Adfærdsterapi er ikke en 10 minutters terapi men en livslang proces. Lidt afhængigt af problemets karakter.

Transkript

1 ADFÆRDSTERAPI - skal- skal ikke? Adfærdsterapi er en god mulighed i det omfang, den ikke indebærer større risiko(f.eks. bid) for familiemedlemmerne, og at hele familien føler sig i stand til at gennemføre terapien. Adfærdsterapi medfører ofte krav til permanente ændringer hos hele familien, i familiemønstret og evt. også i miljøet. Adfærdsterapi er ikke en 10 minutters terapi men en livslang proces. Lidt afhængigt af problemets karakter. Hvad er god adfærd : God adfærd er en adfærd, som medfører, at både ejere og hunde er tilfredse og glade i givne miljøer. Det lyder jo simpelt, men det er en utrolig kompliceret affære, fordi vi ikke taler samme sprog som hundene. Vi forstår ikke hundesprogets detaljer, som er baseret på kropssprog og ikke mindst lugte. Det er også vigtigt at notere sig, at god naturlig hundeadfærd af mange ejere opfattes som problematisk. Uhensigtsmæssig adfærd: En adfærd som: - skader forholdet mellem ejer og hund - skader ejeren - skader hunden selv - skader andre mennesker/dyr - skader miljøet 5 faktorer er af afgørende betydning for udviklingen af din hunds adfærd. 1) Arvemassen generne om man vil 2) Socialiseringsperiodens forløb specielt fra 4 til 16 leveuge. 3) Hundens fysiske tilstand. Er den syg eller rask? 4) Ejernes og familiernes evner, vilje, muligheder og formåen. 5) Miljøet inkl. alt lige fra stemninger i et hjem til de fysiske rammer. I en kortere udgave kan man sige, at adfærd er en kombination af hund, ejer og miljø. Disse faktorer skal ideelt være i harmoni. Hvorfor går det galt : Arveligt: Medfødte psykiske problemer er relativt sjældne. Hunde kan dog være født med en genetisk uhensigtsmæssig psyke. En arvelig defekt. Er dette tilfældet, må man hurtigst muligt tage konsekvensen aflivning eller finde en ny ejer, der kan tolerere hundens sind. Det tjener ingen til gavn at holde liv i et dårligt forhold. Det er nærmest dyrplageri, uanset hvad dine venner, naboer og adfærdsterapeuter mener. Problemet er dit og hundens - ingen andres. Det er derimod meget almindeligt, at de forkerte gener (normale hunde med forkerte egenskaber ) findes hos en forkert ejer.

2 Kort sagt: ejer og hund passer ikke sammen. Det er hundeverdenes virkelige dilemma. Igen og igen må det understreges, at det kræver et stort forarbejde at anskaffe sig hund. I almindelighed er det klogt ikke at lytte til farvede racebeskrivelser og ikke at tro for meget på internaternes beskrivelser af herreløse hunde. Søg neutral hjælp før du køber hund. F.eks. hos erfarne hundedyrlæger, som både kender racernes/krydsningernes psykiske og helbredsmæssige problemer. Summa summarum kan man sige, at det meget sjældent er generne, som er årsag til adfærdsproblemer - om end vi ofte hører antagelsen i klinikken. Socialiseringsperioden: Er af afgørende betydning for hundens fremtidige liv. I denne periode kodes alle hundens noder og unoder ind på hjernens harddisk. Påvirkninger som vil sidde for livstid. Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at man vælger en hund, som er socialiseret godt lige fra fødslen. Ro, kærlighed, nye oplevelser og håndtering tidligt i livet er livsnødvendige ingredienser for en god familiehund. Hvalpemiljøet skal idealt ligne det, du kan tilbyde den. Find opdrættere som du sympatiserer med. Har du børn, bør du finde et sted med børn. Har du kat, bør du købe et sted, hvor der er kat o.s.v.. Hunden bør generelt anskaffes 8 uger gammel og ikke en dag ældre. Allerede hunde på 9-10 uger kan være meget svære at socialisere for nye ejere uanset hvad sælger siger. Vigtige uger kan simpelt hen være tabt. Vores mangeårige erfaring som hundedyrlæger siger, at % af hunde med adfærdsproblemer er købt ældre end 8 uger gamle. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få en god hund, der er ældre end 8 uger. Jeg siger bare, at det kan være uhyre svært. Træning og socialisering skal fortsættes straks, når hvalpen træder ind ad døren 8 uger gammel. Træning, kærlighed og konsekvens fra alle i familien. At få lov til at håndtere og pille er et absolut must for fremtidig succes i samværet med din hund. Du skal til enhver tid og uden diskussion have lov til åbne munden, stikke en finger i munden, pille i øret, se poter efter o.s.v.. Enhver succes skal følges op af ros og/eller godbidder. Alle øvelser skal slutte med en succesoplevelse. Er succesen hjemme, kan du fortsætte med simple øvelser som f.eks. sit, at komme og dæk. Den skal lære forskel på skidt og kanel, ja og nej kald det hvad du vil, men pas på. Mange danske hunde revses så meget, at de tror de hedder FY eller Nej. Mange nye hundeejeres vigtigste spørgsmål i konsultationen er: Hvordan skælder jeg min hund ud? Det er en omvendt problemstilling. Spørgsmålet burde være hvordan og hvornår roser jeg min hund. Laver din hund numre, er det bedste du kan gøre at ignorere dem. Vend ryggen til dem og giv dem ikke så meget som et øjekast. Hunde vil have kontakt og tit er de lige glade med om det er en positiv eller negativ kontakt. Nej eller fy er også en form for kontakt. Endnu vigtigere er det at rose dem for alt, hvad de gør rigtigt. F.eks. når de går pænt i snor eller ligger og hygger sig i kurven. Hunden skal også fra starten lære forskel på, hvad der er dit og mit, og lad være med at friste den. Undgå situationer hvor hunden er i tvivl. Altså ingen gamle sko eller sokker at bide i.

3 Uden her at gå i detaljer med træningsmetodikken vil jeg påstå, at du får problemer, hvis hvalpen ikke straks lærer disse basale ting. Specielt skal du og hele familien have lov til at pille og håndtere. Altså køb din hund det rette sted, på det rette tidspunkt og start straks med at socialisere den til et liv i flokken. Den forventer at få anvist sin plads med konsekvens og kærlighed, og den forventer ikke at blive nr. 1 i rangfølgen. Usikkerhed giver adfærdsproblemer. Fysisk sygdom: Som f.eks. smertetilstande, begyndende blindhed og ørelidelser kan være årsag til dårlig adfærd. Stort set alle adfærdsproblemer bør indledes med en veterinær undersøgelse, således at sygdomsårsager kan udelukkes. Ejer og miljø: Er de mest betydningsfulde faktorer i udviklingen og behandlingen af adfærdsproblemer. 9 ud af 10 hunde, som præsenteres for os som problemhunde, er hunde med en forkert ejer i et forkert miljø. Eller ejere - som opfatter normale sider af en hunds adfærd som problematisk. En decideret jagthund - som f.eks. en setter - er naturligt en meget livlig hund, som vil have det svært i en lille lejlighed. Dårligt samspil mellem en given hund og en given ejer gør adfærdsterapi uhyre vanskelig. Kortvarig succes med adfærdsterapi er ikke vanskelig. Vedvarende succes kræver oftest, at både ejeres adfærd, venners adfærd og miljø skal ændres permanent. Det er svært. Med vilje er ejere nævnt i flertal det er nemlig vigtigt, at hele familien uden undtagelse indgår 100% i behandlingsforløbet. Ellers er tiden spildt. De fleste ejere forventer, at deres hunde er perfekte små robotter, som hver gang skal reagere rigtigt ved tryk på de rigtige knapper. Hunde er akkurat som os fejlbarlige levende skabninger. Mange ejere tenderer mod at være dovne nogle vil kalde dem optimister med den indstilling, at det går jo nok med tid kommer råd. Det går sjældent. Andre er måske bare uvidende. Intet kommer af sig selv, når man taler om hundeopdragelse. Al dårlig adfærd bliver ubehandlet bare værre. Basis for al god adfærd grundlægges i socialiseringsperioden. Med indstillingen det går nok - eller - det er nok kun pubertetsproblemer, kommer du for sent. Problemer forbedres ikke med alderen. Lær hundesprog, vær konsekvent og anvend humor så har du en chance for at blive en god hundeejer. Før man indgår i adfærdsterapiforløb. Ejerovervejelser ved dårlig adfærd: Man skal vide med sikkerhed, at problemerne ikke skyldes sygdom hos hunden. Det er absolut nødvendigt, at enhver hundeejer, som skal påbegynde et adfærdsprogram, kender og accepterer nedennævnte facts.

4 1. Dårlige vaner er meget vanskelige at behandle. Såfremt dårlig adfærd er blevet en dårlig vane, er det urealistisk at forvente en bedring af sig selv. De fleste mennesker ved fra sig selv, hvor svært det er at ændre vaneadfærd. Bare tænk på slankekure, motionsprogrammer og rygestop. Det er alt sammen meget, meget vanskeligt. 2. Klienter, der indgår i et adfærdsprogram må indse, at det er en langvarig proces ofte livsvarig. En proces der kræver medvirken af hele familien, venner og miljøet. 3. Det er nødvendigt at acceptere, at hunden er et socialt flokdyr, hvis naturlige adfærd er indrettet på dette. Social adfærd kræver bl.a. konsekvens og rangorden præget af dominanstegn. Misforstået/overskruet kærlighed fører til kaos. Det er nødvendigt at have et basalt kendskab til hundekoblets sociale struktur og sprog - og dermed hundens forventninger til et godt liv. 4. Det er ikke nok at forvente ændringer i hundens adfærd. Terapien kræver oftest også, at du, din familie og dine besøgende ændrer vaner. Der stilles evt. også krav til miljøændringer. Husk på at disse ændringer skal fungere permanent. 5. Betydningen af konsekvens fra alle familiemedlemmer(inkl. børn) kan ikke fremhæves tydeligt nok. Hunden forventer at kende sin plads i gruppen ellers bliver den usikker og neurotisk. Du kan ikke forvente succes uden konsekvens fra alle i familien og vennekredsen, og konsekvensen skal være der hele tiden. 6. Ejere, der indgår i adfærdsterapiprogrammer, skal forstå betydningen af ikke uforvarende at komme til at belønne en negativ adfærd. Mange timers anstrengelse kan ødelægges på få minutter. F.eks. kan skæld ud ved hjemkomsten til et hjem, som er splittet ad, opfattes som et positivt respons af hunden, som har savnet socialt samvær. Du tror, du skælder ud - hunden opfatter dine ord som en social gestus. Venlige gæster kan ødelægge mange timers/dages arbejde fra din side med blot et enkelt klap. Måske er det endelig lykkedes dig at lære hunden, at den ikke må springe op, når du kommer hjem. Gæsten ankommer og føler sig smigret af at hunden springer op, han/hun klapper den, og pludselig kan alle dine anstrengelser være spildt arbejde. Så lidt skal der til. Altså må du stille dig selv spørgsmålet: Kan jeg styre både min familie, mig selv og mine venner? Og det skal være hele tiden! 7. Ejere skal vide, at hunderacer er meget forskellige, og at forventningerne skal indrettes herefter. 8. Man skal vide at adfærdsterapi simpelthen er hårdt og tidskrævende arbejde for både ejer og hund, og at træningen ofte skal foregå resten af hundens liv. 9. Man skal vide, at adfærd skaber adfærd". Er du umulig, bliver din hund umulig. Det kan være en god ting at se sig selv i spejlet. 10. Du skal vide, at du med visse former for terapi påtager dig et tungt og meget stort ansvar. F.eks. behandling af hunde, som bider umotiveret - eller - som bider i situationer, der normalt forekommer i f.eks. enhver børnefamilie.

5 At adfærdsterapeuter råder til behandling, er ikke altid ensbetydende med, at det er rigtigt at indlede et behandlingsforløb. Vi har set tilfælde, hvor børn er blevet skambidt af hunde i adfærdsterapi, fordi terapeuten ikke har villet acceptere det faktum, at hunde, der bider børn, reelt ikke har nogen eksistensberettigelse som familiehunde. Her taler jeg ikke om hunde, der er blevet pint og plaget af børn, men hunde der bider i ganske almindelige familiesituationer. Efter min mening skal hunde fungere godt i familiesammenhæng Har du ikke mistet modet og kan opfylde ovennævnte krav, kan adfærdsterapi dog også medføre store glæder. Evt. også spare hundeliv. Til enkelte problemer findes der endog nemme løsninger. Evt. også hjælpemidler, som fremmer processen. Bedst af alt er det at forebygge problemerne. Søg neutrale oplysninger om netop den hund du vil anskaffe dig. Betragt dig selv i spejlet for at erkende, om du/din familie kan opfylde lige netop de krav, den nye hvalp/race stiller til dig. Tænk på, at de problemer som evt. opstår, er problemer, du skal leve med i år. Når du har anskaffet dig en ny lille hvalp, bør du straks få den checket - både mentalt og fysisk. Det vil vi gerne hjælpe dig med her på Abild Dyreklinik. Som dyrlæger ser vi konstant de samme adfærdsproblemer. Ofte opstået fordi nye ejere ikke søger bistand, før de anskaffer sig hund. Det er ikke acceptabelt for hverken hundene eller nye hundefamilier. Som dyrenes advokater må vi indtrængende opfordre nye hundeejere til at søge bistand i valget af ny hund. Det gælder både råd om racernes/krydsningernes forskelligheder, dispositioner til specielle sygdomsproblemer og ikke mindst den enkelte hunds psyke og behov. I mange tilfælde spares ejerne mange uforudsete udgifter og sorger. Som nævnt i indledningen er det en meget krævende proces at få sin hund i adfærdsterapi Det er ofte en livsvarende proces, hvor alle familiemedlemmer og gæster skal opfylde strenge krav til egen adfærd. Før du accepterer adfærdsterapi, skal du stille dig selv spørgsmålene: Kan jeg, eller kan jeg ikke? Vil jeg, eller vil jeg ikke? Er det i det hele taget ansvarligt? Det er meget vigtigt, at man er ærlig over for sig selv. Visse problemer som f.eks. bid af børn kan få katastrofale følger i en behandlingsperiode. Og til sidst husk at den bedste opdragelse går gennem viden, konsekvens, kærlighed, timing, tålmodighed samt som en nødvendighed en god sans for humor og en stor portion selvironi. Med venlig hilsen Abild Dyreklinik Copyright

6