Hvorfor forlader de faglærte byggeriet?

Transkript

1 Hvorfor forlader de faglærte byggeriet? I en periode med høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen er det nødvendigt at fastholde medarbejderne samt at forsøge at få personer med de rette faglige kvalifikationer tilbage til et job i branchen. En analyse i Barometer nr. 1/2006 viste, at over halvdelen af de faglært bygge- og anlægsarbejdere er beskæftiget i andre brancher. Byggeriet uddanner mange men er dårlig til at fastholde medarbejderne Dansk Byggeris dokumentation af, at mange faglærte med en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg arbejder i andre brancher end bygge- og anlægsbranchen har givet genklang. Pressen og senest Økonomi- og erhvervsministeriet har for alvor fået øjnene op for den store opgave, bygge- og anlægsbranchen løfter i form af uddannelse. Erhvervsfagligt bygge- og anlægsuddannede er efterspurgte, og branchen uddanner således til mange forskellige andre brancher, jf. barometer nr. 1/2006. Det betyder dog også, at branchen selv kan komme til at mangle faglært arbejdskraft, fordi de faglærte søger væk. Det er særligt, når det går trægt med aktiviteten, at de faglærte søger beskæftigelse i andre brancher. I 1993, hvor såvel aktiviteten som beskæftigelsen var lav, arbejdede 3/5 af de erhvervsfagligt bygge- og anlægsuddannede mellem år udenfor branchen. Det svarer til næsten personer. Men selv i en situation med god aktivitet og høj beskæftigelse er mere end halvdelen med en EUD Bygge & Anlægsuddannelse beskæftiget i andre brancher. Således også i 2004, hvor en specialkørsel fra Danmarks Statistik viser, at det gjaldt mere end halvdelen, nemlig personer. Hvis branchen kunne holde på bare hver tiende af de personer, der ellers ville have forladt branchen, ville man kunne øge bygge- og anlægsbeskæftigelsen med personer. Samtidig viser målingen af aldersfordelingen i bygge- og anlægssektoren, at det især er fra års alderen, at lønmodtagerne begynder at søge væk. Det åbner for et andet problem end det rent banale hvor man mangler arme og ben idet en stor andel af de erfarne medarbejdere i branchen forlader den og tager deres viden med sig. Dette perspektiv stiller branchen overfor nogle helt centrale spørgsmål: hvorfor søger de faglærte håndværkere væk fra bygge- og anlægsbranchen, og hvad kan virksomhederne gøre for at holde på medarbejderne?. Hvorfor siver de faglærte til andre brancher? Dansk Byggeri har i samarbejde med Zapera foretaget en interviewundersøgelse med deltagelse af 553 faglærte bygge- og anlægsarbejdere. Undersøgelsen skulle kortlægge, hvorfor de uddannede bygge- og anlægsarbejdere forlader branchen, og hvor mange der pønser på at gøre det.

2 Metode Interviewene er fortaget via internettet i perioden den 17.marts til 3. april Baggrundskriterierne var følgende: Køn Alder Geografi Personlig indkomst Faglært uddannelse Kun respondenter med en uddannelse inden for bygge- og anlægssektoren kunne bruges i stikprøven, hvilket betød, at 558 interviews blev fuldført ud af 5645 respondenter svarende til 9% af det samlede antal personer. Antallet af respondenter repræsenterer de forskellige fag i byggebranchen ganske pænt, dog med en lille overvægt af elektrikere (27%) i forhold til fagets størrelse i branchen. Ellers fordelte stikprøven sig fagmæssigt på tømrer (14%), murer (8%), bygningsmalere (8%), VVS ere (8%) og øvrige fag (brolæggere, snedkere, tagmalere osv. 35%). Af de 558 interviewpersoner arbejder 43% fortsat i bygge og anlægsbranchen, mens 56% har forladt branchen. 33% arbejder primært med det fag, de var uddannet i, mens 10% ikke arbejder med deres primære fag, selvom de stadig arbejder i branchen. 9% af respondenterne arbejder fortsat med det fag, de er udannet inden for, men er ansat i en virksomhed uden for bygge og anlægsbranchen, mens 47% ikke længere arbejder med deres fag. Spørgerrammen Interviewpersonerne blev spurgt om deres overvejelser i forbindelse med at forlade branchen og om at angive den primære årsag til disse overvejelser. Desuden blev interviewpersoner bedt om at forholde sig til en række emner, der kunne spille ind på deres syn og overvejelser om at blive i eller forlade branchen. Disse emner skulle interviewpersonerne rangere efter vægt i forhold til deres overvejelser. Hver tiende ansat i bygge og anlægsbranchen søger aktivt væk Resultatet af undersøgelsen understøtter de resultaterne, der blev præsenteret i Dansk Byggeris analyser fra Barometer nr. 1/2006. Her fremgik det, at ca. halvdelen af de faglærte bygge- og anlægsuddannede arbejdede i andre brancher. Den nye undersøgelse viser, at 48% af de 239 interviewpersoner, der fortsat arbejder i branchen, i en eller anden grad overvejer et brancheskift. 10% søger pt. aktivt nyt job i en anden branche, mens andre 13% seriøst går i disse overvejelser. Andre 25% har i nogen grad overvejet at skifte branche, mens knap halvdelen svarer, at de ikke har haft overvejelser om brancheskift. 2 af 9

3 Det kan således konstateres, at holdningen blandt lønmodtagerne det seneste år ikke har ændret sig. Efter en række år i branchen er mange selv under højkonjunktur indstillet på at skifte branche og historien viser, at det har de mulighed for. Andre erhverv i industrien, transport eller servicefagene efterspørger de kompetencer mange bygge- og anlægsarbejder besidder. Uden ændringer i vilkårene vil bygge- og anlægsbranchen fortsat skulle leve med stor personaleomsætning, der historisk set er blandt de højeste i dansk erhvervsliv (kun slået af hotel og restaurationsbranchen). To ud af tre bygge- og anlægsarbejdere vender definitivt ikke tilbage Det er i lyset af ovenstående åbenlyst at spørger om, hvor mange bygge- og anlægsarbejdere med eventyrlyst på andre brancher, der efterfølgende finder ud af, at græsset ikke var grønnere på den anden siden. De 259 interviewpersoner, der har angivet, at de har forladt branchen, er blevet stillet dette spørgsmål. Det er her nedslående at konstatere, at 64% eller knap 2 ud af 3 definitivt har afgjort med sig selv, at de ikke kommer tilbage til bygge- og anlægsbranchen. Der er altså en stor andel af de lønmodtagere, som prøver et brancheskift, der går tabt for byggeriets arbejdsstyrke. 21% af de adspurgte ved ikke om de vender tilbage, men 15% overvejer at vende tilbage på et eller andet tidspunkt. 3 af 9

4 Hvorfor så stort gennemtræk i personale i bygge- og anlægssektoren? Bygge- og anlægssektoren har i årevis været kendetegnet ved løse ansættelsesforhold og stor personaleomsætning i forhold til mange andre brancher, hvilket blandt parterne i byggesektoren har været alment accepteret. Accepten har typisk været båret af byggeriets relativt høje konjunkturfølsomhed, de troløse kundeforhold og sæsonudsvingene i aktiviteten over kalenderåret. Dermed har byggeriets rammebetingelser fået skylden og givet en følelse blandt interessenterne i sektoren om, at det er næppe muligt at lave om på. Der har med andre ord været en accept af, at ovenstående rammebetingelser afføder en række dårligdomme i sektoren, som man bare må lære at leve med. Én af dem er høj personaleomsætning og stor afgang af erfaren arbejdskraft i branchen. Det er først i de senere år, hvor en demografisk betinget nedgang i arbejdsstyrken har været et varmt emne i medierne, at der for alvor er kommet fokus på det netto-tab af arbejdskraft, som ovennævnte vilkår vil medføre. Med den demografiske udvikling in mente, er det spørgsmålet, om det er holdbart for byggeriet på sigt. Det er derfor yderst relevant for sektoren at spørger sig selv, hvorfor arbejdskraften i så betydeligt et omfang vælger at forlade branchen, og om byggeriet med de nuværende tegn på en hård kamp om arbejdskraften har mulighed for at blive bedre til at holde på sine medarbejdere. Derfor har Dansk Byggeri i samarbejde med Zapera spurgt såvel de interviewpersoner, der fortsat arbejder i branchen, som dem der angiver at have forladt branchen, om baggrunden for henholdsvis deres overvejelser om eller deres bevæggrunde for at forlade branchen. Først skulle interviewpersonerne opgive deres egne umiddelbare bevæggrund i interviewet, hvorefter de skulle vurdere en række faktorers indflydelses på deres overvejelser og karrierebeslutninger. Faktorerne skulle de liste på en skala fra 1 5, hvor 1 var lig med slet ingen betydning og 5 var lig med meget høj betydning. 4 af 9

5 De 14 opstillede faktorer i undersøgelsen var: Arbejdet fysisk hårdt Branchens dårlige ry/image Risiko for sæsonledighed Manglende variation i arbejdsopgaverne Begrænsede efteruddannelsesmuligheder Savnede ansvar i arbejdet Arbejdet for stressende Lønniveauet for lavt Begrænsede karrieremuligheder For meget udendørsarbejde Manglende hensyn til seniorer Ansættelserne for løse Træt af akkordarbejde For lange arbejdsdage Fysiske hårdhed, begrænsede karrieremuligheder og lønniveauet nævnes som største problemområder. For begge grupper i interviewgruppen (såvel de der har overvejelser om at forlade branchen, som de der allerede har forladt den), træder samme tre faktorer frem som mest betydende. Det drejer sig om henholdsvis de fysiske krav i arbejdet, begrænsede karrieremuligheder og lønniveauet. For den gruppe i undersøgelsen, der har forladt branchen, angives begrænsede karrieremuligheder og det fysisk hårde arbejde som de to væsentligste faktorer med gennemsnitlig vægte på henholdsvis 2,55 og 2,54 på skalaen, mens lønniveauet og manglende variation i opgaven følger efter med gennemsnitsscore på henholdsvis 2,44 og 2,42. Det samme billede går som nævnt igen hos de interviewpersoner der fortsat arbejder i branchen dog med en lille variation i faktorernes rangorden. De personer der arbejder i branchen peger på det fysisk hårde arbejde som den væsentligst faktor med en gennemsnitscore på 3,19. Herefter følger lønniveauet og begrænsede karrieremuligheder med gennemsnitscore på henholdsvis 2,87 og 2,83. 5 af 9

6 Sæsonledighed, akkordarbejde og løse ansættelsesforhold Hos såvel den grupper, der har forladt bygge og anlægsbranchen, som dem der fortsat arbejder i den, angives sæsonledighed, løse ansættelsesforhold og akkordarbejde som faktorer med middel indflydelse på deres syn på branchen og lysten til at arbejde i den. Umiddelbart kan vil det måske undre nogle, at disse faktorer ikke ligger højere i respondenternes rating af problemerne med at være ansat i bygge- og anlægsbranchen. Omvendt viser undersøgelsen tydeligt, at disse faktorer har en hæmmende indflydelse på de ansattes lyst til at være ansat i byggeriet. Lønniveau eller jobusikkerhed? Når fx et for lavt lønniveau af deltagerne i undersøgelsen rates blandt de tre faktorer med størst indflydelse på et negativt syn i forhold til at være ansat i branchen, er det måske netop et udtryk for, at deltagerne er påvirket af de midlertidige og måske mange mindre ledighedsperioder, som mange lønmodtagere rammes af pga. de løse ansættelsesforhold og konjunkturfølsomheden i byggeriet. Samme betydning har sæsonudsvingene i aktiviteten, der især for de mange udendørsfag betyder ledighedsperioder om vinteren. Måske ønsker deltagerne i realiteten større sikkerhed i ansættelsen og en stabil lønindtægt frem for en ganske svingene lønindtægt? 6 af 9

7 I hvert fald kan det overraske, hvis det nominelle lønniveau i byggeriet har så stor betydning for brancheskift, idet at det er mange år siden, at byggeriet var et lavtlønsfag. Således viser DA s lønstatistik (der bygger på lønindberetninger for lønmodtagere), at beskæftigede bygningsarbejdere gennemsnitlig tjener på niveau eller mere end lønmodtagerne i en række af de erhverv de traditionelt skifter til. Det gælder fx det gennemsnitlige niveau for månedslønnen i fremstillingsindustrien og serviceerhvervene. Da det i høj grad er disse fag, som de ansatte i bygge- og anlægssektoren skifter til, kan det næppe være på grund af det nominelle lønniveau. Således vælger mange at gå ned i løn når de skifter branche. Besvarelserne i undersøgelsen er derfor også et udtryk for bekymring over for den usikkerhed der kan være i ansættelsen i bygge- og anlægssektoren. Perioder med ledighed fx om vinteren kan udhule årsindkomsten og stille lønmodtagerne dårligere over for fx deres bankforbindelse. At deltagerne peger på lønniveauet som et problem trods et højt gennemsnitlig niveau i forhold til mange andre brancher kan også skyldes, at bygge- og anlægsvirksomhederne ikke gør nok ud af at skabe virksomhedskultur og medejerskab i jobbet hos de ansatte. Går lønmodtagerne på arbejdet alene for lønnens skyld uden at opleve de helt store udfordringer eller inspiration på det menneskelige plan, kan lønnen meget hurtig blive for lav næsten uanset niveauet. Lønnen vil selvsagt altid være en væsentlig motivationsfaktor for de ansatte i en virksomhed, men i mange brancher er det også normalt at satse på andre motivationsfaktorer i form af opbygning af virksomhedskultur og nye lønsystemer. De løse ansættelsesforhold, skiftende arbejdspladser og traditionelle lønsystemer kan være en hæmsko for byggeriets virksomheder i denne henseende. Bliver jobbet mere fysisk hårdt af akkord? Samme antagelse kan gøre sig gældende omkring akkordarbejde, der ofte betyder, at bygningsarbejderen kan hæve sin gennemsnitlige indtjening i forhold til at gå på timeløn, men til gengæld også typisk skal arbejde hurtigere og hårdere. Akkordarbejde, hvor de unge og nye svende måske sætter et højt tempo for arbejdets udførelse, kan få svende der begynder at komme op i årene til at føle at det er hårdt at følge med. Dermed føles arbejdet ekstra fysisk hårdt. Uanset akkordforholdenes påvirkning af tempoet i byggeriet er det et faktum, at en række fag i bygge- og anlægssektoren består af til tider fysisk hårdt arbejde - det gælder fx i murer- og brolæggerfaget. Det vil uomtvistelig betyde, at der altid er ansatte, som pga. af fysikken vil føle behov for at skifte branche. Begrænsede karrieremuligheder i branchen Begge deltagergrupper i undersøgelsen peger på de begrænsede karrieremuligheder som en væsentlig faktor bag deres overvejelser om at forlade den. Bygge- og anlægssektoren er på mange områder et arbejdskraftintensivt erhverv, hvor der i projekterne indgår en overvægt af svende og lærlinge, der udføre det praktiske. Antallet af pladsformænd, mellemledere og ledere er relativt beskedent og derfor må en stor del af arbejdskraften forblive som svende i mange år. En stor del af 7 af 9

8 den danske byggesektor består af mindre virksomheder, hvor mester styre 3-5 svende, der igen leder 2-3 lærlinge. Der er med andre ord en ganske flad ledelsesstruktur i store del af bygge- og anlægssektoren, hvor der ikke er meget rangstige at kravle op ad - medmindre man vil starte for sig selv. Det kan være årsagen til, at deltagerne peger på manglende karrieremuligheder som en faktor, der har indflydelse på deres overvejelser om at forlade branchen. Branchens image påvirker kun lønmodtagerne i ringe grad Det er ligeledes værd at bemærke, at branchens (dårlige) ry/image kun i ringe grad har indflydelse på lønmodtagernes overvejelser om at blive i byggeriet. Som det fremgår af figurerne er denne faktor bundscore i begge grupper. Det ser således ud til, at den megen debat om byggeriets kvalitet, produktivitet og image kun i ringe grad har gjort indtryk på medarbejderne i byggeriet. For de traditionelle udendørsfag er sæsonledighed et stort problem Samlet set kan konstateres, at sæsonledighed, løse ansættelsesforhold og den udbredte brug af akkordarbejde i bygge- og anlægsbranchen formentlig er væsentlige faktorer i deltagernes overordnede udtrykte utilfredshed med lønniveau og arbejdets fysiske hårdhed. Det kan da også konstateres, at såfremt man i en lille øvelse tager elektriker-faget ud af stikprøven (27% af deltagerne), og dermed kun måler på de traditionelle udendørsfag, som murer, malere og tømrer, så rates sæsonledigheden som et væsentlig højere problem (gennemsnitlig værdi 2,6) og ganske tæt på den gennemsnitlig score for lønniveauet (2,9). Eksklusive elektrikere: Hvad fik dig til at forlade branchen? Score Arbejdet var for fysisk hårdt 2,7 Begrænsede karrieremuligheder 2,6 Ansættelserne var for løse 2,4 Lønniveauet er for lavt 2,4 Risikoen for sæsonledighed 2,4 Jeg savnede variation i arbejdsopgaverne 2,3 Jeg var træt af akkordarbejde 2,2 Jeg savnede ansvar i mit arbejde 2,2 Begrænsede efteruddannelsesmuligheder 2,1 Arbejdet var for stressende 2,1 For lange arbejdsdage 2,0 Der er for meget udendørsarbejde 1,9 Manglende hensyn til seniorer 1,7 Branchens dårlige ry/image 1,5 8 af 9

9 Eksklusive elektrikere. Hvorfor overvejer du at søge væk fra branchen? Score Arbejdet var for fysisk hårdt 3,3 Lønniveauet er for lavt 2,9 Begrænsede karrieremuligheder 2,8 Arbejdet var for stressende 2,7 Risikoen for sæsonledighed 2,6 Jeg savnede variation i arbejdsopgaverne 2,6 For lange arbejdsdage 2,5 Jeg var træt af akkordarbejde 2,5 Begrænsede efteruddannelsesmuligheder 2,4 Ansættelserne var for løse 2,4 Jeg savnede ansvar i mit arbejde 2,4 Manglende hensyn til seniorer 2,2 Branchens dårlige ry/image 2,2 Der er for meget udendørsarbejde 2,1 9 af 9