Europæerne og krisen. Rapport. Feltarbejde: august september 2010 Offentliggørelse: november 2010

Transkript

1 EUROPEAN PARLIAMENT Europæerne og krisen Rapport Feltarbejde: august september 2010 Offentliggørelse: november 2010 Special Eurobarometer/Wave 74.1 TNS Opinion & Social Eurobaromètre spécial / Vague 74.1 TNS Opinion & Social Denne undersøgelse blev bestilt af Europa-Parlamentet og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation (Enheden af Analyse af den Offentlige Opinion). Dette dokument repræsenterer ikke Europa-Parlamentets holdning. De fortolkninger og meninger, der er udtrykt heri, er udelukkende forfatternes egne. 1

2 Flash Eurobarometer: Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet Måling koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation TNS Opinion & Social 40 Avenue Herrmann Debroux 1160 Bruxelles Belgien 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING KRISENS VIRKNINGER Europæerne ønsker, at Europa-Parlamentet i høj grad prioriterer bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse Krisens virkninger i dag Krisens indflydelse på respondenterne og deres omgangskreds' beskæftigelsessituation AKTØRER, DER ER INDDRAGET I HÅNDTERINGEN AF KRISEN Aktører, der er bedst i stand til at gribe effektivt ind over for krisen På EU-plan: individuel eller kollektiv tilgang? EUROENS ROLLE UNDER FINANSKRISEN VEJEN UD AF KRISEN Beskære de offentlige udgifter eller investere i økonomiske hjælpeforanstaltninger? Hvem bør gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger Solidaritet mellem medlemsstaterne i krisetider Foranstaltninger, der baner vejen ud af krisen Er der sandsynlighed for, at krisen vil vare ved? KONKLUSION

4 INDLEDNING Der er gået to år, siden Lehman Brothers Holdings Inc. gik konkurs, en begivenhed, der gav stødet til den alvorligste finansielle, økonomiske og sociale krise, verden har oplevet siden 1930'erne. Disse to år har været præget af virkningerne af subprimekrisen, udløberne af en række skandaler, f.eks. Madoffsagen, og på mere anekdotisk, men ikke desto mindre symptomatisk vis, størrelsen af de bonusser, der udbetales til visse børshandlere. Europæiske og amerikanske ledere har i løbet af de seneste to år gjort deres yderste for at genskabe tilliden ved at indføre særligt ambitiøse støtte- og genopretningsplaner. Et flertal af medlemsstaterne har samtidig iværksat politikker til nedbringelse af statsgæld og offentlige underskud. I vores egen boldgade satte den græske krise igen gang i debatten om en fælleseuropæisk solidaritet og behovet for at indføre en europæisk økonomisk stabiliseringsmekanisme og måske ligefrem en europæisk økonomisk styringsordning. I denne sammenhæng er Europa 2020-strategien udtryk for et fornyet økonomisk og socialt engagement til fordel for bæredygtig vækst 1. Som det fremgår af de foreløbige prognoser for EU, som blev offentliggjort den 13. september 2010 på EU's officielle websted 2, vil kvartalstallene formentlig blive lidt bedre, end prognoserne fra sidste forår lod formode, idet der dog forventes en opbremsning i den økonomiske aktivitet i anden halvdel af dette år. Dette skyldes de positive virkninger af den dynamiske vækst i andet kvartal. Det ser derfor ud til, at den europæiske økonomi er ved at rette sig op igen og det hurtigere, end det blev forudsagt i foråret. Der hersker dog stadig en vis usikkerhed, og det fornyede opsving forekommer stadig meget skrøbeligt. Det er på denne baggrund af et forsigtigt og skrøbeligt, men ikke desto mindre reelt genopsving, at Eurobarometerrunde 74.1 blev gennemført i perioden den 26. august til den 16. september "Europæerne og krisen" er den anden måling, som efter anmodning fra Europa-Parlamentet er blevet gennemført med dette særlige emne som genstand. Den første måling blev gennemført kun få måneder efter krisens start 3. I det følgende vil vi sammenligne disse to målinger og også tage hensyn til visse resultater fra andre Eurobarometermålinger, som Kommissionen har gennemført i 2009 og http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/1111&format=HTML&aged=0&lang uage=fr&guilanguage=en. 3 Eurobarometerspecialmåling gennemført i januar-februar 2009: "Europæerne og krisen". e=fr&pagerank=6. 4

5 Denne Eurobarometermåling er bestilt af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation. Den blev gennemført af TNS Opinion & Social i perioden den 26. august til den 16. september Ca europæere i alderen 15 eller derover blev adspurgt ved personlige interview af institutterne under TNS Opinion & Social (spørgsmålene blev læst op for respondenterne i deres eget hjem af en interviewer). Metodologien er den samme som ved Eurobarometerstandardundersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion). Et teknisk notat vedrørende de interview, der er gennemført af institutterne under TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport. I notatet beskrives den metode, som er blevet benyttet under disse interview samt konfidensintervallerne. Undersøgelsen dækker de 27 medlemsstater og er et led i runde EB74.1. Den består af barometerspørgsmål - dvs. spørgsmål stillet under tidligere runder, der gør os i stand til at måle eventuelle ændringer - og nye spørgsmål. 5

6 Note I rapporten henvises der til landene ved deres officielle forkortelser. De anvendte forkortelser er: FORKORTELSER EU-27 DK Den Europæiske Union - 27 medlemsstater Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Den Tjekkiske Republik Bulgarien Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Republikken Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige 6

7 SAMMENDRAG To år efter starten på den alvorligste krise, den moderne verden har oplevet, giver resultaterne af denne måling en lang række oplysninger om, hvordan europæerne føler i et økonomisk klima, der fortsat er usikkert. Hovedkonklusionerne af målingen er som følger: Et flertal af europæerne (52 %) mener, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse bør udgøre en førsteprioritet på EU-plan, dvs. otte procentpoint mere end i starten af % udtalte også, at krisen har haft væsentlig indflydelse på deres personlige situation (-6 procentpoint siden starten af 2009), og 90 % mener, at den har haft indflydelse på verdensøkonomien, den europæiske økonomi og deres eget lands økonomi. Endvidere oplyste 40 % af europæerne, at en person, de kender, men som hverken er familie eller kollega, har mistet sit job som et direkte resultat af krisen, mens 20 % udtalte, at en kollega havde mistet sit job, og 23 % erklærede, at et familiemedlem havde mistet jobbet som en direkte følge af krisen. Endelig oplyste 11 % af respondenterne, dvs. én ud af 10 europæere, at de selv (eller deres partner) havde mistet jobbet som en direkte følge af krisen. I den nuværende situation anses de nationale regeringer og EU som bedst i stand til at gribe effektivt ind over for virkningerne af den nuværende økonomiske og finansielle krise (langt foran IMF, G20 og USA). Dette er opfattelsen hos 25 % af europæerne for begge disse beslutningsniveauer med en stigning på seks procentpoint for det nationale regeringsniveau og et fald på ét procentpoint for EU. Et relativt flertal af europæerne (44 %) mener, at de forskellige EU-lande - stillet over for krisen - har handlet på egen hånd. Dette resultat er på linje med det, der blev registreret i starten af Mere end en tredjedel af respondenterne (38 %) mener til gengæld, at de har samordnet indsatsen med de andre medlemsstater. Ikke desto mindre udtalte et flertal af respondenterne (52 %), at de ville være bedre beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater, dvs. ni procentpoint færre end i foråret Et flertal af europæerne (50 %) mener, at euroen alt i alt ikke har afbødet de negative følger af krisen, mens 33 % mener det modsatte. 7

8 For at overvinde krisen mener 38 % af europæerne, at EUmedlemsstaterne først bør investere i økonomiske hjælpeforanstaltninger, mens 35 % i stedet mener, at de først og fremmest bør fokusere på at beskære de offentlige udgifter. Mere end en tredjedel af europæerne (34 %) mener, at for at overvinde krisen bør lederne i store virksomheder og industrien gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger. Bør medlemsstaterne vise indbyrdes solidaritet i tilfælde af økonomiske vanskeligheder? Ja, er svaret fra 49 % af europæerne, som ville være klar til at yde finansiel støtte til en anden medlemsstat i økonomiske og finansielle vanskeligheder, mens 39 % var af modsat opfattelse og svarede nej: o o Et flertal (51 %) af de europæere, der går ind for solidaritet med andre medlemsstater, ville tilbyde støtte "af hensyn til den europæiske solidaritet mellem medlemsstaterne". På den anden side svarede 66 % af dem, der ikke ville yde en andre EU-medlemsstater i alvorlige og finansielle vanskeligheder finansiel støtte, at borgerne i deres land ikke skulle betale for andre EU-medlemsstaters økonomiske problemer. Mere end fire ud af 10 respondenter (43 %) mener, at det for at overvinde krisen er nødvendigt at prioritere uddannelse og forskning som det første. 40 % mener også, at det er nødvendigt at støtte SMV'erne (små og mellemstore virksomheder) og helt små virksomheder. Syv ud af 10 europæere mener, at strammere regulering og overvågning af finansmarkedsaktørerne (f.eks. regulering af børshandlernes bonusser) ville udgøre en effektiv foranstaltning til forebyggelse og forhindring af eventuelle fremtidige kriser. Endelig mener et relativt flertal af europæerne (37 %), at den fornyede vækst vil starte løbet af de kommende år, mens en fjerdel af dem (26 %) endda mener, at krisen vil vare i mange år endnu. 8

9 1. Krisens virkninger 1.1 Europæerne ønsker, at Europa-Parlamentet i høj grad prioriterer bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Et flertal af europæerne mener, at håndtering af fattigdom og social udstødelse bør prioriteres først - Europæerne er stadig meget fokuseret på behovet for at håndtere virkningerne af den finansielle, økonomiske og sociale krise. De ønsker derfor, at Europa- Parlamentet først og fremmest fremmer de politikområder, som påvirker deres dagligdag. De blev opfordret til at vælge højst fire politikområder fra en liste med Det politikområde, der topper prioriteringslisten, er helt klart "bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse", således som det var tilfældet i starten af 2010 på tidspunktet for den foregående Eurobarometerrunde om dette emne. Denne gang er scoren imidlertid betydelig højere, nemlig +8 procentpoint, idet mere end halvdelen af respondenterne (52 %) satte dette politikområde øverst på listen. Det næst hyppigst nævnte politikområde "en forbedret beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden" blev nævnt af en tredjedel af respondenterne (33 %, -2 procentpoint). Det tredjehyppigst nævnte politikområde "terrorbekæmpelse med respekt for individets rettigheder" blev nævnt af knap en tredjedel af respondenterne (28 %, -6 procentpoint). Disse tre hyppigst nævnte politikområder blev efterfulgt af en serie på fire poster, der hver især blev nævnt af ca. en fjerdedel af respondenterne: "En miljøvenlig landbrugspolitik, der er med til at skabe en global fødevarebalance", og "samordning af den økonomiske politik, budget- og skattepolitikken" (27 % hver, hvoraf den første noterer et fald på -1 procentpoint og den anden en stigning på +3 procentpoint siden starten af året), efterfulgt af "bekæmpelse af klimaændringer" (26 %, -8 procentpoint) og "en sikkerheds- og forsvarspolitik, der sætter EU i stand til at tackle internationale kriser" (23 %, -7 procentpoint). Politikområderne "en fælles energipolitik til sikring af EU's uafhængighed på energiområdet" og "en indvandringspolitik, der gennemføres i samarbejde med oprindelseslandene" blev nævnt af én ud af fem 4 SP1 Europa-Parlamentet går ind for at styrke visse politikområder på EU-plan. Hvilke af følgende politikområder bør efter din mening prioriteres? 9

10 respondenter (20 %, dvs. et fald på fire procentpoint for det førstnævntes og uændret for det sidstnævntes vedkommende). På den anden side fremgår det, at følgende politikområder indgyder mindre entusiasme, idet de blev nævnt af færre end to ud af 10 respondenter: "En udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én stemme på den internationale scene" (17 %, -4 procentpoint), "en forsknings- og udviklingspolitik (F&U-politik), der sikrer konkurrenceevne og innovation" (14 %, +1 procentpoint), og "sikring af en europæisk social model" (13 %, +2 procentpoint). 10

11 11

12 A) Forskelle mellem medlemsstaterne En analyse efter land kaster lys over de politiske prioriteringer, som er blevet kortlagt i de forskellige medlemsstater. Det hyppigst nævnte politikområde "bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse" (EU 52 %) noterede den højeste score i Grækenland (68 %), der i særlig grad er blevet ramt af krisen, og blev også hyppigt nævnt i Portugal (64 %), Litauen (62 %), Spanien (61 %) samt Belgien og Finland (60 % i begge tilfælde). Det fremgår imidlertid, at dette politikområde har mindre betydning for respondenter i Malta (37 %), Italien (40 %) og Det Forenede Kongerige (43 %). 12

13 De medlemsstater, hvor scorerne vedrørende bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse har undergået den største stigning siden januar-februar 2010, er frem for alt Grækenland (+27 procentpoint) og Spanien (+18 procentpoint), som begge har oplevet en alvorlig social krise, samt Slovenien (+17 procentpoint). Alt i alt har 12 medlemsstater noteret en tocifret stigning i scorerne, hvad angår dette politikområde. På den anden side er Det Forenede Kongerige og Slovenien de to eneste lande, hvor støtten til dette politikområde er faldet (-1 procentpoint i begge lande). QC1 (3) The European Parliament promotes the development of certain policies at a European Union level. In your opinion, which of the following policies should be given priority? - Tackling poverty and social exclusion - EB74.1 Aug.-Sept EB73.1 Jan.-Feb Diff. EB EB73.1 EU27 52% 44% +8 EL 68% 41% +27 ES 61% 43% +18 SI 53% 36% +17 BG 56% 40% +16 CY 54% 39% +15 LU 49% 36% +13 DE 56% 44% +12 PT 64% 52% +12 RO 50% 38% +12 CZ 51% 40% +11 FR 57% 46% +11 IE 51% 41% +10 BE 60% 52% +8 FI 60% 52% +8 PL 55% 48% +7 LT 62% 56% +6 EE 48% 43% +5 NL 48% 43% +5 IT 40% 36% +4 HU 56% 52% +4 DK 45% 42% +3 SE 50% 48% +2 LV 54% 53% +1 MT 37% 36% +1 AT 50% 49% +1 SK 47% 48% -1 UK 43% 44% -1 13

14 Der er en særligt stærk tilslutning til "en forbedret beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden" (EU 33 %) blandt respondenterne i de sydlige EU-lande: især i Cypern (74 %) og i mindre grad i Grækenland og Bulgarien (48 % hver), Malta (47 %) og Irland (43 %). Dette politikområde har på den anden side langt mindre tilslutning i Sverige (21 %), Det Forenede Kongerige (22 %), Luxembourg (23 %) og Spanien (27 %). Det skal bemærkes, at mens 33 % af europæerne som helhed nævnte dette politikområde, blev det nævnt af 40 % af respondenterne i efter 2004/2007- landene 5 i forhold til 31 % i før 2004-landene 6. "Terrorbekæmpelse med respekt for individets rettigheder" (EU 28 %) var det tredjehyppigst nævnte politikområde. I en tid, hvor terrorangreb og kidnapninger opleves som en potentiel trussel i hele verden, afspejler denne score europæernes bekymringer på dette område. Respondenterne i Nederlandene er mest tilbøjelige til at mene, at dette politikområde bør prioriteres først (43 %), efterfulgt af respondenterne i Danmark (42 %) og Cypern (41 %). Dette politikområde har også en kraftig tilslutning i Slovakiet og i Det Forenede Kongerige (33 % i begge tilfælde), Sverige (32 %), Belgien og Tyskland (31 % hver). Det fremgår, at respondenterne i Letland (13 %), Estland, Slovenien og Litauen (14 % i alle tre tilfælde), Rumænien (15 %) og Portugal (17 %) tillægger dette problem mindre betydning. "En miljøvenlig landbrugspolitik, der er med til at skabe global fødevarebalance" (EU 27 %) betragtes som vigtig af respondenterne i Letland (42 %), Finland og Sverige (41 % hver), Frankrig (40 %), Estland og Bulgarien (38 % i begge tilfælde). Dette gælder langt mindre i Malta (14 %), Spanien (16 %) og Litauen (18 %). "Samordning af den økonomiske politik, budget og skattepolitikken" (EU 27 %) blev først og fremmest nævnt af respondenterne i Litauen (48 %), Ungarn (43 %), Letland (41 %), Estland (39 %) og Slovakiet (38 %). Alle fem lande indtrådte i EU i Respondenterne i Danmark (7 %), Malta og Sverige (12 % hver) og Luxembourg (15 %) er imidlertid mindre tilbøjelige til at mene, at dette politikområde bør prioriteres først. "Bekæmpelse af klimaændringer" (EU 26 %) har fortsat en særlig bred tilslutning i Nordeuropa: i Sverige (69 %) og i mindre grad i Danmark (47 %), Østrig (44 %) og Finland (40 %) og også længere mod syd, nemlig i Slovenien (42 %). Det fremgår imidlertid, at dette politikområde vækker langt 5 Efter 2004/2007-landene er de 12 medlemsstater, der blev optaget i EU i maj 2004 og januar Der er tale om følgende lande: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Republikken Cypern, Litauen, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet. 6 Før 2004-landene er de 15 medlemsstater, der var medlemmer af EU før maj Der er tale om følgende lande: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. 14

15 mindre interesse i de baltiske lande: 6 % in Letland, 7 % i Estland og 12 % i Litauen. Det skal bemærkes, at efter 2004/2007-landene (19 %) er mindre tilbøjelige end før 2004-landene (28 %) til at nævne bekæmpelse af klimaændringer. Dette politikområde blev imidlertid nævnt mindre hyppigt på europæisk plan end i starten af 2010 (-8 point), som om miljøspørgsmål i en tid med økonomiske og finansielle problemer forekommer europæerne mindre vigtige. Andelen af respondenter, som nævner dette politikområde, er således øget i kun tre af de 27 EU-medlemsstater: Østrig (+4 procentpoint), Belgien og Nederlandene (+1 procentpoint hver). Derimod er tilslutningen til dette politikområde faldet mest i Malta og Rumænien (henholdsvis -5 og -21 procentpoint). 15

16 16

17 "En sikkerheds- og forsvarspolitik, der sætter EU i stand til at tackle internationale kriser" (EU 23 %), nævnes lidt oftere i Cypern (43 %), Rumænien (38 %) og Sverige (34 %) end i Slovenien (14 %), Portugal og Litauen (15 % hver) i den anden ende af skalaen. "En fælles energipolitik til sikring af EU's uafhængighed på energiområdet" (EU 20 %) blev hyppigst nævnt i Ungarn (38 %), Østrig (32 %) og Litauen (30 %) og mindst hyppigt i Spanien (8 %), Frankrig (13 %), Portugal og Cypern (begge 14 %). "En indvandringspolitik, der gennemføres i samarbejde med oprindelseslandene" (EU 20 %), betragtes først og fremmest som et prioriteret anliggende i Østrig (35 %), Belgien (33 %) og Danmark (31 %). Det blev imidlertid meget sjældent nævnt i Rumænien (4 %), Ungarn og Bulgarien (6 % i begge tilfælde), et interessant resultat, i betragtning af at spørgsmålet var genstand for en stor mediedækning denne sommer. Selv om 20 % af europæerne som helhed nævnte dette politikområde, blev det kun nævnt af 8 % af respondenterne i efter 2004/2007-landene i sammenligning med 23 % i før 2004-landene. "En udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én stemme på den internationale scene" (EU 17 %), blev især nævnt af respondenterne i Irland (33 %), Luxembourg og Cypern (26 % hver), men blev kun nævnt af 8 % af respondenterne i Litauen og 10 % i Portugal, Det Forenede Kongerige, Spanien og Letland. "En forsknings- og udviklingspolitik (F&U-politik), der sikrer konkurrenceevne og innovation" (EU 14 %), har omtrent den samme tilslutning i hele EU (14 % i gennemsnit), idet dette politikområde dog blev nævnt af ikke mindre end 25 % i Danmark og kun 5 % i Cypern. Endelig betragtes "sikring af en europæisk social model" (EU 13 %) som et prioriteret anliggende af kun 13 % af europæerne i gennemsnit. Respondenterne i Slovenien (24 %) og Østrig (22 %) var mest tilbøjelige til at nævne dette politikområde, mens det blev nævnt sjældnest af respondenterne i Det Forenede Kongerige (3 %) og Malta (4 %). 17

18 B) Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af svarene, der fokuserer på de tre hyppigst nævnte politikområder, kaster lys over en række interessante elementer. "Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse": Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at interessere sig for dette problem (en score på henholdsvis 55 % og 49 %). På den anden side er svarene forholdsvis ensartede på tværs af de forskellige aldersgrupper (54 % for personer i alderen 15-54) med de ældste respondenter lidt mindre tilbøjelige til at nævne dette politikområde (49 % af respondenterne på 55 år eller derover). Logisk nok er dette politikområde af særlig interesse for respondenterne i de mest sårbare grupper (64 % af de ledige, 55 % af arbejdstagerne og 61 % af dem, der placerer dem selv nederst på den sociale rangstige). Det bør også bemærkes, at de respondenter, der mener, at de befinder sig til venstre på det politiske spektrum, er mere tilbøjelige til at nævne denne politik (58 % mod 52 % og 45 % af dem, der befinder sig henholdsvis på midten og til højre på det politiske spektrum). "En forbedret beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden": Der er ikke nogen egentlige forskelle mellem mænd og kvinder (henholdsvis 32 % og 33 %) med hensyn til dette politikområde. Endvidere er alder reelt ikke en udslagsgivende variabel i relation til dette område. Politikområdet blev nævnt af 33 % af de unge i alderen mellem 15 og 24 og af 31 % af respondenterne på 55 år eller derover. Det fremgår således, at dette politikområde forener de forskellige samfundsgrupper, idet de socialt mest sårbare respondenter dog er lidt mere tilbøjelige til at nævne denne politik (35 % af arbejdstagerne og 37 % af dem, der næsten altid har problemer med at betale deres regninger). "Terrorbekæmpelse med respekt for individets rettigheder": Dette politikområde har en klar tilslutning fra alle grupper, idet det dog fremgår, at tilslutningen er mere markant blandt respondenter til højre på det politiske spektrum: 33 % mod 31 % og 23 % af dem, der befinder sig henholdsvis på midten og til højre på det politiske spektrum. 18

19 QC1 The European Parliament promotes the development of certain policies at a European Union level. In your opinion, which of the following policies should be given priority? Tackling poverty and social exclusion Improving consumer and public health protection Combating terrorism while respecting individual freedoms EU27 52% 33% 28% Gender Male 49% 32% 27% Female 55% 33% 28% Age % 33% 26% % 34% 26% % 33% 28% % 31% 29% Respondent occupation scale Self- employed 46% 33% 25% Managers 49% 29% 26% Other white collars 49% 34% 27% Manual workers 55% 35% 28% House persons 54% 32% 29% Unemployed 64% 34% 26% Retired 49% 31% 29% Students 52% 32% 26% Left-Right scale (1-4) Left 58% 33% 23% (5-6) Centre 52% 33% 31% (7-10) Right 45% 32% 33% Self-positioning on the social scale Low (1-4) 61% 35% 24% Medium (5-6) 52% 33% 27% High (7-10) 48% 31% 31% De tre hyppigst nævnte politikområder. 19

20 1.2 Krisens virkninger i dag - Et flertal af europæerne mærker virkningerne af den nuværende krise på deres personlige situation - For at afgøre, i hvilken grad europæerne mærker krisens virkninger, har vi spurgt dem, om de mener, krisen indvirker på verdensøkonomien, den europæiske økonomi, deres lands økonomi og deres personlige situation. Den første konstatering er, at resultaterne er forblevet helt uændrede siden Eurobarometermålingen i starten af 2009 (EB71.1), hvad angår de tre første poster: 90 % af europæerne er enige i, at den nuværende krise har en meget eller forholdsvis stor indflydelse på verdensøkonomien, den europæiske økonomi og deres lands økonomi. Færre respondenter, om end stadig et flertal, mener, at krisen har en stor indflydelse på deres personlige situation: 52 % af respondenterne mener nu, at dette er tilfældet, hvilket ikke desto mindre udgør et fald på seks procentpoint siden starten af Dette resultat lader formode, at de europæiske husstandes økonomiske situation har undergået en mindre forbedring. Hertil kommer, at respondenterne i lande, der har været medlem af EU siden 2004, er mere tilbøjelige end dem, der bor i de ældste medlemsstater, til at mene, at krisen har en stor indflydelse på deres personlige situation (64 % i efter 2004/2007-landene mod 48 % i før 2004-landene). 20

21 A) Forskelle mellem medlemsstaterne Der er en omtrent fuld enighed i EU-medlemsstaterne om, at den nuværende krise har en stor indflydelse på verdensøkonomien (EU 90 %). Respondenterne i Cypern (97 %), Belgien og Slovenien (96 % hver) er mest tilbøjelige til at være enige i denne opfattelse. Om end synspunktet deles af et stort flertal, er det væsentligt mindre udbredt i Polen og Rumænien (83 % hver) og i Østrig (85 %). Det skal bemærkes, at andelen af respondenter, der har denne opfattelse, er øget i 10 af de 27 medlemsstater siden starten af Andelen er uændret i fire andre og er faldet i 13 medlemsstater. Situationen er en tilsvarende, hvad angår en stor indflydelse på den europæiske økonomi (EU 90 %), idet respondenterne i Grækenland (97 %), Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Cypern (96 % hver) i særlig grad er overbevist om, at dette er tilfældet. Hvad angår spørgsmålet om verdensøkonomien, er respondenterne i Polen (83 %), Rumænien og Østrig (84 %) og Malta (ligeledes 84 %) de mindst tilbøjelige til at dele dette synspunkt. 21

22 Antallet af respondenter, der indtager dette synspunkt, er øget siden starten af 2009 i 10 medlemsstater, mens det er faldet i 13 medlemsstater, og resultaterne er uændret i fire lande. Dette gælder også med hensyn til den store indflydelse på den nationale økonomi (EU 90 %), som opleves af respondenterne. Ikke mindre end 99 % af respondenterne i Grækenland, som er kastet ud i en finansiel krise uden fortilfælde, specielt siden udgangen af 2009, deler dette synspunkt. De følges tæt af respondenterne i Spanien og Slovakiet (97 % hver), Den Tjekkiske Republik, Estland og Ungarn (96 % i alle tre tilfælde). Modsat udskiller Luxembourg (76 %, -13 procentpoint), Østrig (77 %, -6 procentpoint) og Polen (78 %, -4 procentpoint) sig ved deres forholdsvis lavere scorer, og også ved, at deres scorer er lavere end dem, der blev registreret i starten af o I Luxembourg er scorerne også lavere for de tre andre poster: den store indflydelse på verdensøkonomien (-7 procentpoint), indflydelsen på den europæiske økonomi (-6 procentpoint) og frem for alt indflydelsen på respondenternes personlige situation (-25 procentpoint). o Det modsatte gælder imidlertid i Danmark, hvor andelen af respondenter, der mener, at deres land i øjeblikket lider under krisens virkninger, er øget med 15 procentpoint (fra 77 % til 92 %). Dette gælder også de tre andre poster: den store indflydelse på verdensøkonomien (+6 procentpoint), indflydelsen på den europæiske økonomi (+8 procentpoint) og i mindre grad indflydelsen på respondenternes personlige situation (+2 procentpoint). Med hensyn til den store indflydelse på respondenternes personlige situation (EU 52 %) er nogle lande i høj grad ude af fase med det europæiske gennemsnit. Det gælder Ungarn (86 %), Rumænien (85 %), Grækenland (83 %), Letland (78 %) og Bulgarien (77 %). Endvidere er et flertal af respondenterne i 18 ud af de 27 medlemsstater af den opfattelse, at den nuværende krise har en indflydelse på deres personlige situation. Det fremgår imidlertid, at respondenterne i andre medlemsstater er mindre personligt berørt af krisen. Det gælder især de nordlige EU-lande: Sverige (19 %), Danmark (24 %), Tyskland og Østrig (27 % hver), Finland (28 %), Luxembourg og Nederlandene (29 % hver). Med hensyn til denne post er antallet af respondenter, der nævnte "har en stor indflydelse", faldet i 19 af de 27 medlemsstater siden starten af Omvendt har syv lande noteret en stigning, og i et enkelt land (Cypern) 22

23 er tallet uændret, idet 75 % af respondenterne svarede, at den nuværende krise har en stor indflydelse på deres personlige situation. 23

24 B) Sociodemografisk analyse Vi kan se, at respondenternes svar på hvert af de fire underspørgsmål ikke varierer efter køn. Svarene for mændenes og kvindernes vedkommende er næsten identiske. På den anden side fremgår det, at alder har en vis indflydelse på respondenternes svar. For hvert af de fire spørgsmål er f.eks. de yngste (aldersgruppen 15-24) og de ældste respondenter (55 år og derover) en smule mindre tilbøjelige end de mellemliggende aldersgrupper (25-39 og 40-54) til at svare bekræftende. De er således lidt mindre tilbøjelige til at mene, at krisen har en stor indflydelse på verdensøkonomien, den europæiske økonomi, deres lands økonomi og deres personlige situation. De grupper, som i princippet er de mest "aktive" rent erhvervsmæssigt, er derfor også mere tilbøjelige til at mene, at krisen har en stor indflydelse i alle henseender. Der er kun få forskelle efter respondenternes erhvervsgruppe med hensyn til opfattelsen af krisens indflydelse på globalt, europæisk og nationalt plan. På den anden side er der forholdsvis klare forskelle, når det gælder den personlige situation: Således mener 42 % af lederne (i sammenligning med 52 % af europæerne som helhed), at krisen har en stor indflydelse på deres personlige situation. Dette tal udgør 72 % for de lediges vedkommende. Profilen på de respondenter, som er mest tilbøjelige til at mene, at krisen har indflydelse på deres personlige situation, kan opsummeres som følger: Der kan i lige høj grad være tale om kvinder som mænd (52 %), og de tilhører fortrinsvis de mellemliggende aldersgrupper, mellem 25 og 54 (57 % i forhold 45 % for personer i alderen 15-24). De er mere sårbare rent socialt, har afsluttet deres uddannelse forholdsvis tidligt (55 % af dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller før, i forhold til 46 % af dem, der har læst videre indtil en alder af 20 eller derover) og har frem for alt som regel problemer med at betale deres regninger. Endelig oplever 55 % af de respondenter, som ikke går ind for national finansiel støtte til kriseramte lande, virkningerne af krisen på det personlige plan (i sammenligning med 49 % af dem, som går ind for en sådan støtte). 24

25 25

26 1.3 Krisens indflydelse på respondenterne og deres omgangskreds' beskæftigelsessituation - Et flertal af europæerne siger, at de ikke er blevet berørt direkte eller indirekte af fyringer - I forbindelse med undersøgelsen af, hvorledes europæerne vurderer krisens indflydelse på verdensøkonomien, den europæiske økonomi og deres lands økonomi, konstaterede vi, at et flertal mener, at denne krise også har indflydelse på deres personlige situation. Der blev da stillet fire spørgsmål for at afgøre, i hvilken grad europæerne og deres omgangskreds er blevet berørt af krisen i deres arbejdsliv 7. Resultaterne viser (logisk nok), at jo længere væk man bevæger sig fra respondenternes umiddelbare omgangskreds, jo flere tegn kan de nævne på den økonomiske krises indflydelse: o Som svar på udsagnet: "en person, du kender, men som hverken er familie eller kollega, har mistet sit job", oplyste 40 % af respondenterne, at en sådan situation var opstået som følge af krisen. Et tilsvarende antal respondenter svarede, at en sådan situation ikke var opstået. o o o 20 % oplyste, at "en af deres kolleger havde mistet sit job" som følge af krisen. Og 23 % udtalte, at "et af deres familiemedlemmer havde mistet sit job" som følge af krisen. Endelig oplyste 11 %, at de "selv eller deres partner havde mistet jobbet som følge af krisen". Dette viser, at krisen har haft en direkte og særlig stærk indflydelse for et større mindretal af europæere. 7 SP3 Her følger nogle situationer, som du eller din omgangskreds kan have oplevet for nylig, hvad angår beskæftigelsessituationen. For hver situation bedes du fortælle, om det er sket som en direkte følge af krisen, om det er sket uden at være direkte forbundet med krisen, eller om situationen slet ikke er forekommet. Du har mistet dit job/din partner (ægtefælle, partner mv.) har mistet sit job. Et af dine familiemedlemmer har mistet sit job. En af dine kolleger har mistet sit job. En person, du kender, men som hverken er familie eller kollega, har mistet sit job. Ja, som en direkte følge af krisen. Ja, men ikke som en direkte følge af krisen. Nej, det er slet ikke forekommet. Ikke relevant (SPONTANT). 26

27 A) Forskelle mellem medlemsstaterne Ser vi nærmere på svarene på udsagnet: "en person du kender, men som hverken er familie eller kollega, har mistet sit job" som følge af krisen (EU 40 %), oplyste ikke mindre end 80 % af respondenterne i Letland, at dette var indtruffet, efterfulgt af 75 % af respondenterne i Spanien. Malta og Polen er igen de to medlemsstater med de laveste scorer (21 % hver). Som svar på udsagnet: "en af dine kolleger har mistet sit job" som følge af krisen (EU 20 %), tegnede Letland sig igen for den højeste score (56 %), efterfulgt af Irland (45 %) og Spanien (44 %), mens de laveste scorer blev registreret i Malta (5 %), Luxembourg og Polen (8 % hver). Også udsagnet: "et af dine familiemedlemmer har mistet sit job" som følge af krisen (EU 23 %), tegner sig for den højeste score i Letland, hvor 57 % af respondenterne oplyser, at det er tilfældet. En høj score blev også registreret i Irland og Litauen (50 % hver), mens det fremgår, at respondenterne i Belgien og Finland er mindst berørt (11 % i begge tilfælde). 27

28 Endelig kan nævnes udsagnet: "du har mistet dit job/din partner har mistet sit job" som følge af krisen (EU 11 %). Her oplyste mere end en tredjedel af respondenterne i Letland, at de havde oplevet en sådan situation (34 %). De næsthøjeste scorer blev registreret i Spanien (24 %), Litauen (23 %) og Estland (22 %). I den anden ende af skalaen fremgår det, at respondenterne i Malta (3 %), Luxembourg (5 %), Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige (6 % hver) er mindst direkte berørt af dette problem. o Letland er derfor frem for noget det europæiske land, hvor respondenterne er mest tilbøjelige til personligt (eller i kredsen af familie og venner) at have oplevet den direkte virkning af krisen i form af jobtab. Otte ud af 10 respondenter oplyste, at dette var hændt for en person, de kendte, men som hverken var familie eller kollega, selv om dette ikke berørte dem direkte. Og mere end én ud af tre respondenter (34 %) oplyste, at de selv eller deres partner havde mistet jobbet. o Respondenterne i Spanien og Irland er også blevet slemt berørt af krisen: Henholdsvis 45 % og 50 % oplyste, at et familiemedlem havde mistet sit job som følge af krisen, og ikke mindre end henholdsvis 75 % og 74 % af respondenterne oplyste, at dette var hændt for en person, de kendte, men som hverken var familie eller arbejdskollega. o I den anden ende af skalaen er respondenterne i Malta de mindst tilbøjelige til selv at have mistet jobbet eller have oplevet, at et familiemedlem eller en kollega har mistet jobbet som følge af krisen. 28

29 29

30 B) Sociodemografisk analyse Hvis vi fokuserer på de respondenter, der oplyste, at de selv eller deres partner havde mistet jobbet, eller at de kendte til et familiemedlem eller en kollega, som også var blevet fyret, som følge af den nuværende krise, kan vi notere følgende: Der er forholdsvis få kønsbestemte forskelle. Mænd er imidlertid lidt mere tilbøjelige end kvinder (henholdsvis 23 % og 18 %) til at oplyse, at en af deres kolleger har mistet sit job som følge af krisen. Hvad angår aldersvariablen (og for hvert af de fire udsagn), er europæere i alderen det vil sige unge i den erhvervsaktive alder - mest tilbøjelige til at afgive dette svar, mens de ældste respondenter (55 år og derover) er de mindst berørte. Tager vi udgangspunkt i respondenternes erhvervsmæssige status, konstaterer vi, at personer tilhørende de mindst gunstigt stillede grupper (ledige, hjemmegående og arbejdstagere) er mest tilbøjelige til at have mistet jobbet eller at kende nogen, der har mistet sit job som følge af krisen. Således oplyste 39 % af de ledige, at de eller deres partner for nylig var blevet fyret som følge af krisen, mens 37 % oplyste, at dette var hændt for et familiemedlem, 39 % nævnte en arbejdskollega, og 54 % oplyste, at de kendte en person - som hverken var et familiemedlem eller en kollega - der var blevet fyret som direkte følge af krisen. 30

31 31

32 2. Aktører, der er inddraget i håndteringen af krisen 2.1 Aktører, der er bedst i stand til at gribe effektivt ind over for krisen - De nationale regeringer og EU anses for bedst i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen - På hvilken måde kan man bedst håndtere krisen i dag? Hvilke midler er bedst egnede i bestræbelserne på at løse krisen? Spørgsmålet om, hvilke aktører der er bedst i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen, er allerede blevet stillet ved flere lejligheder, bl.a. i forbindelse med Eurobarometerstandardmålingen i efteråret 2009 (EB72), men også for første gang i forbindelse med den Eurobarometerspecialmåling vedrørende krisen, som gennemførtes på vegne af Europa-Parlamentet i starten af 2009 (EB71.1) 8. Vi vil her først og fremmest fokusere på en sammenligning af resultaterne af denne runde og resultaterne fra januar-februar Som det var tilfældet ved de seneste Eurobarometermålinger, blev respondenterne bedt om at vælge ikke kun mellem overnationale eller "globale" institutioner (EU, G20 og Den Internationale Valutafond), men også nationale organer (regeringer) og USA 9. I forhold til målingen fra starten af 2009 viser resultaterne af denne runde, at prioriteringsrækkefølgen for de to første poster er ændret: "Den nationale regering" og "EU" står nu lige som de hyppigst nævnte med nøjagtig den samme score (25 %) et godt stykke foran de andre internationale alternativer til håndtering af krisen. I Eurobarometerrunde EB71.1 fra januar-februar 2009 tegnede de nationale regeringer sig for 14 % af svarene, og EU opnåede en score på 17 %. Disse to institutioner har gradvis markeret sig som uundværlige aktører i bestræbelserne på at gribe effektivt ind over for krisen. 8 Det skal bemærkes, at respondenterne i EB71.1-målingen blev adspurgt om G8 og ikke G20. 9 SP7 Hvem er efter din mening bedst i stand til at gribe effektivt ind over for krisen? 32

33 Sammen med de nationale regeringer har EU vundet terræn: 17 % i januarfebruar 2009 og 25 % nu. Det fremgår imidlertid, at disse to posters fremgang over tid er sket på bekostning af de andre poster på listen, specielt G20 og USA: "G20" har mistet syv procentpoint på halvandet år, idet scoren er faldet fra 25 % af svarene i januar-februar 2009 til 13 % i efteråret Det fremgår, at "USA" har tabt mest terræn med et fald på 9 procentpoint over 18 måneder, nemlig fra 15 % i januar-februar 2009 til kun 6 % i dag. Endelig nævnes "Den Internationale Valutafond", der opnåede 10 % i januar-februar 2009, nu af 13 % af respondenterne. * Spørgsmålet gik i januar-februar 2009 på G8. I august-september 2010 gik det på G20 33

34 Respondenterne i euroområdelandene slutter kraftigt op om EU, der anses for bedst i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen: 28 % mod kun 20 % af respondenterne i ikke-euroområdelandene. På den anden side fremgår det, at respondenterne i de lande, som har indført den fælles valuta, har mindre tillid til deres egne regeringer (22 %), mens 31 % af respondenterne i ikke-euroområdelande ville fæste lid til deres regering. A) Forskelle mellem medlemsstaterne En analyse efter land afslører en række forskelle i europæernes opfattelse af, hvilket niveau der mest effektivt kan gribe ind over for følgerne af krisen. Den nationale regering (EU 25 %) blev først og fremmest nævnt af respondenterne i Rumænien (49 %), efterfulgt af respondenterne i Grækenland (43 %), Det Forenede Kongerige (37 %), Bulgarien (36 %) og Sverige (34 %). Det skal bemærkes, at det fremgår, at respondenterne i Grækenland, der i øjeblikket er kastet ud i en særlig alvorlig økonomisk og finansiel krise, foretrækker at sætte deres lid til deres egen regering frem for til EU (30 %), når det gælder om at gribe ind over for følgerne af krisen. Respondenterne i Den Tjekkiske Republik (8 %) og Nederlandene (14 %) er mindst tilbøjelige til at gå ind for deres egen regering. De stærkeste tilhængere af EU i denne henseende (EU 25 %) er respondenterne i Malta (40 %), efterfulgt af respondenterne i Italien (36 %), Irland (35 %) og Belgien (34 %). EU anses imidlertid for langt mindre i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen af respondenterne i Det Forenede Kongerige (9 %), Den Tjekkiske Republik (15 %), Danmark og Sverige (16 % hver) G20 (EU 13 %) anses for det organ, der er bedst i stand til at gribe effektivt ind, af respondenterne i Den Tjekkiske Republik (40 %), Nederlandene (34 %) og Ungarn (24 %). Derimod er respondenterne i Irland (3 %), Grækenland (4 %), Spanien, Malta og Polen (6 % i alle tre tilfælde) mindst overbevist om G20's evne til at gribe effektivt ind. Den Internationale Valutafond (EU 13 %) blev især nævnt af respondenterne i Finland (23 %), Cypern (21 %) og Frankrig (19 % 10 ), men nyder kun ringe støtte i Rumænien (4 %), Bulgarien og Portugal (5 % hver). 10 Man bør holde sig for øje, at den administrerende direktør for IMF, Dominique Strauss-Kahn, er franskmand, og at dette resultat til dels kan forklares ved hans gode ry. 34

35 Endelig blev USA (EU 6 %) kun nævnt af meget få respondenter. Det fremgår, at kun interviewere i Portugal (13 %), Den Tjekkiske Republik og Danmark (12 % hver) og Slovenien (11 %) har tillid til USA (mindst én ud af 10 personer). Omvendt fremgår det, at respondenterne i Grækenland (1 %), Cypern, Nederlandene, Bulgarien, Estland og Rumænien (3 % i alle fem lande) er de mest skeptiske over for USA. 35

36 B) Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne afslører en række interessante forskelle: Bortset fra at det fremgår, at kvinder er lidt mere tilbøjelige end mænd til at sætte lid til deres regering (henholdsvis 26 % og 24 %), og at mænd er lidt mere tilbøjelige end kvinder til at vælge EU (26 % mod 25 % af kvinderne), er der få kønsbestemte forskelle. Respondenternes alder er en mere afgørende variabel: De ældre respondenter er mere tilbøjelige til at mene, at den nationale regering er bedst i stand til at gribe effektivt ind (28 % af dem i alderen 55 eller derover mod 22 % af dem i alderen 15-24). På den anden side er de yngste respondenter mere tilbøjelige end de ældre til at sætte deres lid til EU: 27 % af dem i alderen valgte EU (den højeste score for denne gruppe) i sammenligning med 24 % for dem i alderen 55 eller derover. Hvad angår de andre aktører er unge i alderen mere tilbøjelige til at nævne USA (7 %) og G20 (15 %), mens personer i alderen er lidt mere tilbøjelige end det europæiske gennemsnit (henholdsvis 14 % og 13 %) til at vælge Den Internationale Valutafond. Jo tidligere respondenterne har afsluttet deres uddannelse, jo mere tilbøjelige er de til at fæste lid til deres egen regering med hensyn til håndteringen af krisen (31 % af dem, som har forladt skolen i en alder af 15 eller tidligere mod 21 % af dem, der har læst videre indtil en alder af 20 eller derover). Omvendt mener de bedst uddannede respondenter, at EU er bedst i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen (26 %). Det fremgår også, at erhvervsmæssig status og tilhørsforhold til en mere sårbar undergruppe af befolkningen har indflydelse på svarene på dette spørgsmål. Jo større økonomiske problemer respondenterne har, jo mere tilbøjelige er de til at støtte indgriben på nationalt plan. Ledige og arbejdstagere (27 % i begge tilfælde), som er særlig hårdt ramt af krisen, er således mere tilbøjelige til at vælge deres regering, mens de respondenter, der har størst tillid til EU, er hjemmegående (29 %) samt funktionærer og studerende (28 %). På samme måde vælger 33 % af dem, der næsten altid har problemer med at betale deres regninger, deres regering i sammenligning med kun 24 % af dem, som næsten aldrig har sådanne problemer. 36

37 Det bør også bemærkes, at mens respondenterne til højre på det politiske spektrum er lige så tilbøjelige til at vælge EU som deres egen regering (25 % for begge), mener de til venstre, at EU er bedst i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen (27 % mod 23 % for den nationale regering). Respondenterne tæt på midten af det politiske spektrum er mere delt, idet de foretrækker deres lands regering frem for EU med kun et enkelt procentpoint (26 % mod 25 % for EU). Endelig og logisk nok valgte 39 % af de respondenter, der mener, at de ville være bedre beskyttet mod følgerne af krisen, hvis deres land handlede på egen hånd, deres lands regering, når det gælder om at håndtere følgerne af krisen. På den anden side mener 35 % af dem, der går ind for en samordnet indsats sammen med andre EU-lande, at EU er bedst i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af krisen. 37

38 2.2 På EU-plan: individuel eller kollektiv tilgang? Opfattelser - Et relativt flertal af europæerne mener, at medlemsstaterne har handlet på egen hånd - Hvorledes opfatter europæerne den måde, hvorpå EU har handlet under den vedholdende økonomiske og finansielle krise? Mener de, at de forskellige medlemsstater har haft en tendens til at handle på egen hånd? Eller er indsatsen i stedet blevet samordnet med de andre EU-medlemsstater? Spørgsmålet blev stillet til respondenterne med denne ordlyd for mere præcist at afklare, hvorledes de ser på situationen 11. Resultaterne viser, at respondenterne er forholdsvis delte i dette spørgsmål: 44 % mener, at de forskellige medlemsstater har haft en tendens til at handle på egen hånd. Dette resultat er nøjagtig det samme som det, der blev registreret i januar-februar 2009, da europæerne fik stillet samme spørgsmål. En lidt mindre andel af respondenterne, 38 % (-1 procentpoint), er af modsat opfattelse, nemlig at medlemsstaterne har samordnet indsatsen med de andre EU-lande. Den høje procentdel af "ved ikke"-svar på dette spørgsmål er også slående: 18 % (+1 procentpoint siden januar-februar 2009). Det er også interessant at notere, at respondenterne i euroområdelandene er mere tilbøjelige til at mene, at medlemsstaterne har samordnet indsatsen (41 % mod 32 % af dem i ikke-euroområdelande). Omvendt er de mindre tilbøjelige til at mene, at medlemsstaterne har haft en tendens til at handle på egen hånd (42 % mod 47 % af dem i ikkeeuroområdelandene). Dette resultat illustrerer måske den indflydelse, som de foranstaltninger, der er truffet i euroområdet for at håndtere krisen, har haft på offentlighedens holdning. 11 SP5 Vil du mene, at de forskellige EU-medlemslande i deres respons på krisen? Har været tilbøjelige til at handle på egen hånd. Har været tilbøjelige til at samordne indsatsen med de andre EU-lande. 38

39 A) Forskelle mellem medlemsstaterne Godt fire ud af 10 europæere har således det indtryk, at EUmedlemsstaterne har haft en tendens til at handle på egen hånd (EU 44 %) over for krisen. Hertil kommer, at dette synspunkt deles af mere end to ud af tre respondenter i Danmark (66 %) og af mere end 50 % af respondenterne i seks andre lande: Frankrig (58 %), Det Forenede Kongerige (56 %), Nederlandene (55 %), Letland, Belgien og Slovakiet (51 % i alle tre tilfælde). Respondenterne i Malta (19 %), Finland (23 %), Bulgarien (33 %) og Italien (34 %) er de, der er mindst overbevist herom. Finland er det land, hvor respondenterne om nogen er mest overbevist (68 %) om, at de forskellige medlemsstater har samordnet indsatsen med de andre EU-lande. Det er også et af de lande, der har den laveste sats af "ved ikke"-svar (9 %). Det skal endvidere bemærkes, at andelen af respondenter, der mener, at medlemsstaterne har handlet på egen hånd, er faldet i 16 lande, mens den er øget i ni andre og er uændret i to lande. 39

40 Letland har noteret den største stigning (+35 procentpoint), nemlig fra 16 % af respondenterne, som i januar-februar 2009 (EB71.1) mente, at medlemsstaterne havde handlet på egen hånd, til 51 % i september Flertallet har således foretaget en kovending i Letland, idet flertallet af respondenterne dér nu mener, at EU-landene har handlet på egen hånd. Dette er også tilfældet, om end i mindre grad, i Luxembourg (46 % mener, at medlemsstaterne har handlet på egen hånd, +3 procentpoint), og Polen (42 %, +5 procentpoint). I to andre lande er der sket en drejning i modsat retning, idet et flertal af respondenterne dér nu mener, at medlemsstaterne har samordnet indsatsen. Der er tale om Tyskland (41 %, +1 procentpoint) og Italien (45 %, +5 procentpoint). Selv om respondenterne er tilbøjelige til at være delt i dette spørgsmål, mener et flertal ikke desto mindre, at medlemsstaterne har haft en tendens til at handle på egen hånd ved håndteringen af krisen. Der er dog en interessant undtagelse: Et flertal af de respondenter, der giver udtryk for den opfattelse, at euroen har 40

41 afbødet følgerne af krisen, mener, at medlemsstaterne har været tilbøjelige til at samordne indsatsen (49 % mod 41 %, som mener det modsatte). B) Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne bekræfter denne iagttagelse, idet styrken af svarene dog til en vis grad kan variere. Ser vi nærmere på de hyppigst afgivne svar, nemlig at "medlemsstaterne har handlet på egen hånd", kan vi konstatere, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at mene dette (46 % og 42 %). Dette synspunkt deles også af de mellemliggende aldersgrupper (45 % af dem i alderen og 46 % af dem i alderen 40-54), mens de yngste og ældste respondenter er lidt mindre overbevist (41 % af aldersgruppen og 42 % af dem på 55 år eller derover). Respondenternes uddannelsesniveau er også en afgørende variabel: 38 % af de respondenter, der har forladt skolen inden en alder af 16, mener, at medlemsstaterne har handlet på egen hånd i sammenligning med 45 % af dem, der har forladt skolen i alderen 16-19, og så mange som 49 % af dem, der har læst videre indtil en alder af 20 og derover. Det fremgår også, at respondenternes erhvervsmæssige status spiller en vigtig rolle: de socialt mest "velstillede" grupper er således mere tilbøjelige til at mene, at medlemsstaterne har handlet på egen hånd. Det gælder 50 % af lederne i sammenligning med 43 % af de ledige og 35 % af de hjemmegående. Endelig mener 50 % af de respondenter, som er af den opfattelse, at euroen ikke har afbødet de negative følger af krisen, at landene har handlet på egen hånd, i sammenligning med 41 % af dem, der er af den opfattelse, at den fælles valuta til en vis grad har afpareret følgerne af krisen. 41

42 2.2.2 Præference - Et flertal af europæerne mener, at de ville være bedre beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater - Efter at have undersøgt, hvorledes europæerne opfatter den måde, hvorpå medlemsstaterne har handlet (på egen hånd eller i fællesskab), vil vi nu undersøge, hvilken model de foretrækker og betragter som den mest betryggende. Ville de føle sig bedst beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger på egen hånd, eller hvis det i stedet samordnede indsatsen med andre EU-lande 12? Mens 38 % af europæerne er af den opfattelse, at EU-medlemsstaterne har samordnet indsatsen, mener et flertal af respondenterne (52 %), at de som borgere ville være bedst beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre EU-lande. Selv om det fortsat er flertallets opfattelse, er ønsket om en samordnet indsats mellem medlemsstaterne faldet med ni procentpoint siden januar-februar 2009 (EB71.1), mens støtten til en egenhændig indsats fra medlemsstaternes side er øget med syv procentpoint. Er dette et tegn på en manglende tillid til en sådan tilgang, eller afspejler det det forhold, at et stort mindretal af borgerne ikke mener, at en sådan samordnet indsats er mulig? Det kunne være interessant at stille dette spørgsmål under en fremtidig runde af målingen. Endelig er andelen af "ved ikke"-svar på dette spørgsmål forblevet forholdsvis høj (15 %, +2 procentpoint) siden sidste måling vedrørende dette emne: Et ikke ubetydeligt antal respondenter er helt klart i vildrede, når det gælder dette spørgsmål. 12 SP6 Som borger vil du så mene, at du vil være bedst beskyttet mod den nuværende krise, hvis? (VORES LAND) indførte og anvendte foranstaltninger egenhændigt. (VORES LAND) indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre EU-lande. 42

43 Det er først og fremmest værd at notere, at respondenterne i euroområdet er mere tilbøjelige end dem i ikke-euroområdelande til at mene, at de ville være bedre beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater (henholdsvis 58 % og 43 %). Omvendt er respondenter uden for euroområdet mere tilbøjelige end dem, der er bosat i euroområdet, til at føle sig bedre beskyttet, hvis deres land vedtog og anvendte foranstaltninger på egen hånd (39 % og 29 %). Det er ikke desto mindre et faktum, at begge grupper ville foretrække en samordnet indsats fra EU-medlemsstaternes side. 43

44 A) Forskelle mellem medlemsstaterne Der er kun et flertal for en "egenhændig" indsats (EU 33 %) i én af de 27 medlemsstater, nemlig Det Forenede Kongerige, hvor 51 % af respondenterne ville foretrække, at deres land handlede egenhændigt mod 30 %, som ville foretrække en fælles indsats. I de andre 26 lande foretrækker et flertal af respondenterne fortsat en fælles indsats (EU 52 %), idet andelen af "ved ikke"-svar dog er meget høj i visse lande (27 % i Malta, 23 % i Rumænien og 22 % i Irland). Finland (72 %), Estland (71 %) og Spanien (68 %) er de lande, hvor der er den største opbakning bag en fælles indsats. Meningerne er noget delte i Letland (47 % for en "samordnet indsats" mod 44 % for en "egenhændig indsats"), Østrig (49 % mod 41 %) og Sverige (46 % mod 38 %), for selv om et flertal af respondenterne i disse lande går ind for en "samordnet indsats", er afstanden mellem de to synspunkter forholdsvis lille. Endelig har kun fire medlemsstater noteret en stigning i andelen af respondenter, som går ind for en samordnet indsats (EU 52 %), nemlig Rumænien (44 %, +5 procentpoint), Irland (50 %, +4 procentpoint), Spanien (68 %, +3 procentpoint) og Italien (60 %, +3 procentpoint). Resultatet i Finland er uændret og udgør fortsat den højeste score for dette svars vedkommende (72 %). Omvendt har følgende lande noteret en særlig høj stigning i antallet af respondenter, som går ind for en "egenhændig" indsats (EU 33 %): Grækenland (38 %, +18 procentpoint), Letland (44 %, +13 procentpoint), Frankrig (35 %, +13 procentpoint), Bulgarien og Portugal (28 %, begge +13 procentpoint), Polen (33 %, +12 procentpoint) og Sverige (38 %, +11 procentpoint). 44

45 45

46 B) Sociodemografisk analyse Med hensyn til køn er mænd (55 %) mere tilbøjelige end kvinder (50 %) til at mene, at de ville være bedre beskyttet mod følgerne af krisen, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater. Der er også en tendens til, at dette synspunkt er mere udbredt i aldersgruppen (55 %), mens de ældste respondenter er mindre overbevist (50 % af dem på 55 år eller derover). Det fremgår også, at uddannelsesniveauet indvirker på svarene. Således mener 61 % af de respondenter, der har læst videre indtil en alder af 20 eller derover, at de som borgere ville være bedre beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre EU-lande, dvs. en forskel på 15 procentpoint i forhold til de respondenter, der har forladt skolen inden en alder af 16 (46 %). Der er også store forskelle alt efter respondenternes samfundsgruppe: 58 % af lederne ville foretrække en fælles indsats i sammenligning med 48 % af de hjemmegående og 51 % af de ledige. Tages der udgangspunkt i det politiske tilhørsforhold, er der en tendens til, at dette synspunkt har større tilslutning blandt personer til venstre på det politiske spektrum (59 %) end blandt dem, der befinder sig på midten (54 %) eller til højre (53 %). Endelig og logisk nok ville de respondenter, som går ind for national finansiel støtte til lande, der har alvorlige problemer, også foretrække en samordnet indsats på EU-plan. Dette svar blev afgivet af 64 % af denne gruppe i sammenligning med 44 % af dem, der ikke går ind for en sådan finansiel støtte. 46

47 47

48 3. Euroens rolle under finanskrisen - Et flertal af europæerne mener, at euroen ikke har afbødet de negative følger af krisen - Er der sket ændringer i den fælles valutas image i forbindelse med, at det tager længere tid end forventet at overvinde krisen, og at det fremgår, at genopsvinget ikke vil ske så hurtigt, som det er forudsagt? Mener europæerne, at euroen som helhed har afbødet de negative følger af den nuværende krise? Meningerne er delte i dette spørgsmål, men et flertal af europæerne (50 %; +6) er nu af den opfattelse, at euroen ikke har afbødet de negative følger af krisen, mens 33 % (-6) har den modsatte opfattelse, og 17 % svarede "ved ikke" 13. Opfattelsen er således svækket over de sidste 18 måneder. Det er vigtigt at bemærke, at europæerne i euroområdet - lige som det var tilfældet i januar-februar 2009 (men i mindre grad) - er mere tilbøjelige til at støtte den antagelse, at euroen har afbødet følgerne af krisen (38 %, -6 procentpoint) end borgere, der er bosat uden for euroområdet (22 %, -10 procentpoint). Det står dog fast, at selv i euroområdet er et flertal af respondenterne nu af den opfattelse, at den fælles mønt ikke har beskyttet dem mod følgerne af krisen (51 %). Dette er otte procentpoint mere end i januar-februar SP4 Kan du fortælle mig, hvorvidt du er enig eller uenig i følgende udsagn: Euroen har generelt afbødet de negative følger af den nuværende krise. Fuldstændig enig. Tilbøjelig til at være enig. Tilbøjelig til at være uenig. Fuldstændig uenig. 48

49 A) Forskelle mellem medlemsstaterne I 19 af de 27 medlemsstater er et flertal af respondenterne ikke enig i, at euroen alt i alt har afbødet de negative følger af krisen. Kun to lande har et absolut flertal af respondenter, der er "enige" i udsagnet (EU 33 %), nemlig Slovakiet (57 %) og Finland (50 %), der begge tilhører euroområdet. Der er imidlertid også et flertal, der støtter dette udsagn i seks andre medlemsstater: i Italien (49 %), Grækenland (47 %), Østrig (46 %), Luxembourg (44 %) og Irland (38 %), der tilhører euroområdet, og Rumænien (34 %), som endnu ikke har indført den fælles valuta. På den anden side er respondenterne i Slovenien (66 %), Den Tjekkiske Republik (65 %), Frankrig (62 %), Tyskland (58 %) og Sverige (56 %) mest tilbøjelige til at være uenige i dette udsagn (EU 50 %) I tre lande er meningerne dog forholdsvis ligeligt delte mellem respondenter, der "er enige", og dem, der ikke er enige i udsagnet: henholdsvis 47 % og 46 % i Grækenland, 44 % og 43 % i Luxembourg og 46 % og 42 % i Østrig. 49

50 Tilslutningen til synspunktet om, at euroen har afbødet følgerne af krisen, er især faldet kraftigt i Slovenien: Udsagnet, som blev støttet af et flertal af respondenterne i januar-februar 2009, har nu tilslutning af godt én ud af fire respondenter (26 %, -27 procentpoint). Opbakningen bag udsagnet er også faldet betydeligt i Polen (22 %, -17 procentpoint), Malta (33 %, -16 procentpoint), Nederlandene (35 %, -16 procentpoint), Estland (26 %, -15 procentpoint) og Sverige (20 %, -15 procentpoint) I alle disse lande - med undtagelse af Sverige - er flertallets indstilling vendt siden starten af 2009, hvor et flertal af respondenterne i disse medlemsstater mente, at euroen havde beskyttet dem mod de negative følger af krisen. 50

51 B) Sociodemografisk analyse Det er for det første værd at bemærke, at i hver af samfundsgrupperne er flertallet af respondenter uden undtagelse "uenig" i udsagnet om, at euroen har afbødet de negative følger af krisen. Mænd er mere positivt indstillet end kvinder til den fælles valutas rolle, idet henholdsvis 36 % og 29 % udtaler, at euroen alt i alt har afbødet de negative følger af krisen. Mænd og kvinder er imidlertid næsten lige skeptiske over for euroens afbødende rolle: 50 % for førstnævntes vedkommende og 51 % for sidstnævntes - idet "ved ikke"-satsen gør forskellen, da den er betydeligt højere blandt kvinder. Hertil kommer, at de mindst begunstigede samfundsgrupper er forholdsvis skeptiske over for euroens afbødende virkninger: 52 % af de respondenter, der placerer sig nederst på den sociale rangstige, mener, at euroen ikke har afbødet de negative følger af krisen, i sammenligning med 48 % af dem, der placerer sig øverst på den sociale rangstige. Endelig kan vi konstatere, at 42 % af dem, der går ind for, at deres land yder finansiel støtte til et andet land i vanskeligheder som følge af krisen, mener, at euroen har bidraget til at afbøde de negative følger af denne krise, i sammenligning med kun 24 % af dem, der ikke går ind for en sådan støtte. 51

52 4. Vejen ud af krisen 4.1 Beskære de offentlige udgifter eller investere i økonomiske hjælpeforanstaltninger? - Europæerne er splittet i spørgsmålet om den bedste vej frem - Vi forelagde to løsningsmodeller til overvindelse af krisen for respondenterne og spurgte dem, hvilken de foretrak 14 : indlede med at beskære de offentlige udgifter eller indlede med at kickstarte økonomien. Meningerne herom er klart delte: Et relativt flertal af europæere (38 %) mener, at EU-medlemsstaterne bør indlede med at kickstarte økonomien. Omtrent samme andel (35 %) mener imidlertid, at medlemsstaterne bør indlede med at beskære de offentlige udgifter. 19 % af europæerne svarede spontant, at de to foranstaltninger burde prioriteres ligeligt, mens 8 % svarede "ved ikke". 14 SP8 Hvad er din personlige holdning til, hvordan EU-landene hurtigst overvinder krisen? Skal de indlede med at beskære de offentlige udgifter, eller skal de indlede med at kickstarte økonomien? Indlede med at beskære de offentlige udgifter. Indlede med at kickstarte økonomien. Begge i lige grad (SPONTANT). 52

53 A) Forskelle mellem medlemsstaterne Selv om meningerne er delte i EU som helhed, er der en række forskelle landene imellem. Kickstart af økonomien (EU 38 %) foretrækkes således først og fremmest af respondenterne i de nordiske lande: Danmark (69 %), Finland (52 %) og Sverige (51 %). Dette er også tilfældet i Litauen (65 %) og Nederlandene (51 %). Respondenterne i Slovakiet (50 %), Frankrig (46 %) og Estland (42 %) har den stærkeste tro på, at de offentlige udgifter først bør beskæres (EU 35 %). I nogle lande er respondenterne næsten delt ligeligt i dette spørgsmål: Koefficienten, dvs. forskellen mellem andelen af dem, der mener, at landene bør "indlede med at beskære deres offentlige udgifter", og andelen af dem, der mener, at de bør "indlede med at kickstarte økonomien", er meget tæt på nul. Det drejer sig om Den Tjekkiske Republik (begge 42 %), Luxembourg (begge 35 %), Det Forenede Kongerige (begge 41 %), Belgien (henholdsvis 41 % og 43 %), Grækenland (35 % og 36 %) og Slovenien (36 % og 34 %). I to lande, nemlig Portugal (36 %) og Tyskland (35 %) erklærede et flertal endda spontant, at begge foranstaltninger burde anvendes (EU 19 %). Det er værd at bemærke, at dette svar ("begge i lige grad") har så meget desto større vægt, som det blev fremsat spontant af respondenterne. 53

54 B) Sociodemografisk analyse Europæernes førstevalg, nemlig kickstart af økonomien varierer i forhold til samfundsgrupperne. Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at gå ind for økonomiske hjælpeforanstaltninger (40 % mod 37 %). Alder indvirker på svarene: Jo yngre respondenterne er (15-24 år), jo mere tilbøjelige er de til at gå ind for kickstart af økonomien (42 %). De ældste respondenter (55+) er de mest tvivlende (34 %). Respondenternes uddannelsesniveau spiller også en rolle: De, der har læst længst, ville foretrække, at medlemsstaterne kickstarter økonomien (43 % af dem, der har læst indtil en alder af 20 og derover). Omvendt ville respondenter med en lavere uddannelse foretrække beskæringer af de offentlige udgifter (34 % af dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller før). 54

55 Det fremgår også, at respondenternes politiske tilhørsforhold spiller en rolle: 43 % af dem til venstre på det politiske spektrum ville foretrække økonomiske hjælpeforanstaltninger i sammenligning med 39 % af dem, der befinder sig på midten, og 38 % af dem, der befinder sig til højre, hvoraf 42 % ville foretrække beskæringer i de offentlige udgifter. Den sociale rangstige har forholdsvis ringe indflydelse på respondenternes svar, idet 41 % af dem, der placerer sig øverst på den sociale rangstige dog ville foretrække, at landene kickstarter økonomien, mens kun 36 % af dem, der placerer sig i bunden af den sociale rangstige, deler dette synspunkt. Det skal bemærkes, at et relativt flertal af respondenterne uanset deres sociale indplacering under alle omstændigheder ville foretrække at investere i økonomiske hjælpeforanstaltninger. 44 % af de respondenter, der går ind for, at deres land yder finansiel støtte til et andet land i krisetider, ville foretrække at investere i økonomiske hjælpeforanstaltninger i forhold til 37 % af dem, der er modstandere af en sådan støtte. 55

56 4.2 Hvem bør gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger - Et relativt flertal af europæerne mener, at lederne i de store virksomheder og industrien bør gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger - I nogle medlemsstater er det allerede en realitet, mens det fremgår, at det er tabu i andre. Indførelsen af økonomiske stramninger som en af løsningerne til overvindelse af krisen blev foreslået af respondenterne under målingen. Men hvem skulle bære hovedbyrden ved sådanne foranstaltninger 15? Over en tredjedel (34 %) af respondenterne svarer, at "lederne i store virksomheder og industrien" bør gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger. Dernæst pegede 21 % af europæerne på "den offentlige sektor", 7 % på "SMV'er (små og mellemstore virksomheder)/helt små virksomheder" og endelig pegede 6 % på "dig selv/eu-borgerne". Mindre end én ud af 10 respondenter (8 %) svarede "ved ikke". Svaret "alle samtidig" (dvs. alle medlemmer af samfundet) kom spontant ind på en andenplads med en score på 24 %, utvivlsomt et udslag af den kollektive bevidsthed om omfanget af den indsats, der skal gøres. 15 SP9 Hvem bør ifølge din mening gøre den største indsats for at rette op på tingene i (DIT LAND)? Virksomhedslederne i de store virksomheder og industrien. SMV'er (små og mellemstore virksomheder)/helt små virksomheder. Den offentlige sektor. Dig selv/eu-borgerne. Alle samtidig (SPONTANT). 56

57 57

58 A) Forskelle mellem medlemsstaterne En analyse af dataene på EU-plan alene ville skjule de store forskelle, der forekommer mellem de 27 medlemsstater. Det første svar, som blev afgivet af europæerne i gennemsnit, nemlig "lederne i store virksomheder og industrien" (EU 34 %), blev først og fremmest afgivet af flertallet af respondenterne i Frankrig (53 %), Slovakiet (47 %), Det Forenede Kongerige (44 %), Belgien og Nederlandene (43 %) og i mindre grad i Letland (13 %), Bulgarien (16 %) og Cypern (19 %). "Den offentlige sektor" (EU 21 %) bør gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger ifølge et flertal af respondenterne i Letland (60 %) og i mindre grad ifølge respondenterne i Bulgarien (39 %), Estland (32 %) og Danmark (30 %). Respondenterne i Malta (13 %), Rumænien, Spanien og Italien (14 % i alle tre tilfælde) er mindst tilbøjelige til at give dette svar. "SMV'er (små og mellemstore virksomheder)/helt små virksomheder" (EU 7 %), som kom ind på en fjerdeplads i de svar, der blev afgivet af europæerne som helhed (7 %), blev nævnt først lidt hyppigere i Østrig (15 %), Italien (14 %), Polen og Portugal (12 % hver). Omvendt blev de laveste scorer for SMV'er/helt små virksomheder registreret i Cypern (1 %), Luxembourg (2 %), Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige (3 % i alle tre tilfælde). Europæerne som helhed placerede "dig selv/eu-borgerne" (EU 6 %) på en femte- og sidsteplads. Dette svar blev afgivet af én ud af seks respondenter i Nederlandene (16 %), af 15 % af respondenterne i Danmark og 14 % i Cypern. De laveste scorer blev noteret i Tyskland og Portugal (2 % hver). Endelig blev det svar, som kom ind på en andenplads, "alle samtidig" (EU 24 %) (der, som det allerede er nævnt, ikke udtrykkeligt blev forelagt for respondenterne), hyppigst afgivet af respondenterne i Tyskland (38 %), Malta (37 %), Cypern (36 %), Spanien (33 %), Italien, Portugal og Slovenien (32 % i alle tre tilfælde). Omvendt var respondenterne i Frankrig og Litauen (9 % hver), Nederlandene og Det Forenede Kongerige (10 % i begge tilfælde) mindst tilbøjelige til at give dette svar. 58

59 59

60 B) Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse afslører følgende forskelle: Ledere i store virksomheder og industrien (som de økonomiske aktører, der bør gøre den største indsats i form af økonomiske stramninger) blev nævnt af omtrent lige mange mænd og kvinder (34 % og 35 %). Hvis man ser på alderen, er de yngste respondenter mere tilbøjelige end de ældste respondenter til at nævnt erhvervsledere (37 % af dem i alderen og 32 % af dem på 55 år og derover). Blandt de forskellige erhvervsgrupper er arbejdstagerne (37 %) mest tilbøjelige til at ønske, at lederne i store virksomheder og industrien gør den største indsats. Respondenterne til venstre på det politiske spektrum (41 %) er også mere tilbøjelige end dem på midten (35 %) eller til højre (32 %) til at dele dette synspunkt. Mænd er lidt mere tilbøjelige end kvinder (henholdsvis 22 % og 19 %) til at ønske, at "den offentlige sektor" gør en særlig indsats. De socialt "mest begunstigede" respondenter (23 % af lederne) er også lidt mere tilbøjelige til at nævne denne post. Det samme gælder personer til højre på det politiske spektrum (25 % mod 21 % og 20 % af dem, der er placeret henholdsvis på midten og til venstre på det politiske spektrum). Med hensyn til de to sidste svar, "SMV'er og helt små virksomheder" og "dig selv/eu-borgere", er det i realiteten ikke muligt at fastslå nogen sociodemografiske forskelle blandt de respondenter, som nævner disse poster. 60

61 61

62 4.3 Solidaritet mellem medlemsstaterne i krisetider - Et flertal af europæerne går ind for at yde finansiel støtte til en anden medlemsstat, som er i vanskeligheder - Håndtering af krisen er også ensbetydende med indbyrdes solidaritet mellem de forskellige medlemsstater, når nogle af dem er ude i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder. Men hvor langt er europæerne rede til at gå, når det gælder en sådan solidaritet? Det var essensen af det spørgsmål, de blev stillet 16. Et flertal af europæerne (49 %) ville være villige til at yde finansiel støtte til en anden medlemsstat, der er i økonomiske og finansielle vanskeligheder. Så mange som 10 % er "fuldstændig enige" i dette udsagn. Mere end en tredjedel (39 %) af respondenterne er imidlertid af modsat opfattelse. 12 % svarede "ved ikke". 16 SP10 Hvorvidt er du enig eller uenig i følgende udsagn: I krisetider bør (DIT LAND) yde finansiel støtte til et andet EU-land, der er i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder. Fuldstændig enig. Tilbøjelig til at være enig. Tilbøjelig til at være uenig. Fuldstændig uenig. 62

63 Det skal bemærkes, at et flertal af respondenterne i før 2004-landene er enige i, at der bør ydes finansiel støtte til en anden EU-medlemsstat, som er i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (50 % mod 39 %, der er uenige). I efter 2004/2007-lande er et relativt flertal af respondenterne imidlertid tilbøjelige til at være imod idéen (44 %), mens 41 % er enige i udsagnet. A) Forskelle mellem medlemsstaterne Det europæiske gennemsnit på 49 % af respondenterne, som går ind for at yde finansiel støtte til en anden medlemsstat, der er i vanskeligheder, afslører store forskelle mellem de 27 medlemsstater. For det første er i mere end halvdelen af medlemsstaterne (14 ud af 27), et absolut flertal af respondenterne "enige" (EU 49 %) i dette udsagn. Nogle lande skiller sig ud ved en langt højere score end det gennemsnitlige antal "enige" svar (det samlede antal "fuldstændig enige" og "tilbøjelig til at være enige" svar), navnlig Cypern (70 %), Danmark (69 %), Sverige (67 %), Belgien (61 %) og Luxembourg (59 %). Omvendt afgav kun 24 % af respondenterne i Bulgarien, 29 % i Slovenien, 32 % i Rumænien og 35 % i Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Slovakiet dette svar. På baggrund af den græske situation og de beslutninger, som medlemsstaterne tog vedrørende Grækenland sidste forår, og som skabte en vis polemik i Tyskland, er det særlig interessant at notere, at meningerne herom er ligeligt delt i disse to lande. 48 % af respondenterne i Grækenland går ind for at yde finansiel støtte til en anden medlemsstat, der er i vanskeligheder, mens 46 % er uenige. I Tyskland er tallene henholdsvis 46 % og 45 %. 63

64 B) Sociodemografisk analyse Svarene på dette spørgsmål afslører kun få forskelle efter respondenternes køn og alder. Mænd er dog lidt mere tilbøjelige end kvinder til at gå ind for at yde finansiel støtte til en medlemsstat i vanskeligheder (henholdsvis 50 % og 47 % er "enige"). De yngste respondenter er også lidt mere tilbøjelige til at være enige (50 % af dem i alderen mod 48 % af dem i alderen og 47 % af dem på 55 år og derover). Det er dog frem for alt værd at notere, at de mere "gunstigt stillede" samfundsgrupper er mere tilbøjelige til at gå ind for at støtte en anden medlemsstat. Således er 59 % af de respondenter, der har læst videre indtil en alder af 20 eller derover, enige i synspunktet. Det samme gælder 58 % af lederne og 53 % af dem, som næsten aldrig har problemer med betalingen af regninger, i sammenligning med kun 36 % af dem, der næsten altid har problemer hermed. Et flertal af sidstnævnte (49 %) mener, at en sådan støtte ikke er på sin plads. 64

65 Endelig med hensyn til politisk tilhørsforhold går 56 % af dem til venstre på det politiske spektrum ind for en sådan støtte i sammenligning med 49 % af dem til højre og på midten. 65

66 4.3.1 Grundene til, at borgerne går ind for solidaritet - Solidaritet som en principsag, men som også kan vise sig gavnlig for alle - Som nævnt ovenfor, er 49 % af europæerne enige i, at deres land bør yde finansiel støtte til en anden medlemsstat i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder. Men hvad er deres virkelige grund? Dette var essensen af det spørgsmål, som de blev stillet efterfølgende 17. Er det fordi de mener, at det er i deres lands økonomiske interesse at hjælpe en anden medlemsstat? Eller bør hjælp tilbydes af hensyn til den europæiske solidaritet mellem medlemsstater? Meningerne er igen forholdsvis delte. Selv om et flertal af dem, der går ind for solidaritet mellem medlemsstaterne (51 %), ville hjælpe "af hensyn til den europæiske solidaritet mellem medlemsstaterne", hælder fire ud af 10 (44 %) snarere til den opfattelse, at det er i "deres lands økonomiske interesse at hjælpe en anden medlemsstat". Kun 2 % anførte en anden grund og 3 % svarede "ved ikke". 17 SP11 Hvad er den primære grund til, at du mener, at (VORES LAND) bør yde finansiel støtte til et andet EU-land, der er i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder? Det er i (VORES LANDS) økonomiske interesse at hjælpe en anden EU-medlemsstat. Af hensyn til solidariteten mellem medlemsstaterne. Andet (SPONTANT). 66

67 *Basis: De, som svarede, at det er på sin plads at yde finansiel støtte til en anden EU-medlemsstat i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (49 % af undersøgelsesmaterialet som helhed). A) Forskelle mellem medlemsstaterne Et flertal af respondenterne i 22 ud af de 27 medlemsstater (herunder 21 med et absolut flertal) går ind for en sådan hjælp "af hensyn til den europæiske solidaritet mellem medlemsstaterne" (EU 51 %). Tilslutningen til solidaritetsprincippet er særlig stærk i Grækenland (der er godt placeret til at vurdere behovet for en sådan hjælp, idet dette land for nylig har nydt godt af den), Cypern og Luxembourg (74 % hver) og Bulgarien (68 %). På den anden side vejer den økonomiske interesse (EU 44 %) tungere i Det Forenede Kongerige (68 %), Tyskland (53 %), Irland (52 %), Nederlandene (50 %) og Den Tjekkiske Republik (49 %). 67

68 QC11 What is the main reason why you think it is desirable that (OUR COUNTRY) gives financial help to another EU Member State facing severe economic and financial difficulties? It is in the economic interests of (OUR COUNTRY) to help another EU Member State In the name of European solidarity between Member States Other (SPONTANEOUS) Don't know EU27 44% 51% 2% 3% BE 37% 62% 0% 1% BG 31% 68% 0% 1% CZ 49% 48% 0% 3% DK 41% 57% 1% 1% DE 53% 43% 2% 2% EE 38% 59% 2% 1% EL 24% 74% 0% 2% ES 37% 51% 7% 5% FR 36% 60% 2% 2% IE 52% 43% 2% 3% IT 38% 57% 2% 3% CY 25% 74% 1% 0% LT 30% 62% 2% 6% LV 34% 63% 0% 3% LU 20% 74% 3% 3% HU 47% 49% 1% 3% MT 37% 59% 1% 3% NL 50% 48% 2% 0% AT 39% 55% 4% 2% PL 37% 60% 0% 3% PT 33% 60% 1% 6% RO 42% 55% 0% 3% SI 24% 66% 7% 3% SK 44% 55% 0% 1% FI 36% 61% 2% 1% SE 31% 64% 2% 3% UK 68% 27% 1% 4% Highest percentage by item Lowest percentage by item *Baggrund: De, som svarede, at det er på sin plads at yde finansiel støtte til en anden EU-medlemsstat i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (49 % af undersøgelsesmaterialet som helhed). B) Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne af dette spørgsmål afslører en række interessante elementer, idet solidaritet mellem medlemsstaterne i næsten alle 68

69 tilfælde er den primære grund til, at respondenterne går ind for at hjælpe en anden medlemsstat i alvorlige finansielle vanskeligheder. Vi noterer først og fremmest, at det fremgår, at resultaterne reelt ikke er forbundet med respondenternes køn og alder. Omvendt er respondenternes erhvervsmæssige status lidt mere oplysende. F.eks. er selvstændige (55 %), hjemmegående (54 %) og pensionister (53 %) i sammenligning med 47 % af lederne, mest tilbøjelige til at nævne europæisk solidaritet som den primære grund til at hjælpe en anden medlemsstat. Hertil kommer, at 54 % af de respondenter, som mener, at de ville være bedre beskyttet, hvis deres land indførte foranstaltninger til bekæmpelsen af krisen i samarbejde med de andre medlemsstater, ville gå ind for en sådan hjælp "af hensyn til den europæiske solidaritet". Dette er otte procentpoint mere end i det tilfælde, hvor respondenterne går ind for foranstaltninger baseret på en egenhændig tilgang. 50 % af sidstnævnte gruppe udtalte, at den pågældende hjælp først og fremmest bør være dikteret af deres lands økonomiske interesse. 69

70 4.3.2 Grundene til, at borgerne fravælger solidaritet - En udbredt følelse af, at borgerne i ét land ikke skal betale for andre landes problemer - Som nævnt ovenfor ville 39 % af europæerne ikke være villige til at hjælpe en anden medlemsstat, der er i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (se SP10). For at fastlægge deres motiver bad vi dem redegøre for grundene bag deres beslutning 18 : Er det, fordi de mener, at det ikke er i deres lands økonomiske interesse at hjælpe en anden EU-medlemsstat? Eller mener de, at borgerne i deres land ikke skal betale for de andre EU-medlemsstaters økonomiske problemer? 66 % udtalte, at deres lands borgere ikke skulle betale for andres problemer. En fjerdedel (nøjagtig 25 %) udtalte, at det ikke er i deres lands økonomiske interesse at hjælpe en anden medlemsstat. Kun 6 % gav en anden grund, og 3 % svarede "ved ikke" om dette spørgsmål. 18 SP12 Hvad er den primære grund til, at du mener, at (VORES LAND) ikke bør yde finansiel støtte til en anden EU-medlemsstat, der er i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder? Det er ikke i (VORES LANDS) økonomiske interesse at hjælpe en anden EU-medlemsstat. (NATIONALITET). Borgere skal ikke betale for økonomiske problemer i andre EU-medlemsstater. Andet (SPONTANT). 70

71 *Basis: De, som svarede, at det ikke er på sin plads at yde finansiel støtte til en anden EU-medlemsstat i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (39 % af undersøgelsesmaterialet som helhed). A) Forskelle mellem medlemsstaterne Det bør for det første bemærkes, at i 24 ud af de 27 medlemsstater, udtalte et absolut flertal af de respondenter, der svarede, at det ikke var på sin plads at hjælpe en anden medlemsstat, der var i alvorlige finansielle vanskeligheder, at deres lands borgere ikke skulle betale for de andre medlemsstater (EU 66 %). Nogle lande giver udtryk for dette synspunkt med særlig styrke, især Slovenien (88 %), Tyskland (85 %), Slovakiet (81 %), Finland (79 %) og Østrig (78 %). De tre resterende lande er Rumænien (47 %), Spanien (49 %) og Grækenland (38 %). Kun et flertal af respondenterne i Grækenland udtalte, at det ikke var i deres lands økonomiske interesse at hjælpe en anden EUmedlemsstat (50 %). Det skal bemærkes, at disse tre lande alle har gennemlevet en særlig vanskelig økonomisk situation. 71

72 *Basis: De, som svarede, at det ikke er på sin plads at yde finansiel støtte til en anden EUmedlemsstat i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (39 % af undersøgelsesmaterialet som helhed). 72

73 B) Sociodemografisk analyse Første observation: Uvilje til at betale for andre er stærkt fremtrædende i alle respondentgrupper. Der er dog nogle forskelle i den styrke, hvormed dette synspunkt udtrykkes. Der er ingen væsentlige forskelle mellem respondenterne med hensyn til køns- og aldersvariabler. Det fremgår imidlertid, at respondenternes erhvervsgruppe ikke påvirker svarene. De socialt mest gunstigt stillede respondenter er de, der er mest tilbøjelige til at mene, at deres lands borgere ikke bør betale for de andre medlemsstater: 67 % af lederne og de selvstændige i sammenligning med 59 % af de ledige og 62 % af de hjemmegående. På samme måde er respondenter, der næsten aldrig har problemer med betaling af regninger (68 %), mere tilbøjelige til at dele dette synspunkt end personer, der næsten altid har sådanne problemer (62 %). 73

74 4.4 Foranstaltninger, der baner vejen ud af krisen - Investere i uddannelse og forskning, men også støtte små og mellemstore virksomheder - EU har indledt en proces, der skal bane vej ud af krisen i årene op til 2020, og er i færd med at fastlægge, hvilke politikområder der skal prioriteres for at genskabe væksten. Europa-Parlamentet har med henblik herpå ved flere lejligheder taget stilling til, hvilke foranstaltninger der bør prioriteres for at hjælpe EU gennem krisen og sikre beskæftigelsen og bæredygtig vækst. Respondenterne i denne Eurobarometermåling blev bedt om at vælge højst fire foranstaltninger (ud af 11 forslag), som efter deres opfattelse burde topprioriteres i bestræbelserne på at overvinde krisen 19. Resultaterne viser, at ifølge europæerne bør stimuleringen af beskæftigelsen og en fornyet vækst frem for alt baseres på uddannelse og støtte til SMV'erne. "Investeringer i uddannelse og forskning" opnåede den højeste score: Det er en topprioritet for mere end fire ud af 10 respondenter (43 %). Dette blev tæt efterfulgt af "støtte til SMV'er og helt små virksomheder", som blev nævnt af 40 % af respondenterne. "Beskæring af bureaukratiet" opnåede den tredjehøjeste score med mere end en tredjedel (34 %) af svarene foran "fremme af iværksætterkultur" (30 %), men frem for alt foran mere konkrete investeringsforanstaltninger såsom "investeringer i vedvarende energi og tilskyndelse til energibesparelser" (23 %), "investeringer i innovation og F&U" (22 %) eller "miljøinvesteringer" (17 %). Som led i denne nødvendighed af at stimulere vores innovations- og forskningskapacitet udtalte en femtedel af europæerne, at det er vigtigt at "imødegå hjerneflugten til tredjelande af højtuddannede personer og faglærte arbejdstagere" (20 %), men også at "bekæmpe skolefrafald" (19 %). På denne liste af valgmuligheder blev "støtte til store virksomheder og industri" og "indførelse af en europæisk økonomisk styring til samordning af EU-medlemsstaternes økonomiske politik" begge nævnt af 16 % af respondenterne. 19 SP13 Europa-Parlamentet støtter en række foranstaltninger, der skal hjælpe EU gennem krisen ved at skabe fornyet vækst i beskæftigelsen og bæredygtig vækst. Hvilke af følgende foranstaltninger bør efter din mening prioriteres? 74

75 Endelig blev andre postkriseforanstaltninger nævnt langt mindre hyppigt. Det gælder især "investeringer i solidaritet og hjælp til integreringen af socialt udstødte personer" (15 %) og "afskaffelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i EU" (10 %). Sidstnævnte post minder utvivlsomt europæerne om noget, der allerede er opnået med den endelige etablering af det indre marked. Der er en række forholdsvis markante forskelle med hensyn til nogle af foranstaltningerne mellem europæere fra euroområdelande og europæere fra ikke-euroområdelande. Fire af de 14 forslag til foranstaltninger, der skal hjælpe EU gennem krisen, nævnes således langt hyppigere af de førstnævnte end af de sidstnævnte: o "Imødegåelse af hjerneflugt til tredjelande af højtuddannede personer og faglærte arbejdstagere": henholdsvis 24 % og 14 %. o "Investeringer i solidaritet og hjælp til integreringen af socialt udstødte personer": 19 % og 9 %. o "Indførelse af en europæisk økonomisk styring til samordning af EU-medlemsstaternes økonomiske politik": 19 % og 12 %. o "Miljøinvesteringer": 19 % og 14 %. Omvendt blev "beskæring af bureaukratiet" nævnt langt hyppigere af respondenterne i ikke-euroområdelande (40 % mod 30 % i euroområdet). 75

76 76

77 A) Forskelle mellem medlemsstaterne Som det fremgår af nedenstående tabel, varierer den orden, hvori europæerne prioriterer de foreslåede foranstaltninger betydeligt fra ét land til et andet. Vi vil fokusere på de hyppigst nævnte foranstaltninger. Investeringer i uddannelse og forskning (EU 43) blev valgt som en topprioritet af et flertal af respondenterne i Irland (66 %), Cypern (59 %), Danmark og Tyskland (58 % hver), Malta (57 %), Sverige (53 %), Luxembourg (51 %), Rumænien og Frankrig (50 % i begge tilfælde). Respondenterne i Litauen (24 %), Polen (30 %), Italien (31 %), Letland, Spanien og Slovenien (alle 32 %) er imidlertid alle mindst tilbøjelige til at gå ind for denne foranstaltning. 77

78 Støtte til SMV'er og helt små virksomheder (EU 40 %) betragtes som en særlig relevant foranstaltning af respondenterne i Cypern (62 %), Grækenland (54 %), Bulgarien og Frankrig (53 % hver), Irland (51 %) og Den Tjekkiske Republik (50 %). Der er imidlertid langt mindre tilslutning til denne foranstaltning i Malta og Danmark (28 % hver). Beskæring af bureaukratiet (EU 34 %) blev nævnt som en topprioritet i Slovenien (54 %), Nederlandene (53 %), Finland (50 %) og Litauen (48 %), men kun 15 % af respondenterne i Portugal og 16 % i Spanien. Fremme af iværksætterkultur (EU 30 %) som en måde at hjælpe EU gennem krisen blev hyppigst nævnt i Grækenland, Spanien og Letland (alle 53 %) samt i Den Tjekkiske Republik (50 %) De laveste scorer for denne foranstaltning blev noteret i Malta (10 %), Rumænien (12 %) og Tyskland (15 %). Investeringer i vedvarende energi og tilskyndelse til energibesparelser (EU 23 %) var en topprioritet for respondenterne i Danmark (41 %), Cypern, Ungarn og Østrig (alle 35 %), men har meget ringe tilslutning i Rumænien (8 %) og Spanien (10 %). Investeringer i innovation og F&U (EU 22 %) er en topprioritet for respondenter i Sverige (47 %), Danmark (38 %) og Nederlandene (34 %), mens respondenterne i Spanien og Ungarn (13 % hver) er langt mindre overbevist. 78

79 79

80 B) Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne af dette spørgsmål afslører store forskelle i svarene i forhold til respondentundergrupperne. Dette viser, at vi skal satse på de hovedforanstaltninger, som har tilslutning blandt europæerne: "Investeringer i uddannelse og forskning" er naturligvis et favorittema blandt de yngste respondenter (50 % af aldersgruppen mod 40 % af dem på 55 år eller derover). Dette politikområde har dog også en stor tilslutning blandt ledere (54 % mod 43 % af arbejdstagerne) og personer til venstre på det politiske spektrum (48 % mod 46 % af dem på midten og 40 % af dem til højre). De bedst uddannede respondenter er også mere tilbøjelige til at nævne investering i uddannelse og forskning (48 % af dem, der har læst videre til en alder af 20 eller derover, mod 36 % af dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller tidligere). Denne foranstaltning støttes også af 48 % af de respondenter, der mener, at krisen ikke har haft nogen indflydelse på den personlige situation (i forhold til 41 % af dem, der mener, at den har haft stor indflydelse på den personlige situation). "Støtte til SMV'er og helt små virksomheder" er logisk nok en foranstaltning, som selvstændige (47 % mod 38 % af de hjemmegående) mener, bør topprioriteres. Foranstaltningen har også stor tilslutning hos de mellemliggende aldersgrupper (43 % af aldersgruppen og 42 % af dem i alderen 40-54) og blandt de respondenter, som ikke går ind for, at deres land yder finansiel støtte til en anden medlemsstat i vanskeligheder (45 %), i sammenligning med 38 % af dem, der går ind for en sådan hjælp. Det fremgår, at "beskæring af bureaukratiet" har større tilslutning blandt mænd end blandt kvinder (36 % og 32 %). Det fremgår også, at de ældste respondenter er mere villige til at støtte denne foranstaltning (38 % af dem på 55 år eller derover mod 24 % af aldersgruppen 15-24). Det fremgår også, at det at tilhøre en mere "gunstigt stillet" samfundsgruppe indvirker på svaret: Denne foranstaltning blev nævnt af 37 % af lederne og 38 % af de selvstændige. Det er også værd at bemærke, at 39 % af dem, der befinder sig til højre på det politiske spektrum, nævnte denne foranstaltning, i forhold til 36 % af dem, der befinder sig på midten, og 32 % af dem, der befinder sig til venstre. "Fremme af iværksætterkultur" vinder naturligvis genklang især blandt selvstændige (38 %), mens der er en tendens til, at denne foranstaltning nævnes lidt mindre hyppigt af ledere og ledige (29 % i begge tilfælde). 80

81 Respondenterne til højre på det politiske spektrum (35 %) er også mere tilbøjelige end dem på midten (30 %) og til venstre (28 %) til at støtte en sådan foranstaltning. "Investeringer i vedvarende energi og tilskyndelse til energibesparelser" blev nævnt hyppigere af de bedst uddannede respondenter (27 % af dem, der har læst længst, mod 19 % af dem, der har forladt skolen inden en alder af 16). De mest "gunstigt stillede" samfundsgrupper tillægger også miljøanliggender større betydning: 29 % af lederne (mod 18 % af de ledige og 17 % af dem, der næsten altid har problemer med at betale deres regninger). "Investeringer i innovation og F&U" er en foranstaltning, som først og fremmes har tilslutning blandt mænd (25 % mod 19 % blandt kvinder), de bedst uddannede (29 % mod 16 % blandt dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller før) og blandt ledere (30 % mod 15 % blandt ledige). Foranstaltningen blev også valgt af 27 % af respondenterne til højre på det politiske spektrum i forhold til 24 % af dem, der befinder sig på midten og til venstre. Hertil kommer, at den blev nævnt hyppigere af dem, der placerer sig i øverst på den sociale rangstige, end af dem nederst på denne rangstige (henholdsvis 28 % og 16 %). 81

82 De seks hyppigst nævnte foranstaltninger. 82

83 - En opfordring til en strammere regulering af finansmarkedsaktørerne - En række foranstaltninger til forebyggelse og forhindring af fremtidige kriser er i øjeblikket under drøftelse i de europæiske institutioner. Europæerne blev spurgt om deres syn på effektiviteten af nogle af disse foranstaltninger. Til den ende blev respondenterne bedt om at give deres mening til kende vedrørende en række på syv hovedforanstaltninger, idet de oplyste, om de mente, at foranstaltningerne ville være "effektive" eller "ineffektive" med hensyn til at forebygge og undgå fremtidige kriser 20. Den hovedkonklusion, der kan drages af dette spørgsmål er, at et stort flertal af respondenterne mener, at alle disse foranstaltninger reelt ville være effektive med hensyn til at forebygge og undgå fremtidige kriser. Fem ud af syv foranstaltninger har endda tilslutning fra mere end 60 % af respondenterne. Den foranstaltning, der opnåede den største positive respons (70 %), er "strammere regulering og overvågning af finansmarkedsaktørerne (f.eks. regulering af børshandlernes bonusser)". "Oprettelse af en europæisk valutafond, der kunne gribe ind, hvis en EU-medlemsstat kom i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder" opnåede den andenhøjeste score (67 %) tæt efterfulgt af foranstaltninger til sikring af "overholdelse af vedtagne fælles EU-regler vedrørende statsgæld og offentlige underskud" (65 %). "Bedre dialog mellem EU-medlemsstaterne ved udarbejdelsen af de nationale budgetter" vinder tilslutning blandt 64 % af europæerne. Dernæst mener 63 % af respondenterne, at "indførelse af en europæisk økonomisk styring til samordning af samtlige EUmedlemsstaters økonomiske politik" kunne udgøre en effektiv foranstaltning til forebyggelse og forhindring af fremtidige kriser. Mere end halvdelen af respondenterne (58 %) mener, at "forelæggelse af EU-medlemsstaternes nationale budgetter for Kommissionen" ville udgøre en effektiv foranstaltning. Endelig mener et relativt flertal af respondenterne (nøjagtig 47 %), at "indførelse af en bankskat og af en afgift på finansielle transaktioner" ville være en effektiv foranstaltning til forebyggelse og forhindring af fremtidige kriser i EU. Der var et særlig højt antal "ved ikke"-svar på denne post (21 %), der 20 SP14 I de europæiske institutioner drøftes i øjeblikket en række foranstaltninger, der skal forebygge og forhindre fremtidige kriser. For hver af foranstaltningerne bedes du fortælle, om du mener, at den vil være effektiv eller ej med hensyn til at forebygge og forhindre fremtidige kriser. Svarskala: Særdeles effektiv. Forholdsvis effektiv. Ikke særlig effektiv. Ikke effektiv overhovedet. 83

84 formentlig afspejler en vis rådvildhed blandt respondenterne omkring denne løsningsmodel, der i øjeblikket er genstand for en række fortolkninger og kan være forholdsvis vanskelig at forstå. Hertil kommer, at nogle respondenter måske mener, at bankerne uden tvivl ville vælte en afgift på finansielle transaktioner over på kunderne, dvs. de europæiske borgere selv, hvis en sådan foranstaltning blev gennemført. Et stort antal europæere svarede "ved ikke" vedrørende dette emne, uanset hvilken foranstaltning der var tale om ("ved ikke"-satserne svinger mellem 16 og 21 %). En ikke ubetydelig del af populationen valgte ikke at give deres mening til kende om disse relativt tekniske og komplekse spørgsmål. 84

85 85

86 Det fremgår desuden, at euroområderespondenterne for hver af de foreslåede foranstaltninger er mere tilbøjelige end dem i ikkeeuroområdelande til at mene, at de forskellige foreslåede foranstaltninger ville være et effektivt middel til at forebygge og undgå fremtidige kriser. Dette skyldes delvis det forhold, at andelen af "ved ikke"-svar i alle tilfælde er højere uden for euroområdet. Den største forskel i styrken af svarene i de to områder blev noteret omkring tilskyndelsesforanstaltninger eller sanktioner for at tvinge medlemsstaterne til at overholde vedtagne fælles EU-regler vedrørende statsgæld og offentlige underskud. Forskellen er på 13 procentpoint (henholdsvis 70 % og 57 %). A) Forskelle mellem medlemsstaterne Der er forholdsvis store forskelle mellem de 27 medlemsstater, hvad angår de foreslåede foranstaltninger: Nogle lande skiller sig ud ved en mere positiv opfattelse af effektiviteten af hver af de foreslåede foranstaltninger. Dette er hovedsagelig tilfældet med respondenterne i Cypern, Belgien, Grækenland, Italien, Slovakiet, Nederlandene, Østrig og Tyskland. Omvendt er respondenterne i Det Forenede Kongerige og Estland mindst overbevist om effektiviteten af sådanne foranstaltninger. Hvad angår den ledende foranstaltning, nemlig strammere regulering og overvågning af finansmarkedsaktørerne (f.eks. regulering af børshandlernes bonusser) (EU 70 %), er der en række forskelle i styrken af svarene. Respondenterne i Slovakiet og Cypern (85 %) samt i Tyskland (81 %) er de, der er mest overbevist om, at dette ville være en effektiv foranstaltning. Respondenterne i Cypern (88 %), Slovakiet (85 %) og Belgien (80 %) er mest tilbøjelige til at mene, at oprettelse af en europæisk valutafond, der kunne gribe ind, hvis en EU-medlemsstat kom i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder (EU 67 %), ville udgøre en effektiv foranstaltning. Det samme gælder tilskyndelsesforanstaltninger eller økonomiske sanktioner for at tvinge EU-medlemsstaterne til at overholde vedtagne fælles EU-regler vedrørende statsgæld og offentlige underskud (EU 65 %) (87 % i Cypern, 82 % i Slovakiet og 81 % i Belgien). 86

87 Endnu en gang er respondenterne i Cypern (87 %), Slovakiet (83 %), Belgien (79 %) og Bulgarien (75 %) de mest tilbøjelige til at mene, at bedre dialog mellem EU-medlemsstaterne ved udarbejdelsen af de nationale budgetter (EU 64 %) ville være en effektiv foranstaltning til forebyggelse og forhindring af fremtidige kriser. Respondenterne i Slovakiet (85 %), Cypern (83 %) og Belgien (79 %) er igen de mest tilbøjelige til at mene, at indførelse af en europæisk økonomisk styring til samordning af samtlige EU-medlemsstaters økonomiske politik og budget- og finanspolitik (EU 63 %) ville udgøre en effektiv foranstaltning. Forelæggelse af EU-medlemsstaternes nationale budgetter for Kommissionen (EU 58 %) anses hovedsagelig af respondenter i Cypern (84 %), Slovakiet (78 %) og Belgien (76 %) for en potentielt effektiv foranstaltning til forebyggelse og forhindring af fremtidige kriser. Endelig er respondenterne i Østrig (67 %), Tyskland (62 %) og Slovenien (61 %) de, der er mest overbevist om, at indførelse af en bankskat og af en afgift på finansielle transaktioner (EU 47 %) ville udgøre en effektiv foranstaltning. Den største andel af "ved ikke"-svar på disse spørgsmål, uanset hvilken foranstaltning der er tale om, blev først og fremmest noteret i Malta, Litauen, Rumænien, Estland, Bulgarien, Polen og Det Forenede Kongerige. 87

88 88

89 B) Sociodemografisk analyse Med hensyn til køn for det første er der en række meget store forskelle i svarene vedrørende de foreslåede foranstaltningers effektivitet. Mænd er således mere tilbøjelige end kvinder til at mene, at de foreslåede foranstaltninger så godt som alle kunne forebygge og forhindre fremtidige kriser: o Indførelse af en europæisk økonomisk styring: henholdsvis 65 % og 59 %. o Oprettelse af en europæisk valutafond: 70 % og 65 %. o Indførelse af en bankskat og af en afgift på finansielle transaktioner: 50 % og 45 %. o Forelæggelse af EU-medlemsstaternes nationale budgetter for Kommissionen: 61 % og 56 %. o Strammere regulering og overvågning af finansmarkedsaktørerne: 73 % og 68 %. o Indførelse af tilskyndelsesforanstaltninger eller af økonomiske sanktioner over for EU-medlemsstaterne: 67 % og 63 %. o Bedre dialog mellem EU-medlemsstaterne: 66 % og 62 %. Det bør ikke desto mindre bemærkes, at mænd også er lidt mere tilbøjelige end kvinder til at mene, at disse foranstaltninger ville være ineffektive. Kvinderne skiller sig især ud ved deres betydeligt højere antal "ved ikke"-svar. Generelt er respondenter, der tilhører de mellemliggende aldersgrupper (navnlig aldersgruppen 25-39), mest tilbøjelige til at mene, at disse foranstaltninger vil være effektive, hvad angår forebyggelse og forhindring af fremtidige kriser. Den eneste undtagelse udgøres af "indførelse af en bankskat og af en afgift på finansielle transaktioner", der opnåede den højeste score blandt respondenterne i den ældste aldersgruppe (49 % af dem på 55 år eller derover). Endelig er respondenterne i de socialt "gunstigst stillede" grupper mest tilbøjelige til at afgive meget positive svar for hver af de foreslåede syv foranstaltninger. Dette gælder hovedsagelig de respondenter, der har læst længst, som nu er ledere, og som næsten aldrig har nogen økonomiske problemer. De bedst uddannede grupper tegner sig også for lavere "ved ikke"- satser end de andre grupper. 89

90 90

91 4.5 Er der sandsynlighed for, at krisen vil vare ved? - Et flertal af europæerne mener, at et fornyet økonomisk opsving efter al sandsynlighed vil tage flere år - En række nylig offentliggjorte makroøkonomiske indikatorer har foranlediget nogle analytikere til at udtale, at det værste er overstået 21, og at det fornyede økonomiske opsving er holdbart. På den anden side mener nogle analytikere, at vi endnu ikke kan se "lyset for enden af tunnelen", og at de første spæde tegn på et fornyet opsving endnu ikke er tydelige nok til at tale om et egentligt fornyet opsving. Hvad mener offentligheden 22? Stillet over for disse modsat rettede synspunkter er europæerne ikke ovenud optimistiske. Et flertal (37 %) har den opfattelse, at det fornyede opsving vil starte i de kommende år, og en fjerdedel (26 %) mener endog, at krisen vil vare i mange år. Kun 30 % er mere optimistiske. 17 % er således af den opfattelse, at den fornyede vækst vil starte allerede i løbet af de kommende måneder, og 13 % mener endog, at der allerede er tegn på fornyet vækst. Det skal bemærkes, at 7 % af respondenterne svarede "ved ikke" om dette emne. 21 Se IMF's "Regional Outlook Report: EUROPE" vedrørende dette emne, oktober 2010: 22 SP15 Hvilken af følgende holdninger ligger tættest på din, når vi taler om at skabe fornyet vækst i (DIT LAND)? Der er allerede tegn på fornyet vækst. Den fornyede vækst vil starte i løbet af de kommende måneder. Den fornyede vækst vil starte i løbet af de kommende år. Krisen vil vare i mange år endnu. 91

92 A) Forskelle mellem medlemsstaterne De mest optimistiske europæere (EU 13 %) findes frem for alt i Sverige (53 % mener, at det allerede er muligt at tale om en egentlig fornyet vækst). De næstmest optimistiske lande - om end langt efter - er Finland (38 %), Tyskland (31 %) og Luxembourg (29 %). Respondenterne i Grækenland (1 %), der er kastet ud i en meget alvorlig økonomisk og finansiel krise, er mindst tilbøjelige til at mene, at der allerede er tegn på fornyet vækst. Deres pessimisme deles af respondenterne i Rumænien (også 1 %). Det synspunkt, at den fornyede vækst vil starte i løbet af de kommende måneder (EU 17 %), er forholdsvis udbredt i Østrig (26 %), Finland og Belgien (25 %). Respondenterne i Litauen (5 %) er mindst overbevist herom. Flertalssynspunktet for de 27 medlemsstater som helhed, ifølge hvilket det fornyede genopsving vil blive en langvarig affære, dvs. at det vil starte i de kommende år (EU 37 %), er mest udtalt i Danmark (61 %), Spanien og Letland (52 % hver). Godt to ud af 10 respondenter deler dette synspunkt i Østrig (22 %), Sverige og Malta (23 % i begge lande). 92

93 De mest pessimistiske europæere, som mener, at krisen vil vare i mange år endnu (EU 26 %), findes hovedsagelig i Grækenland (47 %), det europæiske land, som i øjeblikket er hårdest ramt af krisen. Det fremgår også, at respondenterne i Letland (45 %) og Portugal (40 %) er forholdsvis pessimistiske, mens dette i langt mindre grad er tilfældet i Sverige (4 %) og Finland (6 %). 93

94 B) Sociodemografisk analyse Kvinder er lidt mere tilbøjelige end mænd til at mene, at den fornyede vækst vil starte i løbet af de kommende år (37 % mod 36 % af mændene), og endog at krisen vil vare i mange år endnu (28 % mod 24 % af mændene). Som det ofte er tilfældet i meningsmålinger, er unge mindre pessimistiske end ældre: Mens 30 % af dem på 55 år eller derover svarede, at krisen vil vare mange år endnu, deler kun 21 % af de unge i alderen dette synspunkt. De mest "gunstigt stillede" grupper er også de mest "optimistiske" (idet de svarer, at der allerede er tegn på fornyet vækst). Dette gælder de respondenter, der har læst længst (18 % mod 9 % af dem, der har forladt skolen inden en alder af 16), ledere (24 % mod 9 % af de ledige) og personer, der ikke har problemer med at betale deres regninger (17 % mod kun 4 % af dem, der næsten altid har økonomiske problemer). 94

95 95