Statusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe

Transkript

1 Statusrapport vedrørende kalkning 1 Statusrapport vedrørende Kalkning LandboCentrum Forsidebillede: Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe Rapporten afsluttet: April 2001 Redaktion: Copyright: LandboCentrum, Møllevej 15, 4140 Borup Tlf , Fax Internetadresse: LandboCentrum

2 Statusrapport vedrørende kalkning 2 Indholdsfortegnelse Forord.. Historisk udvikling. Hvad betyder Rt?... Hvordan virker kalk i jorden?.. Hvordan måles kvaliteten i kalk?. Hvilke kalktyper findes der på markedet?.. Hvordan påvirker tilførelse af kalk humusindholdet i jorden?. Påvirkes næringsstoffernes tilgængelighed ved stigende Rt?. Hvorledes skal Rt korrigeres for de enkelte jordtyper?. Er der forskel på afgrødernes reaktion på et ændret Rt?.. Er der forskel på ukrudtsarternes reaktion på et ændret Rt?... Hvilken indflydelse har Rt på sygdomstrykket i marken?. Hvad er det optimale Rt på økologiske bedrifter?.. Hvorfor falder Rt, når der ikke kalkes?... Hvor meget skal der kalkes for at nå et bestemt Rt?.. Hvor meget skal der kalkes for at vedligeholde Rt?... På hvilket tidspunkt skal der kalkes?... Hvad kan der opnås ved positionsbestemt kalktildeling? Findes der hurtigmetoder til bestemmelse af Rt i jorden?. Konklusion.. Vi mener.. Ordliste... Litteraturliste.. Side

3 Statusrapport vedrørende kalkning 3 Forord En gennemgang af de seneste 50 års planteavlsberetninger viser, at der i perioden blev udført mange forsøg, hvor målet var at bestemme effekten af tilførsel af kalk. Interessen for kalk i disse årtier var stor, og enhver landboforening med respekt for sig selv udførte forsøg af denne karakter. Landmændene nød godt af de mange forsøgsresultater, der specielt i starten viste, at der var en god effekt af at udbringe kalk. Op gennem 80 erne viste forsøgsresultaterne dog efterhånden sjældent et økonomisk gunstige resultat for kalkning, og antallet af kalkningsforsøg blev kraftigt reduceret for stort set at forsvinde op gennem 90 erne. Forsøgsvæsnet brugte i stedet ressourcerne på andre afprøvningsopgaver, som man med rette anså for at have større økonomisk og miljømæssig betydning. Vedtagelsen af Pesticid- og Vandmiljøplanerne var i høj grad med til at definere, hvilke forsøgsopgaver det var mest relevant at bruge ressourcer på. Eksempler herpå er arbejdet med at reducere pesticidforbruget, uden at det økonomiske resultatet blev forringet. Som en naturlig konsekvens flyttede både rådgivning og praksis fokus til disse nye indsatsområder. Kalkning gled i baggrunden og blev ofte gennemført ud fra en rutinemæssig betragtning. I takt med faldende indtjening i planteavlen lod man sig også friste til at slække på kalkningen og øjensynlig uden, at det medførte problemer i praksis. Dette forstærkede udviklingen i retningen af mindre kalkning. Salget af kalk faldt dramatisk op gennem 90 erne (figur 1, side 4). Spørgsmålet er, om udvikling i retningen af mindre kalkning og dermed med tiden lavere reaktionstal (Rt) er bæredygtigt, eller om vi nærmer os et Rt på landbrugsarealer, som vil få negative økonomiske konsekvenser? Inden denne nervøsitet forplanter sig til såvel rådgivning som praksis, og dermed medfører fornyet intensivering af kalkning, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, om baggrunden for vores historiske opfattelse af det optimale Rt stadigvæk er relevant med de moderne dyrkningsmetoder i planteavlen. Det kunne jo være, at ændret dyrkningspraksis (fx gødskning, moderne pesticider og jordbehandling) influerer på kravet til Rt. I LandboCentrum har vi gennem længere tid følt, at der var behov for at få samlet den aktuelle viden indenfor kalkning og derigennem få mulighed for at vurdere, hvorvidt den gængse opfattelse af det optimale reaktionstal er tidssvarende. Det ville også give mulighed for at vurdere, hvorvidt den stærkt reducerede kalkning er en tikkene bombe under planteavlsøkonomien. Et sådant studium kunne også kortlægge, om der på nogle områder var behov for at iværksætte forsøg til afdækning af utilstrækkelig belyste effekter af kalkning. I efteråret 2000 blev der afholdt et møde mellem LandboCentrum og Faxe Kalk. I mellem de to parter var der en fælles interesse for at få udarbejdet en neutral statusrapport med den aktuelle viden indenfor kalkningsområdet. Faxe Kalk indvilgede i at støtte udarbejdelsen af denne rapport økonomisk, således at LandboCentrum ikke alene skulle bære omkostningerne til dette litteraturstudium. Af den indgåede aftale fremgik det klart, at LandboCentrum har det fulde ansvar for rapporten. Det gælder både udvælgelsen af kilder, vurdering af kildernes rigtighed og konklusionerne draget på baggrund af det tilgængelige materiale. I forbindelse med indsamlingen af informationer er der en række forskningscentre og institutioner, der har bidraget med viden og oplysninger. I den forbindelse vil vi specielt rette en tak til Landbrugets Rådgivningscenter, Den Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole og Danmarks JordbrugsForskning for deres imødekommende hjælp. Udarbejdelsen af denne rapport og de tilhørende litteraturstudier er i alt overvejende grad udført af planteavlskonsulent Erik E. Olesen. Afsnittet om positionsbestemt kalkning er dog udarbejdet af vores specialist indenfor Positionsbestemt dyrkning, planteavlskonsulent Erik Faurholt. Emnet kalkning har været genstand for mange diskussioner på hele planteavlskontoret, og de endelige konklusioner er lavet med fuld opbakning fra alle planteavlskonsulenter hos LandboCentrum. Jakob F. Kjærsgaard Ledende Planteavlskonsulent LandboCentrum

4 Statusrapport vedrørende kalkning 4 Historisk udvikling. Danske landmænd har gennem mange år benyttet sig af jordforbedringsmidler. For 100 år siden, hvor mulighederne for at transportere varer over større afstande i høj grad begrænsede sig til skibe, benyttede man sig af lokale jordforbedringsmidler f.eks. mergel. I takt med at infrastrukturen blev udbygget, blev det muligt at importere store mængder varer over større afstande. I samme periode blev der også sat fokus på optimeringen af jordens næringsstofindhold, hvilket gjorde, at mange så vigtigheden i at hæve deres jords reaktionstal (Rt). Dette medførte en kraftig stigning i forbruget af jordbrugskalk, se figur 1. Det ses, at salget har været stigende op til 1975, hvor der årligt blev solgt ca. 1.7 mill. tons kalk. I perioden frem til 1990 lå salget på dette niveau, hvorefter det siden er faldet med ca. 1 mill. tons. I figuren indgår jordbrugskalk, magnesiumkalk, dolomit og kalkslam fra sukker- og saltfabrikkerne tons kalk pr. år År Figur 1. Udviklingen i kalkforbruget i de sidste 50 år (Landskontoret f. Planteavl, 2000a). Figuren viser, at interessen for at bruge kalk er faldet i de sidste 10 år. Dette ses også på antallet af udtagne jordprøver, hvor Rt er bestemt. Figur 2 synliggør, at der er en vis sammenhæng mellem salget af kalk og antallet af analyserede jordprøver. Antal jordprøver Årstal Figur 2. Udviklingen i antal udtagne jordprøver i Danmark (Oversigt over Landsforsøgene, diverse årgange).

5 Statusrapport vedrørende kalkning 5 Det spændende er således, hvorledes udviklingen i analyseresultaterne af de udtagne prøver har været. Figur 3 viser det gennemsnitlige reaktionstal for alle de udtagne jordprøver opdelt i landsdele var første gang denne sammenligning kunne foretages, da landsdelene indtil da havde benyttet forskellige grupperinger ved opgørelserne. Det ses, at reaktionstallet specielt i landsdelene med lettere jord er hævet i perioden fra 1971 og frem til 1985, hvorefter Rt har været rimeligt konstant. På de lidt sværere jorde har Rt været rimelig konstant gennem hele perioden. Dette kan let tolkes i den retning, at der i dag ikke er det store behov for at kalke sine jorde, for at opretholde de nuværende Rt. Denne konklusion skal man dog være meget forsigtig med at drage, da det ikke med sikkerhed kan siges, at prøverne er repræsentative for det danske landbrug. Det kan således tænkes, at det kun er de veldrevne bedrifter, der interesserer sig for og har tid til - at få taget prøverne og udbragt kalken. Således vil det kun være de bedrifter, hvor Rt kunne forventes at være højt, der indgår i denne opgørelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i dag findes jorde, hvor Rt er lavt, og hvor det vil være formålstjenligt at få undersøgt, om der skal kalkes. Reaktionstal, Rt 8 7,5 7 6,5 6 5, År Lolland/Falster Sjælland Fyn Bornholm Østjylland Nordjylland Vestjylland Figur 3. Udviklingen i det gennemsnitlige Rt for de danske landsdele i perioden (Oversigt over Landsforsøgene, diverse årgange) I det følgende vil det blive belyst, hvilken effekt kalkning har på jorden, på tilgængeligheden af næringsstoffer samt på ukrudtsmængden og sygdomsangrebene. Desuden vil det blive beskrevet hvor store mængder, der skal benyttes for hhv. at opkalke og vedligeholdelsekalke, samt hvornår det er mest hensigtsmæssigt at køre kalken ud. I rapporten benyttes en del kemiske formler og ord. De væsentligste af disse er forklaret bagerst i rapporten på side 44.

6 Statusrapport vedrørende kalkning 6 Hvad betyder Reaktionstal (Rt)? Reaktionstallet er et udtryk for, hvor sur jordvæsken er i jorden. Jo surere jord, des lavere er reaktionstallet. Surhedsgraden måltes oprindelig som jordens ph, som er et udtryk for mængden/koncentrationen af frie H + -ioner i jordvæsken. Det har dog vist sig, at ph er meget årstidsafhængig, da den bl.a. afhænger af vandindholdet i jorden, indholdet af opløste salte og CO 2. ph giver således ikke et stabilt nok udtryk for jordens surhedsgrad. Ved at opslemme jorden i en saltopløsning før ph-målingen, mindsker man disse problemer. Det er denne metode laboratorierne benytter, når der analyseres for reaktionstallet. Metoden blev standard i Forsøg og undersøgelser før denne tid kan således være svære direkte at sammenligne med resultater efter dette årstal (Olesen, 1973). Rt-skalaen går fra 0 til 14 og er logaritmisk. Det vil sige, at for hvert spring på én enhed stiger/falder koncentrationen af H + -ioner med en faktor 10. Det betyder, at koncentrationen af H + - ioner er 10 gange så stor ved Rt 6 end ved Rt 7 og hele 100 gange så stor ved Rt 5 end ved Rt 7. Der skal således fjernes/neutraliseres mange flere H + -ioner ved et lavt Rt for at hæve Rt end ved et højt Rt. Det kunne derfor forventes, at der skulle mere kalk til at hæve Rt, når Rt er lav, men som det beskrives på side 30, er dette formentligt ikke tilfældet. Hvordan virker kalken i jorden? På verdensplan indeholder jordens overflade i gennemsnit 3,6 % calcium (Ca 2+ ), hvilket gør dette grundstof til et af de mere almindelige i jorden (Tisdale et al, 1993). På sandede jorde i nedbørsrige områder, f.eks. Vestjylland, er den naturlige forekomst af Ca 2+ lille, mens kalken i andre områder findes i høj koncentration kun et spadestik i jorden. Kalk har den egenskab, at den til en vis grænse kan hæve jordens reaktionstal (Rt). Reaktionstallet er et udtryk for, hvor sur jorden er. I dansk landbrugsjord ligger reaktionstallet typisk mellem 5 og 8. Jordens Rt bestemmes i høj grad af jordens evne til at holde på de positive ioner (f.eks. Ca 2+, Mg 2+, Al 3+, Fe 2+, H +, NH 4 + ). Lerpartikler og humus, hvis overflade er negativ ladet (se figur 1 og 2) har således en stor evne til at holde på bl.a. Ca 2+. Rt vil således ikke falde så hurtigt på en velkalket lerjord, som på en velkalket sandjord, da det højere antal lerpartikler vil indeholde flere Ca 2+ -ioner. Den mest almindelige landbrugskalk består af calcium (Ca 2+ ) og karbonat (CO 3 2- ). I visse kalktyper er en del af calciumet udskiftet med f.eks. Mg 2+, men dette har ikke betydning for, hvad der sker i jorden. Som vist i figur 1 går den positive ion ind og slår H + -ionerne af jordpartiklerne, som herefter findes i jordvæsken. Da calcium har 2 + og hydrogen kun 1 +, vil hver calciumion slå 2 brintioner af jordpartiklerne. Her møder de karbonatdelen fra kalken, hvorved der sker en omdannelse af de to ioner til kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O). Man kan således sige, at kalk har en fantastisk sammensætning, da den både slår de sure H + -er løs, og gør dem uskadelige. Negativ ladet H + Negativ ladet H lerpartikel K + + CaCO 3 lerpartikel H 2 O + CO 2 H + H + H + H + Figur 1. Principskitse for kalks virkning i sur jord (mange H + -ioner) calcium bytter plads med to brintioner, der reagerer med karbonationen, hvorved der dannes kuldioxid og vand. Ovenstående sker dog kun, hvis jordens Rt er under ca. 5.5 (Petersen, 1992). Ved et højere Rt sker der ikke en fuldstændig udnyttelse af kalken. Her vil kalken virke som vist i figur 2. H + H + K + Ca ++

7 Statusrapport vedrørende kalkning 7 Negativ ladet Negativ ladet Mg lerpartikel ++ Mg + 2 CaCO 3 lerpartikel Ca(HCO 3 ) 2 H + H + K + Ca ++ + NH 4 Figur 2. Principskitse for kalks virkning i mindre sure til velkalket jorde. Calcium bytter med to brintioner, der reagerer med karbonat, hvorved der dannes calciumhydrogenkarbonat Figuren viser, at hver calciumion kun frigiver én H +, hvorved effektiviteten ikke er så stor. Restproduktet her bliver således Ca(HCO 3 ) 2, som er opløselig i vand, hvorved der er stor risiko for, at det udvaskes fra rodzonen. Laboratorieundersøgelser har vist, at et højt indhold af Ca 2+ - og dermed et højt reaktionstal skaber en bedre og mere stabil struktur af lerpartiklerne. Lerpartikler er meget små og pladeagtige. Ved et lavt indhold af Ca 2+ lejres lerpartiklerne let således, at strukturen bliver meget kompakt. Ved tilførelse af Ca 2+, eller ved et højt indhold af humus, vil lerpartiklerne få en mere ustruktureret lagring i større enheder, hvilket giver en mere luftig og stabil struktur. Dette er illustreret i figur 3. Situationen kompliceres dog af, at også en sur jord med høj Al 3+ koncentration ofte har en god jordstruktur. Disse laboratorieobservationer er overført direkte til markforhold. Her har de været grundlaget for opfattelsen af, at et højt Rt skaber en bedre, mere luftig og stabil struktur i lerjord, som derved også bliver mindre udsat for slemning og skorpedannelse. Det har medført en rådgivningspraksis, hvor der på meget lerede jorde (lerindhold over 15 %, JB-nr 7-10), er blevet anbefalet særlig høje Rt (> 7.5). Ca ++ K + Ca ++ + NH 4 A) B) C) Figur 3. Illustration af partikellejring i A) sandet jord, B) Svær jord med lavt indhold af Ca 2+ og C) Svær jord med højt indhold af Ca 2+ og humus. I første omgang er spørgsmål, om laboratorieresultaterne overhovedet kan overføres til markforhold. Undersøgelserne er ofte lavet på baggrund af rene lerprøver. I praksis består selv meget svære lerjorde af andet end ler. I praksis er der således mange andre forhold, som spiller ind på jordstrukturen. Indholdet af humus og organisk materiale i almindelighed (afgrøderester) har også en positiv effekt på strukturen af lerjordene. De sidste år halmnedmuldning har således haft en gunstig indflydelsen på lerjordenes struktur og kan derved også være med til at mindske betydningen af højt Rt. Tilsvarende gælder udviklingen i retning af bedre jordbehandlingsudstyr og bedre dækmontering (mindre belastning af jordstrukturen). I anden omgang er spørgsmålet om en sådan positiv effekt kun opnås, når yderpunkter i Rt sammenlignes (fx Rt = 4 sammenlignet med Rt 7.5) og dermed om en stigning fra Rt 6.5 til Rt 7.5 har målelig betydning under markforhold. Det har vi heller ikke fundet dokumentation for. Det er således svært at vurdere, hvor stor indflydelsen af en forøgelse af Rt har på strukturen af lerjordene under den nuværende dyrkningspraksis. Tilbage står dog det faktum, at argumentet for det øgede krav til Rt på lerjorde i alt overvejende grad har været forventningerne om en positiv effekt på jordstrukturen. Trods ihærdige forsøg er

8 Statusrapport vedrørende kalkning 8 det ikke lykkedes os at finde dokumentation for denne rådgivning. Efter vores opfattelse er det så usikkert, om denne effekt kan tillægges så afgørende betydningen under markforhold, at det er et økonomisk bæredygtigt argument for at hæve Rt fra 6.0 til 7.5 i takt med stigende lerindhold. Det understreges dog, at en sådan gunstig struktureffekt kun kan forventes på meget lerede jorde. Der er således stor interesse i at få undersøgt, hvorvidt argumentet med den bedre jordstruktur holder i praksis, og ved hvilket Rt den gode jordstruktur opnås. Konklusion Kalken virker ved, at den positive ion (oftest Ca 2+ ) bytter plads med brintionen (H + ) på de negativladede ler- og humuspartikler. Brintionerne reagerer med karbonationen (CO 3 2- ). Ved lav Rt dannes der vand og kuldioxid, ved middel og højt Rt sker der en udvaskning af ionerne. Et højt Rt giver i laboratorieundersøgelser en bedre og mere stabil lejring af lerpartikler. Vi har dog ikke fundet dokumentation for, at en forøgelse af Rt fra 6.5 til 7.5 under markforhold giver en afgørende effekt på strukturen af lerjorde. Hvordan måles kvaliteten i kalk? Der findes en lang række kalktyper på markedet til en meget forskellig pris. Det er derfor vigtigt at vide, hvilken kvalitet kalken har, før man køber den. I det følgende vil der blive givet en kort beskrivelse af de to faktorer, der har betydning for kalkkvaliteten. Neutraliserende evne. En kalktypes neutraliserende evne angiver produktets evne til at hæve reaktionstallet sammenlignet med en situation, hvor man bruger 100 % CaCO 3. Hvis en kalktype har en neutraliserende evne på 85 %, svarer det til, at produktet indeholder 85 % rent CaCO 3. En kalks neutraliseringsevne skal altid fremgå af varedeklarationen. Kravet for at et produkt må kaldes jordbrugskalk er, at produktets neutraliserende evne er mindst 70. Reaktiviteten. Kalkens reaktivitet angiver, hvor hurtigt kalken kan opløses i (jord-) vand. Reaktiviteten er således et udtryk for, hvor hurtigt kalken virker. Høj reaktivitet betyder en hurtig virkning. Bestemmelsen sker ved at måle, hvor meget kalk der opløses indenfor et bestemt tidsinterval ved en standard ph-værdi. Resultatet er et udtryk for, hvor stor en procentdel der opløses i tidsintervallet i forhold til det totale indhold af kalk. Reaktiviteten afhænger af partikelstørrelsen og hårdheden af partiklerne. Jo større og hårdere partikler, des længere tid går der, før kalken virker. Grunden til dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Principskitse til sammenligning af overfladearealet af en stor partikel sammenlignet med mange små. Figuren illustrerer, at den samlede overflade er større, hvis der findes mange små partikler end få store. Overfladen er ca. 20 gange større, hvis kalkpartiklerne er 0.1 mm frem for 2 mm. Jo større

9 Statusrapport vedrørende kalkning 9 overflade, des mere kalk kommer i direkte kontakt med jordvæsken, som opløser kalken, hvorved reaktionstallet stiger. Kalken virker mange gange hurtigere, jo mindre partiklerne er. Netop for at belyse de forskellige kalktypers kvalitet lavede Landskontoret for Planteavl i samarbejde med Plantedirektoratet og et tysk laboratorium i 1999 en kvalitetsundersøgelse af 6 almindelige former for jordbrugskalk. Resultatet kan ses i tabel 1. Tabel 1. Undersøgelse af 6 forskellige kalktypers neutraliseringsevne og reaktivitet (Landskontoret for Planteavl, 2000b) Prøve Neutraliseringsevne, % Reaktivitet, % Jordbrugskalk, Faxe Jordbrugskalk, Aggersund Dolomitkalk, Engelsk Dolomitkalk, Baltisk Dolomit, Engelsk Magnesiumkalk, Dolomit fra Baltikum Tabellen viser, at med undtagelse af kalken fra Aggersund, har de undersøgte kalktyper en neutraliseringsevne på over 80. Den store forskel mellem kalktyperne er deres reaktivitet. De danske kalktyper virker væsentligt hurtigere end den udenlandske Dolomitkalk. I Danmark stilles der indirekte krav til reaktiviteten af Dolomitkalk, da der er krav til findelingen af denne kalktype. Kravene er, at mindst 50 % af kalken kan sigtes med en maskevidde på 0.1 mm, mindst 70 % af kalken kan sigtes med en maskevidde på 0.25 mm, mindst 90 % af kalken kan sigtes med en maskevidde på 2 mm og endelig at alt kalk kan sigtes gennem ved en maskevidde på 4 mm. På side 10 kan man læse mere om Dolomitkalk. Kalkens reaktivitet har stor betydning ved akut kalkmangel i en mark, hvor man ønsker en hurtig reaktionstalsstigning. Hvor man blot ønsker at kalke for at vedligeholde reaktionstallet, kan det være en fordel at kalken frigives langsommere, således at frigivelsen fordeles over en længere tidsperiode. Herved undgås der en stor stigning i jordens reaktionstal lige efter udspredningen. Konklusion Kvaliteten af kalk måles i reaktivitet og neutraliseringsevne. Reaktivitet er et udtryk for, hvor hurtig kalken virker. Høj reaktivitet = Hurtig virkning. Den neutraliserende evne beskriver, hvor god en kvalitet kalken er i forhold til rent CaCO 3. Ved akut kalkmangel bør der vælges kalktyper med høj reaktivitet.

10 Statusrapport vedrørende kalkning 10 Hvilke kalktyper findes der på markedet? Der er stor forskel på, hvilke egenskaber de forskellige kalktyper kan have. Kalktyperne kan have vidt forskellige reaktivitet og neutraliserende effekt (se side 8) enten naturligt eller pga. en speciel forarbejdning. Nogle kalktyper indeholder tillige plantenæringsstoffer, som således kan undværes i den senere tildelte handelsgødning. Calciumkarbonat (CaCO 3 ) Består primært af skrivekridt og bryozokalk (begge relativ bløde kalktyper), koralkalk, østersskaller og limsten (alle relativ hårde og kompakte kalkformer). CaCO 3 stammer fra skaldele af mikroorganismer, kalkalger eller kalkslimdyr, der har levet i havet for ca. 150 mill. år siden, samt fra aflejringer af kalkbjergarter. For at det må sælges som jordbrugskalk, skal det som et minimum have en neutraliserende evne på 70. Som nævnt findes kalk på hårde og kompakte kalkformer, hvilket mindsker reaktiviteten. For at fremme virkningshastigheden kan kalken knuses i mindre partikler. Alt efter findelingsgraden inddeles kalken i 4 kategorier (tabel 1). Tabel 1. Kategorier for jordbrugskalk opdelt efter findelingsgraden. (Landskontoret for Planteavl, 2000c) Navn Pulveriseret jordbrugskalk Findelt jordbrugskalk Knust jordbrugskalk Harpet jordbrugskalk Partikelstørrelse 0-1 mm 0-5 mm 0-10 mm 0-20 mm For de 3 sidste typer skal minimum 40 % af varen være under 1 mm. (Landskontoret for Planteavl, 2000c) Dolomitkalk (CaMg(CO 3 ) 2 Betegnelsen Dolomitkalk må gives til kalktyper, hvor mindst 6 % af indholdet er magnesium. Dolomitkalk på det danske marked stammer primært fra de baltiske lande samt England. Dolomitkalk er kendetegnet ved at være en meget hård kalktype, som således har en meget lav reaktivitet. Meget af den østeuropæiske Dolomitkalk er meget hårdt, hvilket medfører, at virkningen af kalkudbringningen lader vente på sig. For at sikre en acceptabel kvalitet af produktet, stiller myndighederne krav til partikelstørrelsen. Disse krav kan ses i tabel 2. Tabel 2. Myndighedernes krav til partikelstørrelsen af Dolomitkalk (Landskontoret for Planteavl, 2000c) Minimum procent Under mm 50 0, , , ,00 Den store fordel ved Dolomitkalken er naturligvis det høje indhold af magnesium, som således kan undværes i handelsgødningen. De udbudte Dolomitkalktyper indeholder op til 11 % magnesium, hvilket tilfører så store mængder af dette næringsstof, at planterne ikke kan udnytte det hele. Dolomitkalk er således rent næringsstofmæssigt mest velegnet de steder, hvor magnesium-

11 Statusrapport vedrørende kalkning 11 tallet skal hæves i marken. Som vist på side 9 har Dolomitkalk en lav reaktivitet. Denne kalktype er således mest velegnet på arealer, hvor der ikke er et akut kalkbehov.

12 Statusrapport vedrørende kalkning 12 Magnesiumkalk (CaCO 3 + CaMg(CO 3 ) 2 ) Magnesiumkalk er en blanding af calciumkarbonat og Dolomitkalk. Dette produkt udnytter de bedste sider af de to kalktyper. Ved blandingen opnås en jordbrugskalk, der indeholder magnesium i sådanne mængder, at de er afstemt efter planternes behov, samtidig med at reaktiviteten er høj. Magnesiumkalk indeholder normalt ca. 2,5 % magnesium. Kalk fra saltproduktion Ved produktionen af salt pumpes råmaterialet op af salthorsten. Ved udvinding af saltet bliver restproduktet et kalkholdigt produkt med meget små partikler, som har en hurtig kalkvirkning i marken. Den neutraliserende evne af produktet ligger mellem 70 og 75. Kalken har op mod 1 % indhold af magnesium. Carbokalk fra sukkerfabrikkerne Ved produktionen af sukker tilfører man ved rensning af den sukkerholdige saft brændt kalk for at fjerne en lang række af urenhederne i saften. Kalken udfælles og bundfælles ved at tilsætte kuldioxid, hvorved der dannes CaCO 3. Dette kalkholdige produkt sælges primært til sukkerroeavlerne, men bl.a. Assens sukkerfabrik åbnede sidste år op for at alle landmænd kunne købe produktet. Fra Nakskov kan man i kampagnen få presset Carbokalk med retur, mens man i Assens hovedsageligt først kan få produktet efter kampagnen. Carbokalken er meget reaktiv pga. den lille partikelstørrelse og virker således meget hurtigt. Neutraliseringsevnen er naturligvis større i det pressede produkt (ca. 47) end i det almindelige produkt (ca. 35). Carbokalken indeholder udover CaCO 3 ca. 5 kg magnesium og 4-7 kg fosfor (alt efter om det er alm. eller presset) pr. tons. Calcium i halmaske Ved modtagelse af halmaske fra et varmeværk, vil man ligeledes modtage en mængde calcium, da halmen, som vist på side 33, indeholder en vis mængde af dette næringsstof. Afhængig af bl.a. cadmiumindholdet i halmasken, må man modtage ca. et tons aske pr. år pr. ha. Et tons aske stammer fra ca. 3.5 ha vinterhvede. Ved udbringning af denne mængde tilføres der ca. 40 kg calcium, eller hvad der svarer til calcium fra 120 kg kalk pr. år. pr. ha. Kalk i husdyrgødning Når dyrene spiser foder og mineraler, indtager de naturligvis den mængde calcium, som afgrøden har optaget. En del af dette optages i dyret, mens resten udskilles via gødningen. Der har været en ganske ringe interesse for husdyrgødningens kalkvirkning. Sommer & Husted (1995) lavede en undersøgelse, hvoraf man bl.a. kan få en ide om, hvor stor en kalkvirkning, der er i husdyrgødning. I undersøgelsen blev der udtaget gylleprøver fra 4 kvægbesætninger og 7 svinebesætninger (besætningerne ikke nærmere beskrevet). Resultaterne er vist i tabel 3. Tabel 3. Indholdet af calcium, magnesium og karbonat i et tons kvæg- og svinegylle (efter Sommer & Husted, 1995), samt forventet kalkeffekt (85 % CaCO 3 ). Gødningstype Kg Ca 2+ pr. tons Kg Mg 2+ pr. tons Kg CO 3 2- pr. tons Kg kalk pr. tons Kvæggylle Svinegylle Tabellen viser, at der findes betydelige mængder af både de positive og de negative ioner i gyllen. Husted (2001) påpeger dog, at undersøgelsen ikke blev lavet med henblik på at bestemme kalkvirkningen i husdyrgødningen, og at man derfor skal tage de anførte størrelser med et vist forbehold. De anvendte målemetoder har målt mængden af opløselige næringsstoffer i gyllen. Der kan således være betydelige mængder fast kalk, som ikke er blevet målt i undersøgelsen, så

13 Statusrapport vedrørende kalkning 13 størrelserne er reelt større. Det skal dog tages i betragtning, at en stor del af kvælstoffet i gyllen på trods af en ph på ca. 7.5 befinder sig på ammoniumformen. Når gyllen udbringes på marken, vil ammoniumet reagere med ilt og omdannes til nitrat samtidig med, at der afgives H + (syre). Dette vil naturligvis reducere den reelle kalkvirkning. Et kvalificeret gæt vil således være, at syredannelsen vil opvejes af den ikke-målte mængde kalk i husdyrgødningen, således at størrelserne i tabel 3 kan virke som retningsgivende. Dette er dog som nævnt et område, der er meget ringe belyst, men som fortjener meget større opmærksomhed. Poulsen (2001) har lavet beregninger på, hvor meget calcium der kommer ud med gødningen fra grise. I en produktion af søer, smågrise og fedesvin udskilles ca. 0.7 kg pr tons gylle. Dette varierer fra 0.2 kg Ca pr. tons gylle fra smågrise til 1.7 kg Ca pr. tons gylle fra søer, hvilket bekræfter ovenstående resultater. Kalk i slam fra rensningsanlæggene Ligesom husdyrgødning indeholder slam også calcium. Spørgsmålet er blot, hvor stort dette indhold er. En forespørgsel ved Hedeselskabet, som analyserer alle slamprøverne, viser, at der for øjeblikket ikke bliver målt indholdet af calcium af det udbragte slam. Det kan således ikke med sikkerhed siges, hvor stor en mængde, der kommer via denne kilde. Stikprøver fra rensningsanlæg, hvor slammet ikke bliver stabiliseret med brændt kalk, indeholder ifølge Mogensen (2001) mellem 7 og 15 kg kalk pr ton. Hvor slammet bliver stabiliseret med kalk, vil indholdet være væsentlig større. NovoGro Restproduktet fra produktionen af enzymer og insulin stabiliseres med kalk og opvarmes til 90 o C, for at alle mikroorganismer bliver inaktive. Dette produkt sælges som NovoGro. Den opkoncentrerede udgave af NovoGro sælges som NovoGro 30, og indholdet af de to produkter kan ses i tabel 4. Tabel 4. Indhold af næringsstoffer og kalk i NovoGro Indhold, kg/m 3 NovoGro NovoGro 30 Kvælstof Fosfor Magnesium Kalk Ved udbringning af produktet skal man følge reglerne i slambekendtgørelsen. Hvis man gøder med produktet op til grænsen for det maksimalt tilladelige, betyder det, at man årligt tilfører, hvad der svarer til mellem 600 og 1000 kg kalk pr. ha. Denne mængde kan på de fleste jordtyper let vedligeholde reaktionstallet i jorden. Konklusion Der findes mange kalkprodukter på markedet. De mest almindelige er calciumkarbonat, dolomitkalk og magnesiumkalk. Der findes en lang række forskellige kalkholdige restprodukter fra industrien. Husdyrgødning har formentlig også en kalkvirkning. Størrelsen er ukendt, og der bør sættes fokus på dette emne.

14 Statusrapport vedrørende kalkning 14 Hvordan påvirker tilførelse af kalk humusindholdet i jorden? Den mikrobielle aktivitet, og dermed nedbrydningen af det organiske materiale og humus øges, når Rt stiger. Som følge heraf frigøres øgede mængder af næringsstoffer, især kvælstof. Frigørelsen sker naturligvis på bekostning af jordens reserver og er ret kortvarig, idet humusindholdet i løbet af en årrække vil tilpasses det nye og højere reaktionstal med et lavere humusindhold i jorden. Heraf stammer ordsproget, at Kalkning giver en rig fader, men en fattig søn. Dette forhold illustrerer således, at det er svært at opnå en varig forøgelse i jordens humusindhold ved det relative høje reaktionstalniveau, som det er praksis at have i marken nu til dags. Humus har en række positive egenskaber i jorden. Humus er med til at opretholde en høj biologisk aktivitet i jorden. Samtidig er humus god til at tilbageholde næringsstoffer, så de ikke udvaskes, og er desuden med til at danne en stabil og luftig jordstruktur. Den mængde næringsstoffer, som jorden naturligt stiller tilrådighed, er dog i mindre grad af betydning i dag. Dette skyldes, at den moderne gødningspraksis tilfører markerne alle de nødvendige makronæringsstoffer. Men den positive effekt af humus på f.eks. at tilbageholde næringsstoffer kan ikke erstattes, og man bør derfor ikke hæve Rt mere end højest nødvendig. Juncker (2001), som er en af de største modstandere af opkalkning af jorde, mener netop, at en af fordelene ved at opretholde et lavt Rt i marken er, at jordens humusindhold, og dermed frugtbarhed, opretholdes. Isoleret set er dette korrekt. Som det vil fremgå af denne rapport, er det dog vigtigt at huske på, at der er utrolig mange forhold, der spiller ind, når jordens frugtbarhed skal vurderes og det optimale Rt fastlægges. Konklusion Omsætningen af humus øges ved tilførelse af kalk til jorden. Højt humusindhold kan normalt ikke opretholdes ved højt Rt.

15 Statusrapport vedrørende kalkning 15 Påvirkes næringsstoffernes tilgængelighed ved stigende Rt? Reaktionstallet har stor betydning for tilgængeligheden af de forskellige næringsstoffer i jorden. Visse næringsstoffer er mest tilgængelige, hvis jordens reaktionstal er lav. Andre er mest tilgængelige, hvor reaktionstallet er højt. Endelig er der en række næringsstoffer, hvor tilgængeligheden ikke påvirkes væsentligt af reaktionstallet. I det følgende vil der komme en kort gennemgang af de vigtigste næringsstoffers reaktion på et ændret reaktionstal Svovl Tilstedeværelsen af svovl (ofte i form af SO 4 2- ) i jorden stammer fra omsætningen af det organiske materiale i jorden samt nedfald fra atmosfæren. Den største mængde svovl vil være til stede i det reaktionstalsområde, hvor den biologiske aktivitet har sit optimum (omkring Rt. 7). Da der ofte sker en biologisk aktivitet i jorden ved selv lave Rt (Petersen 1992), vil der i langt de fleste danske jorde frigives svovl gennem hele vækstsæsonen. SO 4 2- danner i meget ringe grad tungtopløselige forbindelser i jorden, og det frigivne svovl vil således være plantetilgængeligt i jordvæsken. Da SO 4 2- er negativ ladet, vil ionen ikke kunne fastholdes af de negativ ladede lerpartikler, hvorved der er en væsentlig risiko for udvaskning, hvis der foregår en nedadgående vandtransport. Plantetilgængeligt svovl vil således være til stede i de danske jorde uanset Rt. Afgrødens svovlbehov er dog i visse perioder så stort, at mineraliseringen og nedfaldet fra atmosfæren ikke alene kan stille den krævede mængde til rådighed. Det anbefales derfor på langt de fleste jordtyper at tilføre svovl til alle afgrøder. Ammonium og nitrat Ved reaktionstal lavere end 5 vil omdannelsen af ammonium til nitrat helt gå i stå, og derfor vil størstedelen af det plantetilgængelige kvælstof findes på ammoniumformen (Ulrich & Sumner, 1991). Langt de fleste planter kan sagtens udnytte både nitrat- og ammoniumkvælstof, men formen har indflydelse på bl.a. plantens optag af andre næringsstoffer samt ph-ændringen omkring rødderne (se side 28). Ved optagelse af kvælstof på ammoniumformen kan optagelsen af andre positive ioner besværliggøres (f.eks. Mg). Ved normale Rt vil ca. 15 % af kvælstoffet blive optaget som ammonium. Ved et Rt mellem 5 og ca. 6,5 stiger hastigheden for omdannelsen af ammonium til nitrat, og over Rt 6,5 vil alt plantetilgængeligt kvælstof i løbet af kort tid (dage) være på nitratformen. Man kan således sige, at Rt ikke har indflydelse på mængden af kvælstof tilrådighed i jorden, men udelukkende hvilken form kvælstoffet findes på. Kvælstof, på den ene eller anden form, vil således være til stede i hele Rt-intervallet. Ammoniumformen har den fordel, at den er positiv ladet, og den kan således blive tilbageholdt af ler- og humuspartiklernes negative overflade. Hvis kvælstoffet findes på nitratformen, kan den ikke bindes i jorden, og der vil af denne grund være en meget større risiko for udvaskning af kvælstof. Disse forhold er medvirkende til, at flere mener, at Rt bør være lav. Juncker (2001) anfører således, at ved lav Rt vil størstedelen af kvælstoffet være på ammoniumformen, hvorved risikoen for udvaskning, og derved tab af N, minimeres. Et lavt Rt vil således ifølge Juncker (2001) løse mange af de miljøproblemer, landbruget har i dag. Fosfor På lerjorde findes der let omkring 4000 kg P pr ha i rodzonen. En stor del af dette fosfor er dog meget hårdt bundet i jorden, således at det kun er en lille brøkdel, der er tilgængelig for planter-

16 Statusrapport vedrørende kalkning 16 ne. Den plantetilgængelige del er til en vis grad styret af jordens Rt. Ved Rt over ca. 7.5 danner fosfor tungtopløselige forbindelser med Ca, som ved dette Rt findes i rigelige mængder. Disse forbindelser kan ikke udnyttes af planterne (Petersen, 1992). Ved Rt under ca. 6 bindes fosfor til aluminium og/eller jern, hvorved der ligeledes dannes tungtopløselige forbindelser. Det optimale Rt mht. fosfor er således i intervallet , men pga. de relativ store mængder der findes i jorden og den relativ beskedne mængde (ca. 25 kg/ha), der skal optages af planterne, vil de fleste jorde nok kunne supplere planterne i intervallet Rt 5,0-8,0 (Rubæk, 2001). Magnesium Magnesium findes hovedsageligt i lermineralerne, og der skal ske en forvitring af jorden, for at det bliver plantetilgængeligt. Magnesium er således et næringsstof, der oftere kan blive en mangelvare på sandjorde end på lerjorde. Magnesium kan desuden tilføres med Dolomitkalk. Ifølge Ulrich & Sumner (1991) vil tilgængeligheden ved middel og høje Rt i ringe grad påvirkes. Ved lave Rt bindes magnesium hårdt til aluminium i jorden, hvorved det ikke er plantetilgængeligt. Mg ++ er som vist en positiv ion, og kan således tilbageholdes i jorden af de negativladede lerpartikeloverflader. Hvis der er mange positive ioner i jordvæsken er der dog kamp blandt de positive ioner (Al 3+, Ca 2+, Mg 2+ og H + ) om at sætte sig på lerpartiklerne. Mg 2+ er meget svag i denne kamp, og den vil således ofte befinde sig i jordvæsken med fare for udvaskning ved en nedadgående vandtransport. Kalium Kalium findes i store mængder i de danske jorde. Plantetilgængeligheden af dette næringsstof er i en vis udstrækning uafhængig af Rt i jorden. I sure jorde (Rt < 5,5) vil der være frigivet relativ store mængder kalium i jorden. Da meget af dette kalium ikke vil kunne binde sig til de negativladede lerpartikeloverflader, vil der være en overhængende risiko for udvaskning af det frigivne kalium ved en nedadgående vandtransport. Ved lave Rt vil der findes store mængder Al 3+ og Mn 2+ i jorden, hvilket virker hæmmende på røddernes optagelse af kalium (Tisdale et al., 1985). Ved høje Rt. (over ca. 7,5), hvor der findes store mængder af plantetilgængelig calcium i jorden, vil der kunne opstå en ubalance mellem planternes optag af Ca 2+ og K +. Det vil i grelle tilfælde her virke som om, den plantetilgængelige mængde kalium er for lav. Alt i alt betyder Rt dog i meget lille grad noget for tilgængeligheden af kalium på typiske danske landbrugsjorde, da kaliummængden i jorden er meget stor. Mangan I langt de fleste danske jorde findes der store mængder mangan. Problemet er blot, at stort set det hele er bundet så hårdt til jorden, at det ikke kan optages af planterne. Flere faktorer spiller ind på, hvor stor mængden af plantetilgængelige mangan er. De vigtigste er Rt og porøsiteten/iltindholdet i jorden. De tungtopløselige forbindelser dannes primært ved højt Rt, når der er meget luft i jorden. Denne binding af mangan kan således afhjælpes ved enten at have et Rt på under ca. 6 eller pakke jorden, så mængden af ilt reduceres. Ved høje Rt vil den største effekt af manganholdig, fast gødning opnås ved placering af gødningen i strenge. Herved vil der dannes et surt miljø, hvor manganet vil være tilgængelig for planterne. Bladgødskning med mangan er også en effektiv gødningsform. Ved meget lave Rt vil der i specielle tilfælde være så store mængder frigivet mangan i jorden, at der vil kunne ske en egentlig manganforgiftning af planterne. Det optimale Rt for mangan findes således i området

17 Statusrapport vedrørende kalkning 17 Bor Jordens plantetilgængelige mængde bor stammer dels fra forvitring af jordpartiklerne, dels fra nedbrydningen af det organiske materiale. Dette betyder, at tilstedeværelsen af bor til en vis grad følger størrelsen af den biologiske aktivitet i jorden, som har sit optimum indenfor Rt-intervallet 5-7. Planterne optager primært bor som borsyre, som findes ved lave Rt. Ved Rt over ca. 7 bindes bor hårdt til bl.a. aluminium, hvorved det ikke er plantetilgængeligt (Tisdale et al., 1985). Så trods frigivelsen af bor fra det organiske materiale også sker ved Rt over ca. 6.5, vil det frigivne bor i ringe grad være på en form, hvor planterne kan udnytte det. Det optimale Rt mht. bor vil således være under 6,5. I figur 1 er det illustreret, hvorledes de enkelte næringsstoffer påvirkes af et varierende Rt Svovl Ammonium Nitrat Fosfor Magnesium Kalium Mangan Bor Stærk sur Sur Svagt sur Neutral Svagt basisk Figur 1. Principskitse over de vigtigste næringsstoffers tilgængelighed ved forskellige reaktionstal. Det skraverede område er hvor flest næringsstoffer er tilgængelig (Delvis efter Foth & Ellis, 1997) Figuren viser, at specielt mangan og bor findes i de største mængder, hvor jorden har et relativt lavt reaktionstal, mens bl.a. magnesium og fosfor har den største tilgængelighed ved et lidt højere reaktionstal. Figuren er en principskitse, og skal ikke tolkes således, at der f.eks. ikke findes fosfor ved en reaktionstal under 5.5. Mængden her er blot beskeden i forhold til en mere velkalket jord. Den viste figur giver et gennemsnitsbillede af tilgængeligheden i jorden. Der kan dog være mange forhold, der påvirker det optimale reaktionstal for et næringsstof i den ene eller i den anden retning. På lerjorde med ringe udvaskning vil der således ofte totalt set være større mængder

18 Statusrapport vedrørende kalkning 18 næringsstoffer i jorden, og det optimale Rt-område vil således kunne udvides. På let jord med stor overskudsnedbør, hvorved risikoen for udvaskning af de tilgængelige næringsstoffer øges, er det langt vigtigere, at Rt ligger inden for det optimale område. Næringsstoftilstanden er ligeledes af stor betydning. Ved store mængder næringsstoffer i jorden, er det af mindre betydning, om man ligger lidt uden for det optimale Rt-område. Dette er simplificeret ved følgende eksempel: På 1 hektar findes der i rodzonen 5 tons af et næringsstof bundet til lerpartikler og i humus. Ved optimal Rt frigives der årligt 2 % af dette, hvilket giver 100 kg/ha. Hvis der i rodzonen i stedet er 10 tons af næringsstoffet, og man hæver Rt så meget, at frigivelsen halveres (1% pr. år), så vil der på grund af det høje næringsstofindhold stadig frigives 100 kg/ha. På en næringsrig jord vil en tilstrækkelig næringsstofforsyning af planterne derfor kunne sikres i et større Rt-interval. Hvis afgrøden i ovenstående eksempel kræver 30 kg af næringsstoffet, vil denne således også være velforsynet i eksemplet med 5 tons, selvom Rt hæves/sænkes. Disse eksempler viser, at det ikke er nødvendigt at Rt ligger i det optimale område, hvis blot der er rigelige mængder næringsstoffer i jorden. Det betyder tilsvarende, at på næringsfattig jord i dårlig gødningstilstand er det vigtigt, at Rt ligger i det optimale interval. Konklusion Ved højt Rt reduceres tilgængeligheden af bor og mangan. Ved lavt Rt kan tilgængeligheden af magnesium og i mindre grad fosfor reduceres. Der er flest næringsstoffer tilgængelige i Rt-intervallet På lette og næringsfattige jorde er det vigtigt, at Rt ligger indenfor dette interval. Intervallet har mindre betydning på svære og næringsrige jorde. Der er andre forhold end tilgængeligheden af nærringsstoffer, der også skal inddrages, når det optimale Rt skal fastlægges.

19 Statusrapport vedrørende kalkning 19 Hvorledes skal Rt korrigeres for de enkelte jordtyper? På side 16 er det vist i hvilket Rt-interval, der stilles flest næringsstoffer til rådighed. Konklusionen er, at det optimale Rt ligger i intervallet Det optimale Rt påvirkes dog også af jordtypen. I 1967 blev forsøgsresultaterne for vårbyg og roer på 45 forsøgssteder opdelt på 5 forskellige jordtyper, hvor der var kalket fra 0 til 8 tons kalk før forsøgsstart. Udfra dette skulle det optimale Rt findes. Forsøgssteder med vårbyg og roer blev valgt, da disse afgrøder er kendt for at trives på jorde med et højt Rt. Resultatet af disse forsøg ses i figur 1. Forholdstal, Udbytte 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 Rt Stærk kalktrang (8) Humusrig sandjord (11) Let sandjord (9) Lerbl. Sandjord (8) Lerjord (9) Figur 1. Forholdsmæssig udbytte i vårbyg og roer ved stigende Rt for 5 forskellige jordtyper. Antallet af forsøgssteder bag kurven er anført i parentes (Olesen, 1967) Forsøgene viser, at det optimale Rt klart afhænger af jordtypen. Resultaterne bør dog ikke direkte overføres til de nutidige dyrkningsforhold, da næringsstofindholdet i jorden i dag er væsentlig højere end dengang. Erfaringerne viser således, at det ikke er nødvendigt at stræbe efter så høje Rt. I tabel 1 kan Rt-anbefalinger, som de stort set har set ud i årtier sammenholdt med de værdier, LandboCentrum finder optimale på baggrund af denne rapport. Det ses, at LandboCentrums anbefalinger på de lerede jordtyper er reduceret i forhold til hidtidige anbefalinger. I det efterfølgende er der givet en begrundelse for det valgte Rt-interval. Tabel 1. Anbefalinger til reaktionstal opdelt på jordtype. Jordtype Jordklasse, Mangeårige LandboCentrums Jb-nr. Rt-anbefalinger. Rt-anbefalinger. Svær lerjord + siltjord Lerjord Sandblandet lerjord Lerblandet sandjord Let sandjord Humusrig sandjord Humusjord

20 Statusrapport vedrørende kalkning 20 Svær lerjord + siltjord (Jb-nr 8 10) Denne jordtype udgør ca. 1 % af de danske jorde. Disse svære lerjorde (lerprocent over 25 %) indeholder normalt meget store mængder næringsstoffer, og det er således ikke så vigtigt at ligge indenfor Rt-intervallet Det er alene teorien om reaktionstallets indflydelse på jordstukturen, der gør, at vi anbefaler et Rt i intervallet Som nævnt på side 7 findes der ikke forsøg, der kan bekræfte den bedre struktur under markforhold. Indtil dette emne er bedre belyst, vil vi fortsat anbefale et højere Rt ud fra et forsigtighedsprincip samt de kendsgerninger, at de fleste kulturplanter ikke har problemer med at gro ved et højt Rt. Ved det høje Rt skal man dog være meget opmærksom på, at der kan opstå problemer med bor og mangan. Lerjord (Jb-nr 7) Denne jordtype udgør ca. 6 % af de danske jorde. På disse jorde, hvor lerprocenten ligger mellem 15 og 25 %, er der sædvanligvis også et højt indhold af næringsstoffer. Det er således ofte ikke afgørende, om man ligger indenfor det optimale Rt-område. Den højere Rt-anbefaling (Rt ) skyldes således alene forventningen om en bedre jordstruktur. Som beskrevet på side 7 kan der dog sættes spørgsmålstegn ved effekten på jordstrukturen ved et højt Rt. Ved høje Rt skal man være opmærksom på mangan- og bormangel. Sandblandet lerjord (Jb-nr 5 6) Denne jordtype udgør ca. 24 % af de danske jorde. På denne jordtype, hvor lerindholdet ligger mellem 10 og 15 %, er det normalt ikke nødvendigt at hæve Rt, da et øget Rt end ikke i teorien vil give en bedre jordstruktur ved dette lerindhold. Man bør derfor tilstræbe et Rt indenfor det optimale interval ( ). Lerblandet sandjord (Jb-nr 3 4) Denne jordtype udgør ca. 28 % af de danske jorde. Her ligger lerindholdet mellem 5 og 10 %. Her gælder det samme som ved sandblandet lerjord (Rt ). Let sandjord (Jb-nr 1 2) Jordtypen udgør ca. 34 % af de danske jorde. På disse jordtyper er indholdet af ler meget lille, og næringsstofmængderne er således beskedne i forhold til de øvrige jordtyper. Det er således meget vigtigt, at man ligger indenfor det optimale område (Rt ). Det anbefales, at man ikke kommer under Rt 6, da man således vil kunne få problemer med specielt magnesiummangel. Humusrig sandjord (Jb-nr 1 2) Sandede og humusrige jorde har som bekendt en meget løs jordstruktur. Dette nedsætter tilgængeligheden af specielt mangan, da det ved tilstedeværelsen af ilt omdannes til forbindelser, der ikke kan optages af planterne. Som nævnt på side 15 kan dette løses ved enten at pakke jorden eller sænke Rt. Da det er svært at pakke en let jord, anbefales det at have et Rt, der er lidt lavere end det optimale for de øvrige jorde. Det højere humusindhold medfører, at der er en større mængde næringsstoffer i jorden, hvilket medvirker til, at reduktionen af Rt i mindre grad medfører magnesiummangel. Humusjord (Jb-nr 11) Denne jordtype udgør ca. 7 % af de danske jorde. Humusjorde betegnes ved, at de har et humusindhold på over 10 %. Som følge heraf har de ligeledes en meget luftig jordstruktur, hvor manganmangel kan være et alvorligt problem, især hvis Rt bliver for højt. Som nævnt er der desuden ofte den højeste omsætning af jordens organiske materiale, og derved frigivelse af næringsstoffer, ved et Rt mellem ca. 6 og 7. Det er ofte ikke ønskeligt at have en stor frigivelse af næringsstoffer fra det organiske materiale, da jorden i forvejen i mange tilfælde kan stille de næringsstoffer tilrådighed, som planterne kræver. Et højt Rt vil således blot brænde det organiske materiale af til ingen nytte. På disse jordtyper anbefales det derfor at have et lavt Rt, gerne i intervallet 5.0 til 6.0.

21 Statusrapport vedrørende kalkning 21 Anbefalinger i vore nabolande Hvis man kigger lidt på vore nabolandes anbefalinger til de forskellige jordtyper, vil man se, at der i Tyskland anbefales reaktionstal, der er ca. 0.3 enheder højere end de traditionelle danske anbefalinger. I Sverige er anbefalingerne ca. 0.5 enheder højere, mens de engelske anbefalinger lyder på et reaktionstal på mellem 7.0 og 7.5 uanset jordtype. Disse høje anbefalinger er det meget svært at argumentere fagligt for. Grunden til det høje niveau kunne være, at der i England kun i ringe grad findes uafhængige rådgivere. Rådgivningen varetages således ofte af de samme personer, som samtidig formidler og sælger produkter. Der kan således være en økonomisk interesse i at opretholde et højt reaktionstal. Konklusion Som udgangspunkt skal der på alle jordtyper tilstræbes det Rt-interval, hvor tilgængeligheden af alle næringsstoffer er størst. På svære jorde (Jb 7-10) anbefales der fortsat en lidt højere Rt end det optimale mht. næringsstoftilgængeligheden. Dette skyldes laboratorieundersøgelser, der viser en bedre jordstruktur ved højt Rt. Den forbedrede struktur er ikke eftervist under markforhold. På let sandjord vil der kunne opstå problemer med specielt magnesium, hvis Rt bliver for lavt. På humusrige jorde bør Rt holdes lav for at minimere en omsætning af det organiske materiale. Anbefalingerne for Rt i vores nabolande ligger generelt højere end de traditionelle danske anbefalinger.

22 Statusrapport vedrørende kalkning 22 Er der forskel på afgrødernes reaktion på et ændret Rt? Det optimale Rt afhænger til en vis grad også af, hvilke afgrøder der skal dyrkes på markerne. Tabel 1 viser resultater af en amerikansk undersøgelse, hvor responsen for tilførelse af kalk er undersøgt for forskellige afgrøder. De amerikanske forsøg kan med hensyn til reaktionstallets størrelse ikke direkte overføres til danske forhold, da forekomsten af næringsstoffer i jorden samt klimaet ikke svarer til det danske. Undersøgelsen kan dog give et fingerpeg om, hvorledes afgrøderne reagerer ved forskellige Rt. Tabel 1. Det relative udbytte for 5 forskellige afgrøder ved stigende Rt. (Forth & Ellis, 1997) Afgrøde Relativ udbytte ved følgende Rt 5,2 5,5 6,2 7,3 8,0 Lucerne Byg Havre Rødkløver Hvede Af tabellen ses det, at udbyttet i byg og lucerne er meget følsom for lave Rt, mens havre i et bredt spekter ikke lader sig påvirke af ændrede Rt. Danske undersøgelser bekræfter ovenstående afgrøde reaktioner. Indtil for ca. 20 år siden blev der i Danmark udført en del forsøg, hvor man undersøgte effekten af kalkning på udbyttet af vore kulturplanter. Roer er i den forbindelse en af de mest undersøgte afgrøder. Tabel 2 viser resultaterne af 20 forsøg udført i perioden Der er tilført harpet kalk. Forfrugten har været korn. Tabel 2. Udbyttet i roer (rod og top) ved stigende tilførelse af kalk. Gennemsnit af 20 forsøg udført i perioden (Landsudvalget for Planteavl, 1982) Behandling Rt ved anlæg Rt efter høst Hkg rodtørstof pr. ha Hkg top pr. ha Ukalket t kulsur kalk t kulsur kalk Forsøget viser, at der ikke kan forventes et væsentligt merudbytte i roer ved at hæve Rt fra 6.5 til 7.1. Det anbefales dog normalt ikke at tilføre 10 tons kalk til marken på en gang, da store mængder kalk kortvarigt kan medføre mangel på andre næringsstoffer. Forsøget viser dog, at roer ikke lider under høje Rt, og erfaringerne er da også, at roer kan dyrkes på jorden med meget høje Rt uden det går ud over udbyttet. I de seneste par år er der dog meldt om bormangel i sukkerroer, hvilket kan skyldes et for højt Rt. For yderligere detaljer se side forsøg med roer udført i perioden på jorde med et gennemsnitsreaktionstal på 6.0 viste, at når udgangspunktet er et lavt Rt, giver roerne ca. 10 % højere udbytte ved tilførelse af 8 tons kalk (Olesen, 1967). Konklusionen i forsøgsrækken var da også, at bederoer var den landbrugsafgrøde, der ydede det største merudbytte for kalkning. Det skyldes dog nok det generelt