Introduktion til KVIK
|
|
|
- Victor Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl SCKK
2 Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program : Velkomst og gennemgang af program : Introduktion til KVIK selvevaluering - Kvalitetsbegrebet og kvalitetsudvikling med KVIK - KVIK Modellen og kvalitetscirklen - Selvevalueringsprocessen Pause : Udbytte, forbedringer og erfaringer : Redskaber til KVIK og tiden efter selvevalueringen : Evaluering og tak for i dag
3 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Finansieret af overenskomstparterne på det statslige område Formål Styrke kompetence- og kvalitetsudvikling i staten Opgaver Formidler viden og erfaringer Etablerer og servicerer netværk Udvikler metoder, værktøjer og uddannelser Rådgiver, vejleder og sparrer på institutionerne Støtter økonomisk
4 Kvalitetsbegrebet og kvalitetsudvikling med KVIK
5 Forskellige tilgange til kvalitet Helhedsorienterede modeller (som fx EFQM Excellence Modellen og KVIK) Kvalitet = At skabe størst mulig værdi for interessenterne indenfor de politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige rammer Faglig kvalitet, det vil sige en kvalitetsopfattelse fastlagt af fagprofessionelle baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i processer og kerneydelser Brugeroplevet kvalitet, det vil sige en kvalitetsopfattelse baseret på målinger/evalueringer af brugernes oplevelse af ydelser og resultater Organisatorisk kvalitet, det vil sige en kvalitetsopfattelse baseret på, at kvalitet kræver styring, kortlægning og systematisk udvikling af arbejds-processer Effekt/value for money, det vil sige en kvalitetsopfattelse baseret på, hvad der i sidste instans kommer ud af de tildelte ressourcer både i form af resultater, men også mere indirekte fx i form af presseomtale
6 Kvalitetsudvikling med KVIK Selvevaluering handler om at samle gode kræfter til en kritisk analyse af vores egen praksis og målet er at finde ud af, hvor vi kan blive bedre! Fælles dialog om styrker og forbedringsområder Læring gennem deling af viden Helhedsorienteret evaluering af arbejdspladsen (selvevaluering) Systematisk arbejde med løbende forbedringer
7 KVIK Modellen og kvalitetscirklen
8 Hvad er KVIK? - Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence Selvevalueringsredskab Organisationstjekliste Baggrund i ledelsesmodel (Excellence Modellen) Spørgeramme: 9 temaer 28 emner/kritiske spørgsmål Selvevalueringen giver beskrivelse af: Institutionens styrker Institutionens forbedringsområder Der gør det muligt at formulere og prioritere forbedringer/udviklingsprojekter
9 KVIK Modellen 2006
10
11 PDCA Cirklen Erfare og tilpasse Lever resultaterne op til målene? Skal fremgangsmåden forbedres? Hvad kan vi lære af forløbet? Skal vi gøre noget helt andet næste gang? Planlægge tænke Hvorfor gør vi det? Hvordan vil vi gøre det (valg af fremgangsmåde)? Hvad er målene og hvordan måler vi? Hvilke erfaringer kan vi trække på? Udføre - handle Udføre arbejdet Gennemføre målinger Checke resultater Hvilke resultater opnåede vi? Har vi gjort som vi planlagde?
12 Selvevalueringsprocessen
13 Selvevalueringsprocessen Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Implementering - Gennemførelse af handlingsplaner for udviklingsprojekter
14
15
16 Indsatscirklen
17 Udbytte, forbedringer og erfaringer
18 Udbytte af selvevaluering Fokus på borgere og brugere Indblik i hinandens arbejdsopgaver Fælles sprog Fælles mål og fælles bevidsthed om indsatser og forbedringerne Fælles ejerskab Ramme for læring Få øje på andre og nye talenter Identificere vigtigste arbejdsgange, partnerskaber, interessenter Ændrer på brugen af eksterne konsulenter
19 Faldgruber Ledelsen og medarbejdere engagerer sig halvhjertet og tager ikke ejerskab (fx fordi der ikke er defineret et klart formål). Selvevalueringen forankres ikke i hverdagen (fx fordi selvevaluering er led i kampagne/pligtarbejde). Det opleves som noget, der er ud over de daglige opgaver og ikke så relevant og vigtigt som aktuelle problemer. Der følges ikke op på resultater og prioriteres ikke ressourcer. Selvevalueringen føres ikke videre i form af handlingsplaner, der indgår i en samlet helhed (fx i årsplaner eller resultatkontrakter).
20 Gode råd til planlægningen af selvevalueringen Ejerskab til selvevaluering Sikring af ledelsens ejerskab, medarbejdernes medejerskab og omverdenens accept Men hvordan? Information og kommunikation Der skal informeres om, hvad det går ud på men også kommunikeres hvorfor det er en god idé Effektiv organisering af processen Processen er tænkt igennem fra start til slut og rollerne er fordelt
21 Erfaringer med helhedsorienterede modeller - Et eksempel på udvikling i anvendelse af modellerne Resultater SAMFUNDS- RESULTATER INDSATS RESULTAT Strategisk værktøj LEDERSKAB RESULTATER MEDARBEJDERE PROCESSER Helhedsbillede - sammenhæng mellem alle kriterier BRUGER- & B.- RESULTATER MEDARBEJDER- RESULTATER Før model Resultater OK - men måske styret af tilfældigheder og held... PARTNERSKABER & RESSOURCER 1. selvevaluering Statusbillede STRATEGI & PLANLÆG. Hvad gør vi indenfor de enkelte temaer? 2. selvevaluering Planlægningsværktøj Hvordan får vi kobling mellem det vi gør og det vi måler på? 3. selvevaluering Tid Eksempel bygger på Vejdirektoratets erfaringer med Excellence-modellen
22 Typiske forbedringsområder I Første gang man selvevaluerer Strategisk fundament (mission, vision, værdier og strategier) Ledelsesgrundlag Systematisker målinger (MTU, LVU, APV, brugertilfredshed, imagemålinger) Systematisk kortlægning af processer og arbejdsgange Interessent- og brugeranalyse
23 Typiske forbedringsområder II Godt på vej (2-3 selvevalueringer) Udbredelse og forankring af værdigrundlag Afbalancering af interessentgruppers behov og forventninger Afstemning af politikker, medarbejderudvikling og processer med mission, vision og værdigrundlag Etablering af forpligtende samarbejdsrelationer og partnerskaber Etablering af en årlig plancyklus Formulering af mål på alle relevante områder Fokus på løbende forbedringer, evaluering og læring
24 Case fra Høje-Taastrup Kommune
25 KVIK tidslinie i HTK Direktion og centre selvevaluerer Dec. inst. i gang Centre forbedrer Centre selvevaulerer Dec. inst. forbedrer Dec. inst. i gang Centre forbedrer (ca. 125 medarbejdere gennemfører selvevalueringen svarende til ca. ét årsværk) (ca. 750 medarbejdere gennemfører selvevalueringen svarende til ca. 5,8 årsværk)
26 KVIK resultater i HTK Ejerskab til det fælles sprog på tværs af faggrænser og opgaver Understøtter løbende udvikling af en systematisk evaluerings- og læringskultur i organisationen (sammenhæng mellem indsatser og resultater) Har skabt grundlaget for en systematisk kvalitetsudvikling i hele kommunen Er et dialogredskab for ledere og medarbejdere Fokus på resultater og effekt (helhedsorienteret) Fokus på lederskab
27 Hvorfor succes i HTK? Ejerskab lokalt Medbestemmelse om udviklingspunkter MED-system er involveret Giver mening Integrerer og sikrer opfølgning på arbejdet med trivsel, kompetencer m.v. i samlet struktur Integreret i årscyklus med udarbejdelse af budget og aftalestyring
28 Organisering af KVIK-arbejdet Styregruppe Projektansvarlig Direktion Sparings- og referencegruppe Hovedudv. Styregruppe Ide- og procesgruppe Arbejdsgruppe Selvevalueringer inddrager Med-systemet i det område hvor det gennemføres Center Center Med-system Decentral Enhed LokalMed
29 Fagudvalgene beslutter mål Intern opfølgning - endelig Aftaler udarbejdes Budgetvedtagelse Brugerbestyrelser og MED-systemet inddrages Fagudvalgene diskuterer politikområder Aftaler træder i kraft 1. og 2. behandling samt høring Fagudvalgene diskuterer politikområder Budgetseminar for Byrådet (pol. drøftelse med økonomi) Dec. Jan. Nov. Feb. Okt. Sept. Aug. KVIK Marts Apr. Maj Juli Juni Intern opfølgning - anden Afrapportering på foregående års aftaler Budgetseminar for Byrådet (pol. drøftelse af strategier og visioner uden økonomi) Intern opfølgning - første Kommuneaftale medio juni og IMs udmelding om tilskud og udligning primo juli
30 Redskaber og tiden efter selvevalueringen
31 KVIK værktøjer SCKK har udviklet en række værktøjer, som støtter op undervejs i selvevalueringsprocessen: KVIK Selvevalueringsvideo er til alle, der ønsker at få et bedre overblik over, hvad en selvevalueringsproces indebærer KVIK Selvevalueringsguide er projektlederens/tovholderens manual, som guider trygt igennem alle faser er et elektronisk værktøj, der samler selvevalueringsgruppens input som forberedelse til konsensus
32 Efter selvevalueringen hvad så? En bruttoliste med styrker og forbedringsområder Udfordringen er at sortere og prioritere forbedringsområderne, så de bliver til håndterbare idéer til forbedringsprojekter Og så lige få gennemført projekterne. Committed to Excellence kan hjælpe jer med at komme fra ord til handling
33 Committed to Excellence? Committed to excellence er en international anerkendelse af forbedringsarbejdet på en arbejdsplads efter en selvevaluering Hvad indebærer Committed to Excellence? I udarbejder en selvevaluering I gennemfører tre strategisk vigtige forbedringsprojekter på grundlag af selvevalueringen I søger anerkendelsen skriftlig og modtager besøg af en eller to validatorer
34 Priser og anerkendelser Priser i EFQM-regi Kvalitetsprisen for den offentlige sektor Recognised for Excellence (400 point + i Excellencemodellen) Committed to Excellence (3 forbedrings- Projekter)
35 Diverse slides
36 Kvalitetsreformen - Bedre velfærd og større arbejdsglæde Høj kvalitet i den offentlige service: 1. Brugerne i centrum 2. Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling 3. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 4. Institutionen skal tænke nyt og udvikle kvaliteten 5. Stærkt lokalt selvstyre 6. Afbureaukratisering 7. Flere hænder til nærvær og omsorg 8. Investering i fremtidens velfærd
37 KVIK modellen i krydsfeltet Politikere Forvaltning Brugere
38 Fremtidens enkle kvalitetsudviklingsmetode? Fastholde de 9 kasser (temaer) fra KVIK for at sikre fælles sprog og fælles fokus. Udvikle forskellige varianter af KVIK: selvevalueringsramme for koncernniveau Enklere selvevalueringsramme for mindre institutioner forskellige varianter af spørgsmål og eksempler til sektorområder (+faglige dokumentations-krav bygges ind i selvevalueringsrammen) Understøttende materialer i form af: Sektorspecifikke vejledninger Fleksible digitale støtteværktøjer (muligt at vælge emner, spørgsmål og eksempler til/fra og samle resultaterne af flere selvevalueringer Casebeskrivelser på forskellige niveauer og hvordan selvevaluering tænkes ind i et årshjul/styringscyklus Fra notatet Anvendelse af helhedsorienterede kvalitetsmodeller i kommunerne af 27. juni 2007
39 KVIK - Medarbejdere og lederes vurdering Et godt redskab til at evaluere 79 % Et godt redskab til at skabe overblik 80 % Et godt redskab til at prioritere indsatser 75 % KVIK har givet indflydelse på arbejdet 83 %
KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK
KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-
SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009
Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009 Oplæg ved Henrik Bucholdtz og Lisbet Aabye, SCKK Hvad er KVIK? - Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence Selvevalueringsredskab
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Præsentation af KVIK
Præsentation af KVIK C2E-netværket 2. september 2005 Hvem bruger KVIK? Hvordan bruges KVIK til selvevaluering? Og hvad kan KVIK i forhold til Excellence? Hvad er erfaringerne med brugen af KVIK? KVIK-modellens
Offentlig Økonomistyring
Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1
KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1 VEJLEDNING KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 2 SCKK takker følgende arbejdspladser for samarbejdet om udviklingen af KVIK-vejledningen: Birkerød
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Kvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK
1 Disposition Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 2 Hvad er Ankestyrelsen? (1) Ankestyrelsen blev oprettet 1. juli 1973, som en selvstændig styrelse under
Tandplejen i Aalborg Kommune anerkendes for deres excellente resultater.
Tandplejen i Aalborg Kommune anerkendes for deres excellente resultater. Gerd Bangsbo, overtandlæge, Aalborg Kommunes Tandpleje. Pia Clemmensen, souschef Aalborg Kommunes Tandpleje er en stærk organisation
Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
KVALITET I OFFENTLIG SEKTOR EFQM EXCELLENCE MODELLEN 2003 I PRAKSIS
KVALITET I OFFENTLIG SEKTOR EFQM EXCELLENCE MODELLEN 2003 I PRAKSIS KVALITET I OFFENTLIG SEKTOR EFQM EXCELLENCE MODELLEN 2003 I PRAKSIS INDHOLD FORORD LÆSEVEJLEDNING 1. INTRODUKTION TIL EXCELLENCE I
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
KVALITETSMODEL BILAG 2
KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift
Strategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Recognised for Excellence
Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere
Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!
Kvalitetskonference 15.11.07
Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Strategisk ledelse i HTK
Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Organisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Ledelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Akkreditering i SOF 2015
Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen
kvik vejledning kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence
baseret på caf 2006 kvik vejledning kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence KVIK Vejledning 2. udgave 2. oplag 2008 baseret på CAF 2006 ISBN: 87-988053-9-8 Foto: Nana Reimers Illustrationer:
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Evalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser
Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK
Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK René Bugge, BUF Min lederside forside Ledersiden giver: Fast ramme for: 1. Struktureret og systematisk ledelsesdialog 2. Nemmere at samle op og følg på 3. Vedværende
God ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
MUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Direktionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet. 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1
Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1 Om Nationalmuseet 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 2 Om Nationalmuseet Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske
Vejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet
Introduktion Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Gitte Stoltenberg (KL) 7/10 2015 Park-Inn, København Eksterne digitale læremidler Introduktion Fællesoffentlig samarbejdsplatform med UNI-Login (bla.
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Forbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
