Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. AMVAB Socialministeriet

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Socialministeriet Aktivitetsbaseret måling virksomheders administrative byrder ved den erhvervsrettede regulering på Socialministeriets område November 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Samlede administrative omkostninger fordelt på hovedområder 3 2. Indledning Baggrund for målingen 2.2 Ressortområdet AMVAB-metoden Organisering målingen Læsevejledning 9 3. Socialministeriets lovgivning Beskrivelse lovgivningen på ressortområdet Identificering lovgivning der skal indgå i målingen Karakteristika for de berørte virksomheder Metodiske udfordringer i forhold til Socialministeriets lovgivning De administrative omkostninger på Socialministeriets område Samlede administrative omkostninger på Socialministeriets område De administrative omkostninger på virksomhedsniveau Omkostningstunge informationsforpligtelser og tilknyttede administrative aktiviteter Karakteristika for den normalt effektive virksomhed Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger (nulpunktsmåling) Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis Vurdering målingens resultater Vurdering resultaterne Opdatering målingen English Summary Total administrative costs 21 Bilag A: AMVAB-metoden trin for trin 22 Bilag B: Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i målingen 29 Bilag C: Interviewguide 30 Bilag D: Observationer fra interviews 32 Bilag E: Årlige administrative omkostninger 34 1 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

3 Tabel- og figuroversigt: Tabeller Tabel 3.1: Tabel 4.1: Tabel 4.2: Tabel 4.3: Tabel 4.4: Tabel 4.5: Antal love mv., der indgår i basismålingen Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inklusiv tilhørende bekendtgørelser Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inklusiv tilhørende bekendtgørelser virksomhedsniveau Mest omkostningsfulde informationsforpligtigelser fordelt på oplysningskrav ved n ( /09/2004) Administrative omkostningerne på samfundsniveau ved informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) ( ) fordelt på administrative aktiviteter Administrative omkostningerne på samfundsniveau ved informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. part (r) - varmeforsyningsregnskaber herunder evt. udarbejdet energimærkning/-plan ( ) fordelt på administrative aktiviteter Figurer Figur 3.1: Identificering retsakter til målingen 2 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

4 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management A/S, opgjort de administrative omkostninger, som lovgivningen på Socialministeriets område pålægger private erhvervsvirksomheder. Målingen er gennemført ved brug AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling Virksomhedens Administrative Byrder) i perioden fra maj 2005 til november Socialministeriet varetager opgaver i forbindelse med den generelle socialpolitik og den centrale forvaltning det sociale sikrings- og bistandssystem. Endvidere varetager ministeriet Danmarks socialpolitiske samarbejde med udlandet, herunder slutning sociale forsikringsoverenskomster, og derudover har Socialministeriet ansvaret for varetagelse den overordnede politik vedrørende boligområdet, herunder ejendomsadministration og lokale. Hovedparten de emneområder, som Socialministeriet er ansvarlig for, er møntet på andre aktører end private erhvervsdrivende virksomheder. Lovgivningen vedrørende anbringelse og p, herunder behandling stofmisbrugere udgør et eksempel herpå. Endvidere indeholder en del retsakterne på Socialministeriet lovgivningsområder, der er erhvervsrelevante, frivillige regler for virksomhederne. Virksomhederne er således ikke gennem lovgivningen forpligtede til at fremskfe og indsende informationer til det offentlige eller formidle disse til tredjepart 1. fremme privat udlejningsbyggeri og Lov om støttede private ungdomsboliger er eksempler herpå. Sammenfattende kan det konstateres, at følgende lovgivningsområder indgår i målingen: Ejendomsadministration og lokale (undtagen tvungen ejendomsadministration). Området er reguleret, midlertidig regulering boligforholdene samt individuel boligstøtte. Disse tre love har ikke tilhørende bekendtgørelser med informationsforpligtelser, og dermed er alle administrative omkostninger, der bliver pålagt de private virksomheder, født hovedlovene. Boligsparekontrakter. boligsparekontrakter udgør regelgrundlaget for disse områder. Informationsforpligtelserne er imidlertid udelukkende at finde i tilhørende bekendtgørelse om boligsparekontrakter med pengeinstitutter 1.1 Samlede administrative omkostninger fordelt på hovedområder De samlede administrative omkostninger, som pålægges virksomhederne som en følge Socialministeriets lovgivningsområde, udgør 45,3 mio. kr. om året. Hovedparten omkostningerne stammer fra med tilhørende bekendtgørelser (79 pct. de samlede administrative omkostninger for ministeriet), mens en mindre del kan tillægges midlertidig regulering boligforholdene (18 pct. de samlede administrative omkostninger for ministeriet) samt individuel boligstøtte og lov om boligsparekontrakter (henholdsvis 2 pct. og 1 pct.). 1 Ifølge AMVAB-manualen udgør en informationsforpligtelse den passus i en lov eller reguleringstekst, som pålægger en virksomhed at fremskfe eller udarbejde informationer og stille disse til rådighed, dvs. en pligt, som virksomheden ikke kan undslå sig uden at komme i et modsætningsforhold til loven. 3 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

5 De største administrative omkostninger på virksomhedsniveau er en konsekvens. I gennemsnit har de omfattede virksomheder administrative omkostninger på godt kr. om året. Herudover pålægges de samme virksomheder i gennemsnit administrative omkostninger på knap kr. om året midlertidig regulering boligforholdene og 540 kr. om året individuel boligstøtte. 4 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

6 2. Indledning 2.1 Baggrund for målingen Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. inden år Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvor det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra maj 2005 til november 2005 er gennemført de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning der administreres Socialministeriet. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Både rapporten og databasen vil være tilgængelige via AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres, er nærmere beskrevet på som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 5 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

7 2.2 Ressortområdet Socialministeriet varetager opgaver i forbindelse med den generelle socialpolitik og den centrale forvaltning det sociale sikrings- og bistandssystem. Endvidere varetager ministeriet Danmarks socialpolitiske samarbejde med udlandet, herunder slutning sociale forsikringsoverenskomster. Socialministeriet har ansvaret for administrationen det danske sociale sikringssystem. Hovedindsatsområderne under Socialministeriet er børn og unge, ældre, handicappede, pensioner, marginaliserede grupper som hjemløse, psykisk syge og stofmisbrugere samt ligestilling. Derudover har Socialministeriet ansvaret for varetagelse den overordnede politik vedrørende boligområdet, herunder ejendomsadministration og lokale. Organisering Under Socialministeriet hører en række styrelser og institutter. Bl.a.: Ankestyrelsen Den Sociale Sikringsstyrelse Socialforskningsinstituttet (SFI) Styrelsen for Social Service John F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik Herudover udgør Ligestillingsdelingen en deling i Socialministeriets departement, og en række centre er underlagt Socialministeriet, herunder bl.a. Boligfagligt Center, som blandt flere områder beskæftiger sig med den private lovgivning og boligsparekontrakter. Som den øverste administrative klageinstans er Ankestyrelsens hovedopgave for det første at træffe gørelse i klagesager på sagsområder, der spænder bredt over den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning. For det andet er det at sikre borgernes retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan. Det vil sige, at en sag under de samme betingelser får det samme resultat, uanset hvor i landet borgeren bor. For det tredje er det Ankestyrelsens hovedopgave at tilvejebringe viden om den socialpolitiske udvikling. Den Sociale Sikringsstyrelses hovedopgave er at behandle ansøgninger og klager fra borgere over dele den sociale lovgivning på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Den Sociale Sikringsstyrelse deltager endvidere i internationalt samarbejde og informerer og vejleder om gældende regler på styrelsens område. Det er Socialforskningsinstituttets (SFI) opgave gennem forskning at skabe ny samfundsrelevant viden inden for instituttets arbejdsområder. SFI skal gennem udredning og rådgivning desuden bidrage til, at lovgivning og forvaltning kan bygge på den nyeste forskningsbaserede viden om samfundet fra såvel dansk som international samfundsvidenskabelig forskning. SFI skal stille sine resultater til rådighed som generel information til offentligheden og yde rådgivning på områder, hvor SFI har ekspertise. Formålet med Styrelsen for Social Service er at hjælpe kommunerne med implementering lovgivning og politiske initiativer mv. på servicelovens område. Det gøres dels ved at udvikle metoder og redskaber til kommuner og leverandører sociale serviceydelser, dels gennem rådgivning til kommunerne om gode metoder og redskaber, forskningsbaseret viden mm. Styrelsen rådgiver udelukkende om metodiske spørgsmål. Rådgivning om politiske og ressourcemæssige spørgsmål er ikke en del styrelsens virke. John F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik er en socialmedicinsk statsinstitution dannet ved en fusion John F. Kennedy Instituttet og Statens Øjenklinik. John F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenkliniks formål er at yde landsdækkende beredskab i forbindelse med diætbehandling medfødte sygdomme (PKU og alkaptonuri) samt at 6 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

8 forbedre diagnostik, behandling og rådgivning medfødte handicap, specielt mental retardering, ved at opbygge ny viden gennem forskning og udvikling. Herudover er instituttets formål at yde landsdækkende, højt specialiseret lægelig-optisk forebyggelse/behandling og rehabilitering til mennesker med synshandicap, samt at forbedre denne diagnostik, behandling og rådgivning ved at opbygge ny viden gennem udvikling og forskning. Endvidere formidles ekspertviden vedrørende handicap, især synshandicap og handicap med mental retardering. Formålet med Boligfagligt Center er dels at varetage den overordnede politik vedrørende almene boliger og dels den overordnede politik vedrørende byfornyelse og privat lovgivning, herunder bl.a. talt boligforbedring, boligsparekontrakter, boligopsparing, fremme privat udlejningsbyggeri og tvungen administration udlejningsejendomme. 2.3 AMVAB-metoden Undersøgelsen de administrative omkostninger ved Socialministeriets lovgivning er gennemført ved hjælp AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden indebærer, at de erhvervsrelevante regler gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver disse informationsforpligtelser består en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter i en privat virksomhed. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. 2.4 Organisering målingen AMVAB-målingen den erhvervsrettede lovgivning på Socialministeriets område er gennemført konsulenter fra Rambøll Management i samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering samt Socialministeriet. Faktaboks om undersøgelsen Målingen er gennemført i perioden fra maj 2005 til november Basismålingen omfatter lovgivning, som er trådt i krt senest d. 30. juni 2005 Socialministeriet administrerer i alt 71 love og 210 bekendtgørelser. Af disse pålægger 4 love og 1 bekendtgørelse private virksomheder administrative omkostninger. Det totale antal informationsforpligtelser er opgjort til 21. Det totale antal oplysningskrav er opgjort til 72. De administrative omkostninger i målingen er opgjort i 2005-priser Der er holdt 10 personlige virksomhedsinterviews samt 5 opfølgende telefoninter- 7 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

9 views på denne måling svarende til 26,5 interviewtimer. I forbindelse med rekruttering disse virksomheder er 141 virksomheder blevet kontaktet. De totale årlige administrative omkostninger, som pålægges virksomhederne gennem Socialministeriets erhvervsrettede lovgivning, udgør ca. 45 mio. kr. 8 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

10 2.5 Læsevejledning Udover nærværende indledning indeholder rapporten følgende: Kapitel 3 giver en generel beskrivelse lovgivningen på ministeriets område og de berørte virksomheder. Kapitel 4 præsenterer resultaterne målingerne de administrative omkostninger, herunder udviklingen i de samlede administrative omkostninger siden 2001, som pålægges virksomhederne gennem Socialministeriets lovgivning, karakteristika for den normalt effektive virksomhed og grænsning til anden lovgivning. I Kapitel 5 vurderes de fremkomne resultater samt særlige forhold der skal tages højde for i forbindelse med opdateringen målingen. Et engelsk resumé findes i Kapitel 6, og bilag A-F indeholder en gennemgang de bagvedliggende metodiske overvejelser og beregninger samt uddybende information fra interviewene. Rapporten indeholder hovedresultaterne fra målingen. Tal og resultater, der i rapporten er angivet uden note, stammer fra beregninger i RAMVAB, som er et skræddersyet IT-system til understøtning målingsprocessen 2. Derudover er yderligere data tilgængelig i AMVAB-databasen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse data kan eksempelvis anvendes i forbindelse med efterfølgende forenklingsarbejde. 9 2 Der henvises til Bilag A for en nærmere beskrivelse RAMVAB-systemet. Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

11 3. Socialministeriets lovgivning 3.1 Beskrivelse lovgivningen på ressortområdet Socialministeriet administrerer i alt 71 love og 210 bekendtgørelser. En stor del denne regulering er som en konsekvens ministeriets ansvarsområde udelukkende rettet mod ministeriets egen administration og øvrige offentlige aktører. Oprettelse og regulering diverse råd og selvejende institutioner under ministeriet er eksempler herpå. Det er således kun 4 love og 1 bekendtgørelse under Socialministeriet, der pålægger private virksomheder administrative omkostninger. Dette fremgår tabellen neden for, der også viser, at denne lovgivning indeholder 21 erhvervsrettede informationsforpligtelser og 72 erhvervsrettede oplysningskrav. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i basismålingen Antal love Antal bekendt gørelse etc. Antal informationsplig ter Antal oplysningskrav Departementet I alt for Socialministeriet Identificering lovgivning der skal indgå i målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse de administrative omkostninger, som private danske virksomheder er pålagt ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. Identificeringen relevante retsakter på Socialministeriets område har fulgt den proces, som er skitseret i nedenstående figur: Figur 1: Identificering retsakter til målingen Er retsakten erhvervsrelevant? (Semi-)offentlige organisationer frasorteres Privatpersoner frasorteres Indeholder retsakten informationsforpligtelser? Udgør informationsforpligtelsen en byrde? Visse frivillige ordninger frasorteres Pligter med omkostningsbestemt refusion frasorteres Udmønter retsakten sig i en betydelig omkostning? Retsakter som medfører mindre end 100 timer på samfundsniveau om året for de berørte virksomheder frasorteres 10 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

12 I det følgende vil de enkelte faser i identificeringen relevante retsakter for denne måling blive beskrevet med eksempler på fravælgelse retsakter. Erhvervsrelevante retsakter Hovedparten de emneområder, som Socialministeriet er ansvarlig for, er møntet på andre aktører end private erhvervsdrivende virksomheder. En privat virksomhed defineres i forbindelse med en AMVAB-måling som en enhed, der producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Lovgivningen vedrørende anbringelse og p, herunder behandling stofmisbrugere udgør et eksempel herpå. De segmenter, der er omfattet social service ( /04/2005) samt tilbageholdelse stofmisbrugere i behandling ( /02/2004), udgør: Selvejende daginstitutioner, privat dag- og døgnpasning Private opholdssteder og private botilbud Phjem og beskyttede boliger Behandlingshjem for stofmisbrugere Enheder, der leverer denne form for tjenesteydelser, er i høj grad underlagt offentlig kontrol og fungerer dermed ikke på markedsmæssige vilkår. Enhederne kan derfor ikke betegnes som private virksomheder. Lov om social service og tilbageholdelse stofmisbrugere i behandling med tilhørende bekendtgørelser indgår derfor ikke i denne måling. Regler med administrative omkostninger som ikke indgår i målingen Som udgangspunkt er det udelukkende de regler, som er obligatoriske for virksomhederne at følge, der er omfattet målingen. Visse frivillige pligter indgår dog også 3. I henhold til fremme privat udlejningsbyggeri ( /12/2004) kan virksomheder (selskabsskattepligtige og pensionskastbeskattede investorer, som bl.a. kan være udviklingsselskaber, entreprenørfirmaer, pensionskasser og livsforsikringsselskaber) ansøge om at få andel i en årlig bevillingsramme (95 mio. kr. i 2006 og 2007) som tilskud til opførelse privat udlejningsbyggeri i særligt udpegede geogriske områder. Ligeledes kan bygherrer opnå tilskud til etablering private ungdomsboliger til udlejning til unge uddannelsessøgende i områder med stor koncentration større uddannelsesinstitutioner (ved byggetilladelser givet efter 1. januar 2003) i henhold til Lov om støttede private ungdomsboliger (LOV nr /12/2002). Såvel tilskud til etablering privat udlejningsbyggeri som etablering private ungdomsboliger udgør frivillige tilskudsordninger og betragtes ikke som værende nødvendige for at kunne operere på markedet. Lovgivningsområdet indgår derfor ikke i målingen. Der er dog også visse regler, som virksomhederne har pligt til at følge, og som medfører administrative omkostninger, men som alligevel ikke er omfattet målingen. psykologer m.v. ( /02/2004) samt tilhørende bekendtgørelser indeholder krav rettet mod psykologer vedrørende autorisation og journaler. De administrative pligter, som de praktiserende psykologer pålægges i forbindelse med førelse journaler, medfører som udgangspunkt administrative omkostninger for de omfattede psykologer. Imidlertid refunderes deres administrative omkostninger det offentlige - omkostningsdækket virksomhed, hvilket medfører, at lovgivningsområdet vedrørende psykologer ikke indgår i målingen. Marginale administrative omkostninger 3 Jf. AMVAB-manualen: En frivillig regel vurderes at være nødvendig at efterleve, når hovedparten de virksomheder, for hvem reglen er relevant, vælger at efterleve reglen. I AMVAB måles kun frivillige regler, som er nødvendige for at kunne operere på markedet. 11 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

13 Nogle bestemmelser lever op til ovennævnte tre kriterier men er at regne for så marginale, at de ikke skal indgå i målingen efter den såkaldte 100-timers regel 4. boligopsparing ( /02/2005) udgør et eksempel herpå. Muligheden for at indbetale på boligopsparingskonti ophørte med udgangen De administrative omkostninger på samfundsniveau udgør mindre end 100 timer og er således marginale i relation til AMVAB-målingen. Sammenfatning Sammenfattende kan det konstateres, at følgende lovgivningsområder indgår i målingen: Ejendomsadministration og lokale: Området er reguleret, midlertidig regulering boligforholdene samt individuel boligstøtte. Disse tre love har ikke tilhørende bekendtgørelser med informationsforpligtelser, og dermed er alle administrative omkostninger født hovedlovene. Boligsparekontrakter boligsparekontrakter udgør regelgrundlaget for dette område. Informationsforpligtelserne er imidlertid udelukkende at finde i den tilhørende bekendtgørelse om boligsparekontrakter med pengeinstitutter. 3.3 Karakteristika for de berørte virksomheder Virksomheder, der fungerer som ejendomsadministratorer eller som på anden vis udr boliger, er omfattet lovgivningen om ejendomsadministration og lokale. Således er der tale om en sammensat gruppe virksomheder, hvor nogle beskæftiger sig professionelt med udlejning, mens andre har udlejningen som en biaktivitet i forhold til den primære drift. De virksomheder, som bliver påvirket boligsparekontrakter, er finansielle virksomheder, der tilbyder denne ydelse til kunder. 3.4 Metodiske udfordringer i forhold til Socialministeriets lovgivning Muligheden for indgåelse boligsparekontrakter ophørte pr. 31. december 1993, og ordningen er således i en udfasningsperiode. Derfor er antallet kunder med disse ordninger faldende, og det har krævet tid at identificere de korrekte interviewpersoner på området. Området er (i lighed med alderdomsforsikring og -opsparing for Finansministeriet) kendetegnet ved, at virksomhederne i vid udstrækning håndterer området manuelt. 4 Jf. AMVAB-manualen: Love eller bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde i alt for alle de berørte virksomheder, indgår ikke i forbindelse med AM- VAB-målingen. 12 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

14 4. De administrative omkostninger på Socialministeriets område 4.1 Samlede administrative omkostninger på Socialministeriets område De samlede administrative omkostninger på Socialministeriets lovgivningsområde, som pålægges private erhvervsvirksomheder, udgør 45,3 mio. kr. om året. Hovedparten (79 pct.) de samlede administrative omkostninger stammer fra med tilhørende bekendtgørelser, mens en mindre del er en konsekvens midlertidig regulering boligforholdene (18 pct.) samt individuel boligstøtte og boligsparekontrakter (henholdsvis 2 pct. og 1 pct.). Tabel 4.1 illustrerer, at alle de administrative omkostninger, der er født Socialministeriets lovgivning, er en konsekvens reguleringskrav og national lovgivning. Tabel 4.1: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser Samfundsniveau (1.000 kr./år) Andel ministeriets saml. omkostninger (pct.) ABC-fordeling i procent A B C Reguleringskrav Reguleringstype Tilskud Certifikat lov om ( % 0 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % 10/09/2004) lov om midlertidig regulering boligforholdene % 0 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % ( /09/2004) lov om individuel boligstøtte ( % 0 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % 19/01/2005) lov om boligsparekontrakter ( % 0 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % 12/01/2005) Socialministeriet i alt % 0 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % For, midlertidig regulering boligforhold og individuel boligstøtte gælder det, at alle informationsforpligtelser er at finde i hovedlovene og ikke i underliggende bekendtgørelser. Ved boligsparekontrakter er samtlige informationsforpligtelser at finde i om boligsparekontrakter, der omfatter pengeinstitutter (BEK nr /01/1994). 4.2 De administrative omkostninger på virksomhedsniveau 13 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

15 Tabel 4.2 viser, at de største administrative omkostninger på virksomhedsniveau er en konsekvens. I gennemsnit har de virksomheder administrative omkostninger på godt kr. om året. De samme virksomheder pålægges i gennemsnit administrative omkostninger på knap kr. om året midlertidig regulering boligforholdene og 540 kr. om året individuel boligstøtte. De finansielle virksomheder, der har kunder med boligsparekontrakter, har administrative omkostninger på godt kr. om året ved boligsparekontrakter. 14 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

16 Tabel 4.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser - virksomhedsniveau ( /09/2004) midlertidig regulering boligforholdene ( /09/2004) individuel boligstøtte ( 75 19/01/2005) boligsparekontrakter ( 26 12/01/2005) Adm. omkostninger på samfundsniveau (1.000 kr./år) Maksimal population* Virksomhedsniveau (kr./år) *Det maksimale antal virksomheder 4.3 Omkostningstunge informationsforpligtelser og tilknyttede administrative aktiviteter Tabel 4.3 illustrerer fordelingen administrative omkostninger for informationsforpligtelserne Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) og Oplysningspligt til 3. part (r) - varmeforsyningsregnskaber herunder evt. udarbejdet energimærkning/-plan. Beregning ændring samt indsigelsesmulighed ved forhøjelse pga. forøgede ejendomsskatter, gifter, udgifter til kloakering, mv. er det mest administrativt omkostningstunge oplysningskrav for den første informationsforpligtelse (9 pct. de samlede administrative omkostninger ved ), mens rnes andel de samlede varmeudgifter samt indsigelsesmuligheder med 14 pct. de administrative omkostninger ved loven har de største administrative omkostninger for den anden informationsforpligtelse. Tabel 4.3: Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav ved ( /09/2004) Informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) Oplysningspligt til 3. part (r) - varmeforsyningsregnskaber herunder evt. udarbejdet energimærkning/-plan Oplysningskrav Beregning ændring samt indsigelsesmulighed ved forhøjelse pga. forøgede ejendomsskatter, gifter, udgifter til kloakering, mv. Meddelelse forhøjelse til dækning udgiften til Grundejernes Investeringsfond Beregning ændring samt indsigelsesmuligheder ved forhøjelse i ejendomme finansieret med indekslån Aftale om forbedringer inkl. fastsat forhøjelse samt henvisning til hjemmel for forhøjelse ved tale om forbedringer indgået mellem r/ udr efter indgåelse tale Lejeforhøjelsens størrelse, begrundelse samt indsigelsesmulighed ved forhøjelse pga. misforhold mellem gift og mål Årsag til forhøjelse, beregning inkl. holdt udgifter samt indsigelsesmuligheder ved forhøjelse pga. udførte forbedringer herunder evt. anmodning til husnævnet Tidspunktet for udrens modtagelse endelig regning Lejernes andel de samlede varmeudgifter samt indsigelsesmuligheder Oplysning ved evt. udarbejdet energimærkning/ plan samt adgang hertil Samlede omkostninger (samfundsniveau) Andel samlede omkostninger for hovedloven (pct.) % % % % % % % % % Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

17 Informationsforpligtelse Oplysningskrav Samlede omkostninger (samfundsniveau) Andel samlede omkostninger for hovedloven (pct.) Øvrige informationsforpligtelser for % Lov i alt % Tabel 4.4 nedenfor illustrerer de administrative aktiviteter, som virksomhederne udfører for at efterleve Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) og Oplysningspligt til 3. part (r) - varmeforsyningsregnskaber herunder evt. udarbejdet energimærkning/-plan. Idet begge informationsforpligtelser har karakter oplysning til r, er aktivitetsfordelingen identisk. Informationsindsamlingen udgør halvdelen den interne tid, tekstbeskrivelse 20 pct., indberetning oplysningerne til r, vurdering de angivne oplysninger og kopiering mv. tager henholdsvis 15 pct., 10 pct. og 5 pct. den interne tid. Tabel 4.4: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) ( ) fordelt på administrative aktiviteter Sætte sig ind i informationsforpligtelsen Informationsindsamling Vurdering Beregning Opstilling tal Kontrol Korrektion Tekstbeskrivelse Indberette/indsende informationerne Afregning/indbetaling Interne møder Eksterne møder Kontrol fra offentlige myndigheder Korrektion ifm. kontrol Uddannelse mv. Kopiering, distribution, arkivering mv. Total Total, kr./år Andel i pct. 0% 50% 10% 0% 0% 0% 0% 20% 15% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 100% Tabel 4.5: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. part (r) - varmeforsyningsregnskaber herunder evt. udarbejdet energimærkning/-plan ( ) fordelt på administrative aktiviteter Sætte sig ind i informationsforpligtelsen Informationsindsamling Vurdering Beregning Opstilling tal Kontrol Korrektion Tekstbeskrivelse Indberette/indsende informationerne Afregning/indbetaling Interne møder Eksterne møder Kontrol fra offentlige myndigheder Korrektion ifm. kontrol Uddannelse mv. Kopiering, distribution, arkivering mv. Total Total, kr./år Andel i pct. 0% 50% 10% 0% 0% 0% 0% 20% 15% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 100% 4.4 Karakteristika for den normalt effektive virksomhed Den normalt effektive virksomhed inden for ejendomsadministration er kendetegnet ved manuel håndtering informationsforpligtelserne. På trods de nye muligheder for digitalisering i forhold til taler og justering ( 4 og 5 i ) er håndteringen stadig i langt overvejende grad manuel. Der er gennemført interview med både små og større ejendomsadministratorer, og der er ikke blevet identificeret forskel i håndteringen informationsforpligtelserne i forhold til antallet mål eller andre faktorer. 16 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

18 De interviewede virksomheder, som har kunder med boligsparekontrakter, håndterer i vidt omfang informationsforpligtelserne manuelt. Dette skyldes, at der er tale om ordninger under udfasning, og at det derfor ikke vurderes, at det kan betale sig at bruge ressourcer på at sætte IT-understøttede processer op i denne forbindelse. 4.5 Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger (nulpunktsmåling) Fra november 2001 til den gennemførte måling har der ikke været ændringer i de administrative omkostninger, som Socialministeriets lovgivningsområde pålægger de private virksomheder. Således har der ikke været regelændringer, som har medført ændringer i virksomhedernes administrative omkostninger. Folketinget har med virkning fra 1. januar 2004 ændret bestemmelserne om skriftlighed i 4 og 5 i. Der er herved mulighed for ved tale mellem r/beboerrepræsentation og udr at udveksle dokumenter elektronisk frem for i papirform. Indtil videre har de interviewede virksomheder ikke oplevet administrative lettelser ved denne nye mulighed (og heller ikke interesse fra r/beboerrepræsentation), men Rambøll Management vurderer, at digitaliseringen vil føre til lettelser, når de ændrede bestemmelser er implementeret i de faste rutiner i boligadministrationsselskaberne. 4.6 Afgrænsning til anden lovgivning Som et led i målingen er det blevet undersøgt, om de administrative omkostninger ved en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav skal tilskrives én eller flere regler. Det har imidlertid ikke vist sig at være aktuelt og der er derfor ikke fortaget grænsning til anden lovgivning. Hverken internt i forhold til anden lovgivning, der administreres Socialministeriet, eller eksternt i forhold til lovgivning, der administreres øvrige ministerier. 4.7 Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis I forbindelse med interviewene er virksomhederne blevet spurgt til, om der er områder ved reguleringen, som de finder særligt irriterende at skulle håndtere, om de har forslag til, hvordan reglerne kan forenkles, eller om de har særligt gode måde at håndtere de administrative opgaver på, såkaldt bedste praksis. Irritationsbyrder: Ejendomsadministration: Virksomhederne oplever det som et problem, at loven og boligreguleringsloven på flere områder er overlappende. Dette gør det umuligt at forstå, hvor hjemlen er, og tidsforbruget ved at indhente de relevante bestemmelser på et givent område er uforholdsmæssigt tidskrævende. Skatteministeriet og Grundejernes Investeringsfond stiller forskellige krav til det årlige regnskab, der skal udarbejdes for hver ejendom. Efterlevelsen de forskelligartede krav til det årlige regnskab er frustrerende for virksomhederne. Reglerne omkring udbetaling boligsikring og boligydelse kunne udformes mere enkelt. Således forudsætter fremsendelse forskellige formularer en del administrative aktiviteter for ejendomsadministratorerne. Omkostningsbestemt hus er meget vanskelig at håndtere for ejendomsadministratorerne. Fortolkningen reglerne i forhold til denne hus varierer meget fra kommune til kommune, hvilket fører til en del ekstra tidsforbrug i denne forbindelse. Boligsparekontrakter: 17 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

19 I forbindelse med genbeskatningssituationer oplever virksomhederne store administrative byrder. Således er kravene til oplysninger fra pengeinstitutterne i disse situationer meget restriktive. Generelt opstår de store administrative byrder, når en kunde skal have udbetalt opsparingen. En lang række regler om underskrift og lignende gør håndteringen udbetaling meget kompleks. Forslag til regelforenkling: Ejendomsadministration: Der skal hvert år udarbejdes et regnskab pr. ejendom til henholdsvis Skattemyndighederne og til Grundejernes Investeringsfond (jf. beskrivelse ovenfor). De forskellige regnskabskrav fører til et stort administrativt arbejde. Det vil være en administrativ lettelse, hvis der kun skulle udarbejdes ét regnskab pr. ejendom pr. år. En ensretning lov og boligreguleringsloven ville være en stor hjælp for ejendomsadministratorerne også i relation til administrative byrder, da det vil blive nemmere at indhente relevant lovgivningsmateriale i konkrete situationer. Boligsparekontrakter: En mulig administrativ lettelse kan være, at en del indberetningerne i forbindelse med indekskontrakterne varetages PBS. Det vurderes, at PBS alligevel ligger inde med denne information, og derfor godt kan foretage indberetningen til de relevante myndigheder. Øget anvendelse elektronisk indberetning vil udgøre en lettelse for virksomhederne. En digitalisering kan med fordel ske i forhold til både Nationalbanken og skattevæsenet ved genbeskatningssituationer. Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder Der er ikke identificeret bedste praksis blandt de interviewede virksomheder. 18 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

20 5. Vurdering målingens resultater 5.1 Vurdering resultaterne De fremkomne resultater på Socialministeriets område vurderes at være robuste. De interviewede virksomheder har overordnet været i stand til at estimere tidsforbruget på de enkelte pligter, og specielt på de mest omkostningsfulde informationsforpligtelser (jf. informationsforpligtelserne, der blev præsenteret i snit 4.3) vurderes det, at virksomhederne har været i stand til at estimere tidsforbruget med stor præcision. De administrative omkostninger i relation til er baseret på en stor population. Eksempelvis udgør populationen for informationsforpligtelsen Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) justeringer om året. Den samlede omkostning for ministeriet vil således være følsom over for en ændring i populationen. Hvis antallet justeringer i n ændrer sig med om året (svarende til en ændring på 33 pct.), vil de administrative omkostninger for ændre sig med 3,6 mio. kr. om året, hvilket svarer til en ændring på 10,0 % for hovedloven eller 7,9 % for hele Socialministeriet. Som det fremgår i snit 4.5, er der foretaget en lovændring, så tale og justering n i højere grad kan ske digitalt. Idet de to informationsforpligtelser Oplysningspligt til 3. part (r) ifm. indgåelse talen og Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n), der fødes de to ændrede paragrfer ( 4 og 5 i ) er omkostningsfulde, vil en procentuel ændring tidsforbruget til forpligtelserne have relativt stor indflydelse på de samlede administrative omkostninger. Hvis der bliver realiseret en administrativ lettelse på de to informationsforpligtelser på 20 % som en konsekvens digitaliseringen, vil omkostningerne falde med 3,8 mio. kr. om året, hvilket svarer til en reduktion for på 10,6 % svarende til 8,4 % for hele Socialministeriet. 5.2 Opdatering målingen For at kunne følge med i udviklingen de administrative omkostninger indenfor de enkelte ministerieområder vil der årligt blive foretaget en opdatering de enkelte ministeriers basismålinger. Denne opdatering vil bestå i at opdatere basismålingen med de administrative konsekvenser nye regler og øvrige initiativer med konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger. Opdateringen vil ikke omfatte en opdatering populationer, timepriser, tidsforbrug mv., som alene kan tilskrives virksomhedsrelaterede forhold, eksempelvis fordi der kommer flere virksomheder til, eller fordi virksomhederne rationaliserer håndteringen deres administrative opgaver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således valgt at fastfryse de forskellige omkostningsparametre på det niveau, som var gældende for det år, hvor basismålingen blev gennemført. Det primære formål med målingerne er at kunne identificere, hvor det er muligt at gennemføre regelforenkling, og følge op på ministeriernes indsats i forhold til regelforenkling. Dette arbejde vil blive vanskeliggjort, at de administrative omkostninger inden for et ministerium faldt i et år og steg i det følgende år alene som følge justeringer i populationerne, timelønningerne eller lign. Udfordringerne ved målingen omkostninger ved boligadministration bliver løbende at kontrollere for en mulig udvikling i digitaliseringen i forhold til oplysningspligten til r ved tale og justering i n. Vedrørende boligsparekontrakter er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en ordning i en udfasningsperiode, hvorfor pengeinstitutternes samlede administrative omkostninger relateret til indberetninger til hhv. ToldSkat og Nationalbanken i forbindelse med boligsparekontrakter vil være faldende, efterhånden som boligsparekontrakterne ophører. I målingen udgør pengeinstitutternes samlede administrative 19 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

21 omkostninger i relation til boligsparekontrakter blot kr. hvilket svarer til ca kr. pr. pengeinstitut om året. 20 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

22 6. English Summary In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth strategy. The main aim of the strategy is to achieve up to a 25% reduction in the administrative burdens that Danish enterprises face by the year The Division for Better Business Regulation an agency under The Danish Commerce and Companies Agency has, with assistance from Rambøll Management Ltd, completed an analysis of the administrative burdens on enterprises, stemming from legislation, administrated by The Danish Ministry of Social Affairs. The Standard Cost Model is the method which has been used in this study. The study was conducted in the period May 2005 November The Danish Ministry of Social Affairs attends assignments in relation to general social politics and social services. Furthermore the ministry attends Denmark s social political co-operations abroad, including closure of social insurance agreements. Additionally the Danish Ministry of Social Affairs represents the politics concerning property management and premises rent. The main part of the subject fields that The Ministry of Social Affairs is responsible for is directed at other actors than private businesses. An example of this is the legislation concerning admission and nursing, including treatment of drug addicts. Most of the Acts under The Ministry of Social Affairs, which are relevant to businesses, are voluntary rules for the businesses. The businesses are therefore not obliged to procure or submit information to the public authorities or to third-party. An example of this is the Act on supported private youth apartments. The following business relevant legislation has been included in the measurement: Property management and premises rent (excluding compulsory property management). The subject field is regulated by the Act on rent, by the Act on temporary regulation of property conditions and by the ACT on individual rent subsidy. Agreements on housing conservation. Executive orders on agreements on housing conservation are the main pieces of legislation within this area. 6.1 Total administrative costs The administrative costs for The Danish Ministry of Social Affairs amounts to a total of app million dkr. a year. By far the most cost-intensive act is the Act on rent. (79 pct. of the ministry s total administrative costs). A much smaller part can be ascribed to the executive order on legislation on temporary regulation of property conditions (18 pct. of the ministry s total administrative costs), the executive order on individual rent subsidy and the executive order on legislation of agreements on housing conservation (respectively 2 pct. and 1 pct.). The single heaviest administrative cost at a business level is due to the Act on rent businesses are fected by this regulation and they have average costs of approximately dkr. a year. The same businesses are also fected by the executive order on legislation of temporary regulation of property conditions. This regulation carries an average cost pr. company of dkr. a year 21 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

23 Bilag A: AMVAB-metoden trin for trin Fase 1: Foranalyse Ifølge manualen for gennemførelsen AMVAB-målingerne er formålet med foranalysen, at identificere de erhvervsrettede informationsforpligtelser og der følgende oplysningskrav i den relevante lovgivning. Derefter skal de administrative aktiviteter, som virksomhederne skal udføre for at kunne levere de krævede oplysninger, identificeres. Herefter identificeres de relevante omkostningsparametre. Endelig identificeres de virksomhedssegmenter, som er omfattet reguleringen. Denne proces er opdelt i 9 trin. Der er dog tale om en sammenhængende proces, hvor overvejelser og valg i de forskellige trin har gensidig relevans. Det følgende indeholder en redegørelse for de overvejelser og beslutninger, der er truffet i forbindelse med trin 1 til 8. Trin 1: Nedbrydning lovgivning i informationsforpligtelser og oplysningskrav Målingen er indledt med en identifikation love og bekendtgørelser på Socialministeriets område, herunder en kategorisering i hhv. erhvervsrelevant og ikkeerhvervsrelevant, erhvervsrelevant men marginale, erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser, samt erhvervsrelevant lovgivning, der ikke indeholder informationsforpligtelser. På denne baggrund er det dels muligt at identificere de love og bekendtgørelser, der skal indgå i målingen, dels er det muligt at opgøre, hvilken målemetode der skal anvendes på de enkelte love og bekendtgørelser (virksomhedsinterview eller ekspertskøn) Nedbrydningen foregår med udgangspunkt i selve lovteksten, bemærkninger til denne, relevante cirkulærer samt eventuelle vejledninger, som knytter sig til det regulerede område. A. Screening love og bekendtgørelser Screeningen love og bekendtgørelser på Socialministeriets område er registreret i RAMVAB, som er et skræddersyet IT-system, der understøtter målingsprocessen. RAMVAB anvendes til indsamling og kvalitetsvurdering data samt til understøttelse omkostningsstandardisering og til beregninger og følsomhedsanalyser på samfundsniveau. Registreringen i RAMVAB omfatter såvel love, der er gældende i dag, samt historiske love og bekendtgørelser, der var gældende pr. november Love og bekendtgørelser er kategoriseret i forhold til følgende: Relevans, dvs. er loven gældende for private virksomheder. Marginal, dvs. hvor mange virksomheder er omfattet loven. Informationsforpligtelse, dvs. indeholder loven informationsforpligtelser og/eller oplysningskrav. De enkelte dele denne proces for Socialministeriet er beskrevet i snit 3.2. B. Registrering informationsforpligtelser og oplysningskrav På baggrund kategoriseringen love og bekendtgørelser er der gennemført en overordnet kortlægning informationsforpligtelser og oplysningskrav. Den overordnede kortlægning er foretaget jurastuderende hos Rambøll Management og efterfølgende kvalitetssikret og registreret i RAMVAB konsulenter fra Rambøll Management. Såvel kortlægningen lovgivningen som nedbrydningen i informationsforpligtigelser og oplysningskrav er valideret de ansvarlige embedsmænd i Socialministeriet. 22 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

24 Registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav er foregået efter følgende fremgangsmåde: Identifikation og registrering informationsforpligtelser og oplysningskrav Informationsforpligtelser er identificeret med udgangspunkt i de enkelte erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. I forbindelse med registreringen de enkelte informationsforpligtelser er der i RAMVAB påført følgende oplysninger: Navn: Navnet på den enkelte informationsforpligtelse og det enkelte oplysningskrav skal beskrive pligten/kravet og er valgt ud fra en liste over standardpligter/- krav, kombineret med et beskrivende navn relateret til den tilknyttede lov. Beskrivelse: De enkelte informationsforpligtelser og oplysningskrav beskrives ud fra lovteksten Note: Beskrivelse pligten/kravet i almindeligt sprog. Oplysningen er ikke påført, hvis pligten er selvforklarende Paragrhenvisning: Henvisningen hentes fra kortlægningen Link til evt. blanket: Link til eventuel blanket er indsat, hvis den findes elektronisk Digital rapportering: Denne oplysning er påført, hvis det fremgår vejledningen, styrelsernes hjemmesider eller andre kilder, at der eksisterer mulighed for digital indberetning. Ellers påføres oplysningen ministeriet Obligatorisk/Frivillig: Der er påført oplysninger om, hvorvidt der er tale om en frivillig eller obligatorisk pligt/krav, samt hvilken kategori pligten/kravet falder ind under. Definitionen fremgår manualen for gennemførelse AMVAB-målinger. Omkostningstype: Det er anført, hvorvidt om der er tale om en engangsomkostning eller en løbende omkostning ud fra et virksomhedsperspektiv. Hyppighed pr. år: Angiver, hvor mange gange virksomhederne årligt skal opfylde pligten. Oplysningen fremgår lovteksten eller vejledningen, der findes på de involverede styrelsers hjemmesider. Population: Oplysningen påføres styrelserne, hvis muligt. Skønnet omkostning: En vurdering omkostningen forbundet med den pågældende pligt. Oplysningen fastsættes konsulenterne. Ekspertskøn: Det angives, hvorvidt der skal foretages ekspertskøn den pågældende pligt, dvs. uden virksomhedsinterview Målinger: Der er på de enkelte informationsforpligtelser påført oplysninger om, hvorvidt der er tale om gældende eller historisk lovgivning. Bilag B indeholder en samlet liste over de love og bekendtgørelser, der indgår i målingen. Bilaget indeholder desuden oplysninger om hvilke informationsforpligtelser og oplysningskrav, der hører til de enkelte love og bekendtgørelser. Trin 2: Afgrænsning i forhold til beslægtet regulering Som nævnt i manualen skal det klares, hvorvidt de administrative omkostninger ved en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav skal tilskrives én eller flere regler. I forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav påføres derfor oplysninger om, hvilken andel den enkelte informationsforpligtelse eller det enkelte oplysningskrav, der skal henføres til anden lovgivning. Ligeledes beskrives og begrundes den valgte grænsning og fordeling. 23 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

25 Trin 3: Marginale informationsforpligtelser I udgangspunktet skal omkostningerne ved alle informationsforpligtelser værdifastsættes i målingen. Det er dog ikke alle informationsforpligtelser, som nødvendigvis skal værdifastsættes ved hjælp virksomhedsinterviews. Det er vanskeligt at komme med entydige kriterier for, hvornår en informationsforpligtelse kan vurderes ved hjælp enten et ekspertskøn eller på baggrund eksisterende data. I forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser er det undersøgt, hvorvidt den enkelte informationsforpligtelse forventes at være marginal i form, at meget få virksomheder er omfattede og/eller at omkostningerne for de omfattede virksomheder kan forventes at være små. Sådanne marginale informationsforpligtelser er markeret med en oplysning om at omkostningerne bør værdifastsættes med andre metoder end virksomhedsinterview dvs. ved hjælp ekspertskøn. Med baggrund i den gennemførte kortlægning er det vurderet, der skal gennemføres 10 virksomhedsinterview på Socialministeriets måling. Trin 4: Opdeling oplysningskrav i forskellige typer regulering AMVAB-manualen angiver, at alle obligatoriske love og bekendtgørelse skal værdifastsættes, mens der skal sondres ved frivillige regler: Hvis en frivillig regel efterleves hovedparten de virksomheder, for hvem reglen er aktuel, anses efterlevelsen reglen som nødvendig for, at virksomheden kan operere på markedet. Denne type frivillige regler måles og opdeles i en række underkategorier, alt efter om der er tale om tilskud eller certifikater/patenter. I forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav er der påført oplysninger om, hvorvidt det enkelte oplysningskrav er obligatorisk eller frivilligt for virksomhederne. Trin 5: Virksomhedssegmenter og virksomheder pr. segment Målingen er planlagt således, at der arbejdes med to segmenter, som inkluderer de virksomheder, der er underlagt den erhvervsrelevante regulering under Socialministeriet, jf. tabellen nedenfor. Tabel A.1: Virksomhedssegmenter Virksomhedssegment Antal virksomheder Ejendomsadministratorer og virksomheder, der udr ejendomme Virksomheder, der håndterer boligsparekontrakter 179 Trin 6: Omkostningsparametre Opgaven i trin 6 består i at identificere relevante omkostningsparametre i relation til virksomhedernes arbejde med at opfylde de enkelte oplysningskrav. Det gælder såvel omkostninger internt i virksomheden som omkostninger forbundet med opgaver udført eksterne rådgivere mv. Der anvendes følgende omkostningsparametre: Interne omkostninger: Antal minutter anvendt på administrativ aktivitet Gennemsnitlig timeløn til forskellige personalegrupper, der udfører de administrative aktiviteter Overhead på timelønnen Eksterne omkostninger: Antal minutter anvendt på administrativ aktivitet Gennemsnitlig timeløn til de forskellige personalegrupper, der udfører de administrative aktiviteter 24 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

26 Eventuelle anskfelser: Udgift i kr. til nødvendige anskfelser for at efterleve specifikke informationsforpligtelser og/eller oplysningskrav Vedrørende interne omkostninger oplister AMVAB-manualen i alt 34 personalegrupper med tilhørende timelønninger. Dette er dækkende for alle typer informationsforpligtelser, der er identificeret i denne måling. Standarden på 25 % overhead er ligeledes anvendt i denne måling. Eksterne omkostninger opstår, når virksomhederne vælger at outsource de administrative aktiviteter. Der er ikke fundet eksempler på outsourcing i målingen på Socialministeriet. Eventuelle anskfelser er i AMVAB-manualen defineret som anskfelser, der er nødvendige for at kunne leve op til en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav, og som alene anvendes til dette formål fx udgifterne til indsendelse et årsregnskab, indkøb og installation målere mv. Der er ikke fundet eksempler på anskfelser i målingen på Socialministeriet. I det omfang det er muligt, indsamles oplysninger om eventuelle anskfelser gennem virksomhedsinterviewene. I de fleste tilfælde vil det dog være muligt at anvende standardiserede omkostninger for disse anskfelser fx i forhold til portoomkostninger. Derudover indgår en række indirekte produktionsomkostninger som relevante maskiner, computer udstyr etc. i overheaden og opfattes derfor ikke som anskfelser. Trin 7: Baggrundsoplysninger: hyppighed og frekvens I forbindelse med kortlægningen informationsforpligtelser og oplysningskrav indsamles en række baggrundsoplysninger om dels, hvor mange gange virksomhederne årligt skal opfylde de enkelte krav (hyppighed) og dels oplysninger om hvor stor en del virksomhederne i en population, der skal opfylde et oplysningskrav (frekvens). Oplysninger om hyppigheder indsamles i forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav. Oplysninger om hyppigheder og frekvens er endnu ikke registreret i RAMVAB, men de fremgår ofte selve lovteksten eller vejledningen til lovgivningen. I de tilfælde, hvor hyppigheden ikke fremgår umiddelbart er oplysningerne påført Socialministeriet. Det samme gælder oplysningerne om frekvenser. Trin 8: Interviewguide Bilag D indeholder et eksempel på en interviewguide, mens selve processen omkring interviewene er beskrevet i trin 10 nedenfor. Fase 2: Måling tidsforbrug og omkostninger i virksomheder Trin 9. Udvælgelse typiske virksomheder til interview Fastsættelse virksomhedernes omkostninger forbundet med efterlevelse informationsforpligtelserne i lovgivningen sker i AMVAB på baggrund data indsamlet gennem dybdegående interview med udvalgte virksomheder. I udvælgelsen skal det sikres, at de vigtigste informationsforpligtelser i lovgivningen dækkes interview. Samtidig skal det sikres, at de virksomheder, der deltager i målingen, er dækkende for den normalt effektive virksomheds håndtering de pågældende pligter. I målingen på Socialministeriets område er der foretaget en segmentering i forhold til styrelser, og lovgivningens krav og virksomhedernes håndtering pligterne. I de følgende snit præsenteres populationer og rekruttering i forhold til disse tre parametre i segmentering. Det tredje og sidste snit indeholder en samlet oversigt over rekrutteringen. 25 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

27 Tabellerne herunder indeholder samlede oversigter over kontaktede hhv. rekrutterede virksomheder fordelt på hhv. størrelser og brancher. Tabel A.2: Fordeling kontaktede hhv. rekrutterede virksomheder efter størrelse Størrelse Kontaktede Rekrutterede 0 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 9 1 Ukendt 0 0 Total Tabel A.3: Fordeling kontaktede hhv. rekrutterede virksomheder efter branche Branche Kontaktede Rekrutterede Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 0 0 Råstofudvinding 0 0 Industri 0 0 El, gas, varme og vandforsyning 0 0 Bygge- og anlægsindustri 0 0 Handel og reparationsindustri 0 0 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0 0 Transportvirksomhed mv. 0 0 Pengeinstitutter, finansiering og forsikring 45 5 Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv Undervisning 0 0 Sundheds- og velfærdsinstitutioner 0 0 Organisationer, forlystelser og Social 0 0 Ukendt 0 0 Total Trin 10. Gennemførelse virksomhedsinterview Formålet med de personlige interview er at få virksomhederne til at tidsfastsætte de administrative aktiviteter, som pålægges virksomhederne de erhvervsrettede love og bekendtgørelser under Socialministeriet. Interviewene med virksomhederne baseres derfor hovedsageligt på udfyldelse et skema, der indeholder de relevante informationsforpligtelser, oplysningskrav og administrative aktiviteter for den pågældende virksomhed. Interviewet foretages som et semi-struktureret interview, der følger en generel spørgeguide, som fremgår Bilag C. Interview på informationsforpligtelser Kortlægningen Socialministeriet har identificeret i alt 21 informationsforpligtelser, der pålægger erhvervslivet administrative omkostninger. Der er gennemført i alt 10 personlige interview samt 5 supplerende telefoninterview, har dækket samtlige 21 informationsforpligtelser. Der er således ikke foretaget ekspertskøn informationsforpligtelser på Socialministeriets område. 26 Trin 11. Standardisering tid og omkostninger Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

28 Efter alle interviews er sluttet, er der gennemført en standardisering omkostningerne på de opmålte informationsforpligtelser baseret på oplysningerne, der er indsamlet i virksomhedsinterviewene. Ud fra interviewmaterialet er det blevet vurderet, hvor lang tid det tager den normalt effektive virksomhed at gennemføre de forskellige administrative aktiviteter, der skal til for at opfylde de enkelte oplysningskrav under en given informationsforpligtelse. Der er således tale om en ekspertbaseret kvalitativ vurdering baseret på de informationer, der er indsamlet gennem interviewene og ikke en statistisk tilgang, baseret på simple gennemsnit de indsamlede data. Efter tidsforbruget er standardiseret er omkostningerne i kroner internt i virksomheden og omkostningerne forbundet med ekstern assistance beregnet. Trin 12. Validering standardisering Inden de standardiserede omkostninger er anvendt til ekspertskøn de resterende pligter og opregnet til samfundsniveau, har de konsulenter, der har gennemført interviewene, foretaget en validering de standardiserede omkostninger. Trin 12b. Standardisering tid og omkostninger - ekspertskøn På baggrund den standardisering der er foretaget på de interviewbaserede informationsforpligtigelser, er der blevet foretaget ekspertskøn de informationsforpligtigelser, der ikke er blevet belyst gennem interview. Der er ikke foretaget ekspertskøn informationsforpligtelser på Socialministeriets område, eftersom standardisering samtlige informationsforpligtelser er foretaget med udgangspunkt i de holdte virksomhedsinterviews. Fase 3 beregning og formidling I fase 3 opregnes de standardiserede tal til samfundsniveau, hvorefter de analyseres og præsenteres i en samlet rapport. Den samlede rapport indeholder derudover virksomhedernes forslag til regelforenklinger. Trin 13. Opregning de validerede data til samfundsniveau Efter omkostningerne ved samtlige krav er fastsat, er resultaterne blevet opregnet til samfundsniveau. Dette er primært sket på baggrund populationstal fra Socialministeriet over antal virksomheder, der årligt opfylder de pågældende krav. Udover Socialministeriet er der ligeledes beregnet populationstal ud fra data indhentet fra CVRregistret og Købmandsstandens Oplysningsbureau. Trin 14: Afrapportering segmenteringer I trin 14 noteres resultaterne de forskellige segmenteringer, der er foretaget. Betydningen de variabler, konsulentvirksomhederne i trin 5 vurderede var betydende for virksomhedernes ressourceforbrug, vurderes. Det er således vigtigt at udlede, hvordan de administrative omkostninger fra en given lov eller bekendtgørelse berører de forskellige, omfattede segmenter. På Socialministeriets område er der ikke identificeret forskelle i måden, hvorpå virksomhederne efterlever informationsforpligtelserne Trin 15. Identificering forslag til regelforenkling og/eller digitalisering I interviewene med virksomhederne er der systematisk spurgt ind til forslag til regelforenkling. Samtlige regelforenklingsforslag indgår som bilag i hovedrapporten, mens de forslag virksomhederne oftest peger på fremhæves og kommenteres i rapporten. Dette sker på baggrund en gennemgang de indsamlede forslag. Trin 16. Identificering evt. bedste praksis i håndteringen administrative opgaver På baggrund de dybdegående kvalitative interviews, som er foretaget med forskellige virksomheder, er der opnået et indgående kendskab til, hvordan forskellige virksomheder håndterer de administrative omkostninger, som de pålægges via diverse love og bekendtgørelser. Denne viden er anvendt til at identificere en bedste praksis baseret på de mest effektive løsninger i forskellige virksomheder. 27 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

29 Trin 17. Formidling resultater Sidste trin i målingen er rapporteringen, hvilket sker med nærværende rapport. 28 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

30 Bilag B: Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i målingen Tabel B.1 præsenterer de love med tilknyttede bekendtgørelser, som indgår i målingen. Tabel B.1: Love og bekendtgørelser, der indgår i målingen Hovedlov (titel) boligsparekontrakter midlertidig regulering boligforholdene individuel boligstøtte Hovedlov (nr.) 26 12/01/ /09/ /09/ /01/2005 Lov el. bekendtgørelse Lov el. (titel) (nr.) om boligsparekontrakter med pengeinstitutter 27/01/1994 BEK nr Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

31 Bilag C: Interviewguide Nedenfor er et eksempel på udformningen en interviewguide, der er anvendt til interview på Socialministeriets område. Formålet med de personlige interview er at få virksomhederne til at tidsfastsætte de administrative aktiviteter, som pålægges virksomhederne de erhvervsrettede love og bekendtgørelser under Socialministeriet. Interviewene med virksomhederne baseres derfor hovedsageligt på udfyldelse et skema, der indeholder de relevante informationsforpligtelser, oplysningskrav og administrative aktiviteter for den pågældende virksomhed. Interviewet foretages som et semi-struktureret interview, der følger denne generelle spørgeguide. Introduktion: 1. Kort introduktion til undersøgelsen, dens formål og hvorfor virksomheden er udvalgt 2. Kort redegørelse for hvilken del lovkomplekset, der spørges ind til. 3. Kort præsentation virksomheden i forhold til aktiviteter, antal ansatte, omsætning mv. Der anvendes i denne forbindelse desuden oplysningerne fra virksomhedens besvarelser i forbindelse med rekrutteringen. Udfyldelse skema: 1. For de oplistede informationsforpligtelser og oplysningskrav påføres i de første kolonner en evt. ekstern tid/omkostning, som er det tidsforbrug eller de omkostninger, en evt. ekstern revisor anvender. Tidsforbrug/omkostning er respondentens bedste skøn. Tilsvarende angives virksomhedens omkostninger til anskfelser, som virksomheden har anskfet sig for at efterleve specifikke informationsforpligtelser og/eller oplysningskrav. 2. I de næste kolonner i skemaet fordeles det samlede tidsforbrug på de medarbejdergrupper i virksomheden, der udfører de enkelte aktiviteter. 3. Det samlede tidsforbrug fordeles herefter procentuelt på de relevante administrative aktiviteter ud for hver informationspligt/oplysningskrav. I samme forbindelse indsamles oplysninger om, hvilke personalegrupper, der udfører de enkelte aktiviteter. Afslutning mv.: 4. Afslutningsvis diskuteres virksomhedens eventuelle forslag til regelforenkling. 5. Interviewet sluttes med en beskrivelse om det videre forløb i forhold til fremsendelse referat mv. Nedenfor er et konkret eksempel på det regneark, som genereres fra RAMVAB, og som anvendes til notering data fra det enkelte interview. 30 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

32 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet 31

33 Bilag D: Observationer fra interviews Nedenfor følger alle de irritationsområder, forslag til regelforenkling og bedst praksis, som virksomhederne har oplyst i forbindelse med interviewene. 1. Irritationsbyrder Ejendomsadministration: Der skal hvert år udarbejdes et regnskab pr. ejendom til hhv. skattevæsenet og til Grundejernes Investeringsfond. Kravene til de to regnskaber er ikke sammenfaldende, hvilket er tidskrævende i udarbejdelsen her. Når re ansøger om boligsikring/-ydelse skal virksomheden udfylde en side i ansøgningen som sendes frem og tilbage mellem re og udre. Denne aktivitet anses som værende forholdsvis tidskrævende. Det opleves som et problem, at loven og boligreguleringsloven er så overlappende. Dette gør det umuligt at forstå, hvor hjemlen er. Omkostningsbestemt hus er meget vanskelig at håndtere for ejendomsadministratorerne. Fortolkningen reglerne i forhold til denne hus varierer alt for meget fra kommune til kommune. Boligsparekontrakter: Dette er en konto med 4%-statspræmie. I forbindelse med denne kontoform kræves der løbende mange oplysninger om kundens forhold, og ikke alle oplysninger kan trækkes fra systemet. Dette er tidskrævende for banken. Bankens interne revision anvender dertil forholdsmæssig meget tid på at kontrollere disse oplysninger for at sikre, at banken lever op til dokumentationspligten. Vedr. indberetning til kommunale skattemyndigheder i tilfælde genbeskatningssituation: Dette opfattes som en administrativ byrde. Banken havde ca genbeskatningssituationer i 2004, og bestemmelserne på området virker unødigt byrdefulde. Generelt opstår de store administrative byrder, når en kunde skal have udbetalt opsparingen. En lang række regler om underskrift o.l. gør håndteringen udbetaling meget kompleks. 2. Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder Der er ikke identificeret bedste praksis blandt de interviewede virksomheder. 3. Forslag til regelforenkling Ejendomsadministration: Der skal hvert år udarbejdes et regnskab pr. ejendom til hhv. skattevæsenet og til Grundejernes Investeringsfond. Kravene til de to regnskaber er ikke sammenfaldende, hvilket er tidskrævende i udarbejdelsen her. Det vil være en stor administrativ lettelse, hvis der kun skulle udarbejdes ét regnskab pr. ejendom pr. år. En ensretning loven og boligreguleringsloven: Det vurderes som meget vanskeligt at vurdere, hvornår den ene lov er relevant frem for den anden. Beboerrepræsentationerne vurderes at have alt for meget magt. Der burde være tale om høringsret frem for høringspligt. 32 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

34 Boligsparekontrakter: En mulig administrativ lettelse kan være, at en del indberetningerne i forbindelse med indekskontrakterne varetages PBS. Det vurderes, at PBS alligevel ligger inde med denne information og derfor lige så godt kunne indberette det til de relevante myndigheder. Mulighed for elektronisk indberetning til Nationalbanken er ønskelig. Dette vil være en administrativ lettelse for banken. Mulighed for elektronisk indberetning i forbindelse med genbeskatningssituationer er ønskelig. 33 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

35 Bilag E: Årlige administrative omkostninger - opdelt pr. informationsforpligtelse, angivelse populationer og fordeling interview/ekspertskøn Tabel E.1 viser de administrative omkostninger forbundet med informationsforpligtelserne på Socialministeriets område. I de første fire kolonner fremgår henholdsvis den hovedlov og den lov/bekendtgørelse, som informationsforpligtelsen hører under. Populationen er enten antallet virksomheder, der er omfattet den pågældende informationsforpligtelse, eller antallet hændelser, som f.eks. antallet taler, der indgås pr. år. Derefter følger hyppigheden, hvormed virksomhederne skal efterleve informationsforpligtelserne: Ved en hyppighed på 1, skal populationen leve op til forpligtelsen en gang om året, ved 2; to gange om året, etc. Intern tid angiver den tid, som virksomhederne selv anvender på den pågældende forpligtelse. Omkostninger til anskfelser og eksterne omkostninger angiver de omkostninger, som virksomhederne har til eventuelle (IT-) anskfelser eller ekstern assistance (revisor, advokat, etc.) i forhold til at leve op til den konkrete informationsforpligtelse. De samlede administrative omkostninger udgøres dermed de tre former for administrative omkostninger (intern tid, omkostninger til anskfelser og til ekstern assistance). Interview/ekspertskønnet viser, om de administrative omkostninger er baseret på data fra virksomhedsinterview eller ekspertskøn udført konsulenter. Opmærksomheden henledes på, at der ligger yderligere informationer til grund for opregningen til samfundsniveau (bl.a. timelønninger), hvorfor der ikke kan ske en opregning til samfundsniveau på baggrund de tal, der fremgår tabellen. Tabel E.1: Årlige administrative omkostninger Hovedlov (titel) Hoved lov (nr.) Lov el. (titel) Lov el. bekendt gørelse (nr.) Informationsforpligtelse Population Intern tid (min.) Hyp pighed Omkostni nger, anska ffelser (kr.) Omkostni nger, eksterne (kr.) Samlede omkostninger (samfundsniveau) Interview/ Ekspertskø n (E/I) boligspar ekontrak ter Indberetning til ToldSkat boligsparekontrakter boligspar ekontrak ter 26 12/01/ /01/ /01/ 2005 Indberetning til Nationalbanken - boligsparekontrakter individuel boligstøtte individuel boligstøtte BEK nr 73 27/01/1 994 BEK nr 73 27/01/ /01/2 005 om boligsparekontrakter med pengeinstitutter om boligsparekontrakter med pengeinstitutter Indberetning oplysninger ved behandling spørgsmål om ydelse boligstøtte I I I 34 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

36 Hovedlov (titel) Hoved lov (nr.) Lov el. (titel) Lov el. bekendt gørelse (nr.) Informationsforpligtelse Population Intern tid (min.) Hyp pighed Omkostni nger, anska ffelser (kr.) Omkostni nger, eksterne (kr.) Samlede omkostninger (samfundsniveau) Interview/ Ekspertskø n (E/I) Oplysningspligt til 3. part (r) - vandforsyningsregnskab Dokumentation særskilt årsregnskab for kontoen i Grundejernes Investeringsfond Oplysningspligt til 3. part (beboerrepræsentationen) vedr. diverse tiltag/ forhold i ejendommen Oplysningspligt til 3. part (r) - varmeforsyningsregnskaber herunder evt. udarbejdet energimærkning/ plan Angivelse og indbetaling samt dokumentation ved regnskab gift til forbedringer til Grundejernes investeringsfond Oplysning til 3. part (r) ved opsigelse mål Oplysningspligt til 3. part (r) ifm. indgåelse talen Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ I I I I I I I I 35 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

37 Hovedlov (titel) Hoved lov (nr.) Lov el. (titel) Lov el. bekendt gørelse (nr.) Informationsforpligtelse Population Intern tid (min.) Hyp pighed Omkostni nger, anska ffelser (kr.) Omkostni nger, eksterne (kr.) Samlede omkostninger (samfundsniveau) Interview/ Ekspertskø n (E/I) i vilkår (justering n) Oplysningspligt til 3. part (r) - Saldo på vedligeholdelseskonto Oplysningspligt til 3. part (r) om tilbud om overtagelse på andelsbasis inden overdragelse til anden side Dokumentation/ underretning r ved ønsket udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond efter udførte forbedringer Oplysningspligt til 3. part (r) ved frlytning fra ejendom med beboerrepræsentation Anmodning om husnævntes gørelse husstørrelse ved indretning visse tagetagelejligheder BRL /09/ /09/ /09/ /09/ 2004 LBK nr /09 /2004 LBK nr /09 /2004 LBK nr 922 midlertidig regulering boligforholdene midlertidig regulering boligforholdene midlertidig /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ /09/ 2004 midlertidig regulering boligforholdene midlertidig regulering boligforholdene Oplysningspligt til 3. part (r) ved ændring i vilkår (justering n) BRL Oplysningspligt til 3. part (bebo- errepræsen I I I I I I I 36 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet

38 Hovedlov (titel) Hoved lov (nr.) Lov el. (titel) Lov el. bekendt gørelse (nr.) Informationsforpligtelse Population Intern tid (min.) Hyp pighed Omkostni nger, anska ffelser (kr.) Omkostni nger, eksterne (kr.) Samlede omkostninger (samfundsniveau) Interview/ Ekspertskø n (E/I) midlertidig regulering boligforholdene 10/09 /2004 LBK nr /09 /2004 LBK nr /09 /2004 LBK nr /09 /2004 regulering boligforholdene tation/ r/ GI) - vedligeholdelseskonto BRL Dokumentation/ underretning r ved ønsket udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond efter udførte forbedringer BRL midlertidig regulering boligforholdene midlertidig regulering boligforholdene midlertidig regulering boligforholdene midlertidig regulering boligforholdene /09/ /09/ /09/ 2004 Anmodning/ anmeldelse til kommunalbestyrelsen vedr. lejligheders benyttelse BRL midlertidig regulering boligforholdene midlertidig regulering boligforholdene Oplysningspligt til 3. part (beboerrepræsentationen) vedr. diverse tiltag/ forhold i ejendommen BRL I I I 37 Måling virksomhedernes administrative byrder - Socialministeriet