Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
|
|
|
- Kim Skov
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009
2 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent? 2 3. Proceskonsulentens rolle 2 4. Turen rundt i M-A-R-S cirklen 3 a. Resultatfremlæggelse og Introduktionsmøde b. Selvevaluering og Konsensusseminar c. Målsætning eller Prioriteringsmøde 5. MARS-materialerne 7 En del af denne introduktion er gengivet fra manuskriptet til et FoU-projekt til revision af MARS i forhold til EFQM Excellence Modellen - FoU-projekt
3 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? En proceskonsulent er en rolle, som kun omfatter selvevalueringsdelen af MARSsystemet. Det er en rolle som den enkelte leder eller en medarbejder kan påtage sig, eller en rolle som udfyldes af en udefrakommende person. Proceskonsulentens opgaver drejer sig om igangsættelse af selvevalueringsprocessen gennemførelse af konsensusseminar Kort sagt kan man sige, at proceskonsulenten står i spidsen for den del af MARSprocessen, som lederen ikke selv behøver at udfylde, og som det kan være hensigtsmæssigt for alle parter, at en anden tager sig af. 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent? Ved at bruge en ekstern proceskonsulent sikrer lederen sig imod at komme i en dobbeltrolle, som kan være vanskelig at håndtere. Lederen er en del af selvevaluerings- og konsensusprocessen, mens proceskonsulenten egentlig står uden for processen og blot sikrer at den foregår. Hvis lederen påtager sig begge roller, kan det blive umuligt at skelne imellem den kritik, som evt. rettes mod lederen og den kritik, som måtte blive rettet mod selve processen. Der er ingen tvivl om, at selvevalueringen navnlig den første gang vil være en proces fyldt med knaster; den vil fremkalde megen modstand, også hos de positivt indstillede. Der er mange forhindringer at løbe ind i. Spørgsmålene er uforståelige. Spørgsmålene er irrelevante. Spørgsmålene har vi alligevel ingen indflydelse på. Hvorfor er der ikke spurgt om? Jo større frustrationer, jo større tilbøjelighed til at udpege nogle andre som årsag til de forbedringsområder, der tegner sig, og dermed jo større risiko for at selvevalueringen drejer til en evaluering af andre, ikke mindst ledelsen; den ansvarlige ledelse vil det f.eks. lyde. Proceskonsulenten vil være neutral og kunne fastholde sigtet med et konsensusmøde. Proceskonsulenten vil også kunne dømme break, hvis tonen bliver mindre civiliseret. Jo mere ekstern en proceskonsulent kan være, jo mindre er der risiko for at denne er involveret, fedtet ind i noget som helst i forhold til afdelingen. 3. Proceskonsulentens rolle Proceskonsulentens rolle er at være katalysator og herunder lynafleder. Proceskonsulenten har et godt overblik over hele MARS-processen og er fortrolig med, hvor selvevalueringen og konsensusseminaret skal føre hen. 2
4 Proceskonsulenten kender til vanskelighederne ved selvevaluering og kan forberede deltagerne på, hvad de kan forvente og hvordan de skal bearbejde det. Proceskonsulenten skal derfor sammen med afdelingslederen tilrettelægge selvevaluerings- og konsensusprocessen forestå den igangsættelse af selvevalueringen som sikrer, at det ikke er en isoleret hændelse, men del af en proces; dette kan gøres i samarbejde med lederen af afdelingen, ikke mindst hvad fremlæggelsen af resultater angår forberede deltagerne på processen, forklare skemaer, introducere til det eller de konsensusmøder og seminarer som lederen har valgt til processen i sin afdeling; evt. gennemføre en prøve på selvevaluering af et udsagn lede konsensusmødet for afdelingen; sikre alles deltagelse og at både styrker og forbedringsområder bliver fremhævet og drøftet sammen med afdelingslederen efterbehandle selvevaluerings- og konsensusprocessen 4. Proceskonsulentens opgaver En selvevalueringsproces med udgangspunkt i resultater kan foregå på følgende måde: 1. Resultatfremlæggelse og Introduktionsmøde 2. Selvevaluering deltagere og leder, efterfulgt af et Konsensusseminar 3. Målsætning eller Prioriteringsmøde 4. Aktivitetsmøde(r) - opfølgning a. Resultatfremlæggelse og Introduktionsmøde Uanset om der anvendes en proceskonsulent eller lederen selv har påtaget sig rollen, vil det være oplagt at det er lederen som fremlægger afdelingens resultater, som led i introduktionsmødet. På mødet gives en fyldestgørende introduktion til MARS for alle deltagerne. Skemaerne udleveres, og hele processen gennemgås og begrundes. Introduktionen kan f.eks. som fællesøvelse indeholde en selvevaluering af et udsagn eller af et eller flere resultater. Lederens rolle ved selvevalueringen og konsensusseminaret klargøres, ligeledes om og hvordan resultatet af lederens selvevaluering skal indgå. Såfremt pointgivning anvendes skal bedømmelseskriterierne gennemgås. Når mødet er slut har hver deltager modtaget en introduktion til MARS proces og værktøjer, særligt selvevalueringsværktøjet et overblik over den proces, som skal forløbe i afdelingen et eller flere dataark med resultatopgørelser evt. introduktion til pointgivning Det kan være en hjælp til deltagerne, hvis de får at vide, at selvevaluering er en drilagtig proces og at de kan opleve modstand mod processen. De vil møde udsagn som er svære 3
5 at svare på, det skyldes måske, at udsagnet berører områder, der endnu ikke indgår med stor betydning i afdelingens arbejdsprocesser. Alligevel skal udsagnet bedømmes og mulige styrker og forbedringsområder noteres. Udviklingsprocesser kan opleves at bestå af forskellige faser: først en benægtelsesfase hvor opgaven slet ikke kan opfattes som relevant, en modstandsfase hvor der ofte bruges kræfter på at finde begrundelser for at opgaven er usammenhængende, ustruktureret, dårligt formuleret, ikke-passende for netop egen afdeling eller mange andre begrundelser. Såfremt denne fase overkommes vil udforskningsfasen starte, og det bliver interessant at finde ud af, hvad jeg kan bruge projektet til og hvordan det skal gribes an. Endelig er sidste udviklingsfase forpligtelse og der er nu fuldt ejerskab til opgaven der kan løses og videreudvikles. Det kan illustreres således: Udviklingsfaserne Benægtelse Forpligtelse Modstand Udforskning Tidsforbruget til introduktionsmødet er ca. 1 2 timer. b. Selvevaluering og Konsensusseminar Alle deltagere udfylder selvevalueringsskemaerne med notering af styrker og forbedringsområder og, hvis der er besluttet for afdelingen, med pointgivning. Konsensusseminar Konsensusseminaret er et fællesmøde for afdelingen, hvor observationerne fremlægges og der søges draget konklusioner om hvordan styrkerne kan udnyttes bedre og hvilke forbedringsbehov der skal prioriteres i den følgende periode. Selvevalueringsprocessen kan tilrettelægges således, at der mellem den enkeltes selvevaluering og konsensusseminaret afholdes konsensusgruppemøder i teamene, eller der kan være etableret andre midtvejsfora for opsamling og forberedelse af det afsluttende 4
6 konsensusseminar, f.eks. faglige fællesskaber. Den samlede proces kan f.eks. se således ud: Resultatfremlæggelse og Introduktionsmøde Selvevaluering Teamseminar Konsensusseminar Målsætning Proceskonsulent Leder Leder Leder Leder Afdeling Afdeling Starten på konsensusseminaret Afhængigt af hvad den enkelte afdelingsleder foretrækker, kan lederen fremlægge sin selvevaluering for afdelingen, eller eventuelt supplere undervejs i konsensusmødet med egne styrker og forbedringsområder. Det væsentlige er, at fokus er en selvevaluering af afdelingen ikke en evaluering af lederen. Proceskonsulenten må sikre sig, at lederen er bevidst om, at udsagnene på lederskemaet og lærernes skemaer ikke er identiske, men at de i overvejende grad er nogenlunde parallelle. Proceskonsulenten / proceslederen er mødeleder. Sørger for talerække, ordentlig tone og at bryde af når afdelingen går i selvsving (når man kan høre at det er en af standarddebatterne, det sædvanlige drilleri og lign., der er i gang.) Proceskonsulenten kan tage alle områder op til diskussion og skal sørge for at konflikter bliver behandlet som almindelige emner. Proceskonsulenten skal desuden kunne vurdere om det er en konflikt der skal tages i selvevalueringsprocessen eller om deltagerne må bedes om at gemme den til en anden gang. 5
7 Indledende runde Det er en fordel at tage frustrationerne, som deltagerne møder op med efter at have udfyldt skemaer alene, som en start på mødet. Det kommer frem under alle omstændigheder. Proceskonsulenten tager en runde hvor alle kort fortæller om deres oplevelser, dernæst samles op på erfaringer og forslag til ændringer i spørgsmål, der laves aftale om handlinger og konsensusmødet startes. Begynd med at give overblik over forløbet af resten af mødet. Fælles gennemgang af styrker og forbedringsområder Alle spørgsmål i selvevalueringsskemaet gennemgås og de forskellige styrker og forbedringsområder noteres på en tavle eller via computer og projektor, så alle deltagerne kan følge med. Tavler har den fordel, at deltagerne har mulighed for at se tilbage, få overblik eller finde argumenter i tidligere beslutninger. Uenigheder omkring fordeling af styrker og forbedringsområder diskuteres kort til konsensus eller evt. demokratisk beslutning. Prioritering af forbedringsområder Efter gennemgangen af alle selvevalueringsspørgsmålene er der samlet en liste over forbedringsområder, og indsatsen skal nu prioriteres. Hvis der er tid, kan det med fordel gøres som afslutning på mødet, men ofte vil der være forbedringsområder der afhænger af institutionens strategier eller økonomi og som ikke på stedet kan prioriteres, eller lederen har behov for at overveje sine indtryk. I så fald kan det være en fordel at gemme denne del til et kombineret prioriterings- og målsætningsmøde, der skal afholdes kort tid efter konsensusseminaret, ellers glemmes de opnåede beslutninger og mange diskussioner må tages forfra. Tidsforbruget til dette seminar er individuelt, typisk kan det tage fra ½ - 1 dag. c. Målsætning eller Prioriteringsmøde I princippet er proceskonsulentens arbejde afsluttet med konsensusseminaret og den efterfølgende evaluering af processen. Lederen af afdelingen kan vælge at lade proceskonsulenten medvirke også i den fase, hvor prioriteringerne bliver omsat i målsætninger. Her vil proceskonsulenten dog under alle omstændigheder have en mere tilbagetrukket rolle og snarere være konsulent for målsætning som sådan end for processen, som lederen bør have hånd om og lede. 6
8 5. MARS-materialerne Hvis du sidder med en elektronisk udgave af denne introduktion, kan du hoppe til indholdsoversigten over vejledninger og værktøjer og derfra linke dig videre til de øvrige filer. Hop til Indholdsoversigt Hvis du sidder med en trykt udgave, følger her en oversigt over de samlede materialer. Generel introduktion MARS i afdelingen. Introduktion for lederen MARS i teamet. Introduktion til lærer og team Selvevaluering af uddannelseskvalitet. MARS-skemaer og ledetråde til besvarelse EUD - Leder - - Konsensus KVU / MVU - Leder - - Konsensus HTX - Leder - - Konsensus 7
Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Guide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Ungdomsfodbold 2.0. Vejledning til klubstrategiproces
Ungdomsfodbold 2.0 Vejledning til klubstrategiproces Fase 1 Praktisk Info vedr. ledelse af projektet Ungdomsfodbold 2.0 Hvis projektet skal blive en succes kræver det, at I udpeger en projektleder/projektgruppe,
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, [email protected] RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte
til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Facilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker
Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering EUD - leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Evalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Trivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Fastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
GODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen
Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige
Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE. til medarbejderen
Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE 2014 til medarbejderen Leder: Medarbejder: Dato: 1 Velkommen til din udviklingssamtale I DEAS ønsker vi at have fokus på din trivsel og din udvikling både for din og
Find og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Tema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Konflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, [email protected] HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
FACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015
UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire
hjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Teamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn
BORGERENS PLAN Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP Projektleder Matilde Rytter Bockhahn [email protected] Den samlede løsning Den samlede løsning Borgerens plan Et digitalt
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Pædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Strategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30
Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30 AMR har ikke mod på genvalg revitalisering af AMO Arbejdsmiljøorganisationen i PPG/Dyrup Ulla Siggaard EHS Manager Scandinavia Architectural
Recognised for Excellence
Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere
Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve
Portfolio i erhvervsuddannelserne
Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode
12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1
12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
