Udarbejdet marts 2003.

Transkript

1 Udarbejdet marts 2003.

2 1. Indledning. Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING KIDDEGÅRD I/S LANDBRUGSBEDRIFTENS HISTORIE MILJØPOLITIK...5 STAMOPLYSNINGER...6 EJENDOMMENE HUSDYRPRODUKTION PLANTEPRODUKTION...10 Afgrøder ENERGI El-produktionen fra vindmøllerne placeret på Kiddegård NÆRINGSSALTE...14 Gården Marken Næringsstoffers udnyttelsesgrad Næringsstof overskud pr. ha, kg/ha Gylleopbevaring VAND Spildevand AFFALD...18 Dagrenovation HARMONIFORHOLD LUGT, STØJ OG SKADEDYR Lugt Frygt for lugtgener Støj Fluebekæmpelse Rottebekæmpelse AREAL Kiddegård arealet GRUNDVAND DRÆNSTATUS MILJØFREMMEDE STOFFER Pesticider Medicin Rengøringsmidler med miljøfremmede stoffer TRANSPORT MEDARBEJDER INDDRAGELSE DYREVELFÆRD...29 NATURPLAN GAMMELBYGÅRD JORDERNE KIDDEGÅRD JORDERNE LØGFRØEN HIDTIGE TILTAG MULIGE YDERLIGERE TILTAG KULTURHISTORISKE VÆRDIER VURDERING

3 1. Indledning Produktion Næringsstofbalance Energiforbrug og energi produktion Vand Affald PLANLÆGNING OG HANDLINGSPLAN

4 1. Indledning. 1. Indledning Denne miljøredegørelse er den første fra Kiddegård I/S, som omfatter ejendommene Kiddegårdsvej 1 og 3, Jelling, udarbejdet februar marts Kortlægningen omfatter opgørelse af: - Produktionen (grise, afgrøder, strøm) - næringsstofbalance - brug af pesticider - energiforbrug og energi produktion - vand - affald - spildevand - naturværdier - støv, lugt, støj og skadedyr Vi har ikke taget skovdriften med i denne miljøredegørelse, da der ikke er blevet skovet træ de sidste par år. Formålet med redegørelse er, at dokumentere miljøtilstanden på bedriften og få en konstruktiv miljødialog med miljømyndighederne. Samtidigt skal den bruges af vore medarbejdere, så de har større forståelse for, hvad der er den nødvendige miljøindsats. Med denne miljøredegørelse vil vi benytte et værktøj til miljøstyring og miljøbevidsthed på bedriften. Der er modtaget en del vejledning til miljøredegørelsen fra både Vejle Amt, Vejle kommune og Jelling kommune. Det vil vi gerne takke for. Talmaterialet til denne miljøredegørelse stammer i høj grad fra de grønne regnskaber for 2001 og Nogle af vurderingerne stammer VVM undersøgelsen foretaget på Kiddegård 1. Vi har valgt at omregne alle dyreenheder (DE) fra både 2001 og 2002 til de nye DE der trådte i kraft i august På den måde er det nemmere at sammenligne tallene. Hvis de gamle enheder er benyttet er det beskrevet. Kiddegårdsvej 1 har en miljøgodkendelse til 395 DE. (gamle enheder) Kiddegårdsvej 3 har ikke en miljøgodkendelse, da dyreholdet er på 141,3 DE, og dermed er under grænsen for krav om miljøgodkendelse (210 DE). Der er en kapitel 5 godkendelse på Kiddegård 1, da der er ansøgt om en produktion større end 250 DE efter gamle regler. Miljøredegørelsen vil blive udarbejdet hvert andet år. 4

5 2. Kiddegård I/S 2. Kiddegård I/S Kiddegårdsvej 1 og 3 drives i fællesskab af Kiddegård I/S, som ejes med en halvdel af Jørgen og Henrik Mols. Den primære produktion er slagtesvin, som indkøbes som smågrise ved ca. 30 kg, og færdiggøres til slagtning ved ca. 100 kg. Som sekundær produktion drives der i høståret ,7 hektar (ha) agerjord med korn (byg, hvede, triticale, havre), oliefrø (raps) og frøgræs. Heraf er ca. 19 ha forpagtet fra andre ejendomme. Der er opstillet 6 stk. vindmøller i Kiddegård Møllepark, heraf 3 stk. privatejede. Herfra sælges der strøm. Hele produktionen fra alle disse aktiviteter og ressource forbruget hertil, vil blive kortlagt og undersøgt for bedre ressource udnyttelse og miljøforbedringer Landbrugsbedriftens Historie Kiddegård har rødder tilbage til 1600 tallet, og er placeret ca. 3 km. vest for Jelling. Området hed oprindelig Jelling Hede, og der har engang været landevejskro i forbindelse med at Hærvejen gik og stadig går lige forbi ejendommen. Gården har sit nuværende navn fra Kammerråd Kidde, som havde gården i 1800 tallet indtil Siden 1922 har gården været i Mols familiens eje. Følgende har ejet gården: 1922: Hauge Mols 1969: Jørgen Mols 2002: Jørgen Mols sælger 20 % til Henrik Mols Indtil 1971 var der kvægproduktion som primærproduktion, men køerne blev solgt og erstattet med slagtesvineproduktion, som løbende har været under udvikling. Det er målet, inden for en 3-årig periode, at udnytte VVM godkendelsens tilladelse til at udvide produktionen på Kiddegårdsvej 1 til slagtesvin om året. Samlet set vil produktionen på Kiddegårdsvej 1 og 3 herefter udgøre ca slagtesvin om året. Produktionsmæssigt har der altid været drevet planteavl og skovdrift på ejendommen Miljøpolitik Vi ønsker via denne miljøredegørelse og det fremtidige arbejde med miljøforholdene på bedriften at: - til stadighed arbejde på forbedringer for at nedbringe belastningerne til det omkringliggende miljø, især med opmærksomhed på at området er udpeget til særligt drikkevandsområde. - Sikre grisene så høj dyrevelfærd som muligt, i moderne produktionssystemer. - Arbejde for indførelse af renere teknologi som f.eks. biogasanlæg, når og hvis det bliver muligt inden for fornuftige økonomiske og praktiske rammer. 5

6 3. Stamoplysninger. 3. Stamoplysninger Stamoplysninger Adresse Ejer forhold Kiddegård I/S Kiddegårdsvej Jelling Kiddegård I/S består af to gårde. Kiddegård på Kiddegårdsvej 1 ejet af Jørgen Mols og Henrik Mols. Kiddegårdsvej 3 ejet af Henrik Mols. Ansvarlig ledelse og kontaktperson Henrik Mols Antal ansatte 1 CVR-nummer P-nummer Kapitel 5 nr. I-1 329,2 DE VVM redegørelse Udvidelse af husdyrhold på ejendommen Kiddegårdsvej 1, Jelling Regionsplantillæg nr. 13 til regionplan , Vejle Amt Oplysninger om at virksomheden er Nej omfattet af risikobekendtgørelsen Tilsynsmyndighed Jelling Kommune Miljøgodkendelser med dato 26. januar 2001: VVM godkendelse på Kiddegårdsvej 1, 395 DE efter gamle regler. (329,2 DE efter nye regler aug. 2002) Primo 2000: Byggetilladelse til 170 DE på Kiddegårdsvej 3. (141,7 DE efter nye regler) Miljøgodkendelse på Kiddegårdsvej 1 er meddelt, men påklaget. Eventuelle dispensationer Andre godkendelser og aftaleordninger Ingen 5- årig aftale om sprøjte- og gødningsfri zone langs Kiddebæk i forbindelse med tilskud til Grønt Regnskab. Udløber 31/ Aftale med Vejle Amt og Jelling Kommune om drift og vedligehold af op til 4 sandfang i 6

7 3. Stamoplysninger Regnskabsperioden Branche, hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter Kortfattet beskrivelse af de væsentligste ressourcer og miljøparametre. Kiddebæk, som forsøg på forbedring af de fysiske forhold i bækken, september Etablering af olieudskiller ved vaskeplads. Etableret sep Kalenderåret Landbrug med planteavl og svineproduktion Svinekød, korn, halm, træ/ brænde, elproduktion Gylle, dieselolie, el, vand, ammoniak, pesticider. Stillede krav til underleverandører (miljømæssigt) Ingen. 7

8 4. Ejendommene. 4. Ejendommene Kiddegårdsvej 1 har en 3-længet hovedbygning fra 1851, hvor den blev genopført efter brand i Inden da havde hovedbygningen og driftsbygningerne en placering ca. 80 m. nordligere. Til gården er der tre svinestalde fra henholdsvis 1970, 1990 og Desuden en ældre kostald der er blevet ombygget til svinestald. Til gården er der derudover to maskinhuse og en ladebygning. Kiddegårdsvej 3 består af et hus fra 1944 og en svinestald fra år Gårdene drives i et fælles selskab kaldt Kiddegård I/S. Kiddegårdsvej 1: 1.Hovedbygningen som er 3-længet er fra 1851, hvor den blev genopført efter brand i Inden da havde hovedbygningen og driftsbygningerne en placering ca. 80 m nordligere. 2. Ladebygningen er fra Maskinhus fra Maskinhus fra Kostald fra 1950, senere ombygget til svin i 1972 og Svinestald fra Svinestald fra Svinestald fra Halmfyr til bigballer. 10. Gylletanke Kiddegårdsvej 3: 11. Stuehus fra 1944, udstykket 1997 som selvstændig landbrugsejendom, Kiddegårdsvej Udhus / garage fra Svinestald fra

9 4. Ejendommene Tabel 4. Kortskitse over Kiddegårdsvej 1 og 3. Figur 4. Kiddegårdsvej 1, hovedbygning Figur 4. Kiddegårdsvej 3, stalden. 9

10 4. Ejendommene Husdyrproduktion Husdyr Slagtesvin Dyreenheder Tabel 4.1 Husdyrproduktionen i Kiddegård I/S Der produceres på Kiddegårdsvej slagtesvin om året. På Kiddegårdsvej 3 produceres slagtesvin om året. Grisene indkøbes fra anden landmand med en vægt på ca. 30 kg., og sælges til slagteriet ved en vægt på ca. 100 kg. Det tager ca. 78 dage for grisen at vokse 70 kg. Det svarer til en daglig tilvækst på omkring 900 gram. Fodringen af grisene foregår med vådfodring, dvs. at det tørre foder blandes med vand, og pumpes ud til dyrenes ædeplads, hvor det tildeles helt præcist svarende til det enkelte dyrs behov for mængde og energisammensætning. Figur 4.1. Fodringen af svinene foregår med vådfodring 4.2. Planteproduktion Afgrøder Antal ha Areal udb. pr. ha Antal ha Areal Udb. pr. ha Vinterraps 19,6 ha kg 24,0 ha kg Vinterbyg 25,0 ha kg 22,9 ha kg Vårbyg 25,1 ha kg 19,6 ha kg Brak 15,6 ha 0 kg 17,2 ha 0 kg Vinterhvede 67,8 ha 0 kg 78,0 ha kg Vintertriticale 0 ha 0 kg 8,8 ha kg rajgræs, alm. 18,3 ha kg 0 ha 0 kg 10

11 4. Ejendommene Vinterhvede til brød 0 ha 0 kg 0 ha 0 kg 171, kg 170, kg Tabel 4.2. Fordelingen af afgrøderne. Der avles primært foderkorn, suppleret med enkelte salgsafgrøder såsom frøgræs og raps. Hele kornavlen bruges til opfodring af grisene. Økonomien i at avle og sælge f.eks. brødhvede, og derefter indkøbe foderkorn, er for dårlig til at sædskiftet planlægges efter dette. Da der bliver forbrugt mere korn end der kan avles på egne arealer, købes der ca. 800 tons korn fra andre landmænd, ud af et samlet forbrug på ca tons. Kornet blandes i eget anlæg til foder til svinene med indkøbte fodermidler, fortrinsvis protein i form af soyaskrå og fiskemel. Der er opbevaringskapacitet til egen avl i gårdenes bygninger. Figur 4.2. Vinterhveden står og gemmer sig i februar, og venter på at foråret kommer Energi Halm bliver betragtet som fornybar energikilde. Derfor beregnes der ikke emissioner på denne. Energiforbrug, Kwh/kg/I 2001 CO 2 NO x SO 2 El Samlet elforbrug kwh kg 185,90 kg 19,47 kg Flaskegas kg kg 0 kg 7,09 kg Dieselolie ltr kg 2,22 kg 158,87 kg Halm, 15% vand kg. Tabel Energiforbrug 11

12 4. Ejendommene. Energiforbrug, Kwh/kg/I 2002 CO 2 NO x SO 2 El Samlet elforbrug kwh kg 178,80 kg 18,73 kg Flaskegas 701 kg kg 0 kg 3,22 kg Dieselolie ltr kg 2,17 kg 155,62 kg Halm, 15% vand kg. Tabel Energiforbrug Langt den største del af strømmen bruges til ventilation i staldene, formaling af korn, blanding af foder og transport af foder. Herudover er der forbrug til lys, korntørring, samt diverse. Gas til tørring af korn i eget tørreri. Dieselolie til traktorer, rendegraver, mejetærsker osv. i markdriften, samt en mindre del til korn- og frøgræs tørring. Halm til afbrænding i fyr, til opvarmning af stalde og stuehus. Figur 4.3. Halmfyr. Der fyres med bigballer, der har en størrelse på 1,2 x 1,2 x 2,5 m El-produktionen fra vindmøllerne placeret på Kiddegård. El-produktion År Privatejede CO 2 tons NO x tons SO 2 tons ,8 mwh ,92 0, ,2 mwh ,26 0,446 Total mwh ,18 0,856 Tabel Vindmølleproduceret el. 12

13 4. Ejendommene Der er på Kiddegårds arealer opsat 6 stk. NEG-Micon 750 kwh vindmøller i Heraf ejes de 3 af familien Mols, og de øvrige 3 af 272 interessenter i selskabet Kiddegård Møllepark I/S. Møllerne har en samlet gennemsnitlig årsproduktion på ca kwh, eller svarende til det gennemsnitlige årlige elforbrug i husstande. På den måde opnår samfundet en besparelse på mængden af emissioner. Disse besparelser er udregnet, som om strømmen var produceret på traditionel vis på et kraftvarmeværk. Figur Kiddegård Vindmøllepark 13

14 4. Ejendommene Næringssalte Gården 2002 Nitrat Stald og lagertab Nitrat Foder Smågrise: Fosfor Foder Smågrise Kalium Foder Smågrise 843 Nitrat beholdning Start Slut Fosfor beholdning Start Slut Kalium beholdning Start Slut Nitrat: Slagtesvin Gylle til mark Solgt gylle Fosfor Slagtesvin Gylle til mark 368 Solgt gylle Kalium Slagtesvin Gylle til mark Solgt gylle

15 4. Ejendommene Marken 2002 Det skønnes at fordampning, denitrifikation og akkumulationen opvejer hinanden. Nitrat: Handelsgødning: Husdyrgødning Udsæd 289 Fosfor: Handelsgødning:1 Husdyrgødning 368 Udsæd 55 Kalium: Handelsgødning:7 Husdyrgødning: Udsæd 72 Nitrat Overskud Fosfor Overskud Kalium Overskud Nitrat Afgrøder: Fosfor Afgrøder: Kalium Afgrøder: Næringsstoffers udnyttelsesgrad Udnyttelsesgraden af nitrat 38% 45% Udnyttelsesgraden af fosfor 72% 100% Udnyttelsesgraden af kalium 55% 55% Tabel 4.4. Udnyttelses graden af næringsstoffer tilført marken. Det forventes, at udnyttelsesgraden af N vil stige i de kommende år grundet en stramning i harmonireglerne og en stramning i udnyttelseskravet til husdyrgødning. 15

16 4. Ejendommene. Næringsstof overskud pr. ha, kg/ha Nitrat overskud Krav i miljøgodkendelsen Landbrugs konsulentens gennemsnitsværdi Fosfor overskud 5-10 Kalium overskud Tabel 4.4. Nitrat overskud pr. ha. Landbrugskonsulentens referencetal for kvælstofoverskuddet er beregnet udfra bedriftens besætning, staldtype, sædskifte og jordtype. Referencetallet er beregnet ud fra normværdier og standardværdier for gødskning, afgrødeudbytter, indhold i husdyrgødning, fodring, stald- og lagertab samt ikke udnyttet kvælstof i udbragt husdyrgødning. På bedriften er der gjort meget for gennem foderet at minimere fosfor overskuddet mest muligt. Det er lykkedes fint i I 2002 er der endda opnået et underskud i kg P pr. ha. På alm. jord med normal forsyning af plantetilgængeligt fosfor er der behov for et fosforoverskud på 0-5 kg P pr. ha. Ved overgang til fodring med fytase som fosforkilde, er det lykkedes at nedbringe markbalancen til en negativ værdi på 10 kg. Da for stor tilførsel af fosfor kan være et problem for søer og havet, er det godt for vandmiljøet at der ikke tilføres mere fosfor med gødning end der bortføres med afgrøder. Fosforpuljen som er til stede i jorden, skønnes ikke at komme i mærkbart underskud ved tilsvarende balancer de næste år, idet den naturlige pulje i jorden er meget stor. Herefter vil det være nødvendigt igen at tilføre fosfor svarende til afgrødernes behov. Et kaliumoverskud har ingen væsentlig betydning for miljøet. Overskuddet sammenlignes med 90 kg N pr. ha, som er kravet i VVM godkendelsen i forbindelse med den fremtidige udvidelse på Kiddegårdsvej 1, beregnet som et gennemsnit over 3 år. Balancen for kvælstof er i dag bedre end krævet i det generelle lovkrav, men mangler de sidste 7 kg. pr. ha for at opfylde kravet i VVM godkendelsen, som er maksimalt overskud på 90 kg N/ha som et gennemsnit over 3 år. Fosforbalancen er meget fin, såvel som Kalibalancen Gylleopbevaring Næringsstof produktion, kg N Husdyrgødning produktion N pr. DE 87,6 85,2 Referencetal, kg N pr. DE 98,4 93,6 Husdyrgødning produktion P pr. DE 16,8 9,6 Referencetal, kg P pr. DE 25,2 26,4 Husdyrgødning produktion K pr. DE 42 39,6 Referencetal, kg K pr. DE 51,6 45,6 Tabel Det skønnes at depositionen og denitrifikationen af nitratkvælstof ophæver hinanden, derfor er de ikke medtaget i beregningerne. 16

17 4. Ejendommene Gyllen fra svineproduktionen opbevares i 3 gylletanke med en samlet kapacitet på m 3. Herudover kan der under gulvene i staldene være ca. 600 m 3. Det giver en samlet opbevaringskapacitet på ca. 10 mdr., og dermed er lovkravet om 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Når gyllen skal udbringes på marken om foråret, pumpes den fra de enkelte tanke over i en gyllevogn. Dette foregår på en fyldplads med fast bund og opsamling af evt. spild. Selve udkørslen består af ca. 500 læs gylle og det tage ca. 3,5 uge at køre gyllen ud. Da der startes med udbringning omkring d. 20. marts og sluttes omkring d. 20. maj, vil kørslen ikke virke så koncentreret. Gyllen udkøres med vogn med slæbeslanger, for at minimere lugtgener og ammoniakfordampning. Figur 4.4. Opsamlingsplads til evt. gyllespild ved udkørsel. Figur 4.4. Gylletank med flydelag af halm, som reducere ammoniakfordampning Det forventes, at overskuddet vil falde yderligere i det kommende år grundet en stramning i harmonireglerne og en stramning i udnyttelseskravet til husdyrgødning Vand Vandforbrug privat Vandforbrug stalden i alt Vandforbrug marken i alt Vandforbrug stalden, m 3 pr. DE 25,3 25,3 Vandforbrug marken, m 3 pr. ha 0,55 0,54 Samlet forbrug Tabel 4.5. Vandforbruget er skønnet, da der ikke forefindes individuelle forbrugsmålere. 17

18 4. Ejendommene. Den største del af vandforbruget går til fodring af grisene. Ejendommene forsynes fra eget privat vandværk Spildevand Spildevand BI 5 N P Hvert år 186 kg 37 kg 9 kg Tabel 4.5. Næringsstoffer i spildevandet til Kiddebæk På ejendommene lever 2 familier med i alt 4 voksne og fire børn. Derudover arbejder en elev på Kiddegård I/S. Det giver følgende indhold i spildevandet. Spildevandet løber i øjeblikket gennem septiktank og videre til et vandhul syd for ejendommene, og derfra videre til Kiddebæk. Vand fra vask af maskiner på vaskepladsen ledes gennem sandfang og olieudskiller samme sted hen, efter tilladelse fra Vejle Amt. Vaskevand fra marksprøjte opsamles på fyldplads, hvorefter det pumpes over i gylletank og fordeles på agerjorden ved gylleudkørsel. Marksprøjten påfyldes vand og kemikalier på samme fyldplads, så evt. spild opsamles. Det er planlagt at etablere et pilerensningsanlæg, som kan aftage spildevandet fra begge ejendomme senest i 2005, i overensstemmelse med Jelling Kommunes spildevandsplan. Figur Vaskeplads til maskiner, med olieudskiller. Figur fyldningsplads til marksprøjte, medopsamling af evt. spild Affald Affaldskonsulent Helle Thuesen fra Vejle Kommune har udarbejdet en rapport over affaldshåndteringen. Konklusionen er, at håndteringen som den foregår er i orden, og at mængderne som kan genbruges er for små til at den samlede miljøgevinst ved ekstra håndtering og transport er positiv. 18

19 4. Ejendommene Dagrenovation Gården er tilmeldt dagrenovation med en 120 liter affaldsbeholder. Husholdningsaffaldet fra privaten sorteres i grønne og sorte poser, som kommes i dagrenovationsbeholderen. Dagrenovationsbeholderen tømmes en gang om ugen. Restaffald Restaffald er for Kiddegård I/S typisk mærkespraydåser, beskidt pap, tomme mineralsække, gulvopfej, plastremme mv. Restaffaldsbeholderen er på 400 liter og den tømmes hver 14. dag af en privat renovatør. Da der er tale om ret begrænsede mængder restaffald er det meget svært at optimere på denne affaldstype. Det er ikke muligt at frasortere sækkene til genbrug, da mængden er for lille til at det bidrager med en miljøgevinst, ekstra sortering og transport taget i betragtning. De tomme mærkespraydåser er ikke farligt affald og kommer i restaffaldscontaineren. De kan alternativt komme i problemaffaldskassen som tømmes hver måned af Jelling Kommune. Jern og metal Jern og metal opsamles og afhentes af en produkthandler fra Givskud. Døde dyr Døde grise afhentes af DAKA A.m.b.a. Medicin Alt medicinen bruges op, og der er derfor kun den tomme emballage tilbage. Emballagen kommes i restaffaldscontaineren. Hvis der skulle være medicinrester som skal bortskaffes, gøres der opmærksom på, at det skal afleveres til dyrlægen eller på apoteket. Sprøjtemidler m.v. Der er ingen affald i form af kemikalierester. Tom, rengjort emballage kommes i restaffaldscontaineren. Gødning påfyldes hos grovvarefirma. Containerpladsen Containerpladsen i Vejle benyttes en gang imellem, og der betales pr. adgang til pladsen. Der betales ikke når affald er fra private, idet borgere i Vejle og Jelling kommuner kan benytte pladsen frit. Haveaffald: Grene og andet haveaffald brændes af. Det er tilladt at afbrænde haveaffald under hensyntagen til naboer. 19

20 4. Ejendommene Harmoniforhold Harmoniforhold, gødningsåret 1. aug. til 31. juli 2000/ / 2002 Antal DE i alt, egen besætning 430,2 421,2 Antal DE, afsat i husdyrgødning 64,9 151,9 Antal DE incl. afsat/modtaget husdyrgødning 365,3 269,3 Areal til udbringning af husdyrgødning 155,9 153,2 Antal DE pr. ha 2,3 1,8 Tabel 4.7. Harmonikravet er opgivet i gamle dyreenheder. Det skyldes at regnemetoden til harmoniforhold er lavet om pr. 1. aug Da besætningen var under udvidelse i gødningsåret 2001, som går fra aug til juli 2001, vil kalenderårets harmonibalance ikke stemme overens med gødningsårets harmonibalance. Med en stabil produktion uden ændringer i produktionsstørrelsen, vil gødningsåret og kalenderåret stemme overens. Der er udarbejdet, indsendt og godkendt gødningsregnskab for alle år. Lovkravet er 1,7 gamle DE/ha. Gylleaftaler Erik Christensen 870 tons 1231 tons Holger Skjoldemose 315 tons 315 tons Peter Mols 146 tons 0 tons Jørgen Nielsen 0 tons 271 tons Jørn Vinge 0 tons 535 tons I alt 1331 tons 2352 tons Tabel 4.7. Gylleaftaler mellem Kiddegård I/S og andre landmænd Lugt, støj og skadedyr Lugt Svineproduktion generelt bidrager med en vis del lugt- og støvpartikler til de nære omgivelser. Et forhold som kan nedbringe lugten fra stalde, kan være optimal foderudnyttelse, idet jo mere protein og foderstoffer som kommer uudnyttet bagud af grisen, des større lugtbelastning. Gennem fasefodring af grisene (forskellig fodersammensætning alt efter aldersgruppe) er det lykkedes de senere år at udnytte foderet væsentligt bedre, så der i dag bruges ca. 2,75 foderenheder (FE) pr. kg. tilvækst, eller omregnet ca. 2,6 kg. foder pr. kg. tilvækst, hvor landsgennemsnittet ligger omkring 2,9 FE pr. kg. tilvækst, ca. 2,76 kg. foder. Det er målet at nå ned på 2,5 FE/kg. tilvækst, og det kan sandsynligvis opnås ved hjælp af bedre fremavlede gener for foderudnyttelse i grisene, samt ved konstant at optimere på grisenes daglige behov for næringsstoffer. Andre forhold som betyder noget for lugt, er staldsystemerne som grisene går i. Fuldspaltegulve bidrager med lidt mere lugt end 2-klimasystemer med delvis spaltegulv og overdækket lejeareal. Ca. 2/3 af staldanlægget på ejendommene er fuldspaltegulve, 20

21 4. Ejendommene men de ændres løbende i forbindelse med renovering eller nybyggeri til 2- klimasystemer. Figur Grise i 2-klima sti med overdækket lejeareal med varme i gulvet Figur Grise i sti med fuldspaltegulv med varmetilførsel via rør på væggen Frygt for lugtgener I forbindelse med behandlingen af miljøgodkendelsen, har der været indsigelse fra en række beboere i Mølvang, en landsby som ligger 500 m. fra bedriften. Indsigelsen gik på frygt for lugtgener efter udvidelse på Kiddegårdsvej 1. Derfor er der foretaget en beregning af lugtbelastningen fra produktionen, baseret på modelberegninger lavet af Miljøcenter Fyn/Trekantsområdet. Beregningen viser at geneafstanden, dvs. den afstand hvorpå lugten fra staldanlæggene er væsentlig, er på 295 m efter at udvidelsen er foretaget. Da bedriftens nærmeste naboer i Mølvang bor 473 m. fra staldanlæggene, kan der ikke blive problemer med lugt i landsbyen. Beregningerne er vist i bilaget. Kiddegårdsvej 3 er beliggende med større afstand til landsbyen Støj Forhold, som bidrager med støj: - Ventilation - Foderproduktion - Korntørring - Transport på ejendommene. Da ejendommene har en afstand til naboer på ca. 473 meter, vurderes det ikke at give problemer med støj fra ejendommene ved naboerne Fluebekæmpelse Der bruges i alle staldanlæg såkaldte rovfluer, en flue som ligner husfluen, men som lever i mørke under spaltegulvene, og som ikke flyver ud af staldene. Rovfluens larver æder stuefluens larver, og dermed er der stort set ingen synlige fluer hverken indenfor eller udenfor staldene. Bekæmpelsen er fuldstændig biologisk, og der bruges ingen fluegift på bedriften overhovedet. 21

22 4. Ejendommene Rottebekæmpelse Der er aftale med privat firma om rottebekæmpelse. Firmaet har ca. 80 depoter placeret rundt på ejendommene, og disse efterses 5 gange pr. år Areal Arealerne er centreret rundt om gårdene og ved Gammelby. Derudover er der forpagtet ca. 19 ha fra andre ejendomme. Arealer, ha Dyrket areal i alt 171,5 170,4 Heraf med afgrøder 171,5 170,4 Areal med skov 9,5 9,5 Ikke dyrket areal 5 5 Braklagt 15,59 17,16 Heraf forpagtet 19,84 18,74 Bedriftens areal i alt ,9 Tabel 4.9 Arealerne og deres udnyttelse 22

23 4. Ejendommene Kiddegård arealet Kiddegård har været i Mols familiens eje siden Henrik Mols købte i 1997 ejendommen Kiddegårdsvej 3 med et areal på 2,5 ha tilkøbes landbrugsjorden fra ejendommen Gammelbygård ved Gammelby, med et areal på 28,5 ha. I maj 2001 tilkøbes yderligere 5,2 ha jord fra en nedlagt ejendom i Gammelby. I september 2001 tilkøbes ejendommen Mølvanggård ved Mølvang med et areal på 35 ha. Gårdens bygninger med et areal på 1,2 ha frasælges maj April 2002 købes ejendommen Kiddelund, med et areal på 18 ha. Ejendommen er frastykket med et areal på 1,2 ha, og ønskes frasolgt. 23

24 4. Ejendommene. Kiddegårdsvej 3 er dermed samlet set på ca ha, hvoraf ca. 83 ha er agerjord. Arealet fra Kiddelund samt halvdelen af arealet fra Mølvanggård hørte oprindeligt under Kiddegård, men blev frasolgt af et konsortium i Mølvanggård samt Kiddegårds arealer er blevet VVM undersøgt. Jorden er fordelt på følgende typer. Jordtyper, ha JB5 Grov sand blandet lerjord 110,3 112,6 JB4 Fin lerblandet sandjord 43,7 39,8 JB3 Grov lerblandet sandjord 17,4 18,0a Tabel 4.9. Jordtyper. Jordtyperne er meget normale for arealer beliggende på den jyske højderyg, som generelt karakteriseres ved at være blandede. Bevæger man sig 3-4 km. vestpå vil jordtypen være mere sandet, og modsat 3-4 km. østpå vil jordtypen være mere leret Grundvand Ejendommene ligger sammen med alle de tilhørende udbringningsarealer, bortset fra et lille areal syd for Jelling, inden for et drikkevandsområde karakteriseret som et område med særlige drikkevandsinteresser, i amtets Regionplan Drikkevandsområdet er en del af amtets største drikkevandsområde. 24

25 4. Ejendommene Udbringningsarealerne ligger i den sydligste del af drikkevandsområdet. Arealerne nordvest for Mølvang ligger i nærheden af Mølvang Vandværk; men ikke direkte over dets angivne indvindingsopland. Alle udbringningsarealer ligger i områder, hvor grundvandet er karakteriseret som sårbart. Grundvandets strømningsretning er primært rettet mod syd - sydøst, ned mod Vejle Å. En del grundvand vil strømme mod Fårup Sø (med afløb til Grejs Å). Grundvandet i drikkevandsområdet dannes inden for området. Der føres ikke grundvand ind i området. Ca. 2 km nord for Kiddegård og de tilhørende udbringningsarealer findes et overordnet øst-vest orienteret grundvandsskel, som er styrende for grundvandets strømningsretning Drænstatus Drænvand fra ejede arealer tilledes fortrinsvis Kiddebæk. Anvendelse af husdyrgødning på arealerne vil kunne medføre en risiko for et kvælstof- og fosfortab med drænvand. Der er anlagt en 20 m bræmme langs Kiddebæk som vil mindske fosfor- og kvælstoftilførsel til vandløbet med overfladevand fra udbringningsarealerne. Alle marker er drænet i mere eller mindre grad, afhængig af jordbund m.v. Drænene vedligeholdes eller fornyes når behov viser sig. Langt det største problem for Kiddebæk vurderes at være dårlige fysiske forhold i vandløbet Der er på frivillig basis i samarbejde med Vejle Amt etableret flere sandfang i Kiddebæk, med henblik på at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Sandfangene tømmes efter behov, ca. 2 gange om året Miljøfremmede stoffer Pesticider Behandlingsindeks Bl Mål BI Mål Ukrudt 0,73 0,96 0,76 0,83 Sygdomme 0,34 0,46 0,50 0,45 Skadedyr 0,11 0,21 0,50 0,21 Vækstregulering 0,04 0,05 Bedriften i alt 1,18 1,68 1,76 1,55 Glyphosatmidler 0,30 0,30 0,29 0,30 Bedriften i alt incl. glyphosatmidler 1,48 1,98 2,05 1,85 Behandlingsindeks i forhold til måltal (BI/Mål) 0,75 1,11 Tabel Behandlingsindeks og måltal fra den nationale pesticidplan. 25

26 4. Ejendommene. Pesticidforbrug, kg aktivstof Aktivstof i alt, kg 187,9 253,9 Aktivstof, kg pr. ha 1,1 1,34 Tabel Pesticidforbrug. Pesticider opbevares i aflåst rum med fast gulv uden afløb. Der er ingen pesticidrester, idet dunkene tømmes og rengøres fuldstændigt. I 2001 ligger bedriftens behandlingsindeks under måltallet på 2,21. I sæsonen 2002 var der meget kraftige angreb af skadedyr især lus i kornmarkerne. Udover lusene var klimaet i 2002 desuden meget gunstigt for svampeangreb. Det var et rigtigt "svampeår". Det er hovedårsagerne til at BI i 2002 ligger højere end måltallet og BI i Det tilstræbes hvert år at bruge kornsorter, som i Landsforsøgene for Planteavl sammenlagt har de bedste egenskaber for svamperesistens samt udbytte, men årets klimapåvirkninger har stor indflydelse på behov for bekæmpelse. Da langt størstedelen af arealerne hvorpå der sprøjtes, ligger op ad enten bræmmer, jernbane eller landevej, og det tilstræbes at sprøjte under så optimale vejrforhold som muligt, vil risikoen for afdrift af pesticider til andre arealer end de tiltænkte være minimal. Pesticiderne Plantemiddel Fareklasse Roundup Lokalirriterende Ariane FG Lokalirriterende 40,2 1 0 Starane 180 Lokalirriterende 608,8 1 Boxer Lokalirriterende 92,8 1 0 Matrigon Ingen 5,5 1 18,0 1 Express Ingen 76,8 tabl. 76,0 tabl Stomp Pentagon Sundhedsskadelig 92,8 1 91,0 1 Oxitril CM Sundhedsskadelig 4,3 1 Kerb 500 SC Sundhedsskadelig Svampemidler Fareklasse Folicur EW 250 Sundhedsskadelig 27,0 1 32,0 1 Amistar Ingen 20,7 1 32,0 1 Stereo Sundhedsskadelig 12,5 1 9,2 1 Corbel Sundhedsskadelig 0 Skadedyrsmidler Fareklasse Cyperb Sundhedsskadelig 0 7,6 1 Karate Sundhedsskadelig 5,9 1 5,0 1 Tabel Typer af pesticider Typerne af pesticider der bruges, vurderes ud fra virkemåde og pris. Midlerne er godkendt af Plantedirektoratet. 26

27 4. Ejendommene Medicin Medicin Forbrug Dosis til 1 Antal Forbrug Dosis til 1 Antal Lægemiddel behandling behandlinger behandling behandlinger Noropen, ml Lincocin, ml Norostrep, ml Aguacycline, ml Aureosub, gram Behandlinger i alt Tabel Medicinforbrug, opdelt efter præparat Medicin forbrug resulterer i et gennemsnitligt antal behandlinger pr. gris på 1,37 i 2001 og 1,18 i Der er stor spredning på antallet af behandlinger pr. gris i besætninger i Danmark. Spredningen er på mellem knap 1 og op til 10 behandlinger pr. gris. Medicinen består af forskellige typer af ambiotika. Medicinen opbevares i ubrudt emballage i aflåst rum i forbindelse med staldene Rengøringsmidler med miljøfremmede stoffer. Der anvendes i staldene i forbindelse med rengøring af staldafsnittene mellem hvert hold grise et desinfektionsmiddel, Hyprelva SF fra Hypred Skandinavien A/S. Der bruges ca. 120 liter om året, som består af bl.a. Glutaraldehyd. Midlet udsprøjtes på gulvarealerne i staldene, og tilledes herefter gyllen. Aktivstoffet er på listen over uønskede stoffer, listen over farlige stoffer og på listen over organiske opløsningsmidler og på listen over organiske opløsningsmidler med grænseværdi. Stoffet er giftigt koncentreret. Stoffet bliver nedbrudt biologisk i gylletanken. Der er ingen glutaraldehyd i gyllen, når den bliver kørt ud. 27

28 4. Ejendommene. Rengjort sta ld med strøelse Figur Rengjort stald med strøelse af savsmuld, klar til et nyt hold grise Transport Der er ca. 5 transporter pr. uge med lastbil. 3 efter grise til slagteri. 1 med foder. 1 med diverse, såsom affald, reservedele, korn, salgsafgrøder, sædekorn. 2 ugentlige transporter med traktor og vogn med smågrise. Derudover daglige interne transporter med traktor eller rendegraver. I gyllesæsonen, som løber fra marts til maj, desuden ca. 500 traktortransporter med gylle. I høstsæsonen fra juli til september ca. 100 traktortransporter med korn. Transport i forbindelse med planteavlen, udføres primært med egne maskiner. Desuden er der deltagelse i et maskinfællesskab, hvor Kiddegård sammen med en anden landmand pløjer, og en tredje kører med såmaskine. På denne måde pløjes og sås i fællesskab ca. 500 ha, hvilket giver en god udnyttelse af de dyre maskiner, samt bidrager med gode sociale stunder Medarbejder inddragelse Der er pt. ansat en elev på bedriften. Bedriften er godkendt som praktikplads. Vi tilstræber at inddrage og oplære eleven i de miljømæssige forhold der er omkring landbrugsdrift. Kemikaliehåndtering, medicinhåndtering og sikkerhed generelt lægges der stor vægt på at undervise eleven i. Ved nyansættelse af elever inddrages disse i ovenstående forhold. 28

29 4. Ejendommene Dyrevelfærd Dyrevelfærd prioriteres meget højt, da det giver sig selv, at jo bedre grisen har det, jo mere tilvækst pr. kg. foder vil den producere, og dermed bidrage med en bedre økonomi. Alle stalde har automatisk varmetilsætning, computerstyret ventilation og fodring. Grisene tilses og kontrolleres 2 gange dagligt, så der er sikkerhed for at alle dyr har det godt og er i orden. Der benyttes aflastningsstier til grise som har behov for det. Arealkravene til slagtesvin (0,65 m2 pr. gris) overholdes altid, idet overbelægning fører til mindre trivsel, dårlig tilvækst, og derved dårlig foderudnyttelse. Ved stress eller dårlig trivsel reagerer grise ofte på at bide haler på hinanden. I vores stalde ses sjældent halebid. Der er lovpligtig besøg af dyrlæge hver 5. uge, hvor man tilser hele besætningen, drøfter problemstillinger og søger forbedringer, særligt med henblik på at minimere medicinforbruget. Der føres Effektivitetskontrol, et EDB styringsredskab som beretter om bl.a. foderudnyttelse, daglig tilvækst og dødeligheds %. Herved kan det hurtigt ses, om der er tegn på problemer i besætningen. Dyrevelfærd i et moderne landbrug er ikke nødvendigvis udelukkende et billede af at grisen kan bo i og gå frit rundt i naturen, men lige så meget at den bor tørt, godt og varmt, at den hver dag får den mængde foder af høj kvalitet som den har lyst til at spise, samt at den hvis den bliver ramt af sygdom eller skavanker får behandling herfor under vejledning af dyrlæge. 29

30 5. Naturplan. 5. Naturplan Kiddegårds arealet består af to ejendomme. En grund ved Kiddegård og en ved den opkøbte og nedlagte Gammelbygård ved Gammelby. Der er ca. 2,5 km imellem ejendomme. I forbindelse med VVM redegørelses udarbejdelse i 1999 blev det meste af naturen ved Kiddegård kortlagt. Arealerne ved begge gårde er intensivt dyrket og langt det meste af jorden er landbrugsjord. Ud af gårdens 184,9 ha jord er der 17,16 ha braklagt, 9,5 ha skov og 5 ha søer, læhegn gårdsplads mm. Der er i alt 7 vandhuller og 7 læhegn og markskel. Derudover grænser landbruget op til 2 bække Gammelbygård jorderne Biotop nr. 1. Markskel. Hegnet er udgør Gammelbygårds østligste grænse og består af en ca. 30 m bred skov.. 2. Markskel Hegnene udgør Gammelbygårds nordligste grænser og består er 1 rækket. 3. læhegn inden for marken gående nord-syd. Hegnet er 6 rækket. 4. Skoven består hovedsagelig af hviske el og befinder sig mod vest. 5. Vandhul 1 er større end 100 m 3. Den er tæt beplantet med træer rundt om og i søen. 6. Vandhul 2 er blevet oprenset og over 100 m Gammel mergelgrav. Mergelgraven er tørlagt. 30

31 5. Naturplan 5.2. Kiddegård jorderne Biotop nr. 8. Vandhuller alle oprensede. 9. Kiddebæk der er 20 m braklagte bræmmer langs bækken. 10. Bæk læhegn ved Vindmøllerne gående nord-syd. Disse er 3 rækket. 12. læhegn nord-syd Dette er 3 rækket. 13. Nåleskov nord for banen. 14. Blandet skoven ved gården. 15. Ønsket læhegn fra gården og op til banen. Denne kan virke som forbindelseslinie mellem 16. Ønsket læhegn gående øst-vest 5.3. Løgfrøen Der er konstateret løvfrøer i et vandhul vest for Kiddegårdsvej. Denne frø er akut lokal udrydningstruet. Antallet af levesteder, hvor løgfrøens er hørt, er faldet fra 6 vandhuller i 1998 til 1 vandhul i Samtidigt er bestanden faldet drastisk. Området ved Kiddegård er omfattet af regionsplan Der er i denne lagt op til, at der skal gøres en speciel indsats for bevarelsen af småbiotoper såsom løgfrøen levesteder. Dette skyldes formodentligt den intensive landbrugsform, der benyttes i området med dybde pløjning. 31

32 5. Naturplan. Den lille padde løgfrøen lever i Vejle Amt fåtalligt i de åbne landbrugsområder omkring Mølvang og spredt op langs Hærvejen til Hammer-området, hvor jorden er løs og sandet. Løgfrøen er optaget på den danske Rødliste 1997, der omhandler udryddelsestruede plante- og dyrearter som sårbar (en såkaldt V-art) En sårbar art er en art, der findes i så små bestande, og som er i en så stor tilbagegang, at den kan forventes at blive akut udryddelsestruet, hvis de negative faktorer, der påvirker bestandsudviklingen, får lov at fortsætte Hidtige tiltag Ved naturkortlægningen foretaget i 1999 i forbindelse med en VVM redegørelse af Kiddegård arealet, blev der lang stor vægt på, at sikre løgfrøen kan indvandre til vandhullerne på arealet. Der blev fremført følgende ønsker: Træopvækst syd for vandhullerne bør skæres ned, så der kan ske en tilstrækkelig solopvarmning af vandhullerne tidligt om foråret til gavn for livet i vandhullerne. Øge variationen i levesteder på ejendommen.. Der kan etableres småplantninger, læhegn eller bredere udyrkede bræmmer ved vandhullerne. Ved Kiddegård er alle vandhuller oprenset. Desuden er de blevet ryddet for skyggende træer. Der er blevet plantet to læhegn gående nord syd. Desuden er der sikret, at utilsigtet gødskning af Kiddebæk undgås ved etablering af den 20 meter dyrkningsfri bræmme Mulige yderligere tiltag Gammelbygård Biotop 2. Markskellet er ikke så tæt beplantet længere. Det ville gavne med nye beplantninger. 5. Dette vandhul kan oprenses ved at fjerne beplantningen. Træer skal fælles, pile trækkes op med rode og søen udgraves. 7. I mergelgraven kan der graves et par små vandhuller. Kiddegård Biotoperne 15. Det kan skabes et læhegn mellem banestrækning og skoven ved gården med forbindelse til vandhullet. 16. Ønsket læhegn fra Hærvejen og til naboskel. Læhegn er gode til at fælde ammoniak fra luften. Dermed har de udover den gode virkning som forbindelseslinier også en virkning til nedbringelse af ammoniak emissionerne Kulturhistoriske værdier Kiddegård er en ejendom med rødder tilbage i tallet, og at der er lokalhistoriske hensyn at tage i betragtning ved ændringer. Kiddegård ligger i et tæt opdyrket agerland med kun få naturarealer langs med Hærvejen vest for landsbyen Mølvang. Mod nord grænser jordene op mod banelinien. 32

33 5. Naturplan Det vigtigste kulturhistoriske værdier vurderes at være bevarelsen af ejendommen som en del af miljøet omkring Hærvejen samt bevarelse af selve hærvejsstrækningen gennem Kiddegårds jorder. For at gøre cykelturen til en større oplevelse, vil det være en god ide at plante læhegn. 33

34 6. Vurdering. 6. Vurdering Produktion Produktionen af slagtesvin er præget af moderne staldforhold, optimale klimafodrings- og pasningsforhold. Der godt styr på udnyttelsen af næringsstoffer. Næringsstofbalance Balancen for kvælstof er i dag bedre end krævet i det generelle lovkrav, men mangler de sidste 7 kg. pr. ha for at opfylde kravet i VVM godkendelsen, som er maksimalt overskud på 90 kg N/ha som et gennemsnit over 3 år. Fosforbalancen er meget fin, såvel som Kalibalancen. Energiforbrug og energi produktion Der optimeres løbende på forbedringer ved renovation og nybyggeri. Energiproduktion på vindmøllerne er afhængig af vindforholdene de enkelte år. Netto er energiproduktionen meget større end energiforbruget på ejendommene. Transporten til og fra ejendommene samt intern transport er ikke mulig at ændre væsentligt. Der har været besøg af en energikonsulent fra EnergiMidt, som ikke kunne påpege tiltag til nedbringelse af el forbruget set udfra en cost/benefit analyse. Det overvejes ved nyinvesteringer og renovation, om der findes energibesparende alternativer. Vand Det er ikke nemt at spare meget mere på vandet, da grisene skal have opfyldt deres behov for væske hele tiden. Vandspild søges konstant minimeret, og det er ikke fagligt forsvarligt at køre med lavere vandmængde pr. ha i marksprøjten. Affald Det har været undersøgt af en affaldskonsulent, om der kan optimeres eller genbruges mere affald. Konklusionen er, at håndteringen som den foregår er i orden, og at mængderne som kan genbruges er for små til at den samlede miljøgevinst ved ekstra håndtering og transport er positiv. Brug af pesticider Pesticidforbruget er på et fornuftigt niveau. Set som et gennemsnit over de enkelte års variationer i klimaforhold, opfylder forbruget målene i Pesticidhandlingsplanen Spildevand Spildevandshåndteringen opfylder de nuværende krav, og bliver tilpasset de nye krav inden Spildevand fra vaskepladsen håndteres meget fint, da det ikke er et lovkrav at vaskevand fra maskinvask skal renses i olieudskiller, som det sker her. Naturværdier Der er gjort meget fine tiltag allerede, idet der er oprenset mange vandhuller og plantet en del læhegn. Der er plads til at plante flere læhegn, oprense flere vandhuller, og forbedre de 34

35 6. Vurdering økologiske forbindelseslinier for vildtet. Støv, lugt, støj og skadedyr Udledningerne af støv, lugt og støj er undersøgt og beskrevet, og vurderes ikke at give anledning til problemer hos naboer, da afstanden fra virksomheden til naboerne er på omkring 500 m. Der gøres en aktiv og effektiv indsats overfor skadedyr og fluer. Dyrevelfærd Det er højt prioriteret at dyrene har det godt i staldene, at klima, foder og vand er i orden og af høj kvalitet. 35

36 7. Planlægning og handlingsplan. 7. Planlægning og handlingsplan Mål 1: Kvælstofoverskuddet pr. ha ønskes nedbragt til 90 kg. N beregnet som et gennemsnit over 3 år, som er kravet i VVM godkendelsen. Det forventes ikke at blive et problem, da kvælstoftilførslen løbende lovmæssigt bliver nedsat. Kvælstof Handling Hvornår Kvælstofoverskud på maks. 90 kg. Pr. ha Forventet 2004 Senest når VVM godkendelsen tages i brug via udvidelse af produktionen på Kiddegårdsvej 1 Mål 2: Pesticidforbruget ønskes fastholdt på et lavt niveau, men visse udsving afhængig af vejrforhold fra år til år må forventes. Mål 3: Fordampning af kvælstof ønskes nedbragt fra stalde og lagre, ved stadig at prøve at forbedre foderudnyttelsen hos grisene, samt opretholde et godt flydelag i lagertanke. Fordampning af kvælstof Handling Fordampning af ammoniak nedbringes Hvornår Løbende optimering af foder. Ved ændringer i stalde. Mål 4: Vandforbruget Ønskes fastholdt på et lavt niveau. Forbruget er meget afhængig af antallet af producerede grise. Opnås ved at minimere vandspild i stalde. Vandforbruget Handling Vandforbrug på et lavt niveau Hvornår Løbende, ved at undgå vandspild Mål 5: Vandhullerne: minimum 1 stk. ønskes oprenset indenfor en 5-årig periode. Vandhullerne Handling Hvornår Oprensning af vandhul Senest

37 7. Planlægning og handlingsplan Mål 6: Læhegnsbeplantningen ønskes videreført og tilpasset nye markskel, når det er økonomisk muligt indenfor en 5 års periode. Læhegnsbeplantningen Handling Hvornår Plante flere læhegn Senest

38 7. Planlægning og handlingsplan. Bilag 1 VVM E. Lugtberegning Lugtberegning på produktionsudvidelse på Kiddegårdsvej 1 Lugtemissionen fra staldanlægget er beregnet udfra Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udarbejdet af Miljøcenter Fyn/Trekantområdet, 2.udgave maj Udgangspunkt for beregningen er sommerdage med max ventilation og fuld produktion i staldene. Max staldlugtemission for: Nudrift Årsproduktion: 7500 slagtesvin svarende til: 1960 stipladser x 60 kg x 150 LE/s/1000 kg = LE/s Ansøgt drift Nudrift = LE/s Udv. produktion: 4400 slagtesvin svarende til: 1100 stipladser x 60 kg x 150 LE/s/1000 kg = LE/s I alt = LE/s Udvidelsen vil give anledning til en forøgelse på LE/s svarende til en stigning på 51 %. På baggrund af beregnet max staldlugtemission (Q) kan geneafstand skønsmæssigt bestemmes for områdetype II *) efter følgende formel: Område type II: 3,16 x Q meter = 3,16 x meter = 295 m *) Landzoneområde med samlet bebyggelse. Med en staldlugtemission på max LE/s kan klage over lugt afvises som værende ikke væsentlig, hvis afstanden til boligområderne er større end 295 m. Lokalitet: Mølvangvej 95 (nærmeste klager) Afstand til staldanlægget med den planlagte nye stald: 473 m. Boligen ligger udenfor geneafstanden, dvs. staldlugten vil ikke være generende efter genekriterierne opstillet for område type II (max. timemiddel immissionsbidrag 3 LE/m³) Lokalitet: Mølvang landsby Afstand til staldanlægget: 473 m. Jf. ovenstående lokalitet (samme afstand fra staldanlæg) 38

39 7. Planlægning og handlingsplan 39