fra 1 til 4 kvartal ikke så markant, men udviklingen over årstiderne varierer forholdsvis meget, jf figur 10 Hillerød, Lille Kregme er blandt de stationer, hvor den procentvise fremgang i antal påstigere har været højest Hillerød har bla fået 11 pct flere påstigere i 2009 På stationerne Skævinge, Vibehus, Ølsted, og Frederiksværk er der ikke sket nogen væsentlig udvikling, men i 3 kvartal var der færre påstigere end de øvrige måneder

20 20 / 32 Indeks (1 kvartal = 100) _ kvartal 2_ kvartal 3_ kvartal 4_ kvartal Frederiksværk Hillerød Hundested Lille Kregme Skævinge Vibehus Ølsted Gns øvrige stationer Figur 10 Udviklingen af gns antal påstigere på standsningssteder, hvor det hurtige tog standser (2009) (Lokalbanen A/S, 2009b) Samlet set har der fra 1 kvartal til 4 kvartal i 2009 været en fremgang på 8 pct på de stationer, der fra 2007 til 2008 er blevet moderniseret, jf tabel 9 Udviklingen har været størst på Dyssekilde og Østerbjerg station og mindst på Ølsted og Hanehoved station Tabel 9 Udvikling af gns antal påstigere på moderniserede standsningssteder (2009) (Lokalbanen A/S, 2009b) Station 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Dyssekilde Indeks (100 = 1 kvartal) 108, , , ,7 118 Hanehoved Indeks (100 = 1 kvartal) 79, , , ,7 106 Ølsted Indeks (100 = 1 kvartal) 233, , , ,9 104 Østerbjerg Indeks (100 = 1 kvartal) 24, , , ,9 116 Sum Indeks (100 = 1 kvartal) 445, , , ,2 108

21 21 / Passagerudviklingen på buslinjerne i Nordsjælland I området omkring Frederiksværkbanen kører ni buslinjer, hvoraf de to linjer 324 og 326 kører parallelt med banestrækningen (dog de fleste steder i betydelig afstand fra banen) Linjerne 319, 320 og 367 fungerer som tilbringerlinjer, mens de øvrige fire linjer 307, 325, 600S og 706 enten er regionale eller lokale buslinjer, der krydser Frederiksværkbanen, jf figur 11 Lokalt fungerer disse dog ligeledes som tilbringerlinjer til Frederiksværkbanen Figur 11 Buslinjer i området omkring Frederiksværkbanen 621 Variation og udvikling af buspassagertal Variationen af passagerer over året samt passagerudviklingen i de enkelte måneder i perioden fra 2007 til 2009 på de ni buslinjer i Frederiksværkbanens influensområde fremgår af figur 12 Samlet har der været en vækst på 2 pct fra 2007 til 2009 Brugen af bus er i modsætning til Frederiksværkbanen størst i vintermånederne og mindst i højsommeren Knap 60 pct færre benytter busserne i juli måned i forhold til en gennemsnitmåned i for- og efteråret

22 22 / Figur 12 Udvikling og variation af passagerer på buslinjer i lokalbanen influensnet 622 Passagerudvikling på busser i Nordsjælland Væksten af antal passagerer på buslinjer kørende i Frederiksværkbanens område har, sammenlignet med alle øvrige linjer i Nordsjælland, været 1,5 gange højere fra 2008 til 2009 Fra 2007 til 2008 var der for såvel buslinjer omkring Frederiksværkbanen som øvrige linjer i Nordsjælland nedgang i antallet af passagerer, jf figur 13 Fra 2008 var der dog en generel stigning i passagertallet Udsvingene har været mest markant på de buslinjer, der kører på Frederiksværkbanens influensområde, hvor stigningen fra 2008 til 2009 var 4 pct Indeks (2007 = 100) Buslinjer i Nordsjælland Buslinjer omkring Frederiksværkbanen Figur 13 Passagerudviklingen på buslinjer i Nordsjælland og omkring lokalbanen

23 23 / Passagerudvikling på buslinjer i relation til Frederiksværkbanen Det var forventet, at driftsudvidelserne på Frederiksværkbanen ville medføre en reduktion i passagertallet på de linjer, der kører parallelt med banestrækningen og en stigning på de linjer, der fungerer som tilbringerlinjer Tilbringerlinjerne har netop oplevet en fremgang på 4 pct, mens de parallelle linjer har haft en nedgang på 2 pct, jf figur 14 Det er imidlertid overraskende, at faldet i passagertallet på parallellinjerne ikke er større i perioden, eftersom effekten fra driftsudvidelserne på Frederiksværkbanen kommer fra 2008 til 2009 De parallelle buslinjer har altså reduceret nedgangen fra 2008 til 2009 med 5 procentpoint i forhold til den negative udvikling fra 2007 til 2008 De buslinjer, som kører på tværs af banestrækningen, har været i vækst og har siden 2007 haft en fremgang på 5 procentpoint, jf tabel 10 Det kan af datamaterialet ikke spores om de enkelte øvrige buslinjer har været i vækst på de delstrækninger, der lokalt fungere som tilbringerlinjer Udviklingen i antal passagerer på buslinjer omkring Frederiksværkbanen skal ses på baggrund af, at buslinjerne i det tidligere HUR-område uden for Fingerbyen fra 2008 til 2009 har haft et mindre fald i passagertallet (-0,69%) Indeks (2007 = 100) Tilbringerlinjer Parallelle linjer Øvrige linjer Gns Figur 14 Passagerudviklingen på buslinjer, der kører parallelt eller som tilbringerlinjer til Frederiksværkbanen (Movia, 2009a)

24 24 / 32 Tabel 10 Passagerudviklingen for en gennemsnitlig måned på buslinjer i Frederiksværkbanens område samt for linjer i det tidl HUR-område uden for Fingerbyen 2008 og 2009 (Movia, 2009a) Udsving pct Udsving pct Tilbringer linjer 23156, , ,0-9% 4% Parallelle linjer 12325, , ,7-7% -2% Øvrige linjer , , ,4 0% 5% Total , , ,2-2% 4% HUR-området uden for Fingerbyen (linjegruppe 6) ,69% 7 Kundetilfredshedsundersøgelse 2009 Lokalbanen A/S foretager løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med lokalbanerne i Nordsjælland Den seneste undersøgelse er fra 2009 og indeholder i alt 600 svar fra respondenter fordelt på de fem lokalbaner På Frederiksværkbanen er der uddelt 200 spørgeskemaer som alle er besvaret Der er uddelt 100 spørgeskemaer på hver af de fire øvrige lokalbaner - alle spørgeskemaerne er bevaret Grunden til, der er ønsket dobbelt så mange antal besvarelser på Frederiksværkbanen skyldes et ønske om større datagrundlag i forbindelse med evaluering af driftsudvidelserne 71 Generel tilfredshed på lokalbanerne Respondenterne er generelt enten meget tilfredse eller tilfredse med servicen på de fem strækninger, jf figur 15 Antallet af respondenter, der enten er utilfredse eller meget utilfredse, ligger samlet på 1 pct Udviklingstendenserne på Frederiksværkbanen fra 2008 til 2009 viser, at andelen af respondenter, der er meget tilfredse er steget med 68 pct, jf tabel 11 Andelen, der er tilfredse, er faldet med 14 pct og andelen af respondenter, der svarer "både/og", er faldet med 67 pct - men her skal der tages forbehold for de få svar, hvilket gør resultatet let påvirkeligt for store udsving Den generelle udvikling er, at tilfredsheden er steget væsentligt på Frederiksværkbanen fra 2008 til 2009

25 25 / 32 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget tilfreds Tilfreds Både/og Utilfreds Meget Ved ikke Ubesvaret utilfreds Frederiksværkbanen Gribskovbanen Hornbækbanen Lille Nord Nærumbanen Figur 15 Generel tilfredshed med lokalbanerne i Nordsjælland 2009 (Lokalbanen A/S, 2009a) Tabel 11 Generel tilfredshed med Frederiksværkbanen 2008 og2009 (Lokalbanen A/S, 2008), (Lokalbanen A/S, 2009a) Udsving pct Kvalitetsindeks Antal svar Pct Antal svar Pct Pct Meget tilfreds % 73 37% 68% Tilfreds % % -14% Både/og 3 9 9% 6 3% -67% Utilfreds 2 1 1% 2 1% 0% Meget utilfreds 1 0 0% 0 0% 0 % Ved ikke 0 0% 2 1% - Ubesvaret 3 3% 6 3% - I alt % % 0% Gns for kvalitetsindeks 4,12 4,33

26 26 / Tilfredshed med den nye service på Frederiksværkbanen De respondenter som har fået spørgeskema for Frederiksværkbanen, er udover de generelle forhold, blevet spurgt om deres syn på/tilfredshed med det øgede udbud på strækningen Først inddeltes svarerne i tre grupper: 1 "Jeg er ny kunde og er først begyndt at køre med Frederiksværkbanen efter den 11 januar 2009" 2 "Jeg kørte også med Frederiksværkbanen før den 11 januar 2009, men kører nu oftere end før" 3 "Jeg er hverken ny kunde eller kører oftere end før" Hvis respondenterne tilhørte 1 eller 2 gruppe, skulle de endvidere angive årsagen til, at de var ny kunde eller rejser oftere end før 11 januar 2009 Svarmulighederne var følgende: Pga den nye hurtigtogsafgang Pga at der nu er tre tog i timen Pga de forbedrede forbindelser med busser og tog samt mellem tog Anden årsag (svarene er ikke kodet) 39 pct af de adspurgte, der har svaret, er enten nye kunder eller rejser oftere end før, jf tabel 12 For 56 pct af respondenterne har den forbedrede drift på strækningen ikke haft nogen indflydelse på rejsemængde Tabel 12 Motiv for at vælge toget (Lokalbanen A/S, 2009a) I alt Antal Pct Jeg er ny kunde og er først begyndt at kører med Frederiksværkbanen efter den 11 januar 2009 Jeg kørte også med Frederiksværkbanen før den 11 januar 2009, men kører nu oftere end før 16 8% 61 31% Jeg er hverken ny kunde eller kører oftere end før % Ubesvaret 11 6% I alt % For de passagerer, der enten er nye kunder eller nu rejser oftere, har 19 pct svaret, at det alene skyldes det nye hurtigtog - 21 pct svarer, at det skyldes den øgede frekvens i hverdagene, jf tabel 13 Den forbedrede korrespondance som

27 27 / 32 både dækker over skift mellem Frederiksværkbanen og bus samt mellem Frederiksværkbanen og S-tog har betydning for 5 pct af passagererne Korrespondancen har især stor betydning for de pendlere, der rejser mellem Frederiksværkbanen og S-togsstrækningen til/fra Hillerød Knap halvdelen af respondenterne svarer, at den øgede brug af Frederiksværkbanen har en anden årsag end dem, der er angivet i spørgeskemaet, jf tabel 13 Tabel 13 Årsag til øget brug eller nye kunder (Lokalbanen A/S, 2009a) I alt Antal svar Pct Pga den nye hurtigtogsafgang 15 19% Pga at der nu er 3 tog i timen på hverdage 16 21% Pga de forbedrede forbindelser med busser og tog samt mellem tog 4 5% Anden årsag 37 48% Ubesvaret 5 6% I alt % 73 Kundernes anvendelse af transportmiddel til og fra toget På Frederiksværkbanen ankommer 45 pct af de rejsende til stationen til fods og 23 pct med cykel, mens øvrige kollektive transportmidler som bus og S-tog tilsammen står for 40 pct, jf tabel 14 Bilen benyttes af under 10 pct, når passagerer skal til toget Fordelingen af transportmidler fra Frederiksværkbanen viser nogenlunde samme billede 48 pct foretages via gang og 43 pct skal videre med andre kollektive transportmidler Generelt er der en høj andel af lette trafikanter til og fra Frederiksværkbanen Yderligere foretager mange skift til og fra bus og S-tog, ikke mindst mellem lokalbanen og S-toget

28 28 / 32 Tabel 14 Anvendelse af transportmiddel til/fra Frederiksværkbanen (Lokalbanen A/S, 2009a) Note: En respondent kan angive flere transportmidler Hvordan kom du til dette tog? Hvordan kommer du videre fra dette tog? Antal svar Pct Antal svar Pct Gang 89 45% 96 48% Cykel 45 23% 23 12% Bil 16 8% 13 7% Bus 23 12% 28 14% Knallert/Scooter 3 2% 1 1% S-tog 44 22% 50 25% Tog 9 5% 3 2% Færge 2 1% 4 2% Andet 3 2% 5 3% Ubesvaret 2 1% 3 2% I alt % % Respondenter Udviklingen i anvendt transportmiddel til og fra Frederiksværkbanen fra 2008 til 2009 fremgår af tabel 15 Blandt flere transportmidler ses meget store udsving, men i hovedparten af tilfældene skal der tages forbehold for, at datagrundlaget varierer meget imellem de to år og derfor ikke er retvisende ved sammenligning Dette skyldes, at ca dobbelt så mange respondenter har afgivet svar i 2009 Eksempelvis er der procentvis sket en fordobling i anvendelse af knallert/scooter, men den store ændring kan sagtens skyldes stor usikkerhed på de få svar (hhv 1 og 3) Ses der på udvikling i brugen af busser - med forbehold for datagrundlagets størrelse - bemærkes det, at brugen af bus til stationerne er halvanden gange større i 2009, jf tabel 15 I forbindelse med passagerernes afstigning svarer 27 pct flere, at de anvender bus Den øgede brug kan med forsigtighed tolkes som en konsekvens af forbedret korrespondance mellem bus og tog Der er desuden væsentlig flere skift mellem Frederiksværkbanen og S-tog i 2009 end i 2008, og omvendt væsentlig færre skift mellem Frederiksværkbanen og cykel

29 29 / 32 Udover at tage forbehold for datagrundlagets størrelse skal udviklingen generelt tolkes med forsigtighed, da forskellige vejrforhold på undersøgelsestidspunktet (uge 40) kan medvirke til en anden brug af transportmidler Tabel 15 Udvikling i anvendelse af transportmiddel til/fra Frederiksværkbanen (Lokalbanen A/S, 2008), (Lokalbanen A/S, 2009a) Note: Respondenter kan have angivet flere transportmidler end ét Parenteserne angiver andelen af det samlede antal svar Hvordan kom du til dette tog Hvordan kommer du videre fra dette tog Procentpoint Udsving i pct Procentpoint Udsving i pct Gang 49 (48%) 89 (45%) -3% -6% 47 (46%) 96 (48%) 2% 4% Cykel 28 (27%) 45 (23%) -4% -15% 22 (21%) 23 (12%) -9% -43% Bil 7 (7%) 16 (8%) 1% 14% 3 (3%) 13 (7%) 4% 133% Bus 8 (8%) 23 (12%) 4% 50% 11 (11%) 28 (14%) 3% 27% Knallert/ Scooter 1 (1%) 3 (2%) 1% 100% 1 (1%) 1 (1%) 0% 0% S-tog 11 (11%) 44 (22%) 11% 100% 19 (18%) 50 (25%) 7% 39% Tog 4 (4%) 9 (5%) 1% 25% 3 (3%) 3 (2%) -1% -33% Færge 3 (3%) 2 (1%) -2% -67% 0 ( %) 4 (2%) - - Andet 5 (5%) 3 (2%) -3% -60% 4 (4%) 5 (3%) -1% -25% Ubesvaret 1 (1%) 2 (1%) 0% 0% 2 (2%) 3 (2%) 0% 0% I alt 117 (114%) 236 (118%) 4% 4% 112 (109%) 226 (113%) 4% 4% Respondenter

30 30 / 32 8 Regularitet på Frederiksværkbanen og S-toget På baggrund af Lokalbanens og DSB S-togs kontinuerte registreringer af regulariteten på de respektive strækninger, er Frederiksværkbanen og S-togs Nordbanen driftsforhold analyseret for 2008 og 2009 Det der er relevant i forbindelse med regulariteten er at fokusere på den kundeoplevede regularitet, dvs regularitet inkl, eksterne forhold hvor forhold som skyldes forsinkelser der ikke kun er forårsaget af Lokalbanen og DSB S-tog (vejrlig, ulykker og infrastrukturproblemer såsom defekte signaler og spor) medregnes Regulariteten dækker over to forskellige opgørelser, dels rettidighed, dvs hvor præcise togene kører, dels pålidelighed, dvs hvor stor en del af togdriften der er gennemført 81 Rettidighed Rettidigheden på Frederiksværkbanen varierer forholdsvis meget i 2008 og 2009, ikke mindst i løbet af sommermånederne, jf figur 16 I 2008 forekommer der desuden en nedgang i september måned Analyseres driftsforholdene på S- togs Nordbanen, er billedet et andet Det har generelt en mere jævn fordeling i 2008, og i 2009 er rettidigheden fra februar til august højere end 96 pct Fra september til november måned 2009 falder rettidigheden over 8 pct, således at knap hver tiende afgang/ankomst har forsinkelser Udsvingene af rettidigheden på Frederiksværkbanen i løbet af sommermånederne kan skyldes forhold som mange rejsende med cykler og barnevogne samt sporarbejder, med det resultat, at hastigheden skal nedsættes på strækningen 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% Rettidige lokaltog 2008 Rettidige lokaltog 2009 Rettidige S-tog 2008 Rettidige S-tog 2009 Figur 16 Driftsforhold på Frederiksværkbanen (Movia, 2008), (Movia, 2009b), (DSB S-tog, 2008), (DSB S-tog, 2009) Note: Rettidigheden for såvel Frederiksværkbanen som S-tog er inklusive eksterne forhold

31 31 / Pålidelighed Udsvingene af planlagte afgange, der er gennemført variere forholdsvist meget på S-togs Nordbanen Ikke mindst i 2009, hvor antallet af aflyste tog steg - således faldt antallet af planlagte afgange, der blev gennemført 8 pct de sidste to måneder af året, jf figur 17 Pålideligheden på Frederiksværkbanen er god I 2009 var pålideligheden 100 pct og i 2008 var den i gennemsnit 99,8 pct 102% 100% 98% 96% 94% 92% 90% Pålidelige S-tog 2008 Pålidelige S-tog 2009 Pålidelige lokaltog 2008 Pålidelige lokaltog 2009 Figur 17 Driftsforhold på Frederiksværkbanen (Movia, 2008), (Movia, 2009b), (DSB S-tog, 2008), (DSB S-tog, 2009) Note: Pålideligheden for såvel Frederiksværkbanen som S-tog er inklusive eksterne forhold