Omsorgssvigt i børnehaven

Transkript

1 Omsorgssvigt i børnehaven Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Problemformulering 2 Metode 3 Teori 3 Empiri 3 Hvad er omsorgssvigt? 3 Definition af omsorg 3 Definition af omsorgssvigt 4 Årsager til omsorgssvigt 6 Mønsterbrydning, resiliens 7 Dobbeltsocialisering 7 Hvordan kan man som pædagog opdage omsorgssvigt? 8 Hvordan kan man forebygge omsorgssvigt? 10 Hvad kan samfundet gøre? 10 Hvad kan pædagogen gøre? 11 Hvordan kan man som pædagog gribe ind overfor omsorgssvigt? 11 Hvad kan omsorgssvigt betyde for et barn? 13 Hvilken betydning har omsorgssvigt for et menneskes videre udvikling og voksenliv? 14 Empiri 14 Mine iagttagelser 14 Interview med souschefen i en børnehave i Herlev 15 Case 17 Analyse af case 18 Analyse og diskussion 19 Konklusion 20 Perspektivering 21 Litteraturliste 23 1

2 Indledning I et velfærdssamfund som det danske er det vigtigt, at alle børn får en god og tryg opvækst, så de som voksne kan deltage i og bidrage til samfundets fællesskaber. Denne socialiseringsproces foregår dels i hjemmet og dels i daginstitutioner og skoler, det er det man kalder for dobbeltsocialisering. Desværre er der en del børn, som bliver omsorgssvigtede fra en tidlig alder, og det koster samfundet mange ressourcer, 14,4 mia. kr. i Negativ social arv og indsatsen for at bryde den fylder meget i samfundsdebatten. Som pædagog i en børnehave har man et stort medansvar for at alle børn trives og har gode opvækst muligheder, både i børnehaven og i hjemmet. Ifølge Serviceloven har man pligt til opdage omsorgssvigt og indberette, hvis man har kendskab til, at barnet ikke bliver behandlet ordentligt derhjemme 2. Jeg vil gerne undersøge, hvad omsorgssvigt egentlig er, hvordan man kan opdage det og hvad man skal gøre ved det. Jeg er derfor kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan man som pædagog arbejde med omsorgssvigtede børn i en børnehave? For at kunne besvare mit hovedspørgsmål vil jeg undersøge følgende spørgsmål: Hvad er omsorgssvigt? Hvad er årsagerne til omsorgssvigt? Hvordan kan man som pædagog opdage omsorgssvigt? Hvordan kan man som pædagog gribe ind overfor omsorgssvigt? Hvad kan omsorgssvigt betyde for et barn? Hvilken betydning har tidlig omsorgssvigt for et menneskes videre udvikling og voksenliv? Hvordan kan man forebygge omsorgssvigt? - Hvad kan pædagogen gøre? - Hvad kan samfundet gøre? 1 (børn og unge 2008) 2 Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr af 21/09/2010)

3 Metode Teori Jeg vil definere de begreber jeg arbejder med, og jeg vil inddrage relevant teori. Der er skrevet en hel del bøger om omsorgssvigt, men jeg vil forsøge at vælge nogle ud. Jeg vil blandt andet bruge John Aasted Halse: Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi? (2002), fordi den er konkret og henvender sig direkte til pædagoger, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn, og den norske forsker Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar (2004), fordi hun er en kapacitet på området. Empiri Jeg vil inddrage mine egne iagttagelser og erfaringer fra de børnehaver, jeg har arbejdet i. Derudover vil jeg lave et kvalitativt interview med souschefen i den børnehave i Herlev, hvor jeg var i praktik, for at få noget mere praktisk erfaring med i opgaven. Til sidst vil jeg lave en case, som viser hvordan man i praksis kan arbejde med omsorgsvigt i en børnehave og bruge relevant teori til efterfølgende analyse. Hvad er omsorgssvigt? Definition af omsorg For at forstå hvad der menes med omsorgssvigt, må man først vide hvad omsorg er. At yde omsorg til et andet menneske vil sige at passe på det og at tage ansvar for det. Omsorg betyder også tilknytning og kærlighed. Tilknytningen mellem børn og forældre er en forudsætning for, at børn udvikler en sund personlighed. Manglende tilknytning hos et spædbarn kan føre til varig følelsesmæssig skade. Teorierne om børns tilknytning til eller adskillelse fra moderen er udviklet af den engelske læge og psykoanalytiker John Bowlby ( ). Bowlby mente, at en tryg tilknytning mellem det lille barn og dets forældre er afgørende for barnets videre udvikling. Barnet har brug for en tryg base, hvorfra det kan søge ud i verden og vende tilbage for at få trøst og støtte 3. Den engelske børnelæge og psykiater, Donald W. Winnicott ( ) har udviklet teorier om den gode nok mor, som tilpasser sig barnets behov og er opmærksom på alt hvad barnet gør. Moderen holder barnet, det vil sige, at hun holder om det, så det hører hendes stemme og kender hendes duft. På den måde bliver tilknytningen styrket. Moderen håndterer også barnet, det vil sige hun skifter og mader det. Ved mangelen af den tilstrækkelige gode mor vil barnet føle håbløshed 3 Inger Thormann: Omsorgsvigt S. 88 3

4 og angst, det vil ikke få en positiv oplevelse af sig selv og andre personer. For at kunne overleve går barnet ind i sig selv, så det ydre ikke bliver for overvældende 4. Per Schultz Jørgensen og Morten Nissen nævner tre væsentlige aspekter i begrebet omsorg, nemlig tilsyn, stimulation og tilknytning 5. Barnet er afhængigt af, at en voksen fører tilsyn med det. Det vil sige passer på, at der ikke sker barnet noget, sørger for at det får mad og tøj på kroppen. Stimulation vil sige, at man påvirker barnet intellektuelt, sprogligt og socialt. Tilknytning skaber den følelsesmæssige basis for tryghed og tillid. Psykolog John Aasted Halse har beskrevet de tre aspekter som omsorgstrekanten 6 TILKNYTNING stabilitet, nærvær, nærhed relationer TILSYN passe på, beskyttelse D E L T A G E L S E E eeee STIMULERING f.eks. leg, læring, sprog, motorik, opdragelse Omsorgstrekanten kan bruges som redskab for pædagogen til at vurdere det enkelte barns nuværende tilstand og udviklingsmuligheder. kh K Definition af omsorgssvigt Der er ikke nogen entydig definition af omsorgssvigt. Omsorgssvigtede børn kaldes også socialt udsatte børn, truede børn, risikobørn eller sårbare børn. John Aasted Halse har følgende definition på omsorgssvigt: Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. 7 Det er vigtigt at understrege, at omsorgssvigt kan finde sted i en periode og ikke nødvendigvis skader barnet permanent. Kari Killén formulerer det sådan: Omsorgssvigt betyder, at omsorgen for barnet ikke er til stede eller forsømmes. Omsorgssvigt kan forekomme, hvis en familie udsættes for voldsomme hændelser eller stressperioder, og betyder dermed ikke, at barnet er i risiko, men 4 Lars Rasborg: Miljøterapi med børn og unge. S Per Schultz Jørgensen og Morten Nissen: Det usynlige omsorgssvigt. S John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S. 12 4

5 hvis omsorgen permanent er utilstrækkelig, vil det ofte få konsekvenser for barnets velfærd og trivsel 8. Midlertidig omsorgssvigt kan blandt andet skyldes, at der er sorg og krise i familien på grund af skilsmisse, sygdom, dødsfald, tab af arbejde eller bolig. Mange danske forskere 9 skelner mellem fire hovedformer for omsorgssvigt, aktiv fysisk omsorgssvigt, passiv fysisk omsorgssvigt, aktiv psykisk omsorgssvigt og passiv psykisk omsorgssvigt. Psykologisk pædagogisk ordbog nævner to til, seksuelt misbrug og strukturel vold. 10 De fleste forskere nævner seksuelt misbrug under aktiv fysisk omsorgssvigt og det vil jeg også gøre. Strukturel vold er indbygget i samfundsstrukturen, det vil sige, at dårlige arbejds- og boligforhold, dårlig ernæring og forurening er en slags vold mod mennesker. Det mener den norske fredsforsker og sociolog Johan Galtung. Dette aspekt vil jeg ikke komme ind på i denne opgave. Aktiv fysisk omsorgssvigt Det er en meget voldsom form for omsorgssvigt, hvor en eller flere voksne med vilje påfører barnet smerter og skader med f.eks. slag, kvælningsforsøg, forbrænding og seksuelle overgreb. Denne form for mishandling kan forekomme så voldsom, at barnet dør af det. Passiv fysisk omsorgssvigt Barnet bliver, ofte utilsigtet, udsat for smerte eller ubehag. F.eks. hvis barnet ikke får mad nok eller ikke kommer til lægen, hvis det har brug for det. Passiv fysisk omsorgssvigt er også, når barnet svigtes i tilsyn fra en voksen og f.eks. får lov til at lege på et farligt sted. Aktiv psykisk omsorgssvigt Børn bliver nedværdiget verbalt af deres forældre, de får at vide, at de ikke dur til noget. I andre tilfælde ignorerer moderen og faderen fuldstændig barnet. Børnene i denne form for omsorgssvigt bliver for det meste ikke fysisk mishandlet, men truslen hænger hele tiden over deres hoveder. Passiv psykisk omsorgssvigt Her bliver barnet understimuleret på grund af forældrenes manglende evne til at være opdragere og omsorgsfigurer. Forældrene ønsker ikke bevidst at skade barnet, de kan bare ikke løse forældreopgaven. Det kan være fordi, forældrene er psykisk syge, svagt begavede, stof- eller alkoholmisbrugere. John Åasted Halse mener, at omkring børn lever i familier præget af passiv omsorgssvigt 11. Det er lettere for pædagoger og sundhedspersonale at opdage fysisk omsorgssvigt, fordi barnet har flere fysiske tegn (blå mærker og lign.), end det er at opdage de 8 Anne Bondesen: Omsorgssvigt. S F.eks. Else Christensen, Inger Thormann og John Aasted Halse 10 Psykologisk pædagogisk ordbog. S John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S. 12 5

6 psykiske svigt, som er mere usynlige. Ofte bliver et barn udsat for en kombination af forskellige slags omsorgssvigt. Omsorgssvigt finder ikke kun sted i hjemmet, men kan også foregå i børnehaven. Pædagogerne kan være så stressede og uopmærksomme, at de ikke ser et barns behov for støtte og omsorg i bestemte situationer. Pædagogerne kan også overse tegn på, at der er omsorgssvigt i hjemmet. I en børnehave kan børnene vise omsorg overfor hinanden eller det modsatte, undlade at give omsorg, drille og mobbe hinanden og ekskludere børn som måske er anderledes. Det er måske netop de børn, som er omsorgssvigtede i hjemmet og som de andre børn synes lugter eller går med det samme tøj altid. Årsager til omsorgssvigt Jeg er sikker på, at alle forældre i bund og grund vil deres børn det bedste, men nogle forældre magter af forskellige årsager ikke at være gode forældre. Som regel er dårlige sociale forhold skyld i, at mange familier har store problemer og at børnene bliver omsorgssvigtet. Ofte er dårlige forældre selv blevet omsorgssvigtet i deres barndom. Hvis man ikke selv har fået omsorg, tryghed og kærlighed som barn, er det svært at give det videre til sine egne børn. Det disse forældre giver videre til deres børn er negative ting som dårligt selvværd, mangel på empati og vanskelighed med at have følelsesmæssige og sociale relationer til andre mennesker. Det er det man kalder negativ social arv. Forældre der lider af alvorlige sygdomme eller sindslidelser, er svagt begavede, alkoholikere eller stofmisbrugere har ofte så store problemer med deres eget liv, at de har meget svært ved at tage vare på deres børn. John Aasted Halse har lavet en liste over forhold som karakteriserer forældre som omsorgssvigter deres børn: De er selv i deres barndom blevet mishandlet eller understimuleret Deres følelsesmæssige relationer er mangelfulde De er ofte mistroiske og isolerede De har svært ved at overvinde kriser De bytter om på barne- og voksen rollen De forventer, at barnet skal tilfredsstille deres behov og ikke omvendt. De anser fysisk straf som en rigtig og rimelig reaktion, når barnet ikke imødekommer deres behov 6

7 De har ringe selvopfattelse 12 Det er vigtigt at pointere, at omsorgssvigt ikke kun foregår i hjem med dårlige sociale forhold, men også i velstillede hjem. Det er et stigende problem, at mange forældre vægter deres økonomiske prestige og karriere meget højt og derfor kan de omsorgssvigte deres børn. Jeg har selv oplevet, at det ofte var de dyrt klædte forældre i deres store biler, der afleverede deres børn som de første og var de sidste til at hente dem igen, eller de fik andre til at hente og bringe deres børn. Derfor har de ingen føling med, hvordan det går deres barn i børnehaven eller hvad der foregår i institutionen. Det kan være et stort problem for pædagogerne at komme i kontakt med sådanne forældre. For at kunne vejlede forældrene og tale med dem om problemerne på en konstruktiv måde, er det nødvendigt for pædagogen at prøve at forstå deres baggrund og hvorfor de omsorgssvigter deres børn. Mønsterbrydning, resiliens Selvom mange børn har en vanskelig barndom, fordi de er socialt udsatte eller omsorgssvigtede, er der heldigvis nogle som mod alle odds klarer sig godt i livet. Man taler om mønsterbrydere eller mælkebøttebørn, der som mælkebøtten kan gro alle vegne og vokse op gennem asfalt. Resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience, som betyder ukuelighed, livskraft, robusthed 13. Når nogle børn kan bryde en negativ social arv kan det skyldes en stærk personlighed hos barnet og et ønske om at få en bedre tilværelse end forældrenes. Nogle dårligt stillede forældre kan godt give deres børn kærlighed og støtte deres udvikling, selvom de ikke magter at sørge for, at barnet får ordentlig mad og rent tøj på. Det kan også være fordi, at barnet bliver støttet af andre familiemedlemmer eller en anden vigtig person i deres liv, f.eks. en pædagog eller en lærer. Dobbeltsocialisering Danmark er det land i verden, hvor de fleste børn går i daginstitution. 94 procent af alle 3-5-årige går i børnehave eller dagpleje (2006) 14. Disse børn lever i to forskellige sociale verdener, i familien og i daginstitutionen, det er det man kalder dobbeltsocialisering. Dette er især almindeligt i de nordiske velfærdsstater. Begrebet dobbeltsocialisering kommer fra det nordiske forskningsprojekt, 12 John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S Engelsk Dansk ordbog S Cathrine Jespersen: Socialt udsatte børn i dagtilbud. S. 8 7

8 BASUN, om barndommen i den moderne verden. BASUN er en forkortelse af Barndom, Samfund og Udvikling i de Nordiske lande 15. Familien er en arena for privat socialt liv, og daginstitutionen er en arena for offentlig socialt liv. Barnet skal forholde sig til disse to verdener, som er ret forskellige og som kan have hver sine normer og værdier. I familien er barnet privat, uerstatteligt og unikt, og der er stærke følelsesmæssige bånd mellem barnet og familien. I institutionen er barnet offentligt, udskifteligt og én blandt mange børn. For pædagogen er barnet et objekt for arbejde, men der kan selvfølgelig opstå stærke bånd og følelser mellem pædagoger og børn. Barnets udfordring er, både at kunne integrere dets oplevelser i de to verdener og socialt at kunne adskille dem fra hinanden. Barnet er faktisk den eneste, der oplever begge miljøer. I familien udvikles den personlige identitet, i institutionen den sociale. I familien bliver barnet opdraget til nogle basale værdier, som bliver en del af barnets personlighed. I institutionen bliver barnet socialiseret, det vil sige det lærer nogle sociale normer og samspil. Lasse Dencik mener, at dobbeltsocialisering kræver meget af barnet, men også lærer det en række egenskaber og kompetencer, som er nødvendige i et moderne samfund, f.eks. social fleksibilitet, at kunne reflektere over sig selv i forhold til andre, at tage initiativ og at kunne kontrollere sine følelser 16 Det er stadig i familien, at barnet tilbringer mest tid og har sin primære følelsesmæssige tilknytning, men barnet får også omsorg i institutionen. Per Schultz Jørgensen mener, at forældreomsorg ikke kan uddelegeres eller erstattes af en professionel voksen i en daginstitution 17. For børn med omsorgssvigt kan en stabil kontakt med en pædagog dog være en slags omsorgserstatning. En af de helt store muligheder i lyset af dobbeltsocialiseringen er samarbejdet mellem hjem og institution. Når det samarbejde lykkes, får barnet både den indre fornemmelse af værdi som person og sociale redskaber til at udvikles som denne person 18 Hvordan kan man som pædagog opdage omsorgssvigt? Som pædagog har man et meget stort ansvar for at opdage omsorgssvigt hos de børn, man har ansvaret for, og for at gøre noget ved problemerne. 15 Lasse Dencik: Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse. S Lasse Dencik: Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse. S Per Schultz Jørgensen: Dobbeltsocialisering. S Per Schultz Jørgensen: Dobbeltsocialisering. S. 45 8

9 Nogle former for omsorgssvigt er lettere at opdage end andre. Man skal både holde øje med konkrete fysiske ting hos barnet, mærker efter fysisk vold, beskidt tøj, barnet bliver ikke vasket eller har for lidt tøj på, ofte manglende madpakke og frugtpose. Man skal også holde øje med barnets adfærd, lægge mærke til om barnet går alene, har dårlig kontakt til pædagogerne og de andre børn, er aggressive og udadreagerende. Else Christensen har skrevet en rapport om omsorgssvigtede børn, hvor hun lister tegn på omsorgssvigt fordelt på de fire hovedformer for omsorgssigt jeg tidligere har nævnt 19 Aktiv fysisk omsorgssvigt Brud på arme, ben eller andre steder Blå mærker på kroppen Brændemærker (cigaretter, skoldning, komfur) Tegn på seksuelle overgreb: rifter, hudafskrabninger på ydre genitalier. Passiv fysisk omsorgssvigt Barnet bliver i perioder overladt til sig selv uden opsyn fra en voksen Er gentagende gange ikke blevet hentet i daginstitutionen Fejlernæret Manglende lægebesøg Aktiv psykisk omsorgssvigt Barnet bliver truet med vold eller tab af kærlighed Barnet bliver tiltalt eller omtalt på en krænkende måde (du er dum, grim, ingen kan lide dig) Barnet bliver i perioder ignoreret af forældrene Barnet bliver passet af et stort antal skiftende eller tilfældige voksne Passiv psykisk omsorgssvigt Barnet har overværet fysisk vold i hjemmet Barnet har ofte været passet af voksne, der har været påvirkede af alkohol, narkotika eller piller Barnets forældre kan kun i begrænset omfang reagere på barnets følelser og bliver ofte afvist af forældrene Barnets forældre kan kun i begrænset omfang aflæse barnets kropslige signaler om lyst/ulyst og grænser 19 Else Christensen: Omsorgssvigt? S

10 Manglende eller dårlig kontakt med forældre kan også være et tegn på at noget er galt i hjemmet. Forældrene til omsorgssvigtede børn er ofte svære at få fat i for pædagogerne. De kommer måske ikke til møder og arrangementer eller de svarer ikke på henvendelser fra børnehaven. Når man som pædagog arbejder med omsorgssvigtede børn, er det vigtigt at man er opmærksom på de forskellige former for omsorgssvigt og tegnene på dem, så man så præcist som muligt kan beskrive, hvordan situationen er hos det barn man arbejder med. Hvordan kan man forebygge omsorgssvigt? Hvad kan samfundet gøre? Det er kendetegnende for et velfærdssamfund, at man i så høj grad som muligt prøver at sørge for, at alle borgere kan få et godt liv, det vil bl.a. sige, at alle har lige adgang til arbejde, uddannelse og boliger og kan få hjælp til bekæmpelse af sygdom, alkoholmisbrug m.m. Landets love regulerer, hvilke rettigheder og pligter borgerne har. På trods af alle disse gode intentioner, er det nok umuligt at udrydde fattigdom, arbejdsløshed, misbrug og social nød. Det danske samfund gør også meget for at forebygge omsorgssvigt, f.eks. beskytter lovgivning børnene. Før i tiden blandede samfundet sig ikke i, hvordan forældre opdragede deres børn. Forældrene havde revselsesret, det vil sige at de godt måtte slå deres børn. Faktisk blev det først i 1997 forbudt for forældre at slå deres børn 20. En meget vigtig lov er Serviceloven, hvis formål er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 21. Et væsentligt kapitel handler om underretningspligt. Her står der i 153: Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. 22. Dette præciseres i Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service 23, hvor der bl.a. står: 1. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give 20 Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær (afskaffelse af revselsesretten) nr. 416 af 10/06/ Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr af 21/09/2010) Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr af 21/09/2010). Kapitel Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (BEK nr af 10/ ) 10

11 formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte 1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, 4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner og klubber drevet som selvejende institutioner efter aftale med kommunalbestyrelsen. Det vil med andre ord sige, at man som pædagog har skærpet pligt til at underrette kommunen om omsorgssvigtede børn. I 154 står der Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen 24. Det vil sige, at alle borgere i Danmark har underretningspligt. En anden vigtig lov er Dagtilbudsloven, som sætter mål og rammer for dag-, fritids- og klubtilbud. Formålet med loven er bl.a. som der står i 1, stk. 3: at forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats Med andre ord har daginstitutionerne et stort medansvar for at forebygge omsorgssvigt. Hvad kan pædagogen gøre? Som pædagog kan man ikke forebygge hvad der sker i hjemmet, men man kan prøve at være lydhør og opmærksom på hvordan hvert enkelt barn har det, når det er i institutionen. Man kan lægge mærke til, hvis et barn ændrer adfærd. Måske bliver et tidligere velfungerende og harmonisk barn tavs og indelukket eller reagerer aggressivt overfor de andre børn og voksne. En tidlig indsats er meget vigtig og kan forebygge, at problemerne vokser eller bliver permanente. Når man som pædagog opdager omsorgssvigt hos et barn, så har man en række handlemuligheder. Hvordan kan man som pædagog gribe ind overfor omsorgssvigt? Det kan være en lang proces at opdage og at gribe ind overfor omsorgssvigt. Det kræver et godt kendskab til barnet og dets forældre. Man skal være meget sikker hvad man gør, og ikke indberette en familie ud fra enkelte hændelser eller mistanker. John Aasted Halse mener at Frontmedarbejderens vigtigste redskaber i arbejdet med omsorgssvigtede børn er uden sammenligning iagttagelse og beskrivelse. Først når man klart kan beskrive sine iagttagelser overfor f.eks. sagsbehandleren, kan man forvente handling Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr af 21/09/2010). Kapitel Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (LOV nr. 501 af 06/06/2007) 26 John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S. 7 11

12 Når man som pædagog i et stykke tid har observeret et barn, som har tegn på omsorgssvigt, vil man som regel i første omgang tale med sine kollegaer og sin leder om det, og bede dem også observere barnet. Er man enig om, at der er tegn på omsorgssvigt, må man indkalde forældrene til en samtale og prøve at finde ud af, hvilke problemer der er i hjemmet. Denne samtale kan være meget vanskelig, da de fleste forældre vil gå i forsvarsposition. De synes måske at børnehaven blander sig i deres privatliv og de kan være bange for, at deres barn skal blive fjernet fra hjemmet. Det er derfor meget vigtigt, at pædagogerne prøver på ikke at være fordømmende, men inkluderende overfor forældrene. Det er grundlæggende for det videre forløb, at pædagoger og forældre har tillid til hinanden og kan samarbejde på at finde den bedste løsning for barnet. Lykkes det ikke at samarbejde med forældrene og få dem til at gøre noget ved problemerne, har man pligt til at underrette kommunen. Når pædagogen har underrettet kommunen, tager de sociale myndigheder over og bestemmer hvad der videre skal ske med familien. Behandlingen af omsorgssvigt kræver et tværfagligt samarbejde, først og fremmest med socialforvaltningen i kommunen. Det kan være nødvendigt, at inddrage psykologer, læger og andre fagfolk. Hvis barnet er udsat for seksuelle overgreb eller andre kriminelle handlinger må politiet også inddrages. Det kan være at familien i forvejen er kendt af myndighederne, så flere fagfolk allerede er involverede i familiens forhold, så det er vigtigt med et godt samarbejde, så man har et fælles mål om at hjælpe familien. Desværre er der i praksis mange pædagoger som føler, at kontakten til kommunen ikke fungerer optimalt 27. Mange synes sagsbehandlerne reagerer for langsomt og ikke kommer med tilbagemeldinger. Tøndersagen et afskrækkende eksempel på, hvor galt det kan gå, når kommuner ikke griber ind i tide og ikke samarbejder. Det er vigtigt, at pædagogernes iagttagelser bliver taget alvorligt, det er jo ofte dem der bruger mest tid sammen med børnene. Det kræver meget empati og forståelse af pædagogen, at arbejde med omsorgssvigtede børn på en inkluderende måde. Det er ekstra vigtigt, at pædagogen skaber tillid til barnet og er lyttende overfor hvad det vil fortælle om forholdene derhjemme. Man må aldrig presse barnet til at fortælle mere end det ønsker. De fleste børn er meget loyale overfor deres forældre, også selvom de ikke behandler dem ordentligt. De føler ofte at problemerne er deres skyld og deres ansvar. Kari Killén mener, at pædagogen kan hjælpe barnet ved at fortælle det, at børn aldrig har skylden for hvad 27 John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S

13 voksne gør, at det er de voksnes ansvar at passe på børnene og ikke omvendt og at nogle voksne ikke er i stand til at passe på børn fordi de ikke selv har lært det 28. Pædagogen kan hjælpe barnet med at forstå sin situation og til at bearbejde sine følelser, man kan vise barnet, at man forstår det og holder af det, og at det er i orden at have de følelser, det har. Pædagogen kan også hjælpe barnet med at få tillid til en voksen, måske kan man være den person der gør en forskel på barnet. Som Kari Killén siger: Det er vigtigt, at banet får lov til at opleve et voksent menneske, der ikke svigter et menneske, der tager ansvar for barnet, ser det og er til rådighed for det 29. Mange omsorgssvigtede børn har svært ved at indgå i sociale relationer, så det er vigtigt at pædagogen er inkluderende og hjælper dem med at skabe fleksible fællesskaber med de andre børn og voksne i børnehaven. På den måde kan de omsorgssvigtede børn også lære at lege, have det sjovt og få nogle positive oplevelser. Hvad kan omsorgssvigt betyde for et barn? Børn kan reagere på omsorgssvigt på mange forskellige måder. Som nævnt kan nogle reagere voldsomt og aggressivt, mens andre bliver stille og indadvendte. Nogle kan godt fortælle pædagogen, hvordan de har det og hvad der sker i hjemmet, mens andre lukker af for kontakten til både voksne og børn i børnehaven. Omsorgssvigt vil påvirke de fleste børn for resten af livet. Fysisk mishandling af små børn kan føre til varige mén. Ubehandlede knoglebrud kan vokse skævt sammen, og børnene kan have problemer med balancen og dårlig finmotorik. Omsorgssvigt kan have en række psykiske følger, som intellektuel og sproglig retardering. Ustabile og usikre forældre kan føre til identitetsforstyrrelser hos børnene. Barnet lærer ikke at stole på sine egne følelser, det bliver i tvivl om, hvem det selv er og bliver afhængig af andres meninger. Når et barn oplever, at forældrene både kan give det omsorg, mad og trøst, men også kan slå og afvise dets følelser, føler barnet sig svigtet og bliver usikker på sine egne følelser. Det er klart, at det er svært at rumme, at de samme forældre kan opføre sig så forskelligt. Denne usikkerhed kan give barnet mistillid til andre mennesker og skade relationsdannelsen. Forældre med misbrugsproblemer kan give børnene angst og frustrationer, fordi forældrene reagerer uforudsigeligt og børnene aldrig ved hvor de har dem. Når forældrene er ædru, kan de måske godt give børnene omsorg og være lydhøre overfor dem, men når de er fulde, skæve eller på piller, bliver 28 Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. S Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. S

14 de måske aggressive eller afvisende overfor børnene. Denne uforudsigelighed kan også gælde for forældre med psykiske sygdomme. Seksuelt misbrug er nok det mest grænseoverskridende tillidsbrud overfor et barn. Barnet forstår ikke hvad det udsættes for, men har måske en fornemmelse af, at man ikke skal fortælle andre om det. Barnet føler sig forkert og skyldig. John Aasted Halse skriver: Angst og depression er hyppige følger. Ikke sjældent ses fantasier om, eller direkte forsøg på selvmord. Barnet fremstår som gråt og trist og altid på vagt overfor voksne, som kommer for tæt på 30. Omsorgssvigtede børn bliver ofte mistænksomme, indelukkede og ensomme og har svært ved at danne relationer til jævnaldrende. De har et lavt selvværd og har svært ved at opleve glæde. Nogle børn er ukritiske i kontakt med andre og kan ikke aflæse andres signaler. Derfor kan andre børn blive irriterede på dem, fordi de ikke forstår at stoppe i tide. Det er selvfølgelig vigtigt, at pædagogen er opmærksom på disse reaktioner og symptomer på omsorgssvigt. Hvilken betydning har tidlig omsorgssvigt for et menneskes videre udvikling og voksenliv? Det siger sig selv, at de nævnte alvorlige følger hos omsorgssvigtede børn vil forfølge dem hele livet. Omsorgssvigtede børn får som regel også problemer i skolen, f.eks. vanskeligheder med indlæring, koncentration og dårlig kontakt til jævnaldrende 31. Kari Killén refererer en del undersøgelser der viser, at omsorgssvigt i barndommen bl.a. kan føre til depressioner, spiseforstyrrelser, mange slags sygdomme og suicidal adfærd i voksenlivet 32. Den tidligere nævnte negative sociale arv medfører også, at børn der er vokset op med alkohol, vold og seksuelle overgreb ofte giver det videre til deres egne børn. Empiri Mine iagttagelser Jeg har arbejdet i to et halvt år i en børnehave i Allerød og været i praktik i to børnehaver, en i Herlev og en i Nykøbing Falster, og heldigvis har jeg ikke oplevet særlig mange alvorlige episoder med omsorgssvigtede børn. Jeg har i alle tre børnehaver oplevet børn med tegn på passiv fysisk 30 John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S John Aasted Halse: Omsorgssvigt. S Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. S

15 omsorgssvigt. Det var de samme forældre der gentagende gange glemte at give børnene madpakker med og gav dem det samme beskidte tøj på flere dage i træk. Pædagogerne prøvede flere gange at tale med forældrene om det, men det ændrede ikke noget og der blev ikke gjort mere ved det. I børnehaven i Allerød havde jeg en episode med en far der slog sin datter. Faderen virkede stresset, da han kom for at hente pigen og blev voldsomt vred over, at hun ikke kunne finde sine sko. Faderen gav hende en lussing og råbte, at hun skulle straks skulle finde sine sko. Jeg greb ind og sagde, at her i børnehaven slår vi ikke børnene og at han selv skulle hjælpe med at finde skoene. Han blev hidsig og sagde, at det skulle sådan en medhjælper ikke blande sig i. Jeg gik ind og hentede souschefen, som kom ud og snakkede med faderen. Hun fik ikke snakket ham til rette og lidt efter gik han med barnet. Det var en rigtig ubehagelig situation for alle, først og fremmest for barnet, som græd og blev ydmyget i andres påsyn. Der var flere forældre og børn som overværede episoden. Det var også ubehageligt for mig, at faderen ikke respekterede mig som ansat i børnehaven. I børnehaven i Nykøbing var der en pige som var stærkt omsorgssvigtet. Hendes far var død og hendes mor var alkoholiker og havde fået frataget forældremyndigheden. Pigen boede hos sin mormor og morfar. Morfaderen havde også problemer med alkohol, og var flere gange beruset når han hentede pigen, selvom han var i bil. Pædagogen på stuen havde flere gange prøvet at tale med ham om det, men han blev meget fornærmet og sagde, at han godt kunne lide en bajer og ikke havde noget problem. En dag var han så fuld da han skulle hente pigen, at pædagogen forbød ham at tage hende med hjem. De snakkede lidt frem og tilbage og morfaderen kunne godt indse, at han var for fuld til at køre og til at tage sig af pigen. Det endte med, at pædagogen ringede til mormoderen som kom og hentede pigen. Morfaderen insisterede på at køre bilen hjem, selvom pædagogen ringede til politiet. Børnehaven indkaldte mormoderen og morfaderen til et møde og underrettede kommunen, men jeg ved ikke, hvad der videre skete i sagen efter at jeg stoppede i børnehaven. Interview med souschefen i en børnehave i Herlev I min første lønnede praktik var jeg i en integreret institution i Herlev, som ligger i et lidt socialt belastet område. Over 75 procent af børnene er af anden etnisk herkomst end dansk og kommer fra flere forskellige lande med forskellige kulturer. Jeg ville gerne undersøge, hvordan de arbejder med omsorgssvigt og omsorgssvigtede børn, så derfor har jeg været ude og interviewe souschefen. Af 15

16 hensyn til tavshedspligten, vil jeg ikke nævne hendes eller børnehavens navn, men jeg vil kalde hende Eva. Eva starter med at forklare, at de i personalegruppen bruger meget tid på at diskutere hvad omsorgssvigt egentlig er. Vi har alle forskellige normalitetsforståelser og hvad Eva kendetegner som omsorgsvigt er måske ikke det samme, som nogle af de andre ansatte gør. For eksempel mener Eva, at et overvægtigt barn er tegn på omsorgssvigt, men det mener hendes kollegaer ikke. I børnehaven har de kun haft få sager, hvor børn blev slået og haft blå mærker, altså aktiv fysisk omsorgssvigt, men de har haft mange sager med passiv fysisk omsorgssvigt, hvor børnene f.eks. ikke har haft det rigtige tøj på til årstiden eller haft det samme beskidte tøj på flere dage i træk. Eva fortæller, at det vigtige er at få et godt og konstruktiv samarbejde med forældrene og få dem til at forstå vigtigheden af, at de tager ansvar for deres børn, også når de er i institutionen. Når de i børnehaven har mistanke om, at et barn bliver omsorgssvigtet, laver de til at starte med en masse iagttagelser på barnet. De snakker med hinanden i personalegruppen og alle ansatte iagttager barnet. Hvis man forsat mener, at der kan være tale om omsorgssvigt, indkalder man forældrene til samtale. Hvis man efter denne samtale stadig vurderer, at der er grundlag for en underretning, kontakter man kommunen. Det optimale ville være, hvis man havde forældrenes samtykke til at underrette, men de fleste forældre benægter problemerne og synes at institutionen drager forkerte beslutninger. Det er i disse situationer, at det er vigtigt at pædagogen holder fast på, at det man har set er rigtigt, forklarer Eva. Jeg spurgte konkret ind til en sag, der var i gang da jeg var i institutionen. Et barn havde en dag fortalt Eva, at hun var blevet slået af sin mor. Samme dag snakkede Eva med moderen, som benægtede alt. Et par dage efter fortalte hun Eva, at hun havde været stresset det sidste stykke tid og at hun var kommet til at slå barnet. Moderen bad Eva ikke at sige det til nogen. Eva snakkede med lederen om det og lederen besluttede at underrette det til kommunen, selv om Eva ikke var enig. Hun ville hellere have indkaldt moderen til en samtale med hende og lederen, hvor de kunne forklare, at de ville indberette sagen til kommunen, hvis moderen slog barnet igen. I stedet for blev moderen indkaldt til et sundhedsteammøde, hvor der var en sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske, lederen fra institutionen og pædagogen fra stuen. Moderen fortalte igen, at det var sandt, at hun havde slået barnet og sagsbehandleren tog sagen videre. Fire uger efter tog moderen barnet ud af institutionen og flyttede til en anden kommune. Eva fortæller, at det er det mest frustrerende hun har oplevet i sin tid som pædagog. Moderen var voldsom vred på Eva, fordi hun følte, at Eva havde brudt en aftale om ikke at sige noget. De har ingen ting hørt om barnet og 16

17 hvis man kontakter kommunen, får man ikke noget konkret svar på, hvad der gik galt mellem kommunen og moderen. Jeg spurgte til sidst Eva, om børnehaven generelt kan gøre en forskel, så omsorgssvigtede børn kan få det bedre. Eva forklarede, at de i børnehaven arbejder med inklusion og anerkendelse og det tror hun spiller en stor rolle i deres tilgang til børnene. Det er vigtigt, at børnehaven giver barnet lov til at tænke og føle som det gør og at de holder barnet fast i at det skal være i familien. Hun slutter af med at sige, det drejer sig om et godt forældresamarbejde. Det vigtige er, at barnet er i centrum, det skal have omsorg og kærlighed og en tryg og stabil barndom. Case Marie er fire år og er netop startet i Børnehaven Vintergækken. Familien består af Marie og hendes far og mor og de er lige flyttet til byen. Marie har svært ved at falde til i børnehaven og går meget for sig selv. Pia er pædagog på stuen og Marie knytter sig meget til hende. Marie græder meget og vil helst sidde hos Pia hele tiden. Når Marie kommer i børnehave er det altid faderen der afleverer, men han har aldrig tid til at snakke med pædagogerne og styrter ud af døren med det samme. Sent på eftermiddagen kommer moderen og henter hende. Moderen er svær at komme i kontakt med for pædagogerne, og Marie virker ikke altid glad for at se hende. Nogle gang lugter hun også af alkohol. Forældrene glemmer tit at give Marie madpakke med, og hun har tit for lidt tøj på. Hun har også blå mærker på kroppen, som hun prøver på at skjule. Pia er bekymret for Marie og hvordan hun har det derhjemme, og hun tager sagen op på et personalemøde. Pia har på forhånd brugt omsorgstrekanten til at se, hvordan Marie står i forhold til tilsyn, tilknytning og stimulering, og hun synes, at Marie fungerer dårligt på alle punkter. De andre ansatte er enige, og har også lagt mærke til, at der er tegn på omsorgssvigt. Personalet beslutter at indkalde forældrene til et møde i børnehaven. Næste dag taler Pia med moderen om, at de gerne vil se dem til et møde i børnehaven. Pia fortæller at de er rigtig glade for at have Marie i børnehaven, men de synes, at hun har svært ved at lege med de andre børn og ikke virker særlig glad. Moderen svarer, at Marie har det fint derhjemme og det i øvrigt er pædagogernes ansvar at hun har det godt i børnehaven. De taler lidt videre og moderen lover at tale med sin mand om det. Efter et par dage beder moderen om at tale med Pia. De går ind på kontoret, hvor moderen bryder grædende sammen. Det viser sig, at hun har store problemer. Både moderen og faderen har selv været omsorgssvigtede som børn. Moderens forældre var alkoholikere, arbejdsløse og ude af stand til at give hende en ordentlig opvækst. Faderen har klaret sig bedre og fået en uddannelse og et godt arbejde. Moderen 17

18 har mistet sit job, det har udløst en depression hos hende og hun er begyndt at drikke. Hun kan godt se at familien har brug for hjælp og at Marie ikke har det godt. Nogle dage efter holder Pia og hendes leder et møde med forældrene, hvor de bliver enige om at kontakte kommunen, så Marie og familien kan få noget hjælp. Kommunen bevilliger en støttepædagog/pædagogisk vejleder til Marie og hjælp til moderen, så hun kan komme ud af sit alkoholmisbrug og sin depression. Samarbejdet mellem de forskellige involverede fungerer rigtig godt, og efterhånden får Marie og hendes familie det bedre. Analyse af case Det er vigtigt, at pædagogen klart og præcist kan beskrive hvordan barnet har det og hvilke slags omsorgssvigt det drejer sig om. Pia har observeret, at Marie har været udsat for flere former for omsorgssvigt. Hun har blå mærker på kroppen, som er tegn på aktiv fysisk omsorgssvigt. De manglende madpakker og uhensigtsmæssig påklædning vidner om passiv fysisk omsorgssvigt. Moderen har ofte været påvirket af alkohol og har ikke kunne give Marie tryghed og omsorg nok, det er passiv psykisk omsorgssvigt. Marie er offer for negativ social arv. Hendes mor har ikke været ordentlig knyttet til sin mor, og derfor har hun haft svært ved at knytte Marie stærkt nok til sig og give hende omsorg og støtte. Med John Bowlbys ord har Marie ikke haft en tryg tilknytning til sine forældre og dermed ikke en sikker base. Moderen har et lavt selvværd og lader sig nemt slå ud og det går ud over Marie, som har svært ved at forholde sig til moderens skiftende humør. Hun har ikke klaret sig godt i skolen og ikke magtet at tage en uddannelse, men har haft forskellige jobs. Med Winnicotts ord har hun ikke været den tilstrækkelige gode mor for Marie, som derfor har lukket sig inde i sig selv og ikke ser positivt på sig selv og andre. Faderen har på trods af sin egen omsorgssvigtede barndom formået at klare sig bedre. Han er en mønsterbryder, fordi han har fået en uddannelse og et godt job, men han har svært ved at give omsorg og vise sine følelser. Derfor har han flygtet fra problemerne i hjemmet og fundet ro i sit arbejde. Han er godt klar over, at familien har store problemer og lettet over at få hjælp til at løse dem. Dobbeltsocialiseringen er i starten vanskelig for Marie, fordi hun føler sig utryg både i hjemmet og i børnehaven, men efterhånden som hun falder mere til i børnehaven bliver den hendes sikre base i en periode. Her får hun omsorg og støtte, mens hendes mor får tid, ro og professionel hjælp til at 18

19 bearbejde sine traumatiske barndomsoplevelser. På den måde kommer hun videre med sit liv og hun lærer at give Marie omsorg og kærlighed. Faderen bliver også bedre til at tage ansvar for familien og til at vise omsorg og kærlighed. Heldigvis lykkedes det for pædagogerne at få et rigtig godt samarbejde med forældrene, kommunen og de tværfaglige samarbejdspartnere. Dette kan skyldes, at børnehaven har arbejdet meget med inklusion og pædagogerne derfor har været ekstra opmærksomme på ikke at være fordømmende overfor forældrene, men prøvet at forstå dem og vinde deres tillid. Analyse og diskussion Som nævnt har man som pædagog et kæmpe ansvar for at opdage og gribe ind overfor omsorgssvigt, men i praksis kan det være meget vanskeligt. Casen har jeg valgt at lave som en positiv historie, hvor tingene lykkes og problemerne bliver løst til alles tilfredshed. Forhåbentligt går det for det meste også godt i den virkelige verden, men som sagen i Herlev viser, kan det meget let gå galt, selvom man har de bedste intentioner og bevidst arbejder med inklusion. Jeg synes, at lederen overreagerer ved at indberette moderen, der har slået sit barn en enkelt gang, med det samme. Jeg synes selvfølgelig ikke det er i orden, at hun har slået sit barn, men jeg synes, at man skulle have fortalt hende, at hvis hun gjorde det igen, var man nødt til at indberette det til kommunen. Moderen føler sig svigtet af børnehaven og det må have været hårdt for hende, at sidde anklaget foran hele panelet af fagfolk. Alle bliver tabere i denne sag, moderen følger sig tvunget til at flytte til en anden kommune, både hun og hendes børn mister deres vante miljø og skal begynde forfra et andet sted, og pædagogerne sidder tilbage med en frustration over at sagen ikke kunne løses i børnehaven. Især for Eva, som har brugt meget tid på at vinde moderens tillid, er det trist og ærgerligt, at moderen føler hun har svigtet hende og hendes barn. At arbejde med omsorgssvigtede børn kan være følelsesmæssigt belastende for pædagogerne. Kari Killén skriver, at det er vigtigt at være i kontakt med og have kontrol over sine egne følelser for at kunne vise empati overfor andre mennesker i nød 33. Man må prøve at sætte sig ind i forældrenes situation for at forstå deres adfærd overfor barnet. Det har Eva og Pia gjort, men det virker det ikke som om Evas leder har. Det er i det hele taget vigtigt, at man i institutionen er enige om hvornår og hvordan man griber ind. Uenigheden i Herlev er medvirkende til, at Eva er frustreret og ked af sagens forløb. 33 Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. S

20 Når man som pædagog arbejder med omsorgssvigtede børn rejser der sig en masse spørgsmål. Udover de spørgsmål som jeg nævner i problemformuleringen, så kunne det have været interessant at undersøge, hvad der sker med et barn efter en indberetning, virker det tværfaglige samarbejde, hvad sker der ved en tvangsfjernelse af et barn og helt konkret, hvad skete der med familien fra Herlev i den nye kommune? Konklusion Jeg har valgt mit hovedspørgsmål Hvordan kan man som pædagog arbejde med omsorgssvigtede børn i en børnehave? fordi omsorgssvigt er et kæmpe problem for samfundet og koster rigtig mange penge. Ifølge Danmarks Statistik 34 udgjorde de samlede offentlige udgifter til udsatte børn og unge 14,4 mia. kr. i 2008 (nyeste tal). Det er svært præcist at måle omfanget af problemet, fordi de mindre alvorlige former for omsorgssvigt ikke indgår i nogen statistik. Der findes tal for hvor mange børn og unge, der anbringes uden for eget hjem, i 2008 var det børn mellem 0 og 6 år. SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) har netop udgivet delrapport 1 af en stor undersøgelse om børnemishandling i Danmark 35. Her har man bl.a. spurgt årige om deres barndom. Resultatet er skræmmende. 5,6 pct. af en årgang er blevet fysisk mishandlet af deres forældre eller stedforældre, men kun 1,07 pct. blev opdaget. 22,7 pct. har oplevet psykologisk mishandling, hvor forældrene har ydmyget dem, fortalt dem at de er uønskede og truet med at smide dem ud hjemmefra, men kun 3,2 pct. blev opdaget.14,9 pct. er blevet udsat for vanrøgt, dvs. manglende fysisk pleje og omsorg, kun 3,4 pct. er blevet registreret. Det er tankevækkende, at så mange omsorgssvigt hverken er blevet opdaget af pædagoger, lærere eller sundhedspersonale. Som det fremgår af opgaven, er der mange forskellige former for omsorgssvigt, fra understimulerede børn til børn der bliver fysisk mishandlet. Fysisk omsorgssvigt er lettere at opdage end psykisk omsorgssvigt. Fysisk omsorgssvigt kan bestå i vold fra forældrene, manglende mad og for lidt tøj til årstiden. Psykisk omsorgssvigt er f.eks. når børnene bliver understimulerede og får at vide, at de ikke dur til noget. Årsagerne til omsorgssvigt kan være, at forældrene selv i deres barndom er blevet omsorgsvigtede, at de er sindslidende eller misbrugere (børn og unge 2008) 35 Mogens Nygaard Christoffersen: Børnemishandling i hjemmet

21 Omsorgssvigt kan være meget alvorligt for et barn og føre til store problemer i barndom, ungdom og voksenliv og betyde, at man giver en negativ social arv videre til sine egne børn. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man gør noget ved problemet så tidligt som muligt. Eftersom næsten alle danske børn går i daginstitution og er der næsten hele dagen, er det oplagt at starte her, og det gør pædagoger til nøglepersoner på området. Jeg er sikker på, at alle pædagoger på et tidspunkt kommer ud for omsorgssvigtede børn i deres arbejde. Pædagogens rolle er temmelig omfattende. Man skal prøve at forebygge omsorgssvigt ved at lægge mærke til forandringer i børnenes eller deres forældres adfærd og derfor kende hvert enkelt barn godt. Man skal kunne iagttage og beskrive de forskellige tegn på omsorgssvigt, i første omgang for at kunne diskutere sagen med sine kollegaer, senere til brug ved en eventuel indberetning til kommunen. Jeg synes det er vigtigt, at pædagogerne på personalemøderne gennemgår, hvordan hvert enkelt barn har det. Der er mange forskellige meninger om, hvad omsorgssvigt er og hvornår og hvordan man skal gribe ind. Det er vigtigt, at man får diskuteret det godt igennem, så man er så enig som muligt og så man griber ind på det rigtige tidspunkt. Som pædagog skal man være god til at samarbejde, både med forældre, kommunen og andre fagfolk, og man skal kunne tage de vanskelige samtaler med forældrene, så man er inkluderende og ikke fordømmende. I praksis kan dette være vanskeligt. I en stresset hverdag er der ikke altid tid og ro til at få talt ordentligt sammen, som eksemplet med den vrede far i Allerød viser. Det er vigtigt for sagens forløb, at alle parter er enige i, hvad der videre skal ske, så det ikke går galt som i Herlev. Nordiske børns dobbeltsocialisering betyder, at det kan være en stor hjælp for omsorgssvigtede børn, at de i børnehaven har et frirum og her kan få noget af den omsorg og tryghed de mangler derhjemme. Kari Killén mener, at daginstitutionspersonale, lærere og andre der arbejder professionelt med børn, kan hjælpe omsorgssvigtede børn ved at give dem en tryg tilknytning uden for familien, hjælpe dem med at bearbejde smertefulde oplevelser og med at opleve kontinuitet og sammenhæng i livet 36. Perspektivering Jeg kunne have valgt at formulere mit hovedspørgsmål på en lidt anden måde: Kan daginstitutioner gøre en forskel for omsorgssvigtede børn? Socialforskningsinstituttet har lavet flere undersøgelser, 36 Kari Killén: Barndommen varer i generationer. S

22 som prøver at besvare dette spørgsmål 37. Disse undersøgelser er enige om, at daginstitutionerne kan gøre en positiv forskel over for omsorgssvigtede børn. Mulighederne er der og pædagogerne er villige til at påtage sig ansvaret, men der er en række vanskeligheder, der først skal løses. Der er behov for mere udannelse af personalet, mere viden om støtte til udsatte børn og mere tid til det enkelte barn 38. Det er jeg helt enig i, men jeg tror ikke, det er særlig realistisk i en tid med mange nedskæringer på daginstitutionsområdet. Mange pædagoger er utilfredse med samarbejdet med kommunen. Sagsbehandlingen tager for lang tid og det er for lidt tilbagemelding om, hvordan det går med sagen. De fleste pædagoger vil gerne inddrages noget mere i sagsbehandlingen. Det fremgår af mange af de bøger jeg har læst og det er også souschefen i Herlevs erfaring 39. Jeg er sikker på, at det ville gavne de omsorgssvigtede børn, hvis pædagogerne og kommunens sagsbehandlere blev bedre til at samarbejde og prøve at løse problemerne i fællesskab. Jeg har igennem mit studie, denne opgave og mine praktiske erfaringer lært, at omsorgssvigt fylder meget i institutionerne. Som pædagog står man med det store ansvar at være med til at opdage og gribe ind overfor omsorgssvigt. Jeg synes det er vigtigt, at man hele tiden prøver at gøre det bedste for barnet, så det får en god og tryg barndom i børnehaven. Hvis pædagogerne bliver bedre til at opdage omsorgssvigt og til at løse problemerne, kan man håbe på, at man på sigt får et bedre samfund og i større omfang kan bryde den negative sociale arv. 37 Else Christensen: Daginstitutionen som forebyggende tilbud til truede børn. 1996, Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? og Cathrine Jespersen: Socialt udsatte børn i dagtilbud Cathrine Jespersen: Socialt udsatte børn i dagtilbud. S Se f.eks. Else Christensen: Daginstitutionen som forebyggende tilbud til truede børn. S