Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK
|
|
|
- Astrid Bak
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Disposition Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK
2 2 Hvad er Ankestyrelsen? (1) Ankestyrelsen blev oprettet 1. juli 1973, som en selvstændig styrelse under Socialministeriet, hvortil vi stadig hører Er vokset løbende i antal ansatte og antal opgaver Er i dag små 300 ansatte, hvoraf størstedelen er jurister Består dels af 8 sagsbehandlende fagkontorer ledet af hver sin ankechef Består dels af en række tværgående kontorer: Analysekontoret, IT-kontoret, Økonomikontoret HR & Ledelse Vi bor i bygninger fra midten af 1700-tallet i Amaliegade
3 3 Hvad er Ankestyrelsen? (2) Ankestyrelsen: Landets øverste administrative klageinstans Uafhængig domstolslignende myndighed på Velfærdsområdet. Analyser og statistikker på landsplan vedr. Velfærdsområdet Hovedopgaven er behandlingen af de ca sager, vi modtager årligt Kontraktstyret: Antal sager, Sagsbehandlingstid, Kvalitet
4 4 Hvorfor vil Ankestyrelsen selvevaluere? Selvevalueringen øger fokus på behovet for at forholde sig til de borgere og brugere, man er sat i verden for at servicere Selvevalueringen hjælper organisationen med at identificere de vigtigste arbejdsgange, partnerskaber, interessenter mm. for at nå gode nøgleresultater. Alle deltagere får et unikt indblik i hinandens arbejdsopgaver og dermed et andet blik for den helhed, egne arbejdsopgaver indgår i Selvevalueringen er en arbejdsform, der giver ledere og medarbejdere fælles mål, fælles bevidsthed og fælles sprog, der skaber et fælles ejerskab til den løbende kvalitetsudvikling. En ramme for læring internt i organisationen og eksternt af sammenlignelige institutioner Selvevalueringen ændrer på brugen af eksterne konsulenter. Gøre dokumentation meningsfuld ved at skabe sammenhæng mellem indsatser og dokumentation af resultater.
5 5 Fra Excellence til KVIK: Ankestyrelsen arbejdede med selvevaluering efter EFQM (Excellence-modellen). I 2001 søgte vi Den Offentlige Kvalitetspris og modtog Anerkendelsesprisen for vores arbejde med kvalitetsudvikling. I september 2003 blev arbejdet sat på standby af 2 grunde: 1. Det var vanskeligt at få evalueringstankegangen udbredt i hele organisationen 2. Arbejdet med havde været meget tidskrævende for de involverede, ikke mindst pga de omfattende krav til dokumentation.
6 6 Nedsættelse af Styregruppe: 2004 I 2004 besluttede ledelsen at Ankestyrelsen fortsat skal arbejde med selvevaluering efter Excellence-modellens principper. Der blev nedsat en ledelsestung styregruppe for kvalitetsudvikling, hvis hovedopgaver var at sikre at: Ankestyrelsen lever op til bestemmelserne om kvalitet i resultatkontrakten kvalitetsarbejdet udvikler sig i overensstemmelse med Ankestyrelsens vision og strategier
7 7 Fase 0: Foråret 2005 Styregruppen undersøgte i foråret 2005 forskellige muligheder for at foretage en kvalitetsevaluering. Der afholdtes et chefseminar bl.a. med deltagelse af SCKK - i maj 2005 hvor KVIK afprøvedes. Desuden indhentedes erfaringer fra andre, der på daværende tidspunkt havde prøvet
8 8 Fase 1: Forår 2006: Ledelsen besluttede på baggrund af erfaringer fra chefseminaret at arbejde med selvevaluering efter KVIK-modellen. Af væsentlig betydning for denne beslutning var, at KVIK er særlig velegnet til inddragelse af medarbejderne Løbende dialog med SCKK
9 9 Fase 2: Oktober 2006 Der udpegedes på frivillighedsbasis en repræsentativt sammensat tovholdergruppe på 12 personer. Tovholdergruppen fik særskilt 2-dages uddannelse i at udfylde denne funktion Tovholdergruppen lavede en indledende selvevaluering på individuel basis med efterfølgende konsensusseminar, som varede på 1 dag fra 8.30 til HR & Ledelse deltog som procesledere af seminaret Dette medførte 95 forbedringsforslag
10 10 Fase 3: November 2006 KVIK temadag for alle ansatte: Fælles introduktion til KVIK v, SCKK Efterbearbejdning i grupper på kontorniveau af tovholdergruppens rapport med de 95 forslag Hvert kontor behandlede alle 9 temaer, 1 tema i hver gruppe I hvert kontor var der et medlem af tovholdergruppen til stede: De fungerede som lokale KVIK-eksperter, og besvarede evt. spørgsmål til tovholdernes rapport På dagen kom der 90 nye forslag
11 11 Fase 4: December 2006 Samlet antal KVIK-forslag: i alt 185 I samarbejde med Tovholdergruppen udarbejdede HR & Ledelse en samlet rapport med de 185 forslag
12 12 Fase 5: 1. kvartal 2007: Prioritering af forbedringsforslag: Styregruppen fordelte samtlige 185 forbedringsforslag til adressater (kontorer) med høringsrunde om bæredygtighed. For hvert forslag skulle angives om forslaget var 1.Interessant og værd at arbejde videre med (Ca. 75) 2.Noget vi gør i forvejen (Ca. 80) 3.Urealistisk/uden for Ankestyrelsens opgavevaretagelse (Ca. 30)
13 13 Fase 6: 2. kvartal 2007: Styregruppen samlede op og lavede indstilling om endelig prioritering til Direktionen Formål: At identificere egentlige forbedringsprojekter og prioritere iværksættelse af disse
14 14 Hvad har vi lært indtil nu At gennemføre et Konsensusseminar på 1 dag for samtlige 270 medarbejdere, som lærte at arbejde med modellen og anvende den på egne dagligdag. Desuden fik disse stor læring om andre dele af organisationen Kompetenceudvikling af medlemmerne af tovholdergruppen: Grundigt kendskab til selvevaluering og til rollen som processtyrer Medarbejderinddragelse i den ønskede form er en yderst tidskrævende proces: Ankestyrelsen er en stor organisation med lange beslutningsveje Formidling af idegrundlag, proces mv. Efterfølgende opsamling og prioritering af forslag Konstant fokus på løbende information: Hvem skal vide hvad hvornår? Og i hvilken form??? Vekslen mellem oplæg, der har været forelagt SU, INFO i vores ugentlige elektroniske nyhedsblad, DirektionsNYT mm.
15 15 Ressourceforbrug for tovholdere I alt 8-9 dage pr. tovholder fordelt på: 2 dage til uddannelse 2 dage til forberedelse til konsensusseminar (dataindsamling, gennemlæsning af materiale, individuel selvevaluering) 2 dage til konsensusseminar 1 dag til KVIK-temadag 1-2 dage til udarbejdelse af endelig konsensusrapport
16 16 Ressourceforbrug i øvrigt 1 dag pr. medarbejder til deltagelse i KVIK-temadagen. Hertil kommer HR & Ledelses ressourceforbrug til planlægning af og gennemførelse af hele KVIK-processen (skønsmæssigt ¾ ÅV)
17 17 Hvor bevæger vi os hen nu? Prioriterede generelle opgaver 2008: Nævnt i KVIK-selvevalueringen direkte eller indirekte Nyordning af arbejdsgange i forbindelse med ankemøder Iværksættelse af LEAN fase 2 Digitalisering Praksisundersøgelser Branding Talentudviklingsprogram Åbenhed og borgerbetjening Andre prioriterede generelle opgaver i 2008 Etablering af en ny database for principafgørelser til lancering i efteråret. Egendriftbeføjelsen og underretningssager på anbringelsesområdet Nyt MUS-koncept Roller og opgaver for konsulenter Lægekonsulent miljø
SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Præsentation af KVIK
Præsentation af KVIK C2E-netværket 2. september 2005 Hvem bruger KVIK? Hvordan bruges KVIK til selvevaluering? Og hvad kan KVIK i forhold til Excellence? Hvad er erfaringerne med brugen af KVIK? KVIK-modellens
KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK
KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-
Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009
Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009 Oplæg ved Henrik Bucholdtz og Lisbet Aabye, SCKK Hvad er KVIK? - Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence Selvevalueringsredskab
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Introduktion til KVIK
Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl.13-16 SCKK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program 13.00-13.15: Velkomst og gennemgang
Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af
Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende
Offentlig Økonomistyring
Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Tandplejen i Aalborg Kommune anerkendes for deres excellente resultater.
Tandplejen i Aalborg Kommune anerkendes for deres excellente resultater. Gerd Bangsbo, overtandlæge, Aalborg Kommunes Tandpleje. Pia Clemmensen, souschef Aalborg Kommunes Tandpleje er en stærk organisation
Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet. 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1
Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1 Om Nationalmuseet 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 2 Om Nationalmuseet Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske
Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1
Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen
DUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!
Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Recognised for Excellence
Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere
TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1
KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1 VEJLEDNING KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 2 SCKK takker følgende arbejdspladser for samarbejdet om udviklingen af KVIK-vejledningen: Birkerød
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
OS2 årshjul Forretningsledelsen
OS2 årshjul Forretningsledelsen Governance workshop Leverandør workshop Bestyrelsesseminar Governance workshop Leverandør workshop Generalforsamling Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Medlemsnyhedsbrev
Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret
Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune
Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune Resume af formål og baggrund Formålet med projektet var at kvalitetsudvikle og ensrette den ergoterapifaglige praksis i Lejre Kommune, da ergoterapeutgruppen
Kvalitetskonference 15.11.07
Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse
Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Et oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Strategisk ledelse i HTK
Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, [email protected] Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, [email protected] Program 1. Baggrund for projektet
Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004
Udfordringer i styring og overblik over processer Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Processer i en Excellence sammenhæng 2 Indsats Resultater Medarbejdere Medarbejderresultater
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt
Velkommen til studiebesøg i Ankestyrelsen
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 325 Offentligt Velkommen til studiebesøg i Ankestyrelsen Program for dagen 10.30 10.50 Velkommen om Ankestyrelsen v. styrelseschef Thorkil Juul 10.50 11.05 Børneområdet
2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Forbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Evalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
