Bornholmske friskoler (1)

Transkript

1 Bornholmske friskoler (1) Den store landsomfattende kommunesammenlægning er en realitet fra Men et enkelt sted i landet har man allerede taget skridtet. D. 1. januar 2003 blev Allinge- Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby kommuner og Bornholms Amtskommune slået sammen til Bornholms Regionskommune. Ved en folkeafstemning i 2001 tilsluttede flertallet af bornholmere sig sammenlægningen. I 2004 besluttede regionsrådet at nedlægge tre af øens folkeskoler. Det resulterede i oprettelse af to nye friskoler. To af de tre folkeskoler, som politikerne havde regnet med skulle have elever fra de nedlagte skoler, fik derfor langt færre elever end forventet. Og den forventede rationaliseringsgevinst, som politikerne havde sat næsen op efter, blev derfor ikke til noget. Skolenedlæggelserne blev foretaget uden dialog med lokalbefolkningen og efter "en kaotisk beslutningsproces og uden at fremlægge en udviklingsplan for den nye storkommunes skolevæsen" (Skolebørn nr. 7, aug. 05). Trods faldende børnetal bliver der flere børn i de frie grundskoler Befolkningstallet på Bornholm er faldende. Der bor lidt under mennesker på øen. I skoleåret 2005/06 falder antallet af børn, og der bliver færre elever i folkeskolerne. Men på øens seks frie grundskoler stiger det. Hver femte barn 20% fra børnehaveklasse til 9. klasse vil ifølge DR-Bornholm gå i en fri grundskole på øen. Det er over landsgennemsnittet på knap 13%. Det faldende børnetal og den fejlslagne ændring af skolestrukturen vil sikkert betyde, at der igen på et tidspunkt vil blive gjort forsøg på at rationalisere skoleområdet på Bornholm. Ligesom det sandsynligvis vil ske over hele landet efter Man kan så håbe på, at politikerne er blevet lidt klogere, så der i større udstrækning bliver tale om dialog og samarbejde i stedet for kamp. Den største af Bornholms fire rundkirker, Østerlars Kirke, ligger kun et par kilometer fra Friskolen Østerlars De tre skoler, der er medlemmer af Dansk Friskoleforening, har alle færre elever: Friskolen Østerlars har 120 elever fra børnehaveklasse til 9., Bornholms Frie Idrætsskole har 127 og Sydbornholms Privatskole 54. Mere end en tredjedel af de frie grundskolers elever på Bornholm går på en kristen friskole. De to kristne friskoler er oprettet af de tre missionsforeninger: Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission på Bornholm. Det hedder i Davidskolens vedtægter, at "skolen bygger sin virksomhed på den tro og overbevisning, at hele Bibelen er Guds inspirerede ord og eneste autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro". Friskolebladet har besøgt Bornholms "gamle" friskole, Friskolen Østerlars fra 1964, og de to nye, Bornholms Frie Idrætsskole og Sydbornholms Privatskole, som begge er fra På de følgende sider bringes en reportage fra Friskolen Østerlars, i næste nummer fra Bornholms Frie Idrætsskole og Sydbornholms Privatskole. CC Friskolerne er små Der er nu seks frie grundskoler på Bornholm. En privatskole (medlem af Dansk Privatskoleforening), to kristne friskoler (tilsluttet Foreningen af Kristne Friskoler) og tre "almindelige" friskoler (medlemmer af Dansk Friskoleforening). De to nye er begge "almindelige" friskoler. Skønt friskolerne udgør halvdelen af øens frie grundskoler, så har de tre andre skoler mere end dobbelt så mange elever. Rønne Privatskole har 256 elever fra børnehaveklasse til 10., Davidskolen i Aakirkeby har 217 elever på samme klassetrin, og Peterskolen i Rønne har 138 elever fra børnehaveklasse til 9. Bornholm er på den længste led fra Hammerodde i nord til Dueodde i syd 40 km lang. Fra Rønne til Gudhjem er der 20 km. Afstanden mellem de frie grundskoler er derfor lille. Fra Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker er der 7 km til Rønne. Alle seks frie grundskoler ligger mindre end 15 km fra den nærmeste anden frie skole. Familierne på Bornholm har derfor reelt valg mellem flere frie grundskoler og skoleformer. 287

2 Friskolen Østerlars en kreativ udbryderfriskole Friskolen Østerlars er den ældste af de tre nuværende bornholmske friskoler. Den blev oprettet i 1964, efter at det nyuddannede lærerpar fra Den frie Lærerskole i Ollerup, Inger-Margrethe og Kurth Carlsson, sagde op ved kommuneskolen i Østerlars. Årsagen var uenighed om skolens linie. Kurth Carlsson mente bl.a., at skolen forfordelte gårdmandsbørnene på bekostning af husmandsbørnene. Skolen havde på daværende tidspunkt et dårligt ry og var præget af hyppige lærerskift, skriver Isa Dam i jubilæumsskriftet i anledning af friskolens 40 års fødselsdag sidste år. 288 Udbryderskole med spiritusbevilling En gruppe forældre opfordrede parret til at stå i spidsen for en ny friskole, som således opstod som en udbryderskole. Den pludseligt opståede friskole begyndte med 44 elever, som det første år blev undervist på Hotel Østerlars, hvor hotellets ejere stillede over halvdelen af hotellets lokaler næsten gratis til rådighed for den nye friskole. Kurth Carlsson fortalte i sin tale ved friskolens 40 års jubilæum i 2004 om skolens første år: "Høje råb, skåltaler og bandeord fra krostuen blandede sig med salmesang og dansk grammatik kun adskilt af en gang og entré på et par meter. Christian Larsen [hotelejeren, red.], som ikke var uden humor, sagde engang, at så vidt han vidste, var Østerlars Friskole den eneste skole i landet med spiritusbevilling". Året efter overtog friskolen en lille landejendom i byens udkant, som med tiden er blevet udvidet ved knopskydning (ved ud- og tilbygninger i flere omgang) og ved køb af den gamle stationsbygning, som ligger på den anden side af landevejen. Østerlars har omkring 280 indbyggere. Friskolen er ikke nogen lokal skole. Eleverne kommer fra en hele øen. Bygningernes placering har betydning i dagligdagen Friskolen består i dag af fire bygningskomplekser, som præger dagligdagen ved at samle flere klasser under samme tag. "Indskolingen", som består af børnehaveklassen til og med 2. klasse, bor sammen. Det gør "mellembygningen", der består af 3. til 5. klasse også. På den anden side af landevejen deles 6. og 7. klasse om "perronen", og 8. og 9. klasse deles om "stationen". Landevejen skiller således også de store fra de små. Der samarbejdes og samlæses ofte mellem klasserne "Fredbo" (til højre), som nu rummer skolens administration. Mellembygningen (fra 1974): 3., 4. og 5. klasse. "Overbygningen", klasse, bor på den anden side af landevejen.

3 under samme tag. Skolens bygningsmæssige historie får dermed pædagogiske konsekvenser. En kat kom forbi. Klasseundervisning. En grundtvig-koldsk inspireret lilleskole? På friskolens hjemmeside definerer skolen sig selv således: "Friskolen er en lille, kreativ, faglig dygtig og aktiv skole, der sætter det enkelte barn i centrum. Friskolen har ingen politiske eller religiøse tilhørsforhold". Der er ingen fælles morgensang, men mindst en gang om måneden samles alle klasserne til fællestime, hvor hver klasse får mulighed for at fortælle og vise, hvad de arbejder med. Lærerne er overvejende tilknyttet enten indskolingen, mellembygningen eller overbygningen. Friskolen arbejder med storyline og arbejder ofte projektorienteret. Et par gange om året arbejder store og små sammen på tværs af klasser og opdelinger. Skolen har i år 120 elever. Skoleleder Frits Madsen* fortæller, at det ikke er nogen tilfældighed, at skolen ikke henviser til den grundtvigkoldske skoletradition i sit værdigrundlag. Skolen ønsker ikke at binde sig op på et kristent grundlag, og ifølge Frits Madsen er skolen lige så meget en lilleskole som en friskole i kraft af sin prioritering af det kreative og udgangspunktet i det enkelte individ. De to skolesyn står i dag ikke i så skarp modsætning til hinanden, som de gjorde tidligere. Det gjorde de til gengæld i slutningen af 60'erne. På det tidspunkt blev der oprettet flere kollektiver på Nordbornholm, og der fandt også en vis tilflytning sted fra Christiania. Det tilførte skolen elever og forældre med et socialistisk skolesyn, som mere var præget af lilleskolerne end af den grundtvig-koldske skoletradition. Ikke kun p.g.a. holdningsmæssige forskelle men nok så meget p.g.a. måden, uenighederne blev håndteret på, endte det med, at skolelederen, Kurth Carlsson, sagde op. Tilknytningen til kristendommen, som er del af den grundtvigkoldske skoletradition forsvandt og er ikke kommet tilbage siden. * Frits Madsen har været ansat ved Friskolen Østerlars siden 1991, først som lærer, siden tre år som viceleder, og nu tre år som skoleleder. Nu er han igen lærer på skolen, da han har ønsket at give lederjobbet fra sig. Den 1. september bliver han afløst af Anne-Mari Gotfredsen, som kommer fra en stilling som kontorchyef i Gentofte Kommune og inden da som økonomichef i Nexø Kommune. Anne-Mari Gotfredsen er ikke læreruddannet men uddannet i økonomi, ledelse og administration. Skolen har nedsat et pædagogisk udvalg med repræsentanter for skolens tre afdelinger. 289

4 I dag definerer Frits Madsen Friskolen Østerlars som en grundtvig-koldsk inspireret lilleskole. Jomfrubjerget og Kyllingemoderen Sidste skoledag inden juleferien samles elever, forældre og personale om aftenen i Danmarks tredjestørste skov, Almindingen, og går i fakkeltog til Jomfrubjerget, hvor der er opstillet tønder med brændende trækul, som deltagerne kan varme sig ved. Der synges en solhvervssang, og måske er der elevoptræden og alle ønskes god juleferie. Skoleåret afsluttes også i Almindingen. Sidst på eftermiddagen mødes alle ved Christianshøj Kro med tæpper og madkurve. Efter at have spist i det grønne, og børnene har fået løbet sig trætte, samles voksne som børn i "Kyllingemoderen", som er en imponerende pavillon, til fællessang og elevoptræden. Friskolebladet var med i år og oplevede musik og korsang og en forrygende festlig og afslappet stemning under Frits Madsens opmærksomme og venlige ledelse. Regionskommunen kan være tung at danse med Friskolen Østerlars har prøvet at oprette en børnehave (under puljeordningen) i tilknytning til det nærtliggende middelaldercenter, men har fået afslag fra regionskommunen. Samtidig har mange omkringliggende folkeskoler oprettet en "vippeordning", som betyder, at børn i førskolealderen kan begynde i fuldtids-skolefritidsordning (SFO), inden de begynder i børnehaveklasse. Det får som konsekvens, at mange børn bliver sluset ind i folkeskolerne, mens friskolen bliver valgt fra, da den ikke har kunnet tilbyde det samme. Det betød sidste år, at friskolen kom til at mangle elever i børnehaveklassen. Nu har friskolen oprettet en fuldtids-sfo, som børnene kan begynde på inden sommerferien, men nogen børnehave har skolen endnu ikke kunnet få lov til at lave. Generelt er samarbejdet med regionskommunen besværlig, og friskolen oplever jævnligt at blive modarbejdet. Sommerferien nærmer sig i "overbygningen". Mange forskellige spil var i gang i pauserne. Claudi Clausen Der ryddes op og flyttes lokaler inden sommerferien. 290

5 Sommerafslutning for forældre, børn og ansatte ved Kyllingemoderen i Almindingen. 291