Forslag til rammeaftale 2009

Transkript

1 Forslag til rammeaftale 2009 På det sociale område og specialundervisningsområdet i Syddanmark 26. august 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Kapitel 1: Opsummering...2 Kapitel 2: Udarbejdelse af Rammeaftale Rammeaftalen... 3 Rammeaftalens takster... 3 Tilbud omfattet af rammeaftalen... 4 Kapitel 3: Fælles visioner, mål og principper...5 Kapitel 4: Erfaringer med samarbejdet om foregående års rammeaftaler...7 Samarbejdet om rammeaftalen i Det Administrative Samarbejdsforum og forslag til udvikling af samarbejdet om rammeaftalen... 7 Kapitel 5: Udviklingslinjer og udfordringer...9 Handicappede børn og unge... 9 Voksne udviklingshæmmede... 9 Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP) samt fysisk handicappede Senhjerneskadede Sindslidende Hjemløse og personer med sociale problemer Personer med misbrug Udfordringer i de kommende år Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Udviklingsplaner for tilbud med mere end 100 pladser Ribelund og Strandvænget Kapitel 6: Fokusområder...15 Afsluttede fokusområder foråret Fokusområder der afrapporteres i Forslag til nye fokusområder Kapitel 7: Faglige netværk, kvalitetsudvikling og øvrig opgaveløsning...17 Faglige netværk Udvikling og fastholdelse af faglig viden og kvalitet Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere... 19

3 Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Samråd og tilsyn Specialrådgivning og konsulentfunktioner Kapitel 8: Fælles aftaler...21 Bruger- og pårørendeinddragelse Håndtering af pladser, ventelister og forsyningsforpligtelse Koordinering med kommunale aftaler på området Justeringer af rammeaftalen Økonomiske aftaler og fælles takstprincipper Bilagsliste: 1. Sammendrag af de kommunale redegørelser, herunder kommunernes vurdering af Rammeaftale 2007 samt 2008, vurdering af samarbejdet om rammeaftalen samt forslag til udvikling af rammeaftalen 2. Tilbuds- og takstoversigt (ikke endelig) 3. Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale Justering af rammeaftalen i aftaleperioden samt overtagelse af tilbud 5. Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input fra de faglige netværk 6. Udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser 7. Samarbejdsaftale for kommunerne i Syddanmark, april 2008 Supplerende bilag, der kan hentes på 1. De samlede kommunale redegørelser 2. Den specificerede tilbuds- og takstoversigt (ikke endelig)

4 Indledning Rammeaftale 2009 i Syddanmark er den tredje rammeaftale, der indgås efter kommunalreformens reorganisering af den offentlige sektor med nye opgaver og aktører på det sociale område. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet, samt skabe gennemsigtighed og åbenhed om tilbuddene. Hovedformålet er at sikre det rette udbud af pladser og udvikling af tilbud til borgerne i Syddanmark. I aftalen koordineres udbuddet af pladser med kommunernes behov, og alle takster for 2009 fastlægges. Desuden aftales der fælles regler for takstfastsættelsen for alle tilbud for at sikre, der sker en effektiv og gennemsigtig anvendelse af de økonomiske ressourcer. Der aftales samarbejder om faglige netværk, undersøgelser af en række fælles udfordringer i fokusområder, samt Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rammeaftalen er lovpligtig og gælder fra 1. januar 2009 til 31. december I modsætning til 2008 indgås der er en samlet rammeaftale for både det sociale område og specialundervisningsområdet. I rammeaftalen benævnes det geografiske område region Syddanmark som Syddanmark, mens organisationen Region Syddanmark benævnes regionen. På kan man finde Rammeaftale 2009 med tilhørende bilag og opdaterede informationer om relaterede arbejdsgrupper, faglige netværk, fokusområder, samråd m. m. Med de konkrete aftaler og samarbejder er det ønsket, at Rammeaftale 2009 medvirker til at understøtte den fortsatte udvikling på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 1 Lov om social service, 6, stk. 2, Bekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, Vejledning til bekendtgørelse af 3. marts 2006, samt Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. 1

5 Kapitel 1: Opsummering Med denne rammeaftale har de kommunale redegørelser udviklet sig væk fra det meget taltunge til en mere kvalitativ vurdering af behovene. Der er nu synlige resultater af samarbejdet i rammeaftalerne. Det gælder blandt andet de tværgående faglige netværk, overblik over ventelister samt udbygning af tilbud til unge med autisme. Disse fælles tiltag er iværksat i 2007 og videreføres. Kommunerne har i maj 2008 indsendt redegørelser til regionen om forventninger til fremtidige behov, udviklingstendenser og egne planer for udvikling af tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Tilsvarende har kommunerne via de faglige netværk i Syddanmark indmeldt udviklingstendenser i forhold til konkrete målgrupper. På baggrund af kommunernes indmeldinger vurderes det, at der på det specialiserede sociale område i de kommende år vil ske en ret omfattende geografisk ombrydning i retning af større anvendelse af kommunens egne tilbud. En række kommuner har vedtaget eller er i gang med at udarbejde samlede planer for handicapområdet, der har som formål at sikre, at borgerne i kommunen primært modtager tilbud lokalt. Det er helt i overensstemmelse med det overordnede mål i rammeaftalen om, at borgerne skal have tilbud af høj kvalitet og med den specialisering der er behov for, så tæt på familie og netværk som det er muligt. Der vil fortsat være specialiserede tilbud, som ikke alle kommuner har adgang til i egen kommune. Derfor er det afgørende for realiseringen af det overordnede mål, at kommunerne fortsat anvender specialiserede tilbud hos andre udbydere. En række kommuner giver da også udtryk for, at der fortsat vil være behov for at købe tilbud hos andre udbydere. Med afsæt i de indmeldte ventelister vurderes der generelt ikke at være behov for større kapacitetstilpasninger af tilbuddene på rammeaftalens område. Der er dog enkelte områder, hvor en del kommuner udtrykker behov for udvidelse af kapaciteten. Det gælder primært tilbud til handicappede børn, tilbud til senhjerneskadede samt tilbud til særligt vanskeligt stillede sindslidende. Desuden er der ønske om at se på den samlede tilbudsvifte til udsattegruppen i Syddanmark. De mange tilkendegivelser fra kommunerne giver mulighed for, at kommunerne indbyrdes kan orientere sig om de øvrige kommuners planer og behov og indtænke disse i kommunens egen udvikling på området. Derudover er der konkrete områder, hvor det er oplagt at samarbejde i regi af rammeaftalen om at sikre den rette kapacitet og udvikling af tilbud. Det er aftalt at sætte fokus på disse områder i I forbindelse med Rammeaftale 2009 er der sket yderligere udvikling af de fælles takstprincipper. Der er desuden skabt en proces, hvor der sikres dialog om udviklingen af taksterne for tilbuddene på tværs af udbydere. Det er et mål i rammetalen at holde fokus på effektiv drift og sammenlignelighed af tilbud i forhold til både økonomi og det faglige indhold. 2

6 Kapitel 2: Udarbejdelse af Rammeaftale 2009 Rammeaftalen Regionsrådet udarbejder rammeaftalen. Udkast til rammeaftalen herunder takstprincipperne drøftes i KKR-Syddanmark og Kontaktudvalget i Syddanmark forinden godkendelse. Det er de 22 kommunalbestyrelser og regionsrådet, der godkender rammeaftalen. I løbet af året administreres rammeaftalen og de afledte aktiviteter af Det Administrative Samarbejdsforum. Det Administrative Samarbejdsforum består af 9 repræsentanter fra kommunerne og KKR, samt 4 repræsentanter fra regionen (se Grundlaget for rammeaftalen er de kommunale redegørelser, som kommunerne sender til regionsrådet 1. maj, samt de erfaringer der er gjort i tidligere års rammeaftaler. Som grundlag for udarbejdelse af Rammeaftale 2009 indgår også for første gang input fra faglige netværk samt resultatet af afsluttede fokusområder. Regionsrådet udarbejder et forslag til rammeaftalen, som danner grundlaget for den efterfølgende dialog på både administrativt og politisk niveau. Senest 15. oktober skal rammeaftalen være godkendt. Rammeaftalens takster I rammeaftalen indgår oversigter over samtlige takster for tilbud omfattet af rammeaftalen. Indberetning af taksterne foregår separat fra de kommunale redegørelser. Udbydere af tilbud indsender forventede takster for tilbuddene i efterfølgende år til regionsrådet i juni Udbyderne indsender de endelige takster for alle tilbud i 2009 sidst i oktober måned Kontaktudvalget godkender de endelige takster i november Sammen med takstindberetningerne skal alle udbydere begrunde ændringer i taksterne, der ikke skyldes pris- og lønstigninger. Dette skal sikre, at udviklingen i taksterne kan følges fra år til år. 3

7 Tilbud omfattet af rammeaftalen Rammeaftalen omfatter alle tilbud, hvor der er regional forsyningspligt, jf. servicelovens 5 almenboliglovens 185 b, stk. 1 samt Folkeskoleloven 47, stk. 6 og Lov om specialundervisning for voksne 6h, stk. 6 og 7d, stk. 2. Tilbud er omfattet af rammeaftalen, uanset om en kommune, regionen eller en privat udbyder driver tilbuddet. Desuden omfatter aftalen visse ydelser efter folkeskoleloven samt efter lov om specialundervisning for voksne. Der er tale om følgende typer af tilbud efter lov om social service samt lov om almene boliger (for komplet liste over de konkrete tilbud, se bilag 2): Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midlertidige og længerevarende botilbud Kvindekrisecentre og forsorgshjem m.v. Særlige dag- og klubtilbud Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt sikrede døgninstitutioner til børn og unge Behandling af stofmisbrugere Specialundervisningsydelser samt ydelser fra hjælpemiddelcentraler Specialundervisning på lands- og landsdelsdækkende tilbud Hovedaktører i rammeaftalen Kommunalbestyrelser og regionsråd Det Administrative Samarbejdsforum Rammeaftale KKR Tilbud kommune 1 Tilbud kommune n Tilbud region Kontaktudvalget Kommunaldirektører 4

8 Kapitel 3: Fælles visioner, mål og principper Kommunerne i Syddanmark og regionen arbejder for følgende overordnede vision i rammeaftalen: Vision Mål Samarbejdet via rammeaftalen skal understøtte en fortsat udvikling på området til gavn for borgerne i Syddanmark De mere konkrete mål for rammeaftalen er, at: Borgerne får tilbud af høj kvalitet og med den specialisering, de har behov for, så tæt på familie og netværk som det er muligt Borgerne skal sikres de bedst mulige løsninger, uafhængigt af hvem der driver det enkelte tilbud Ventetider til tilbuddene skal minimeres mest muligt, og at der skal være synlighed og dialog om ventetider på tværs af kommuner Som minimum bør tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov Kvalitet og udvikling i tilbuddene sikres gennem faglig udvikling og netværk samt via erfaringer og ønsker fra brugere og pårørende. Målet er, at alle tilbud opfylder god praksis på området Der er fokus på, hvordan man sikrer og tiltrækker fagligt kvalificerede medarbejdere til området Forsyningssikkerheden varetages i form af dynamiske kapacitetsjusteringer, så der sikres adgang til en bred vifte af bo-, dag-, specialundervisnings- og specialrådgivningstilbud Der er fokus på driftssikkerhed, effektiv drift og sammenlignelighed af tilbuddene såvel i forhold til indhold som økonomi Der er enighed om følgende principper for samarbejdet: Principper Der er lige adgang for alle borgere i Syddanmark til alle tilbud omfattet af rammeaftalen Der er sammenhæng i de tilbud borgeren tilbydes - også på tværs af udbydere, myndigheder og fagområder. Borgerhensyn skal gå forud for forvaltningshensyn Det er et fælles ansvar for at samarbejde om at tilvejebringe tilbud til borgere, som det kan være vanskeligt at finde et tilbud til 5

9 Alle udbydere er forpligtet til at administrere det enkelte tilbud til alles bedste Ændringer i udbud eller efterspørgsel efter tilbud skal drøftes så tidligt som muligt mellem udbyder og efterspørger Bilaterale aftaler om tilbud bør tage hensyn til muligheden for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne som helhed Der er stor overensstemmelse mellem ovennævnte mål og principper og de mål og principper, som er fastlagt i den samarbejdsaftale som kommunerne i Syddanmark indgår. I rammeaftalen er målene således suppleret med konkrete formuleringer fra den kommunale samarbejdsaftale, da det er ønsket, at målene afspejler de prioriteringer, kommunerne har på området. Der er i regi af rammeaftalen indgået aftaler og konkrete samarbejder mellem de 23 parter i rammeaftalen, som på hver sin måde understøtter realiseringen af målene. Som eksempler kan nævnes arbejdsgrupperne om fokusområder, de faglige netværk, aftalerne om tildeling af ledige pladser samt takstprincipperne. 6

10 Kapitel 4: Erfaringer med samarbejdet om foregående års rammeaftaler Som resultat af rammeaftalen på socialområdet i Syddanmark i 2007 er der nu oprettet en række faglige netværk. Her mødes fagpersoner med forstand på eksempelvis mennesker med autisme, senhjerneskadede og handicappede børn og drøfter udviklingstendenser samt udveksler viden og erfaringer. Dette vil både blive til gavn for borgerne og for kommunerne i den forstand, at de faglige netværk vil understøtte den fortsatte udvikling af sociale tilbud med et fagligt højt niveau. I Rammeaftale 2007 er der også aftalt en række fokusområder, som kommunerne og regionen er enige om fortjener ekstra opmærksomhed i forhold til at sikre det tilstrækkelige udbud af tilbud med det rette indhold. Det har vist sig, at antallet at fokusområder i 2007 har været for stort. Det tager tid at arbejde seriøst med et fokusområde. Med disse erfaringer har der været enighed om at udpege færre fokusområder i efterfølgende rammeaftaler. Det er desuden i regi af rammeaftale 2007 aftalt at sætte fokus på ventelister til de specialiserede sociale tilbud i Syddanmark. Alle 22 kommuner og regionen vil som følge heraf nu registrere, når borgere står på venteliste til et tilbud. Den koordinerede venteliste forventes at blive et godt redskab til at vurdere, om der er det nødvendige antal pladser på det specialiserede socialområde. Der er også aftalt fælles principper for beregning af takster for tilbud på rammeaftalens område. De fælles principper skal sikre ensartethed og rimelighed i takstberegningerne på tværs af de 23 udbydere i Syddanmark. Rammeaftale 2007 har således været afsæt for konkret samarbejde på en række områder, som videreføres i de efterfølgende rammeaftaler. I nogle tilfælde er der allerede konkrete resultater i form af faglige netværk, fokusområder og en række aftaler om økonomi m.v.. I andre tilfælde, f.eks. i forhold til den koordinerede venteliste, har det taget længere tid end forventet at få tiltagene til at virke i praksis. Erfaringerne kan generelt sammenfattes i, at ting tager tid og at der har været et godt samarbejde om de forskellige initiativer i de mange arbejdsgrupper. De fleste kommuner har i de kommunale redegørelser overordnet set en positiv vurdering af rammeaftalerne. Flere nævner, at rammeaftalerne har værdi ved at skabe overblik over de overordnede udviklingslinjer og ved at være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med koordineringen mellem udbydere og købere af tilbud. Mange finder således, at rammeaftalen lever op til intentionerne om at sikre det nødvendige udbud af specialtilbud til alle kommuner, også de kommuner, som ikke selv har specialiserede pladser. Det anføres også, at rammeaftalen er med til at udvikle tilbuddene samt sikre, at udbyderkommunerne fortsat kan drive disse tilbud rationelt og økonomisk forsvarligt. Samarbejdet om rammeaftalen i Det Administrative Samarbejdsforum og forslag til udvikling af samarbejdet om rammeaftalen Samarbejdet om udarbejdelse af rammeaftalen foregår primært i Det Administrative Samarbejdsforum samt i arbejdsgrupper om f.eks. retningslinier for udarbejdelse af de kommunale redegørelser og om takstprincipper. Der blev endvidere afholdt dialogmøder med de 22 kommuner i Syddanmark om forslaget til rammeaftale i juni

11 Der har været en velfungerende proces i Det Administrative Samarbejdsforum med hensyn til at træffe beslutninger og iværksætte initiativer med baggrund i rammeaftalen. Samarbejdet mellem Det Administrative Samarbejdsforum, KKR sekretariatet og rammeaftalesekretariatet har været godt med en hensigtsmæssig sparring og fælles forståelse af, hvordan indholdet i rammeaftalen for 2008 skulle udformes. Flere kommuner beskriver, at der er behov for at se på koordineringen mellem alle de forskellige evalueringer og tilbagemeldinger fra kommunerne til regionen, det Regionale Udviklingsråd, rammeaftalen, netværk og samråd, entreprenøraftaler, samarbejdsaftale mv., og der stilles i den sammenhæng forslag om, at KKR s Samarbejdsaftale og Entreprenøraftalerne indgår som bilag i rammeaftalen. En uddybende beskrivelse af erfaringerne med rammeaftalen og kommunernes vurderinger findes i bilag 1. 8

12 Kapitel 5: Udviklingslinjer og udfordringer Kapitlet indeholder et kort sammendrag af de kommunale redegørelser. Det er hovedsagelig de områder, der vurderes til at have særlig behov for opmærksomhed, der er beskrevet Det er kun kommunerne, som er forpligtede til at lave redegørelser til rammeaftalen. For imidlertid at få de erfaringer med, som opsamles i regionens tilbud, er input herfra medtaget under de enkelte områder. Det samme gælder tilbagemeldinger fra de faglige netværk. I bilag 1 er der et mere udførligt sammendrag af de kommunale redegørelser, og på under Rammeaftale 2009, findes en fuldstændig gengivelse af redegørelserne. Kapitlet indeholder desuden oplysninger om ventelister. Oplysningerne er indhentet sammen med de kommunale redegørelser med skæringsdato 1. marts Disse oplysninger skal tages med et vist forbehold, jf. bemærkningerne i bilaget. Handicappede børn og unge Efterspørgsel og kapacitet Der er en lang venteliste til aflastningstilbuddet i Vejle. Vejle Kommune vil overveje en udvidelse af aflastningstilbuddet, hvis andre kommuner efterspørger flere pladser, og Kolding Kommune overvejer at oprette et tilbud. Det faglige netværk for handicappede børn påpeger også, at der er behov for flere aflastningspladser til målgruppen. Omlægning af forbrug og tilbud Flere kommuner beretter om faldende efterspørgsel efter specialbørnehavepladser. Mange kommuner benytter nemlig egne tilbud. Samme tendens peges der på i tilbagemeldingen fra det faglige netværk vedr. handicappede børn. To kommuner har igangsat et analysearbejde på børnehandicapområdet, som på sigt kan betyde en mindre efterspørgsel efter døgnpladser. Andre kommuner forventer at udvikle deres egne tilbud, som også skal henvende sig til de omkringliggende kommuner. Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger tilbud til målgruppen, f.eks. kollegielignende tilbud, overgangstilbud fra børn og ungesystemet til voksensystemet, kost-/efterskolelignende tilbud indenfor autismespektret/adhd samt specialiserede tilbud til børn og unge med autisme eller lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der er karakteriseret af ekstrem adfærd. Sidstnævnte nævnes også af regionen. Voksne udviklingshæmmede Efterspørgsel og kapacitet På området er der 120 personer på venteliste til 29 tilbud. Til dagtilbud er ventelisten på 16 personer til syv tilbud. Flere kommuner har forventninger om at bruge flere pladser i de kommende år bl.a. som følge af flere ældre, flere plejekrævende og flere, hvor pårørende ikke magter opgaven. Samtidig efterlyses der både graduering i tilbuddene samt tilbud af mere specialiseret karakter. I flere kommuner er der etableret, i gang med at blive etableret eller overvejelser om at etablere nye tilbud til målgruppen. 9

13 Omlægning af forbrug og tilbud I de kommende år forventer en række kommuner at omlægge forbruget. I mange tilfælde i sammenhæng med et større udredningsarbejde og udarbejdelse af en samlet strategi for området. Der er eksempelvis planer om så vidt muligt at tilbyde kommunernes egne borgere tilbud i hjemkommunen. Derfor vil flere kommuner oprette nye tilbud og pladser, hvilket kan påvirke kommunernes køb af pladser i andre kommuner eller regioner især i Region Midtjylland - samt betyde, at kommunerne giver borgerne et andet tilbud i hjemkommunen. Ifølge redegørelserne ser det i øjeblikket ud til at 9 kommuner, herunder de tre største, konkret planlægger at gennemføre ændringer, som direkte vil berøre andre udbyderes tilbud. Vejle Kommune ønsker at overtage Fuglekær Udviklingscenter fra 2009, som på nuværende tidspunkt drives af regionen. Kolding Kommune oplyser, at man overvejer at overtage Bramdrupdam Bofællesskab samt Ungdomskollegiet fra Behov for tilbud og nye initiativer Enkelte kommuner efterlyser flere pladser, herunder graduerede behandlingstilbud, hvor der sideløbende kan arbejdes med flere problematikker som f.eks. autisme og forskellige psykiske lidelser eller tilbud til udadreagerende / kriminelle udviklingshæmmede. Der efterlyses endvidere et styrket samarbejde med anbringende kommuner omkring analyse af det fremtidige behov for pladser. Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP) samt fysisk handicappede Disse områder vil være omfattet af tilsvarende omlægninger af anvendelse af tilbud som de, der er beskrevet under afsnittet om voksne udviklingshæmmede. Senhjerneskadede Efterspørgsel og kapacitet Der er 13 personer på ventelister til fire botilbud og 12 på venteliste til ét dagtilbud. Den gennemsnitlige ventetid for botilbuddene er opgjort til ca. fire måneder og for dagtilbuddene til knap én måned. Syv kommuner forventer at skulle bruge flere pladser i de kommende år. Baggrunden for dette er en øget tilgang til målgruppen. Omlægning af forbrug og tilbud I de kommende år forventer flere kommuner at omlægge forbruget til egne tilbud. Kolding Kommune oplyser, at man overvejer at overtage Støttecenter for senhjerneskadede fra regionen i Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger flere pladser og tilbud til målgruppen, herunder flere døgntilbud, specialpladser samt aflastnings- og akutpladser. Regionen peger på behov for etablering af flere pladser på tilbuddet Kingstrup - pladser, som kan rumme ungegruppen og de behov, der knytter sig til gruppen, herunder problemer med alkoholforbrug og evt. stofmisbrug. Det faglige netværk på området anbefaler, at afklaringsforløbet omkring den senhjerneskadedes funktionsniveau og behov bliver grundigere, så der fra starten er klare retningslinier for den enkeltes behandling. 10

14 Sindslidende Efterspørgsel og kapacitet Ventelisten til botilbud er opgjort til 54 personer fordelt på 17 botilbud med en gennemsnitlig ventetid på ca. 5½ måned samt 7 personer til dagtilbud fordelt på 2 tilbud med en gennemsnitlig ventetid på få dage. 4 kommuner forventer at bruge flere pladser i 2009 og 2 kommuner forventer at bruge færre pladser i de kommende år, idet dette blandt andet begrundes med, at forbruget omlægges til egne tilbud Omlægning af forbrug og tilbud Flere kommuner forventer at omlægge forbruget eller tilbudsviften på dette område svarende til de planer, som er beskrevet under området udviklingshæmmede. Odense Kommune ønsker at overtage Kollegiet Rømersvej fra regionen den 1. januar Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger specialiserede pladser til sindslidende. Det drejer sig bl.a. om pladser til vanskeligt stillede sindslidende, herunder sindslidende med udadreagerende og voldelig adfærd samt sindslidende med misbrug eller kriminalitetsproblemer. Socialområdet i regionen peger på samme behov, herunder at der er behov for både flere botilbud og flere tilbud af alternativ karakter. Ovenstående understøttes af tilbagemeldingerne fra det faglige netværk på området. Netværket anfører behov for oprettelse af et særligt tilbud til de aller vanskeligst stillede sindslidende, som bl.a. er karakteriseret ved voldelig adfærd samt kaotisk misbrugeradfærd, herunder også tilbud målrettet unge. Tilsvarende behov er beskrevet i det i foråret 2008 afsluttede fokusområde vedrørende særligt vanskeligt stillede sindslidende. Hjemløse og personer med sociale problemer Efterspørgsel og kapacitet 5 kommuner forventer at bruge flere pladser i de kommende år, bl.a. fordi der sker flere udsættelser, og fordi der kan konstateres et stigende behov for tilbud til personer med dobbeltdiagnose, herunder sindslidelse og misbrug. En enkelt kommune forventer at bruge færre pladser. En kommune oplever ofte problemer med at få borgere indskrevet på forsorgshjem grundet fuld belægning. En anden kommune ser behov for natherberg til hjemløse personer og for boliger til hjemløse, som har behov for alternative boligrammer, hvor deres anderledes adfærd kan rummes. Disse tilbud skal fungere som delvist alternativ til forsorgshjem. Det faglige netværk på området finder, at der er et særligt behov for etablering af alternative plejehjem til ældre misbrugere og alkoholikere. Netværket peger desuden på, at der er behov for at lave en kortlægning af kapaciteten i de eksisterende tilbud og tilgængeligheden i kommunerne, herunder i yderområderne. Dette behov omfatter det brede udsatte område af hjemløse, misbrugere samt voldsramte kvinder. Personer med misbrug Efterspørgsel og kapacitet Fire kommuner forventer at bruge flere pladser eller ydelser i de kommende år. Der ses bl.a. en tendens til, at flere unge får et misbrug, og at flere ønsker behandling, herunder personer med dobbeltdiagnose. 11

15 Omlægning af forbrug og tilbud 5 kommuner beskriver, at området analyseres, heraf overvejer flere kommuner at udvide kapaciteten. Behov for tilbud og nye initiativer Der angives et behov for at udvikle konkrete tilbud til stofmisbrugere og for udredning i forhold til dobbeltdiagnoseområdet for såvel unge som ældre sindslidende, ADHD samt andre målgrupper. Vurderingen er, at der er behov for en grundig psykiatrisk og social udredning på regionalt og kommunalt niveau. Der efterspørges også efterbehandlingstilbud til personer med misbrug, f.eks. i form af samværsog aktivitetstilbud og væresteder til personer, der har været på afvænning. På børne- og ungeområdet opleves der på grund af uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedurer vanskeligheder med at få en akut-udredning af unges eventuelle misbrug og et akut dagbehandlingstilbud til unge misbrugere. Det faglige netværk på området vurderer, at der er behov for tværgående samarbejde mellem kommunerne, især på områder, der vedrører små grupper såsom gravide misbrugere samt børn i misbrugsfamilier. I Det Regionale Udviklingsråds redegørelse for 2007 foreslås desuden, at der sættes fokus på behandlingsindsatsen overfor unge misbrugere. Udfordringer i de kommende år Af de kommunale redegørelser fremgår, at mange kommuner på længere sigt vil tilbyde borgerne tilbud i nærmiljøet. Det anføres, at det bl.a. vil ske ved at satse på en højere grad af selvforsyning dels ved en omlægning af visitationerne, så de i højere grad retter sig mod egne tilbud, dels ved udvidelser eller oprettelse af egne tilbud, og dels ved overtagelse af regionsdrevne tilbud. Enkelte kommuner oplyser også, at der kan blive tale om hjemtagelser. Det var en udvikling, som også kunne spores i Rammeaftale I redegørelserne til Rammeaftale 2009 er udviklingstendensen trukket klarere op såvel kvantitativt som kvalitativt. I den udstrækning denne udvikling indebærer omlægninger, som kan påvirke adgangen for alle kommuner til de specialiserede pladser og belægningen på andre kommuners tilbud, vil der blive behov for et forøget samarbejdet. Rammeaftalens parter er enige om at følge udviklingen og handle i overensstemmelse med de fælles aftalte mål og principper. Herved kan den igangværende og forestående omlægning af anvendelsen af tilbuddene ske på en måde, som tilgodeser hensynet til såvel borgerne som kommunerne. På baggrund af vurderingerne i de kommunale redegørelser samt fra de faglige netværk er det besluttet at sætte fokus på 4 områder i Rammeaftale 2009, nemlig tilbud til: Handicappede børn, senhjerneskadede, vanskeligt stillede sindslidende samt udsatte-området (personer med misbrug, hjemløse og voldsramte kvinder). Disse fokusområder er beskrevet nærmere i kapitel 6. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Sikrede døgninstitutioner er kendetegnet ved at de omfatter mindst én sikret afdeling. I Syddanmark er der én institution på området. Det er: 12

16 Ungdomsinstitutionen Egely, der består af både sikrede og åbne afdelinger for unge. Der er ikke planer om yderligere pladser på Egely på nuværende tidspunkt. Imidlertid undersøges, om man på Egely kan udbygge aktivitets - og beskæftigelsesmulighederne. Egely skønnes at have behov for at bringe sig på niveau med de øvrige sikrede institutioner på dette område. På administrativt plan er regionen ved at undersøge muligheden for på længere sigt at placere en sikret institution i Sydvestjylland. Specialundervisning I Syddanmark er der to lands- eller landsdelsdækkende tilbud på området. Det er: Center for Høretab (Fredericiaskolen), der er et tilbud til børn og unge mellem 0 og 18 år med høretab. Skolen vejleder, underviser samt rådgiver børn og deres forældre. Nyborgskolen, der er et undervisnings- og botilbud til unge med høretab. Der er en faldende efterspørgsel efter pladser på Center for Høretab som følge af den udbredte brug af cochlear-implantater. Det bekræftes af de kommunale redegørelser. Derfor er man i gang med at tilpasse Center for Høretabs tilbud til denne udvikling. Det forventes ud fra en forsigtig vurdering, at antallet af elever i specialskoletilbud over nogle år vil falde til 40-50, mens der samtidig vil blive et øget behov for centerskolelignende tilbud. En forsigtig vurdering siger pladser. Det skønnes også, at behovet for rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter vil stige. Det viser bl.a. en undersøgelse blandt kommunale talehørekonsulenter, som peger på behovet for et tilbud, som kunne bestå i afprøvning / udlån af tekniske hjælpemidler og længerevarende rådgivning og vejledning om teknisk / pædagogiske løsninger for børn med høretab. Tilpasningen af Center for Høretab til den igangværende udvikling sker i dialog med kommunerne, herunder vil der allerede i 2008 være dialog om finansieringen af tilbuddene på centret. Det vurderes, at efterspørgslen på Nyborgskolen vil være nogenlunde uændret i 2009, men på længere sigt vil Nyborgskolen møde samme udfordringer som Center for Høretab. Koordinering på landsplan I henhold til serviceloven fastlægges kapaciteten af de lands- og landsdelsdækkende tilbud i den stedlige regions rammeaftale. For at sikre en fælles koordinering af tilbuddene drøftes kapaciteten på disse tilbud årligt i Danske Regioner. På findes Danske Regioners samlede oversigt over de lands- og landsdelsdækkende tilbud, herunder vurdering af behov for kapacitetsjusteringer. Udviklingsplaner for tilbud med mere end 100 pladser Ribelund og Strandvænget I Syddanmark er Ribelund og Strandvænget omfattet af kravene om udviklingsplaner. I bilag 5 kan man læse den samlede redegørelse for udviklingen på de to tilbud. Ribelund Botilbudet Ribelund arbejder med målsætninger og visioner omkring brugerinddragelse, kommunikation og individfokus. Herudover foregår der på Ribelund en række bygningsmæssige tiltag. Eksempelvis omdannes 50 boliger til almene ældreboliger. Dette projekt har bevirket at 12 boliger er flyttet fra Ribe til Esbjerg 13

17 til en ny afdeling under Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. P.t. arbejder Esbjerg Kommune med en analyse af handicapområdet, og denne forventes at komme til at indeholde forslag om renovering af de resterende botilbud på Ribelund. Derved vil det være muligt at tilbyde alle beboere torumsboliger. Strandvænget Strandvænget befinder sig i en omfattende udviklingsproces, der indbefatter organisationsudvikling, forbedring af fysiske og plejemæssige forhold for beboerne, styrkelse af fagligheden blandt personalet og udvikling af Strandvænget som en god arbejdsplads. Den konstituerede ledelse har udarbejdet en strategi for Strandvænget , der opstiller mål for det pædagogiske arbejde, ledelsens arbejde, arbejdsmiljø, samarbejde og organisation, sundhedsfaglige forhold, kost samt pårørende. Af konkrete projekter arbejdes der med en boligplan for at sikre nye tidssvarende boliger samt et projekt omkring den fremtidige organisering på Strandvænget. Herunder bl.a. at sprede Strandvængets botilbud ud i mindre boenheder. 14

18 Kapitel 6: Fokusområder For at understøtte udviklingen på rammeaftalens områder og for at undersøge mulige problemfelter på tværs af udbydere, er der sat fokus på en række områder. Disse fokusområder aftales årligt i rammeaftalen. Ved etablering af et fokusområde igangsættes en nærmere udredning af en relevant problemstilling, og fokusområderne er således en vigtig del af rammeaftalen med henblik på at tilpasse og videreudvikle relevante tilbud indenfor rammeaftalens område til borgerne i Syddanmark. I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder på det sociale område. I juli 2008 var 4 afsluttet, mens 4 forventes afsluttet i efteråret De enkelte fokusområder er uddybende beskrevet på Afsluttede fokusområder foråret 2008 Udviklingshæmmede med dom: Særligt vanskeligt stillede sindslidende: Personlighedsforstyrrede: Udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning samt svært psykiske syge udviklingshæmmede: Alle rapporter fra afsluttede fokusområder formidles til kommunerne. Derudover har Det Administrative Samarbejdsforum besluttet at følge op på forskellig vis på de anbefalinger, der er givet i forhold til de enkelte fokusområder. Blandt andet ønskes afholdt en konference i efteråret 2008 om indsatsen for personlighedsforstyrrede samt særligt vanskeligt stillede sindslidende. En nærmere beskrivelse af de afsluttede fokusområder findes i bilag 6. Fokusområder der afrapporteres i 2008 Ifølge kommissorierne for de fokusområder, der er nævnt nedenfor, skal arbejdsgrupperne afrapportere til Det Administrative Samarbejdsforum i efteråret Eventuelle anbefalinger vil blive videreformidlet til kommunerne og regionens driftsafdelinger bl.a. med henblik på opfølgning i Grænseoverskridende børn og unge med sociale vanskeligheder: Svært anbringelige udviklingshæmmede: Unge udviklingshæmmede: Senhjerneskadede: Fokusområdet om senhjerneskadeområdet videreføres i Den nedsatte arbejdsgruppe på fokusområdet inddrager de problemstillinger, som er rejst i de kommunale redegørelser og af det faglige netværk, i det videre arbejde. Arbejdsgruppen foreslår om nødvendigt tilpasninger af kommissoriet, så det kommer til at omfatte de relevante områder. 15

19 Forslag til nye fokusområder Handicappede børn og unge: På baggrund af anbefalingerne fra det faglige netværk for handicappede børn og unge samt oplysningerne i de kommunale redegørelser sættes fokus på området, og igangsættes en nærmere udredning af de rejste problemstillinger. Sindslidende: Der skal sættes fokus på en realisering af anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende de vanskeligt stillede sindslidende, idet disse anbefalinger i vid udstrækning imødekommer de rejste problemstillinger og behov i de kommunale redegørelser og tilbagemeldingen fra det faglige netværk. Behandlingspsykiatrien er naturlig samarbejdspartner på dette område. Hjemløse og personer med sociale problemer, voldsramte kvinder og misbrugere: I 2009 gennemføres en kortlægning af udsatte området i Syddanmark, herunder af behovet for justering af kapacitet af de eksisterende tilbud eller indhold i tilbud. Desuden skal ses på tilgængeligheden til tilbuddene, herunder også geografisk tilgængelighed i yderområderne. Kortlægningen gennemføres i samarbejde med det faglige netværk på området. Arbejdsgruppen for fokusområdet udpeges, så der er forankring i det faglige netværk. Forslaget dækker også målgrupperne voldsramte kvinder samt misbrugere. Formålet med ovennævnte er at skabe et overblik over området, der kan anvendes i forbindelse med kommunernes overvejelser om udviklingen på området, såvel kvantitativt som kvalitativt. I forhold til personer med misbrug desuden: Med afsæt i det eksisterende netværk sættes fokus på etablering af samarbejde mellem misbrugscentre i Syddanmark om vidensdeling og eventuelt samarbejde i forhold til behandlingstilbud til mindre målgrupper såsom gravide misbrugere, børn i misbrugsfamilier, meget belastede og svært anbringelige misbrugere samt behandlingstilbud til unge misbrugere. Der ønskes generelt en forankring i de faglige netværk på områderne i det videre arbejde med fokusområderne. 16

20 Kapitel 7: Faglige netværk, kvalitetsudvikling og øvrig opgaveløsning Faglige netværk Fra 2007 er der i regi af rammeaftalen oprettet ni faglige netværk omkring indsatsen for en række målgrupper. De faglige netværk er tværgående og åbne for medarbejdere i kommuner, region og fra private tilbud. Netværkene videreføres i Det er muligt løbende at tilmelde sig de faglige netværk. Yderligere oplysninger herom samt information om de enkelte netværk findes på Kommunerne og regionen vil være opmærksom på løbende at tilmelde sig relevante faglige netværk med henblik på at støtte den fortsatte udvikling af netværkene og dermed øge udbyttet af netværkenes arbejde.. Formålene med de faglige netværk er: at sikre de faglige miljøer og faglig sparring mellem tilbud at give input til rammeaftalen vedrørende kapacitet, udviklingstendenser og behov indenfor konkrete fagområder/målgrupper at drøfte og samarbejde om metodeudvikling, udviklings- og forskningsprojekter, kvalitetsudvikling og evaluering 7 faglige netværk har givet input til Rammeaftale Det Administrative Samarbejdsforum har formidlet netværkenes tilbagemeldinger til kommunerne i foråret 2008 til kommunernes arbejde med de kommunale redegørelser. Tilbagemeldingerne kan læses på Der er følgende netværk vedrørende tilbud til: Handicappede børn (tovholder Odense Kommune) Særligt udadreagerende børn og unge (tovholder Varde Kommune) Hjemløse samt stof- eller alkoholmisbrugere (tovholder Sønderborg Kommune) Mennesker med senhjerneskader (tovholder Odense Kommune) Særligt vanskeligt stillede sindslidende (tovholder Vejle Kommune) Mennesker med autisme (tovholder regionen) Kriminelle udviklingshæmmede (tovholder regionen) Kommunikationshjælpemidler (tovholder regionen) Spiseforstyrrede (tovholder regionen) 17

21 Der er ikke afsat særskilte midler til at drive de faglige netværk. Det forudsættes, at medarbejdere deltager i de faglige netværk som en del af arbejdet samt, at man på skift står for mødelokaler og forplejning. Der er nedsat en arbejdsgruppe for koordinering af de faglige netværk. Arbejdsgruppen fortsætter sin koordinerende og udviklende funktion i 2009 med henblik på at understøtte de faglige netværk. Status på de faglige netværk drøftes i Det Administrative Samarbejdsforum henholdsvis i foråret 2009 samt i efteråret Erfaringsudveksling om magtanvendelse samt om tilsynsopgaven På baggrund af forslag fra kommunerne samt forslag stillet af Det Regionale Udviklingsråd i Syddanmark tages der allerede i 2008 initiativ til en afklaring af behovet for at udveksle erfaringer om disse emner. På baggrund heraf vurderes interessen for eventuelt at oprette et eller flere mindre faglige netværk. Målgruppen er medarbejdere, der arbejder med formidling og håndtering af magtanvendelse samt med tilsynsopgaver. Vejle Kommune og regionen er tovholdere på initiativerne. Udvikling og fastholdelse af faglig viden og kvalitet Der er behov for fortsat kvalitetsudvikling på de sociale tilbud og på specialundervisningstilbuddene. Med den forventede kvalitetsreform sættes der yderligere fokus på kvalitet, og der arbejdes både i kommuner og regioner med fælles initiativer til at styrke kvaliteten. De enkelte udbydere har ansvaret for vedligeholdelse af personalets kompetencer i form af uddannelse. I forhold til specialfaglig viden og kompetencer kan den enkelte udbyder have behov for at samarbejde med andre om fælles uddannelse, for at sikre den faglige udvikling. Der er således behov for løbende fastholdelse og udvikling af specialviden, blandt andet i forhold til nye medarbejdere. Der er en del af de faglige netværk, som i sine tilbagemeldinger i vinteren 2008 udtrykker behov for iværksættelse af uddannelsestiltag i forhold til specialviden omkring konkrete målgrupper: Netværk for hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere: Netværket finder, at der er behov for tværgående samarbejde mellem kommunerne, eksempelvis samarbejde om kursusforløb, især på små målgruppeområder som gravide misbrugere og børn i misbrugsfamilier. Netværket for mennesker med autisme: Netværket finder, at der er behov for udvikling af metode samt undervisning af personale. Netværket for senhjerneskadede: Netværket foreslår, at der udbydes specialfaglige kurser med henblik på at sikre den faglige ekspertise i de enkelte kommuner. Netværket for domfældte udviklingshæmmede: Netværket peger på fokus på uddannelse, efteruddannelse og rekruttering. Organiseringen af fælles uddannelsestiltag kan ske ved, at en kommune eller regionen påtager sig at koordinere planlægning og afvikling af uddannelsestiltagene. Finansieringen af aktiviteterne sker ved deltagerbetaling. 18

22 Det aftales, at arbejdsgruppen for koordinering af de faglige netværk i samarbejde med de enkelte faglige netværk drøfter forslag til proces for iværksættelse af fælles kurser eller temadage. Arbejdsgruppen kan desuden bistå med planlægning og formidling af eventuelle fælles kurser i det omfang, der er ønske herom. Arbejdsgruppen for koordinering af de faglige netværk orienterer i foråret 2009 Det Administrative Samarbejdsforum om iværksatte eller planlagte fælles kurser eller uddannelsestiltag. Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har med virkning fra den 1. januar 2007 sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Samrådet udtaler sig vejledende om sanktionsformer for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for samrådet. Der er i maj 2008 udarbejdet en foreløbig opsamling af erfaringer med Det Fælles Samråd i Syddanmark. Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med ordningen fra kommunernes side, ligesom der er en god dialog med politi og statsadvokaturer. På denne baggrund har Det Administrative Samarbejdsforum besluttet at anbefale, at samrådet videreføres i Finansieringen er fastsat som abonnementsordning, og der er tale om en frivillig aftale, som den enkelte kommune kan vælge at tilslutte sig. Nærmere beskrivelse af modellen findes på I 2008 deltager alle kommuner i ordningen. Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører, på kommunernes vegne, tilsyn med udviklingshæmmede med dom til tilsyn. Tilsynet udgår fra fire bosteder, hvor flertallet af de anbragte udviklingshæmmede lovovertrædere bor. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte ikke begår ny kriminalitet, og at dommens præmisser og vilkår overholdes. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse og gennemførelse samt samarbejdsformen med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er sikret i aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som den enkelte kommune kan vælge at tilslutte sig. Nærmere beskrivelse af modellen findes på Samråd og tilsyn Det er aftalt, at der foretages en samlet evaluering af Det Fælles Samråd samt af tilsynet med udviklingshæmmede med dom til tilsyn med udgangen af Evalueringen vil danne baggrund for beslutning om eventuel videreførelse af ordningerne i Der er endnu ikke afklaring af sådanne samråds fremtidige placering på landsplan. Der er nedsat en arbejdsgruppe på ministerielt niveau herom. Evalueringen vil indeholde en status i forhold til arbejdet på landsplan. 19

23 Specialrådgivning og konsulentfunktioner Kommunerne yder specialrådgivning og konsulentbistand i det omfang, der er efterspørgsel efter ydelserne. Regionen kan tilsvarende yde selvstændig specialrådgivning og konsulentbistand i tilknytning til de tilbud, der drives af regionen. Disse ydelser finansieres efter aftale mellem udbyder og kommune. Der er for en række tilbud indgået leverandøraftaler med VISO. For yderligere oplysninger om VISO-leverandører henvises til Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 20

24 Kapitel 8: Fælles aftaler Kommunerne og regionen har en fælles interesse i et godt og smidigt samarbejde med fælles og gennemskuelige retningslinjer for tilbuddene i Syddanmark, så borgerne tilbydes de relevante tilbud. På en række områder som eksempelvis takstberegning, tildeling af ledige pladser og ventelister er det derfor aftalt fælles retningslinjer og procedurer. Med den fælles vision og de fælles mål i kapitel 3 er det et ansvar for alle kommuner og regionen til at sikre, at brugerne sættes i centrum for samarbejdet. Samtidig påhviler der kommuner og region en forpligtigelse til at sikre såvel faglig udvikling som økonomisk effektivitet. Ved anvendelse af et tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, er der enighed om, at det er vilkår og aftaler herunder takstprincipper i den region, hvor tilbuddet er beliggende, som gælder. Bruger- og pårørendeinddragelse Rammeaftalen skal indeholde retningslinjer for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud 2. Hvor det giver mening, skal der nedsættes bruger- og pårørenderåd. Dette er tilfældet på hovedparten af tilbuddene. Der kan være tilbud, hvor særlige forhold gør sig gældende, og brugerråd ikke giver mening, eksempelvis hvis der er tale om borgere med store kommunikationshandicap. Brugerrådene bør inddrages i væsentlige beslutninger, som vedrører brugernes trivsel. Den enkelte udbyder fastsætter reglerne for bruger- og pårørendeinddragelsen på de tilbud, udbyderen driver. En beskrivelse af tilbuddenes aktuelle bruger- og pårørendeinddragelse kan findes under det enkelte tilbud i Tilbudsportalen på Håndtering af pladser, ventelister og forsyningsforpligtelse Visitation og matchning Enkelte kommuner har tilkendegivet at opleve problemer eller uhensigtsmæssigheder i forbindelse med visitering og matchning af borgere. Det drejer sig primært om problemer, som opstår på grund af manglende pladser i givne situationer. Det sociale område i regionen oplever, at der er uklarhed omkring kommunernes specifikke ønsker og efterlyser en mere præcis visitationsanmodning fra kommunernes side, eksempelvis på undervisningsområdet. Ledige pladser Udbyderen har dispositionsretten over ledige pladser. Tildeling af pladser skal dog ske i overensstemmelse med rammeaftalen, herunder aftalen om udbyderens forpligtigelse til at stille alle pladser til rådighed for alle med behov, samt principperne for håndtering af ventelister. Den enkelte udbyder fastlægger en procedure, der sikrer, at disse hensyn varetages ved disponeringen af ledige pladser. Hvis belægningen på et tilbud over længere tid har været vigende, har udbyderen pligt til at foretage nødvendige tilpasninger i omkostningerne og søge pladsnormeringen tilpasset. I de kommunale redegørelser er der fra nogle kommuners side gjort opmærksom på vigende efterspørgsel. 2 Bekendtgørelse om rammeaftale 8 og SEL 16 21

25 Akutte behov Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at oparbejde et beredskab og en viden, der gør det muligt at håndtere akutte situationer for kommunens borgere. Hvis kommunens eget akutberedskab ikke er tilstrækkeligt, er de øvrige udbydere forpligtet til at samarbejde med handlekommunen om at finde den løsning, der tjener borgeren bedst. Det er handlekommunen, der vurderer, hvornår en situation betegnes som akut. Hvis det i aftaleperioden viser sig hensigtsmæssigt, kan Det Administrative Samarbejdsforum nedsætte et akutudvalg, der kan assistere med at finde fagligt holdbare løsninger i forbindelse med akutte situationer. I de kommunale redegørelser angiver en enkelt kommune, at der generelt er kapacitetsproblemer og efterlyser, at de enkelte opholdssteder, institutioner og lignende er indrettet med bufferpladser. Personale kan i givne situationer tilkøbes, afhængig af den ydelse, der ønskes tilkøbt. Herudover nævner en række kommuner problemer på specifikke områder. Disse problemer er omtalt under de forskellige områder i kapitel 5. Den koordinerede venteliste Der er etableret en koordineret venteliste, som omfatter alle tilbud i rammeaftalen. Den koordinerede venteliste skal synliggøre ventelister på tilbud på tværs af de enkelte udbydere. Derudover er den koordinerede venteliste opbygget således, at den enkelte udbyder kan anvende systemet som en ventelistedatabase for egne tilbud generelt. Udviklingen af ventelistesystemet udspringer af et ønske om at give den enkelte sagsbehandler mulighed for i sagsbehandlingen at inddrage den aktuelle ventelistestatus på alle tilbud i Syddanmark. Herigennem sikres desuden, at den enkelte udbyder kan følge udviklingen i efterspørgslen efter egne tilbud med henblik på eventuelle justeringer af kapaciteten. Endeligt er formålet at give input til rammeaftalen i forhold til en vurdering af behovet for pladser inden for de forskellige målgrupper på tværs af udbyderne i Syddanmark. Det er aftalt, at Region Syddanmark står for udvikling og drift af den koordinerede venteliste, som forventes taget i brug medio Håndtering af ventelister Udbyderen har pligt til at vurdere den fælles koordinerede venteliste, inden der indskrives borgere til et tilbud, hvor der er en venteliste. Tildeling af tilbud skal ske ud fra udbyderens vurdering af den enkelte borgers behov, så borgeren med det største behov tildeles pladsen. Hvis flere borgere har samme behov, tildeles pladsen efter længste ventetid. Dette betyder, at borgere ligestilles uanset bopælskommune. Dette gælder også borgere fra kommuner udenfor Syddanmark. Koordinering med kommunale aftaler på området For at understøtte en samlet, koordineret og mere gennemsigtig indsats på det sociale område og specialundervisningsområdet, aftales det at synliggøre konkrete aftaler på det sociale område indgået mellem mere end to kommuner i Syddanmark på Det omfatter således KKR s samarbejdsaftaler i Syddanmark, entreprenøraftalerne for 10 områder på Fyn, samt aftalerne for de fire kommunikations- og hjælpemiddelcentraler. Hvis der blandt kommunerne aftales andre samarbejdsaftaler, lægges disse også på socialportalen til fælles orientering. 22