Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Transkript

1 Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni juni / 25

2 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning som er frivillig. Det er interessant at vide, hvordan arbejdsløshedsforsikring påvirker beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Man kan forvente to typer af effekter: Ex-ante selektionseffekter (f.eks. adverse selection). Ex-post adfærdseffekter (f.eks. moral hazard). Forskningsspørgsmål 1 Hvad betyder arbejdsløshedsforsikring for efterfølgende beskæftigelse, arbejdsløshed og løn? 2 Hvad er de kausale effekter af arbejdsløshedsforsikringer og hvordan varierer de over konjunktursvingninger? 19. juni / 25

3 Forsikring, beskæftigelse og arbejdsløshed Adfærdseffekterne af arbejdsløshedsforsikring: Moral hazard Adgang til orlovsordninger i 90 erne Øget mobilitet Fastholdelse på arbejdsmarkedet Relaterede studier har vist at Dagpengeperiode, ydelsensstørrelse har (nogen) betydning for varighed af arbejdsløshed Internationale studier har vist, at adgangen til forsikringsordninger har betydning for tilgangen til arbejdsløshed. 19. juni / 25

4 Vores studie Der findes, så vidt vi ved, ingen empiriske studier, som ser på effekten af arbejdsløshedsforsikring på beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Danmark er velegnet til et sådan studie: Det er et valg at være medlem af en arbejdsløshedsforsikring - mulighed for at sammenligne ikke-forsikrede med forsikrede De institutionelle rammer giver en god identifikationsstrategi: efterlønsordningen 19. juni / 25

5 Data Danske registerdata De fleste analyser er på Dataudvælgelse: Mænd, år Født i Danmark og dansk statsborgerskab Ikke været selvstændig Ikke overgang til førtidspension Ca personer per år. Forsikrede: medlem af en A-kasse Outcome variable Beskæftigelsesgrad Registreret arbejdsløshedsgrad Årsløn 19. juni / 25

6 Data: Makro trender year UI ins. Employment Emp. degree year Unemp. sample Unemp. in DK 19. juni / 25

7 Deskriptiv analyse - simpel sammenligning Beskæftigelsesgrad, arbejdsløshed og årsløn Forsikrede Ikke forsikrede I alt År t i t 1 i t 1 Beskæftigelsesgrad 0,87 0,81 0,86 Arbejdsløshedsgrad i % 8,00 4,64 7,33 Årsløn (i 2005 kr.) N Valget om at forsikre sig er endogent. Der er en række uobserverbare faktorer, som påvirker både valget af forsikring og arbejdsmarkedsstatus. Derfor er dette en sammenligning og ikke den kausale effekt. 19. juni / 25

8 Identifikationsstrategi For at identificere den kausale effekt af arbejdsløshedsforsikring skal vi bruge eksogen variation i A-kassemedlemskab. Efterlønsordningen giver et ekstra motiv til at være medlem af en A-kasse: f.eks. i perioden skulle man senest melde sig i en A-kasse som 50 årig for at være efterlønsberettiget som 60 årig. Efterlønsreglerne er blevet ændret i 1992 og Dette giver variation på tværs af alder, fødselskohorter og år. 19. juni / 25

9 Efterlønsmotivet Andelen af A-kassemedlemmer for fødselskohorten af mænd født i juni / 25

10 Efterlønsmotivet 19. juni / 25

11 Beskæftigelse (over 3 år) for personer som melder sig ind i A-kasse 19. juni / 25

12 Arbejdsløshed i et af efterfølgende tre år for personer som melder sig ind i en A-kasse 19. juni / 25

13 Beskæftigelse for mænd født i 1940 Sign up before age 45 Sign up at age 48 Sign up at age age age age Sign up at age 53 Not sign up before age age age 19. juni / 25

14 Beskæftigelse for mænd født i 1954 Sign up before age 35 Sign up at age 38 Sign up at age age age age Sign up at age 43 Not sign up before age age age 19. juni / 25

15 Økonometrisk model Estimationen af den kausale effekt er foretaget i en lineær regressionsmodel med en fixed effekt IV estimation: Fixed effect: Vi tager højde for alle karakteristika, som er konstante f.eks. uddannelse, fødselsårseffekt, præferencer og evner Kontrol variable: alder, demografi, årseffekter, uddannelse, industri og region IV: Endogeniteten af arbejdsløshedsforsikringer Instrumenter: Her benytter vi eksplicit reglerne for efterlønsordningen og ikke mindst de to reformer af efterlønsordningen, som er gennemført 1992 og Herved får vi eksogen variation, som vi benytter til at identificere den kausale effekt 19. juni / 25

16 Estimationsresultater: Arbejdsløshed RE FE IVRE IVFE A-kasse (t-1) 2.010*** 1.263*** *** *** Sygdom (t-1) 2.997*** 1.531*** 3.127*** 1.571*** Børn 0-6 (t-1) *** *** *** *** Børn 7-17 (t-1) *** 0.036** *** 0.027* Partner (t-1) *** 0.165*** *** 0.198*** Alderspoly. (3.grad) Ja Ja Ja Ja Kohort, Udd. Industri, Region Ja Nej Ja Nej Års dummies Ja Ja Ja Ja N juni / 25

17 Estimationsesultater: Arbejdsløshedsgrad (estimeret på 5 år af gangen) Effect of UIfund (percentage point) year Percent unemployment effect of UI fund Unemp. rate 19. juni / 25

18 Estimationsresultater: Beskæftigelsesgrad (estimeret på 5 år af gangen) Effect of UIfund (percentage point) year effect of UI fund 19. juni / 25

19 Estimationsresultater: Løn (estimeret på 5 år af gangen) Effect of UIfund (percentage point) year effect of UI fund 19. juni / 25

20 Opsummering: Selektion: Selektionen skifter fra perioden til perioden I den første periode er beskæftigelsesfrekvensen for "altid forsikrede" og "aldrig forsikrede" ens. Efter 1992 har gruppen "altid forsikret" højere beskæftigelsesfrekvenser. Personer, som reagerer på efterlønsmotivet, har generelt en meget høj beskæftigelsesgrad Der er indikationer på "adverse selection", således at det er personer, som har risiko for arbejdsløshed/lav beskæftigelse som melder sig ind i en A-kasse. 19. juni / 25

21 Opsummering: Kausale effekter Arbejdsløshedsforsikring sænker efterfølgende arbejdsløshed med 1-3 procent point i det meste af perioden bortset fra i slutningen af 90 erne hvor arbejdsløshedsforsikring øger arbejdsløsheden. Effekten er mest negative omkring 1984, 1993 og Kun tegn på moral hazard i perioder med lav ledighed. Effekterne på beskæftigelsen er små 1-2 procent point (og i det meste af perioden insignifikante). Negativ effekter af arbejdsløshedsforsikring fra Dette hænger formodentlig sammen med adgangen til orlovsordninger. Ingen løneffekter. Vi estimerer en "lokal" effekt for dem, som reagerer på efterlønsmotivet. De marginale personer skifter over tid mht. til alder og fødselskohorte. Det er langt fra sikkert, at denne effekt kan generaliseres til hele befolkningen. 19. juni / 25

22 Regler for efterlønsordningen 19. juni / 25

23 Gennemsnitlige beskæftigelse for personer som ikke melder sig ind i A-kasse 19. juni / 25

24 Beskæftigelse for personer som er medlem af en A-kasse 19. juni / 25

25 First-Stage regression year 19. juni / 25