N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
|
|
- Amanda Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien kan fx bidrage til, at hele organisationen arbejder systematisk og målre t- tet med effektivisering også på den lange bane. Kommunernes effektiviseringsstrategier er meget forskellige, og der findes ikke én skabelon eller en bestemt formel for, hvad den bør indeholde. Men nogle elementer går typisk igen. I det følgende har vi samlet nogle af de elementer, kommunen bør inddrage i effektiviseringsstrategien. Elementerne er beskrevet under følgende overskrifter: 1. Et klart fundament 2. Skarpe mål 3. Tilgang 4. Værktøjskassen 5. Udvælg områderne 6. Investeringer 7. Incitamenter 8. Kobling til øvrig styring 9. Organisatorisk forankring 10. Kommunikation Et klart fundament I nogle organisationer har effektiviseringsbegrebet fået karakter af en tyv, der kommer om natten og stjæler arbejdsglæden og den faglige stolthed. Det hænger sammen med, at effektivisering ofte bliver (mis)brugt i forbindelse med besparelser og serviceforringelser.
2 I ordets ægte betydning bør effektivisering imidlertid ikke være noget, som vækker modstand. Effektivisering handler om at sikre optimal ressourceudnyttelse i forhold til en given kvalitet i slutydelsen. Kernen i ægte effektiviseringer er at få mere ud af de samme ressourcer eller at få det samme ud af færre ressourcer. Effektivisering er derfor et naturligt og konstant indsatsområde for hele den kommunale organisation. Det kræver et vedvarede fokus og bør derfor ikke være noget, der kun er fokus på i afgrænsede perioder. I flere kommuner bliver effektivisering karakteriseret som et kulturprojekt, der handler om at påvirke rammer og adfærd i alle led. Borgerne skal omvænnes til nye og mere effektive former for interaktion med kommunen, medarbejderne skal tænke mere på modtageren end afsenderen, lederne skal understøtte innovation og bedre arbejdsgange, og politikerne skal være mere opmærksomme på at hjemtage gevinsterne. Kommunen bør i sin strategi gøre det klart, hvad den forstår ved effektivisering. Fx ved at understrege, at det ikke handler om, at personalet skal løbe stærkere, men om at finde smarte løsninger, der har større slutværdi for borgerne, som kan frigøre råderum og/eller imødekomme de rekrutteringsmæssige udfordringer. Skarpe mål Skal kommunens effektiviseringsstrategi imødekomme kommunens økonomiske udfordringer? Skal den være med til at løse arbejdskraftsudfordringen? Skal strategien bidrage til bedre service for borgerne? Der kan være mange forskellige mål med kommunens strategi. Og målene behøver ikke at være gensidigt udelukkende. Afgørende er imidlertid, at målene er formuleret klart og præcist, så hele organisationen kan arbejde i samme retning. Målet skal kunne kommunikeres ud uden, at der opstår usikkerhed om, hvad målet er, og hvornår målet er realiseret. Det betyder, at målet skal kunne måles. Nogle mål kan være opgjort i mål og procenter. Andre kan være mere værdiorienterede og vanskelige at opgøre i tal. Her kan målene evt. konkretiseres i handlinger og aktiviteter. Som eksempler på mål kan nævnes: At der hvert år etableres en råderumspulje på x pct. af serviceudgifterne, der giver mulighed for at prioritere nye udviklingstiltag (det kan evt. præciseres, at effektiviseringer skal bidrage til etablering af en råderumspulje, såfremt effektiviseringer adskilles fra servicereduktioner) 2
3 At der på alle serviceområder og på alle ledelsesniveauer arbejdes kontinuerligt med at finde nye indsatsområder med henblik på effektivisering. At skabe en forbedringskultur, som sikrer en forbedret målopfyldelse ved et uændret ressourceforbrug eller en uændret målopfyldelse med et lavere ressourceforbrug. At arbejdet med effektiviseringer foregår i en synlig proces for alle interessenter, herunder politiske udvalg, ledere og medarbejdere og som en integreret del af budgetprocessen. At der afsættes investeringsmidler til gennemførelse af effektiviseringstiltag, hvor dette skønnes nødvendigt. At effektiviseringsgevinsterne bliver omsat i en forbedret/udvidet service, øgede investeringer eller faglig udvikling af eksisterende service. Tilgang Der er flere forskellige tilgange til arbejdet med effektivisering. Valget vil ofte afhænge af, hvilken type opgave, område eller aktivitet der ønskes e f- fektiviseret. Strategien kan beskrive, hvilke metoder kommunen vil benytte i arbejdet. Kommunens effektiviseringsstrategi vil ofte tage udgangspunkt i et overordnet mål om, at effektiviseringerne skal bidrage til et råderum af en vis størrelse. Det er derfor naturligt, at der på centralt niveau bliver fastlagt en beløbsramme eller procentsats for, hvor meget de enkelte forvaltninger/områder skal effektivisere. Denne tilgang vil ofte være den bedst egnede til at sikre, at der bliver realiseret et beløb, og derfor betegnes denne tilgang også som den konsekvente tilgang. Det vil dog sjældent være muligt at melde en ramme ud, som opleves som retfærdig af alle, og det decentrale niveau kan meget vel opfatte rammen som en besparelse. Rammerne bør derfor baseres på et kvalificeret grundlag, så der bliver taget hensyn til det enkelte områdes behov og effektiviseringspotentiale. I forlængelse af den konsekvente tilgang kan strategien suppleres med andre tilgange for at få bragt de konkrete effektiviseringsforslag i spil. Der kan fx peges på følgende tre tilgange: Den udfordrende tilgang: Det centrale niveau udarbejder et katalog med effektiviseringsforslag, evt. med udgangspunkt i andre kommuners ideer og erfaringer. Forvaltningerne/sektorområderne anmodes om at bevise, hvad der kan lade sig gøre. Tilgangen giver høj grad af inspiration, men kan være ressourcekrævende at gennemføre. 3
4 Den opsøgende tilgang: Forvaltningerne/sektorområderne udarbejder konkrete effektiviseringsforslag op til en vis beløbsgrænse. Forslagene indgår i budgetlægningen. Tilgangen kan sikre et lokalt ejerskab til effe k- tiviseringerne, men erfaringsmæssigt er forslagene ikke altid vidtgående nok. En del forslag vil desuden være vanskeligt at realisere uden at ramme serviceniveauet. Tilgangen er derudover vanskelig at passe ind i en koncernmodel og omfatter sjældent tværgående initiativer. Den belønnende tilgang: Forvaltningerne/sektorområderne udarbejder konkrete effektiviseringsforslag. Der sker en kvalificeret prioritering og udvælgelse af forslagene på centralt niveau. De enkelte forvaltninger/sektorområder belønnes for deres bidrag. Jo mere forvaltningens/sektorområdets bidrag summer op over den ramme, som oprindeligt var forudsat, desto mere vil områdets effektiviseringsramme blive reduceret med året efter. Tilgangen kan sikre realistiske forslag samt innovation og større ejerskab på decentralt niveau. De valgte tilgange bør ligge i naturlig forlængelse af kommunens overordnede styringsmodel og vil i nogen grad variere fra forvaltning til forvaltning eller fra område til område. Strategien kan derfor med fordel beskrive, hvi l- ke variationer der er i metodevalget på tværs af kommunen, og hvad årsagerne er til disse variationer. Valget af tilgang skal også ses i lyset af, hvad man i den enkelte kommune vurderer, der kan få størst mulig effekt i forhold til at få ledere og medarbejdere aktivt involveret i effektiviseringsarbejdet. Fx kunne den opsøgende tilgang, hvor de enkelte afdelinger har ansvaret for at udarbejde effektiviseringsforslag, følges op med ressourcer fra centralt niveau. Den opsøgende tilgang fordrer nemlig analysekraft på decentralt niveau. Her kan bistand fra det centrale niveau spille en aktiv rolle både i forbindelse med identifikation af forbedringspotentialer og implementeringen af forslagene. I flere kommuner er der etableret rejsehold, der er med til at understøtte effektiviseringerne i og på tværs af de enkelte afdelinger. Værktøjskassen Strategien bør også forholde sig til de metoder og redskaber, der kan eller skal understøtte arbejdet med effektivisering. I nogle kommuner har man prioriteret få metoder, som anvendes systematisk på alle områder. Det gælder fx Lean. Andre kommuner har nævnt en bred pallet af forskellige metoder og redskaber, som de enkelte områder selv kan vælge fra. 4
5 Eksempler på metoder er: Arbejds- og sagsgangsanalyser, herunder Lean Budget- og nøgletalsanalyser, herunder benchmarking Udbud og udlicitering Ny teknologi, herunder it Administrative fællesskaber I det konkrete effektiviseringsprojekt vil man ofte trække på flere forskellige metoder i værktøjskassen på samme tid. Ud over at beskrive den eller de metoder og redskaber i effektiviseringsarbejdet, kan strategien også beskrive, hvordan man vil understøttet arbejdet. Det kan fx ske ved at uddanne et internt korps af arbejdsgangskonsulenter, etablering af et udbudssekretariat mv. Udvælg områderne Ikke alle områder er nødvendigvis lige meget i fokus for effektiviseringer hele tiden. Derfor kan der i strategien indskrives en forventet rækkefølge for særlige effektiviseringsindsatser på de enkelte områder. En tilgang kan fx være at underkaste alle større serviceområder et 360- graders eftersyn i løbet af byrådsperioden. For at det ikke udvikler sig til en sovepude bør det dog samtidig gøres klart, at det er en central forventning, at alle dele af organisationen løbende har fokus på effektivisering. Et effektiviseringsinitiativ kan ofte have en afsmittende effekt på andre områder. Fx ved at lette arbejdet i andre afdelinger. En problemstilling er, hvordan sådanne initiativer besluttes og gennemføres. Her kan den udfordrende tilgang, jf. afsnittet ovenfor, understøtte processen. Et initiativ kan imidlertid også have en negativ effekt på andre områder, fx ved at andre afdelinger tilsigtet eller utilsigtet pålægges et merarbejde. Hvis man ikke er opmærksom på implikationerne for andre afdelinger, når forandringerne gennemføres, kan det føre til suboptimering. Det er derfor vigtigt, at der stilles krav om, at effektiviseringerne skal have en samlet positiv nettoeffekt for kommunen, og at dette synliggøres ved hjælp af en business case. Investeringer Det er ikke alle effektiviseringer, som giver resultater på bundlinjen lige med det samme. I mange tilfælde vil resultaterne først vise sig over en længere årrække, når initiativerne har sat sig igennem som varige ændringer i organisationen. Det skal med andre ord investeres for at effektivisere. Fx i ny teknologi, nye bygninger og kompetenceudvikling. Det er en af hovedå r- sagerne til, at arbejdet med effektiviseringer bør tænkes langsigtet. 5
6 Effektiviseringsstrategien bør forholde sig til, i hvilken grad investeringer skal være med til at skabe grundlag for effektivisering, men også hvordan de initiale investeringer efterfølgende skal hentes hjem. For at fremme interessen og muligheden for langsigtede og strategiske effektiviseringsinitiativer, der kan forbedre prioriteringsrummet og frigøre servicemidler til andre formål, arbejder nogle kommuner systematisk med en investeringsplan ved siden af effektiviseringsstrategien. Investeringsplanen beskriver og vurderer de enkelte investeringer, fx i forhold til deres strategiske betydning, risiko og rentabilitet. Planen vil typisk også forholde sig til, hvordan nettoprovenuet af investeringen skal deles mellem kommunekassen og den relevante forvaltning. Det kan sikre, at investeringerne hentes hjem, og at der samtidig er ejerskab til effektiviseringerne, der hvor de gennemføres. Nødvendige investeringer i effektiviseringer har på grund af mulighederne for at overføre over/underskud mellem årene tidligere kunnet gennemføres inden for sektorområdets ramme som følge af, at potentialet har kunnet hentes hjem i efterfølgende år ( pose-penge-princippet ). Hvis effektiviseringstiltagene gennemføres med henblik på at reducere budgetterne med en procentsats, er det nødvendigt at tænke anderledes på investeringssiden fx i form af en pulje til investeringer, der gennemføres med baggrund i business cases. Det samme gælder ikke nødvendigvis kommuner, hvor effektiviseringerne har baggrund i rekrutteringsudfordringen (ikke økonomien). Her behøver kommunen ikke nødvendigvis at etablere en investeringspulje, hvor pose-penge-princippet kan gøre, at det enkelte område selv kan foretage investeringerne og høste gevinsten efterfølgende. Incitamenter Det er langt fra givet, at medarbejderne er motiverede til effektiviseringer. Medarbejderne risikerer jo at save den gren over, de selv sidder på. Så hvordan skaber man en stærk effektiviseringskultur i hele organisationen? Nogle kommuner vælger at lade det fremgå af effektiviseringsstrategien, hvordan de enkelte områder eller kommunale virksomheder kan opnå en direkte økonomisk gevinst ved arbejdet med effektiviseringer. En model for dette kan skrues sammen på mange måder, fx ved at definere, at: - Området eller virksomheden kan beholde det, der effektiviseres ud over den definerede målsætning i procent. 6
7 - Den enkelte kommunale virksomhed kan beholde fx 1/3-del af effektiviseringsgevinsten. - Der kan formuleres en aftale om, hvordan opnåelse af effektiviseringsgevinster kan påvirke området eller virksomhedens resultatlønspulje. Kobling til øvrig styring Det er en god ide at beskrive, hvordan effektiviseringsstrategien hænger sammen med kommunens øvrige styring. Her kan man fx fokusere på spørgsmål som: - Hvordan tænker vi effektiviseringsstrategien sammen med kommunens overordnede styringskoncept (fx målstyring)? - Hvilken sammenhæng er der mellem effektiviseringsstrategien og kommuneplanen? - Hvordan tænkes arbejdet sammen med budgetprocessen? Særligt i forhold til budgetprocessen kan det være en fordel at adskille arbejdet med effektiviseringer fra budgetprocessen. Dels for at skabe råderum forud for budgetprocessen og dels at adskille effektiviseringsarbejdet fra eventuelle politiske besluttede besparelser eller serviceudvidelser i forbi n- delse med budgetvedtagelsen. Organisatorisk forankring Effektiviseringsstrategiens succes er afhængig både af, at organisationen som helhed har ejerskab for den, og af at den er forankret hos nogle hovedansvarlige aktører. På det administrative plan vil den kunne forankres i direktionen, mens det på det politiske plan typisk vil være økonomiudvalget, der påtager sig opgaven med at fastholde organisationens fokus på effektiviseringer. Det er dog kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar, hvorfor den også bør godkende kommunens effektiviseringsstrategi. For yderligere at styrke forankringen kan der lægges op til en regelmæssig opfølgning på strategiens implementering. Kommunikation Hvis effektiviseringsstrategien skal have værdi, skal den ud i hele organisationen. Kommunalbestyrelsen bør derfor forholde sig til, hvordan strategien skal formidles til medarbejdere og borgere. I forhold til medarbejderne er det vigtigt at motivere strategien for at skabe ejerskab, ligesom det er vigtigt at pointere, at effektiviseringer ikke er det samme som besparelser. 7
8 Det gælder også i høj grad i forhold til borgerne. Hvis formålet med effektiviseringsstrategien er at skabe mere værdi for borgerne for skattekronerne, er det selvfølgelig vigtigt, at det gøres klart, hvad strategien er for at opnå dette. Samtidig giver det langsigtede perspektiv i effektiviseringsstrategien mulighed for at udsende nogle politiske signaler om den retning, man ser de kommunale tilbud og serviceniveauet udvikle sig. I erkendelse af at strategien skal nå bredt ud til medarbejdere og borgere, har nogle kommuner valgt at gøre meget ud af få strategien formidlet i en kort, læsevenlig udgave. Slagelse Kommunes effektiviseringsstrategi er et godt eksempel på dette. 8
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mere1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mere1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Sagsnr.: 2010/14376 Dato: Udkast - Effektiviseringsstrategi.
Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Sagsnr.: 2010/14376 Dato: 29-04-2011 Sag: Sagsbehandler: Udkast - Effektiviseringsstrategi Signe Friis Direktionskonsulent 1. Baggrund og
Læs mereStatus på udbredelsen af Lean
Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDen effektive kommune
Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereTitel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé:
Evt. sorteringsnøgle: Placering:Digitaliseringsprogram (er flyttet til ny projektdb)» SPOR» Kanal- og servicestrategi» Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Type: Dokument
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereØKONOMISK POLITIK 2014 2018
ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen
Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereEn ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p
En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereKolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord
Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,
Læs mereMastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen
Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereMin digitale Byggesag (MDB)
R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereHøringssvar fra HK Klubben til Budget 2014.
Klub 7072 startet den 20. januar 1934 Høringssvar fra HK Klubben til Budget 2014. I 2. budgetopfølgning for 2013 beskrives, at der er indarbejdet en forventning til omstilling og innovation af kommunens
Læs mereBUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs merejobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.
Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs merePolitikområde 2 2013 2014 2015 2016 Implementeringsplan / serviceforringelser
Økonomiudvalg Politikområde 2 2013 2014 2015 2016 Implementeringsplan / serviceforringelser Besparelse administration -5,0-5,0-5,0 Hele organisationen skal bære en andel af besparelsen på 5 mio. kr. på
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mere07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302
Koncernservice Koncernadministration NOTAT Til Økonomiudvalget Foranalyse om nyt økonomisystem I det følgende gives en status på foranalysen vedrørende nyt økonomisystem. Foranalysen er gennemført i foråret
Læs mereUdviklingsplan Dagplejen 2012-2015
Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereNotat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe
Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereIndhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4
Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereVejledning i udarbejdelse af politikker
Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere
Læs mereDe effektive kommuner
1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2010 Følg løbende
Læs mereRevision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche
Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Vi er til for dig Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs merePRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP
PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen. 1000 kr. 2016 p/l Styringsområde 2016* 2017 2018 2019 2020 2021
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Fælles materielstyring En samlet og koordineret indsats for kommunens
Læs mereForord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:
INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereMens vi venter på 100 % digitalisering
Mens vi venter på 100 % digitalisering - Vil du så frigøre 4 min. 120 gange om dagen? Det handler om fejlfri og fyldestgørende journalisering og sagsdannelse via påført stregkode Arbejdsgangsbanken En
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereReferat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereDREJEBOG FOR BUDGET 2017.
Syddjurs Kommune 5. januar 2016 DREJEBOG FOR BUDGET 2017. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen tager højde for de aftaler
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereUdviklingsaftale 2016 for Børn og Unge
Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mere1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011
1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen
Læs mereKØF Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum. økonomisk råderum. Kend din kommune - og styr den
KØF 2014 Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum Debatmøde Morten Mandøe, 1: Sådan KL s Økonomiske finder du Sekretariat økonomisk råderum Kend din kommune - og styr den De kommunaløkonomiske rammer
Læs mereFra bo- og døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig med 85 bostøtte
5. januar 2016 Fra bo- og døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig med 85 bostøtte Beskæftigelse & Sundhed vil med dette notat sandsynliggøre, at budgettet for 107 tilbud
Læs mereKort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)
Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd) Som overskriften angiver, er der tale om et kort resume af et meget omfattende materiale, som
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereSTRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND
ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereDen 4. november MERVÆRDI LAB
Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien
Læs mereDu vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder
Visionær HR-chef Ønsker du et lederjob, hvor du har indflydelse på at skabe innovative, effektive og attraktive arbejdspladser? Så er stillingen som HR-chef i Greve Kommune noget for dig! Du skal være
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mere