KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER

Transkript

1 KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER AMU-baseret efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Mål - indhold temaer - Revideret 2013 Indhold og temaer

2 INDHOLD UDDANNELSESSTRUKTUR... 4 BASISDEL... 5 VARIGHED... 5 AMU-UDDANNELSER... 5 INDHOLD OG TEMAER... 6 MÅL AMU-UDDANNELSER... 7 FAGLIG DEL MÅL INNOVATIONSPROJEKT INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER DEN KRONISKE SYGE BORGER AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER DEN ÆLDRE BORGER AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER REHABILITERING OG TRÆNING AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER ALVORLIGT SYGE OG PALLIATION AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER KLINISK OBSERVATION Side 2

3 AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER Side 3

4 UDDANNELSESSTRUKTUR Kompetenceudvikling for Social og sundhedsassistenter (KUA) er en 8 ugers efteruddannelse sammensat af forskellige Arbejdsmarkedsuddannelser. Forløbet består af en basisdel på 16 dage og en faglig del på minimum 24 dage, hvoraf de 4 dage er to obligatorisk innovationskurser, som skal sætte social- og sundhedsassistenten i stand til at anvende sin nye viden til udvikling af egen praksis. Basisdelen er den samme for alle KUA efteruddannelser, hvilket betyder, at hvis en ansøger ønsker mere end én faglig del, kan basisdelen godskrives på de følgende. Side 4

5 BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden om social- og sundhedsassistentens kernefaglighed for derved at kunne beskrive og præcisere denne i samarbejdet med borgere og kolleger kan analysere og forstå samfundsmæssige og organisatoriske rammer og forandringers betydning for arbejdet i social- og sundhedsområdet kan arbejde ud fra en sundhedspædagogisk tankegang kan varetage vejlednings- og rådgivningsopgaver på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og pædagogik kan varetage ledelse i egen praksis og påtage sig ansvar i forhold til arbejdsopgaver i teamet og kan medvirke til at forbedre læring og kommunikationen i team og organisation kan bidrage til kvalitetsudviklingsprocesser og medvirke til kvalitetsudvikling i social- og sundhedsområdet kan forholde sig reflekterende til egen praksis kan medvirke til at udvikle social- og sundhedsassistentens praksis VARIGHED 16 dage AMU-UDDANNELSER 40598: Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet (4 dage) 46977: Kvalitet i offentlige velfærdsydelser (3 dage) 47260: Velfærdsteknologi (3 dage) 47266: Sundhedspædagogik (3 dage) Dokumentation og evaluering (3 dage) Side 5

6 INDHOLD OG TEMAER SELVLEDELSE OG FORMIDLING Selvledelse i det samlede sundhedsvæsen Rammer for selvledelse, herunder vision, mission, strategi og mål, Værdier i opgaveløsningen Organisationer og opgavefordeling i forandring. Beslutningsprocesser. Forandrings- og omstillingsprocesser Social- og sundhedsassistentens selvledelseskompetence og faglige profil og autorisation i relation til de aktuelle krav Ansvar og selvstændighed, egen rolle og værdier Planlægning, prioritering, organisering, evaluering og dokumentation af egne opgaver Motivation og mål for eget arbejde Selvledelse, samarbejde og brugerinddragelse Udvikling af arbejdsprocesser Refleksion og læring Formidlingens mange aspekter Faglig formidling mundtligt og skriftligt KVALITET I OFFENTLIGE VELFÆRDSYDELSER Den politiske dagsorden Standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau Patientsikkerhed Egen rolle i forbindelse med kvalitetsstandarder, akkreditering, audit og dokumentation Egen rolle i kvalitetsudvikling Det gode patientforløb og egen rolle i understøttelse og udvikling af kvalitet i overgange mellem de forskellige tilbud og ydelser. VELFÆRDSTEKNOLOGI Borgerens værdier og hverdagsliv Etiske og arbejdsmæssige aspekter ved velfærdsteknologi Retningslinjer, kvalitet og standarder for inddragelse af velfærdsteknologi. Side 6

7 Velfærdsteknologiske muligheder på omsorgsområdet Den selvhjulpne borger og velfærdsteknologi Vejledning i brugen af relevante velfærdsteknologiske løsninger SUNDHEDSPÆDAGOGIK Sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik Værdier, kultur og opfattelse af sundhed. Egne holdninger til sundhed og rollen som professionel Sundhedspædagogiske metoder Samarbejde med borgeren og støtte i forhold til den enkelte borgers handlekompetencer Tværfagligt samarbejde og sundhedspædagogik DOKUMENTATION OG EVALUERING Arbejdsmetoder til analyse af praksis, som baggrund for dokumentation Dokumentation og evaluering som begreb og metode Evidens og evidensbaseret viden og praksis Forskellige former for dokumentation og dokumentationsredskaber Formidling af observationer Valg af dokumentationsform - herunder retlige og etiske aspekter MÅL AMU-UDDANNELSER SELVLEDELSE OG FORMIDLING I OMSORGSARBEJDET Deltageren kender sin egen rolle og værdier i det daglige arbejde og kan på baggrund heraf være selvledende i jobfunktionen. Således kan deltageren i samarbejde med nærmeste ledelse sætte sig mål for eget arbejde. Dels så det er i overensstemmelse med gældende relevant lovgivning inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Og dels ud fra viden om, at arbejdspladser har mål, værdier og strategier, som skal inddrages, samt hvordan disse kan omsættes i det daglige arbejde. Deltageren kan selvstændigt tage beslutninger inden for eget kompetenceområde samt inddrage andre i opgaveløsningen eller uddelegere opgaver til andre. Deltageren kan endvidere i planlægning og organisering af arbejdsopgaver sikre brugerinddragelse, hvor dette er relevant. Side 7

8 I arbejdet kan deltageren tage ansvar for planlægning, gennemførelse og dokumentation af opgaver i egen praksis. Desuden kan deltageren gennem eget initiativ medvirke til at udvikle arbejdsprocesser på baggrund af refleksion over egne og teamets arbejdsgange, funktioner og opgaver. Deltageren kan endvidere på baggrund af grundlæggende viden om motivation og læring formidle og begrunde handlinger og nye initiativer over for kollegaer, elever, patienter og pårørende KVALITET I OFFENTLIGE VELFÆRDSYDELSER Deltageren kan bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i leverede offentlige velfærdsydelser med borgeren eller barnet i centrum. I det arbejde kan deltageren anvende relevante metoder og redskaber. Deltageren kan arbejde ud fra et grundlæggende kendskab til principper, standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau og med afsæt i rammer og værdier i gældende politikker og lovgivning. På baggrund af kendskab til egen rolle i udviklingen af kvalitet i det daglige arbejde kan deltageren samarbejde om at vurdere forventninger og krav til ydelsens kvalitet og sammenholde dem med de muligheder for kvalitetsudvikling, som følger af politisk fastsatte mål og rammer. Deltageren kan, i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle kvalitet i overgange mellem de forskellige tilbud og ydelser SUNDHEDSPÆDAGOGIK Deltageren kan inddrage sundhedspædagogiske metoder i samarbejdet med borgeren i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af kendskab til forskellige sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik kan deltageren støtte den enkelte borgers handlekompetencer eksempelvis til at sætte og nå egne mål, med afsæt i borgerens værdier, kultur og opfattelse af sundhed. I det arbejde kan deltageren anvende konkrete redskaber og reflektere over betydningen af egne holdninger til sundhed og rollen som professionel, herunder også i forhold til det tværfaglige samarbejde VELFÆRDSTEKNOLOGI Deltageren bringe velfærdsteknologi i anvendelse i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af viden om og forståelse for relevante velfærdsteknologiske muligheder på omsorgsområdet kan deltageren indgå i dialog med borgere og pårørende om velfærdsteknologiske hjælpemidler samt videregive observationer til relevante samarbejdspartnere. Deltageren kan støtte borgeren i at være selvhjulpen ved at vejlede borgeren i brugen af relevante velfærdsteknologiske løsninger med afsæt i borgerens værdi- Side 8

9 er og hverdagsliv. Deltageren har forståelse for etiske og arbejdsmæssige aspekter ved velfærdsteknologi og kan forholde sig professionelt hertil. Desuden kan deltageren bidrage til at arbejdet udføres under hensyntagen til retningslinjer, kvalitet og standarder for inddragelse af velfærdsteknologi DOKUMENTATION OG EVALUERING I PÆD./SOSUARBEJDE Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller social- og sundhedsarbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer. Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis. Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder. Side 9

10 FAGLIG DEL Målene for de enkelte fagdele fremgår af målene for de AMU-uddannelser, der indgår i fagdelen. Uddannelsesstrukturen indeholder en række valgfri fagspecifikke dele målrettet forskellige jobområder og jobfunktion. Ud over de allerede prædefinerede faglige dele, kan der oprettes nye efter behov, blot disse indfrier det overordnede princip, at de uddannelser, der indgår i den faglige del, skal være målrettet social- og sundhedsassistenters jobprofil og jobfunktioner, dvs. fortrinsvis være placeret på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Den faglige del skal have en varighed af minimum 20 dage plus en innovationsdel af 4 dages varighed, altså minimum 24 dage. MÅL Deltagerne kan kan udføre praksisnær opgaveløsning på baggrund af ajourført og opdateret viden om fagområdet indenfor den faglige dels fokusområde kan beskrive og anvende fagets metoder indenfor den faglige dels fokusområde selvstændigt kan vurdere, tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver samt fagligt dokumentere og formidle faglige begrundelser for valg, bl.a. som led i evaluering og kvalitetsudvikling kan analysere og reflektere over praksisnære problemstillinger samt angive handlemuligheder kan arbejde systematisk med at forbedre egne relationelle og kommunikative kompetencer i forhold til såvel kolleger som patienter/borgere/pårørende kan indgå i og bidrage til at videreudvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden den faglige dels fokusområde kan reflektere over, evaluere og dokumentere egen og fælles praksis som et led i kvalitetsudvikling af fagområdet kan arbejde udviklingsorienteret og medvirke aktivt i udviklingsarbejde kan arbejde innovativt og bidrage til udvikling af innovative løsninger i daglig praksis kan arbejde med at udvikle egne kompetencer, herunder selvstændigt være opsøgende i forhold til ny viden og at håndtere modsat rettede forventninger og konflikter. Side 10

11 INNOVATIONSPROJEKT Det samlede KUA-forløb afsluttes med et innovationsprojekt med afsæt i 5-D modellen. 5-D modellen er en anerkendende tilgang til forandring. Projektet skal tage afsæt i deltagerens praksis. Innovationsprojektet består af følgende amu-uddannelser 42929: Innovaton - ideudvikling (2 dage) 42930: Innovation gennemførsel og formidling (2 dage) INDHOLD OG TEMAER Første trin af 5 D modellen er, at definere projektets tema. Definitionen inspirerer og motiverer de involverede parter i forandringsprocessen. Når definitionen for forandringen er på plads, skal man i gang med Discovery fasen, hvor man forsøger at finde de ting frem, der i fortiden har virket. Discoveryfasen er, i sit anerkendende udgangspunkt motiverende for deltagelse. Herefter følger Dream fasen, hvor det drejer sig om at drømme sig ind i fremtiden. Hvordan vil fremtiden se ud, hvis det hele lykkes? I Design fasen skal drømmene så omsættes til konkrete handlinger, som kan bruges i praksis. Her gælder det om at få gode ideer til nye måder at gøre tingene på ud fra de drømme, man har haft. Side 11

12 Det er først i Destiny fasen, at der træffes konkrete aftaler om, hvem der gør hvad og hvornår. INNOVATIONSTEMA Kursisterne arbejder med at bestemme et positivt fokus for projektet og formulere et tema. Det valgte tema skal have tæt relation til kursisternes praksis og skal beskrives skriftligt. Det skriftlige produkt skal indeholde: Beskrivelse af din praksis og det du ønsker at forandre Beskrivelsen skal indeholde faglige/teoretiske og erfaringsbaserede begrundelser. Beskrivelse af tema (navngivning) Log for litteratursøgning MÅL AMU-UDDANNELSER INNOVATION OG IDEUDVIKLING (2 DAGE) I samarbejde med kolleger og/eller bruger/borger/barn/patient og evt. pårørende kan deltageren medvirke i kreative og innovative processer, der understøtter udviklingen af f.eks. arbejdsmiljø og arbejdsprocesser. Deltageren kan bruge redskaber og metoder, der kan styrke udviklingen af innovative løsninger i den daglige praksis. Deltageren kender betydningen af at arbejde innovativt inden for jobområdet og kan, når det er relevant, bidrage med ideer eller løsninger, der tager højde for gældende lovgivning INNOVATION GENNEMFØRSEL OG FORMIDLING (2 DAGE) Deltageren kan bidrage til at igangsætte og gennemføre innovative processer inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område og medvirke til at vurdere ressourcemæssig bæredygtighed og konsekvenser af de innovative tiltag. Deltageren kan understøtte implementering af innovative tiltag i organisationen, bl.a. gennem formidling og videndeling. Side 12

13 DEN KRONISKE SYGE BORGER Titel: Den kroniske syge borger Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 46834: Borgere med kronisk sygdom (5 dage) 44009: Pleje af patienter med kronisk medicinsk sygdom (10 dage) 44351: Vejledning og rådgivning af patienter og pårørende (5 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER BORGEREN MED KRONISK SYGDOM Mødet med borgeren med kronisk sygdom Hvad er kronisk sygdom At leve med kronisk sygdom Rehabilitering Empowerment Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde At være pårørende til en person med kronisk sygdom PLEJE OG BEHANDLING AF DIABETIKERE Den kroniske medicinske patient og medicinsk sygepleje Kendetegn ved den kronisk syge medicinske patient Modtagelse af den kronisk syge medicinske patient og dennes pårørende Tværfagligt samarbejde Medicinske behandlingsformer og rehabiliteringstiltag Sundhedspersonalet og dets rolle i pleje og behandling Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i relation til den kronisk syge medicinske patient Etiske og moralske problemstillinger i forhold til plejen af den kroniske patient Sygeplejefaglig vejledning og kollegial supervision Udskrivelse af den kronisk syge medicinske patient Samarbejde mellem primær- og sekundærsektor Sorgens faser og sorgarbejde Dødens udtryk og betydning for patient og pårørende Pleje af terminalt syge mennesker Side 13

14 VEJLEDNING OG RÅDGIVNING AF PATIENTER OG PÅRØRENDE Fra behandling til samarbejde Egen arbejdssituation Vejledningens og rådgivningens dilemmaer Samarbejdet med pårørende MÅL AMU-UDDANNELSER BORGERE MED KRONISK SYGDOM (5 DAGE) I samarbejde med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk, kan deltageren medvirke til at identificere borgerens behov med respekt for betydningen af identitet og autonomi. På baggrund af viden om fællestræk ved kronisk sygdom samt kronikerindsatsen, kan deltageren støtte borgerens rehabilitering med fokus på det gode hverdagsliv og herunder medvirke til en styrkelse af egenomsorg, mestringsevne og egenbehandling. I det arbejde kan deltageren inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, samt dokumentere sin indsats. Deltageren kan desuden løbende ajourføre sin viden om kroniske sygdomme og sit kendskab til tilbud og muligheder samt indgå i dialog med borgeren og dennes netværk om disse : PLEJE AF PATIENT MED KRONISK MEDICINSK SYGDOM (10 DAGE) Deltagerne kan gennemføre og evaluere en grundlæggende, målrettet pleje og mulig rehabilitering af den kronisk syge medicinske patient, der i en vis udstrækning modtager vedligeholdende og palliativ behandling og pleje.de kan indgå i relationer med patienter med kroniske og/eller livstruende sygdomme og medvirke ved patientens sorgbearbejdning.de kan deltage i, gennemføre og evaluere pleje af patienter, der ikke har udsigt til helbredende behandling.de kan deltage i og selvstændigt varetage pleje og genoptræning af patienter med de handicap, der er en følge af deres medicinske sygdom eller lidelse. De kan begrunde plejen på baggrund af kvalificerede skøn.uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaring med arbejdet som social- og sundhedsassistent VEJLEDNING OG RÅDGIVNING AF PATIENTER OG BORGER (5 DAGE) Deltagerne kan skelne mellem rådgivning og vejledning og selvstændigt planlægge og gennemføre en vejlednings- og/eller rådgivningsindsats inden for aktivitets-, pleje- og omsorgsområdet med respekt for patientens/klientens og de pårørendes helhedssituation. De kender deres egen rolle og deres adfærds betydning i samspillet med patient/klient og pårørende og kan reflektere over dette og således kvalificere fremtidig vejledning og rådgivning til den enkelte. De har kendskab til de juridiske aspekter som tavshedspligt, omgang med personfølsomme data og Side 14

15 lignende i forbindelse med vejleder-rådgiverrollen. De kan tage højde for etiske dilemmaer i rådgivnings- og vejledningsfunktionen.uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaringer fra arbejdet som social- og sundhedsassistenter eller lignende. Side 15

16 DEN ÆLDRE BORGER Titel: Den ældre borger Varighed: 25 dage AMU-UDDANNELSER 40601: Sosu-fagligt gerontologisk arbejde (10 dage) 46873: Postoperativ pleje og observation i hemmeplejen (3 dage) 47261: Angst og depression hos ældre (3 dage) 42953: Ernæringsscreening (3 dage) 42934: Tværfagligt samarbejde om måltidet (2 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER DET SÆRLIGE - OM ÆLDRE MENNESKER OG DERES SYGDOMME Kompleksiteten mellem aldringsprocesser og deres indflydelse på ældres liv og helbred Krop, psyke og omgivelser må ses som integreret. Hyppigste sygdomme og sygdomstilstande hos ældre, herunder diabetes, kredsløbssygdomme og lidelser relateret til bevægeapparatet. Lægemidler til ældre, forebyggelse af fejlmedicinering og andre hyppigst anvendte behandlingsformer. Professionel håndtering af typiske problemstillinger hos ældre sundhedsfremme, forebyggelse og støttemuligheder eksempelvis i forbindelse med immobilitet, faldtendens, inkontinens og intellektuelle problemer. GENOPTRÆNING, PLEJE OG BEHANDLING ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. Social og sundhedsassistentens rolle i tværfaglig udredning og behandling. Koordinering af en individuelt tilpasset genoptræning, rehabilitering, pleje og omsorg Accelererede patientforløb og samarbejdet med sekundær institutioner om opfølgning i hjemmet på påbegyndt behandling. Udfordringer i det tværfaglige samarbejde - mod samme mål. Sammenhængende forløb - udskrivelse til eget hjem og samarbejdet med pårørende POSTOPERATIV OBSERVATION OG PLEJE Social- og sundhedsassistentens rolle i samarbejdet omkring den nyopererede borger. Det normale postoperative forløb Observation, dokumentation og formidling af observationer Side 16

17 Den forebyggende indsats hos den nyopererede borger Smertebehandling og ernæring KVALITET I ÆLDREOMSORGEN Fortid, nutid og fremtid væsentlige aspekter i pleje og omsorg for ældre. Herunder fokus på ressourcer som bærende for håb, meningsfuldhed, livskvalitet og udvikling. Den værdibaserede pleje og omsorg hvad bygger den gode omsorg på i det offentlige, og hvordan sikres den kompetente ældre en individuel omsorg? Dilemmaer i ældreomsorgsarbejdet. Forskellige vinkler på dilemmaer og metoder til håndtering. Forskellige typer af dilemmaer indenfor områder som pleje, rehabilitering, indlæggelse, pårørende. Forskellige former for støtte i værdikonflikter, herunder kollegapleje, reflekterende team samtale, kollegial supervision Retssituationen for den ældre borger om love, regler og garantier. ETISK OG VÆRDIG AFSLUTNING PÅ LIVET Social- og sundhedsassistentens rolle i pleje- og omsorgsarbejdet af en døende borger Palliationsbegrebet Dilemmaer i forbindelse med terminalpleje At være professionelt nærværende Handleplaner- et pleje og evalueringsredskab ANGST OG DEPRESSION HOS ÆLDRE Fysiske og psykiske symptomer Observationer af ændret adfærd og videregivelse af observationer Egne holdning til behandling af ældre med angst og depression Samarbejde med pårørende TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OMKRING ÆLDRES KOST Social- og sundhedsassistentens faglige rolle i samarbejdet om måltider til ældre Sufficient ernæring til ældre, forebyggelse af fejl- og underernæring herunder konsekvenser ved dårlig ernæringstilstand. Vurdering af den ældre borgers ernæringstilstand gennem screening I et tværfagligt samarbejde og med afsæt i borgerens ønsker og behov medvirke til en helhedsorienteret indsats. Risikogrupper og det tværfaglig samarbejde i forbindelse med handleplanen MÅL AMU-UDDANNELSER 40601: SYGEPLEJEFAGLIGT GERONTOLOGISK ARBEJDE (10 DAGE) Deltageren kan med baggrund i den nyeste viden om aldring tilrettelægge en individualiseret indsats, som tager højde for den ældres behov. I det arbejde kan del- Side 17

18 tageren tage udgangspunkt i nyeste viden om tænkning, forståelse og læring i alderdommen. Endvidere kan deltageren tage ansvar for kontinuiteten i indsatsen. Desuden kan deltageren ud fra en forståelse af kompleksiteten i de sociale, biologiske og psykologiske forandringer iværksætte nye initiativer i forhold til individuel pleje, omsorg og aktivering. Endvidere kan deltageren optimere pleje og forebyggelse af komplikationer på baggrund af en opdateret viden om ældre menneskers hyppigste sygdomme og sygdomstilstande. Deltageren kan fagligt begrunde nye initiativer over for samarbejdspartnere. Derudover kan deltageren tage initiativ til tværsektorielt samarbejde samt påtage sig en koordinerende rolle med henblik på at skabe tryghed og sammenhæng for borgeren og dennes netværk i forbindelse med genoptræning, pleje og behandling. Deltageren kan ligeledes, for at sikre den ældres rettigheder, tage ansvar for dialogen med relevante samarbejdspartnere om den ældres behov, ønsker, forventninger og krav. Endelig kan deltageren i forbindelse med modtagelse af og pleje af døende borgere i samarbejde med andre iværksætte optimale pleje- og omsorgshandlinger, herunder etablering af team og handleplaner : POSTOPERATIV PLEJE OG BEHANDLING I HJEMMEPLEJEN (3 DAGE) Deltageren kan i sit daglige arbejde selvstændigt varetage observationer og pleje af den postoperative patient, ud fra tidligere erhvervet viden om postoperativ sundheds- og sygepleje. Deltageren kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til kendte komplikationer som tryksår, blodpropper, nedsat tarmfunktion, tab af muskel- og knoglemasse og delir. Desuden kan deltageren observere, vurdere, dokumentere samt handle hensigtsmæssigt ved afvigelser i forhold til det normale postoperative forløb. Endvidere kan deltageren anvende den sidste nye viden om optimal smertebehandling og ernæring samt have fokus på betydningen af at mindske brugen af sonde og kateter og på hensigtsmæssig forflytningsteknik. Deltageren kan observere og tilrettelægge en forebyggende indsats ved sammensatte tværfaglige problemstillinger hos den postoperative patient. Deltageren kan indgå i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende postoperativt forløb, herunder videregive informationer (f.eks. læge eller sygeplejerske) og medvirke til en målrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til den postoperative patient : ANGST OG DEPRESSION HOS ÆLDRE (3 DAGE) Side 18

19 Deltageren kan genkende de fysiske og psykiske symptomer på angst og depression hos ældre og kan se forskel på angst, depression og tilgrænsende diagnoser. Deltageren kan observere forandringer i adfærden hos den ældre med angst eller depression og eksempelvis bidrage til at forebygge selvmord ved at videregive observationerne til relevante faglige samarbejdspartnere. Deltageren er bevidst om betydningen af egne holdninger til pleje og behandling af ældre mennesker med angst og depression og kan samarbejde med de pårørende omkring indsatsen : ERNÆRINGSSCREENING I ÆLDREPLEJEN (3 DAGE) Deltageren kan i det daglige plejearbejde medvirke til at vurdere den ældre borgers ernæringstilstand gennem screening. På den baggrund kan deltageren samarbejde med borgeren og igangsætte målrettede kostændringer med henblik på at fremme ernæringstilstanden eller forebygge fejl- og underernæring. I den forbindelse arbejder deltageren ud fra viden om de sundhedsmæssige konsekvenser ved dårlig ernæringstilstand hos ældre. Deltageren er i stand til at observere den ældre borgers ernæringsmæssige tilstand over tid og inddrage relevante samarbejdspartnere i en tværfaglig helhedsorienteret indsats. I det arbejde kan deltageren løbende evaluere, justere og dokumentere indsatsen : TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OM MÅLTIDET TIL ÆLDRE (2 DAGE) I det tværfaglige samarbejde om måltidet kan deltageren bidrage til forebyggelse og sundhedsfremme med henblik på at understøtte den ældre borgers funktionsniveau og livskvalitet. Deltageren kan gennem arbejdstilrettelæggelse og ansvarsfordeling samarbejde tværfagligt om måltider til ældre med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats. I det arbejde har deltageren indsigt i hhv. det kostfaglige personales og social- og sundhedspersonalets faglighed og rolle. Desuden kan deltageren indgå i en tværfaglig og konstruktiv dialog, herunder modtage og videregive relevant information og observationer. Deltageren kan i samarbejde med henholdsvis det kostfaglige personale eller social- og sundhedspersonalet planlægge og koordinere måltidet ud fra viden om måltidets omsorgsmæssige funktion og på en sådan måde, at der sikres en sammenhæng mellem borgerens behov og ønsker til måltidet, det fremstillede måltid og gennemførelsen af måltidet med de ældre. Side 19

20 REHABILITERING OG TRÆNING Titel: Rehabilitering og træning Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 40125: Rehabilitering som arbejdsform (2 dage) 40127: Selvstændigt arbejde med rehabilitering (3 dage) 40128: Tværsektorielt arbejde med rehabilitering (4 dage) 47263: Fysisk genoptræning af borgeren (5 dage) 42687: Udvikling og styring af aktiveringsprojekter (6 dage) Innovation (2 dage) Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER REHABILITERING SOM ARBEJDSFORM Rehabiliteringsbegrebet hvad er det? Udvikling af synet på handicappede og rehabilitering i Danmark Borger / bruger perspektivet i rehabilitering Rehabiliteringsprocessen som forløb Lovgivningen og rehabilitering Rehabilitering en tværfaglig proces SELVSTÆNDIGT ARBEJDE MED REHABILITERING Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner Fysisk, psykiske og sociale udviklingsmuligheder Borgernes kognitive ressource Rehabiliteringsprincipper Borgerens deltagelse, etik i samarbejdet Koordineret og helhedsorienteret indsats TVÆRSEKTORIELT ARBEJDE MED REHABILITERING Koordinatorfunktionen Rehabiliteringsplanen som styringsredskab Overgange i patientforløbet. Den professionelle rolle Dokumentation af indsatsen Informationssøgning og vidensdeling Side 20

21 BORGERE MED BEHOV FOR GENOPTRÆNING AF FYSISKE LIDELSER Kroppens naturlige bevægemønster. Anvendelse af borgerens egne ressourcer Det tværfaglige samarbejde omkring borgere med neurologiske lidelser Det tværfaglige samarbejde omkring borgere med fysiurgiske lidelser Det tværfaglige samarbejde omkring borgere med ortopædkirurgiske lidelser Samarbejdet med det tværfaglige team TEMA 7: UDVIKLING OG STYRING AF AKTIVERINGSPROJEKTER Udviklings- og aktiveringsprojekter hvad og hvorfor Igangsættelse, ledelse og styring af aktiveringsarbejde Projektlederens rolle Samarbejde med borgeren Tværfagligt samarbejde Ressourcer og ressourceforbrug Evaluering af aktiveringsarbejde MÅL AMU-UDDANNELSER REHABILITERING SOM ARBEJDSFORM (2 DAGE) Deltageren kan bidrage til en målrettet rehabiliteringsindsats for borgeren, forstår individuelle rehabiliteringsplaner, kender lovgrundlaget for rehabiliteringsindsatsen samt kan handle i overensstemmelse med centrale værdier og elementer i rehabilitering. Deltageren kan endvidere på baggrund af sin viden om rehabilitering som arbejdsform medvirke til at forebygge begrænsninger i borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, således at dette fremmer dennes selvstændige og meningsfulde liv SELVSTÆNDIGT ARBEJDE MED REHABILITERING (3 DAGE) Deltageren kan på baggrund af viden om fysiske, psykiske og sociale udviklingsmuligheder i det tværfaglige samarbejde og i samarbejde med borgeren medvirke ved udarbejdelse af rehabiliteringsplaner samt i det tværfaglige samarbejde bidrage til en koordineret og helhedsorienteret indsats. Deltageren kan i træningsindsatsen aktivt medvirke til, at borgeren opnår målene i rehabiliteringsplanen, herunder på baggrund af viden om specifikke kognitive dysfunktioner medvirke til styrkelse af borgernes kognitive ressourcer. Endelig kan deltageren i samarbejde med borgeren og dennes pårørende arbejde selvstændigt ud fra rehabiliteringsprincipper, således at borgerens aktivitet og deltagelse i såvel eget liv som i samfundslivet fremmes. Side 21

22 40128 TVÆRSEKTORIELT ARBEJDE MED REHABILITERING (4 DAGE) Deltageren har særligt fokus på overgange i rehabiliteringsforløbet og kan med udgangspunkt i rehabiliteringsplanen koordinere en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats med borgeren i centrum og samarbejde tværsektorielt samt dokumentere indsatsen, videndele og informationssøge. Deltageren kan anvende rehabiliteringsplanen som styringsredskab i indsatsen samt i rehabiliteringsprocessen benytte problemløsende strategier og pædagogiske metoder, som kan medvirke til at styrke den enkelte borgers ressourcer og selvopfattelse UDVIKLING OG STYRING AF AKTIVERINGSPROJEKTER (6 DAGE) Med udgangspunkt i erfaringer fra ældre- og handicapområdet i dagcentre, særlige boenheder m.v., kan deltagerne igangsætte, lede og udvikle aktiverings- og udviklingsarbejde for borgere inden for ældre- og handicapområdet. Deltagerne har metoder til både at kunne udvælge relevante aktiverings- og udviklingsprojekter, der er tilpasset den enkelte borgers/borgergruppes særlige forudsætninger og muligheder, og kan omsætte ideer til strukturerede projekter, samarbejde med borgeren, kolleger og eksterne samarbejdspartnere, herunder lede arbejdet og evaluere udbyttet. Deltagerne kan opsøge og ansøge relevante fonde mv. om projektstøtte. De kan styre arbejdsprocessen inden for et valgt projekt FYSISK GENOPTRÆNING AF BORGEREN (5 DAGE) Deltageren kan under vejledning af fysioterapeuter og ergoterapeuter samarbejde om den fysiske genoptræning af borgere/patienter med ortopædkirurgiske, neurologiske og fysiurgiske lidelser. Deltageren kan handle empatisk og reagere hensigtsmæssigt på borgerens/patientens sorg- og krisereaktioner i forbindelse med tab af funktionsevne og varig sygdom. Deltageren kan stimulere patientens naturlige bevægemønster under hensyntagen til borgerens/patientens lidelse og symptomer. Deltageren kan i samarbejde med det tværfaglige team motivere borgeren/patienten til at bruge egne fysiske ressourcer i genoptræningen. Side 22