Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
|
|
|
- Ejnar Villadsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst]
2 Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams og de kliniske enheder. TTA koordinatoren er projektets omdrejningspunkt. På baggrund af en afklarende samtale med den sygemeldte vurderer koordinatoren den sygemeldtes behov for en indsats med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og herunder, om der er behov for inddragelse af TTA teamet og/eller den kliniske enhed. Til brug herfor er udarbejdet en tolkningsmanual til koordinatoren baseret på viden om risiko- og ressource faktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. Manualen og samtalen danner udgangspunkt for udarbejdelsen af et outputskema til eventuelt involverede fagpersoner i TTAteams og klinisk enhed. Det er meget vigtigt, at psykiaterne i den kliniske enhed sætter sig grundigt ind i alt det foreliggende materiale, der er udarbejdet til såvel TTA-Koordinator som TTA-Team. Denne vejledning sætter fokus på psykiaterens rolle i de kliniske enheder og samspillet med TTA koordinatorer og teams. De kliniske enheders opgaver er: At yde faglig rådgivning til TTA teams og TTA koordinatorer via hotline og at deltage i projektets konferencer. At lave udredninger/speciallægeerklæringer i særligt komplicerede sager At varetage korte samtaler og undersøgelser af sygemeldte borgere At deltage i rundbordssamtaler og virksomhedsbesøg Med de kliniske enheders deltagelse sikrer man, at der tages højde for den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand og udfordringer i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet enten helt eller delvist. Psykiaterens rolle er i denne forbindelse rådgivende og afklarende over for TTA koordinatoren. Psykiateren kan undtagelsesvis iværksætte en her og nu foranstaltning, såfremt sygdomsbilledet gør dette absolut påkrævet. Psykiaternes arbejde i de kliniske enheder Psykiateren bidrager i TTA forløbet med anbefalinger i et tværfagligt afklaringsforløb med et arbejdsmarkedsrettet fokus. Psykiaterens rådgivning skal være handlingsorienteret og arbejdsmarkedsrettet ved at fremhæve mulig arbejdsevne med sygdommen snarere end begrænsninger i denne. Psykiateren skal med sin faglighed medvirke til at oversætte den sygemeldtes funktionsevne til arbejdspladsen/arbejdsmarkedet og støtte koordinatoren og teamet i bestræbelserne på sygemeldtes genoptagelse af arbejdet helt eller delvist eller sygemeldtes tilbagevenden til arbejde med aktiv jobsøgning. I praksis indebærer tilgangen, at vurderingen af funktions- og arbejdsevner med sygdommen udgør en vigtig del af psykiaternes arbejde i de kliniske enheder. Ved afklarende samtaler, erklæringer og udredninger samt på konferencerne og i hotline funktionen, skal stillingtagen til og ændringer i den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne være et centralt og tilbagevendende tema. 1
3 Hvornår er det relevant at inddrage psykiateren Det må forventes, at en stor del af de sygemeldte lider af en psykisk sygdom. Der kan ofte være tale om en depression, og i mange tilfælde vil den være uopdaget. I nogle tilfælde vil den psykiske sygdom skjule sig under en fysisk sygdom, i andre tilfælde vil den sygemeldte kunne være både fysisk og psykisk syg, men kun diagnosticeret som fysisk syg. Mulig psykisk lidelse som direkte eller indirekte årsag til sygefraværet indikeres ved hjælp af SCL-8AD skemaet, der indgår i TTA-Koordinatorens dialogredskab og bruges til vurdering af alle sygemeldte for psykiske vanskeligheder. Hvis den sygemeldte har 9 eller flere positive svar anbefales det, at koordinatoren inddrager psykiateren fra den kliniske enhed. En score mellem 4 og 8 kan indikere et behov for at blive afklaret ved en psykolog eller psykiater. Det er vigtigt, at psykiateren, når behovet er der, kommer ind så tidligt som muligt. Det er TTA-Koordinatoren, der først ser behovet og som vurderer, hvorvidt TTA teamet eller psykiateren i den kliniske enhed skal inddrages. Rådgivning fra hotline kan indgå i overvejelserne. Da en tidlig indsats er afgørende for et godt resultat, er udgangspunktet, at man i tvivlstilfælde skal inddrage psykiateren. Udover score på SCL-8AD kan en række indikatorer pege på inddragelse af psykiateren i den kliniske enhed i forløbet. Blandt disse er: Længerevarende depression, gentagne depressioner, vedvarende fysiske lidelser uden en klar påviselig årsag og bipolar lidelse. Hotline funktionen TTA-Koordinatoren skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag. Hotline funktionen er en mailbaseret, mundtlig eller telefonisk uformel drøftelse af enkeltsager, bl.a. om der vil være behov for en psykiatrisk vurdering af bestemte sygemeldte borgere. Hvis der ikke kan etableres en fleksibel kontaktform anbefales det, at TTA-Koordinator, teams og klinisk enhed aftaler en fast struktur for opkald til den kliniske enhed med et fast tidspunkt for opkald. Det kan samtidig overvejes at benytte mobiltelefon for at undgå omstilling. TTA-Koordinatoren foreslås at præsentere sagerne for psykiateren efter en kort skabelon indeholdende f.eks. følgende oplysninger: Generelt Alder Længden af sygefravær Tidligere sygefravær Jobsituation Hvilke aktuelle symptomer/klager Score på SCL-8AD Ved psykisk sygdom Kendt diagnose hvor længe Indlæggelser I behandling nu? Medicin Hvilken og hvor længe? Et eksempel på hvilke oplysninger der er relevante at oplyse i forbindelse med hotline: Jens Jensen er 32 år og har været sygemeldt i 6 måneder fra sit arbejde som lærer i folkeskolen. Han har ikke haft psykisk sygdom før og hans praktiserende læge har givet 2
4 diagnosen stress. Han har i en måned fået medicin mod depression: Akarin 10 mg dagligt. Nu klager han over dårligt humør og konstant nervøsitet. På SCL-8AD svarer han 8 gange noget andet end slet ikke. Konferencerne Den tværfaglige konference består af TTA-koordinatorer, TTA-Team og den Kliniske Enhed. TTA-koordinator fremsender før konferencen eget outputskema, outputskema fra psykolog og fysioterapeut i teamet, når den sygemeldte har været henvist hertil samt øvrige relevante dokumenter. Psykiateren i den kliniske enhed skal i videst muligt omfang deltage i den tværfaglige konference med TTA-Koordinatoren og TTA teams. Det er særligt vigtigt, at psykiateren deltager i de første to måneder efter igangsættelsen af projektet, da TTA koordinatoren i denne indkøringsperiode vil præsentere størstedelen af sagerne på konferencen. Det er her de forskellige fagligheder i TTA projektet skal lære at arbejde sammen med konferencedeltagelsen som et væsentligt grundlag. Konferencerne er vigtige for tværfagligheden i projektet, og det er vigtigt, at alle involverede er opmærksomme herpå og samlet bidrager til målet om at få den sygemeldte tilbage i arbejde/på arbejdsmarkedet. Det er ligeledes vigtigt at tværfaglighederne sætter tid af på konferencen eller i forlængelse heraf, til generel evaluering af et vist antal sager, samt formidling af faglige information om givne temaer. Forud for psykiaterens medvirken i konferencen kan være gennemført en psykiatrisk undersøgelse af den sygemeldte besluttet af TTA koordinatoren. Der skelnes mellem: Afklarende samtale (1 time) Psykiatrisk vurdering (3 timer) Psykiatrisk speciallægeundersøgelse (4-8 timer) Beslutning om valg af undersøgelsesform træffes ud fra det arbejdsmarkedsrettede fokus og ønsket om at indhente tilstrækkelig viden til en kvalificeret handling i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den afklarende samtale har til formål at besvare et veldefineret spørgsmål fra koordinatoren eller teamet, Den resulterer i en kortfattet skriftlig udtalelse fra psykiateren ved brug af dokumentet Outputskema for psykiaterens og almen-/social- /arbejdsmedicinerens møde med sygemeldte. En psykiatrisk vurdering består af en samtale og udfærdigelse af en arbejdsmarkedsrelevant skriftlig udtalelse på 1 A4 side. Den skriftlige udtalelse baseret på den psykiatriske vurdering betragtes som et kortfattet, handlingsorienteret dokument med oplysninger om, hvordan der kan interveneres for at højne den sygemeldtes funktionsniveau og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Psykiaterens deltagelse i arbejdspladsbesøg I tilfælde hvor der er en arbejdsplads er den sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen et helt centralt element i TTA-indsatsen. Man skal tilstræbe, at den sygemeldte under forløbet har løbende kontakt med sin arbejdsplads. Kontakten kan i mange tilfælde finde sted ved at den sygemeldte formidler råd til sin leder fra eksempelvis psykolog eller psykiater om vilkår for genoptagelse af arbejdet evt. suppleret med en rundbordssamtale. Arbejdspladsbesøgene vil for psykiateren hovedsagelig dreje sig om rundbordssamtaler, hvor denne medvirker i det omfang TTA koordinatoren finder det påkrævet. 3
5 Hvordan bliver psykiaterens samtaler med de sygemeldte arbejdsrettede Det er vigtigt, at det arbejdsmarkedsrettede perspektiv d.v.s. tilbagevenden til jobbet eller til nyt arbejde, hvis den sygemeldte er ledig, inddrages fra starten af samtalen, og kommer til at udgøre en væsentlig del af denne. Samtalen bør have et psykoedukativt sigte ved at fokusere på sygefraværets onde cirkel for psykiske lidelser. Psykiateren skal medvirke til at genetablere og udvikle den sygemeldtes motivation for at genoptage arbejdet eller tilbagevenden til aktiv jobsøgning bl.a. ved ud fra sin psykopatologiske indsigt og omfattende forløbserfaring at opstille realistiske mål for den sygemeldtes arbejdsevne og imødegå de begrænsninger, som den sygemeldte sætter for sig selv som følge af sygdommen. Sammen med den sygemeldte skal psykiateren påbegynde en proces, hvor man ser igennem og bearbejder en mulig negativ selvopfattelse og pessimisme og skaber motivation hos den sygemeldte for at komme i gang igen. Opfølgende samtaler kan også foregå hos psykiater. Alt sættes i givet fald i værk efter aftale med TTA-Koordinator. Biologiske, psykologiske og sociale faktorer interagerer med længden af sygefraværet, og det er vigtigt at afkode, hvor barriererne for genoptagelse af arbejdet ligger og i hvilken form arbejdet kan genoptages, f.eks. gennem delvis raskmelding, mindre belastende arbejdsopgaver etc. I den afklarende samtale kan psykiateren afkode barriererne for genoptagelse af arbejdet sammen med den sygemeldte. F.eks. hvilke barrierer skyldes depressionens biologi, dens psykologi og det sociale samspil, og hvordan de kan udfordres med henblik på snarlig genoptagelse af arbejdet i en form, der er tilpasset det aktuelle sygdomsbillede. Den sygemeldte oplever en voksende motivation, får mere energi og øget selvværd og arbejdsfastholdelsen vil i sig selv i mange tilfælde bidrage til en aftagende sværhedsgrad af lidelsen. Fremgår det på konferencen, at sygemeldingen både kan have psykologiske og psykiatriske årsager, kan man overveje en fælles konsultation med den sygemeldte, hvor både teamets psykolog og psykiateren i den kliniske enhed deltager. Strukturerede tilbagemeldinger til TTA-Koordinator og TTA-Team og vice versa Psykiaterens tilbagemelding har til formål at føje yderligere, afklarende informationer til de outputskemaer, der allerede foreligger fra TTA-Koordinatoren og fra psykologen i TTA- Teamet, dersom denne har været inddraget i forløbet. Set ud fra TTA-projektets målsætning, skal psykiateren i den kliniske enhed ikke blot afgive erklæringer, som TTA koordinator og team skal reagere på, men derimod være en aktiv dialogpartner, der er med til at fastholde fokus på det arbejdsrettede mål f.eks. ved på konferencerne at forhøre sig om udviklingen i de sager, hvor psykiateren tidligere har afgivet erklæringer. Informationerne om de sygemeldte borgere går begge veje, og psykiateren skal have mulighed for at følge op på sager, vedkommende tidligere har været involveret i. 4
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Personnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E [email protected] Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Sygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Information til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Konference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Sygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Skabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
TTA-teamets målopgørelse for 2011
TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i
Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Sygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"
Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets
Skabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Håndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Sygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Projekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Er sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE
WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE Willis Stifinder Nedenstående plancher omhandler den udgave af Willis Stifinder, som er en integreret del af firmapensionsaftalen i Topdanmark og dækker alle former for
Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Sygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014
Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler
SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!
Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.
April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes
NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010
Psykisk syge og arbejdsmarkedet SFI konference At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010 PsykiatriFonden Souschef Majken Blom Søefeldt TABU-kampagne Hun havde brækket armen og langsomt holdt
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Nye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.
marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Sygemeldt Hvad gør du?
Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
RESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304
Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis
April Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA
Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat
Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Sygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Procedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Rudersdals kommunes sygepolitik
Sygepolitik Rudersdals kommunes sygepolitik Rudersdal Kommune er en attraktiv arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor balancen mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres Ved sygdom
Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold
Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel
Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling
Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...
ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Generel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor
Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé [email protected] Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Procedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Arbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
