Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation

Transkript

1 Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Basisbevilling til universiteter og sektorforskning De otte danske universiteter modtog i 2010 i alt over finansloven ca. 7,4 mia. kr. som basisbevillinger til forskning fra Videnskabsministeriet. Øvrige basisforskningsmidler tilflyder universiteterne og sektorforskningsinstitutterne fra sektorministerierne, der indgår resultatkontrakter inden for de relevante ressortområder. Det drejer sig om i alt ca. 0,9 mia. kr. Herudover modtager universiteterne bevillinger til uddannelsesformål og såkaldte eksterne bevillinger, der tiltrækkes i konkurrence fra danske eller udenlandske offentlige kilder samt bidrag fra private fonde eller virksomheder. Universiteterne har ifølge universitetsloven (LB 2010) til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Herudover skal universiteterne bl.a. samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Danske virksomheders interaktion med universiteterne har været et fokusområde i de seneste års forskningspolitik og udvikles til stadighed. Ca. 14 pct. af de innovationsaktive virksomheder i Danmark samarbejdede i 2009 med et eller flere af universiteterne. Generelt er de danske virksomheders køb af ydelser ved de danske universiteter dog relativt beskedent i et internationalt perspektiv og udgør omkring 3 pct. af den samlede forskningsindsats i universiteterne. Forskningen på sygehusene mv. Forskning på sygehusene omfatter den kliniske forskning, der direkte inddrager patienterne i studier af sygdomsforståelse, udredning, behandling, rehabilitering, pleje og omsorg. Dansk sygehusforskning er kendetegnet ved stort samarbejde med de sundhedsvidenskabelige og teknisk/naturvidenskabelige fakulteter på de danske universiteter. Endvidere er sygehusforskningen præget af nært samarbejde med læge biotek, og medicoindustrierne vedr. afprøvning af nyt udstyr og nye middel, lægemidler. Det Strategiske forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd (DSF) er etableret ved lov om forskningsrådgivning i DSF blev etableret med det formål at give støtte til dansk forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder mv. Rådet bidrager til at styrke formidling og anvendelsen af forskningsresultater og til et øget samspil mellem offentlig og privat forskning. Rådet arbejder ligeledes for at styrke forskning med høj international gennemslagskraft, som har fokus på væsentlige samfundsudfordringer og som potentielt kan bidrage til velstands og velfærdsudvikling. DSF samarbejder med en række andre allokeringsorganer inden for f.eks. energiområdet (EUDP) og fødevareom

2 rådet (GUDP) og har igangsat fælles forskningsinitiativer med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). DSF gennemførte i slutningen af 2008 rådets første effektmåling. Da kun meget få af projekterne endnu var afsluttede, var det for tidligt at vurdere den samfundsmæssige effekt af projekterne. Formålet var derimod at få indikatorer på den potentielle effekt og at etablere et datagrundlag for de løbende overvejelser for justering af udmøntningsprincipper mv. I sit første aktivitetsår (2004) uddelte DSF 148 mio. kr. til forskningsprojekter; i 2009 var beløbet mio. kr. Alle midler uddeles i åben konkurrence med en succesrate på ca pct. Den gennemsnitlige bevilling pr. projekt/center var i 2009 over 18 mio. kr. og DSF finansierede i 2009 under sine bevillinger mere end 250 Ph.D projekter. Højteknologifonden Højteknologifonden blev etableret ved lov i 2005, og har samlet modtaget et kapitalindskud fra staten på 11 mia. kr. i perioden frem til og med Fonden har til formål at skabe værdi i det danske samfund ved at investere risikovilligt i ny udvikling, der kan skabe vækst og nye arbejdspladser. Investeringerne fordeler sig på to virkemidler: højteknologiske projekter (5 30 mio. kr.) og højteknologiske platforme ( mio. kr.). Der er siden 2005 startet 114 højteknologiske projekter og platforme inden for områder som energi/miljø, bio/medico, it/tele, fødevarer, produktion og byggeri, dvs. et årligt gennemsnit på omkring 20 projekter og platforme. I 2010 uddeles i åben konkurrence omkring 500 mio. kroner. To tredjedele af de knap 200 virksomheder, der deltager i højteknologifondsprojekter, er små eller mellemstore virksomheder. Der er indleveret mere end 100 patentansøgninger og publiceret mere end 500 artikler som led i gennemførel af de projekter, Højteknologifonden har medfinansieret forskere og sen virksomhedsansatte er i dag engageret i projekterne. Det Frie forskningsråd Det Frie Forskningsråd (DFF) blev etableret i sin nuværende form ved lov i DFF s opgave er at støtte dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for både enkelte videnskabelige forskningsområder og tværvidenskabelig forskning. Rådet skal bidrage til at styrke formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater og i forbindelse med udøvelsen af fondsfunktionen giver rådet desuden forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige forskningsområder til ansøgere og andre interessenter. DFF ledes af en bestyrelse, der har etableret fem faglige forskningsråd, der samlet dækker hele det videnskabelige felt. De fem råd er Sundhed og Sygdom; Natur og Univers; Kultur og Kommunikation; Teknologi og Produktion samt Samfund og Erhverv. Virkemidlerne er støtte til post. doc. projekter, forskningsprojekter, instrumentstøtte og støtte til forskningsgrupper mv. 2

3 De fem forskningsråds bevillinger udgør i alt i 2010 ca. 1,4 mia. kr. Midlerne gives alt overvejende til offentlige forskere og forskergrupper og tildeles alle efter konkurrence. Den gennemsnitlige succesrate for rådene var i 2009 ca. 15 pct., hvilket svarer til, at over 2800 ansøgninger blev afvist. Grundforskningsfonden Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 for at styrke dansk forskning gennem store og længerevarende bevillinger til fremragende forskning inden for alle forskningsområder med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finansiere enestående forskning på internationalt niveau. Støtten kommer først og fremmest til udtryk gennem oprettelse af Centers of Excellence, men herudover har fonden også søsat en række aktiviteter, der har været særlig rettet mod at øge internationaliseringen af dansk forskning Det er fondens primære strategi at satse langsigtet ved at danne større forskningscentre i op til 10 år. I sit arbejde for at løfte dansk forskning har fonden fokus på mange forskellige delmål blandt andet at finde og dyrke vækstlagene og talenterne i dansk forskning og at fremme internationaliseringen af de danske forskningsmiljøer. Siden sin oprettelse har fonden oprettet 77 Centers of Excellence og givet tilsagn om støtte til danske forskningsmiljøer med i alt 5 milliarder kr. Grundforskningsfondens uddelinger er efter den seneste lovændring fra 2008 fastlagt til 400 mio. kr. årligt EU midler EU har siden 1984 ført en politik for forskning og teknologisk udvikling baseret på flerårige rammeprogrammer. Det syvende rammeprogram er det andet, siden Lissabon strategien blev iværksat i 2000, og har til formål at understøtte konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i EU. Det 7. rammeprogram, som strækker sig over årene , har en samlet budgetramme på i alt 50,5 mia. Euro, som udmøntes i konkurrence under forskellige delprogrammer. Danske forskere og virksomheder er generelt aktive ansøgere i projekter under rammeprogrammet, og det samlede hjemtag af midler fra EU har i de seneste år ligget på ca. 2,3 pct. (svarende til årligt omkring 0,8 mia. kr.) af det samlede rammeprogrambudget, hvilket skal sammenholdes med det samlede danske budgetbidrag til rammeprogrammet på ca. 2 pct. I 2009 deltog ca danske partnere i projekter i EU, hvoraf godt en fjerdedel var virksomheder. Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for teknologi og innovation (RTI) blev etableret i Rådet skal sikre forsknings, vidensprednings og medfinansieringsaktiviteter inden for innovation og teknologisk udvikling. Succeskriterierne er blandt andet at øge vækst, produktivitet, beskæftigelse, privat FoU, innovation, videnspredning og samspil, ph.d. produktion og fremme nye teknologier, øge patenter og licenser, flere nye virksomheder og iværksættere. 3

4 Rådet har 7 innovationsprogrammer, hvoraf GTS ordningen er den ældste (Teknologisk Institut blev etableret i 1906), erhvervsphd ordningen er fra 1971 og innovationskonsortiumordningen er fra Det skønnes, at rådet årligt igangsætter forsknings og innovationsprojekter med et samlet budget på over 2 mia. kroner, hvoraf de private virksomheder selv finansierer mindst 50 pct. Hertil kommer, at GTS institutterne sælger viden for omkring 3 mia. kr. årligt. I 2009 var omkring virksomheder involveret i innovationsaktiviteter via rådets programmer. Heraf var der knap private og offentlige virksomhedskunder i GTS nettet, og omkring 4000 virksomheder deltog i de nationale innovationsnetværk, hvor der blev skabt omkring 1000 samarbejdsprojekter. 200 virksomheder fik enten videnpiloter eller erhvervsphd'ere. Der blev oprettet over 50 nye videnbaserede innovative virksomheder. Rådet finansierede herudover over 400 samarbejdsprojekter (bl.a. videnkupon og innovationskonsortier) om forskning og innovation mellem omkring 500 danske virksomheder og videninstitutioner samt en lang række øvrige parter, herunder udenlandske virksomheder og universiteter. 90 procent af de delta virksomheder er SMV'ere. De fleste midler uddeles i konkurrence, bortset gende fra videnkuponer og videnpiloter samt ydelser fra GTS institutterne. Patentsystemet Patent og Varemærkestyrelsen (PVS) er en 100 pct. brugerfinansieret statsvirksomhed. Styrelsen formidler viden om og udsteder immaterielle rettigheder, i.e. patenter, brugsmodeller, varemærker og design, samt udfører individuelle undersøgelser på markedsvilkår, såkaldt erhvervsservice. I Danmark har rettighedssystemerne eksisteret i ca. 110 år, dog har brugsmodelsystemet kun eksisteret i knap 20 år. Brugerne er virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner samt enkeltpersoner, som ønsker at opnå ejendomsret over deres innovationer. Rettighedsindehaveren får hermed et aktiv, som vedkommende enten selv kan kommercialisere eller sælge/udlicensere til andre. De danske rettighedssystemer er både juridisk og i praksis tæt integreret med de regionale og internationale rettighedssystemer. Anvendelsen af rettighedssystemerne er på globalt plan steget stødt. I 2008 blev der fx ansøgt knap 2 mio. patenter på verdensplan, hvilket er en fordobling fra Brugerne af de danske rettighedssystemer er typisk små virksomheder (<50 årsværk), dog varierer det rettighedstyperne imellem fx er 66 % af de danske virksomheder med patent små virksomheder, hvorimod 87 % af virksomhederne med varemærker er små virksomheder. De danske virksomheder med rettigheder stod i 2006 for knap 40 % af den samlede værditilvækst, omsætning og antal årsværk, selv om de kun udgjorde ca. 4 % af de danske virksomheder. Regionale vækstfora Der er som led i kommunalreformen i 2006 etableret et nyt set up for den regio indsats for vækst og erhvervsudvikling med etableringen af Vækstfora. Der nale er i dag nedsat vækstfora i alle regioner samt på Bornholm. 4

5 Grønt udviklings og demonstrationsprogram (GUDP) GUDP er ét af initiativerne i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst, og GUDP er etableret ved Lov om Grønt Udviklings og Demonstrations Vækstforaene har til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering. Til at realisere erhvervsudviklingsstrategierne indstiller de regionale vækstfora om anvendelsen af EU s strukturfondsmidler samt de midler, som regionen har afsat til erhvervsudvikling. Vækstfora har godt 1 mia. kr. om året til at realisere den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Innovationsindsatsen varierer fra region til region, men flere vækstfora har udarbejdet egentlige innovationsstrategier, ligesom der i alle regioner er fokus på at styrke innovation og fornyelse inden for særlige regionale erhvervsmæssige styrkepositioner, fx inden for velfærdsteknologi, cleantech og fødevarer. Danske regioner har opgjort, at vækstfora anvender ca. 30 pct. af deres midler til den regionale innovationsindsats. De regionale vækstfora er sammensat af repræsentanter fra regioner, kommu erhvervsliv, viden og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsmarkedets par ner, ter. Fornyelsesfonden Fornyelsesfonden udspringer af aftalen om fordelingen af globaliseringsreserven. Fonden skal adressere markedsfejl på de tre områder: Innovation, markedsmodning og erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder. Fondens fokus er det grønne område og velfærdsområdet, og særligt små og mellemstore virksomheder understøttes. Hovedsucceskriterierne for Fornyelsesfonden er, at fonden skal bidrage til at skabe øget vækst, øget beskæftigelse og øget eksport. Formålet med innovationsindsatsen er at udvikle nye innovative og konkurrencedygtige løsninger med et stort erhvervsmæssigt potentiale på det grønne område og velfærdsområdet. Virkemidlerne under innovationsindsatsen er: Fyrtårnsprojekter (større konsortiumprojekter), tematiserede problemfelter og strategiske erhvervsalliancer. For så vidt angår fondens markedsmodningsindsats er formålet at bidrage til øget vækst, beskæftigelse og eksport inden for det grønne område og velfærdsområdet ved, at nye innovative løsninger kommer på markedet. Samtidig skal aktiviteterne på det grønne område bidrage til miljøforbedringer. Virkemidlerne under markedsmodningsindsatsen er: Tilskud til test og tilpasning, prækommercielle indkøb og garanti. Fondens midler til omstilling i hårdt ramte områder har til formål at understøtte hurtig omstilling til nye erhvervs og vækstmuligheder, herunder etablering af nye virksomheder. Virkemidlerne under omstillingsindsatsen er: Større udviklingsprojekter samt innovationstjek for små og mellemstore virksomheder. For har i 2010 gennemført fire ansøgningsrunder under Fondens ind nyelsesfonden satsområder. 5

6 program i Loven administreres af Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. GUDP skal skabe bedre sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden på fødevare, jordbrugs, fiskeri og akvakulturområdet. Som led heri er der udpeget seks hovedudfordringer for fødevaresektoren, som GUDP skal være med til at løse: 1) En mere bæredygtig planteproduktion; 2) En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærd; 3) En mere CO2 neutral energiproduktion i landbruget; 4) En mere markedsdrevet økologisk produktion; 5) En højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse; 6) Et mere bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakulturproduktion. GUDP skal desuden fastlægge individuelle og præcise mål for de indsatser, der sættes i gang. Målene skal sikre størst mulig effekt og danne grundlag for løbende effektvurderinger. GUDP s bestyrelse prioriterer tilskud til projekter inden for ordningens område, og ansøgninger fra de første to udbud for i alt ca. 180 mio. kr. behandles i bestyrelsen ultimo Der er modtaget 158 ansøgninger i alt, og der er ansøgt om i alt ca. 1 mia. kr. Ansøgerne omfatter universiteter, GTS institutter, Viden Center for Landbrug, landboforeninger og en række små og større virksomheder. Energiteknologisk udviklings og demonstrationsprogram (EUDP) Energiteknologisk udviklings og demonstrationsprogram (EUDP) blev iværksat ved lov om et Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDPloven) i 2007 og administreres af Klima og Energiministeriet. EUDP støtter udvikling og demonstration af ny effektiv energiteknologi, der samtidig bidrager til økonomisk vækst og arbejdspladser. Programmet bygger bro mellem forskning og marked ved at støtte udvikling af innovative løsninger, der kan udnyttes erhvervsmæssigt. EUDP skal bidrage til at opfylde de energipolitiske mål om forsyningssikkerhed, uafhængighed af fossil energi, hensyn til klima og miljø samt omkostningseffektivitet. EUDP s bestyrelse prioriterer tilskud til projekter i ansøgningsrunder ud fra ordningens formål. Mere end 280 virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer har deltaget i EUDP projekter siden Biomasse og brændselsceller er de to teknologiområder, der har modtaget mest i tilskud fra EUDP, derefter kommer energieffektivitet, vindkraft og solenergi. EUDP kan støtte alle teknologier, der bidrager til det overordnede formål. Af EUDPs midler er 41 pct. gået til små virksomheder, 29 pct. til offentlige institutioner typisk universiteter, 24 pct. er gået til store virksomheder og 6% til mellemstore virksomheder. Programmet fremmer samarbejdet mellem virk og vidensinstitutioner og det internationale samarbejde om ny energi somheder teknologi. Øvrige Kategorien øvrige dækker over en lang række større og mindre forsknings og innovationsprogrammer. Herunder blandt andet forskningsvirksomhed vedr. udviklingsspørgsmål, det Europæiske Center For Højenenergifysik (CERN) og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) samt Green LABS DK. 6