Fadervor og morgensang/-samling (1)

Transkript

1 Fadervor og morgensang/-samling (1) En fælles start på dagen med morgensang er så karakteristisk for de fleste friskoler*, at man næsten ikke kan forestille sig en friskole uden. Det bekræftes af en undersøgelse, som Friskolebladet har foretaget. I kommentarerne udtrykkes der stor glæde ved den fælles samling, som skildres som en central begivenhed i skolelivet. Morgensang eller morgensamling - betegnelserne varierer - er et af de mindst koordinerede fænomener og i en vis forstand også en af de mest private for skolerne. Den fælles start på dagen er i høj grad med til at definere den enkelte skoles identitet og selvforståelse. Morgensamlingerne har ingen læseplaner, trin- eller slutmål, ingen offentlig evaluering, de har ingen politisk bevågenhed - og ingen har endnu foreslået nogen kanon for dem - dette til trods for, at de tilsyneladende er vigtige i skolernes dannelsesprojekt, når man tager i betragtning, hvor mange undervisningstimer, de lægger beslag på. Som oftest deltager alle lærere og ofte også det øvrige personale sammen med skolens elever. På alle skoler synges der morgensang og på mange bedes der fadervor som morgenbøn. Friskolebladet har lavet en undersøgelse af fænomenet. 197 friskoler er pr. mail, post, fax eller telefon blevet stillet en række spørgsmål som f.eks. Har I fælles morgensamling/-sang for alle på skolen? Hvor mange gange om ugen? Hedder det morgensang, - samling eller noget helt andet? Indgår fadervor i morgensang/-samling? Hvem forestår evt. morgenbønnen? Undersøgelsen Det er ikke alle Dansk Friskoleforenings medlemsskoler, der er blevet udspurgt, kun dem, der i Friskolebladet betegnes som "grundtvig-koldske friskoler og skoler uden særlig ideologi" (se friskolernes danmarkskort** i Friskolebladet nr. 21, 2003, s. 395, eller på bladets hjemmeside www. friskolebladet.dk). På trods af den sære betegnelse giver den mening ved at afgrænse sig fra skoler med anden pædagogisk, religiøs eller kulturel baggrund som f.eks. Rudolf Steiner-skoler, adventistskoler, apostolske skoler, skoler som anvender Tvind-pædagogik, Ron Hubbard-pædagogik og muslimske skoler og skoler med indvandrerbaggrund. Den gruppe friskoler, som bladet har fundet det relevant at undersøge m.h.p. morgensang/-samling og fadervor er den store gruppe af friskoler, som man normalt vil opfatte som de "almindelige friskoler". De udgør ganske vist selv en broget forsamling. Hovedparten definerer sig i forlængelse af en grundtvig-koldsk skoletradition, men ikke dem alle. Blandt dem er der også skoler, som selv kalder sig privatskoler, og andre har et pædagogisk udgangspunkt, der ligner lilleskolernes, og andre igen definerer sig inden for en bredere humanistisk horisont end den grundtvig-koldske. Fælles for dem er blot, at de definerer sig i forhold til en skoletradition, hvor det overhovedet giver mening at spørge til, om de har morgensang/-samling hver dag og om fadervor indgår deri. Undersøgelsen omfatter kun udbredelse og hyppighed. Indhold og hensigt med morgensamling og morgenbøn bliver der ikke lavet statistik over. Her må de enkelte skoler og mennesker udtrykke sig på egne vegne. Udspurgte skoler: Sjælland: 51 Fyn: 33 Jylland: 113 Hele landet: 197 Indkomne svar: Sjælland: 41 Fyn: 31 Jylland: 96 Hele landet: 168 Svarprocent: Sjælland: 80% Fyn: 94% Jylland: 85% Hele landet: 85% * "Friskoler" betegner i denne undersøgelse kun de "grundtvigkoldske skoler eller skoler uden særlig ideologi". ** Friskolernes danmarkskortet, hvor skolerne kan ses, er endnu helt ikke opdateret. Det bliver det snart. Dansk Friskoleforenings medlemsskoler 77% "Grundtvig-koldske friskoler eller skoler uden særlig ideologi" "Andre friskoler" 23% "Grundtvig-koldske friskoler eller skoler uden særlig ideologi" udgør hovedparten af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler (77%), mens de resterende (23%) deles mellem Rudolf Steiner-skoler, indvandrerskoler, skole med særlig religiøs forankring, Ron Hubbard-skoler og skoler, der arbejder ud fra Tvinds pædagogiske metode. 367

2 ** Betegnelserne "Sjælland", "Fyn" og "Jylland" - og "landsdelene" - dækker over de skoler, der er tilknyttet henholdsvis sjællandske, fynske og jyske afdeling af Dansk Friskoleforening. Derfor hører f.eks. Bornholm under Sjælland, hvad der næppe er geografisk belæg for. Næsten alle friskoler synger morgensang dagligt Langt hovedparten af de friskoler, der indgår i undersøgelsen, har morgensang/-samling alle ugens fem skoledage (90%), og kun 9 har fælles morgenstart mindre end fire gange (5%). To skoler har fælles morgensamling én gang om måneden. Ud over sang kan der indgå fortælling, navneopråb, elevoptræden og fadervor. Morgenbøn/fadervor i morgensang/-samling: Hele landet: Fadervor: 51% 368 Sjælland: Fyn: Jylland: Uden fadervor: 49% Fadervor: 37% Uden fadervor: 63% Fadervor: 84% Fadervor: 47% Uden fadervor: 16% Uden fadervor: 53% På Bjørns Internationale Skole i København hedder morgensamling "Assembly" og foregår på flere sprog. På halvdelen af skolerne bliver der bedt fadervor Friskolerne fordeler sig næsten ligeligt i spørgsmålet om, hvorvidt morgenbøn, fadervor, er en fast bestanddel af morgensamlingen. Fordelingen dækker over store forskelle på landsdelene**. Svarene fordeler sig således: Fadervor Uden Fadervor Svar Antal Procent Antal Procent Sjælland ,6% 26 63,4% Fyn ,8% 5 16,1% Jylland ,9% 51 53,1% I alt ,2% 82 48,8% Store forskelle på landsdelene Trods den næsten ligelige fordeling på landsplan er de regionale forskelle bemærkelsesværdige. Jylland ligger tæt på en ligelig fordeling, men med flest skoler uden fadervor (53%). På Sjælland er den andel lidt større (63%). Til gengæld afviger de fynske skoler markant ved, at 84% af skolerne har fadervor som central del af den fælles morgenstart.

3 Oftest fadervor på gamle friskoler - og sjældnere hos skoler oprettet efter 1970 En opgørelse af oprettelsesårene for de skoler, som har svaret på spørgeundersøgelsen, viser, at desto ældre skolerne er, desto hyppigere indgår fadervor i morgensang/-samling. Fra 1970 sker der en bemærkelsesværdig stigning i tilgangen af nye friskoler, samtidig med at andelen af friskoler, der ikke har morgenbøn, stiger. 26% (43) af skolerne i undersøgelsen er oprettet før 1900, 13% (21) mellem 1901 og 1970, mens 62% (104) er oprettet efter De to store perioder for etablering af nye friskoler i Danmark er tiden før 1900 og tiden efter Historisk, kulturelt og samfundsmæssigt er perioderne meget forskellige, hvorfor skolerne har forskellig historisk baggrund. En effekt er bla., at der efter 1970 kommer flere friskoler, som ikke har fadervor til morgensang/-samling. Men (stort set) alle friskoler vedbliver at have fælles morgensang/-samling, og det forhold er det samme for gamle og nye friskoler. Nedenfor ses en graf, der viser den procentvise fordelingen mellem de skoler i undersøgelsen, der beder morgenbøn/fadervor, og dem, der ikke gør - gennem de sidste 152 år. Skoler med fadervor Skoler uden fadervor I den sorte kasse til højre er angivet den procentvise fordeling mellem friskoler, som har valgt at gøre fadervor til del af morgensang/-samling, og dem, der ikke har. Fra 1971 falder andelen af nyoprettede skoler med fadervor til under halvdelen, og tendensen fortsætter op mod I modellen indgår kun skoler, som stadig eksisterer og derfor har svaret på spørgsmålene. De mange skoler, som har været oprettet, men som siden er nedlagt igen, indgår ikke i undersøgelsen, som udelukkende omhandler friskolerne i

4 * Stadig indskrænket til "grundtvigkoldske friskoler eller skoler uden særlig ideologi". Den store forskel mellem landsdelenes brug af fadervor hænger sammen med skolernes alder Andelen af skoler, der har fadervor som del af morgensang/-samling er på Fyn 84%, på Sjælland 37% og i Jylland 47%. Forskellen mellem Fyn på den ene side og Sjælland og Jylland på den anden er stor. Sammenholder vi med, hvornår landsdelenes skoler er oprettet, ser vi en tilsvarende forskel: Jylland har det største antal skoler oprettet efter 1970 nemlig 85, hvilket er 75% af alle jyske afdelings skoler*. På Sjælland udgør skoler oprettet efter % (34 skoler) af alle friskoler (51) skoler), mens skoler oprettet efter 1970 kun udgør 21% på Fyn (7 skoler ud af 33). Samtlige 197 friskoler fordelt efter oprettelsesår og landsdel (afdeling) Skoler, der ikke foreligger besvarelse fra Skoler med fadervor Skoler uden fadervor 370 Jyske afdeling har både den største numeriske og procentuelle tilgang af nye skoler siden 1970, og disse skoler udgør i dag hovedparten af landsdelens/afdelingens skoler. Fyn afviger ved at et stort flertal af skolerne blev oprettet i perioden før 1900, og ved at tilgangen af nye skoler har været beskeden siden. På Sjælland har udviklingen været mere jævn over hele perioden. Forklaringen på forskellene mellem landsdelene m.h.t. fadervor kan således forklares alene ud fra alderssammensætningen på skolerne.

5 To nye friskoler med morgensang og - viderefører en tradition, som til Krarup Friskole, Reventlowskolen: Ådalskolen: Og det er meget vigtigt, at man får et lille grin sammen, inden man forlader morgensamlingen (Ole Olsen). Livets Skole: Vi har også fysiske øvelser og kropslige lege ved morgenstemningen (Ingelise Hallengren). Om fadervor: Odense Friskole: Skoleleder beder Fadervor. Eleverne lytter. At de ikke beder med, frisætter dem, så de kan tænke, det de vil, blot de holder kæft. Men Fadervor lyder hver dag i huset for at minde os om, at vi er Gudsskabte (Torsten Johannessen). Gudenaadalens Friskole: Skolen ligger i et missionsk område, så selv om jeg gerne så fadervor indført i forbindelse med morgensangen, ville det næsten ikke kunne undgås at blive misforstået af vores opland/bagland (Uffe Kirk). Herning Friskole: klasse holder morgensang sammen. Der bedes fadervor hver dag, og bønnen fremsiges af alle deltagere. 10. klasse har morgensang én gang om ugen. Ved denne lejlighed er der ingen morgenbøn (Peter Astorp). Friskolen Østerlars: Vi er en frittænkende friskole og ikke bundet op på en enkel trosretning, derfor beder vi heller aldrig fadervor. Vi har heller ikke kristendom på skemaet, men i stedet idéhistorie og filosofi. Efter at have levet med lukningstrusler over hovedet i en årrække måtte Reventlowskolen på Fyn i juni dreje nøglen om. Som det er sket 15 andre steder i landet, er der i kølvandet opstået en ny friskole (ofte i den tidligere kommuneskoles bygninger). Hvorfor har en nyetableret friskole morgensamling med fadervor? Umiddelbart er svaret, at det altid har ligget i kortene, at sådan skulle det naturligvis være, og spørgsmålet har på det nærmeste ikke været taget op til diskussion i forbindelse med skolens tilblivelse. Bestyrelsen, medarbejdere og undertegnede har taget det som en given ting, at vores dagligdag tog udgangspunkt i en morgensamling med et par fællessange/salmer og et mellemliggende fadervor, der fremsiges i kor. Efter vores mening er morgensamlingen med til at give dagen en platform. Skoledagens begyndelse er genkendelig og er med til at give alle en fælles oplevelse, da alle elever og medarbejdere deltager morgensamlingens afvikling stort set er ens fra dag til dag, selv om indholdet kan veksle meget børnene er samlet i rummet i overskuelige "familier" børnene er fortrolige med dagen at synge fælles er en samværsform, og at kende mange sange og salmer er en rigdom morgensamlingen er med til at bringe hinandens liv og begivenheder tættere på hinanden der sker en dannelse, idet børnene lærer, hvordan det føles rart, når man er sammen børnene lærer at lytte børn får mod på at stå frem med et initiativ vores kristne kulturgrundlag og demokratiske værdisæt underbygges Morgensamlingen er som så meget andet et prioriteringsspørgsmål, og vi har så afgjort valgt at prioritere den som en meget væsentlig del af skolens hverdag. Værdien hører mest til den "bløde del", hvilket absolut ikke gør den mindre vigtig. Der er på vores skole ikke formuleret årsplaner for morgensamlingen, hvilket ikke må tolkes, som om at vi heller ikke diskuterer den. Vi drøfter både form og indhold med mellemrum og justerer hist og pist efter behov, - for den er netop styret af vores behov for at være en samling, der rækker ud mod alle sammen, og statisk eller mekanisk må den aldrig blive, og den der har ansvaret for morgensamlingens indhold, har et vigtigt ærinde at forrette. Gunnar Bundgaard Skoleleder ved Krarup Friskole, Reventlowskolen 372

6 g og fadervor til det sidste levede på de nedlagte kommuneskoler Mange af de traditioner, som forbindes med friskoler, har i Krarup Friskole kunnet videreføres fra Reventlowskolen, som til det sidste både havde morgensang og fadervor. Her er historien fortalt af den tidligere kommuneskoles leder og af den arvtagende friskoles leder. Morgensamling i folkeskolen Reventlowskolen Der har altid været morgensang med fadervor på Reventlowskolen. Da jeg startede på skolen i 1976 sang de enkelte klasser sammen med læreren i klasseværelset i starten af hver time. Ved starten af første time blev der bedt morgenbøn. På et tidspunkt samlede vi alle børnene i aulaen til fælles morgensang og morgenbøn. Vi har altid gjort nye forældre opmærksom på, at vi havde holdt fast ved morgenbønnen, selv om den af forskellige grunde var blevet sløjfet på mange skoler. Hvis nogle forældre af religiøse grunde ikke ønskede, at børnene skulle være med til fælles morgenbøn, har de altid fået tilbud om, at deres børn måtte gå uden for døren, mens bønnen foregik. Det har aldrig været et problem at gennemføre morgensang/morgenbøn. Samlingen har tværtimod været det tidspunkt, hvor vi sammen fik startet dagen, udvekslet beskeder, fejret fødselsdage m.m. Samtidig har vi holdt fast ved traditionen, da både skolebestyrelse, forældre og personale har været enige om, at både fællessang og fadervor er en del af den kulturarv, vi gerne vil give videre til de næste generationer. Bodil Madsen Skoleleder ved Reventlowskolen fra 1984 til 2004 Morgensang, Vester Skerninge Friskole. 373

7 Klovborg Friskole: Den kommunale Klovborg Skole, der lukkede i sommer, havde både morgensang og fadervor. Begge dele videreføres af Klovborg Friskole i Jylland. Alle billeder er fra indvielsen af Klovborg Friskole, 2004 Som nystartet friskole har bestyrelsen drøftet, om vores skole skulle have morgensang hver dag. Vi var alle enige om, at den tradition, som eksisterede på vores daværende folkeskole med morgensang, ville vi have videreført, men ikke kun for at føre noget kendt videre. Vi drøftede værdien i morgensangen og fandt den meget vigtig for os. Vi ønsker: at vores børn lærer den danske sangskat at kende på en naturlig måde, at vores børn lærer glæden ved det fællesskab, det giver at starte dagen sammen, at vores børn lærer at bede Fader Vor, at vores børn lærer at modtage en fælles besked i et stort fælles forum, at vores børn lærer at være aktive i et stort forum. Morgensangen er et naturligt sted at mærke fællesskabet på en skole. Det er også et forum, hvor forældre og andre naturligt kan deltage en kort stund uden at det forpligter yderligere. Morgensangen skal også gerne være det sted, hvor eleverne lærer, at det ikke er farligt at blive set på af mange, men at det er spændende at fremføre noget for de andre. Vi har morgensang med Fader Vor bortset fra, at vi faktisk siger Vor Far ikke for at missionere eller pådutte nogen noget, men for at markere et standpunkt som Grundtvig/Koldsk inspireret friskole, og fordi vores måde at være sammen på kulturelt og historisk betinget er kristent. Med Vor Far synes vi, at vi ønsker det bedste for hinanden og dagen, og det er naturligvis frivilligt, om man siger med eller vælger at være stille. Tove Sørensen Bestyrelsesformand og forælder ved Klovborg Friskole 374