INDHOLD Side. Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar... 10
|
|
- Rudolf Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Januar 2013
2 INDHOLD Side INDLEDNING... 3 KONCEPT FOR INSPIRATIONSSKEMA TIL ENERGI- OG MILJØARBEJDE PÅ SKOLEN... 5 MODELLEN FOR ENERGI OG MILJØLEDELSE:... 5 INSPIRATIONSSKEMAETS FORLØB... 5 RESSOURCER... 6 INSPIRATIONSKEMA FOR SKOLERNE... 8 SKOLENS ENERGI- OG MILJØHANDLEPLAN... 8 Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar PÆDAGOGISK UDVIKLING Pædagogisk målsætning for energispareprojektet på skolen Energibesparelser gennem adfærdsændringer Vores skole vil i følgende omfang gøre brug af samarbejde med kommunen og andre aktører KORTLÆGNING OG OPSTILLING AF ENERGI- OG MILJØMÅL NØGLETAL EL-VAND-VARME ELFORBRUG FORSLAG TIL EL-BESPARELSER VARMEFORBRUG (FJERNVARME, OLIE ELLER GAS) VANDFORBRUG PRIORITERING, HANDLEPLAN OG GENNEMFØRELSE RESULTATER AF ENERGIGENNEMGANGEN PRIORITERING OG HANDLEPLAN SYNLIGGØRELSE, EVALUERING OG NYE MÅL SYNLIGGØRELSE AF ENERGISPAREINDSATSEN SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER: LITTERATUR:
3 Til skolens ledelse, skolebestyrelsen, skolens naturfagskontaktperson og tekniske serviceleder Baggrund Initiativet er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Energicenter Aalborg, Friluftsrådet Grønt Flag Grøn Skole og Aalborg Universitet, Institut for Planlægning. Indledning Aalborg Kommune er klimakommune og har en bæredygtigheds- og klimastrategi. Kommunens målsætning i den forbindelse er en 2 % CO2 reduktion pr. år frem mod Her spiller initiativet med energi- og miljøhandleplanen for skoler i Aalborg kommune en meget vigtig rolle, da skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen af kommunens energiforbrug. Incitamentsmodellen for energirigtig adfærd som Skole- og Kulturudvalget har godkendt gør, at skolerne i Aalborg Kommune har en ekstra god grund til at spare på energien. De kan nemlig beholde besparelsen og bruge pengene på skolen. Har en skole brugt mere energi end budgetteret, skal den selv finansiere ekstraudgiften, men har skolen brugt mindre, kan skolen beholde pengene og bruge dem efter egne prioriteringer eks. undervisningen eller nye energi- og miljøtiltag m.v. Det er i den forbindelse en god ide at synliggøre, hvor pengene til nyindkøb kommer fra, for at der kan skabes et reelt incitament for energirigtig og bæredygtig adfærd også i fremtiden hos skolens elever og personale. Til at hjælpe skolerne med at spare på energien, kan skolerne hente bistand hos en energikonsulent fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Der er etableret fjernaflæsning på alle skoler. Forbruget kan løbende følges og der kan reageres på utilsigtede udsving, så et positivt resultat sikres. Dette inspirationsskema til udarbejdelse af skolens energi- og miljøhandleplan, understøtter Aalborg Kommunes klimastrategi og Fælles Skolebeskrivelse og er tænkt som en hjælp og et værktøj. Fælles Skolebeskrivelse 2010: alle elever og medarbejdere bidrager til, at skolens fysiske rammer er indbydende og har et godt indeklima: Vedligehold, miljøhensyn og bæredygtighed prioriteres højt, inde som ude (Aalborg Kommune. Fælles Skolebeskrivelse p. 15) 3
4 Baggrunden for et inspirationsskema for energi og miljøhandleplan lægger sig idemæssigt op ad et tidligere projekt, hvor skoler i Aalborg har udformet en Trafikpolitik for egen skole. I Aalborg Kommunes klimastrategi er formuleret følgende i forhold til børn og unge: Børn og unge i Aalborg Kommune skal uddannes til at kunne forholde sig til klimaudfordringerne og forstå deres sammenhænge. De skal klædes på til at træffe klimaansvarlige valg i deres hverdag både i skolen og hjemme. De klimakompetencer, de tilegner sig i skolen, vil kunne overføres og bruges hjemme og måske holde hele livet. Vi forestiller os, at I udfylder jeres handleplan i løbet af dette skoleår. Skolens energi og miljøhandleplan inklusiv eventuelle bilag fremsendes efterfølgende til Energileder Henrik Andersen ha-sbu@aalborg.dk. For at sikre den forsatte udvikling evalueres handleplanen efterfølgende en gang årligt (SBU) med henblik på løbende justering af de tiltag, som er sat i værk. På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling samt Skole- og Kulturforvaltningen Arbejdsgruppen Skolernes Energihandleplan: Henrik Andersen SBU Annette Grunwald AAU Jens Bak Rasmussen SOK Aalborg Kritiske Venner, Gl. Hasseris Skole: Susanne Zimmer Torben Pedersen Henrik Nielsen Mogens Dam 4
5 Koncept for inspirationsskema til Energi- og miljøarbejde på skolen En energi- og miljøhandleplan er en overordnet beskrivelse af, hvad skolen arbejder hen imod indenfor energi- og miljøområdet, både indenfor de pædagogiske og energimæssige tiltag f.eks.: Vi ønsker at bidrage til at skabe synergi fra skolernes energiledelse og miljøtiltag til elevers undervisning og forældrenes viden og holdning til natur og energibevidsthed. Ud fra energi- og miljøhandleplanen defineres, hvilke mål skolen vil opnå på: a) det pædagogiske område (f.eks. at energi- og miljø inddrages som tema i dele af naturfagsundervisningen på bestemte årgange) og b) energi- og miljøområdet (f.eks. hvilke besparelser skolen vil opnå). F.eks. at behandle energiemnet og energibesparelser i alle klasser i natur/teknik, eller at gennemføre en tværfaglig miljø- og energi uge, hvor forældre og eksterne aktører inviteres. Skolens arbejde hen mod en decideret energipolitik kan være en stor mundfuld, derfor er det vigtigt, at arbejdet og vægtningen i energi- og miljøhandleplanen svarer til de indsatsområder, som I mener er vigtige. For at sikre, at energi og miljøarbejdet på jeres skole bliver vedkommende og nærværende, vil vi gerne have Jer til at besvare inspirationsskemaet til energi og miljøhandleplanen for egen skole. I inspirationsskemaet er der opstillet en række udsagn og uddybende spørgsmål inden for overordnede emner. Det er vigtigt, at I kun markerer de udsagn, der er relevante for netop jeres skole. Kun på den måde kan vi sammen skabe en energihandleplan, som I kan bruge og vil arbejde med fremover. Spørgsmålene i inspirationsskemaet fordeler sig efter modellen for energi og miljøledelse Modellen for energi og miljøledelse: Energi og miljøpolitik (herunder visioner og organisering) Pædagogisk udvikling og målsætning Kortlægning og opstilling af energi- og miljømål (f.eks. gennem energigennemgang). Prioritering, handleplan og gennemførelse Synliggørelse, evaluering og nye mål Inspirationsskemaets forløb 1. Første halvdel (side 8-14) handler om opbygningen af den organisatoriske og kulturelle del med inddragelse af personale, elever og forældre. 2. Anden halvdel (side 14-24) drejer sig om en gennemgang og registrering af skolens energidata. 3. Slutteligt (side 25-29) handler om prioritering, handleplan og gennemførelse. 5
6 Ressourcer For skoler, der arbejder med dette, er der en række ressourcer til rådighed: - SKOLENS PERSONALE, ELEVER OG FORÆLDRER Skolen kan inddrage skolens personale, elever, forældre eller andre eksterne aktører i skolens energitiltag. - NATURFAGSLÆRERNE PÅ SKOLEN Naturfagslærerne på skolen kan f.eks. sammentænke undervisningsforløb, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til Fælles Mål og relevante temaer. Eleverne og lærernes opmærksomhed kan herved henledes på mulighederne for at skabe synergi mellem skolernes energiledelse og elevernes undervisning i specielt naturfag og øvrige fagområder, hvor der eksisterer mulighed for at sammentænke skolens energidata, miljø og undervisning. - ENERGILEDER, AALBORG KOMMUNE Energileder, Aalborg kommune/sundhed og bæredygtig udvikling mail: ha-sbu@aalborg.dk Konsulent omkring energirigtig adfærd, energistyringssystem og incitamentsmodellen, energivejlederkuffert m.m. oplæg og foredrag til eks. energiuger på skoler etc. - SKOLETJENESTEN, AALBORG KOMMUNE Skoletjenesten temaer på egne værksteder samt en portal med deling af undervisning link m.m.: Siden vil løbende blive udbygget. Se forløb for overbygningens naturfag Tjek på energien : Herunder oplysninger om besøgstjenester på forsyningsvirksomhed, genbrugspladser, naturtilbud samt andre initiativer til støtte for naturfagsundervisningen. Kontakt til Skoletjenesten: jbr-kultur@aalborg.dk - INSPIRATION TIL UDFØRELSE AF ET ENERGISPAREPROJEKT. AALBORG UNIVERSITET. Byskov Ovesen, Hanna (2012). Kan findes på: - ELEVUNIVERSITETET SKUB Folkeskoleelever inviteres til klimadage på universitet. Aalborg Universitet vil give eleverne viden om og interesse for de vigtige klima- og energispørgsmål. - EKSTERN ENERGIRÅDGIVNING Energicenter Aalborg - GRØNT FLAG-KLASSE ER GRATIS Skoler kan tilmelde sig Grønt Flag-klasse, det er gratis og uforpligtende. Det betyder, at skolen får en kontaktperson til Grønt Flag Grøn Skole og får tilsendt nyhedsbreve, tilbud om kurser, undervisningsmaterialer m.m. Skoler tilmelder sig ved at gå in på her vælges Ny skole og derefter Grønt Flag-klasse og skema udfyldes. 6
7 - GRØNT FLAG GRØN SKOLE Undervisningskoncept, kurser, hjemmeside, nyhedsbreve, nettjeneste med undervisningsforløb, oplæg til evalueringer, afgangsprøver samt omfattende linksamling til undervisningsmidler, netværk til danske og mere end skoler i 50 lande m.m. - SKRALDESKOLEN - TRANSPORT TIL OG FRA SKRALDESKOLEN ER GRATIS Skraldeskolen uddanner klasses børn i viden om affald som ressource. Undervisningsforløbet er tilrettelagt, så det matcher den viden, eleven alligevel skulle have haft om affald/genbrug/omtanke for miljø i skolen. Transport til og fra Skraldeskolen er GRATIS. Der kan bookes tid til undervisning og transport på hjemmesiden så afhenter bussen ved døren, når det passer bedst. - SKOLERNES ENERGIFORUM, SEF, Arbejder for at gøre det nemt og oplagt at undervise i energi - SÆT BATTERIER PÅ SKEMAET klassetrin med opgaver i matematik, natur/teknik osv.. Læs om kampagnen her - LOKALE SIDER OM AFFALD,UNDERVISNING BØRN & UNGE - LANDSDÆKKENDE SIDER OM AFFALD med masser af opgaver m.m. - VIRKSOMHEDSBESØG MED KLASSE - VIL DU SÆTTE ENERGI OG FJERNVARMEFORSYNING PÅ SKEMAET? Fjernvarmeskolen.dk For 7. til 9. klassetrin Der er lagt op til et 12 lektioners forløb, hvor eleverne kommer ind på forskellige emner, der vedrører varmens historie, teknologi, politik, miljø og CO2-udledning, eksport og energibesparelser. I det tværfaglige forløb opfyldes adskillige trinmål i de tre naturfag fysik/kemi, geografi og biologi samt trinmål for de enkelte fag. - UNDERVISNINGSMATERIALE VEDR. GAS FRA 1. HALVÅR 2013 AKG samarbejder med Gasmuseet i Hobro om udvikling af en udstilling på museet med interaktivt undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser. Specielt til Aalborg Forsyning, Gas udvikles en Ibook (digital bog til Ipads) eller en egentlig app til Ipad. Dette materiale suppleres med lokale informationer på AKGs hjemmeside, Folkeskoleelever vil ved et besøg på Gasmusset få udleveret en Ipad, som kan anvendes under besøget. Her kan eleverne bl.a. lave film med egne billeder, løse opgaver og indbygge såvel billeder som opgaveløsninger i deres personlige Ibook. Undervisningsmaterialerne vil også være tilgængelige via aalborgforsyning.dk/gas. Undervisning i gas vil evt. kunne afsluttes med et besøg hos Aalborg Forsyning, Gas. Det forventes, at undervisningsmaterialet er klar til brug 1. halvår EMU Energiundervisning klassetrin 7
8 Inspirationskema for skolerne Dette inspirationskatalog er tænkt som et styringsredskab for skolens miljøarbejde med fokus på fagområder energi, klima og vand med energibesparelser på skolen. Vi anbefaler, at der tages stilling til alle opstillede punkter og afsnit i inspirationsskemaet. Gennemgangen af skemaet kan således støtte udarbejdelse af en Energi- og Miljøhandleplan for skolen eller ses som redskab til revision af en allerede eksisterende Energi- og Miljøhandleplan på egen skole. Jævnfør i indledningen sendes skemaet nedenunder til Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) mærket Energi- og miljøhandleplan Skolens navn og kontaktoplysninger. Skolens energi- og miljøhandleplan (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 5). Energispareprojekter på skoler er ikke bare at spare på el, varme og vand, men også alsidige pædagogiske og organisationsudviklende projekter, der berører holdninger, vaner, organisationskulturen på skolen og langvarigt vil ændre skolens profil. Skolens målsætning Emne: Skolens Målsætning Sådan sparer skoler energi (p. 19). Handling Har skolen beskrevet en målsætning indenfor energi, klima og miljø, hvordan disse udformes pædagogisk eller i organisationen som helhed? Ja (Vedhæftes: Skolens Målsætning). Nej (Udarbejdes eventuelt på baggrund af efterfølgende spørgsmål) Skolen støtter sig til kommunens generelle visioner og målsætninger for energihåndtering (Se Klimastrategi Forebyggelse evt. p. 10 og eks. p. 42). 8 Beskriv hvordan: Skolen har særlige pædagogiske tiltag indenfor miljøundervisning i forbindelse med naturfag m.v. Beskriv disse:
9 Skolen har planer om et langvarigt energispareprojekt? F.eks. visionsplan om projekt Grøn Skole, udformet af medarbejdere og bestyrelsen. Ja (Vedhæftes) Nej (Udarbejdes eventuelt på baggrund af efterfølgende spørgsmål) Skolen har planer om et andet energi/miljøprojekt. Beskriv dette: Modeller for energispareorganisationen Emne: Modeller for energispareorganisationen Sådan sparer skoler energi (p. 8). Det er vigtigt at: Understøtte og synliggøre projektet, overvej mulige organisatoriske rammer for projektet. Fastlægge, hvordan eleverne engageres og inddrages kontinuerligt i processen. Hvis eleverne ikke er direkte involverede gennem miljørådet, må der være et andet forum såsom elevrådet eller et, der dannes til formålet. Sådan sparer skoler energi (p. 12). Elever og repræsentanter for alle medarbejdergrupper kan på forskellige niveauer involveres under planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Handling Vælg hvilken model skolen vil følge Egen model Beskriv den: Grønt Udvalg bestående af 2-3 lærere, teknisk serviceleder og viceskoleinspektør samt SFO lederen af fritidsordningen. Arbejdsmiljøgruppen integrerer arbejdet med energispareprojektet i deres arbejde. I arbejdsmiljøgruppen er der repræsentanter fra ledelsen og alle medarbejdergrupperne. (Husk elevinddragelsen.) Et miljøråd, kan bestå af 3 permanente medlemmer med viceinspektøren som formand, souchef i SFO og teknisk serviceleder. De andre medlemmer er valgte: Det er 2 lærere, 1 pædagog og 6 elever. Lærerne skiftes til at koordinere projektet i planlægningsfasen. Energispare-team som består af 2-3 interesserede lærere, interesserede elever, teknisk serviceleder, skoleledelse. Lærere er vejledere for elever, der selv gennemfører arbejdet i de forskellige projektfaser med støtte fra teknisk serviceleder. Andre forslag. Beskriv disse: 9
10 Energispareorganisationens ansvar Emne: Energispareorganisationens ansvar Handling Sådan sparer skoler energi (p. 11). Energispareorganisationen er: Tovholder for projektet. Samarbejdspartner for andre interesserede lærere, elever, kontor- og rengøringspersonale. Kontaktled til kommunen og eksterne samarbejdspartnere. Planlægger og koordinator på energispareprojektet. Andre forslag. Beskriv disse: Energispareorganisationen sørger for at: Energigennemgang og vurdering af skolens energiforbrug. Indkalde eksterne aktører for rådgivning, sparring m.v. Registrere mangler. Reagere på afvigelser (pludseligt højt el-; varme- eller vandforbrug) og undersøge årsager til dem. Energispareaktiviteter bliver gennemført. Offentliggøre energiforbrug og energiomkostninger. Informere løbende om projektet til kollegaer og elever. Indsamle ideer til besparelser fra elever og kollegaer. Andre forslag. Beskriv disse: 10
11 Pædagogisk udvikling (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 6). Energibesparelser vil gennem adfærdsændringer være en vedvarende lære- og handleproces på skolen mellem de forskellige aktører: elever, lærere, pædagoger, skoleledelse og teknisk serviceleder. Pædagogisk målsætning for energispareprojektet på skolen Emne: Pædagogisk målsætning for energispareprojektet på skolen Sådan sparer skoler energi (p. 5). Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre. Et pædagogisk og naturfagligt mål er eksempelvis, at udvikle elevernes handlekompetence på miljø- og energiområdet. Handling Energispareprojektets pædagogiske målsætninger er: At gøre skolens energiforbrug og dens nedbringelse til et spændende, langvarigt og inspirerende pædagogisk projekt. At eleverne engageres interaktivt i arbejdet med praksisnære problemstillinger, der har med deres erfaringsverden skole at gøre. Projektet kobler faglig læring og problembeskrivelse sammen med handle- og løsningsmuligheder både på individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt plan. Skolen har allerede en målsætning. Beskriv den: Energibesparelser gennem adfærdsændringer Emne: Energibesparelser gennem adfærdsændringer Sådan sparer skoler energi (p. 6). Handling Det er vigtigt for at opnå en langsigtet virkning, hvor elever og medarbejdere opfører sig mere energirigtigt og bliver ved med at gøre det, at følgende punkter afklares: Vi vil etablere et systematisk arbejde i hele organisationen igennem en længere tidsperiode, som bakker processen op. Vi har, eller formulerer en målsætning for energispareaktiviteterne på skolen. 11
12 Vi overvejer: Hvordan kobles faglig undervisning i energi og miljø - sammen med skolens og medarbejdernes arbejdsverden? Vi lægger en strategi for, hvordan vi får energibesparelser ind i skolens dagligdag og herunder koblingen til elevernes undervisning. Vi overvejer: Hvordan ændrer vi elevernes og medarbejdernes holdninger, vaner og handlinger hen imod en mere energirigtig adfærd? Vi har som mål, at få udviklet skolens selvforståelse hen imod sådan gør vi her på skolen, og det er vi meget stolte af (skolens profil). Vi vil inddrage, og befordre elevernes og medarbejdernes ideer, kreativitet og Engagement. Andre forslag. Beskriv disse: Vores skole vil i følgende omfang gøre brug af samarbejde med kommunen og andre aktører Emne: Vores skole vil gøre brug af samarbejde med kommunen og andre aktører Sådan sparer skoler energi (p. 14). Kommune Et samarbejde mellem kommunen og de aktive skoler er en meget vigtig del i spareprojektet. Kommunen sætter rammebetingelser for skolernes arbejde med energibesparelser, og bestemmer også skolernes økonomiske incitament. Handling Kommunen kan understøtte skolernes initiativer: Skolen gør brug af de rammebetingelser og muligheder, kommunen har opstillet for folkeskoler, der tilskynder energirigtig adfærd. Vores skole er opmærksom på og vil gøre brug af pædagogisk og teknisk rådgivning, jf. Ressourcer (p. 5). Vi vil indgå i og bidrage til erfaringsudveksling skolerne imellem. Andre forslag eller uddybning af ovenstående: 12
13 Det lokale energiselskab er en vigtig samarbejdspartner. Energiselskabet råder over den tekniske ekspertise og har stor erfaring med energirådgivning. Energiselskabet kan assistere: Skolen med hjælp til en energigennemgang. Skolen med at finde besparelsesmuligheder. Skolen med at opgøre besparelsespotentialet på skolen. Skolen med at gøre brug af Energiselskabets energidata (skoler i Aalborg Kommune er tilsluttet Energy-key 1 hos Energicenter Aalborg). Skolen med hjælp til den rette indstilling af ventilationsanlæg eller varmeanlæg. Skolen med forslag til energirigtig adfærd Andre vigtige samarbejdspartnere for at få faglig, social og måske økonomisk støtte, sparring og inspiration. Samarbejdspartnere: Vi vil inddrage forældrene - og informere dem om energispareprojektet. Vi vil inddrage lokale virksomheder måske via forældre. Vi vil inddrage organisationer som NGO`er og Energitjenesten. Vi vil inddrage uddannelsesinstitutioner, såsom University College eller Universitet. Vi vil inddrage tidligere elever, som stadigvæk deltager i projektet, elever og lærere fra andre skoler, f.eks. partnerskoler. Andre forslag eller uddybning af ovenstående: 1 Energy Key er et internetbaseret energistyringsværktøj, som kan anvendes til nem og overskuelig styring, analyse og rapportering af energiforbruget for virksomheder, ejendomme mv. 13
14 Kortlægning og opstilling af energi- og miljømål En energigennemgang af skolen er en kortlægning af bygninger, brugere, energiforbrug (el, varme og vand) og forbrugsmønster. Gennemgangen giver viden om, hvor der er problemområder og dermed potentiale for at gøre det bedre/finde besparelser, men også hvor det fungere godt. Energigennemgangen skaber således grundlaget for det videre arbejde på skolen. (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 16). Nøgletal El-vand-varme For at kunne sammenligne skolens energiforbrug f.eks. med andre skoler divideres skolens forbrug med antal af elever eller med skolens erhvervsareal, dvs. antal m². Derved får man, som vist efterfølgende nøgletal for: Elforbrug: kwh/elev eller kwh/m 2 Varmeforbrug: m 3 /elev, l/elev eller kwh/elev, m³/ m 2, l/ m 2 eller kwh/ m 2 Vandforbrug: m³/elev eller m³/ m 2 Disse nøgletal bør være tilgængelige, så benchmarking kan udføres. Sådan sparer skoler energi (p. 20). Elforbrug Emne: Elforbrug Kortlægning Sådan sparer skoler energi (p. 19). Handling Lav opgørelse af skolens årlige elforbrug over en 3-5 årig periode. Vores skole vil bruge oplysningerne i Energy-key og sammenligne med budgettal. Vi vil lave nøgletal og sammenligne med andre skoler og måltal for AK. Vi vil beskrive udviklingen, er der stigninger eller fald, hvorfor? Vi vil beskrive, hvordan vi ser ud sammenlignet med andre og måltal for AK: 14
15 Vi vil se på forskelle mellem bygninger (hvis skolen har flere bygninger?) Yderligere kommentarer: Hvad findes der af computere/it-udstyr? Antal PC`ere: Antal Bærbare: Hvad findes der af printere og kopimaskiner? Antal Printere: Antal kopimaskiner: Hvilke typer lyskilder findes der? Antal pærer (type halogen, sparepærer o. lign.): Antal lysrør: Anden belysning: Hvad findes der af andre apparater? Antal hvidevarer (køleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørretumblere o. lign.): Elektriske elkogere, kaffemaskiner, udsugning i fysiklokaler, keramikovnen m.v. antal: Forslag til el-besparelser Emne: Forslag til el-besparelser Forslag til el-besparelser Computer/IT-udstyr Sådan sparer skoler energi (p. 21). Handling Besparelsesmuligheder computere/it-udstyr: Lukker alle computere automatisk ned efter 20 minutter uden brug. Vi vil eks. undersøge: Har skolen gamle computere, det tager lang tid at starte op (så sluk PC-skærme). Vi vil slukke PC-skærme, når de ikke benyttes. 15
16 Vi vil lære eleverne, som en del af undervisningen, at lukke computere ned, når de ikke længere bruges. Vi vil skærpe opmærksomheden omkring: Er video/dvd kun tændt for undervisningsbrug? Vi vil tænke over: Hvordan buges smartboards (frit brug, under opsyn og ellers låst inde). Vi vil være opmærksomme på ved udskiftning at erstatte med mere energirigtig udstyr. Kontorudstyr Sådan sparer skoler energi (p. 22). Besparelsesmuligheder kontor udstyr: Vi slukker printere og kopimaskiner i weekender og ferier. Vi vil undersøge hvilke printere og kopimaskiner, der kan slukkes efter skole- og arbejdstid, hvilke kopimaskiner der er egnede til det? Vi vil lave en aftale på kontoret om, at den sidste slukker. Vi vil se på: Hvilket andet udstyr kan slukkes, når det ikke er i brug (fax m.v.)? Forslag: Vi vil udskifte til mere energirigtig udstyr. Belysning Sådan sparer skoler energi (p. 22). Besparelsesmuligheder belysning: Vi slukker for lys, når lokalet forlades. Vi slukker for lys i ubenyttede lokaler. 16 Vi vil undersøge lamper i lokalerne. Findes der unødvendige lamper? (f.eks. i nærheden af vinduer). Vi vil markere lyskontakter, sådan at alle brugere kan henføre dem til lamper eller grupper af lyskilder og dermed målrette brugen af lamper. Vi vil tænde/slukke afhængigt af dagslys. Vi vil optimere brugen af udendørs belysning (indgang, gård). Vi vil regelmæssigt kontrollere automatik for lys.
17 Vi udskifter til mere energirigtig belysning. Andre apparater Sådan sparer skoler energi (p. 22). Besparelsesmuligheder andre apparater: Skolen laver aftaler med rengøringspersonale. Vi fylder vaske- og opvaskemaskiner helt, inden de sættes i gang. Vi indstiller temperaturen i køleskab og fryser korrekt. Vi optimerer driften af apparaterne. Vi fjerner unødvendige apparater. Vi slukker på tidspunkter, hvor apparater ikke skal bruges (f.eks. om aftenen/natten, weekender og ferier?). Vi husker at slukke for alt, der ikke er i brug. Vi udskifter til mere energirigtige apparater. Varmeforbrug (fjernvarme, olie eller gas) Emne: Varmeforbrug (fjernvarme, olie eller gas) Handling Kortlægning Sådan sparer skoler energi (p. 19). Lav opgørelse af skolens årlige varmeforbrug over en 3-5 årig periode. Vi bruger oplysningerne fra Energy-key og sammenligner med budgettal. Vi danner nøgletal og sammenligner med andre skoler og måltal for AK. En bygnings isoleringsstandard kan let skønnes ved termografi. Det varmefølsomme kamera kan lånes hos Henrik Andersen Sundhed & bæredygtig udvikling Vi vil løbende holde øje med udviklingen, er den stigende eller faldende og hvorfor? Vi vil beskrive, hvordan vi ser ud sammenlignet med andre og måltal for AK: 17
18 Anbefalede isoleringstykkelse: Tagkonstruktioner: mm Let ydervæg: Ca. 250 mm Tung ydervæg: Ca mm Terrændæk: mm Døre/vinduer yngre end 12 år har energiglas. Døre/vinduer inkl. fuger skal være tætte og uden kolde områder/kuldebroer. Ved indkøb af nye døre/vinduer kontaktes Forvaltningens arkitekt. Vi vil undersøge: Er der forskel i bygninger (hvis skolen har flere bygninger?) Yderligere kommentarer: Hvilken isoleringsstandard har bygningen? Tagkonstruktion U-værdi: Ydervægge U-værdi: Vinduer og døre U-værdi: Gulvkonstruktion U-værdi: Kuldebroer og tæthed Meter: Hvilket varmesystem har skolen? Centralvarmeanlæg (olie/gasfyr, varmepumpe o. lign.) Antal anlæg: Fjernvarmeanlæg (direkte, indirekte) Antal anlæg/målere: Hvordan opvarmes skolen? Radiatorer/strålevarme/gulvvarme/varmtluftsanlæg Antal anlæg/blandesløjfer: Varmeanlæggets drift bør optimeres, hvis: Returtemperaturen overstiger 40 o C Årsmiddelafkølingen er lavere end 35 o C Hvordan fungerer varmereguleringen? Er der vejrkompensering med mulighed for sænkning af temperaturen om natten, i weekender og ferier? Er der termostater til regulering af rumtemperaturen på alle varmeflader? Hvis nej skriv antal uden: Hvordan ventileres skolen? Sæt X ved aktuelle Naturlig ventilation via vinduer, døre og 18
19 udluftningsrutiner. Ventilationsanlæg/udsug Antal anlæg uden genindvinding: Antal anlæg med genindvinding: Hvordan laves det varme brugsvand på skolen? Sæt X ved aktuelle Varmtvandsbeholder/-veksler Antal uden cirkulation: Antal med cirkulation: Forslag til varmebesparelser Isoleringsstandard Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder bygningens isoleringsstandard: Vores skole vil ved udskiftning/renovering af bygningsdele som tag, ydervægge, vinduer/døre og gulve sikre, at der efterisoleres til gældende standard eller bedre. Vi vil eftergå fuger om døre og vinduer, som tætnes så kuldebroer afbrydes. Vi vil kontrollere, at eksisterende isolering ligger som den skal, eller om den er beskadiget. Varmesystem Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder varmesystem: Vi vil optimere indstillingen af varmesystemets automatik, så driften er så energirigtig som mulig. Vi vil jævnligt kontrollere, at varmesystemet kører, som det skal. Vi vil udskifte til mere energirigtigt varmesystem. Opvarmning Besparelsesmuligheder opvarmning: Sådan sparer skoler energi (p. 23). Et varmeanlæg er korrekt indreguleret, når radiatorerne i det fjerneste lokale virker tilfredsstillende samtidigt med, at ovenstående krav 19 Skolen vil optimere indstillinger af automatik til varmeanlæggene, så det passer til behovet, mht. temperatur og driftstid. Vi vil sørge for, at vandbalancen i anlægget er ordentligt indreguleret.
20 til max. returtemperatur og afkøling er overholdt. Vi vil jævnligt kontrollere, at anlægget kører, som det skal. Vi vil skrue ned for varmen i lokaler, der ikke bruges ret tit Vi vil undersøge: Er rumtemperaturen så lav som muligt, C, svarende til indstilling 3. på de fleste typer radiatorventiler. Opsæt evt. termometre så temperaturen kan kontrolleres. Vi vil kontrollere, at alle radiatorer i samme rum er indstillede, så de er varme i toppen og kolde i bunden. Vi vil udskifte til mere energirigtige anlæg/komponenter. Vi melder alle til teknisk serviceleder, hvis der er problemer med varmen. Ventilation Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder ventilation: Vi husker at lukke radiatorventiler, når der luftes ud Indarbejd! gode og effektive udluftningsrutiner. Vi optimerer indstillinger af automatik til ventilationsanlæggene, så det passer til behovet, mht. indblæsningstemperatur, driftstid og luftmængde. Vi kontrollerer jævnligt, at anlægget kører som det skal, og at luft til luft-varmevekslere holdes rene. Alle melder til teknisk serviceleder, hvis der er problemer med ventilationen. Vi udskifter til mere energirigtigt ventilation. Varmt brugsvand Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder varmt brugsvand: Vi optimerer indstillinger af varmtvandstemperaturen, den bør max være C Vi sætter tænd/sluk ur og/eller termostatstyring på cirkulationspumpe, så den kun kører, når det er nødvendigt. Det skal sikres, at anlægget ikke løber løbsk, når pumpen slukkes. Vi bruger ikke mere varmt vand end nødvendigt 20
21 Vi melder til teknisk serviceleder, hvis der er defekte vandhaner og brusere eller andre uregelmæssigheder. Vi udskifter til mere energirigtigt varmtvandsanlæg. Vandforbrug Emne: Vandforbrug Vandforbrug Kortlægning Sådan sparer skoler energi (p. 20). Handling Lav opgørelse af skolens årlige vandforbrug over en 3-5 årig periode. Vi bruger oplysningerne i Energy-key, og sammenligner med budgettal. Vi danner nøgletal, og sammenligner med andre skoler og måltal for AK. Vi beskriver udviklingen, er den stigende eller faldende og hvorfor: Vi beskriver, hvordan vi ser ud sammenlignet med andre og måltal for AK: Vi har fokus omkring: Er der forskel i bygninger, (hvis skolen har flere bygninger?). Yderligere kommentarer: 21 Hvad bruges vandet til på skolen? Sæt X ved aktuelle Toiletskyl. Antal WC uden vandsparefunktion: Antal WC med vandsparefunktion: Håndvask/køkken/rengøring Antal haner uden vandsparefunktion: Antal haner med vandsparefunktion: Badefaciliteter Antal brusere uden vandsparefunktion: Antal brusere med vandsparefunktion:
22 Forslag til vandbesparelser Sådan sparer skoler energi (p. 23). Vi vil Stoppe spild ved at lukke vandhaner og brusere, der løber unødigt. Vi vil installere vandbesparende udstyr på Wc er, vandhaner og brusere. Vi vil installere trykknapventiler eller berøringsfrie vandhaner og brusere ved nyinstallationer. Vi melder alle til teknisk serviceleder, hvis der er defekte vandhaner eller toiletter. 22
23 Prioritering, handleplan og gennemførelse Energigennemgangen resulterer i en måske lang liste af besparelsesmuligheder, som skal prioriteres for ikke at miste pusten. Den prioriterede liste er grundlaget for det videre arbejde med besparelserne, efterfølgende er det en god ide at lave en handleplan for, hvilke og i hvilken rækkefølge besparelsesforslagene skal gennemføres. Det er en fordel i starten at vælge de besparelsesforslag, hvor besparelsen er lettest at opnå for at give succesoplevelse. (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 16). Resultater af energigennemgangen prioritering og handleplan Emne: Resultater af energigennemgangen prioritering og handleplan Resultater af energigennemgangen prioritering og handleplan Sådan sparer skoler energi (p. 18). Handling Energigennemgangen resulterer i en beskrivelse af besparelsesmuligheder Skolen laver en liste med besparelsesmuligheder (Vedhæftes). Vi beskriver prioriteringer på udvalgte fokusområder begrundes: Handlingsplan for projekterne i prioriteret rækkefølge udføres Vi beskriver: Hvad er besluttet at gøre og hvilke mål vil vi opnå, beskriv: Vi beskriver: Hvem gør hvad, og hvem har ansvar for, at det bliver gjort, beskriv: Til handlingsplanen hører en systematisk overvågning af tallene for forbruget af el, varme og vand med tilhørende korrektion, når det er nødvendigt, se kap. 5.1 Sådan sparer skoler energi (Grundwald 2010) Vi beskriver: Hvornår det skal være gennemført, grov tidsplan beskrives: Yderligere kommentarer: 23
24 Synliggørelse, evaluering og nye mål At alle kan følge med i spareaktiviteterne og deres resultater er meget vigtigt for den fortsatte motivation. Derfor er regelmæssig information om energiprojektet til elever og medarbejdere, men også forældre og offentlighed en væsentlig del af energispareprojektet. Men det er også vigtigt at evaluere på processen og de opnåede resultater. Hvad gik godt og skidt, hvorfor og hvad kan vi gøre for at opnå bedre resultater næste gang. (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 24). Synliggørelse af energispareindsatsen Emne: Synliggørelse af energispareindsatsen Synliggørelse af energispareindsatsen Sådan sparer skoler energi (p. 24). Eksempler (Ibid. p. 25). Den interne kommunikation i skolen er afgørende for den fortsatte opbakning til projektet. Handling Det er vigtigt at skolen vælger hvem, hvad, hvordan og hvornår den vil synliggøre energispareindsatsen Sæt X ved aktuelle og beskriv, hvem udfører hvad: Skolebestyrelsen gør før, under og efter: Skoleledelsen gør før, under og efter: Lærere og pædagoger gør før, under og efter: Teknisk servicepersonale og andet personale gør før, under og efter: Elever gør før, under og efter: Hvordan og hvornår f.eks. via: Vi vil have en løbende dialog og en målrettet kommunikation i organisationen (uge/månedsmøder). Skoleavisen skal indeholde et fast punkt. Vi opsætter plakater/plancher, som udskiftes efter behov. Skolens opslagstavle opdateres hvert kvartal. Vore infoskærme viser løbende opdatering. Det betyder meget for motivationen både blandt På skolens hjemmeside vil projekter annonceres inden start, der laves en opdatering midt i forløbet om 24
25 medarbejdere og elever, hvis aktiviteter kan kobles sammen med resultater. projektets status og afslutningsvis med resultater godt og skidt. Ideer til initiering af aktioner Sådan sparer skoler energi (p. 28). Dukse, energiansvarlige eller energidetektiver. Sæt X ved aktuelle. Duksene, der er valgt som ansvarlige elever i hver klasse, ser nu også efter: Om lyset er slukket, når klasseværelset er forladt samt at, der luftes ud på den rigtige måde (kort kraftig udluftning med slukkede radiatorer m.v.). En huskeliste der er sat op i klasselokalerne, skal minde alle elever om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på (se bilag 4, i Sådan sparer skoler energi). Skolens elever undersøger forskellige dele af skolen, og gennemgår de generelle forhold samt de forskellige klassers specifikke forhold vedrørende el, varme og vandforbrug. Interesserede elever melder sig til skolens miljøteam i begyndelsen af skoleåret. Miljøorganisationen gennemfører en energigennemgang (strøm, varme, vand), evaluerer gennemgangen, samt skriver en rapport. Miljøorganisationen informerer alle miljøansvarlige i klasser på møder(2-4 gange årligt). Miljøorganisationen giver råd til alle miljøansvarlige i klasserne. De valgte energi- og miljøansvarlige i hver klasse er opmærksomme på: Den energi- og miljøansvarlige i klassen sikre At affaldet sorteres rigtigt. At der luftes rigtigt ud. Sådan sparer skoler energi (p. 28) Flere eksempler (Ibid. p ) At radiatoren ikke er dækket af møbler eller beklædning At lys og elektronisk udstyr slukkes, når det ikke bruges At rumtemperaturen er som aftalt. 25
26 Evaluering af energispareindsatsen Sådan sparer skoler energi (p. 26). Det er vigtigt at evaluere på processen og de opnåede resultater. Hvad gik godt og skidt, hvorfor og hvad kan vi gøre for at opnå bedre resultater næste gang. Hvilke positive resultater er opnået, hvilke problemer opstod i forhold til gennemførelsen af: Tekniske energibesparelser Blev de ønskede projekter gennemført? Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: Opnåede vi de forventede mål? Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: Der bør lægges vægt på og bygges videre på de positive resultater, mens de negative anvendes konstruktivt fremadrettet. Adfærdsmæssige energibesparelser. Blev de ønskede projekter gennemført, organisatorisk, pædagogisk, læringsmæssigt o. lign. Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Det er vigtigt at forbrugsdata kobles sammen med skolens energibudget (max. budget) og skolens mål for energispareprojektet. Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: Opnåede vi de forventede mål? Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: 26 Det er vigtigt, at evalueringen indeholder en vurdering: Vi vil vurdere: Resultaterne i forhold til de opstillede mål for projektet (Bl.a. pædagogiske mål for besparelser for el, varme og vand). Vi vil have opmærksomhed omkring: Gives der anerkendelse af de positive resultater, f.eks. belønnes specielt engagerede elever, klasser eller medarbejdere (Det kan øge motivationen). Vi vil undersøge: Om alle der har specifikke
27 funktioner i organisationen, deltager de med deres viden og erfaring? Vi vil undersøge: Hvem der bidrager med ideer, eller er initiativtagere til energispareaktiviteter. Vi vil sikre, at alle deltagere er blevet informeret i det nødvendige omfang i løbet af processen. Vi vil søge at sikre, alle indvendinger er blevet hørt? Og er de blevet taget alvorligt (brugt konstruktivt)? Vi vil søge at sikre, at alle har kendskab til projektet, også dem der ikke direkte er involverede? Supplerende bemærkninger: Det er ikke muligt at gennemføre projektet visionært udenom eleverne. Eleverne er det handlende flertal. De mærker, om de bliver taget alvorligt, eller om projektet kører hen over hovedet på dem. Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre (Grunwald 2010). 27
28 Litteratur: Byskov Ovesen, Hanna (2012) Inspiration til udførelse af et energispareprojekt. Pjecen er en opsummering af håndbogen Sådan sparer skoler energi. Kan findes på: Grunwald, Annette (2010) Sådan sparer skoler energi Et energispare- og pædagogisk udviklingsprojekt. Aalborg Universitet - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Kan findes på: Aalborg Kommune (25. august 2011). Klimastrategi Forebyggelse (p. 42). Kan findes på: Aalborg Kommune, SBU (2012). Introduktion til Klimastrategi (p. 13). Kan findes på: xi.pdf Aalborg Kommune. Fælles Skolebeskrivelse (p. 15) Kan findes på: 28
29 29
SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt
SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt Denne pjece er udarbejdet på baggrund af Annette Grunwalds håndbog (2010): Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk
Læs mereBæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen
Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereIncitamentsmodellen Ny budgetstrategi i 2011 for alle skoler.
Ferslev skole 2017 Incitamentsmodellen Ny budgetstrategi i 2011 for alle skoler. Resultat for skolerne el, varme og vand: El sparet ca. 5% Varme sparet ca. 5% Vand sparet ca. 13% I tørre tal: Aalborg Kommune
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereHandleplan for ESCO for Høsterkøb Skole
Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole Formål På lang sigt: At alle børn og voksne er miljøbevidste og har indarbejdet gode energivaner På kort sigt: Energiforbruget er nedbragt, hvorved vi har medvirket
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereENERGI & KOMMUNIKATION
ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af skolernes energimodel
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af skolernes energimodel 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereKnæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser
Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereLandsbyens-energi Projektmøde i Halkær
Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereScreening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Læs mereVi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.
Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereViden. om kurveknækkeraftalen
Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.
Læs mereBedre energistyring gennem kompetenceudvikling
Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet
Læs mereA/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø
A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereSpar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd
Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt
Læs mereIndsatskatalog til Grøn Butik
Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereAalborg Universitet. Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Aalborg Universitet Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereBedreBolig TJEK. Test dine energivaner og få en bedre bolig. Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2.
BedreBolig TJEK Test dine energivaner og få en bedre bolig Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2 -aftryk Få hjælp til at spare på energien og få en bedre bolig Spar på energien
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 6
SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngårdsholmsvej 57 P 9000 Aalborg 851-028235-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen
Læs mereOMEGA-opgave for indskoling
OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:
Læs mereEnergibesparelser i boligen
Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder
Læs mereSådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55
Sådan sparer skoler energi Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt Side 1 af 55 Udarbejdet gennem modelprojektet SKUB i energibesparelser Projektgennemførelse Aalborg Universitet Projektledelse:
Læs mereLilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy
Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER
RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................
Læs mereEnergigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn
1 Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS
Læs mereObligatoriske krav - Grøn Salon
Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed
Læs mereAlmegårds Kaserne. Bygninger
Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)
Læs mereErritsø Idrætscenter, Miljømål
Erritsø Idrætscenter, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet
for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereENERGILEDELSE - ENERGISTYRING
Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien
Læs mereErritsø-Hallen, Miljømål
Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 6
SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereRåd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner
Til daginstitutioner: Råd til det sjove Energibesparelser i daginstitutioner Børneinstitutionen Stenen i Hvidovre Kommune havde i marts 2004 sparet 43 % på elregningen og ca. 16 % på varmeregningen i forhold
Læs mereNu med AKTIV styring!
Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereOmdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse
Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet
Læs mereProduktbeskrivelse 1. juni 2016
Produktbeskrivelse 2 Indhold Indledning 3 Formål 4 Målgruppen 4 Forberedelse 5 Pris på energitjek 6 Tilskud 6 Opstart af Energitjek 7 Brochure, flyer og opslag 7 Tjeklisten til Energitjek i boligen 8 Fane
Læs mereJAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning
JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå
Læs merePrisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd
Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune
Læs mereStamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Bemærkninger Forbrug
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereEnergihandlingsplan for Servicestyrelsen
for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereTjekliste for kortlægning af strømforbrug og indsatsområder
ELSPAREPORTAL Tjekliste for kortlægning af strømforbrug og indsatsområder Idéen med kortlægning af strømforbruget er at indkredse de store elforbrug i afdelingen og finde de områder hvor der kunne være
Læs mereHandlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012
Handlingsplaner og energiledelse Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Hvor langt er I nået? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN ISO
Læs mereE/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø
E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45
Læs mereBilag I - Kravspecifikation
Bilag I - Kravspecifikation Udbud af elektricitet Februar 2014 15. november 2013 Side 1 1 Generelle krav til delydelse (a) og (b) Den udbudte rammeaftale omfatter følgende ydelser (samlet benævnt Ydelsen
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereMulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]
[Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3
Læs mereEnergimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder
Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereHar I overblik over energiforbruget
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 3 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018764 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereEnergi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi
Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes
Læs mereEnergiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2
Læs mereRAPPORT boligforeningsprojekt Effektvurdering af samarbejdsaftaler
RAPPORT boligforeningsprojekt Effektvurdering af samarbejdsaftaler Høje Taastrup Kommune Hans Bruun Jespersen Steen Olesen 03-11-2016 2924 5203 Indhold Baggrund for boligforeningsprojektet... 3 Projektets
Læs mereBBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mere1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst
1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde
Læs mereStamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mere1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 68 Postnr./by: 6520 Toftlund BBR-nr.: 550-20913 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereESCO projektet for klimaet, miljøet og bedre ressourceanvendelse
ESCO projektet for klimaet, miljøet og bedre ressourceanvendelse Dagens program Kick-off-seminar ESCO-projekt- adfærdsdelen Tirsdag den 13. september 2011 kl. 12.30-16.30 Toftevangskolens store festsal
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med
Læs mereKlimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan
Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal
Læs mereUlstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Ulstrup Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 6 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mere