Juridisk Institut. Forfatter: Sine Steffens Vejleder: Hanne Kirk Deichmann. God markedsføringsskik ved indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites

Transkript

1 CM (jur.) 4. semester Juridisk Institut Kandidatafhandling Forfatter: Sine Steffens Vejleder: Hanne Kirk Deichmann God markedsføringsskik ved indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites Handelshøjskolen i Århus Marts 2004

2 Afhandlingens emne og formål Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Afhandlingens emne og formål Problemformulering Afhandlingens metode og systematik Afgrænsning af emnet Centrale begreber og terminologiske overvejelser God markedsføringsskik Forbrugeraftaler og forbruger Produkter E-handel og e-handelsdrivende Afhandlingens opbygning B2C web-sites Digitale markedsvilkår Muligheder og udfordringer Den strategiske udfordring Fordele og ulemper De operationelle udfordringer Motiver og barrierer De forbrugerbeskyttende regler E-handelsloven Anvendelsesområdet Afsenderlandsprincippet Forbrugeraftaleloven Anvendelsesområdet Retningslinier Det fælles standpunkt E-mærket Oplysninger om den e-handelsdrivende Identifikationscentrerede oplysninger Virksomhedens navn Etableringsform Adresse Kontaktinformationer Kundeservice...35

3 Afhandlingens emne og formål Side CVR-nummer Øvrige oplysninger Godkendelsesordninger Lovreguleret erhverv Opfyldelse af identifikationspligten Let tilgængelig adgang Vedvarende adgang Kravene i Forbrugeraftaleloven God markedsføringsskik Før-aftale oplysninger Web-site centrerede oplysninger Mærkningsordninger Identifikation af markedsføring på web-sitet Produktcentrerede oplysninger Varens karakter og egenskaber Varens pris Interaktionen mellem prisoplysningskravene Organiseret rabat m.v Gyldighedsperiode Aftalecentrerede oplysninger Aftalevilkår Leveringsomkostninger mv Fortrydelsesret Opfyldelse af oplysningspligten Hyperlinks Link til producentens web-site God markedsføringsskik Forpligtelser i forbindelse med aftaleindgåelsen Markedsføring med tilbudsvirkning Aftalefunktionen Oplysninger til kontraktens dannelse Aftalefunktionens indretning Elektronisk ordrebekræftelse Formål Indhold...83

4 Afhandlingens emne og formål Side Elektronisk fremsendelse Uden unødig forsinkelse God markedsføringsskik Efter-aftale forpligtelser Efter-aftale oplysninger Før-aftale oplysninger Fysisk adresse Garantioplysninger Fortrydelsesret Opsigelsesvilkår Opfyldelse af oplysningspligten Formkrav Opfyldelsesfrist Levering God markedsføringsskik Civilretlig sanktionering Konklusion Summary in English Litteraturfortegnelse Bilag 1: Det fælles standpunkt Bilag 2 : Uddrag af Informationssamfundet Danmark Bilag 3: Uddrag af befolkningens brug af internet Bilag 4: Uddrag af PLS-RAMBØLL rapport...136

5 Afhandlingens emne og formål Side 5 1 Afhandlingens emne og formål Internettets udvikling og udbredelse har betydet, at det i stigende grad har fået karakter af at være en markedsplads, hvor virksomheder og forbrugere elektronisk kan handle direkte med hinanden. Selvom den elektroniske handel ikke har udviklet sig så eksplosivt som forventedes inden den store dot.com krise, er der dog tale om et forretningsområde i vækst. I 2002 havde 28 % af de danske virksomheder modtaget ordrer direkte via internettet. 1 Tilsvarende har godt halvdelen af de forbrugere, der har benyttet internettet inden for den sidste måned, på et tidspunkt købt et produkt via internettet. Knap hver fjerde har foretaget e-handel mindst én gang i samme tidsrum. Samme opgørelse viser derudover, at det samlede internetsalg i Danmark er steget markant fra ca. 13 mia. kr. i 2001 til skønsmæssigt 25 mia. kr. året efter. 2 Elektronisk handel adskiller sig på flere områder markant fra traditionel fysisk handel. En e- butik er ikke en fysisk butik, hvor forbrugeren kommer, undersøger varen, betaler og tager varen med sig. E-handel er særligt karakteriseret ved, at forbrugerens køb af et produkt alene sker på baggrund af de oplysninger, virksomheden gør tilgængelig for forbrugeren på det pågældende web-site. Ved e-handel indgår forbrugeren således en aftale med en e-handelsdrivende uden fysisk at mødes med denne. Det betyder, at forbrugeren ikke har samme mulighed for at se og dermed identificere den erhvervsdrivende. Ved e-handel er den e-handelsdrivende og forbrugeren heller ikke tilstede på samme tid. Det betyder, at forbrugeren ikke har samme mulighed for at stille spørgsmål i relation til de enkelte produkter eller forståelse af et konkret vilkår for aftalen. Hertil kommer, at forbrugeren ikke fysisk kan se produktet. Det betyder, at forbrugeren, inden et køb foretages, ikke selv kan undersøge det pågældende produkt. Endelig kan forbrugeren ikke tage det købte produkt med sig med det samme, men må afvente dets levering. Disse særlige karakteristika gør naturligvis, at der for forbrugeren på alle måder er tale om en helt anden indkøbsoplevelse end den, der er forbundet med et køb i en traditionel fysisk butik. Reguleringen af virksomhedernes brug af internettet til handel og markedsføring har i de senere år været genstand for stor opmærksomhed i EU-regi såvel som på nationalt niveau. Årsagerne er netop den stigende udbredelse af dette forretningsområde samt de særlige karakteristika, der gør sig gældende herved. I den forbindelse har fokus i særdeleshed været rettet mod forbrugernes beskyttelse på internettet. Resultatet heraf er fremkomsten af en lang række fællesskabsretlige harmoniseringsdirektiver, der efterfølgende er blevet implementeret i den danske lovgivning. 1 Jf. p. 57 i Informationssamfundet Danmark. It-status 2003, udgivet af Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, September 2003, der i uddrag er vedlagt som bilag 2 til afhandlingen. 2 Af dette salg udgjorde 22 % salg til private forbrugere og 84 % salg til det danske hjemmemarked, jf. p. 58 f. i Informationssamfundet Danmark, It-status 2003.

6 Afhandlingens emne og formål Side 6 Formålet med nærværende afhandling er derfor at afdække gældende dansk ret, i forbindelse med elektronisk handel med forbrugere via internettet. 1.1 Problemformulering Allerede tilbage i begyndelsen af år 2000 iværksatte Forbrugerombudsmanden en systematisk undersøgelse af danske kommercielle web-sites med henblik på, at fastlægge om danske virksomheder overholdt gældende forbrugerretlig lovgivning og i øvrigt levede op til kravet om god markedsføringsskik ved handel og markedsføring på internettet. Konklusionen i Forbrugerombudsmandens rapport var, at samtlige undersøgte virksomheder i større eller mindre omfang ikke levede op til disse krav. 3 Denne afhandling er blevet til i lyset af danske virksomheders tilsyneladende behov for at få afklaret, hvorledes de skal opbygge og udforme deres web-site for at det er i overensstemmelse med dansk ret. Det centrale spørgsmål i afhandlingen er således: hvad er god markedsføringsskik i forbindelse med indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites. Derved fokuserer afhandlingen særligt på de offentligretlige krav til den erhvervsdrivendes adfærd på web-sitet i processen for en forbrugeraftales indgåelse. I den forbindelse beskrives og analyseres, hvilke forpligtelser den e-handelsdrivende er underlagt såvel før, under som efter en forbrugeraftales indgåelse, og dermed tillige hvilken beskyttelse forbrugeren er ydet, i forbindelse med elektronisk handel. 1.2 Afhandlingens metode og systematik Afhandlingen er primært en retsdogmatisk analyse af begrebet god markedsføringsskik ved virksomheders anvendelse af egne web-sites som kommunikationsmedium til indgåelse af forbrugeraftaler. Målet er alene at fastlægge gældende dansk ret, hvorfor hverken overvejelser om den fremtidige regulering af området, eller fremmed ret, er inddraget. Arbejdet med afdækningen af gældende ret er baseret på de traditionelle retskilder, med hovedvægt på lovgivning, forarbejder og retspraksis. Sidstnævnte dog kun i et yderst begrænset omfang, da domspraksis på dette område er yderst sparsom. En årsag til manglen på denne retskilde er, at de civilretlige sager på området typisk reelt bliver afgjort i Forbrugerklagenævnet. 4 Fremstillingen vil derfor, hvor det er nødvendigt, inddrage afgørelser og udtalelser fra Forbrugerklagenævnet til illustration og eksemplificering af problemstillingerne. Endelig vil Forbrugerombudsmandens etiske krav og retningslinier på området, i form af De nordiske Forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet, indgå som et 3 Se Forbrugerombudsmandens rapport om handel og markedsføring på Internettet, Oktober Dette selvom Forbrugerklagenævnets afgørelser ikke er bindende for sagens parter. Forbrugerklagenævnets afgørelser er heller ikke bindende for domstolene, men kan indbringes herfor med henblik på fremskaffelse af et fuldbyrdelsesgrundlag, i form af en dom.

7 Afhandlingens emne og formål Side 7 helt centralt fortolkningsbidrag i afhandlingens analyser af gældende ret. Det fælles standpunkt er vedlagt som bilag 1 til afhandlingen. Afhandlingen er systematisk bygget op omkring den kronologiske rækkefølge af de enkelte faser i en aftales indgåelse, set fra forbrugerens synsvinkel. Det vil sige, afhandlingen behandler den e- handelsdrivende forpligtelser på web-sitet fra det øjeblik en forbruger går på virksomhedens web-site, indgår en aftale om køb af et produkt via dette, og frem til det øjeblik forbrugeren skal have leveret det købte produkt. Den valgte systematik tjener primært to formål. For det første er det et ønske at afdække, hvilke forpligtelser den erhvervsdrivende er underlagt hvornår i aftaleforløbet. Herved vil fremstillingen tillige fastlægge, hvilken beskyttelse dansk ret yder forbrugeren i de enkelte faser. I tillæg hertil er det muligt at tydeliggøre, hvor i processen de, for internettet, særegne retlige problemstillinger opstår. Velvidende at konsekvensen af denne opbygning er, at der vil forekomme gentagelser af passager. Denne negative sideeffekt opvejes dog forhåbentligt af fordelene ved en mere overskuelig fremstilling af dette område af dansk internetret. For det andet er det et ønske, at lave en samlet fremstilling af de retlige problemer, der er forbundet med udøvelsen af elektronisk handel med forbrugere via web-sites. Den danske juridiske litteratur behandler flere andre steder indgående såvel markedsføringsretten som forbrugerretten og internetretten. I langt de fleste tilfælde er der dog tale om, at litteraturen tager udgangspunkt i udtømmende behandling af ét af disse hovedområder, og derfor kun sporadisk behandler de fælles problemer, der opstår i kølvandet af enten det ene eller det andet delvist beslægtede retsområde. I grove træk er den juridiske litteratur derfor oftest kendetegnet ved at indeholde en spredt og særskilt behandling af problemstillingerne. I nærværende fremstilling tages der omvendt afsæt i det snævert afgrænset overlappende område mellem de tre retsdiscipliner, idet det centrale omdrejningspunkt er reguleringen af web-sites. 5 Det vil sige, at målet med fremstillingen er at kæde reglerne i de enkelte emneverdner sammen, og på baggrund heraf, at give en oversigt over dansk lovgivnings samlede regulering af denne fælles verden. Afhandlingens analyser er baseret på en gennemgang af samtlige forpligtelser den erhvervsdrivende er underlagt i forbindelse med den enkelte fase i aftaleindgåelsens forløb. Fremstillingens enkelte afsnit tager således afsæt i dansk rets generelle udgangspunkt, der altså ikke er unik for internettet, men dog har relation til forståelsen af det konkret behandlede emne. 5 Retfærdigvis skal det dog fremhæves, at Heine m.fl., i gennemgangen af reglerne for handel og markedsføring på internettet anvender en lignende opbygning i det pågældende afsnit, se således Internetjura, kapitel 4, afsnit 5. Denne gennemgang er dog forældet for så vidt at den dels er baseret på E-handelsdirektivet og dels Forbrugerombudsmandens tidligere fælles holdning fra 1998, og således ikke omtaler den nu gældende danske E-handelslov samt de gældende retningslinier i form af det fælles standpunkt fra 2002.

8 Afhandlingens emne og formål Side 8 Herefter rettes fokus mod behandlingen af de lignende og/eller andre, offentligretlige såvel som etiske krav til den e-handelsdrivendes indretning af web-sites med henblik på indgåelse af forbrugeraftaler. Undervejs analyseres og diskuteres de særegne aspekter og problemer, der gør sig gældende ved brugen af netop internettet som redskab til kommunikation med private forbrugere. Kapitlerne afrundes med en kort gennemgang af betydningen af den erhvervsdrivendes manglende evne (og vilje) til at leve op til sine forpligtelser i den pågældende fase. 1.3 Afgrænsning af emnet I denne afhandling er det, modsat meget af den juridiske litteratur om internettet, ikke fundet formålstjenligt at beskrive teknikken bag internettet, herunder dets historie og opbygning. Begrundelse er, at forståelsen af de behandlede retlige problemstillinger, ikke forudsætter et særligt kendskab til denne teknik. 6 Tilsvarende forudsætter kommunikation via internettet ikke en særlig viden om den bagvedliggende teknik, men alene viden om eksistensen af denne teknik foruden naturligvis adgang hertil. Afhandlingen har primært et juridisk sigte. Kapitel 2 indeholder dog nogle erhvervsøkonomiske betragtninger, med det formål at give en indføring i e-handelsverden. Kapitlet gennemgår en række af de forretningsmæssige overvejelser en virksomhed skal gøre sig omkring web-sitets udformning og indretning for at e-handel med forbrugere kan fungere i praksis. Begrænsningen i afhandlingens omfang bevirker nødvendigvis at ikke alle de retlige problemstillinger, der opstår i relation til elektronisk handel via internettet kan behandles. Internettet er et verdensomspændende computernetværk, hvor danske virksomheder og forbrugere kan kommunikere, og dermed indgå aftaler, med såvel danske som udenlandske forbrugere og virksomheder. Afhandlingen er begrænset til at omfatte de situationer, hvor lovvalget medfører, at dansk ret skal anvendes på kommunikationen mellem e-virksomheden og forbrugeren. Det vil typisk sige de tilfælde, hvor danske virksomheder markedsfører sig på dansk og sælger til danske forbrugere. Interessen er samlet om de offentligretlige krav til private virksomheders indretning af kommercielle web-sites med særligt henblik på indgåelse af forbrugeraftaler. Det betyder, at civilretlige aspekter i forbindelse med indgåelse af forbrugeraftaler kun er medtaget i det omfang de omtalte offentligretlige krav helt, eller delvist er civilretligt sanktioneret. I kapitel 5 er der dog gjort en undtagelse hertil for så vidt at det generelle aftaleretlige spørgsmål om, hvorvidt markedsføring på web-sites har tilbudsvirkning, diskuteres. Da afhandlingen endvidere koncentrerer sig som de særegne problemer, der opstår ved en ny måde at kommunikere på, foretages alene en kort gennemgang af den traditionelle 6 Det bemærkes, at meget af denne juridiske litteratur i øvrigt er opdelt i en teknisk og en juridisk del, hvorfor de behandlede problemstillinger alligevel behandles adskilt, dvs. uden inddragelse af teknikken i de retlige diskussioner.

9 Afhandlingens emne og formål Side 9 grundlæggende ret, og alene i det omfang det er fundet relevant for de behandlede problemstillinger. Afhandlingen er fokuseret på den del af virksomhedernes elektroniske kommunikationen med markedet, der finder sted via World Wide Web (www). Det vil sige de tilfælde, hvor en virksomhed har oprettet og muliggjort aftaleindgåelse via eget web-site, typisk på adressen: Afhandlingen ser således bort fra samtlige aspekter vedrørende virksomhedens markedsføring på andre web-sites, f.eks. i form af bannerreklamer, samt anden elektronisk kommunikation, der kan benyttes på internettet, som f.eks. . For det andet fokuseres alene på de aspekter af den elektronisk handel, herunder markedsføring, der hidrører salg til private forbruger, dvs. den såkaldte Business To Consumer e-handel (B2C). Afhandlingen behandler derfor ikke forhold i forbindelse med salg til andre erhvervsdrivende via Business To Business web-sites (B2B). Det skal bemærkes at der, igen af pladshensyn, ikke foretages en udtømmende analyse af gældende ret i relation til handel via B2C web-sites. Analysen omfatter alene forbrugeraftaler om køb af produkter, der er omfattet af fjernsalgsreglerne i Forbrugeraftalelovens kapitel 4, hvorfor der ses bort fra de i Forbrugeraftalelovens 10c 10e nævnte forbrugeraftaler. 7 Afhandlingen behandler endvidere ikke forhold vedrørende betaling og sikkerhed på web-sites, den erhvervsdrivendes indsamling og behandling af personoplysninger om forbrugeren, formidleransvar og særlige markedsføringsforanstaltninger, som f.eks. tilgift, der kan være i strid med Markedsføringslovens specialbestemmelser. Det betyder, at afhandlingen endeligt er afgrænset ved, at analyserne er centreret omkring den erhvervsdrivendes forpligtelser på websitet, som led i selve aftaleprocessen. 1.4 Centrale begreber og terminologiske overvejelser Formålet med dette afsnit er at redegøre for indholdet af de, for afhandlingen helt centrale, begreber samt den anvendte terminologi God markedsføringsskik Da afhandlingen vil afdække, hvad der er god markedsføringsskik ved e-handel er det formålstjenligt på dette sted ganske kort at redegøre for dette treleddede grundprincip i dansk ret. 7 De aftaler der i medfør af 10c er undtaget fra fjernsalgsreglerne er aftaler om finansielle tjenesteydelser og om opførelse af bygning, aftaler som giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis, hvis de er omfattet af Timeshareloven, samt aftaler om andre rettigheder over fast ejendom med undtagelse af lejeaftaler. Aftaler som særskilt er undtaget fra reglerne om oplysningspligt og fortrydelsesret i Forbrugeraftaleloven, er i henhold til 10 d og 10 e aftaler om køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningens løbende forbrug, der skal leveres til forbrugeren på dennes bopæl eller arbejdsplads som led i organiseret og regelmæssig vareudbringning, aftaler om indkvartering, transport, forplejning, samt aftaler om rekreative fritidsaktiviteter, hvis der fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres.

10 Afhandlingens emne og formål Side 10 Den danske Markedsføringslov 8 er bygget op omkring en hovedbestemmelse, generalklausulen i 1, der angiver de ydre rammer for lovens anvendelsesområde. Herefter indeholder loven to mini generalklausuler om hhv. vildledningsforbud, jf. 2, og vejledningspligt, jf. 3, foruden en række specialbestemmelser, se 4-9, der alle er en opregning af eksempler på forhold, der er omfattet af generalklausulen. Samspillet mellem bestemmelserne har den konsekvens at en markedsadfærd, der er omfattet af et forbud i en specialbestemmelse, er omfattet af forbudet i generalklausulen. Omvendt kan det ikke udelukkes at en adfærd, der ikke strider mod et specialforbud godt kan være omfattet af generalklausulen, medmindre naturligvis at den pågældende adfærd direkte er lovliggjort efter specialbestemmelsen. Indholdsmæssigt forbyder generalklausulen i Markedsføringslovens 1, enhver handling, som strider mod god markedsføringsskik. Begrebet markedsføring dækker i juridisk terminologi over enhver handling, den erhvervsdrivende foretager som led i markedsføringen af varer og tjenester. Det vil sige, enhver kommunikation med markedet foretaget i erhvervsøjemed, såvel før, under som efter et salg. Udtrykket skik refererer til den til enhver tid eksisterende forretningsskik, dvs. almindelig skik og brug i erhvervslivet, herunder den enkelte branche. En handling kan dog blive bedømt som værende i strid med god markedsføringsskik, selvom der ikke eksisterer en forretningsskik på området. Modsat vil en eksisterende skik, der strider mod dette grundlæggende princip, naturligvis ikke lovliggøre en handling. Endelig har generalklausulen som kriterium, at den erhvervsdrivendes handlinger skal være gode. Hvad der er i overensstemmelse med god markedsføringsskik, afhænger i sidste ende af hvilken adfærd domstolene, ud fra en juridisk og etisk vurdering, finder tilladelig og dermed lovlig. Afslutningsvist skal blot anføres, at Markedsføringsloven er medieuafhængig, idet det afgørende kriterium for lovens anvendelighed er den erhvervsdrivendes kommunikationen med markedet, og ikke hvilket medium, den erhvervsdrivende benytter til denne kommunikation. Konsekvensen heraf er, at de erhvervsdrivende er underlagt de samme bestemmelser, og forbrugerne tildelt det samme beskyttelsesniveau, i forbindelse med handel og markedsføring på internettet som i den fysiske verden. 8 Lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000 om markedsføring som ændret ved lov nr. 428 af 6.juni 2002.

11 Afhandlingens emne og formål Side Forbrugeraftaler og forbruger I henhold til Forbrugeraftalelovens 1, stk. 2, er begrebet forbrugeraftale defineret som en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv. 9 Det skal bemærkes at der ved implementeringen af EU s fjernsalgsdirektiv ikke er sket ændring i denne definition. 10 Til erhvervsdrivende henregnes således enhver fysisk og juridisk person, der driver privat virksomhed eller offentlig virksomhed, der kan sidestilles hermed. Det er en betingelse, at den erhvervsdrivende har handlet som led i sit erhverv. Tilsvarende har enhver fysisk og juridisk person status som forbruger, når personen hovedsagligt handler uden for sit erhverv. Der ligger i dette forbrugeraftalebegreb ingen begrænsninger i eller krav til ydelsen og dennes art, herunder dens værdi. Det afgørende er alene om formålet med anskaffelsen af ydelsen hovedsageligt er af erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig karakter. Modsat er begrebet forbruger i E-handelslovens 2, stk. 1, nr. 5, 11 alene defineret som En fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed. Efter denne lov vil juridiske personer altså ikke blive betragtet som værende forbrugere, heller ikke selvom den juridiske person på ingen måde handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed. Af ovenstående følger at forbrugerbegrebet er bredere i Forbrugeraftaleloven end i E-handelsloven. I nærværende afhandling anvendes E-handelsloven strengere forbrugerbegreb, da dette tillige er indeholdt af det tilsvarende begreb i Forbrugeraftaleloven. Det betyder, at der i forbindelse med afhandlingens anvendelse af udtrykket forbrugeraftale skal forstås: en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (en fysisk person), ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed Produkter Afhandlingen anvender, medmindre andet er angivet, begreberne produkt og vare som en samlet betegnelse for den erhvervsdrivende ydelse, hvad enten den består af en fysisk genstand (vare) eller en tjenesteydelse. 12 Begrundelsen er, at Forbrugeraftalelovens fjernsalgsregler i det store hele er ens for de to typer af ydelser. I reglerne om fortrydelsesret skelner Forbrugeraftaleloven 9 Lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987 om visse forbrugeraftaler (Dørsalg m.v., fjernsalg og løbende tjenesteydelser) som senest ændret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000 om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføring og visse andre love. 10 Jf. de generelle bemærkninger om lovforslagets udformning i punkt i Lovforslag nr. L 213 Forslag til ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love, som fremsat af 1. marts 2000, der herefter benævnes lovforslaget til ændring af Forbrugeraftaleloven mv. 11 Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. 12 Det bemærkes at E-handelsloven anvender terminologien: informationssamfundstjeneste om den erhvervsdrivendes ydelse.

12 Afhandlingens emne og formål Side 12 dog mellem varer, jf. 12a, og tjenesteydelser, jf. 12b, hvorfor denne sondring naturligvis er opretholdt i afhandlingen E-handel og e-handelsdrivende Begrebet e-handel, eller elektronisk handel, bruges almindeligvis om salg af varer og tjenesteydelser over det digitale kommunikationsmedium internettet. I den forbindelse skelnes mellem Business to Business (B2B) og Business to Consumer (B2C) web-sites, afhængigt af om den kommercielle aftaleindgåelse sker mellem to erhvervsdrivende, eller mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Anvendelsen af begrebet e-handel i denne afhandling refererer alene til elektronisk handel via B2C web-sites. Medmindre andet er tilkendegivet anvender afhandlingen udtrykket erhvervsdrivende og virksomhed som en samlet betegnelse for den fysiske eller juridiske person, der udgør forbrugerens medkontrahent, 13 uanset om der er tale om traditionel fysisk handel eller elektronisk handel. 14 Modsat anvendes betegnelserne e-handelsdrivende, e-virksomhed og online virksomhed alene om den fysiske eller juridiske person, der driver e-handel fra et web-site. 15 Det afgørende for afhandlingens sondring er tilstedeværelsen, og dermed udøvelsen af aktiviteter, på internettet, og ikke om den handelsdrivende udelukkende eller samtidig med fysisk handel driver elektronisk handel. Det betyder, at i det omfang lovgivningen sondrer mellem de to handelsformer, gør det samme sig gældende for afhandlingen. Begrebet online virksomhed er anvendt i E-handelsloven, hvorfor afhandlingen tillige anvender dette begreb, navnlig hvor det er nødvendigt at tydeliggøre, at der er tale om en regulering i medfør af denne lov. 1.5 Afhandlingens opbygning Det følgende kapitel 2 er en indføring i den forretningsmæssige udnyttelse af egne web-sites, som et potentielt effektivt redskab til information af, og kommunikation med, forbrugere. Med afsæt i en kort beskrivelse af de digitale markedsvilkår fokuserer kapitlet på de strategiske og operationelle problemstillinger e-virksomheder står overfor ved e-handel via B2C web-sites. Kapitlet afrundes med en kort introduktion til de væsentligste regelsæt til regulering af området for indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites. I den efterfølgende juridiske del belyser afhandlingen, hvilke oplysninger en e-handelsdrivende skal, og bør give, forbrugeren før, under, og efter aftaleindgåelsen, og dermed hvilke juridiske og 13 Herunder forbrugerens potentielle medkontrahent. 14 Det bemærkes at E-handelsloven ikke anvender udtrykket erhvervsdrivende, men alene begrebet tjenesteyder, der i lovens 2, stk. 1, nr. 2 er defineret som Enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en informationssamfundstjeneste. 15 Hverken Forbrugeraftaleloven eller E-handelsloven indeholder en definition af begrebet e-handelsdrivende.

13 Afhandlingens emne og formål Side 13 etiske krav der er til selve proceduren for forbrugeraftalers indgåelse via B2C web-sites. Undervejs diskuteres de retlige aspekter af en række af de problemstillinger, der opstår i forbindelse med e-handelsdrivendes forpligtelser på et web-site i relation til forbrugerfjernsalg. I afhandlingens kapitel 3 vil der således blive set nærmere på de konkrete oplysninger en e- virksomhed skal give om sig selv til forbrugerens identifikation af virksomheden, herunder kravene til e-virksomhedens opfyldelse af denne oplysningspligt. Selvom forbrugerens udpegelse af sin medkontrahent ikke udgør en egentligt aftalefunktion er det dog et så vigtigt led i selve processen for aftaleindgåelsen, at det er interessant at se nærmere på indholdet af denne identifikationspligt. Kapitel 4 er en gennemgang den e-handelsdrivende oplysningspligt forud for en eventuel aftales indgåelse. Det gælder såvel i relation til arten af oplysninger på selve web-sitet, som oplysninger om de udbudte produkter, og selve forbrugeraftalen. Afslutningsvist beskrives kravene til den e- handelsdrivende opfyldelse af denne oplysningspligt, og sanktionsmulighederne ved manglende opfyldelse af før-aftale oplysningspligten. På trods af at afhandlingen ikke indeholder en egentlig analyse af den elektroniske aftaleret, jf. afgrænsningen af emnet ovenfor i afsnit 1.3, er det, i forlængelse af at virksomheder kan markedsføre og sælge produkter via et web-site, nødvendigt indledningsvist i kapitel 5, at diskutere det aftaleretlige spørgsmål om denne form for markedsføring har tilbudsvirkning. Herefter indeholder kapitlet en redegørelse for den e-handelsdrivendes forpligtelser i forbindelse med selve forbrugeraftalens indgåelse via det pågældende web-site. Denne gennemgang omfatter den e-handelsdrivendes pligt til at afgive oplysninger til kontraktens dannelse, kravene til selve aftalefunktionens indretning og endeligt den e-handelsdrivendes efterfølgende pligt til at bekræfte en ordremodtagelse. Afhandlingens juridiske del afrundes i kapitel 6 med en gennemgang af den e-handelsdrivendes forpligtelser efter aftalens indgåelse. Det gælder i relation til kravene til indholdet og opfyldelsen af den e-handelsdrivendes efter-aftale oplysningspligt. Afslutningsvist redegøres for fristen for den e-handelsdrivendes opfyldelse af den, på web-sitet, indgåede forbrugeraftale. På baggrund af afhandlingens samlede fremstilling, og analyser af den e-handelsdrivendes forpligtelser i hele processen for indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites, indeholder kapitel 7 en præsentation af afhandlingens væsentligste konklusioner i de enkelte faser i aftaleindgåelsen. Endvidere gøres status over, hvilken betydning fremkomsten af de nye lovregler har for danske

14 B2C web-sites Side 14 virksomheders muligheder for at leve op til kravet om god markedsføringsskik ved indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites. 2 B2C web-sites Dette kapitel koncentrerer sig om den forretningsmæssige udnyttelse af web-sites til e-handel med forbrugere. Formålet er at fastlægge, hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig om web-sites indretning og udformning, for at virksomheden kan skabe en succesrig e-handelsrelateret omsætning. Inden de strategiske og operationelle udfordringer virksomhederne står overfor beskrives, gives en kort introduktion til de digitale markedsvilkår. Kapitlet afrundes med en introduktion til de forbrugerbeskyttende regler virksomhederne skal overholde i forbindelse med udøvelsen af B2C e-handel. 2.1 Digitale markedsvilkår E-handlens første læresætning er, at de digitale markedsvilkår er anderledes end vilkårene i den fysiske verden. Dermed stilles andre krav til de virksomheder, der bevæger sig ind i cyberspace. Bemærkelsesværdigt i denne forbindelse er, at de åbenbare muligheder internettet rummer for den enkelte virksomhed, også udgør virksomhedens største udfordringer i forbindelse med e- handel Muligheder og udfordringer For det første er det digitale marked kendetegnet ved små indtrængningsbarrierer. Internettet giver mulighed for forholdsvist hurtigt og billigt at opstarte og drive forretning, idet det principielt blot kræver etablering af et web-site. Virksomheden behøver således ikke have et egentligt butikslokale, ansatte mv. Dette gælder for alle virksomheder, hvorfor nye virksomheder, og dermed nye konkurrenter, hele tiden kan dukke op på markedet ud af intet. For det andet er det digitale marked globalt. I samme øjeblik et web-site er etableret, kan virksomheden markedsføre og sælge varer til hele verdensmarkedet. Det betyder at alle virksomheder, store som små, nye som gamle, har mulighed for at blive et multinationalt foretagende. Det betyder samtidigt, at virksomhederne tvinges til at tænke, kommunikere og agere globalt og konkurrere med virksomheder fra hele verden. Det digitale marked er for det tredje transparent. Internettet indeholder enorme mængder af informationer, og det er blevet lettere at få adgang til viden om forbrugere. Det samme gælder for forbrugersiden, og dermed forbrugernes muligheder for at få viden om virksomhederne. Det betyder, at der er tale om et stort åbent marked, hvor virksomhederne ikke kan forhindre forbrugerne i at gennemskue markedet. Virksomhederne kan derfor ikke give forskellige

15 B2C web-sites Side 15 informationer, og sælge til forskellige priser, til forskellige markeder. Internettet har således nedbrudt markedsbarriererne og sænket forbrugernes omkostninger til at finde det bedste produkt til den laveste pris og dermed gjort det lettere at finde den bedste leverandør. Det transparente marked betyder også, at forbrugerne tænker og handler anderledes på internettet end ved traditionel fysisk handel. Indfrier virksomheden ikke forbrugernes forventninger skifter de bare til en anden leverandør, så det digitale marked er for det fjerde kendetegnet ved kritiske og mere illoyale kunder. Hertil kommer at en virksomhed kan få ødelagt dets renommé, i og med skuffede forbrugere kan finde sammen på internettet, oprette web-sites mv. til at lave dårlig omtale af, og dermed udstille, virksomheden og dets uheldige forretningsmetoder. Sammenfattende betyder de digitale markedsvilkår således, at konkurrenterne er rykket nærmere og forbrugerne er blevet illoyale. Det betyder at kunderne, der er virksomhedens største aktiv, også udgør den største risiko for virksomheden. Det er i kampen om kunderne slaget skal vindes, hvor alene virksomheden med den bedste løsning på forbrugerens problem vinder. 2.2 Den strategiske udfordring En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Danmark er et af de lande, der ligger i spidsen med anvendelsen af IT. Af samtlige danske virksomheder har således hele 91 % internetadgang og heraf har 3 ud af 4 allerede etableret deres eget web-site. 16 Af disse virksomheder anvender godt 70 % det pågældende web-site til markedsføring i større eller mindre grad. Det gælder lige fra adgang til produktkataloger og prislister m.m. til kundeservice efter salg og levering af digitale produkter. Tilsvarende har 81 % af den danske befolkning adgang til internettet, det være sig fra hjemmet eller på arbejdspladsen. 17 Med internettets store udbredelse i Danmark kan det undre, at B2C e-handel, der som tidligere nævnt er i vækst, ikke allerede har vundet større udbredelse end tilfældet er. Tallene viser i hvert fald at potentialet for at drive succesrig e-handel her i landet er til stede. Det centrale spørgsmål er derfor, hvorfor denne handelsform ikke har slået igennem blandt forbrugerne. Ifølge Bove- Nielsen & Ørsted skyldes det til en vis grad virksomhederne selv, idet En af de største misforståelser om e-handel er at tro, at det kan lade sig gøre at sælge på Internet. Det kan det ikke endnu. 18 Dermed ikke sagt, at danske virksomheder skal droppe hele e-handelstanken. Pointen er, at virksomhederne skal komme til den erkendelse, at deres web-site blot er et redskab til at hjælpe forbrugerne med at købe. Virksomhederne har altså i udpræget grad haft en tendens 16 Jf. p. 47 og 56 f. i Informationssamfundet Danmark. It-status 2003, 17 Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til 1. halvår 2003, jf. Danmarks Statistik: Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003, Serviceerhverv 2003:66, den 25. november 2003, der i uddrag er vedlagt som bilag 3 til afhandlingen. 18 Jf. E-business Digitale forretningsstrategier, p.128.

16 B2C web-sites Side 16 til at opbygge hele deres e-handelsforretningsstrategi på et forkert fundament. Det vil sige, det gælder om, at ændre fokus fra at tage udgangspunkt i virksomhedens salgsproces, til at tage udgangspunkt i forbrugernes indkøbsoplevelse. Af ovenstående følger at det centrale nøgleord for succesrig e-handel er kundefokus. Kun herigennem kan virksomhederne begynde at ændre forbrugernes købsadfærd og dermed flytte forbrugernes køb til internettet. For at et B2C web-site for alvor kan blive effektivt redskab til handel med forbrugere, skal web-sitet således bibringe forbrugeren en brugsværdi. Argumentet er, at handel via et web-site simpelthen ikke er attraktivt for forbrugeren, hvis den totale værdi af indkøbsoplevelsen på web-sitet ikke overstiger den værdi, der er forbundet med at købe produktet et andet sted. Dermed består den strategiske udfordring, for den enkelte virksomhed, i udviklingen af en værdiskabende forretningsstrategi for web-sitet Fordele og ulemper I arbejdet med udviklingen af en forretningsplan for web-sitet er det nødvendigt at virksomheden nøje overvejer hvilke fordele og ulemper der, for forbrugeren, er forbundet med e-handel i forhold til traditionel fysisk handel. Kun ved at sætte sig i forbrugerens sted, kan virksomheden begynde at forstå, hvilke fordele der skal styrkes, og hvilke ulemper der skal minimeres, for at web-sitet kan bibringe forbrugeren værdi. For forbrugeren betyder e-handel, at han kan sidde i ro og mag derhjemme og selv bestemme hvornår han vil foretage sine indkøb, dvs. det er mindre stressende end handel i en traditionel fysisk butik. Forbrugeren behøver principielt ikke engang gå uden for en dør, idet betalingen tillige kan ske over internettet og varerne kan leveres til hoveddøren. Hertil kommer at forbrugeren har adgang til at surfe rundt og dermed optimale muligheder for at sammenligne priser og andre egenskaber ved et produkt fra forskellige e-butikker. Forbrugeren kan således have lettere adgang til at finde den ønskede vare, og den forretning der tilbyder den bedste pris, idet de e-handelsdrivendes produkter blot er et par museklik væk. Endelig vil udbudet i mange tilfælde være større, idet forbrugeren får frihed til at vælge mellem en række butikker landet over, og ikke blot de i geografisk nærhed. Omvendt betyder handelsformen også at forbrugeren ikke står ansigt til ansigt med sin sælger, dvs. forbrugeren ikke kender sælgeren. Hertil kommer at forbrugeren på web-sitet har adgang til en stor mængde information, og der er ikke samme mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret eventuelle uklarheder vedrørende disse oplysninger, som hvis han stod overfor en ekspedient i en fysisk butik. Forbrugeren kan ikke selv undersøge og afprøve varen inden købet, og har således sværere ved at vurdere om varen har den kvalitet, og er i besiddelse af de egenskaber,

17 B2C web-sites Side 17 forbrugeren forventer. Af andre usikkerhedsmomenter i forbindelse med e-handel købsprocessen kan nævnes, at forbrugeren ikke får en købsaftale i hånden, og derfor ikke ved om sælgeren nu har modtaget og registreret den afgivne ordre. Forbrugeren kan ikke tage varen med sig ud fra butikken, men må vente på dens levering og dermed opstår usikkerhed om en sådan overhovedet vil finde sted. Når varen er leveret vil forbrugeren kunne opleve usikkerhed i forbindelse med hvordan han skal forholde sig ved en eventuel reklamation over en mangelfuld vare eller ved fortrydelse af købet. 2.3 De operationelle udfordringer Implementeringen af denne overordnede strategiske e-handelsforretningsplan fordrer operationelle målsætninger. Virksomheden skal derfor udarbejde en praktisk plan for hvordan der skal skabes attraktionsværdi, og dermed konkret hvorfor forbrugeren skal bestille via web-sitet. For at kunne gøre dette er det en forudsætning, at virksomheden kender forbrugernes købsadfærd, dvs. dels forbrugerens motiver til, og barrierer for ikke, at foretage e-handel. Med en sådan viden kan virksomhedens udforme og indrette et web-site, der understøtter ordreafgivelsen Motiver og barrierer Af den tidligere omtalte opgørelse fra Danmarks Statistik, følger at der er 3 altdominerende grunde til at brugere af internettet foretager e-handel. 19 For det første angiver 28 % at den vigtigste grund er muligheden for at spare penge. På anden pladsen kommer, med 27 %, at det er nemmere at finde den ønskede vare, og endelig angiver 26 % at den vigtigste grunde er muligheden for at spare tid. Dette betyder at et web-site, der skaber værdi for forbrugeren, i hvert fald enten gør det billigere, nemmere eller hurtigere for forbrugeren at handle her end at benytte en konkurrents web-site eller en fysisk butik. Umiddelbart mere interessant for virksomheden er forbrugernes barrierer for at fortage e-handel, idet nedbrydelse heraf er forudsætningen for at skabe vækst via e-handel. At virksomheden er klar over dette fremgår af en undersøgelse foretaget af PLS Rambøll Management i 2001, idet virksomhederne angiver forbrugernes købsadfærd, samt forbrugernes manglende tillid i forhold til at handle over internettet, som de to væsentligste eksterne barrierer for vækst. 20 Af tallene fra Danmarks Statistik fremgår at der ligeledes er 3 væsentlige grunde til at internetbrugere ikke foretager e-handel. Hele 29 % angiver således, at de ikke har brug for at 19 Jf. Informationssamfundet Danmark. It-status 2003, p Jf. Figur 5.6 i Danmark.com 2001 Kortlægning af internetpionerer i Danmark, udgivet af PLS Rambøll Management A/S, Oktober Uddrag af rapporten er vedlagt som bilag 4 til afhandlingen.

18 B2C web-sites Side 18 handle via internettet, efterfulgt af 27 %, der ønsker at handle personligt og/eller se varen inden købet. Endelig angiver 25 % at de er bekymret for sikkerheden ved betalingen. Problemet med disse få begrundelser er at de ikke er tilstrækkelige til at begynde at forklare årsagerne til at forbrugerne ikke handler via internettet. Virksomheden ved stadig ikke hvorfor forbrugeren ikke har brug for at handle via internettet, hvorfor forbrugeren ønsker at se varen inden købet mv. Det er derfor nødvendigt at kende så mange forskellige faktorer som muligt, så disse til sammen kan forklare, hvad der betinger forbrugerens aversion mod e-handel. Til dette formål kræves en langt større detaljeringsgrad i begrundelserne. En sådan findes tillige i den omtalte PLS Rambøll undersøgelse, der desuden kortlagde forbrugerens oplevede barrierer for at handle over internettet. 21 For så vidt angår forbrugernes ønske om at se varen fysisk inden købet kan det måske forklares ved, at forbrugerne dels savner udførlige og overskuelige produktinformationer, dels finder det vanskeligt at vurdere produktets kvalitet, og tvivler på om de kan returnere varen og få deres penge igen. Ønsket om at handle personligt, kan også være en konsekvens af flere faktorer. For det første kan det skyldes, at forbrugeren ikke kender sælger. For det andet at forbrugeren selv ønsker at være så anonym som muligt, idet forbrugerne angiver at være utrygge ved at oplyse deres adresse med henblik på levering af varen. Måske er forbrugeren ny på internettet eller måske er det for svært af afgive en bestilling på et web-site. Forbrugeren kunne også direkte være blevet frarådet at handle på internettet eller måske er det fordi leveringstiden er for lang. Bemærkelsesværdigt i denne forbindelse er at forbrugerne tillige mener, at man ved e-handel går glip af den indkøbsoplevelse, der er forbundet med traditionel fysisk handel. For så vidt angår forbrugernes bekymring for sikkerheden ved betaling er det et udtryk for frygt for misbrug, idet forbrugerne specifikt angiver utryghed ved at oplyse kontonummer/ kreditkortnummer. Samspillet mellem alle disse faktorer betyder, at den væsentligste barriere for e-handel er at forbrugerne generelt er utryg ved selve handelsformen. Det vil sige, forbrugerne ikke har tillid til e-virksomhederne, og deres forretningsmetoder, på internettet. Netop denne manglende tillid kan måske forklare at forbrugerne ikke har brug for at handle i en e-butik, idet forbrugerne vælger at foretage sine indkøb, der hvor han føler sig mest tryg. 21 Jf. Figur 5.13 i Danmark.com 2001 Kortlægning af internetpionerer i Danmark, Oktober 2001.

19 B2C web-sites Side 19 På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den bedste løsning på forbrugerens problem er betinget af dels, at salgsprocessen på web-sitet foregår på forbrugerens præmisser, og dels at forbrugeren bliver serviceret i et sådan omfang, at selve indkøbsoplevelsen overstiger virkeligheden og den, af e-konkurrenterne, tilbudte oplevelse. En anden og mere interessant konklusion, der kan udledes, er at e-handel generelt, og vækst via e-handel i særdeleshed, forudsætter at virksomhederne er i stand til at øge trygheden ved, og vinde forbrugernes generelle tillid, til at handle via internettet. Af konklusionerne i Forbrugerombudsmandens rapport om handel og markedsføring på internettet, se ovenfor i problemformuleringen i afsnit 1.1, kan udledes at det første skridt i denne retning er at e- virksomhederne overholder den forbrugerretlige lovgivning og lever op til kravet om god markedsføringsskik i forbindelse med e-handel. Samlet kan det konkluderes, at forbrugerbeskyttelsesniveauet på det enkelte web-site udgør et konkurrenceparameter i kampen om kunderne ved udøvelsen af B2C e-handel. 2.4 De forbrugerbeskyttende regler Udbredelsen af denne nyere e-handelsform har, som nævnt, i de seneste år i EU-regi, og dermed på nationalt niveau, betydet et øget fokus på reguleringen af området, herunder i særlig grad forbrugernes beskyttelse. Traditionelt anses forbrugerne som værende den svage part i et aftaleforhold. Lovgivningen skal derfor intervenere for at skabe balance i styrkeforholdet mellem virksomhederne og forbrugerne. Formålet med den særlige regulering af bl.a. den elektroniske B2C handel er at tage højde for de særegne forhold, der gør sig gældende ved denne handelsform, gennem udformning af en række regler, der giver forbrugerne samme beskyttelsesniveau, som ved fysik handel. Det er her værd at bemærke, at målet med reguleringen af e-handlen ikke er at give forbrugeren en bedre, men til gengæld heller ikke en ringere beskyttelse, ved handel på internettet end ved fysik handel. 22 Det vil sige, at de grundlæggende forbrugerbeskyttelsesregler, og dermed normen for hvad der anses som værende god markedsføringsskik, i forbindelse med markedsføring og handel med forbrugere, indholdsmæssigt kan variere alt efter om der er tale om elektronisk eller fysisk handel. Det afgørende er at forbrugeren samlet set opnår det samme beskyttelsesniveau. De nye danske EU baserede regler er ikke blevet samlet i én E-handelsforbrugeraftalelov, der fastsætter en minimumsstandard for virksomhedernes indretning af deres markedsføring og 22 Jf. Punkt 1, 2. afsnit i De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet, Oktober 2002.

20 B2C web-sites Side 20 forretningsmetoder generelt på internettet ved handel med forbruger via web-sites. 23 Det betyder for det første, at den e-handelsdrivende selv skal foretage den nødvendige sammenkædning af de enkelte retsregler for at kunne danne sig et indtryk af, og overblik over, den samlede regulering af området, og dermed den gældende retstilstand. En anden konsekvens heraf er, at e- virksomheder er underlagt de samme regler som virksomheder, der udøver fysisk handel. Det vil sige, at den eksisterende traditionelle lovgivning, i form af Aftaleloven, Købeloven, Forbrugeraftaleloven, Markedsføringsloven mv., gælder på internettet og skal overholdes af den e-handelsdrivende i forbindelse med handel fra eget web-site. Når der i takt med udviklingen opstår en ny kommunikationsteknik/-medie betyder det ikke, at den gældende lovgivning sættes ud af drift, men blot at der kan opstå nye overvejelser omkring fortolkningen og anvendeligheden af den eksisterende lovgivning. For det tredje er e-virksomhederne underlagt en række særregler, der gør sig gældende ved elektronisk aftaleindgåelse og handel, og hvis anvendelse derfor knytter sig til den anvendte kommunikationsteknik. I de følgende tre afsnit er det målet at give en kort introduktion til de særlige regelsæt, der finder anvendelse på e-handelsdrivendes adfærd på internettet i forbindelse med markedsføring og handel med private forbrugere. Introduktionen er baseret på en gennemgang af lovreglernes anvendelsesområde, hvorved der samtidig gives en indføring i regelsættenes meget forskellige terminologi E-handelsloven Med forrige års vedtagelse af Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, 24 er EU s direktiv om elektronisk handel blevet implementeret i dansk ret. 25 E-handelsloven består i grove træk af fire dele. Første del indeholder bestemmelserne omkring lovens anvendelsesområde, definitioner, principper mv., jf. 1 til 6, se gennemgangen heraf straks nedenfor. Anden del består af regler, der regulerer indholdet af og undtagelserne til den e- handelsdrivendes forpligtelser på web-sitet, jf. 7 til 13. Denne del udgør kerneområdet for nærværende afhandling, hvorfor reglerne er udførligt beskrevet i de følgende kapitler. Tredje del og fjerde del omhandler formidleransvar, i relation til ren formidling, caching og hosting service 23 Begrundelsen herfor er i henhold til bemærkningerne i lovforslaget til E-handelsloven, at E-handelsdirektivet berører en lang række forskellige områder, hvor der allerede findes regulering og som henhører under flere forskellige myndigheders kompetenceområder.en gennemførelse af direktivet ved ændring i den bestående lovgivning vil derfor være uhensigtsmæssig og meget omstændelig.det foreslås derfor, at e-handelsdirektivet gennemføres ved en selvstændig lov., jf. punkt B. Direktivets gennemførelse i dansk ret. 24 Der i det følgende er benævnt E-handelsloven. 25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Direktivet om elektronisk handel er bl.a. omtalt af Heine m.fl., Internetjura, fra p. 323 ff., Ruth Nielsen i E-handelsret samt U2003B.69, og Jan Trzaskowski i U2000B.643.