Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader
|
|
|
- Bertha Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møde i ATV Jord og Grundvand om Vandindvindingens påvirkning af ferskvandsressourcen -Water Footprint, vandbalance og miljøindikatorer DGI byen 5. november 2015 Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader Hans Jørgen Henriksen De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2 Indhold Baggrund. Den nationale vandressource model (DK model). Dynamisk, numerisk grundvand-overfladevandsmodel. Nye økologiske flow indikatorer fra DCE/AU (Grundvandsdirektivet /WFD): Aquifer sustainability (max 30 % abstraction of amount of recharge to groundwater aquifers) Ecological flow sustainability (new hydrological regime indicators for DVFI/macroinvertebrates, DVPI/macrophytes and DFFVa/fish) Resultater af nye indikatorer implementeret vha. DK model (Vandområdeplaner) Diskussion skala og usikkerheder 2
3 Vurdering af kvantitativ og kemisk status (according to EU directives WFD/GWD) Ecological flow rivers (groundwater associated wetlands) Protection of ecosystems and drinking water Groundwater dependent terrestrial and associated aquatic ecosystems Aquifer sustainability (saltwater intrusion) Figure by IWMI
4 Ressource opgørelses historik i DK Vurdering af bæredygtig grundvandsindvinding 2003 Vurdering af bæredygtig grundvandsindvinding i Ferskvandets kredsløb vha. 4 simple indikatorer (DK model) (Henriksen et al. 2008; Olsen et al. 2013) Behov for vidensbaserede bæredygtigheds indikatorer for akvifer bæredygtighed, grundvandsafhængige økosystemer, og økologisk flow (Henriksen og Refsgaard, GEUS report 2013/30) Udvikling af nye økologisk flow og hydrologisk regime indikatorer for makrofytter, invertebrater og fisk opstillet af Århus universitet, Bioscience (Graeber et al., 2014) Ferskvandets kredskøb 2003 (antaget markvanding jf. tilladelse) Der er endnu ikke implementeret indikatorer for små vandløb (type 1 vandløb ~ 75 % af alle danske vandløb)
5 Mål: Modelbaseret vurdering af kvantitativ status Mere gennemsigtig og ensartet metodik DK model simulerer konsekvenser af vandindvinding for økologisk flow i vandløb og akvifer bæredygtighed (ændringer af DVFI & DFFVa samt udnyttelsesgrader for 400 forekomster) Abstraction
6 Reduktion af minimumsvandføring ved aktuel indvinding (% reduktion af Q median min i forhold til referencekørsel uden vandindvinding) 45 % % % 5-10 % 0-5 % Forøgelse * skyldes udledning af renset spildevand Skala for vurdering: 6 ca ID15 ~ 15 km2
7 Påvirkning af trykniveau i primært magasin Change in meter of groundwater level for regional aquifer (KS2) for actual abstraction for water supply and Irrigation compared to natural situation without groundwater abstraction 7
8 Resultat akvifer bæredygtighed max 30 % udnyttelsesgrad 20 grundvandsforekomster blev udpeget ved screening og detailvurderet (vandkvalitet, trykniveau, trend etc.) 3 forekomster blev vurdereret at have dårlig tilstand, 6 i risiko for dårlig tilstand, 3 med ukendt tilstand
9 Nye økologiske flow indikatorer fra AU 6 Hydrological regime variables: Q90n extremity of low flow (=Q90/Q50) BFI base flow index Fre1, Fre25 and Fre75 : number of events per year above Q50 and Q25, and below Q75 Dur3 duration of high flow events 3xQ50 Median min Q (low flow indicator) Meandering (sinousity - proxy for physical index score) DVFI, DVPI og DFFVa estimated (Symbolic regression/genetic algoritm, period: Software EUREKA, using obs. discharge) Meandering class 1-4: Observed sinousity
10 Resultat af symbolsk regression (Aarhus Universitet - Bioscience) Empirical equations was derived from observed biological quality elements and daily discharge data for for monitoring stations from the NOVANA program (only type 2-3 rivers, small rivers <2 m width not covered by dataset): DVFI (N=122/R2=0,44), DVPI (N=91/R2 =0,34) DFFVa (N=61/R2=0,49) DFFVø (trout not implemented yet) Aarhus University - Bioscience (Graeber et al., 2014) Median min Q resulted in poor explanation (R2=0.15) Macroinvertebrates Macrophyttes Fish
11 Eksempler på påvirkning af økoflow Qmm reduceres 26 % BFI og DVFI uændret DFFVa øges fordi FRE25 øges mere end FRE75 Qmm reduceres 10 % DVFI reduceres (Fre1 og Q90n reduceres) DFFVa reduceres fordi FRE25 reduceres og og FRE75 øges BFI og Dur3 øges
12 Model simulated changes in DVFI (macroinvertebrates) and DFFVa (fish) Modelsimuleret ændring af DVFI og DFFVa. Røde deloplande har > 80 % sandsynlighed for reduceret tilstand (fx fra god til moderat), Orange deloplande har % sandsynlighed og Gule deloplande har % for reduceret tilstand (med en klasse ned)
13 Analyse af markvanding for SEGES 2015 FISK: DFFVa Ny baseline scenario og +25, +50 and +100 % øget markvanding Kort over ændringer i DVFI og DFFVa i forhold til NUL scenariet SMÅDYR: DVFI 13
14 Ændring i minimumsafstrømning (Q95) (reduktion ved nuværende i forhold til nul scenariet) Reduktion af median min Q 5 % 10 % 15 % 25 % 50 % Interval DVFI Ændring EQR DFFVa Ændring EQR DVPI Ændring EQR til 7.5 % til % til -20% til -30 % til - 70 % Behov for validering af EQR tærskelværdier!
15 ID15 oplande med stor model usikkerhed Q median min < 10 l/s (DFFVa usikker dels fordi DCE ligning har større afvigelse i forhold til observerede DVFI, og dels fordi DK model har større usikkerhed for oplande med meget små vandføringer (jf Q50 < 10 l/s) 15
16 Sneum å Submodel. Vurdering af usikkerhed og flytning af boringer Flytning af markvandingsboringer til > 300 m fra vandløb Der ses en forbedret tilstand med % sandsynlighed for forbedret tilstandsklasse (grøn), for en del ID15 oplande ved et dette tiltag Submodel 100x100 m, stedspecifikt kalibreret Sneum å havde kun svagt forbedret prædiktionsevne og samme resultat (> 50 % p)
17 Diskussion Frekvenser, varigheder og ekstremiteter er svære at modellere, det går bedre med Q50, BFI og Q90/Q50. Disse usikkerheder bør om muligt reduceres gennem målrettet kalibrering og forbedret modelbeskrivelse (terrænnære hydrologi og geologi) Behov for inddragelse af klimaeffekter samt betydning af fx en række tørre år (kvantitativ statusvurdering for økologisk flow er udført for en gennemsnitssituation jf perioden, ikke for serie tørre år) Behov for inddragelse af modelusikkerheden på de nye biologiske kvalitetselementer. Der er stor usikkerhed forbundet med at oversætte de hydrologiske forhold til biologisk trivsel Effekt af vandindvinding kan vurderes på ID15 niveau, ikke for mindre vandløb. Type 1 vandløb indgår ikke i vurderingen. Potentielt set mulighed for en større vandindvinding i visse områder med de nye økologiske flow indikatorer, men det kræver nye undersøgelser før man kan gå i gang
18 Konklusion Der er implementeret nye økologisk flow indikatorer til vurdering af recipient bæredygtighed DK model 6 hydrologisk regime variable til beskrivelse af økologisk flow indikatorer for DFFVa/fisk, DVFI/makro-invertebrater og DVPI/macrofytter-planter, og stedfortræder (slyngningsklasse/meandrering for fysisk index score) Relatering af påvirkninger (akvifer og recipient bæredygtighed) til grundvandsforekomster (ialt 400 GVFs) 3 groundwater bodies was evaluated in poor status, and 6 at risk in relation to aquifer sustainability 1 groundwater body had poor status in relation to ecological flow (> 80 % probability for reduced ecological status, many more if threshold is lower) Median minimumsvandføringen (Qmm) anvendt siden 1979 blev vurderet til at have meget sekundær betydning R2 ~ max 0.15 for de tre indikatorer vurderet ud fra målt vandføring Analyser hvor Qmm indgik i indikatorer baseret på DK model beregnede vandføringer og incl. ny markvandings baseline, gav heller ikke større ændringer for fx DVFI end implementerede indikatorer (fx DVFI = Qmm/Q SIN; R2 =0.35)
19 Tak for opmærksomheden! Mere information GEUS rapport 2014/74 incl. appendices (NST): GEUS rapport 2015/29 (SEGES): DK model:
Farvel til minimumsafstrømningen?
Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Giber Å påvirket og kompenseret
Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans
1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,
Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 74 Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding Konceptuel tilgang og validering samt tilstandsvurdering
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014
Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 16/ 46 Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser Forprojekt: Spørgeskemaundersøgelse
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Biologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus [email protected] Christian Ammitsøe [email protected] Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Vandforsyningens Water Footprint
Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor
Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Naturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune
Notat Dato: 22.11.2017 Opgave: Vandindvindingstilladelser i Ringsted Kommune Afsender: Modtager: Ringsted kommune Vandressourcer & Miljø Jens Rasmussen Direkte tlf. 2795 4675 E-mail [email protected] Kompenserende
