Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
|
|
- Aksel Bjørn Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0
2 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos fysio-/ergoterapeuten (herefter: terapeuten ) finder sted, når TTA-Koordinator har vurderet, at der er behov for at inddrage TTA-Teamet. I de første 2 måneder af Det store TTA-projekt kan det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator tager sagerne med på den ugentlige tværfaglige konference og sammen med de øvrige fagpersoner vurderer, hvilke sager, der skal visiteres videre til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. TTA-Koordinator får hjælp til at vurdere eventuel inddragelse af de tværfaglige kompetencer gennem afklaringssamtalen (den strukturerede dialog) og en tolkningsmanual, der er baseret på forskningsmæssig viden om henholdsvis risiko- og ressourcefaktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. På baggrund af afklaringssamtalen udfylder TTA- Koordinator et outputskema til de efterfølgende involverede fagpersoner. Terapeuten skal sætte sig grundigt ind i det materiale, som TTA-Koordinator bruger i forbindelse med sit første møde med sygemeldte. I terapeutens afklarende møde tages der udgangspunkt i outputskemaet fra TTA- Koordinators afklarende samtale med den sygemeldte. Informationer forud for terapeutens møde med sygemeldte Konkret bør terapeuten naturligvis sætte sig ind i de foreliggende dokumenter og data vedrørende den enkelte sygemeldte borger inden samtalen, således at terapeuten er fuldt opmærksom på, hvilke temaer der allerede er drøftet i forbindelse med TTA- Koordinators afklarende samtale. Da terapeuten tager udgangspunkt i TTA-Koordinators output-skema, vil der være en række områder, der allerede inden terapeutsamtalen er belyst. Samtidig vil der være områder, der allerede er berørt i samtalen med TTA-Koordinator, men som terapeuten finder det relevant at spørge mere detaljeret ind til. Terapeuten vil sandsynligvis have brug for mere fyldestgørende og detaljerede oplysninger, end der er fremkommet i TTA- Koordinators samtale, for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling. Det er vigtigt at gøre den sygemeldte opmærksom på dette overlap i indledningen af samtalen. Mødets formål og indhold Formålet med det afklarende møde hos terapeuten er at afklare: 1. Sygemeldtes fysiske ressourcer og vanskeligheder, samt hvordan disse håndteres 2. Den fysiske helbredssituation sat i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. Eventuelle fear avoidance problematikker 4. Psykisk sårbarhed (angst, depression, stress) og krop/bevægelse/motion Informationerne skal danne grundlag for en kvalificeret anbefaling af den videre indsats i TTA-processen. Disse anbefalinger drøftes efterfølgende på den tværfaglige konference, som er beslutningstagende i forhold til den videre TTA-proces. Terapeutens afklarende møde forventes ikke at gøre det ud for eller at indeholde en fuld klinisk (fysioterapeutisk) undersøgelse og vurdering. Hvor det er relevant, vil det være naturligt at lave test af fx bevægelighed, styrke og smertefremkaldende bevægelser for at få en bedre vurdering af den sygemeldtes aktuelle funktion. Terapeuten gør brug af sin kliniske indsigt ved at være opmærksom på sygemeldtes fremtræden og hvordan 1
3 fysiske symptomer påvirker vedkommende. Terapeuten forholder sig også til evt. journalmateriale, informationer fra TTA-Koordinator, samt til den sygemeldtes egne oplysninger. Terapeuten i Det Store TTA-projekt opererer som kliniker, men også som rådgiver, konsulent og samarbejdspartner for den sygemeldte og senere evt. for dennes arbejdsplads. Det er vigtigt, at der i samtalen mellem terapeut og sygemeldte skabes en tryg og anerkendende ramme, der medvirker til at den sygemeldte kan involvere sig aktivt i sin egen TTA-proces. Syv fokusområder for mødet Terapeutens afklarende møde indeholder 7 fokusområder: 1. Præsentation og rammesætning for mødet 2. Den sygemeldte præsenterer sig selv og sin egen opfattelse af den nuværende situation. 3. Aktuel behandlingsindsats 4. Håndtering af vanskeligheder/begrænsninger 5.a Fokus på arbejdsopgaver og -forhold for den sygemeldte i arbejde: Funktioner og forhold i arbejdet med henblik på at afdække helbredsmæssige ressourcer og barrierer i arbejdet 5.b Fokus på arbejde og helbred for den ledige sygemeldte: Helbredsmæssige ressourcer og barrierer i forhold til tidligere og fremtidig beskæftigelse 6. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler i forhold til en TTA-proces 7. Opsamling på samtalen i forhold til hvad der skal viderebringes til den tværfaglige konference. Samtaleguide Til samtalen er udarbejdet en guide. 1) Præsentation og rammesætning for mødet TTA-terapeuten præsenterer sig selv og sin opgave i TTA, og informerer om rammen for samtalen: Mødets varighed er ca. ¾-1 time Mødets formål og indhold: Mødets formål er, at terapeuten får indhentet uddybende og nuancerede informationer om den sygemeldtes fysiske vanskeligheder og ressourcer, dennes egen opfattelse af sin situation, og de overvejelser vedkommende har angående helbred i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette sætter terapeuten i stand til at videregive supplerende oplysninger til de øvrige TTA-aktører og til sammen med disse at iværksætte en kvalificeret TTA-proces. 2) Den sygemeldte præsenterer sig selv og sin egen opfattelse af den nuværende situation: Her skal terapeuten have de kliniske briller på i forhold til at afdække omfanget af symptomerne. Terapeuten skal være opmærksom på evt. red flags og på, om der er overset noget, som kræver bistand fra terapeuten, eller fra en anden faggruppe: Har du været syg/sygemeldt på samme grundlag tidligere? Har du fået en forklaring på dine symptomer? 2
4 Fortæl om dine fysiske symptomer og hvordan de påvirker dig i hverdagen og i dit arbejde Er symptomerne opstået i forbindelse med arbejdet? Hvordan var din helbredssituation, da du måtte sygemelde dig? Har du selv eller din arbejdsplads forsøgt at afhjælpe dig i dine arbejdsfunktioner? Hvordan, og med hvilket resultat? 3) Aktuel behandlingsindsats: Afsnittet giver terapeuten et overblik over, hvad der er sat i gang i forhold til at afhjælpe den sygemeldtes symptomer. Vær opmærksom på, om det igangsatte er tilstrækkeligt i forhold til at bringe den sygemeldte videre: Går du til behandling/genoptræning? Fortæl om dette. Er din tilstand status quo/i bedring/ i forværring? Har du et hjemmeprogram? Hvordan bruger du det? (Her kan evt. gennemgås nogle af øvelserne) Er der planer om yderligere behandlingstiltag? Har du selv et ønske om yderligere behandlingstiltag? Tager du noget medicin? Hvordan bruger du din medicin? (er du døgndækket, eller bruger du det som p.n.) 4) Håndtering af vanskeligheder/begrænsninger: Afsnittet giver terapeuten overblik over, hvordan symptomer indvirker på den sygemeldtes hverdag, og hvilke strategier den sygemeldte bruger for at håndtere sine symptomer og begrænsninger: Hvad betyder dine smerter/ubehag for dig i dagligdagen? Hvad gør du i løbet af dagen for at lindre smerter/ubehag? Hvordan klarer du daglige funktioner? Hvordan håndterer du, at du har begrænsninger? Bruger du hjælpemidler, som vi skal være opmærksomme på? Hvad ville du gerne kunne? Har du motionsvaner? Kan du klare nogle af disse i den nuværende situation? Oplysningerne under pkt. 4 kan suppleres med, at den sygemeldte udfylder Patient Specifik Funktionel Status, samt angiver smerteniveau på VAS-skala eller tilsvarende. PSFS skala og VAS skala findes bagerst i dette dokument. TTA-koordinator og TTA-psykolog anvender VAS-skalaen med spørgsmålet: angiv dine gennemsnitlige smerter inden for den seneste uge. 5A): Fokus på arbejdsopgaver og -forhold for den sygemeldte i arbejde: Afsnittet giver en uddybende præsentation af den sygemeldtes arbejdsopgaver og arbejdsforhold, herunder den sygemeldtes egen opfattelse af evt. arbejdsbelastninger set i forhold til helbredsproblemerne. Afsnittet identificerer hvilke forhold i arbejdet, der kan påvirke symptomerne og hermed udgøre barrierer i forhold til TTA, og hvilke, der kan udgøre ressourcer i forhold til TTA. Fortæl om: Dine arbejdsfunktioner Fysiske forhold af betydning for dig i arbejdet: arbejdsstillinger/- bevægelser, løft, skub/træk, ensidigt gentaget arbejde(ega)/variation, enearbejde/ kollegasamarbejde Organisatoriske forhold af betydning for dig i arbejdet: arbejdstid, pauser, tempo, arbejdsmængde, indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet, enearbejde/kollegasamarbejde Indretning af arbejdspladsen 3
5 Arbejdsredskaber og hjælpemidler opfylder de behovet; er du instrueret i at bruge dem; bruger du dem optimalt? Muligheder/tilbud på arbejdspladsen for eks. individuel planlægning af arbejdstid, hjemmearbejde, flekstid, motionsrum, hvilerum, massage m.m. Forhold til kolleger og ledere 5B): Fokus på arbejde og helbred for den ledige sygemeldte: Afsnittet identificerer helbredsmæssige barrierer og ressourcer hos den sygemeldte i forhold til at etablere tilknytning til arbejdsmarkedet: Fortæl om dine tidligere arbejdserfaringer Fortæl om en evt. sammenhæng mellem tidligere arbejde og belastningsproblemer Fortæl om dine ønsker/behov for evt. hensyn/støtte i forbindelse med at skulle starte på et arbejde 6) Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler i forhold til en TTAproces: I dette afsnit udforskes den sygemeldtes motivation og tro på at kunne komme tilbage til arbejdet/arbejdsmarkedet på trods af fysiske vanskeligheder: Ud fra det vi nu har snakket om, hvad tænker du så er vigtigst at tage fat på i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdet/arbejdsmarkedet? Hvad kan du gøre? Hvad kan andre gøre? I det omfang det er oplagt umiddelbart at igangsætte eks. øvelser eller anden støttende aktivitet, kan dette aftales under samtalen, og der kan instrueres i konkrete relevante øvelser o.lign. 7) Afrunding af mødet og opsamling på hvad der skal viderebringes til den tværfaglige konference: Mødet afrundes og alle vigtige informationer resumeres for at sikre, at terapeuten har forstået den sygemeldte korrekt. Det aftales, hvad der skal viderebringes til den tværfaglige konference. 4
6 Bilag 1 til output-skema for fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Basis informationer Borgerens navn: Borgerens cpr.nr.: VAS-skala (Visuel Analog Skala): Registrering på denne VAS-skala, giver mulighed for at registrere din oplevelse af dit smerteniveau i øjeblikket samt ændringer i dette på kortere og længere sigt. Du bedes sætte en markering på linjen nedenfor alt efter, hvordan du vil beskrive din smerte inden for den sidste uge. 0 på skalaen betyder ingen smerter og 10 beskriver den værst tænkelige smerte. Ingen 0 10 Værst tænke- Smerter lige smerter [Skriv tekst]
7 Bilag 2 til outputskema fra fysio/ergoterapeutens afklaringsmøde Basis informationer Borgerens navn: Borgerens cpr.nr.: Patient Specifik Funktionel Status Instruktion: Undersøgeren læser op og udfylder skemaet. Oplæs ved baseline vurdering: Jeg vil bede dig finde 3 vigtige aktiviteter, som du ikke kan udføre, eller som du har vanskeligt ved at udføre på grund af dit problem. Hvor vanskeligt har du i dag ved at udføre aktivitet 1 (lad patienten score aktiviteten): 2 (lad patienten score aktiviteten): 3 (lad patienten score aktiviteten): Oplæs ved follow-up besøg: Da jeg vurderede dig den (opgiv dato for tidligere vurdering), fortalte du mig, at du havde vanskeligt ved at udføre disse aktiviteter (læs 1,2,3 fra listen). Har du i dag stadig vanskeligheder med aktivitet 1 (lad patienten score aktiviteten): 2 (lad patienten score aktiviteten): 3 (lad patienten score aktiviteten): Scoringsskala (vis patienten skalaen) Ude af stand til at udføre aktiviteten I stand til at udføre aktiviteten som før problemet opstod Aktivitet Dato /scoring / - / - / - /
8 2
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereVejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte
Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereAPV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereBilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016
Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om
Læs mereOverordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereTilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger
Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring
Læs merePÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune
PÅVEJ Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune Onsdag d. 2. december 2009 v/ Kirsten Bune, jordemoder, master i sundhedsantropologi, kræftrehabiliteringskoordinator
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereKropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse
KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereStressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.
Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereOndt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold
Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold Fysioterapeutisk indhold er baseret på alment kendte elementer for træning/behandling til rygpatienter Individuelle forløb Holdtræningsforløb udeladt som
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger
beelser: 4.269 Svarprocent: 86% GLADSAXE KOMMUNE Krav Støtte Mening Udvikling Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse Samarbejde Retfærdighed Indeklima Arbejdsstillinger Tillid Sygefravær Arbejdets resultater
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereInstruktion. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, er du velkommen til at ringe til (indsæt relevant kontaktperson). På forhånd tak for din hjælp.
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Læs mereDe nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?
De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereprojekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk
projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs merePraktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent
Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereHvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?
P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereVejledning til kontakt med arbejdspladsen
Vejledning til kontakt med arbejdspladsen [Skriv tekst] Vejledning til kontakt med arbejdspladsen 1. Generelt om kontakt til arbejdspladsen i en TTA-kontekst 2 2. Særligt om fysio-/ergoterapeutens arbejdspladskontakt
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereapril 7 Tillægsmoduler CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse
april 7 Tillægsmoduler 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Indhold Tillægsmodul: Fysisk træning... 2 Tillægsmodul: Træning i varmtvandsbassin... 4 Tillægsmodul: Kostvejledning... 5 Tillægsmodul:
Læs mereAf hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger
26 beelser: 438 Svarprocent: 8% GLADSAXE KOMMUNE Krav Støtte Mening Udvikling Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse Samarbejde Retfærdighed Indeklima Arbejdsstillinger Tillid Sygefravær Arbejdets resultater
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereMedarbejdersamtaler. En medarbejdersamtale bør gennemføres 1 gang om året og den skal løbende følges op : gennemfører vi de aftaler vi laver?
Medarbejdersamtaler En medarbejdersamtale er: En dialog mellem medarbejder og leder Et redskab til at udvikle sig selv Et redskab til at udvikle arbejdspladsen Et redskab til uddannelsesplanlægning Medarbejdersamtaler
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereOvervejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen
Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereSpørgeskema til medarbejdere 2010
Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet
Læs merePsykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose
Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereHvornår: md/år. Dato: Underskrift:
ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen
Læs mereTrivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.
Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereNye sygedagpengeregler
Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave
Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mere