Elever på erhvervsuddannelserne

Transkript

1 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side Erhvervsuddannelserne - et overblik... side Nye elevers almene kvalifikationer... side Frafald på erhvervsuddannelserne... side 47 Appendiks 1.1 Hvad er en erhvervsuddannelse?... side 58

2

3 1.1 Indledning og sammenfatning Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer med fra folkeskolen end elever på de gymnasiale uddannelser. Tre pct. af elever på erhvervsuddannelser har over 9 i snit Seks ud af ti falder fra første erhvervsuddannelse Godt otte pct. af elever på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Blandt elever på de gymnasiale uddannelser har 42 pct. over 9 i karaktergennemsnit. Seks ud af ti nye elever gennemfører ikke den erhvervsuddannelse, de oprindeligt begyndte på. Hovedparten af frafaldet sker allerede i starten af uddannelsen i løbet af det skolebaserede grundforløb. Over halvdelen af frafaldet skyldes omvalg af uddannelse. Yderligere en fjerdedel kommer umiddelbart i job, efter at de er faldet fra. To ud af ti elever, som falder fra, kommer imidlertid ikke i gang med en anden uddannelse eller finder et arbejde. Frafald afhænger af kvalifikationer fra folkeskolen. og er mere kritisk for lavt kvalificerede Indvandreres frafald skyldes begrænsede kvalifikationer Frafald på erhvervsuddannelserne hænger tæt sammen med elevernes kvalifikationer fra folkeskolen. Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun omkring en fjerdedel. Blandt personer med lave karakterer fra folkeskolen er der samtidig en større andel, som hverken skifter uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafald. Det øger risikoen for lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere har et højere frafald end personer med dansk herkomst, men det skyldes altovervejende gruppens ringere kvalifikationer fra folkeskolen. Blandt elever med et karaktergennemsnit på over 7 fra folkeskolen er frafaldet på erhvervsskolerne det samme for indvandrere og personer med dansk herkomst. 33

4 1.2 Erhvervsuddannelserne et overblik Efter folkeskolen er der to hovedveje i uddannelsessystemet: De gymnasiale ungdomsuddannelser, som er studieforberedende, og erhvervsuddannelserne, som giver erhvervskompetence. 15. personer er i gang med en erhvervsuddannelse I 4 var knap 227. personer i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var næsten halvdelen i gang med en erhvervsuddannelse, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Mange elever i erhvervsuddannelsessystemet 4 1. elever Almengymnasial uddannelse 7 Erhvervsgymnasial uddannelse 36 Erhvervsfaglig uddannelse heraf erhvervsuddannelse 15 Ungdomsuddannelser i alt 227 ANM.: Almengymnasial uddannelse omfatter gymnasiet, HF, studenterkurser og adgangskurser til videregående uddannelser. Erhvervsgymnasial uddannelse omfatter hhx, htx og adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen. Erhvervsfaglig uddannelse omfatter ud over erhvervsuddannelser også social- og sundhedsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse, landbrugsuddannelser og uddannelser på søfartsområdet. Efterfølgende omfatter dette kapitel alene erhvervsuddannelserne. KILDE: Danmarks Statistik. Flere og flere begynder på en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne begynder med et grundforløb, der er skolebaseret, jf. appendiks 1.1. I 4 begyndte 47.5 personer på grundforløbet. Tilgangen til grundforløbet er steget med 3.5 personer fra 1 til 4. I samme periode er antallet af fuldførte grundforløb faldet fra godt 3. i 1 til ca. 28. i 4, jf. figur

5 Figur 1.1 Flere i gang med en erhvervsuddannelse 1. personer 5 4 Påbegyndt grundforløb på erhvervsuddannelse Fuldført grundforløb på erhvervsuddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Frafaldet på erhvervsuddannelserne har således været stigende i perioden. Demografi har derimod ingen væsentlig betydning for udviklingen. Seks ud af ti elever på erhvervsuddannelser er mænd Flere indvandrere vil være faglærte Seks ud af ti nye elever på erhvervsuddannelserne er mænd. Knap to tredjedele, der begynder på grundforløbet, er under år. Godt pct. er mellem og 25 år, mens de resterende 15 pct. er over 25 år. I 4 begyndte omkring 5. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på et grundforløb. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der begynder på en erhvervsuddannelse, er fordoblet fra 1997 til 4. Størrelsen af en ungdomsårgang af indvandrere og efterkommere er i samme periode kun vokset med knap 5 pct., jf. figur

6 Figur 1.2 Flere indvandrere vil være faglærte Antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, 1997 = indeks Påbegyndt grundforløb på erhvervsudd Ungdomsårgang ANM.: En ungdomsårgang er beregnet ud fra aldersfordelingen blandt personer, der begynder på et grundforløb på en erhvervsuddannelse i det enkelte år. 36

7 Flere indgange til erhvervsuddannelsessystemet Merkantil indgang har den største søgning Der findes syv indgange til erhvervsuddannelsessystemet, hvor fagligt beslægtede uddannelser er samlet, jf. boks 1.1. Den merkantile indgang er det største uddannelsesområde, og omkring en fjerdedel af alle elever begynder her. Boks 1.1 De syv hovedindgange til erhvervsuddannelserne Grundforløbene på erhvervsuddannelserne er grupperet i syv indgange, som ligner hinanden fagligt: Bygge og anlæg: Tømrer, murer, vvs, glarmester, bygningsmaler, snedker, struktør. Fra jord til bord (hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug): Anlægsgartner, bager, konditor, detailslagter, gastronom (kok), receptionist, tjener. Håndværk og teknik: Finmekaniker, industrioperatør, oliefyrstekniker, plastmager, smed, værktøjsmager, ædelmetalstøber. Mekanik, transport og logistik: Chauffør, lager, lufthavneoperatør, mekaniker, redder, vognmaler. Service: Beklædningshåndværker, frisør, serviceassistent, sikkerhedsvagt, skomager, tandklinikassistent, urmager. Teknologi og kommunikation: Data- og kommunikation, elektriker, forsyningsoperatør, fotograf, frontline pcsupporter, grafisk trykker, mediegrafiker, skiltemaler, webintegrator. Det merkantile område: Detailhandel, handel, kontor, kundekontakt, sundhedssekretær. 37

8 Mange indvandrere vælger merkantil eller service Indvandrere vælger andre uddannelser end personer med dansk herkomst. Indvandrere og efterkommere vælger oftere en merkantil uddannelse eller en serviceuddannelse, mens gruppen til gengæld er underrepræsenteret inden for byggeog anlægsuddannelserne og inden for uddannelserne fra jord til bord, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Indvandrere vælger merkantil og service Andel af alle, der påbegyndte grundforløb på erhvervsuddannelsen i 4, pct. Personer med dansk herkomst Merkantil Teknologi og komm. Bygge og anlæg Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Salgsassistent og kontor populære På erhvervsuddannelsernes hovedforløb er uddannelserne salgsassistent og kontor de mest populære. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger i højere grad end personer med dansk herkomst, uddannelser som tandklinikassistent og automekaniker, jf. tabel

9 Tabel 1.2 Top 5 uddannelser Andel af nye elever i 4, pct. Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Salgsassistent 14 Kontoruddannelse 15 Kontoruddannelse 14 Salgsassistent 11 Træfag 7 Tandklinikassistent 11 Elektriker 5 Automekaniker 7 Gastronom 4 Datakommunikation 5 39

10 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer Folkeskolesnit på 7,2 blandt fremtidens faglærte Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har relativt begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen. Karaktergennemsnittet fra 9. klasse i dansk og matematik er 7,2 mod 8,7 blandt nye elever på de gymnasiale uddannelser, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Gymnasieelever har højere karakterer Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse Karaktergennemsnit for alle, der starter på grundforløb Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport, logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Figuren viser karakterer fra folkeskolen for elever, der for første gang begyndte på de pågældende uddannelser i 3, jf. boks 1.2. Kun tre pct. af nye elever har over 9 i snit Godt otte pct. blandt nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Til sammenligning har 42 pct. af nye elever på de gymnasiale uddannelser over 9 i karaktergennemsnit, jf. figur

11 Figur 1.5 Flere høje karakterer blandt gymnasieelever 25 Andel af elever, der har påbegyndt uddannelsen i 3, pct. Elever påbegyndt grundforløb Elever påbegyndt gymnasiale uddannelser <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 9,5-1 >1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. Hver fjerde elev på erhvervsuddannelsen læser dårligt De begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen betyder, at en ud af fire af de yngste elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, har så begrænsede læseevner, at de har vanskeligt ved at anvende læsning i deres fortsatte uddannelse og arbejdsliv. Yngre elever på de erhvervsfaglige uddannelser ser også mindre positivt på skolegang, har lavere udbytte af sociale relationer i folkeskolen og har mere negative holdninger til læring og uddannelse end deres jævnaldrende kammerater på de gymnasiale uddannelser, jf. Egelund og Andersen (6). 41

12 Boks 1.2 Specialkørsel om elever på erhvervsuddannelserne Analyserne i afsnit 1.3 og 1.4 bygger hovedsageligt på en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som følger nye elever på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser gennem uddannelsessystemet. I specialkørslen indgår kun nytilgangen af elever, der begyndte på uddannelsen i og 3. Dermed koncentreres analysen om personer, der første gang stifter bekendtskab med den pågældende ungdomsuddannelse. I 3 er ca. to tredjedele af eleverne, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, nye elever. Elever, der for eksempel tidligere er faldet fra en erhvervsuddannelse og begynder igen på en anden eller samme erhvervsuddannelse, indgår ikke i datasættet. Elever, der skifter ungdomsuddannelse fra erhvervsuddannelse til en gymnasial uddannelse eller omvendt, indgår dog i datasættet. Elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolens 9. klasse er beregnet som et simpelt gennemsnit af alle skriftlige og mundtlige karakterer i dansk og matematik både års- og eksamenskarakterer. Da der kun findes karakteroplysninger fra folkeskolens 9. klasse fra 2 og frem, indgår kun yngre nystartede elever i de beregninger, hvor der indgår karakteroplysninger fra folkeskolen. Den gruppe udgør knap halvdelen af nytilgangen på erhvervsuddannelsernes grundforløb og 85 pct. af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 3. Godt 15 pct. af eleverne, der begyndte på erhvervsuddannelser i 3, havde fået en praktikaftale forud for grundforløbet. Andelen af elever med en praktikaftale fra start har været faldende de senere år. 42

13 Elever med praktikaftale har de bedste kvalifikationer Personer, der har en praktikaftale fra start, har et lidt højere karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen end elever, der først får en praktikplads senere. Forskellen skyldes højere karakterer i matematik, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Elever med praktik fra start er fagligt stærkest Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 Har praktikplads før grundforløb Starter på grundforløb uden praktikplads 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Begge fag Dansk Matematik 6, ANM.: Se figur 1.4. Virksomheder vægter gode karakterer En ud af fire elever er uden uddannelsestradition En forklaring kan være, at elever med bedre kvalifikationer generelt er mere opsøgende i forhold til virksomhederne. Men det skyldes sandsynligvis også, at virksomhederne lægger vægt på faglige kvalifikationer fra folkeskolen, når de vælger at indgå en praktikaftale. Omkring en ud af fire nye elever på erhvervsuddannelserne kommer fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt forældre til gymnasieelever er det kun godt en tiendedel, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

14 Figur Fjerdedel kommer uden uddannelsestradition Andel elever, hvor ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, pct. 4 3 Gennemsnit for nye elever på erhvervsuddannelser Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Se figur 1.4. Kompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Forældrenes uddannelsesniveau er lavest blandt elever inden for service eller fra jord til bord, mens det er højest blandt elever, der begynder på teknologi og kommunikationsuddannelser. Indvandrere og efterkommeres forudsætninger Indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer fra folkeskolen end den tilsvarende gruppe med dansk herkomst. Nye indvandrere på erhvervsuddannelserne har 6,5 i snit Personer med dansk herkomst, der påbegynder et grundforløb, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 7,3 fra folkeskolen. For gruppen af ikke-vestlige indvandrere er karaktergennemsnittet på knap 6,5. Ikke-vestlige efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har stort set samme resultater fra folkeskolen som indvandrere, jf. figur

15 Figur 1.8 7,6 Indvandrere har lavt karaktergennemsnit Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Elever, der for første gang er begyndt på en erhvervsuddannelse i 3 6, ANM.: Se figur 1.4. En fjerdedel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse, som ligger under 6. Svage kvalifikationer barriere for at gennemføre Manglende faglige forudsætninger er en væsentlig barriere for, at indvandrere i gennemfører en erhvervsuddannelse, jf. afsnit 1.4. Selvom enhver med ni års skolegang kan begynde på en erhvervsuddannelse, stilles en række faglige krav for at kunne fuldføre uddannelsen, jf. boks

16 Boks 1.3 Adgangskrav til erhvervsuddannelserne Alle, som har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen (ni års skolegang eller tilsvarende), har adgang til at påbegynde et grundforløb. Det er ikke et krav, at eleven har gennemført folkeskolens afgangsprøve i f.eks. dansk eller matematik. Ud over en aftale om praktikplads stilles der krav om, at eleven har gennemført et grundforløb, der giver adgang til hovedforløbet. I en snes hovedforløb, især inden for bygge og anlæg, stilles der krav om, at eleven skal have opnået en karakter på mindst 6 i grundforløbets afslutningsprojekt. Herudover kan der stilles krav om, at eleven har gennemført et fag på et højere niveau mellem C og F. Niveau C svarer til det gymnasiale niveau C, og niveau F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 1. klasseprøve. For at kunne påbegynde hovedforløbet på elektrikeruddannelsen kræves eksempelvis, at eleven mindst har opnået karakteren 6 i fagene el-lære, installations- og elektroteknik samt matematik. Påbegyndelse af hovedforløbet i uddannelsen til salgsassistent kræver, at eleven har gennemført grundforløbet med en række fag på C-niveau (Salg og Service) og D-niveau, f.eks. dansk, erhvervsøkonomi, informationsteknologi og engelsk og mindst har opnået karakteren 6 i fagene. 46

17 1.4 Frafald på erhvervsuddannelserne Frafald er skidt for samfundsøkonomien Den største risiko ved frafald er, at en gruppe unge aldrig får en uddannelse. Desuden bidrager frafaldet til unges forsinkelse i uddannelsessystemet. Det har negativ betydning for arbejdsstyrkens størrelse og uddannelsesniveau. Nyuddannede faglærte i 2 havde i gennemsnit været knap fem år længere tid om at blive færdige med deres uddannelse i forhold til den hurtigste vej gennem uddannelsessystemet. Omkring 1½ år skyldes forsinkelse i uddannelsessystemet, jf. DA (4). Frafald fra erhvervsuddannelser er steget de senere år Frafaldet på erhvervsuddannelserne har været stigende de seneste par år. I 4 var det knap 35 pct. af eleverne, der faldt fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb, mod 23 pct. i 1. Også på hovedforløbet har frafaldet været svagt stigende, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Frafaldet stiger Andel af påbegyndte elever, der falder fra, pct Grundforløb Hovedforløb KILDE: 47

18 En af årsagerne til det stigende frafald kan være Reform. Som led i reformen blev der indført et mere individuelt læringsforløb på erhvervsuddannelserne, hvor den enkelte elev har større ansvar for egen læring. Det kan have medført at elever med svage kundskaber i stigende omfang falder fra, jf. boks 1.4. Reform af erhvervsuddannelser Boks 1.4 Reform, som trådte i kraft 1. januar 1, har ændret erhvervsuddannelsernes struktur og indhold, først og fremmest på de tekniske uddannelser. Uddannelsernes indledende del blev samlet i syv erhvervsfaglige fællesindgange, og en erhvervsuddannelse består herefter af et grundforløb, som er skolebaseret og et hovedforløb, som er vekseluddannelse. Det pædagogiske grundlag for Reform er det individuelle læringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og mål. Det har i praksis betydet en modulisering af undervisningen, hvor eleverne skal vælge mellem forskellige tilbud af fagligt indhold og forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Eleverne skal deltage aktivt i læringsprocessen og har et større ansvar for undervisningens indhold og afvikling, end det tidligere var tilfældet. 6 pct. falder fra den valgte erhvervsuddannelse Blandt de 35. elever, som begyndte på en erhvervsuddannelse for første gang i, havde godt 4 pct. fuldført eller var fortsat i gang med den erhvervsuddannelse, de begyndte på, fire år senere. Seks ud af ti eller.4 elever faldt fra i løbet af uddannelsen, jf. figur

19 Figur 1.1 Hovedparten af nye elever fuldfører aldrig Antal nystartede i alt 35. Fuldført grundforløb 24.8 Afbrudt grundforløb 1. Påbegyndt hovedforløb 17.9 Ej påbegyndt hovedforløb 6.9 Fuldført hovedforløb 1.5 I gang hovedforløb 4.1 Afbrudt hovedforløb 3.3 Frafald i alt.4 ANM: Se boks 1.2. Frafald sker primært på grundforløb Frafald mellem grund- og hovedforløb på merkantil Frafaldet er ikke lige stort på alle indgange Over halvdelen af frafaldet sker allerede i løbet af grundforløbet. En tredjedel af frafaldet sker mellem grund- og hovedforløb, mens de sidste 15 pct. af frafaldet sker i løbet af hovedforløbet. En stor del af frafaldet er omvalg til anden uddannelse, jf. nedenfor. Godt 4 pct. af de 6.9 personer, der falder fra mellem grund- og hovedforløb, er elever på de merkantile uddannelser. Noget af frafaldet skyldes formentlig, at nogle elever ser det merkantile grundforløb som et afsluttet uddannelsesforløb og derfor vælger ikke at fortsætte på hovedforløbet. Det merkantile grundforløb er betydeligt længere end øvrige grundforløb, jf. appendiks 1.1. Frafaldet varierer en del på de forskellige indgange i erhvervsuddannelsessystemet. Det højeste frafald findes på serviceuddannelserne, mens bygge og anlæg har det laveste frafald, jf. figur

20 Figur Højt frafald på serviceuddannelser Status 1. oktober 4 for elever, der begyndte på erhvervsuddannelse i, pct. Frafald Fuldført I gang Merkantil Teknologi Bygge og Håndværk og komm. anlæg og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Alle ANM.: Se boks 1.2. Elevernes forudsætninger afgørende for frafald Faglige færdigheder afgørende for frafald Unges faglige og personlige færdigheder har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i ungdomsuddannelserne, jf. Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi (5). Gode boglige færdigheder fra folkeskolen er formentlig den vigtigste faktor i forhold til chancerne for at fuldføre en ungdomsuddannelse, jf. AKF (1997). Lave karakterer øger risikoen for ikke at kunne gennemføre Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun -25 pct., jf. figur

21 Figur 1.12 Karakterer er afgørende for frafald Andel nye elever på grundforløb i 3, der er faldet fra 1. oktober 4, pct <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 >9,5 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. Kun knap 4 pct. af nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har i dag over 7,5 i karaktergennemsnit. Indvandrere har højere frafald men skyldes lavere kvalifikationer Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et frafald på 4 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med 32 pct. for personer med dansk herkomst. Forskellen dækker over, at indvandrere og efterkommere har markant lavere kvalifikationer med fra folkeskolen. Frafaldet er stort set det samme blandt indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst med samme karakterer i dansk og matematik fra folkeskolen, jf. figur

22 Figur 1.13 Indvandrere har samme frafald som andre Andel af nye elever på grundforløb i 3, der er faldet fra 1. oktober 4, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I alt Karaktergennemsnit under 7 fra folkeskolen Karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolen ANM.: Se figur 1.4. De forudgående kvalifikationer har størst betydning for mænd. Det gælder i særlig grad for mænd med ikke-vestlig baggrund. Indvandrermænd med under 7 i snit har højt frafald Mænd med ikke-vestlig baggrund og under 7 i karaktergennemsnit har et frafald på 46 pct. sammenlignet med 27 pct. for den tilsvarende gruppe med over 7 i karaktergennemsnit. Blandt kvinder har karakterer fra folkeskolen en positiv, men generelt mindre betydning, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Højt frafald for indvandrermænd med < 7 Mænd Kvinder Frafald på grundforløb i 3, pct. Under 7 i karaktersnit fra 9. klasse Dansk Dansk Ikkevestlig Ikkevestlig Over 7 i karaktersnit fra 9. klasse ANM.: Se figur

23 Ud over karakterer har uddannelsestradition i familien betydning for frafaldsrisikoen. Godt halvdelen af nye elever, hvor en af forældrene har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, falder fra. Blandt elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det to ud af tre, som falder fra, jf. figur Figur 1.14 Uddannelsestradition fører til lavere frafald Andel af nye elever på grundforløb i, der er faldet fra 1. oktober 4, pct. 8 Frafald til uddannelse eller job Frafald i øvrigt Uoplyst/ikkekompetencegivende Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Forældrenes uddannelsesbaggrund ANM.: Se figur 1.4 og figur Samtidig sker en større del af frafaldet for elever uden uddannelsestradition hverken til uddannelse eller job. Stor del af frafald skyldes omvalg af uddannelse Mange prøver lykken på en anden uddannelse Når unge springer fra deres første erhvervsuddannelse, skifter mange til en anden uddannelse eller finder et arbejde umiddelbart efter. Blandt elever, der er faldet fra, skiftede over halvdelen til en anden erhvervsuddannelse eller andre uddannelser. Og en fjerdedel fandt arbejde umiddelbart efter frafald. 53

24 Omvalg af uddannelse, til en anden erhvervsuddannelse inden for samme fagindgang, forlænger ikke den samlede uddannelsestid ret meget. Der er imidlertid også en gruppe, der ikke umiddelbart kommer videre. Hver femte elev, der er faldet fra, er ikke begyndt på en anden uddannelse eller har fundet arbejde umiddelbart efter frafaldet, jf. figur Figur 1.15 Hvad sker der med elever, der falder fra? Nye elever på grundforløb i, som er faldet fra den uddannelse, som de påbegyndte Begynder på erhvervsuddannelse 35 pct. Frafald i alt.4/1 pct. Begynder på anden uddannelse 18 pct. I beskæftigelse 26 pct. Andet 21 pct. ANM: Ved bestemmelse af elevernes efterfølgende status ses der først på, om personen er påbegyndt en ny erhvervsuddannelse inden 1. oktober 4. Er han eller hun ikke det, ses der på, om personen er påbegyndt en anden uddannelse i samme tidsrum. Er personen ikke begyndt på uddannelse, ses der i stedet på personens arbejdsmarkedsstatus den førstkommende november efter frafaldet. I gruppen, som ikke skifter uddannelse eller finder arbejde umiddelbart efter frafald, er omkring halvdelen ledige, i aktivering eller ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel

25 Tabel 1.4 En stor gruppe er ledige eller i aktivering Status for elever, der er faldet fra, og ikke er under uddannelse eller i job, pct. Ledige 17 I aktivering 18 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 16 Andre offentlige ydelser 11 Øvrige uden for arbejdsstyrken 37 I alt 1 ANM: Andre offentlige ydelser omfatter sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og førtidspension. Frafald hos elever med svage kvalifikationer mere kritisk Gruppen af elever, der falder fra og ikke kommer i gang med noget andet, er kendetegnet ved at have de dårligste kvalifikationer med fra folkeskolen. Blandt personer med under 7 i karaktergennemsnit fra 9. klasse i dansk og matematik skifter 27 pct. hverken uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafald på grundforløbet. Blandt elever med over 7 i karaktergennemsnit er den tilsvarende andel 16 pct., jf. figur

26 Figur 1.16 Frafald mere kritisk blandt lavt kvalificerede Andel nye elever, som er faldet fra, og som hverken er kommet i udd. eller job, pct Under 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen Over 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen ANM.: Se figur 1.4 og figur Elever, der falder fra grundforløbet og som efterfølgende vælger en anden uddannelse, har 7,1 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen. Den gruppe, der ikke finder arbejde eller begynder på en anden uddannelse, har 6,7 i karaktergennemsnit. Særligt på grundforløbet udgør omvalg af uddannelse med 6 pct. en stor del af det samlede frafald. Mellem grund- og hovedforløbet og på hovedforløbet er det omkring halvdelen af frafaldet, der skyldes omvalg til anden uddannelse, jf. figur

27 Figur 1.17 Frafald på grundforløb er tit uddannelsesskift Frafald fordelt på årsag for elever, der startede på grundforløb i Uddannelse Job Øvrig Grundforløb Mellem grund- og hovedforløb Hovedforløb ANM.: Se figur 1.4 og figur En lignende analyse viser, at omkring halvdelen af frafaldet på de tekniske grundforløb og en tredjedel af frafaldet på de tekniske hovedforløb skyldes omvalg til andre erhvervsuddannelser, jf. Danmarks Erhvervsskoleforening m.fl. (6). 57

28 Appendiks 1.1 Hvad er en erhvervsuddannelse? De 122 erhvervsuddannelser består af et indledende skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, som veksler mellem praktik og skoleundervisning. Der findes tre rene skolebaserede uddannelser. Elever kan i forbindelse med påbegyndelse af grundforløbet indgå en aftale med en virksomhed om efterfølgende praktik (praktikadgangsvejen) eller blot påbegynde grundforløbet i skole (skoleadgangsvejen). Fra 1. juli 6 kan eleven også starte via den ny mesterlæreadgangsvej, hvor oplæring i en virksomhed træder i stedet for grundforløbet. Varigheden på grundforløbet varierer, men udgør typisk uger med mulighed for forlængelse til 4 uger, jf. figur Figur 1.18 Indretning af tekniske erhvervsuddannelser Grundforløb Hovedforløb Grundskole Uger 1* 4 6 Fleksibel varighed Varighed 3-3,5 år Skoleophold Praktik ANM.: *Enkelte grundforløb har en obligatorisk længde på 1 uger. KILDE: Undervisningsministeriet. Dog er grundforløbet på de merkantile uddannelser længere og er typisk på 76 uger, jf. figur

29 Figur 1.19 Indretning af merkantile erhvervsuddannelser Grundforløb Hovedforløb Grundskole Uger (116) Fleksibel varighed Varighed 3-4 år Skoleophold Praktik ANM.: Grundforløb kan forlænges med op til 4 uger. KILDE: Undervisningsministeriet. Efter grundforløbet skal eleven gennemføre et hovedforløb. Hovedforløbet består typisk af to tredjedele praktik i en virksomhed og en tredjedel undervisning på erhvervsskole. De fleste hovedforløb har en varighed på 3½ år. Påbegyndelse af et hovedforløb forudsætter, at eleven har opnået de kvalifikationer, der ligger i grundforløbet, samt har en praktikplads. Undtaget er de 4 uddannelser, som udbydes med skolepraktik. Elever uden praktikplads kan optages i skolepraktik, såfremt de opfylder de såkaldte EMMA-kriterier, jf. kapitel 2. 59

30