IIS eksamensopgave på UC Syd Kolding Omsorgssvigt. Indhold

Transkript

1 Indhold Indledning og problemformulering... 2 Emneafgrænsning... 2 Hvad er omsorg?... 3 Hvad er omsorgssvigt?... 3 Aktiv fysisk omsorgssvigt... 4 Passiv fysisk omsorgssvigt... 4 Aktiv psykisk omsorgssvigt... 4 Passiv psykisk omsorgssvigt... 4 Årsager til omsorgssvigt... 5 Familieroller... 6 følger børnene... 7 Samarbejde mellem pædagog og forældre... 9 Analyse... 9 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 1 af 11 sider

2 Indledning og problemformulering Omsorg er det vi forbinder med at være kærlig, at være støttende og at tage vare på hinanden. Men ikke alle ved, hvad omsorg er. Nogle børn oplever ikke omsorg fra deres forældre eller nærmeste, men derimod det modsatte; omsorgssvigt. Begrebet omsorgssvigt kom til Danmark i 1965, dog under navnet børnemishandling. Man har siden dengang erfaret, at definitionerne af begrebet er blevet bredere end som så, hvilket også er med til at gøre det svært nogle gange at afgøre, om et barn nu også er omsorgssvigtet. 1 er et meget alvorlig problem, og det er således vigtigt, at alle er opmærksomme på denne form for svigt. Voksne har pligt til at beskytte børn mod misbrug og overgreb, og det uanset i hvilken form det måtte finde sted. Dansk forskning viser, at ca. 15 % af den samlede børnegruppe på 0-16 år befinder sig i risikozonen, og derfor har store chancer for, at få problemer og komme i kontakt med hjælpe- og behandlersystemet. 2 Det er svært at holde tal på hvor mange, der er omsorgssvigtede, både fordi tilfældene ikke altid er oplyst, men også fordi nogle familier bliver hjulpet i form af en støtte, mens andre tilfælde omhandler børn eller unge, der bliver fjernet fra hjemmet. Mange tilfælde af omsorgssvigt bliver ikke opdaget, da omsorgssvigt kan være svært at definere. En anden årsag til at omsorgssvigt ikke altid er så let at opdage, er at forældrene ofte ikke vil stå ved, at de omsorgssvigter deres børn, samtidig har børnene så stor en loyalitet overfor deres forældre, at de holder sandheden skjult. 3 Dette leder mig frem til min endelige problemformulering. Hvad er årsagerne til omsorgssvigt, og hvorledes kan jeg som pædagog samarbejde med forældre om at yde omsorg for barnet? Emneafgrænsning Jeg vil kigge nærmere på hvad omsorg er, da det er en meget vigtig faktor for børns velbefindende. Ligeledes vil jeg se på hvad omsorgssvigt er, og hvad der ligger til grund herfor. Som pædagog er det vigtigt at få et samarbejde med forældrene til de omsorgssvigtede børn, af denne grund vil jeg derfor også se nærmere på hvilken form for samarbejde man kan lave med disse forældre. 1 Halse, John Aasted (2001). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S. 9 3 Bondesen, Anne, Jørgensen, Gitte (2005). Børn og unge, sundheds- og sygepleje, S. 218 Side 2 af 11 sider

3 Hvad er omsorg? Vi har alle brug for omsorg som kærlighed og støtte. Omsorg indeholder fire aspekter, og opfyldes disse ikke i mere eller minde grad, så er der tale om omsorgssvigt. 4 Tilsyn fra en voksen. Den voksne har til opgave at passe på barnet og beskytte det i forhold til barnets hygiejne, kost og sikkerhed. Stimulering. For at barnet kan håndtere sine omgivelser, skal det stimuleres med leg, sprog, motorik og læring. Det er centralt for at barnet kan blive et socialt individ og opnå sociale kompetencer. Læring. Barnet skal lære at opnå en tilknytning til andre, og dermed også opnå tillidsforhold. Derfor er det vigtigt, at barnet har mulighed for at knytte sig til en voksen. Deltagelse. Barnet har behov for indflydelse på eget og andres liv. Kort sagt: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på at passe eller at have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget et ansvar for det pågældende menneske. 5 Hvad er omsorgssvigt? Rigtig mange børn lever glade, og har det godt. De har forældre og nære, som tager sig af det, og som betyder, at de er en del af familien. Men desværre er der også nogle som ikke lever et sådan liv. De børn som ikke er glade og ikke har det godt, er ofte børn som på den ene eller anden måde oplever omsorgssvigt fra deres forældre eller nære. er et meget bredt område, men handler kort og godt om, at barnets rettigheder og grænser ikke bliver overholdt., uanset hvilken karakter det er af, har stor betydning for barnets opvækst og liv, og kan give problemer for det barn, som oplever det. kan medføre at barnets udvikling ikke bliver normal. 6 ets varighed er forskelligt, på samme måde som det er forskelligt, på hvilken måde barnet svigtes. Nogle børn oplever svigt i flere år, mens andre oplever det én gang. Nogle udsættes for en enkelt form for omsorgssvigt, mens andre oplever flere forskellige former på samme tid. 4 Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Citat: Thormann, Inger (2002).. I. Brørup, Mogens m.fl. Den nye PSYKOLOGI HÅNDBOG, S Side 3 af 11 sider

4 Aktiv fysisk omsorgssvigt Denne form for omsorgssvigt omhandler tilsigtet vold mod barnet. Den eller de voksne påfører barnet bevidst smerte eller skade, i form af eksempelvis forbrændinger, slag, seksuelle overgreb, kvælningsforsøg eller forgiftning. Barnet kan pådrage sig så voldsomme skader, at det vil dø af volden. 7 Skaderne af denne slags omsorgssvigt kan være meget tydelige, alt efter hvor skaderne er påført på kroppen. Passiv fysisk omsorgssvigt Barnet bliver udsat for utilsigtet smerte og ubehag. Det kan bl.a. komme til udtryk ved at barnet ikke får den ernæring, det skal have, bliver efterladt alene i længere tid, eller ikke kommer til læge, når det har brug for det. Der bliver ikke holdt øje med barnet, og det kan derfor lege farlige steder, som f.eks. ved en trafikeret vej, komme i kontakt med medicin eller kemikalier, som ikke er godt for barnet. 8 Herunder hører også seksuelt misbrug til. Seksuelt misbrug er udnyttelse af barnet enten i form af voldtægt, blottelse, voldtægtsforsøg eller upassende berøring i forhold til barnets eller den unges alder. 9 Aktiv psykisk omsorgssvigt Barnet bliver talt ned til verbalt, truet med fysisk mishandling eller nedgjort som person. Barnet bliver måske ikke udsat for fysisk vold, men denne form for omsorgssvigt er ligeså farlig som en aktiv fysisk omsorgssvigt. 10 Barnet kan ligeledes opleve, at blive holdt indespærret i noget tid, blive ignoreret af forældre, eller at blive udelukket i samvær med andre børn eller voksne. 11 Passiv psykisk omsorgssvigt Barnet bliver understimuleret fordi forældrene ikke træder i kraft som opdragere eller omsorgsfigurer for det. Forældrene skader ikke barnet bevidst, men fordi de ikke kan magte deres opgave som forældre. Det kan være forældrene er misbrugere, er svagt begavede eller lider af en psykisk sygdom. 12 Barnet kan ligeledes blive afvist af forældrene rent følelsesmæssigt, eller det kan have overværet fysisk mishandling af nogen i hjemme eller tæt på Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Inger (2002).. I. Brørup, Mogens m.fl. Den nye PSYKOLOGI HÅNDBOG, S Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Inger (2002).. I. Brørup, Mogens m.fl. Den nye PSYKOLOGI HÅNDBOG, S. 68 Side 4 af 11 sider

5 Årsager til omsorgssvigt Årsagerne til omsorgssvigt er mange. Det kan være samfundet som svigter ved ikke, at skride ind i tilfælde, hvor de er blevet gjort opmærksomme på, at der måske eksisterer omsorgssvigt af et barn. Det kan være forældre, som ikke magter forældre rollen og derfor bevidst eller ubevidst, omsorgssvigter deres barn eller børn. kan også komme fra forældre, som har et misbrug, psykiske lidelser eller hvis familien har nogle krisesituationer. 14 Førhen var fokus mest rettet mod forældre, hvor man kunne se, at den sociale arv havde betydning hvis forældrene led af et tydeligt misbrug, men nu er man også opmærksomme på familier hvor økonomien er i top; altså de forældre som arbejder meget og på den måde forsømmer deres børn, idet karrieren trækker dem væk fra den kvalitetstid de bør have med deres børn. 15 Ser vi på sidst nævnte, altså på de forældre som gerne vil kombinere børn og karriere, så er det naturligvis muligt. Men det er vigtigt at huske, at ikke alle er ens. Nogle børn fungerer fint med at inddrages i forældrenes måske stressende hverdag, mens andre ikke gør. Børn i det moderne samfund skal i en tidlig alder forholde sig til mange sociale arenaer i hverdagen, og rigtig mange kan også navigere rundt i dette, men bestemt ikke alle % af disse børn kan, af den ene eller anden årsag, ikke holde til dette, og de ender således med at få psykiske problemer og ud af disse får 4-7% brug for behandling. 16 De børn hvis forældre arbejder meget, bliver ofte lang tid på et institutionssted eller bliver passet hos andre. Nogle af disse børn overlades til dem selv og dermed også til ensomhed. 17 Der er også de børn hvis forældre bringer den sociale arv videre, såsom det klassiske eksempel, hvor forældre ikke kan vise deres barn kærlighed, fordi de ikke selv oplevede kærlighed i deres opvækst. Forældrene kender måske ikke til andet, så de ender i en eller anden form for misbrug af deres børn. De har lært ud fra det de selv så, og mærkede da de var børn. På baggrund af forælderen som selv var udsat for omsorgssvigt som barn, så er han eller hun umoden som voksen. De søger ihærdigt efter den eller de personer, som kan give dem kærlighed og tryghed, måske i en partner, men som så senere viser sig at være ligeså umoden som en selv. Her vælger nogen så at få børn i håbet om at de derigennem kan få den kærlighed og tryghed de selv manglede under deres opvækst. 18 Der ses to slags umodne forældre i forhold til forældre, som ikke er i stand til at tilbyde deres børn den optimale omsorg. Der er de primært umodne forældre, som er dem, der ikke har haft en voksen adfærd. Dernæst 14 Bondesen, Anne, Jørgensen, Gitte (2005). Børn og unge, sundheds- og sygepleje, S Bondesen, Anne, Jørgensen, Gitte (2005). Børn og unge, sundheds- og sygepleje, S Bondesen, Anne, Jørgensen, Gitte (2005). Børn og unge, sundheds- og sygepleje, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S. 29 Side 5 af 11 sider

6 er der de sekundært umodne forældre, som er forældre, der tidligere har fungeret bedre, men som nu på grund af sygdom, misbrug eller andet er regredieret. 19 På baggrund af denne umodenhed, er man måske ikke i stand til at udvikle sin forældreevne. Forældreevne: Evnen til at opfatte børn realistisk. Evnen til at undlade at afreagere på barnet. Evnen til empati med og engagement i barnet. Evnen til at have realistiske forventninger til barnets kunnen. Evnen til at have realistiske forventninger til de behov, et barn kan dække for sine forældre 20. Familieroller Familierollerne er vigtige, og de viser os hvem, der gør hvad i familien. Voksne skal være voksne, og børn skal være børn. Den voksne har et naturligt ansvar for at kunne tage sig af barnet, og ikke omvendt. Desværre er disse denne rollefordeling langt fra tydelig i alle familier. Det kan gå skævt når de store børn i søskende flokken ofte skal passe de mindre, eller hvis barnet inddrages i det man kalder voksenbeslutninger. Det kan være alt lige fra regelsætning af hvad tid man kommer hjem på som ung i familien, om opdragelsen af familiens baby, til inddragelse af barnet i forældrenes ægteskabsproblemer. 21 Det der kendetegner omsorgssvigtende forældre er ofte, at forældrene i mere eller mindre grad ikke besidder forældrekompetence. Forældrekompetence indebærer: At kunne opfatte barnet realistisk. Evne til indlevelse. At kunne engagere sig positivt i et samspil med barnet. Evne til udsættelse af eget behov. Kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvenserne heraf. At kunne rumme egen smerte, frustration og måske irritation uden at afreagere på barnet. Evne til impulskontrol. 22 Det er vigtigt at huske på samspillet mellem forældre og barn, og huske at ikke alle er ens. Samspillet har også en indvirkning på, om der ydes omsorg eller omsorgssvigt. Det er ikke altid man kan opdele så skarpt og sige, at ringe vilkår giver omsorgssvigt. Man snakker meget om at stress, dårlig økonomi og ens egen dårlige sociale baggrund kan være skyld i, at nogle børn oplever omsorgssvigt. Det er derfor alligevel vigtigt at se på, at ikke alle oplever dette. Under ekstreme forhold, krig og sult er familier udsat for stærk belastning. På trods af dette har børn klaret sig. Forholdet mellem forældre og børn har sandsynligvis været præget af omsorg og kærlighed på trods af en vanskelig ydre situation Bondesen, Anne, Jørgensen, Gitte (2005). Børn og unge, sundheds- og sygepleje, S Citat: Bondesen, Anne, Jørgensen, Gitte (2005). Børn og unge, sundheds- og sygepleje, S Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Halse, John Aasted (2002). hvorfor, hvad gør vi, S Citat: Killén, Kari (1996). er alles ansvar, S. 229 Side 6 af 11 sider

7 Jeg mener det er vigtig at børn føler tilknytning og tillid til deres forældre. At forældrene viser hvem der forsørger rollen, og derfor er den som skaber trygheden, uanset hvilken situation man befinder sig i. følger børnene John Aasted Halse mener, at langt de fleste omsorgssvigtede børn desværre oplever problemer i deres fremtidige liv efter svigt. Det vil for nogle præge dem resten af deres liv, mens det for andre vil være noget, de kan bearbejde sig igennem. Grunden til at nogle lider mere end andre efter omsorgsvigt, skyldes forskellige grunde, såsom hvilken form for omsorgssvigt de har været udsat for, hvor lang tid det stod på, hvem der udsatte dem for det, hvor gamle de var da omsorgssvigtene begyndte m.m. Hertil er det også vigtigt at huske, at børn er forskellige. Nogle børn har måske haft en voksen, som på anden vis end den omsorgssvigtende, har kunne kompensere for de svigt barnet har oplevet. 24 John Aasted Halse mener, at skaderne efter omsorgssvigt kan være meget alvorlige. Der er de fysiske følger, som afhænger meget af hvilken form for fysisk omsorgssvigt, barnet har været udsat for. Det kan være alt fra et blåt mærke til brækkede knogler eller ligefrem døden. Nogle af disse skader vil efterlade varige mén på barnet, mens andre skader forsvinder fra kroppens overflade, men har stadig efterladt et ar i barnets sind. Der er også de psykiske følger. Herunder funktionshæmning hvor barnet er hæmmet i at udvikle sig på normalvis rent funktionsmæssigt, men intellektuelt og sprogligt fungerer det fint nok. Dette kan ske ved ikke at være blevet stimuleret i de første leveår. 25 Når et barns udsættes for omsorgssvigt kan det ikke undgås, at barnet oplever meget store og stærke følelser herved. Det er i sig selv et problem for barnet at finde ud af disse følelser, da de både kan være af positiv og negativ karakter. Barnet oplever forældre, som ikke er klare i deres rolle overfor det. Den ene dag er de gode og omsorgsgivende forældre, som sørger for mad og kontakt, mens det dagen efter kan være forældre, som påfører barnet smerte og afviser det. Barnet kan ikke vide hvornår disse uforudsigelige reaktioner kommer fra forældrene, og derfor bliver barnet utrygt og alene med sine smerter og følelser. Barnet tør ikke vise sine følelser, endvidere at tale om disse med forældrene, netop fordi det ikke ved, hvor det har forældrene, og hvad det kan forvente. 26 En af anden psykisk følge af omsorgssvigt for barnet er apati utryghed. Ifølge John Aasted Halse indeholder barnet, så at sige kun usikkerhed, mistillid til omgivelserne, utryghed og manglende selvaccept. 27 Større børn som igennem deres opvækst har været udsat for omsorgssvigt enten fysisk eller psykisk, bliver ofte meget ligeglade. De blive ligeglade med deres liv på den måde, at de ikke længere går op i deres udseende 24 Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S. 38 Side 7 af 11 sider

8 eller tør påbegynde nye ting, da de automatisk forventer en behandling, som er nedværdigende, eller at de igen skal blive udsat for vold. De har ingen selvtillid og er utrygge. 28 Dernæst er forælders ambivalens i forhold til barnet, så det ikke kan forudsige hvilke reaktioner det kan forvente fra forældrene. Nogle forældre oplever barnet som en belastning, og giver udtryk herfor overfor barnet. Det kan være i forhold til økonomien, at barnet koster penge, så de må spare. Det kan være i forhold til karrieren, at de har måttet skifte arbejde eller sige op, på grund af at de fik børn. Barnet skal ligge øre til negative følelser fra forældrenes side, med resultat i at barnet får skyldfølelse og et dårlig billede af sig selv. 29 Forældrene oplever dårlig samvittighed og henvender sig til barnet og beder om tilgivelse. Barnet tilgiver forældrene, måske mod at de får et eller andet, og så vender bøtten igen, da forældrene nu har nye ting, at belaste barnet for at være skyld i, og familien havner i en ond cirkel. Barnet vokser op med et negativt syn på sig selv, og har svært ved at lukke andres sympati og empati ind. Moderbinding er når moderen knytter barnet til sig selv på en meget usund måde. Det ser ud som om moderen vil det bedste for sit barn, men giver i stedet barnet problemer i at udvikle sin egen identitet. Barnet bliver bundet af hvad andre mener, og kan ikke forsvare sig overfor de ydre påvirkninger, det oplever. Det opleves også hos familier, hvor børnene er blevet gjort til de små voksne, så at sige. John Aasted Halse mener, at det er sket bevidst eller ubevidst fra forældrenes side, men ses blandt andet ved at barnet udover at varetage moders rolle i familien i forhold til mindre søskende og pligter, også skal agere som faderens seksualpartner. 30 Seksuelt misbrug af et barn, er et tillidsbrud fra en voksen. Barnet oplever skyld og skam, fordi det ikke kan fortælle nogen, hvad der sker. Barnet er måske blevet truet til ikke at sige noget, men ofte forstår barnet heller ikke, hvad der egentlig sker, de har således ikke ord til at beskrive, hvad de bliver udsat for. Grundet usikkerhed over egne følelser og oplevelser, kan barnet forsøge at fortrænge, hvad der sker og helt nægte at overgrebene foregår. Barnet vil ofte opleve depression, selvmordtanker og angst som følge af overgrebene. Det kan ikke lide hvis voksne nærmer sig det fysisk, og kan i mange tilfælde fremkalde almindelige psykosomatiske symptomer. Barnet kan i skolen have svært ved at koncentrerer sig, miste interessen og dermed også blive udelukket fra de andre i klassen. 31 Følgerne af omsorgssvigt af den ene eller anden art, er altså store hos børnene. De oplever ar på kroppen og/ eller ar på sjælen. Deres barndom skulle være en let og lykkelig tid at tænke tilbage på som voksen, men vil for mange ikke være lykkelig. 28 Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S. 41 Side 8 af 11 sider

9 Samarbejde mellem pædagog og forældre Børn kan udvise tydelige eller utydelige tegn på, at de ikke trives. Det er vigtigt, at man som pædagog lægger mærke til, hvis et barn viser tegn på, at det ikke trives. Pædagogen bør tage disse advarselstegn alvorligt, og ikke lade som ingenting. Det er vigtigt, at få snakket med sine kollegaer og måske andre fagfolk, om hvad man mener, der sker med dette barn. Mener man, at barnet udviser en adfærd, som er bekymrende, så skal der reageres. Det kan være svært at tage snakken med forældrene om, at man som pædagog har mistanke om, at der foregår omsorgssvigt i familien. Nogle forældre vil tage det som et angreb og gå i forsvarsposition, mens andre vil sidde forsvarsløst og lytte. Det centrale er pædagogens måde at fremlægge det på til forældrene. Det bedste vil være, at pædagogen møder forældrene i en åben dialog og ærligt giver udtryk for institutions bekymring for barnet, og måske samtidig nævner hvilke konsekvenser, der er ved dette omsorgssvigt. Håbet heri er, at forældrene vil kunne se bekymringen for barnet, og at pædagogen skrider ind for at tage vare på barnet ved at hjælpe hele familien. 32 Hvis forældrene og pædagogerne i institutionen har en tæt relation til hinanden, er deres samarbejde også tæt. Familien er trygge ved pædagogerne og pædagogerne kender familien og derfor også barnet godt. Hvis forholdet mellem forældre og pædagogerne derimod er med stor afstand, vil det være sværere for pædagogerne at kende barnet og dets baggrund, og i tilfælde af tvivl om omsorgssvigt, kan det også være svært både for forældre og pædagoger, at skulle samles for at snakke om hvorvidt barnet omsorgssvigtes. Den manglende tætte relation mellem forældre og pædagoger, kan være med til at forældrene ser pædagogens initiativ til kontakt, som et angreb og belæring. 33 Samarbejdet skal bygge på tillid, og det sker kun ved jævnlig og uformel kontakt. Analyse Hvis ikke voksne skal kunne beskytte et barn, hvem skal så kunne? Børn har brug for tillid og tilknytning til voksne. For at hjælpe de børn, der ikke får den tilknytning derhjemme, mener jeg, at pædagogerne i høj grad kan påtage sig denne rolle. Når der er tale om omsorgssvigt, er ord som tillid og samarbejde vigtige. John Aasted Halse siger, at det er vigtigt, at pædagogerne møder forældrene med åbenhed og dialog. Det er jeg enig med ham i, men jeg tror også det er vigtigt, at vi ligeledes skaber denne åbenhed og dialog med barnet. Da barnet har oplevet et tillidsbrud fra de voksnes side, kan det være svært for det, at etablere et nyt, men hvis barnet i forvejen har en voksen, som det stoler på, måske pædagogen i daginstitutionen, så er det vigtigt, at den voksne sætter sig ned og fortæller barnet stille og roligt, hvad der nu vil ske. Barnets liv vil ændre sig, og det vil i mange tilfælde tage lang tid, før barnet kan få en så normal tilværelse som muligt, måske både rent fysisk men også psykisk. Et barn hvis liv ikke rummer besøg hos vennerne, nyt legetøj og ferier med 32 Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S Halse, John Aasted (1993). Bristet barndom om truede børn og deres familier, S. 52 Side 9 af 11 sider

10 sine forælde, men derimod pædagoger, psykologer og andre professionelle fagfolk som vil hjælpe barnet til at få skabt sig et liv med tryghed, tillid og sikkerhed. Konklusion Mange af de børn og unge som udsættes for omsorgssvigt, står til at få et liv med skrammer og ar på krop og sjæl. Lige meget om et barn bliver aktiv fysisk omsorgssvigtet eller passiv psykisk omsorgssvigtet, så gør det noget ved barnet. Barnets selvfølelse, behov og grænser bliver brudt, og dets tillid til voksne og omverdenen bliver mindre. Det er vigtigt, at pædagogerne i institutionerne får et tæt samarbejde med forældrene, så de kan hjælpe og støtte både børn og forældre. Samarbejdet kan måske være med til at pædagogerne, når de ser at tingene går skævt for familien, kan gribe ind og hjælpe. Pædagogerne kan måske også nå at hjælpe, inden det ender med omsorgssvigt af barnet, eller endnu værre som at barnets skal fjernes fra familien. Pædagogerne kan hjælpe familien med dialog, rådgivning og professionel hjælp. Perspektivering Jeg har ved at skrive denne opgave fået et meget større kendskab til omsorgssvigt generelt, men også til hvordan det påvirker børnene, deres liv og fremtid. Jeg håber, at mit nye kendskab til dette område, vil kunne hjælpe mig til senere hen i min fremtid som pædagog, både i forhold til barnet, forældrene men også i forhold til mine egne kompetencer som pædagog. Jeg er blevet opmærksom på hvor stor en rolle omsorgssvigt har for et barn, som udsættes herfor, og hvor vigtigt det er, at de mennesker som er omkring barnet efterfølgende, er fagfolk med de rette kompetencer til at hjælpe barnet. Da omsorgssvigt er så stort et område som berører så mange; både børn, voksne som selv har været udsat for svigt og pædagoger m.m., så kunne jeg også have valgt at skrive om børn med adfærdsproblemer, social arv eller komme ind omkrig kommuner og love som er til for at beskytte børn. Mit grundlag for at vælge omsorgssvigt er, at jeg gerne ville have mere konkret viden indenfor området. finder sted i mange familier, og som pædagog skal man kende til området, og have en viden hertil. Jeg mener at alle pædagoger skal undervises i, hvordan man bedst forholder sig til dette område, især i forhold til børnene og forældrene. Alle mennesker har pligt til at reagere, hvis de mener et barn eller et ungt menneske udsættes for omsorgssvigt, og hellere reagere én gang for meget end én gang for lidt. Udarbejdet af Birgitte Mejlvang Side 10 af 11 sider

11 Litteraturliste Bøger: Bondesen, Anne. Jørgensen, Gitte. (2005) Børn og unge, sundheds- og sygepleje (1. udgave) Forlag: Munksgaard Danmark Brørup, Mogens. Hauge, Lene. Thomsen, Ulrik Lyager. (2003) Den nye PSYKOLOGI HÅNDBOG (2.udgave) Forlag: Gyldendal Halse, John Aasted. (2001) Bristet barndom om truede børn og deres familier (1. udgave) Forlag: Pædagogisk Psykologisk Forlag Killén, Kari. (1996) er alles ansvar (2. udgave) Forlag: Hans Reizels Forlag Internet: Side 11 af 11 sider