Konference om Det store TTA-projekt

Transkript

1 Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA

2 Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE?

3 Hvordan har vi evalueret processen? Spørgeskema Lederne af TTA-projektet i kommunen Sygemeldte TTA-aktører Registreringer af sagsforløbene i kommunen Andre datakilder Interviews Arbejdsgiverne Virksomhedskonsulenter

4 Hovedkonklusioner TTA-projektet kan implementeres inden for jobcentrenes rammer. Et velfungerende, tværfagligt og koordineret samarbejde kan give hurtigere og mere kvalificeret afklaring og opfølgning af de sygemeldtes sager. En succesfuld implementering kræver en betydelig indsats. Nu har vi mere viden om, hvad der skal til.

5 Hvad har vi fundet? RESULTATER

6 Alle kommuner har implementeret projektets grundstruktur Oprettet TTA-enheder Deltaget i TTA-uddannelsen Inddraget TTA-projektets redskaber Visiteret det aftalte antal sygemeldte Afholdt tværfaglige konferencer Oprettet TTA-teamets aktive tilbud

7 Hvordan lykkedes det at inddrage de SUNDHEDSFAGLIGE TTA-AKTØRER?

8 Inddragelse af de sundhedsfaglige TTA-aktører 48% af de sygemeldte blev henvist til TTA-teamet (spredning mellem kommunerne: 27-70%) 29% af de sygemeldte blev henvist til Klinisk Enhed (spredning mellem kommunerne: 12-51%)

9 Inddragelse af de sundhedsfaglige TTA-aktører TTA-koordinatorerne vurderede generelt, at de havde gavn af at inddrage TTA-Teamet og Klinisk Enhed i de sygemeldtes sag: Hurtigere afklaring i sagerne Mere kvalificerede planer for de sygemeldte Samtidighed i aktiviteter Væsentligt fald i antallet af speciallægeerklæringer

10 Hvordan vurderede de SYGEMELDTE TTA-INDSATSEN?

11 Hvordan synes du, at jobcentret alt i alt har håndteret dit sygdomsforløb? Sædvanlig sagsbehandling TTA-indsats Spørgeskemaundersøgelse med sygemeldte (6 måneder efter sygemelding)

12 De sygemeldtes vurderinger i spørgeskemaundersøgelsen Sygemeldte i TTA-indsatsen er lidt mere tilfredse med deres sagsbehandling i jobcentre end sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling Dette gælder særligt: jobcenterets samarbejde med andre faggrupper, jobcenterets samarbejde med arbejdspladsen, vurderingen af kontinuitet i sagsbehandlingen.

13 De sygemeldtes vurderinger i interviews Nøglen er en anerkendende tilgang Stor tilfredshed med TTA-teamets aktive gruppetilbud Tilfredshed ved grundig tværfaglig afklaring Grundig orientering om formålet med samtalen med de sundhedsfaglige aktører er vigtig!

14 Lykkedes det med mere og bedre SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE?

15 Samarbejde med arbejdspladserne Antal af møder på arbejdspladsen blev i TTA-projektet øget fra 6,9% til 13,0%. Chancen for at indgå i et tæt samarbejde med arbejdspladsen falder med tiden. Ikke alle sygemeldte ønskede, at jobcentret indgik i et tæt samarbejde med deres arbejdsplads. I nogle jobcentre blev samarbejdet med arbejdspladserne ikke prioriteret særlig højt.

16 Arbejdsgivernes og sygemeldtes oplevelse af samarbejde mellem TTA-aktørerne og arbejdspladserne Oplysninger om sygedagpengelovens rammer Vejledninger ift. tilbagevenden af sygemeldte m. psykiske helbredsproblemer Konkrete skånebehov ift. de sygemeldtes arbejdsopgaver Realistiske og faglige kvalificerede planer for tilbagevenden Opfølgning/justering af planen undervejs Udbytte især for små og mellemstore virksomheder

17 Arbejdsgivernes oplevelse af samarbejde mellem TTAaktørerne og arbejdspladserne Målet var, at vi skulle have et fælles fremadrettet mål. Og det synes jeg i høj grad vi fik. Altså, jeg har aldrig været udsat for en så positiv håndsrækning fra jobcentret før [], det har været en yderst positiv oplevelse. (Arbejdsgiver, offentlig arbejdsplads) Og derfor var jeg rigtig glad for, at hun [psykologen] var med herude, fordi så tænkte jeg, ok, det er fint, så er der en, [] som har kompetencen - det er en rigtigt psykolog. (Arbejdsgiver, privat virksomhed)

18 Sygemeldtes oplevelse af samarbejde mellem TTAaktørerne og arbejdspladserne Hun [fysio-/ergoterapeuten] kom og kiggede på min arbejdsplads, og hun fortalte mig, hvad jeg skal gøre []. Hun vidste, hvad jeg gjorde forkert med min krop, fordi jeg er hypermobil og er mere udsat. Det var rigtigt godt. Psykologen kom med nogle gode input til min chef om, hvad man sådan skulle være opmærksom på, når man havde været sygemeldt med de her ting og hvad man kunne forvente osv. [] Og min chef var også meget glad for råd og vejledning []. Og jeg ved, at nogle af mine kollegaer er blevet meget forundret over at høre.. nå, er hun ikke klar sådan [til at starte fuld op på arbejde]. Så der har jeg i hvert fald fået god opbakning. [] det var i hvert fald et fint møde, synes jeg.

19

20 Hvordan lykkedes det at implementere det TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE?

21 Arbejdsplads Praktiserende læge Fagforbund A-kassse M.fl. Indsatsen skal være TTA-Koordinator Tidlig Tværfaglig Koordineret Klinisk Enhed Langtidssygemeldt borger TTA-Team Indsatsen tilrettelægges for Sygemeldte i matchkategori 2

22 De tværfaglige konferencer Hovedparten af TTA-aktørerne har værdsat de ugentlige tværfaglige konferencer, fordi de kunne diskutere de sygemeldtes helbredsproblemer kunne planlægge tilpassede aktiviteter i en tværfaglig gruppe.

23 I hvor høj grad skaber de tværfaglige konferencer overblik over sygemeldtes sag? TTA-aktører (n=220) I meget høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Spørgeskema til TTA-aktører (TTA-Koordinatorer, TTA-Team, Klinisk Enhed)

24 Afgørende for et velfungerede tværfagligt samarbejde Tværfaglig (vs. flerfaglig) dialog mellem aktørerne Fælles målsætning: arbejdsmarkedsrettet tilgang inden for sygedagpengelovens rammer Løbende selvevaluering for at optimere samarbejde og sagsbehandling

25 Hvad understøtter udvikling af et velfungerede tværfagligt samarbejde? Ledelsen understøtter, at man udvikler en fælles målsætning for alle TTA-aktører har fælles læring og selvevaluering har gode fysiske rammer, hvor alle TTA-aktørerne kan mødes og sparre laver klare aftaler med eksterne samarbejdspartner

26 En leders vurdering af TTA-projektet Hvilke udfordringer har der været med det tværfaglige samarbejde? Implementering af nye tankegange og nye holdninger i forhold til myndighedsopgaven, håndtering af en sygedagpengesag, helhedstanken, den sammenhængende indsats, god forberedelse til fremlæggelse af en sag, at skulle have flere involverede i en sygedagpengesag. Udbytte af det tværfaglige samarbejde Koordinatorer, team og klinisk enhed har lært at samarbejde på kryds og tværs i en sygedagpengesag, hvilket er den store forskel i dette projekt.

27 Virksomhedskonsulenter i det tværfaglige samarbejde TTA-aktørenes vurdering af inddragelse af virksomhedskonsulenter i de tværfaglige samarbejde: Indgående kendskab til arbejdsmarkedet Hurtigere adgang til arbejdspladser og praktikpladser Sparring i forhold til virksomhedspraktikkens indhold

28 Hvor mange kommuner gennemførte en GOD IMPLEMENTERING?

29 Implementeringsgrad Vurdering af den enkelte kommunes implementering af projektet Vurdering ud fra to datakilder: Gruppeinterviews med TTA-aktørerne Proceskonsultationsmøder

30 Implementeringsgrad Målt på 17 centrale elementer i TTA-konceptet: - Anvendelse af redskaber og fremgangsmåder - Tværfagligt samarbejde og læring - Samarbejde med de sygemeldte arbejdspladser andre aktører Organisatoriske forhold

31 Implementeringsgrad God implementering i 60% af kommunerne Høj grad af implementering Middelhøj grad af implementering Mindre god implementering i 40% af kommunerne Middellav grad af implementering Lav grad af implementering

32 Hvad skal der til for at gennemføre en GOD IMPLEMENTERING AF TTA-KONCEPTET?

33 God implementering af TTA-projektet forudsætter God forberedelse (uddannelse, rekruttering) Accept af roller i projektet Motivation, forandringsparathed Styring og støtte fra ledelsen Fysiske rammer som støtter sparring Fælles målsætning Læring, optimering

34 Mange tak for jeres opmærksomhed!