BvB BYGGETEKNIK TEMAHÆFTE 2004 NY VIDEN. om bygningsrenovering. B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

Transkript

1 BvB BYGGETEKNIK TEMAHÆFTE 2004 NY VIDEN om bygningsrenovering B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

2 TAGE FUNDAMENTER BADEVÆRELSER LEVETID OG DRIFT OG FACADER GODE TAGE Vejledning side 4 KLASSIFIKATION AF UNDERTAGE Vejledning FUGTSTANDSNING Analyse og metodeudvikling GODE ALTANLØSNINGER Vejledning TÆREDE MURBINDERE Analyse og metodeudvikling VINDUER Vejledning og produktudvikling GODE VÅDRUM Vejledning LETTE BADEVÆRELSER Produktudvikling LEVETIDER Vejledning PLANLAGT PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE Vejledning side 6 side 10 side 12 side 13 side 14 side 18 side 20 side 22 side 24 FORSØGSHANDLINGSPLAN Grundejernes Investeringsfond inderside omslag

3 NY VIDEN OM BYGNINGSRENOVERING ERFARINGSFORMIDLING FOR BYGHERRER OG RÅDGIVERE BvB har siden 1995 i en række byggetekniske publikationer og på hjemmesiden videregivet sin viden om god renoveringsskik til bygherrer, rådgivere og håndværkere. Denne erfaringsformidling er en vigtig opgave for BvB. UDVIKLING AF NY BYGGETEKNISK VIDEN Samtidig med erfaringsformidlingen deltager BvB også i produktionen af ny viden, som kan udvikle byggeriet og reducere antallet af byggeskader. Vi står selv for igangsætning og formidling af nye forsøgs- og udviklingsprojekter, og vi deltager i projekter sammen med andre parter. OVERSIGT OVER AKTUELLE FORSØG OG PROJEKTER Dette hæfte indeholder en oversigt over en række aktuelle forsøgs- og udviklingsprojekter. Vi har sat særlig fokus på de mest kritiske områder i renoveringen: Tag, grundfugt, facader og vådrum, men har også omtalt andre relevante projekter. Det er ved hvert enkelt projekt angivet, hvor der kan indhentes yderligere information om projekterne. En løbende oversigt over projekternes udvikling vil altid kunne findes på Det er vores håb, at såvel bygherrer som rådgivere og håndværkere vil have glæde af hæftet og efterfølgende holde sig orienteret om udviklingen i projekterne. Projektering og udførelse af renoveringsarbejder bør altid ske på basis af den nyeste viden om god byggeskik. BvB Maj 2004

4

5 PROJEKTER OM PROJEKTER FUNDAMENTER OG FACADER OM TAGE BAGGRUND Der har ved BvB s eftersyn i perioden været svigt eller skader i 86% af de renoverede tage. 90% af de konstaterede svigt kræver hurtig udbedring. Der er registreret svigt i 82% af undertage udført med banevare og i 32% af de faste undertage. Andelen af undertage med banevarer er faldet fra 84% i 1997 til 56% i Andelen af faste undertage er steget fra 3% i 1997 til 31% i Der er registreret svigt i 51% af tage med vingetegl.

6 VEJLEDNING GODE TAGE Projekt Gode tage skal formidle sikre og bygbare løsninger, som kan højne den tekniske kvalitet ved tagudskiftninger. Projektet er rettet mod såvel bygherrer som rådgivere og håndværkere og vil blandt andet resultere i en vejledning og en hjemmeside med projekteringsløsninger. Ifølge BvB s statistikker er der byggetekniske svigt i ca. 80% af de tage, hvor BvB har foretaget eftersyn. En stor del af disse tage har problemer af en karakter, som kræver hurtig indgriben for at modvirke udviklingen af deciderede skader på tagkonstruktion eller på bygningen i øvrigt. God byggeskik ved tagudskiftninger er derfor fortsat et af de højest prioriterede formidlingsområder i BvB. Husets paraply skal være tæt. Uheldige løsninger i taget kan have betydelige og meget dyre konsekvenser. FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Formålet med formidlingsprojektet Gode tage er at reducere antallet af svigt i forbindelse med tagudskiftninger ved renovering og bygningsfornyelse. Dette sker ved at formidle en række gode, gennemprøvede og erfaringsmæssigt holdbare tagløsninger til ældre ejendomme. Projektet omfatter et antal tagløsninger, som anbefales af BvB. De anbefalede løsninger er valgt ud fra parametre som bygbarhed, sikkerhed og totaløkonomiske overvejelser. For overskuelighedens skyld er projektet begrænset til løsninger med tagdækning af enten tegl- eller skifer. Der er i alle tilfælde tale om løsninger med gode robuste undertage. FORMIDLING Projektet vil resultere i fire slutprodukter: 1. VEJLEDNING En vejledning med introduktion til tagproblematikken og med gode råd om valg af tagløsninger. Vejledningen er rettet mod både bygherrer og rådgivere, og kan downloades fra projektets hjemmeside. 4

7 Som et forstudie til projektet har medarbejderne i BvB i en fuldskalamodel afprøvet løsninger på kritiske detaljer i taget. Arbejdet er gennemført i samarbejde med Teknisk Skole i Rødovre. 2. HJEMMESIDE En webside med gode råd og anvisninger i planlægning, projektering, udførelse og kvalitetssikring af udvalgte tagløsninger trin for trin illustreret med projekttegninger, 3D-illustrationer, fotos og eventuelt videooptagelser. Den digitale udgave henvender sig til bygherrer, tekniske rådgivere og håndværkere. 3. DEMONSTRATIONSMODEL Demonstrationsmodel i skala 1:1 med udsnit af en af de udvalgte tagkonstruktioner. PARTER Projektet er finansieret af GI og BvB og gennemføres i et samarbejde mellem: sbs, Fogh & Følner Arkitektfirma, kvorning design & kommunikation og BvB. 4. UNDERVISNINGSMATERIALE En række illustrerede overheads til bredere formidling af Gode tage, f.eks. ved undervisning på de tekniske skoler. TID Projektet er påbegyndt i efteråret 2003 og forventes afsluttet i foråret INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: sbs, telefon

8 VEJLEDNING KLASSIFIKATION AF UNDERTAGE Svigt og skader i undertage er et af byggeriets store problemer. I et samarbejde mellem centrale parter i byggeriet udvikles en ny klassifikationsordning, som kan skabe større klarhed over undertagsmaterialer og deres egenskaber. Ordningen forventes introduceret i Byggeskadefondenes eftersyn og erfaringerne fra en række syns- og skønssager viser, at der ofte er problemer med at kombinere tagdækning og undertage i sikre og robuste løsninger uden risiko for byggetekniske svigt. Størst er problemerne, når undertage af lette banevarer anvendes sammen med åbne tagdækninger som f.eks. vingetegl. BYG (nu Dansk Byggeri) har siden 1999 udgivet et klassifikationssystem for undertage. Systemet har haft en vis udbredelse, men der er nu blandt en række centrale parter taget initiativ til at skabe en ordning, som kan finde endnu større udbredelse. FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Formålet med projektet er at udvikle og indføre en klassifikationsordning for undertage, som kan forbedre overblikket over de mange I projektet defineres en række vigtige egenskaber for undertagsmaterialer. Dette sker i forlængelse af det tidligere projekt Klassifikation af undertage, som blev udført af SBI i årene undertagsmaterialer og deres egenskaber og kvalitet, og som samtidig er bredt forankret og anerkendt i byggeriet. Projektet er rettet mod både bygherrer, rådgivere, håndværkere og entreprenører samt materialeproducenter. Som indledning til projektet er gennemført et forprojekt, hvor der er foretaget en foreløbig kortlægning og systematisering af undertagsmaterialer på det danske marked. bestandighed bygbarhed gennembrydelighed levetid længde- og breddetolerancer punkteringsmodstand reparationsegnethed rivstyrke slitage ved blafring stabilitet mod fugt og varme telteffekt temperaturfleksibilitet trækstyrke og brudforlængelse tykkelses- og fladevægttolerancer vanddampdiffusionsevne vandtæthed 6

9 Projektet består derefter af fem hovedfaser. 1. OVERSIGT OG VURDERING Der udarbejdes en oversigt og vurdering af undertagsmaterialer ud fra parametre som blandt andet: bygbarhed, kritiske påvirkninger i driftsfasen, ældningsbestandighed og reparationsegnethed. 2. OPSTILLING AF KRAV Opstilling af krav til undertagsprodukters egenskaber. Kravene opstilles i forhold til valgt tagkonstruktion og tagdækning. 3. TEKNISKE BESTEMMELSER Udkast til tekniske bestemmelser for klassifikationsordningen. 4. AFPRØVNING OG HØRING Afprøvning af klassifikationsordningen på et antal undertagsprodukter på basis af dokumentationsmateriale. Det er undertaget, der skal holde taget tæt og vandet ude. Denne opgave løses i dag af materialer, der spænder fra helt lette banevarer til faste undertage med brædder og tagpap. FORMIDLING Projektet formidles gennem udgivelse af tryksag med beskrivelse af klassifikationsordningen. Derudover oprettes en hjemmeside med mulighed for løbende opdateringer. TID Projektet er påbegyndt i foråret 2003 og forventes afsluttet i efteråret PARTER Projektet gennemføres i samarbejde mellem: By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut), Dansk Byggeri, BI (Byggematerialeindustrien), Byggeskadefonden for støttet nybyggeri samt BvB. GI har ydet støtte til en del af projektet. Ordningen sendes efter afprøvningen i høring hos producenter og importører. 5. IMPLEMENTERING Klassifikationsordningen sættes i gang med en 2-årig evalueringsperiode. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektkoordinatoren: By og Byg, telefon

10

11 PROJEKTER OM FUNDAMENTER OG FACADER BAGGRUND Der har ved BvB s eftersyn i perioden været problemer med grundfugt i ca. 40% af de eftersete ejendomme % af de konstaterede problemer er registreret i ejendomme, hvor der ikke er foretaget nogen form for fugtafhjælpning. Der har ved BvB s 1-års eftersyn været svigt i ca. 50% af de eftersete facader. Ved 5-års eftersynene stiger procenten af svigt i facader til 70%. Svigtene i facader omfatter typisk fugtafskalninger og mindre revner. Der har ved BvB s eftersyn været svigt i ca. 25% af de eftersete vinduer. Problemerne kan normalt udbedres gennem forøget vedligeholdelse.

12 ANALYSE OG METODEUDVIKLING FUGTSTANDSNING Problemer med grundfugt er almindeligt kendt i mange ældre beboelsesejendomme. Almindelig kendt er også, at det kan være vanskeligt at finde helt sikre og veldokumenterede metoder til afhjælpning af problemerne. Projektet skal dels belyse og dokumentere effekten af kendte metoder, dels fremme udviklingen af nye måle- og afhjælpningsmetoder. Traditionelt opførte etageejendomme med murede fundamenter og kældervægge er ofte ubeskyttede mod jord. Opstigende grundfugt kan dels gøre kældre uanvendelige, dels medføre skader i murværk samt problemer med råd og svamp i bygningens konstruktioner. FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Formålet med udviklingsprojektet er først at gennemføre en systematisk kortlægning af kendte metoder til henholdsvis måling og afhjælpning af fugt i murede kældervægge. Dernæst skal der om nødvendigt udvikles nye metoder til både bedre fugtmåling og afhjælpning af problemerne. Projektet er inddelt i tre faser: 1. ANALYSE OG PROBLEMFORMULERING Projektet er startet med indsamling af viden om kendte metoder til fugtmåling og afhjælpning af grundfugt. På denne baggrund er der formuleret behov for afprøvninger og metodeudvikling. 2. UDVIKLING OG AFPRØVNING Eventuel udvikling af udstyr til fugtmåling, udvikling af registrerings- og overvågningsprogrammer, samt afprøvning og dokumentation af kendte afhjælpningsmetoder og eventuel udvikling af nye metoder. 3. LANGSIGTET EFFEKTOVERVÅGNING MÅLEMETODER I samarbejde med rådgivere og tekniske institutioner gennemføres afprøvningsforsøg med forskellige måle- og kontrolmetoder. Forsøgene gennemføres både i laboratorium og i tre ejendomme på Vesterbro i København. På Teknologisk Institut er opstillet prøvemur til afprøvning af kemisk baserede fugtstandsningsmetoder. 10

13 Ny viden opnås gennem såvel teori som praksis. Billederne viser afprøvning af tre forskellige mekaniske metoder til skæring i murværk. Øverst skæres der for med et kraftigt vandtryk til indskydning af fugtstandsende plader, i midten gøres der klar til skæring med en stor klinge og nederst med en diamantbesat wire. AFHJÆLPNINGSMETODER Der gennemføres forsøg med kendte kemiske og nye mekaniske afhjælpningsmetoder. På Teknologisk Institut er afprøvet fire forskellige kemiske basisstoffer på opstillede prøvemure. De mekaniske metoder er som pilotprojekt afprøvet på en nedrivningsejendom i Slagelse og vil blive fulgt op af yderligere afprøvninger af såvel indbanknings- som skære- og ilægningsteknikker. TID Projektets første fase er afsluttet i 2001 og fase 2 forventes afsluttet i foråret PARTER Projektet gennemføres som led i GI handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem: sbs, Teknologisk Institut, Murværkscentret, Bygge- og Miljøteknik A/S, COWI A/S samt BvB. Derudover deltager en række øvrige eksperter i projektet. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: sbs, telefon

14 VEJLEDNING GODE ALTANLØSNINGER Gode altanløsninger er et formidlingsprojekt overfor bygherrer, som enten skal renovere altaner eller etablere nye altaner i ældre ejendomme. Projektet vil resultere i en vejledning, som blandt andet kan være med til at sikre altanløsninger af god byggeteknisk kvalitet og med høj sikkerhed. Et stort antal ældre ejendomme - specielt fra mellemkrigsårene - har altaner eller balkoner, som trænger til renovering og fornyelse. Samtidig er der i mange andre ejendomme et ønske om at etablere nye altaner og derved skabe nye kvaliteter for beboerne. Men hvilke muligheder er der, og hvordan vælger ejer og rådgivere de rette løsninger? FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Formålet med projektet er at fremme altanløsninger, som passer til den enkelte ejendom og både arkitektonisk og byggeteknisk er af høj kvalitet. Projektet gennemføres i samarbejde med blandt andre flere kommunale forvaltninger og tekniske rådgivere med særlig erfaring i altanrenoveringer. FORMIDLING Projektet vil resultere i en bygherrevejledning med blandt andet oplysninger om: Altanens historie, kommunernes forvaltningspraksis, typiske skader i eksisterende altaner, gode renoveringsmetoder, byggetekniske metoder til etablering af nye altaner, eksempler på gode altanløsninger, henvisning til tekniske forskrifter samt gode råd til bygherren inden denne går i gang. TID OG PARTER Projektet er påbegyndt i foråret 2004 og forventes afsluttet i foråret Projektet er iværksat og finansieret af GI og gennemføres af sbs. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: sbs, telefon

15 ANALYSE OG METODEUDVIKLING TÆREDE MURBINDERE Gennemtærede murbindere kan være en af årsagerne til at murede skalmure styrter sammen. I et projektsamarbejde mellem Teknologisk Institut og By og Byg undersøges problemet omkring murbindere nærmere, og der anvises nye metoder til undersøgelse og udbedring. Der er gennem nogle år konstateret en række tilfælde af kollapsede skalmure som følge af gennemtærede murbindere. Men hvorfor opstår tæringen, hvilke mure er de mest udsatte, og hvad kan man gøre ved det? FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Murbinderprojektet skal skaffe et overblik over murbinderproblematikkens udbredelse i den ældre bygningsmasse og identificere årsagerne til nedbrydningen. Projektet skal derudover anvise enkle undersøgelsesmetoder samt vurdere nogle af de metoder med eftermontering af bindere, som i dag anvendes som udbedring. FORMIDLING Projektet formidles gennem en informationsfolder samt tre publikationer. TID OG PARTER Projektet er påbegyndt i efteråret 2003 og forventes afsluttet i foråret Projektet er støttet af GI og gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og By og Byg (Statens Byggeforsknings Institut). Trådbindere i murværket optræder for alvor fra 1930 og frem, hvor formur og bagmur adskilles konstruktivt. De tidligste bindere har nu en alder, hvor tæring i stor udstrækning ødelægger deres evne til at holde sammen på bygningen. INDFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: Teknologisk Institut, Murværk telefon

16 VEJLEDNING OG PRODUKTUDVIKLING VINDUER Mange bygningsejere har vanskeligt ved at vælge den rette strategi for bevaring eller udskiftning af vinduer. Meningerne er delte og mange metoder og produkter er på banen. GI har taget initiativ til en stribe projekter, som skal skabe overblik over vinduesområdet og både anvise god renoveringsskik og udvikle nye vinduestyper til ældre bygninger. I løbet af de seneste 25 år er ca. 80% af vinduerne i den ældre bygningsmasse blevet udskiftet. I mange tilfælde er dette sket uden nærmere analyse af de arkitektoniske, byggetekniske og totaløkonomiske konsekvenser af udskiftningen. En stor del af de nyere termovinduer har ikke givet nye kvaliteter tværtimod kan der allerede efter få år konstateres betydelige problemer med både funktion og holdbarhed, ligesom arkitektur og design ofte er berettiget kritiseret. Med GI s vinduesprojekt er det håbet at opnå en styrkelse af kvaliteten i såvel bevarede som nye vinduer i ældre beboelsesejendomme. BARRIEREUNDERSØGELSE Der er gennemført en undersøgelse af, hvilke juridiske og økonomiske aspekter, der har betydning for valget mellem renovering eller udskiftning af vinduer. BYGHERREVEJLEDNING Til støtte for bygherrens overvejelser om bevaring eller udskiftning af vinduer udarbejdes en oversigtlig vejledning med titlen Bedre vinduer. Vejledningen rummer en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige vinduesløsninger og giver bygherren en basal viden om vinduer. RÅDGIVERVÆRKTØJ Med sigte på de tekniske rådgivere er der udarbejdet en CD-rom Viden om vinduer som på ét sted samler de nødvendige forudsætninger for en kvalificeret renovering af ældre vinduer. CD-rommen indeholder en videnbank med beskrivelse af vinduestyper, materialer, miljø og energiforhold, eksempler på skadetyper, gode og dårlige eksempler samt henvisninger til litteratur, videncentre, producenter mv. CD-rommen indeholder derudover en systematik for istandsættelse og vedligehold samt vejledninger, skemaskabeloner og regneprogrammer. 14

17 NYE VINDUESTYPER Mange nyere vinduesprodukter lever ikke op til fremtidens krav til blandt andet energibesparelse, lyskvalitet, indeklima og design. For at tilgodese disse krav har GI dels støttet færdigudviklingen af de såkaldte Raadvadvinduer en ny type af trævinduer, som kan være et alternativ til bevaring af ældre trævinduer dels støttet udviklingen af AluKob, et koblet forsatsvindue med aluminiumsramme. Raadvad-vinduerne er allerede tilgængelige på markedet, og AluKob forventes i produktion i løbet af GI har derudover taget initiativ til afholdelse af en udviklingskonkurrence, hvor en række produktions- og designvirksomheder er indbudt til at designe Fremtidens vindue til fortidens huse. Det forventes, at de bedste forslag fra konkurrencen vil kunne sættes i produktion i løbet af et par år. Raadvad-vinduet et nyudviklet vindue i træ, som kombinerer nutidens krav til energi- og lydforhold med de arkitektoniske og materialemæssige kvaliteter fra ældre trævinduer. TID Vinduesindsatsen er startet i 2001 og de sidste projekter forventes afsluttet i PARTER Projekterne gennemføres som led i GI s handlingsplan for forsøg med sbs som projektkoordinator og en lang række tilknyttede rådgivere. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektkoordinatoren: sbs, telefon

18

19 PROJEKTER OM BADEVÆRELSER BAGGRUND I 1997 blev 69% af badeværelserne i byfornyelsen udført som tunge badeværelser med støbte dæk. I 2002 blev 74% udført som tunge badeværelser. 1 ud af 4 badeværelser i byfornyelsen bliver således fortsat udført med lette konstruktioner. Der har ved BvB s eftersyn de seneste 3 år været svigt i ca. 15% af de lette badeværelser. Der var i samme periode svigt i mindre end 5% af badeværelserne udført med tunge konstruktioner.

20 VEJLEDNING GODE VÅDRUM Projekt Gode vådrum er resulteret i en detaljeret vejledning i planlægning og udførelse af gode og sikre badeværelser, målrettet de særlige forhold på renoveringsområdet. I en vejledning med tilhørende CD-rom følges tilblivelsen af et badeværelse fra start til slut med gode råd til bygherren og med detaljerede illustrationer af forskellige udførelsesløsninger til hjælp for de tekniske rådgivere. By og Byg udgav i 2001 anvisning nr. 200 Vådrum. Anvisningen beskriver, hvordan gulve og vægge i vådrum kan udføres, så bygningsreglementets krav vedrørende vandtæthed og sikkerhed mod fugt- og vandskader er opfyldt. FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Formålet med projekt Gode vådrum har været at udarbejde en vejledning specielt for vådrum i renoveringssammenhæng. Vejledningen er rettet mod både bygherrer, rådgivere, håndværkere og tekniske skoler. Nye badeværelser i forbindelse med renovering udgør imidlertid en særlig udfordring. Her skal traditionel byggeskik og ny renoveringsteknologi mødes i holdbare løsninger tilpasset de lokale forudsætninger. Det stiller særlige krav til planlægning og udførelse. Vejledningen beskriver tre hovedtyper af badeværelser. Alle tre typer er såkaldt tunge konstruktioner med støbt gulv og fliser på overflader. Der er i alle tilfælde tale om enkle og gennemprøvede løsninger med stor sikkerhed og en levetid på minimum 30 år. Vejledningens fokusering på de tre hovedtyper betyder naturligvis ikke, at andre løsninger ikke er brugbare ved bygningsrenovering. Badeværelser i nye tilbygninger kan være relevante ved særlige lokale forhold, ligesom såkaldt lette badeværelser kan være en nødvendig løsning, hvis ejendommen ikke kan bære en tung konstruktion. Tætheden i et badeværelse starter fra neden. En solidt opbygget bund af støbt beton er det bedste fundament for en tæt og sikker vådrumskonstruktion i ældre bygninger. 18

21 FORMIDLING Projektet er formidlet gennem en publikation og en tilhørende CD-ROM. 1. VEJLEDNING Der er udgivet en publikation på 44 sider. I publikationen fokuseres specielt på planlægningsfasen og på de valg, der skal træffes ved projektering af badeværelser. Publikationen er opdelt i tre hovedafsnit: planlægning, udførelse og drift. 2. CD-ROM CD-rommen har fokus på udførelsesfasen. Med udgangspunkt i tre grundtyper af vådrum følges udførelsesprocessen fra start til slut med detaljerede beskrivelser og illustrationer af de forskellige trin. CD-rommen indeholder også beskrivelse af planlægningsog driftsforhold, samt litteraturoversigter og henvisninger. Den udarbejdede CD-ROM indeholder et antal 3D illustrationer, hvor brugeren interaktivt kan betragte udførelsesløsninger og knudepunkter fra de ønskede synsvinkler. TID Projektet er afsluttet i efteråret PARTER Projektet er gennemført som led i GI s handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem: sbs, Triarc Arkitekter, Arne Elkjær rådgivende ingeniører, Tegnestuen Jens V. Nielsen samt BvB. HVOR FÅS VEJLEDNINGEN Publikationen og den tilhørende CD-ROM forhandles gennem: Byggecentrum Boghandel, Ballerup telefon

22 PRODUKTUDVIKLING LETTE BADEVÆRELSER Projektet skal fremme udviklingen af nye præfabrikerede, lette badeværelser, som både pris- og kvalitetsmæssigt kan være gode alternativer til de tunge badeværelser med støbte betondæk. Der arbejdes med konstruktioner i henholdsvis stål og fiberbeton, og målet er fuldt udviklede katalogvarer med en række valgmuligheder for bygherrer på renoveringsområdet. Et stort antal ejendomme fra perioden er fortsat uden eget badeværelse. I en del af disse ejendomme er gode sikre badeværelseskonstruktioner med betondæk, støbt på stedet, ikke altid en teknisk eller økonomisk fremkommelig løsning. GENNEMFØRELSE 1. INDSAMLING AF VIDEN Analyse af eksisterende løsninger og tidligere forsøgsprojekter samt udformning af en kravspecifikation til nye typer af konstruktioner og løsninger. FORMÅL Projektets formål er at udvikle nye præfabrikerede, lette badeværelser, som har høj kvalitet med hensyn til byggeteknisk sikkerhed, funktion og design, og som samtidig kan produceres og monteres til en pris, som er mindst 25% lavere end prisen på et traditionelt, tungt badeværelse med støbt dæk. Testarbejde udføres blandt andet af By og Byg. 2. PRODUKTUDVIKLING Udvikling og test af to typer af lette elementbadeværelser, udpeget på baggrund af gennemført forprojekt. Den ene type baseret på et stålskelet, den anden på fiberbeton. 3. IMPLEMENTERING OG MARKEDSFØRING TID OG PARTER Projektets fase 2 er påbegyndt i efteråret 2001 og forventes afsluttet i foråret Projektet gennemføres som led i GI s handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem: sbs, By og Byg, KANT Studio, Wissenberg A/S samt udvalgte producenter. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: sbs, telefon

23 PROJEKTER OM LEVETID OG DRIFT

24 VEJLEDNING LEVETIDER Levetiden af bygningsdele og konstruktionsløsninger er af stor betydning for en bygnings totaløkonomi. Projektet skal udvikle en metode til samlet vurdering af levetider i såvel nybyggeri som renovering og derved give bygherrer og rådgivere mulighed for at træffe kvalificerede valg af bygbare og langtidsholdbare løsninger. Bygherrer, tekniske rådgivere, entreprenører, forsikringsbranchen mv. savner bedre redskaber til at vurdere levetider på helheder i et byggeri, som f.eks. en samlet tagkonstruktion. Levetidsvurderingen foretages oftest som et groft skøn, eventuelt med basis i eksisterende, simple modeller. FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Formålet med projekt Levetider er at skabe en vurderingsmetode og et værktøj, som kan vinde bred udbredelse hos byggeriets parter. Der vil forudsigeligt være modstridende synspunkter ved fastlæggelse af produkters og løsningers levetider og projektet er derfor tilrettelagt med inddragelse af mange forskellige parter i en form for koncensusmetode. Det omfattende projekt er inddelt i tre faser: 1. METODEUDVIKLING 2. FASTLÆGGELSE AF LEVETIDER, EDB-IMPLEMENTERING Udmåling af levetider på udvalgte produkter og løsninger. Udvikling af edb-værktøj på basis af erfaringer med demonstrationsmodel fra projektets fase FORMIDLING Udarbejdelse og gennemførelse af formidlingsplan med blandt andet drift af hjemmeside og afholdelse af kurser. FASE 1 - METODEUDVIKLING Første fase i projektet består i at præcisere levetidsbegrebet, udvikle en brugbar metode til udmåling af levetider og foretage afprøvninger af metoden i foreløbige modeller. Det er den samlede levetid i en bygningskonstruktion, som tæller. Det nytter ikke, at tegltaget kan holde i 60 år, hvis det underliggende undertag og derfor også tagdækningen skal skiftes efter 30 år. 22

25 Som en metode til bred forankring af redskabet anvendes et vurderingspanel, som giver deres bud på referencelevetider og konkrete levetider. I panelet sidder deltagere fra vidensinstitutter, byfornyelsesselskaber, byggeskadefondene, forsikringsbranchen, byggematerialeindustrien, tekniske rådgivere, organisationer for udførende samt driftsansvarlige. I første fase udvikles en demonstrationsmodel af det edb-værktøj, som vil blive projektets slutprodukt. Modellen udformes i første omgang som princip med retningslinier for den efterfølgende programmering. Der foretages derudover en foreløbig udpegning af de komponenter og løsninger, som skal vurderes i den første version af edb-redskabet. FORMIDLING Levetidsværktøjet vil blive formidlet som et internetbaseret edb-værktøj med en tilhørende vejledning. TID Projektets første fase er påbegyndt i foråret 2003 og forventes afsluttet i efteråret Projektets anden fase med oprettelse af hjemmeside forventes afsluttet foråret PARTER Projektet gennemføres som led i GI s handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem: sbs, By og Byg, Byggeskadefonden for støttet nybyggeri og BvB samt et antal tilknyttede specialister. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: sbs, telefon Levetid er først og fremmest et spørgsmål om hvor lang tid noget kan holde. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken kvalitet et produkt eller en løsning har i løbet af sin levetid. 23

26 VEJLEDNING PLANLAGT PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE Udbuddet af værktøjer til vedligeholdelse af bygninger er i dag overvejende rettet mod større professionelt drevne ejendomme. Projektet skal give ejere af mindre og mellemstore udlejningsejendomme et overskueligt it-baseret redskab til periodisk vedligeholdelse, som kan forbedre både levetider og økonomi. GI har gennemført en behovsundersøgelse, som viser, at mange ejere af især små- og mellemstore udlejningsejendomme efterspørger værktøjer til systematisk bygningsvedligeholdelse. FORMÅL OG GENNEMFØRELSE Projektets formål er at udvikle et værktøj, som er overskueligt og målrettet de mange små og mellemstore ejendomme, som ligger landet over. Udviklingen af vedligeholdelsesværktøjet forløber over flere trin fra en papirmodel over en CD-rom til slutproduktet et internetbaseret it-værktøj med tilhørende database. Den internetbaserede udgave vil rumme en række muligheder for erfaringsopsamling, dynamisk vedligeholdelsesplanlægning samt pris- og budgetkalkulationer. Udviklingen af værktøjet sker blandt andet i samarbejde med udvalgte brugerpaneler. FORMIDLING Projektet formidles blandt andet gennem udgivelse af hjemmeside med en tilhørende vejledning. I samarbejde med kommunikationsrådgivere gennemføres derefter målrettet information overfor ca mindre- og mellemstore private udlejningsejendomme. TID OG PARTER Projektet er påbegyndt i foråret 2001 og værktøjet forventes udgivet i efteråret Projektet gennemføres som led i GI s handlingsplan for forsøg i et samarbejde mellem: sbs, interarc/gunnar Friborg, webfirmaet Apollo 14 m.fl. INFORMATION OM PROJEKTET eller hos projektledelsen: sbs, telefon

27 NY VIDEN om bygningsrenovering BvB maj 2004 Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. Temahæftet er udarbejdet af BvB i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen og sbs. Foto: BvB og Jens V. Nielsen Grafisk design: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk : Schultz A/S Oplag : ISBN : GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND FORSØGSHANDLINGSPLAN GI kan yde tilskud til initiativer, projekter og forsøg inden for byøkologi, byplanlægning og byfornyelse af den ældre boligmasse efter boligreguleringslovens 61. GI bevilger primært tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter med udgangspunkt i en forsøgshandlingsplan, som GI selv har udarbejdet. Projekterne sigter imod, at der opnås et bedre grundlag for at vedligeholde, forbedre, bevare og udvikle de private udlejningsboliger og ejendomme. Det kan ske ved at effektivisere og billiggøre metoder og produkter. Det kan også ske ved kvalitetsmæssigt og arkitektonisk at udvikle løsninger, der er mere holdbare, bæredygtige og totaløkonomiske. En bredt sammensat ekstern følgegruppe drøfter både projekthandlingsplanen og de enkelte projektforslag. De fleste projekter ledes af sbs, men alle interesserede kan indsende projektforslag til GI. De enkelte projekter tilstræbes gennemført i et samarbejde med de bedste specialister og praktikere på området, så et stort antal virksomheder og institutioner er involveret i GI s udviklingsprojekter. Læs mere på: For alle projekter gælder, at resultaterne stilles til rådighed for hele byggebranchen, når projekterne er gennemført.

28 Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade København K Telefon Telefax bvb@bvb.dk