Fra: Chr. & Einar Andersen [[email protected]] Sendt: 16. september :06 Til: [email protected] Emne: overnatning

Transkript

1 Fra: Chr. & Einar Andersen Sendt: 16. september :06 Til: Emne: overnatning Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Hej.Jeg har lige skimtet forslag til plan jeg undrer mig over at de private udlejere ikke er nævnt side 34 under overnatningsmuligheder.vi er en stor gruppe,der gør et stort arbejde for at få turister til området,og som har tæt kontakt til gæsterne,og har stor indflyderse på hvad de vil foretage sig.der er over 50 i området,jeg er talsmand for de 6 der er ved Femmøller Strand.Vi er alle medlem af Des.djursland.Vi har været på tur i parken,på temadag,og kan senere tage et kuesus i formidling.derfor mener jeg at vi er vigtige for kendskabet til Nationalparken,og derfor skal nævnes i forslaget.-med venlig hilsen.chr.andersen.femmøller Strand Bed and breakfast Sænkningen 3. 1

2 Fra: Inger Landt Sendt: 17. september :51 Til: Emne: Bemærkning til handleplan s 58 Planforslag Mols Bjerge Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Vedr. Punkt 18: Nye stier i Nationalparken: Som sommerhusejer ved Elsegårde Strand og flittig løber, stavgænger og cyklist i HELE den sydlige halvø syd for Ebeltoft (Ebeltoft, Boeslum, Elsegårde, Øer, Ahl og Sønderskov Plantage) er det en daglig lidelse at skulle flytte sig fra Landagervej Ahl, hvor cyklestien til Ebeltoft starter fra Færgehavnen. Det er ufatteligt at Turistrådet og Syddjurs kommune ikke har kunnet færdigetablere cyklestien fra Ålervej ned igennem et lille træstykke og mark til den blinde HH Hansensvej, så cyklister og deres børn og børnebørn kan cykle trygt rundt på halvøen. Stykket fra Færgehavnen op til hvor cyklestien starter (Ålervejen) er livsfarligt for bløde trafikanter. Hvorledes dette kan fortsætte og stadig ikke vække både fastboende sommerhusejere og turister stor harme er mig en gåde. Jeg håber Handleplanen kan få vedtaget etablering af dette lille bitte stykke vej (1 km) som cyklesti, eller er det lodsjere der stiller sig på bagbenene? Det er en SKAMPLET på Nationalparken at bløde trafikanter tvinges ud på den meget farlige Færgevej med hurtigkørende private biler, lastbiler og busser og kun den ene vejbane har dobbeltspor så i den sydgående bane er man nærmest jaget cykel-vildt, især ved færgetræk tiderne. Jeg håber I har fået mange ytringer vedr. dette stykke vej, og at der snarest kan laves en cykel/gangsti fra Ålervejen langs markdiget ned til HH Hansensvej eller Kaarsbergvejen Med store håb herom og venlige hilsner og tak for vores ellers dejlige Nationalpark: Inger og Jes Landt, Nyvej 16, 4050 Skibby, sommerhusejere af Tuekærvej 11, Elsegårde Strand, 8400 Ebeltoft 2

3 Fra: Byrial Dalsgaard Sendt: 18. september :20 Til: Emne: O-løbs rute og MTB i Hestehaveskoven og Ringelmoseskoven Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Jeg har modtaget Forslag til Nationalparkplan , og vil til denne komme med to spørgsmål. Har der været forslag om at anlægge en permanent O-løbs rute i Hestehaveskoven og Ringelmoseskoven?? Dette gøres med faste poster som sættes på pæle rundt om i skoven. Der skal laves O-kort over skovene, og så kan alle bruge posterne til at lave en anderledes tur rundt i skovene. Nogle af posterne kan lægges ved særlige kendetegn, favntræspladsen, mindesmærker, gravhøje osv osv, således at de besøgende kommer forbi disse på en anderledes måde. Jeg er godt klar over at begge skove er fredsskove, men er ikke klar over om dette hindre det ovenstående. Disse O-løbs poster vil blive brugt af mange, børnefamiliien som er på "jagt" efter næste sted, spejderne som lære at gå efter kort, løbeklubben som vil tilrettelægge en anderledes træning, og selvfølgelig O-løbs interesserede folk. Jeg vil også gerne høre om en MTB rute i skovene har været på tale. En MTB ruten gennem skovene være en mulighed for at få endnu flere til at bruge skovene på en anderledes måde. Dette vil også gøre, at skoven ikke blev så slidt af MTB-cykler udenfor ruterne. Der skulle måske bruges penge på en tunnel under Molsvej, mit forslag er ved kirken, således at cykler og fodgængere kunne komme under vejen uden risiko for at bliver påkørt. Dette ville få de to skove til at hænge bedre sammen, og overgangen ved Kirken er et trafikfarligt sted, med dårlige oversigtsforhold, samt biler og motorcykler med høj hastighed. Med håb om en afklaring på om mine drømme nogensinde kan blive til virkelighed - mvh BYRIAL DALSGAARD LILLERUPVEJ RØNDE

4 Danske Handicaporganisationer Syddjurs v/ formand Christian Pedersen, Dråby Søvej 9A, 8400 Ebeltoft Telefon: Hjemmeside: Til Nationalpark Mols Bjerge. På forsiden af det flotte hæfte: Forslag til Nationalparkplan står der: til gavn for naturen og til glæde for mennesker. Det er jo et smukt motto at have for arbejdet med Nationalparken. Desværre er forslaget ikke til glæde for alle mennesker. Som kørestolsbruger læste jeg naturligvis forslaget med særlig opmærksomhed på tilgængeligheden for handicappede, desværre blev jeg skuffet. Under afsnittet, hvor man beskriver forholdene, som de er i dag, står der: Handicapadgang er mulig på de større grusveje og i begrænset omfang ved de væsentligste seværdigheder i Mols Bjerge, tilgængeligheden for handicappede er altså ikke særlig god, som forholdene er nu. Jeg forventede derfor, at man i visioner ville beskrive, hvordan man ville forbedre forholdene for handicappede. Desværre er handicappede ikke nævnt med et eneste ord. Det er naturligvis meget skuffende, især da Danmark jo har ratificeret FN`s Konvention om rettigheder for personer med handicap, hvor der i artikel 30 står: Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud og så vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning. Når et land har ratificeret en konvention, er indholdet i konventionen lov for landet. Bestyrelsen har altså pligt til at respektere konventionen i lighed med alle de andre love, som bliver nævnt i planen. Hvis vi retter blikket mod nord til nationalparken i Thy kan man i deres nationalparkplan, som er vedtaget, under: Målsætning på side 41 læse: på udvalgte steder skal adgangen forbedres for gangbesværede og handicappede således at Nationalpark Thy er tilgængelig for alle, en noget mere positiv tilgang til problemerne end man kan finde i planen for Mols Bjerge. Nationalpark Thy nøjes imidlertid ikke kun med smukke ord, man har etableret flere stier for handicappede i området, en handicapvenlig fiskeplatform ved Bagsø samt en handicapvenlig sti til stranden i Agger. Hvis viljen er der, kan det altså lade sig gøre at forbedre tilgængeligheden til Nationalparken. Foreløbig har vi kun fået et forslag til Nationalparkplan, hvis bestyrelsen har viljen, kan man endnu nå at ændre i planen, så Nationalpark Mols Bjerge bliver til glæde for alle, med plads til forskelle. Venlig hilsen Christian Pedersen Formand for DH Syddjurs DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap. 4

5 5 2

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 ----- Original Message From: Kurt Birkedal To: 'Bo Skaarup' Sent: Tuesday, September 27, :51 AM Subject: SV: forslag til nationalparkplanen Hej Bo, Jeg kom hjem sent i går aftes fra et møde for lodsejerne i den fredede del af Mols Bjerge. Vi var på rundvisning sammen med Kim og Peter fra Naturstyrelsen. Derefter var der møde i Fuglsøcentret hvor der skulle vælges repræsentanter til plejeudvalget. Det ville være herligt hvis I kunne komme hele familien. Det er brombærtid lige nu. Vi er hjemme den kommende weekend. Jeg har læst planforslaget igennem. Jeg har nogle bemærkninger /spørgsmål. Der står f.eks. intet om planlagte shelters. De forekommende vådområder, som engang har haft blankt vand er heller ikke omtalt. Hvis I kommer, skal vi ikke snakke nationalpark. Bedste hilsener Kurt 11

12 Forslag til ændret tekst 3. spalte side 36 i Nationalparkplanen. Forslag 1. På offentlige arealer i Mols Bjerge er store områder landskabsfredet, og her er der ofte hegnet grundet naturpleje ved græsning. Det er muligt til fods at krydse arealerne via låger eller stenter. På privatejede arealer er der ved landskabsfredningen udlagt nogle få vandreruter. Hvis disse ruter går ind over hegnede arealer, vil der være opsat stenter eller låger. Bevæger man sig ind på de private områder, er det kun tilladt at færdes på de afmærkede stier. Forslag 2. (tilføjelse i 1. afsnit efter låger eller stenter.) Hvis der i forbindelse med de afmærkede vandrestier er opsat stenter eller låger, er det tilladt at færdes på stierne i de privatejede områder. Hvor stiforløbet skifter mellem offentlige og private arealer, vil der blive opsat afmærkning, der viser, at nu bevæger man sig ind på de privatejede områder, hvor færdsel kun er tilladt på de afmærkede stier. Hele afsnittet: I særlige tilfælde. Bør slettes! Der bør endvidere være en eller anden tilføjelse til sidste afsnit side 36. Måske: Her vil der blive opsat skilte med oplysning om adgangsforhold, så man kan færdes trygt og roligt. Venlig hilsen Helge 12

13 13

14 Fra: Klein&Fischer-Gourmetclubben-Hornslet Distriktsråd Sendt: 7. oktober :36 Til: Cc: bigger; Højland, Jan Grundtvig Emne: National Mols Bjerge, handicapadgang, høringssvar Goddag kære Naturstyrelse, som bestyrer af statens arealer, her Kalø Slotsruin Høringssvar I forslaget til Nationalparkplan står der på side 36, 3. spalte midtfor at handicap adgang er begrænset ved de væsentligste seværdigheder. Min kone sidder i kørestol og vil gerne have været med familien helt ud til ruinen. Vi kunne foreslå at der bliver lavet et spor til traktor/biler, som også kan bruges af kørestolsbrugere og folk med barne- og klapvogne, hvor der kun er brosten, altså over en strækning på kun ca. 400 m. Sporet kunne udføres et stykke fra brostensbelægningen, så den ikke skæmmer denne. Et spor på ex. 2,5-3 m opbygget af bæredygtigt materiale og tilsået med græs, så det bare er kørefast, kunne bruges af kørestole, barne- og klapvogne, dårligt gående og de køretøjer som nødvendigvis skal ud til ruinen, herunder redningskøretøjer. Efter et par år er sporet grønt som det øvrige græs. Vi kunne forleden køre i græsset og i de spor som bilerne havde brugt, men flere steder hvor disse spor krydser brostenene går det galt.ligeledes hvor der kun er løst strandsand. Den vil kræve lidt vedligeholdelse efter vinteren, men give alle lige adgang, også de handicappede, som krævet af FN's handicapkonvention.se bla. Den samme adgang skal også udføres på de øvrige seværdigheder hvor mulighederne foreligger, samt handicaptoiletter i tilstrækkeligt omfang. Mulighed for at få strøm på de eldrevne køretøjer, skal også indtænkes. Vi møder gerne op på stedet for at vise og forklare en løsning på opgaven, så parken-som I nævner på forsiden- kan bliver til glæde for mennesker, hvilket de handicappede vel også er!!!! Man kan ikke ofre store beløb på en Nationalpark, uden at overholde gældende regler, herunder tilgængelighed til offentlig ejendom. Må vi høre fra jer? med venlig hilsen Torsten Klein Mikkelsen og Bigger Fischer Æblehaven 11 DK 8543 Hornslet tlf. (++45) , Bigger mobil (++45) , Torsten mobil mail: [email protected] 14

15 15

16 16

17 17

18 Fra: Torben Skou Sendt: 7. oktober :41 Til: Emne: Forslag Jeg har modtaget Nationalparkplanen og fulgt med i Ebeltoft Folketidende ok kan se, at der efterlyses ideer og forslag. Vores familie er storforbrugere af Mols og kender forholdene gennem en menneskealder. Vi vandrer overalt i Naturparken og bruger de kort og foldere der er til rådighed. Vi er ikke bange for at give os ud i ukendte områder. Anderledes forholder det sig imidlertid med de fleste andre gæster i området. Når vi færdes i Mols Bjerge er vi hver gang forbavset over så få mennesker der har fundet vej hertil. De vi møder er i bil. Såfremt vi møder nogle vandrere bevæger de sig ofte på vejene og sjældent på stierne og næsten aldrig tværs over arealet. Ved Trehøje er der folk, ved Agri Bavnehøj ligeså, men ellers ganske sporadisk. Mit budskab er, at den nye organisation i og bag Nationalparken Mols Bjerge ikke kun skal beskæftige sig med de fine forkromede planer men også med det lavpraktiske. Jeg så gerne en langt bedre afmærkning af de allerede nu afmærkede ruter og så gerne at de allerede i kortene aftegnede ruter bliver markeret, og ordentlig markeret. Herudover markering af nye vandremuligheder. På disse områder er der ikke sket meget. Brug nogle kræfter på at forny disse områder og ikke kun det fine overordnede. Plancherne er de samme år efter år. Med en enkelt undtagelse er ruterne de samme, når vi taler bjergene. Venlig hilsen Torben Skou 18

19 Forslag til aktivitet i Nationalpark Mols Bjerge / friluftsliv. Langrendsløjpe. Som omtalt i Nationalparkplanen finder der en vis aktivitet sted i bjergene i form af skiløb, nærmere bestemt langrend. De sidste par år har denne aktivitet, som forener motion med naturoplevelser, været begunstiget af snerige vintre, i alt fald efter danske forhold. Dette har øget interessen for langrend markant og fået folk til at se sig om efter velegnede løjper. Mange steder i landet har skiklubber og Naturstyrelsen etableret gode løjper og investeret i løjpemateriel, således at der kan trækkes ordentlige spor. Dette har fået folk til at strømme til f.eks Rold Skov og Grib skov i hundredvis. ( se bilag ) Mols Bjerge har de bedste forudsætninger for at blive et langrendsmekka i Jylland. Terrænet er tilpas kuperet, temperaturen ofte en grad lavere end i lavlandet, og der kunne laves en rute med de flotteste panoramaer. Desuden ligger området tæt på Århus, hvor der er mange aktive skiløbere, som gerne kører de ca. 40 km, hvis forholdene er gode. Det er de ikke, som det ser ud nu, selv om Ebeltoft Skiklub i ny og næ trækker ( dårlige ) spor op. Krav til en god langrendsløjpe i Mols Bjerge. Pga. de beherskede snemængder i DK er det vigtigt, at der laves en fast løjpe, hvor bunden bliver planeret og trærødder og sten fjernet, således at der kun skal måske 10 cm sne til at opnå et brugbart spor. Inden vinteren sætter ind gås løjpen igennem og grene og kviste fjernes. Dette arbejde kunne udføres af skiklubberne ( Ebeltoft / Århus/? ) Der indkøbes en rigtig løjpeslæde og en snescooter eller lignende. Løjpen kan til en begyndelse være en 5-10 km lang sløjfe og skal være uden stejle partier, da de fleste danskere har en dårlig teknik, og fordi løjpen også skal kunne benyttes af ældre, mere forsigtige mennesker. Løjpen skal starte et sted med gode P muligheder. Det kunne eksempelvis være P- pladsen ved Agri Bavnehøj, hvor der også er toiletmuligheder. Løjpen må ikke følge eksisterende veje, da sporene hurtigt vil blive ødelagt af anden trafik. Når der er trukket spor, må løjpen kun befærdes af skiløbere, altså ingen ryttere, mountainbikere eller fodgængere til at ødelægge sporene. Mvh Thomas Sepstrup Herman Bangsvej Ebeltoft Thomas.sepstrup@ .dk 19

20 Bilag. Langrendsløjpe i Rold Skov Rold Skov Skilaug Rold Skov Skilaug er en interessegruppe, der arbejder med skiløbsaktiviteter i Rold Skov. Lauget består af Naturstyrelsen Aalborg, Rold Skov Natur- og Kulturcenter, Hobro Skiklub, Aalborg Skiklub og en række ivrige lokale skiløbere. Løjperne laves af Rold Skov Skilaug - et samarbejde mellem lokale skientusiaster, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland, Hobro Skiklub, Aalborg Skiklub samt Rold Skov Natur- og Kulturcenter. 20

21 En repræsentant fra Bogensholmlejren anmodede på et offentligt møde på Jagtslottet om, at spejderlejeren omtales på lige fod med Toggerbolejren 21

22 22

23 Afleveret på Ebelfestival 2011 O. Leth Pedersen Solvangsvej Ebeltoft Tlf: Cykelsti langs kysten fra Grenå til Studstrupværket og meget vigtig ingen knallert-kørsel. Tidshorisont 25 år. 23

24 Afleveret på Ebelfestival 2011 Charlotte Brath Kratvej Måløv [email protected] Gerne flere / vedligeholdelse af borde og bænke. Særligt i Ahl området. + opsætning af skraldespande ved p-pladser og strand. Særligt på Ahl 24

25 Afleveret på Ebelfestival 2011 Randi Bruhn Mannion Hvidmosevej 8, Femmøller 8400 Ebeltoft Man bør fokusere på længere vandreruter á fx 2 timers varighed. Herunder ville skiltning fx ved Kirkestien Femmøller gøre underværker. 25

26 Afleveret på Ebelfestival 2011 Sebastian Hasselbakken 1 [email protected] Fritgående økologiske får og geder, som man kan besøge og give foder 26

27 Fra: Anne-Marie Foged Sendt: 17. oktober :01 Til: Emne: Tak for sidst! Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Kære Nationalparksekretariat. Det var spændende at deltage i et par af jeres møder i forrige uge, for lige så stille bliver vores Nationalpark mere og mere konkret. Forarbejdet er vældig flot, synes jeg. Og det med det konkrete er det, der får mig til at skrive. Det slog mig nemlig som en forhammer, da jeg bevægede mig fra Rostved, hvor jeg bor, og op til Kalø for at deltage i mødet, at HOV, nu bevæger jeg mig jo ind i nationalparken. Det var sådan en pinlig erkendelse, for jeg har jo fulgt med i stor interesse gennem hele forløbet, men i mit hoved har Mols Bjerge-området altså blokeret for bevidstheden om at jeg til daglig er tæt omsluttet af nationalparken. Sådan er jeg nok ikke den eneste der tænker, så derfor vil jeg høre om der snart kommer skilte op her omkring, fx. ved motortrafikvejsfrakørslen ved Kalø. Det ville være med til at skabe et lokalt ejerskab, hvis vi hver dag på vej til arbejde så sådan et Velkommen til Nationalpark Mols Bjerge-skilt med det smukke logo. Skidt endda med turisterne i den sammenhæng, det er mere os lokale, der skal have det ind på lystavlen at vi bor i eller ved en nationalpark. Der er uden tvivl planer for skiltning, jeg plæderer bare for at skiltene snart kommer op af hensyn til os lokale der bevæger os ud og ind af området hver dag - de vil tilføre landskaberne den betydning i vores bevidsthed, der gør det til noget særligt: en nationalpark. Og så har jeg lige en lavpraktisk ting, som jeg som en lille stemme nok ikke kan gøre noget ved, men hvor I måske kan skubbe på det rette sted. Jeg går mange ture omkring Kalø, både i Hestehaveskoven og Ringelmose Skov. I weekenden var jeg rundt omkring Thyrahytten og mindedes Bardatræffet og var imponeret over hvor få spor der var tilbage efter det. Der lå dog to stykker afffald, som jeg samlede op for at smide i den nærmeste affaldsspand. Det viste sig at være min egen i Rostved, for der er ikke en eneste affaldsspand i Kaløskovene. Der er fint forsynet med standere med turkort, som jo skal vedligeholdes og fyldes op, men altså ingen steder at gøre af sit madpapir. Det synes jeg er en stor mangel, selvom der generelt sjældent ligger affald. Venlig hilsen Anne-Marie Foged Rostvedvej Rønde 27

28 Fra: Kirsten Katholm Sendt: 17. oktober :49 Til: Emne: forslag Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Til Bestyrelsen for Nationalparken Mols Forslag om etablering af en Tarzanlegeplads i nationalparken. Det vil jo være fint at familier med børn - også større børn - har lyst til at besøge naturområdet. Der vil komme mange flere unge familier, hvis der er gode aktivitetsmuligheder for børnene. Desuden vil der komme bedsteforældre med børnebørn. Derfor stilles dette forslag. Hilsen Kirsten Katholm Lindhøjvej Knebel 28

29 29

30 30

31 31

32 Fra: Bitte og Bjørn Sendt: 4. november :52 Til: Cc: Pedersen, Mika Leth; Skaarup, Bo; Thomsen, Agnete Halgaard Emne: Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Ved gennemlæsning af forslaget til Nationalparkplan kan intet findes om de brandog eksplosionsfarlige benzin- og oliedepoter med tilhørende rørledninger i hele området fra Natomolen ved Lyngsbæk Strand op gennem sommerhusområdet, under trafikeret vej til selve depotet og videre derfra gennem sommerhusområdet i Krakær og endnu videre. Et område som Syddjurs Kommune gennem flere år miljø- og risikovurderer. Utallige indslag i medierne, TV, aviser mv., foranlediget af utrygge borgere, har endnu ikke fået Syddjurs Kommune til at lukke depoterne. I forslaget står heller intet nævnt om, hvilke forholdsregler turister og andre besøgende skal tage, hvis de færdes i benzin/olie-omådet. I Syddjurs kommuneplantillæg nr. 24 nævnes, at blot man kan løbe med en hastighed på 10km/t, skulle man kunne løbe fra en eventuel eksplosion/flammer. Men hvem får noget at vide? Hvor skal der løbes hen? Beredskabet i Syddjurs Kommune er under nedskæring! En eksplosionsulykke kan i værste fald ikke komme under behandling før hjælp fra andre beredskaber kan komme tilstede. Mon Syddjurs Kommune råder over bare én ambulance! En smidt cigaret kan antænde benzindampe ved natomolen og så sætte gang i eksplosioner. Støj på op til 62 db fra pumpende tankskibe ved Natomolen skal de omkringliggende lodsejere jævnligt finde sig i. En lodsejer i nærheden af benzindepotet var på det nærmeste ved at blive lynchnet, da han var i færd med at lave lejrbål med børnebørnene! Lodsejere i nærheden af depoterne må end ikke antænde grillen! MEN det er slet ikke farligt at opholde sig i området, siger ansætte hos Syddjurs Kommune!! Brandbælter i de store skovområder i Lyngsbæk og Krakær findes heller ikke. Ingeniørfirmaet COWI har ved vandprøver i området konstateret, at de omkringliggende grundvandsreservoirer er forurenet, hvorfor depotets tanke må være utætte. Tanke og rørledninger der er over 40 år gamle! End ikke tanke på benzinstationer må være i jorden så længe! Efter forlydende skulle der i depoterne kunne være op til m3 benzin, svarende til 100 mio. liter, igen svarende til 4000 tankvogne med liter i hver. Fyrværkerieksplosionerne ved Seest og St.Andst vil være at betragte som en kineser ved siden af den eksplosion, de mange liter benzin- og dampe i depoter og rørledninger vil forårsage. Lyngsbæk strand og området op gennem Lyngsbæk og Krakær er særdeles naturskønne områder og burde ikke indeholde brand- og eksplosionsfarlige benzindepoter og rørledninger i området, der endog forårsager forurening af grundvandet. I 2009 udtalte Carsten Bech fra Syddjurs Kommune, at de depoterne nu skal lukkes. Intet er sket, trods konstante opfordringer hertil fra lodsejere i området. 32

33 I Nationalparkenplanen står anført, at man har foretaget miljøvurderinger, men ikke hvor og om hvad disse miljøvurderinger er gået ud på. Hvordan kan et sådant område udlægges til Nationalpark? Hvordan kan det tillades, at intetanende besøgende/turister færdes i et sådant område uden at få oplysninger herom. Lodsejere i området må dagligt leve med frygten. Måske kunne skiltning ved Kystvejen om de brand- og eksplosionsfarlige områder få kommunen til at lukke depoterne. En skiltning vil i det mindste orientere alle, der kører ind i området. Ja, vi kunne blive ved, men området burde bare ud over at være unikt naturskønt, også være et område hvor alle kan være trygge og måske med en åben og tilgængelig natohavn, hvor der kunne fiskes fra. Tænk venligst over ovenstående. Venlig hilsen Birgit Hove/Bjørn Erik Nielsen Lyngsbækvej 17A 8400 Ebeltoft 33

34 Fra: jørgen laugesen Sendt: 7. november :13 Til: Nationalpark Mols Bjerge Emne: VS: Handikapturisme. Til sekretariatet Som det se nedenfor mindede jeg Mika om en samtale vi havde på Ebelfestivalen. Jeg er fortsat meget interesseret. Hører jeg fra jer? Oprindelig meddelelse----- Fra: jørgen laugesen Sendt: 1. november :34 Til: Mika Leth Pedersen Emne: Handikapturisme. Kære Mika Tak for en behagelig snak på Ebelfestivalen vedr. turistforeningens forslag om handikapturisme i nationalparken og hvilke muligheder der er for udførelse af samme. Vi talte om at vi skulle stikke hovederne sammen her i november, Du kunne måske foreslå en dato! Mvh Jørgen Laugesen Ps. Kunne henlede opmærksomheden på Karsten Ree testkørsel i Ree Park med miljøvenlige brændselsceller! Medfølgende link kunne måske også være relevant. 34

35 Fra: Lotte & Finn Støy Sendt: 14. november :39 Til: Pedersen, Mika Leth Cc: Emne: VS: Sti fra Følle strand til Hestehaveskoven. Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Kære Mika, Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal henvende mig med min ide. Men som du kan se, så foreslår udvalgsformand Carsten Bech jer i Nationalpark Mols. Jeg kan på kortet på jeres hjemmeside se, at Nationalparken jo faktisk omfatter Følle bund til Bekkasinvej og derfor vil hele stien ligge i Nationalparken. Er det en ide som I evt kan og vil føre ud i livet? Mvh Finn Støy Fra: Carsten Bech [mailto:[email protected]] Sendt: 14. november :10 Til: Lotte & Finn Støy Cc: Poul Møller; Morten Hundahl Emne: SV: Sti fra Følle strand til Hestehaveskoven. Kære Finn Tak for mail. Jeg mener det er et spændende forslag. Arealet ejes af staten, og bliver administreret fra Fussingø. Jeg er ikke helt klar over hvem der i givet fald er kontaktperson.en evt. sti kan måske også have interesse for Nationalparken. I forhold til Syddjurs Kommune videresender jeg din mail til Direktør Poul Møller, og miljøchef Morten Hundahl. Venlig hilsen Carsten Bech Formand for udvalget for natur, teknik og miljø Syddjurs Kommune, Byrådet Direkte Mobil [email protected] 35

36 Fra: Lotte & Finn Støy Sendt: 30. oktober :54 Til: Emne: Sti fra Følle strand til Hestehaveskoven. Kære Carsten, Jeg tillader mig at skrive til dig som formand for Natur, teknik og miljøudvalget i Syddjurs kommune. Vi har et sommerhus ved Følle strand og det er jo et skønt område som du må kende godt, da jeg kan se, at du bor i Ugelbølle. Hvis man skal tale om en svaghed ved Føllestrand så er det at de mange hundrede sommerhuse mangler adgang til natur bortset fra stranden. Jeg har derfor tænkt på, at det var oplagt at etablere en sti langs Føllebund fra Bekkasinvej til Hestehaveskoven. Hermed vil de mange tusinde gæster ved Følle strand pludselig få Hestehaveskoven inden for gåafstand. Det drejer sig om et sti på kun ca 500 m. I dag skal man helt op omkring Rønde for at komme dette stykke altså en omvej på 3 4 km. Stien vil i sig selv være meget interessant fordi Følle bund jo er et fantastisk fugleområde. Jeg har tegnet stien ind på dette lille kort: Så vidt jeg ved, så er det staten der ejer arealerne langs med Følle bund, så man skal ikke involvere private ejere. Arealet er i øjeblikket udlagt til græsning så jeg vil umiddelbart mene, at et stort skridt vil være låger ind til indhegningen og så en simpel bro over bækken, som løber ud i Følle bund. Endnu bedre ville det naturligvis være med en fast sti så man også kunne cykle fra Følle strand til Hestehaveskoven og videre til Slotsruinen. Carsten er dette et initiativ, som du og Syddjurs kommune kunne tage eller skal jeg et andet sted hen med ideen? Med venlig hilsen Finn Støy

37 Fra: Aksel Sundwall Sendt: 14. november :41 Til: Emne: forslag Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Hej. Vi er et ungt frisk ægtepar på godt 70 år som går ture hver dag og meget ofte ud over "bjergene". Turene er ofte 6-10 km. Mærkeligt nok møder vi stort set kun andre som kører i bil. Mange steder er der dårligt plads til at vi kan vige for bilerne, fx er det helt galt på det stejle stykke af Stenhøjevej. Så et forslag er at der gøres plads til gående på vejene. Et andet forslag er bænke - ikke fordi vi ikke kan holde ud at gå - tvært imod. Men naturbænke der falder i med omgivelserne og placeret på steder hvor naturen er særlig smuk, så man sætte sig og nyde udsigten og måske nyde en kop kaffe. Eksempler på gode steder er på Tyvelhøjvej ca. GPS 56º13'33.33"N 10º33'11.64"Ø Et par andre steder er 56º13'52.16"N 10º33'49,95"Ø og 56º13'52.21"N 10º33'56.08"Ø Koordinaterne er taget fra Google Earth og kun vejledende - man skal ud i naturen og vælge det rette sted. Et fjerde sted er på Stenhøjevej, når man kommer i retning fra Tyvelhøjvej mod Femmøller. Mod toppen af den stejle vej er udsigten ind over Ebeltoft utrolig smuk. Der er naturligvis mange andre steder og et tredie forslag kunne være at der ved disse steder var en info om hvad med ser - og måske en tekst fra Morten D.D. om evt. dyr, planter eller insekter mv. Mange hilsner Aksel og Alice Sundwall Jaguarvej 5, Femmøller 8400 Ebeltoft. 37

38 Fra: Knud Erik Raahauge Sendt: 15. november :27 Til: Mika Leth Pedersen; Peter Gelstrup; Mette Refshauge Foged; Susanne Bødker Cc: Hanne Henriksen Emne: Nationalpark Mols Bjerge: Landskab af særlig interesse samt geologisk interesse. Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Vedhæftede filer: Viborg - matr 7a Tjele Møllevej 29 - terrænregulering og opdyrkning af slugt - NKN-afgørelse.pdf; sødalen i vammen.doc Til Nationalparkbestyrelsen. Nationalparken blev oprettet med henvisning til: Landskab af særlig interesse samt geologisk interesse. Overholdelse af disse kriterier indgår ikke hverken i Nationalparkplanen eller Syddjurs Kommunes administration, så derfor hermed: Opfordring til rejsning af fredningssag, landskabsfredning af Nationalpark Mols Bjerge i hele parkens område. Gennemlæs venligst sagsforløbet vedrørende Åstedet 2, Ulstrup, Syddjurs samt vedhæftede kedelige afgørelse fra Viborg. Det eneste fornuftige der er skrevet, er Hanne Henriksens oplysning om, hvem der bør behandle den slags sager. Betingelsen er selvfølgelig, der i kommunen er vilje for en reel sagsbehandling. Som tingene er nu, vil Syddjurs Kommune ikke på nogen måde bidrage til at skåne / bevare det landskab, som Nationalparken er bygget op på. Landskabet kan, som det fremgår kun skånes ved en fredning, som vel næppe kan udløse erstatninger, og gør det, må det være meget minimalt, samt en smal sag at få en sådan finansieret. M.v.h. Knud E. Raahauge, [email protected] Fra: Annette Eigaard [mailto:[email protected]] Sendt: 11. oktober :29 Til: Knud Erik Raahauge Emne: VS: Åstedet 2, 8410 Rønde - Svar af , vedr. sagsbehandling Hej Knud Jeg vedlægger til din orientering, en afgørelse fra Naturklagenævnet i en lignende sag, hvor vi klagede over en manglende landzonetilladelse til terrænændring i et landskabsområde. Med venlig hilsen Annette Annette Eigaard Cand. hort. arch. Plan- og fredningsmedarbejder... Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø 38

39 Tlf.: Dir.tlf.: Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Meld dig ind på Fra: DN Sendt: 11. oktober :15 Til: Annette Eigaard Emne: VS: Åstedet 2, 8410 Rønde - Svar af , vedr. sagsbehandling Med venlig hilsen Camilla Camilla Bjørklund Sekretær... Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf.: Dir.tlf.: mailto:[email protected]... Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Meld dig ind på Fra: Knud Erik Raahauge [mailto:[email protected]] Sendt: 10. oktober :12 Til: DN Cc: Christian Bundgård; Margit Røgind Emne: Åstedet 2, 8410 Rønde - Svar af , vedr. sagsbehandling 39

40 Til Danmarks Naturfredningsforening. Landskab af særlig interesse samt geologisk interesse. Er der, som Syddjurs Kommunes sagsbehandler fremfører, ikke muligt at tage hensyn til: Landskab af særlig interesse samt geologisk interesse. Den aktuelle sag drejer sig om afgravning m3 primært for at forbedre solindfald og udsigt over en ådal. Det gik ud over kronen af en tunneldal samt del af en tilstødende bakke. p.v. D.N. s Lokalafdeling Syddjurs m.v.h. Knud E. Raahauge, [email protected] Fra: Thomas Djernæs Secher [mailto:[email protected]] Sendt: 10. oktober :51 Til: Knud Erik Raahauge Emne: Åstedet 2, 8410 Rønde - Svar af , vedr. sagsbehandling DN Syddjurs v. Knud E. Raahauge, [email protected] Ebeltoft, den 10. oktober Åstedet 2, 8410 Rønde - Vedr. behandlingen af sagen, sagsnr. 10/33935 I forhold til spørgsmålet af kan kommunen oplyse, at kommuneplanens retningslinjer om landskabelige interesserområder (kommuneplanens s. 61) og geologiske interesseområder (kommuneplanens s. 62 og 63) ikke er vilkår, men kommuneplanlægning. Landskabelige og geologiske interesseområder er ikke forbudsområder, som fx. områder, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen eller fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15 og 18. Kommunen er efter planlovens 12, forpligtigt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Det sker fx. gennem løbende landzoneadministration, hvor kommunen i visse tilfælde kan afslå en ansøgning om landzonetilladelse, fx. med henvisning til at ansøgningen strider imod kommuneplanens retningslinjer. Det sker fx. også gennem løbende lokalplanlægning, hvor hensynet til landskabelige og geologiske interesseområde kan indgå i planlægningen. I det konkrete tilfælde på Åstedet 2, er der imidlertid tale om et forhold, der ikke kræver landzonetilladelse eller lokalplanlægning. Hvis et forhold, som fx. afgravning, ikke kræver lokalplanlægning efter planlovens 13 eller landzonetilladelse efter planlovens 35, så kan kommunen heller ikke give afslag efter planlovens 13 eller 35, til at afgravning gennemføres. Venlig hilsen Thomas Djernæs Secher Planlægger Team Plan, Plangruppen 40

41 Fra: Knud Erik Raahauge Sendt: 7. oktober :31 Til: syddjurs; Thomas Djernæs Secher; Morten Hundahl Cc: Christian Bundgård; Margit Røgind Emne: Åstedet 2, 8410 Rønde - Svar af , vedr. sagsbehandling Til Syddjurs Kommune. Men spørgsmålet, hvem skal vurdere, om Syddjurs Kommune fremover vil tage vikårene omkring Særlig landskabelig interesse og geologisk interesse med under planlægning og i sagsbehandling, samt hvilken afdeling, som skal foretage sagsbehandlingen, er ikke besvaret. P.v. D.N. Syddjurs. M.v.h. Knud E. Raahauge, [email protected] tlf Fra: Thomas Djernæs Secher [mailto:[email protected]] Sendt: 7. oktober :46 Til: Knud Erik Raahauge Emne: Åstedet 2, 8410 Rønde - Svar af , vedr. sagsbehandling DN Syddjurs v. Knud E. Raahauge, [email protected] Ebeltoft, den 7. oktober 2011 Åstedet 2, 8410 Rønde - Vedr. behandlingen af sagen, sagsnr. 10/33935 Generelt må jeg oplyse, at klagefristen i sagen er udløbet, og at afgørelsen derfor ikke længere kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Der er dog stadig mulighed for at anlægge sag mod Syddjurs Kommune ved domstolene, inden 6 måneder, jf. afgørelsen af Der er også mulighed for at klage over kommunens behandling af sagen til Folketingets Ombudsmand, på følgende adresse: Folketingets Ombudsmand Gammeltorv København K. Med hensyn til evt. fremtidige sager om afgravning af området, kan jeg oplyse, at disse også vil blive behandlet i henhold til gældende lovgivning og planlægning. Det vil således være Syddjurs Kommune, Team Plan, Landzonegruppen, der vurderer, om en sag kræver landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, og det vil være Syddjurs Kommune, Team Miljø, der vurderer om en sag kræver tilladelse i henhold til lov om forurenet jord og bekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Kommunen betragter hermed sagen som afsluttet fra vores side. Aktindsigt Alle offentlige akter i sagen kan ses på Internet på: 41

42 Venlig hilsen Thomas Djernæs Secher Planlægger Team Plan, Plangruppen Fra: Knud Erik Raahauge Sendt: 28. september :30 Til: Hanne Henriksen; Morten Hundahl; Thomas Djernæs Secher; Hans Hoyer Cc: Christian Bundgård; Margit Røgind Emne: Åstedet 2, 8410 Rønde - Sagsbehandling i afgørelse om afgravning og terrænregulering. Til Syddjurs Kommune. Att. Hanne Henriksen, Morten Hundahl, Thomas Djernæs. Kopi til Hans Hoyer, Naturstyrelsen Kronjylland. Landskabelige og Geologiske interesser administration. Konklusion: Det må hermed være fastslået, at administration af sagen Åstedet 2, Ulstrup, Syddjurs vedrørende afgravning m3 af bakke og ødelæggelse af Tunneldal, geologisk formation, ikke er behandlet af respektive myndigheder på rette vis. Tilladelsen blev givet af Naturstyrelsen, som administrerer fredskovs bestemmelserne, genplantning m.v.. Team landzone skulle have givet tilladelsen ud fra vilkår omkring særlig landskabelig interesser. Sagen blev behandlet ud fra Planlovens bestemmelser, hvilket må være en åbenlys fejl. Team Miljø har, som det fremgår af sagsbehandlingen, ikke været forelagt sagen, hvilket også må være en åbenlys fejl. D.N. s lokalafdeling forventer svar på, om hvor vidt man fremover kan forvente, lignende sager vil blive behandlet i.h.t. Kommuneplanens retningslinier. p.v. Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdeling Syddjurs, m.v.h. Knud E. Raahauge, [email protected] Fra: Hanne Henriksen [mailto:[email protected]] Sendt: 28. september :43 Til: Knud Erik Raahauge Cc: Thomas Djernæs Secher Emne: SV: Åstedet 2, 8410 Rønde - Sagsbehandling i afgørelse om afgravning og terrænregulering. Hej Knud Svar på din henvendelse af 23. september: Retningslinjer for administrationen af særlige landskabelige interesser og geologiske interesser kan ses af vores kommuneplan. Team Landzone administrerer de særlige landskabelige interesser, og Team Miljø (Steen Wengel og Morten Hundahl) administrerer de geologiske interesseområder. 42

43 Venlig hilsen Hanne Henriksen Teamleder Natur Syddjurs Kommune, Natur & Miljø Direkte Fra: Knud Erik Raahauge Sendt: 23. september :07 Til: Thomas Djernæs Secher; Morten Hundahl; Hanne Henriksen; Lars Dyhrberg Bruun Cc: Christian Bundgård; Margit Røgind; Peter Gelstrup Emne: Åstedet 2, 8410 Rønde - Sagsbehandling i afgørelse om afgravning og terrænregulering. Til Syddjurs Kommune. Att. Thomas Djernæs, Morten Hundahl, Hanne Henriksen og Lars Dyhrberg Bruun. Gravlev d. 23.sept Vedrørende terrænregulering og hensyntagen til geologiske formationer. D.N. s Lokalafdeling har gentagende gange påpeget, det var forkert Naturstyrelsen gav en tilladelse, som de ikke var berettiget til. Naturstyrelsen kan kun varetage interesser i forbindelse med skovning og genplantning. I denne sag må samme kriterier gælde som for søer, vandløb, moser og overdrev i skove. Her er det Naturafdelingen i kommunen, som er rette myndighed. Samme resultat kom NKN jo også frem til. D.N. s Lokalafdeling er således enig med kommunens byggesagsbehandlere i, at det ikke en landzonesag, men en sag for Naturafdelingen. Vi burde således have klaget over, sagen ikke blev behandlet af rette instans beklager. Jorden var nok heller aldrig blevet påbudt kørt tilbage og bakken renoveret vigtigt for D.N. s Lokalafdeling er derfor, at Syddjurs Kommune nu klart tilkendegiver om, og hvordan fremtidige anmodninger om indgreb i områder af særlig landskabelig og geologisk interesse vil blive behandlet. p.v. Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdeling Syddjurs, m.v.h. Knud E. Raahauge, [email protected] 43

44 Fra: Ole Lund Sendt: 21. november :46 Til: Emne: Pleje af højdedrag mellem Blåbærvej og Fuglemosen, Fuglsø Til Nationalparken Mole Bjerge Sekretariatet Jeg har ad flere omgange henvendt mig til myndighederne vedrørende den tiltagende opvækst af skovfyr, gran m.m. på højdedraget mellem Fuglemosevejen og Blåbærvej, som i.f.t. Kort & Matrikelstyrelsens kort ligger i kote 41 m. o. h. men har ikke fundet genklang på det ansøgte. Set fra Eskildshøjområdet er der sket en voldsom vækst på denne lokalitet gennem de sidste 40 år. Forskellige tiltag, plejeplaner m.v. har ikke medvirket til, at den tidligere oversigt over området er blevet bedre. Hensigten med området er vel at genskabe et sted med præg af overdrev og med tørhede, som er så kendetegnende for lokaliteten, men græsningsplejen begrænses af et hegn, som ligger vest for højdedraget. Henvendelser til Århus Amt (2006), senere Ebeltoft kommune (2008) har ikke betydet medhold i, at det pågældende bakkedrag har skiftet karakter, hvorimod vækst af skovfyr og gran m.v. i stadig højere grad "lukker kilen" mellem de to Fuglsøskove: Den store med Karpater- bøgene, som bliver holdt, og den lille og mere lavtliggende, som (heldigvis) henstår som en slags urskov. Kronetilvæksten på træerne er i henhold til "Danmarks natur" (Politikens Forlag 1967) 11-14% per år. Uden indgreb vil der stå " en mur" af stedsegrønt på stedet i løbet af ganske få år. Det eftertragtede udtryk for området ville være, at det omtalte højdedrag blev frilagt, evt. delvis frilagt for bevoksning, så de to bøge/egeskoves bløde buer var det, som man så set fra vest, når man gik mod øst ned ad Blåbærvej. Såvel Grundejerforeningen Fuglsø Strand, som Grundejerforeningen Eskildshøj har - gennem lokalplaner og ejeres medvirken - fået åbnet terrænet og ikke mindst højdedragene. Vi har i begge foreninger bestræbt os på, at de folk, som færdes i området skal have en oplevelse af terrænet, så konturerne kan følges med øjet: Altså terrænformerne blotlagt og blot solitære og hjemmehørende bevoksning. Jeg sender nogle bilag til støtte for forslaget til sekretariatet og vedlægger et print af denne mail for indikation af sagen. Jeg læser mig til, at der er en tidsfrist den 7. december. Hvis en anbefaling fra de to grundejerforeninger og evt. også Danmarks Naturfredningsforening kan være en støtte for dette forslag, vil jeg gerne have besked på det. Venlig hilsen Formand for Grundejerforeningen Eskildshøj og initiativtager til Lokalplan 317 Eskildshøj, Syddjurs Ole Lund Rypevej Randers Tlf.: Eskildshøj 3, 8420 Knebel 44

45 BLIS apple BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS v/ formand Hans Grøn - mail [email protected] Nationalpark Mols Bjerge Jagtslottet på Kalø Grenåvej 12, 8410 Rønde. Att. [email protected] Ebeltoft den 28. november 2011 Høringssvar, forslag og bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan I foreningen BLIS apple By- og Landskabskultur i Syddjurs har vi med interesse læst det foreliggende forslag til Nationalparkplan, og på vegne af bestyrelsen afgives i den anledning dette høringssvar med forslag til ændringer og tilføjelser til planen. 1. Den faste kulturarv - sikring af kulturmiljøer gennem bla. bevarende lokalplaner Som bevaringsforening glæder vi os over formuleringen på planens side 44, under Målsætning, pkt. 5: Kulturmiljøer og historiske helheder og enkeltelementer skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige. Viden skal underbygges. Til gengæld finder vi det ulogisk og helt uacceptabelt, at planen ikke fastholder bestyrelsens målsætning i beskrivelse af handlingsdelen (bilag 15), side 50, 1. spalte, hvor der bl.a. står: Bevaringen kan styrkes gennem bl.a. kulturmiljøplanlægning og bevarende lokalplaner, som udarbejdes af Syddjurs Kommune. Fortidsminder og mange enkeltstående bygningsværker er i dag velbeskyttede, mens kulturhistoriske værdier, som består af sammenhængende kulturmiljøer, ikke på samme måde er sikret bevarelse. Vi vil derfor stækt anbefale bestyrelsen for Nationalparken at fastholde sin målsætning gennem en tilføjelse (efterfølgende fremhævet med fed skrift) til handleplanen, afsnittet side 50, 2. spalte, som sikrer konkret handling i relation til bedre beskyttelse af disse miljøer, f.eks således: Nationalparkbestyrelsen ønsker i et samarbejde med Museum Østjylland og Syddjurs Kommune og berørte lodsejere at igangsætte et projekt, som sikrer, at der foretages en fuld kulturhistorisk bygningsregistrering samt en registrering, vurdering og kortlægning af de vigtigtse kulturminder og kulturmiljøer inden for Nationalparken, samt at der i størst muligt omfang udarbejdes bevarende lokalplaner for disse. Projektet skal bl.a danne o.s.v. 2. Etablering af nationalparkformidling i Ebeltoft Af handleplanen fremgår på side 54, 3. spalte, at: Bestyrelsen ønsker i samarbejde med Museum Østjylland at etablere Nationalparkformidling med fokus på kulturhistorie og kystkultur i Ebeltoft by samt at etablere nationalparkformidling i samarbejde med de respektive formidlingsaktører i området. BLIS kan fuldt ud tilslutte sig ovennævnte og vil kraftigt opfordre til, at bestyrelsen, foruden eventuelle muligheder i Museets nuværende lokaliteter, undersøger muligheden for at indrette formidlingsfaciliteter i Den Ny Maltfabrik, som Komite en for Den Ny Maltfabrik i øvrigt helt i tråd med Nationalparkbestyrelsens holdning, beskrevet i Nationalparkplanen side 50, 3. spalte - arbejder på at erhverve, bevare og anvende som kombineret kultur- og erhvervs kraftcenter i Nationalparkens købstad. Endelig vil vi pege på, at Lystøndeskuret, som vi tidligere skriftligt har henvendt os til Nationalparken om, vil kunne udgøre en ideel ramme for formidling af kystkultur, hvis det lykkes at gennemføre et genrejsningprojekt med placering i havneområdet i Ebeltoft. BLIS arbejder på et mandat fra Syddjurs Kommune med dette projekt, og det vil glæde os meget, såfremt der fra Nationalparkbestyrelsens side vil være interesse for at drøfte muligheden i dette projekt nærmere med os

46 BLIS apple BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS side 2 3. Bevillings- og udvælgelsesprocedurer m.v. enkeltprojekter fra borgere og lodsejere Side 45, spalte 3 omhandler bestyrelsens beslutning om at igangsætte et projekt, som skal fastlægge bevillings- og udvælgelsesprocedurer for konkrete enkeltprojekter foreslået af borgerne, og hvortil der bl.a. anmodes om økonomisk støtte. Så vidt vi kan forstå, drejer det sig om forslag, som ikke er indeholdt i de centrale emner, samt projekter, som allerede er indeholdt i den foreliggende Nationalplanforslags handlingsdel. Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at procedurerne tager afsæt i formålsbeskrivelsens grundprincip for at opfylde bekendtgørelsens sidestillede formål (side 45, 2. spalte). Da alle bekendtgørelsens formålsområder ikke er lige stærkt repræsenteret i bestyrelsen, vil det skærpe behovet for f.eks. at have mulighed for at inddrage relevante, eksterne kompetencer og fagpersoner og/eller interessenter fra et formålsområde. Et eksempel kunne være behandling af et projekt i relation til den maritime kulturarv. Her kunne man foruden Museet måske høre en praktisk aktør inden for kystkulturen i forbindelse vurdering, udvælgelse og prioritering. Vi vil derfor foreslå, at procedurene udformes, så de giver mulighed for inddragelse af externe og eller på anden vis sikrer objektiv sidestilling, således at udmøntningen af projekter til gennemførelse afspejler en reel sidestilling. Desuden mener vi, at når procedurene er endeligt fastlagt, bør man gennemgå hele den projektportefølge, som er vurderet i forbindelse med udvælgelse af de 25 projekter som fremgår af planforslagets handleplan. Denne ekstra gennemgang skal sikre, at sidestillingen jfr. ovenstående er tilgodeset på baggrund af besluttede procedurer. Hvis det viser sig, at der er overset projekter, som burde have været højere prioriteret, kan de få fortrinsstilling i næste ombæring. Vi håber, at bestyrelsen finder ovennævnte forslag og bemærkninger interessante og relevante for indarbejdning i Nationalparkplanen. Vi vil venligst bede om en tilbagemelding, herunder svar på vores konkrete spørgsmål om jeres eventuelle interesse for at drøfte mulighederne i Lystøndeskuret. Kort om BLIS - se mere på BLIS er en almen nyttig forening, som ønsker at påvirke udviklingen i Syddjurs Kommune ud fra et bredere perspektiv om bosætning og rammerne for det gode liv. Æstetiske og arkitektoniske hensyn har høj prioritet, og er udgangspunkt for at arbejde for bevaring og formidling af kommunens unikke kulturarv i form af værdifulde byer, landsbyer, bygninger og kulturlandskab og medvirke til at gøre kulturarven til et endnu større aktiv for Kommunen. 46

47 Fra: Rita Geertz Til: Cc: Emne: Emne: Høring Nationalparkplan - Nationalpark Mols Bjerge Dato: 30. november :33:57 Til rette vedkommende Jeg har modtaget Friluftsrådets henvendelse vedr. Nationalparkplanen for Mols Bjerge gennem Dansk Islandshesteforenings sekretariat. Jeg deltog, både som privat beboer i lokalområdet og som Dansk Islandshesteforenings repræsentant, aktivt i følgegruppen vedr. riderutenet i Mols Bjerge under ledelse af Steen Bonne Rasmussen fra Naturstyrelsen Kronjylland. Det undrer mig imidlertid at arbejdet gruppen og Steen Bonne Rasmussen har udarbejdet vedr. planer for et riderutenet, eller nogen anden form for planer for rideruter, overhovedet ikke indgår i Nationalparkplanen. Ridestier står blot nævnt i bilag 20 om Overordnet Trafikplan. Her står blot "Udlægning af specialstier" til forskellige brugere, fx en differentiering mellem gående, cyklende og ridende mv." Naturstyrelsen Kronjylland har været meget imødekommende og har allerede iværksat udlægningen af stier og parkeringspladser i deres del af Nationalparken. Det er af afgørende betydning at dette stisystem indgår i den overordnede plan for hele naturområdet. Ligeledes vil jeg gerne henlede opmærksomheden på at følgegruppen også udarbejdede et forslag til et ridestinet, der strakte sig fra Helgenæs til Norddjursland. Forslaget blev sendt til Naturstyrelsen Kronjylland, Nationalpark Bestyrelsen samt Syddjurs Kommune. En sådan udvidelse af ridestinettet havde stor betydning for følgegruppen, da det var et forsøg på at åbne Nationalparkens forholdsvis lille areal til at omfatte hele Djursland. Dette er således en opfordring til at inddrage og klarlægge retningslinier for ridestier og differentierede stier i øvrigt i den fremtidige plan for Nationalpark Mols Bjerge. Med venlig hilsen Rita Geertz Dansk Islandshesteforening Bedervej Mårslet Tlf.:

48 Knebel, den 25. november 2011 Til Sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge Grenaavej 12, 8410 Rønde Hjelm Vistoft Mølle Begge isolerede fredede enklaver Hjelm med i nationalpark Vistoft Mølle udenfor? Vistoft Mølle, som er den sidste af en stribe møller på Mols og nu eneste mølle i Syddjurs kommune, er fredet ved tinglysning af 2. april 1959 og igen ved fornyet deklaration 3. november 1976 for at sikre den kulturhistoriske og landskabelige værdi, som Vistoft mølle repræsenterer. Fredningen dekreterer beskyttelse af møllen mod såvel nedrivning som stærkt foranderlige indgreb. De påtaleberettigede er Nationalmuseet, (Kulturarvstyrelsen) Naturfredningsnævnet og Ebeltoft (nu Syddjurs) kommune. Siden midten af forrige århundrede har der været en stærk lokal folkelig vilje og opbakning, som nærede håb om at samle midler til vedligeholdelse af møllen. Men der kom først Vistoft Mølle for alvor gang i restaureringsarbejdet midt i 70 erne. Ebeltoft byråd nedsatte et mølleudvalg med viceborgmesteren som formand, og som i samarbejde med den daværende ejer, Rasmus Pallesen og Nationalmuseet foretog en næsten total fornyelse af hele møllen. En summarisk opgørelse over, hvad restaureringen alt i alt havde kostet viste den gang, at Ebeltoft kommune selv bekostede kr. Arbejdsmarkedsnævnet bidrog med kr. Ungdomsarbejdsløshedsfonden med kr. Provinsbanken med kr., og tilsvarende beløb fra hver af sparekasserne på Mols samt Borgerforeningen Mols bragte den endelige sum op på kr. Med andre ord en restaurering i millionklassen, når man medtager vejledning og tilsyn fra Nationalmuseet og kommunens egen udgift til administration. Borgerforeningen Mols og Formand Jørgen Ørgård, Gl. Kirkevej 7, 8420 Knebel Tlf , mobil [email protected] 48

49 Møllen har gennem tiden tiltrukket sig stor opmærksomhed. Mange turister standser op for at tage billeder af den flotte bygning, og møllen har været brugt til optagelse af filmen Den Gamle Mølle på Mols. Møllen med den tilstødende bygningsmasse er en kulturarv, som vi bør bestræbe os på at bevare for eftertiden. Bygningerne skal ikke kunstigt holdes i live som museumsgenstande, men skal fungere og anvendes af nutidige mennesker. Derfor kommer det helt bag på os i borgerforeningens bestyrelse ved nærmere granskning af grænsedragningen, at Vistoft Mølle slet ikke er beliggende i Nationalpark Mols Bjerge.(Se den røde plet på kortet). Af Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge fremgår dog: Kapitel 1: Formål og afgrænsning. 5) at styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af de landskabelige, geologiske, natur- og kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier Vistoft Mølle en fredet plet uden for Nationalpark Mols Bjerge Øen Hjelm en fredet plet inden for Nationalpark Mols Bjerge Kapitel 2: Målsætninger for nationalparkens udvikling. 5) Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af landskab, natur og kyst, skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige, især færdselsveje, fortidsminder, borg- og mølleanlæg, herregårds- og landsbymiljøer samt Ebeltofts historie som købstad. Viden om de nævnte miljøer, helheder og enkeltelementer skal udbygges. Bestyrelsen er bekendt med, at Nationalparkens grænsedragning er fastsat i bekendtgørelsen og derfor ikke kan ændres i en høringsproces om nationalparkplanen, hvorfor Borgerforeningen derfor kun benytter lejligheden og henstiller til rette myndighed - så snart muligheden byder sig - at medtage Vistoft Mølle som en del af Nationalpark Mols Bjerge, om ikke ved flytning af grænsen, så ved at give møllen ø-status på linje med Hjelm. Vi ser det som helt unaturligt, at Møllen ikke er en del af nationalparken. På vegne af Borgerforeningen Mols Jørgen Ørgård Formand Borgerforeningen Mols og Formand Jørgen Ørgård, Gl. Kirkevej 7, 8420 Knebel Tlf , mobil [email protected] 49

50 50

51 51

52 52

53 Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej Rønde Dragsmur, den 5. december 2011 Vedr.: Forslag til nationalparkplan Jf. den offentlige høring af forslag nationalparkplanen for Mols Bjerge har vi fra Dragsmur Grundejerforenings side følgende kommentarer. Vi finder generelt, at selve planforslaget giver en god og fyldestgørende beskrivelse af nationalparken, men at den er for overordnet til at kunne indikere de konkrete aktiviteter, der skal gennemføres for at nationalparken kommer til at gøre en forskel. Vi har derfor primært forholdt os til de bilag, der følger planen. I forhold til det overordnede vil vi dog gerne indledningsvist anbefale, at nationalparken får så tæt et samarbejde som muligt med Syddjurs kommune og Naturstyrelsen i relation til gennemførelse af handleplaner for områdets Natura 2000-områder. Dette er i modsætning til nationalparken et arbejde, der skal iværksættes (i henhold til EU-lovgivning). Målsætningen og indsatsprogrammet for de enkelte områder er bindende og vil på en række felter kunne løfte indsatsen også i forhold til bevarelse af prioriterede naturtyper og arter i nationalparken. Ligeledes bør overvågning og monitering gennemføres koordineret. Med hensyn til den konkrete indsats og de konkrete projekter under planen har Dragsmur Grundejerforening tidligere foreslået, at nationalparken sætter fokus på (a) trafik, hvor vi har foreslået hastighedsbegrænsning og trafikdæmpning i Dragsmurområdet; (b) invasive arter, hvor vi har foreslået, at der som en del af nationalparkplanen gennemføres en effektiv og tilstrækkeligt finansieret kampagne til at bekæmpe invasive arter, særligt roser, men også gyvel, glansbladet hæg og kæmpe bjørneklo. Vi forestiller os kampagnen organiseret som en patrulje, der dels på egen hånd og dels efter tilkaldelse fra beboere og deres organisationer kan udføre effektiv bekæmpelse ved slåning, rydning og/eller kultivering; (c) adgangsforhold til Mols Bjerge, hvor vi foreslår, at der anlægges en trampe-/vandresti fra Dragsmur til Mols Bjerge, og at dette sker som en del af Nationalparkens indsats for at sikre bedre adgangsmuligheder; (d) en indsats for kystøkosystemerne, der kan styrke bl.a. fiskebestandene; (e) strandrensninger hvor vi foreslår, at Nationalparken udvikler et koncept for mere organiseret strandrensning; samt (f) renovering af de vandhuller, der ligger i Dragsmurområdet. Dette skal ses i forhold til dels naturværdien af disse områder i forhold til dyreliv bl.a. padder og dels til æstetik. Selvom flere af de bilag, der følger forslaget til nationalparkplanen, berører disse emner, kan vi ikke konstatere, der er konkrete forslag, der støtter vore ideer. Vi kan se, at en stor del af de foreslåede lidt mere konkrete aktiviteter er koncentreret omkring selv Bjergene, og at der er mindre fokus på nationalparkens perifere områder. Da mange af de konkrete projekter samtidig ser ud til at være meget 1 53

54 langsigtede, er vi bekymrede for, om nationalparken i kraft af planforslaget får tilstrækkelig fremdrift til at sikre moment og engagement hos lokalbefolkningen. Vi er klar over at udvælgelse af konkrete projekter er et spørgsmål om prioritering inden for en stram økonomi, men vil gerne opfordre bestyrelsen til at genoverveje nogle af vore ideer. Og frem for alt vil vi anbefale, at planen og hele ideen bag nationalparken bliver udmøntet igennem konkrete handlinger, der gør en synlig forskel for både os, der bor i området, og besøgende. Ellers, frygter vi, at gassen går af ballonen. Med venlig hilsen P.f.v. Else Amdneh, formand Niels Kanstrup, beboer Strandgårdsvej 3 Skrejrupvej Knebel 8410 Rønde [email protected] [email protected] 2 54

55 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: jes elnif Sendt: 5. december :03 Til: Sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge Emne: høringssvar Høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge: Blandt andet på baggrund af den problematiske, manglende opbakning fra borgerne i området og uinteressen i udvikling af biodiversitets områder i parken, er det optimalt at opdele Nationalpark Mols Bjerge. En del hvor biodiversiteten sættes i højsædet, her inddrages alle offentligt ejede områder i Nationalparken. Denne del administreres eksempelvis fra Naturhistorisk Museum/Molslaboratoriet i samarbejde med Naturstyrelsen. Den anden mere kommercielle del og privat ejede del af Nationalparken styres af det sekretariat, som er oprettet. Økonomien deles lige over. 3 millioner kr. til hver. På den måde stilles alle tilfredse. Vi får en Nationalpark med turister i Ebeltoft by, med Skudehavn, museer og der kan afholdes festspil på Kalø og alle andre kommercielle løjer. Vi får også en Nationalpark som er dybt interessant for folk, som har dybere natur-interesser. Biodiversiteten vil øge langsomt, men sikkert. De folk, der nu er ansatte på området har stor ekspertise. Det kan i den grad opprioritere udviklingen. Der vil være en forskningsinteresse fra indland og udland, som ikke vil være tilstede med den nuværende plan. Nationalparken skal ikke deles op, så publikum tror, at det er 2 parker. Det er kun administrationen af parken, der deles op. Naturhistorisk Museum/Molslaboratoriet kan i samarbejde med Naturstyrelsen efterhånden opkøbe nabo-områder til Nationalparken og dermed øge parkens størrelse og potensere biodiversiteten. Biodiversitetsdelen af parken vil også have mulighed for at søge fonde til udvikling. En mulighed der lig nul lige nu. Jes Elnif Lindevej 13 Ebeltoft 55

56 Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge Indsigelser vedr. nationalparkplanen Foreningen af Privat Lodsejere i og omkring Mols Bjerge har følgende indsigelser f.s.v.a. nationalparkplanen: 1. Side 3. Indledningen udgør ikke et fuldstændigt og retvisende billede af omstændighederne hvorunder, Nationalpark Mols Bjerge blev etableret. Det fremgår således ikke, at de private lodsejere, der ejer en betydelig del af jorden i nationalparken protesterede voldsomt i høringsfasen og således ikke har lagt jord til nationalparken på frivillig basis. 2. Side spalte, 2. afsnit. Afsnittet er ufuldstændigt og giver misvisende information om adgangsret til private arealer. Dermed overvælter nationalparkens bestyrelse ansvaret for at give en retvisende information til de private lodsejere, der så må investere tid og overskud i at irettesætte, rydde op og reetablere skader efter vildfarende besøgende. Dette er et helt urimeligt og unødigt krav, som pålægges lodsejerne. Især når lodsejerne gentagne gange i forbindelse med nationalparkens etablering blev lovet, at det skal være bedre at være indenfor nationalparken end udenfor. Afsnittet bør udgå. 3. Side spalte, 2. og 3. afsnit. Hvis der indledes et projekt i hht. bilag 7, er det afgørende at private lodsejere, der måtte ønske at deltage, støttes og vejledes aktivt omkring overvågningen af de korrekte græsningstryk, idet det er krævende for den enkelte lodsejer, at vurdere tryk i forhold til mål. 4. Side spalte, 4. afsnit. Genindførelsen af oprindelige arter, jf. bilag 10 åbner mulighed for at genindføre bl.a. bæveren. Det vil påvirke uafgrænsede arealer, hvorfor projektet udgør helt uoverskuelige og ukontrollable konsekvenser. Bl.a. oversvømmelser til skade for private lodsejeres bygninger, haver og fødevareproduktioner. Bilag 10 bør udgå. 5. Side spalte, sidste afsnit. Ejerne af Skramsø Plantage og Fruerlund Plantage samt lodsejere med mindre arealer i området skal aktivt inddrages forlods og før et evt. projekt, jf. bilag 11, overhovedet idemodnes. Vi vurderer, at projektets indhold hverken i praksis eller på frivillig basis kan blive en realitet. Der er således spild af ressourcer at indlede projektet. 6. Side spalte, sidste afsnit. Vi lægger vægt på, at nationalparkens besøgscentre, jf. bilag 21 placeres i ejendomme tilhørende private, idet dette stemmer bedst overens med projektet i bilag 24 om at bidrage positivt til den lokale erhvervsudvikling. Foreningen foreslår, at ejerne af Maltfabrikken og Fuglsøcentret kontaktes med henblik på at undersøge, hvordan de to ejendomme bliver besøgscentre. De 2 besøgscentre kunne fordeles således, at by og kulturmiljøer samt kulturhistorie, kyst og havmiljøer primært formidles i Maltfabrikken og natur, landskab og geologi, 56

57 friluftliv, naturvejledning, formidling, undervisning og forskning sker via et besøgscenter på Fuglsøcentret. 7. Nationalparkfonden bør fremme og i det hele taget afse midler til unge og arbejdsløse, der kan deltage i forskningsprojekter omkring udvikling af lokale produkter herunder især landbrugsprodukter. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at Naturstyrelsens gratis udlejning af meget store græsningsarealer er direkte konkurrenceforvridende for de private lodsejere, som derved mister indtægter på et felt, som nationalparkens bestyrelse ellers prioriterer skal have særligt fokus. Gratis udlejning er heller ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelse om at gavne lokalområdet. Med venlig hilsen Peter Skovgaard Formand for Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge 57

58 Fra: Kim Lykke Jensen Til: Emne: En lille ide Dato: 5. december :50:10 Kære Nationalpark. Lige et lille pip herfra: I nævner det i jeres forslag til nationalparkplanen, at der skal være fokus på formidlingen af kystkulturen i Nationalparken. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre til, at man går ind i at få restaureret tjærestedet ved Egens Havhuse for derefter sikre offentligheden adgang til det ydmyge, men meget spændende sted. Der er ikke overvældende mange tydelige spor efter fiskeri- og kystkulturen omkring Kalø Vig, hvorfor en bevaring af tjærehytten i mine øjne er meget vigtig. Jeg sidder selv i bestyrelsen for den økologiske landbrugsskole, der ejer strandengen, hvor tjærehytten står. Jeg regner med, at skolen er interesseret i at indgå i et samarbejde med nationalparken om dette lille projekt. Hvis i måtte have interesse i dette, tager jeg gerne en drøftelse med den øvrige bestyrelse om dette. De bedste hilsner Kim Lykke Jensen 58

59 Fra: Søren Moestrup Til: Cc: Jørgen Johnsen; Harald Lie; Ole Lund Emne: Opfordring til udvidet naturpleje af areal i Molsbjerge Syd Dato: 5. december :17:04 Vedhæftede filer: IMG_0084.jpeg Til Nationalparken Mols Bjerge Sekretariatet På foranledning af Ole Lund, Eskildshøj 3, 8430 Knebel, som har rettet henvendelse til Nationalparken vedrørende naturpleje af et afgrænset fredet Mols Bjerge syd område, hvor der er plejeaftale mellem Syddjurs Kommune og Ambjergfonden, skal bestyrelsen for grundejerforeningen Eskildshøj hermed støtte henvendelse og opfordre til at Nationalparken tilskynder til sammenhængende naturpleje for hele området i overensstemmelse med Nationalparkens formål for området og eksisterende plejeplan. Vedhæfter et billede af en del af Ambjergfondens areal ud mod Fuglemosen, hvor der der foregår naturpleje med græssende dyr. Det er et særdeles smukt område af den fredede korridor af Mols Bjerge syd mod Ebeltoft Vig. I baggrunden ses det pågældende højdedrag hvor der er kraftigt tiltagende og tæt skovvækst, da der ingen naturpleje finder sted. Her kan en areal af gamle store enebærbuske stadig nå at reddes, hvis man ikke i for fjern fremtid igangsætter naturpleje. Som nævnt af Ole Lund er der nu på det sydlige tilstødende områder fra Ebeltoft Vig op til Fuglsø by gennemført to omfattende lokalplaner, der bla. i overensstemelse med plejeplaner i Mols Bjerge har til formål at begrænse større sammenhængende skovvækst og gøre konturer og højdedrag synlige. Med venllig hilsen Søren K. Moestrup Formand for Grundejerforeningen Eskildshøj cc : Ole Lund og øvrige bestyrelse af Eskildshøj Grundejerforenening 59

60 60

61 Nationalpark Mols Bjerge Jagtslottet på Kalø Grenåvej Rønde Stabrand, den 5. december 2011 Høringssvar Forslag til Nationalparkplan Mols Bjerge Turismens betydning for Djursland er væsentlig. Turismen bidrager såvel økonomisk- som beskæftigelsesmæssigt til området og betyder udvikling af attraktive oplevelsesmulighedersmuligheder for områdets gæster og borgere. Nationalpark Mols Bjerge bidrager til denne oplevelsesmæssige mangfoldighed på Djursland. Destination Djursland er positive overfor fremsendte Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge. og vil gerne understøtte de turismerelaterede initiativer, som fremgår af planen. Destination Djursland så dog gerne, at der i handlingsoplægget kunne være fokus på konkrete udviklingsmuligheder/tiltag for de erhvervsdrivende inden for turismen i Nationalpark Mols Bjerge. Her tænkes bl.a. på de mindre aktører inden for værelsesudlejning og øvrig turismerelaterede udbud. Destination Djursland varetager den fælles synliggørelse og afsætning af turistprodukter i samarbejde med turisterhvervet. Desuden varetager Destination Djursland produktudvikling og turistservice i samarbejde med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og turisterhvervet. På Djursland arbejdes der efter en model for integreret destinationsudvikling, hvor alle elementer i turismens værdikæde har betydning for turismens udvikling, vækst og beskæftigelse. De to kommuner har i fællesskab besluttet at arbejde sammen om turismen på Djursland - som et samlet og sammenhængende ferieområde. Vi ser frem til samarbejde om turismens betydning og udvikling i Nationalpark Mols Bjerge. Med venlig hilsen Flemming Rasmussen Turismedirektør Destination Djursland Destination Djursland Ny Lufthavnsvej 21, DK-8560 Kolind Tlf Fax [email protected] 61

62 Rønde den 5. december 2011 Nationalpark Mols Bjerge Jagtslottet på Kalø Grenåvej Rønde Vedr. Bemærkninger til Nationalparkforslag. I forbindelse med, at Karlsladen nu er blevet flot renoveret, og Naturstyrelsen indretter informationscenter, vil jeg gerne foreslå, at der samtidig indrettes besøgscenter for Nationalparken i Karlsladen, det vil være en fornuftig anvendelse af de mange penge, der er brugt på stedet. Der kan så være satelit-centre i Ebeltoft,,Karpenhøj, og Strandkær. Ved at indrette besøgscenter for Nationalparken i samme lokaliteter, som der gives information fra Naturstyrelsen, kan man sikre sig at de besøgende får en målrettet oplevelse om: købstadskultur/ strand/ fiskeri /dykning/ sejlads/ bykultur/l andskab/ naturen på Mols. Mols Bjerge /skovkultur/ cykleruter/ m.m, vil det være en god udnyttelse af de midler, der er anvendt på Karlsladen. Samtidig gives der information om forskellen på Naturstyrelsens informationscenter og Nationalparkbesøgscenter. Det vil være naturligt at pladsere Nationalparkens besøgscenter her ved afkørslen fra Rønde/Kalø. Da Kalø jo har en unik beliggenhed og et alsidigt historisk kulturmiljø. Nationalparken kunne ved et konstruktivt samarbejde med Naturstyrelsen få et økonomisk grundlag for at etablere et besøgscenter af høj faglig kvalitet. Der kunne så måske blive mulighed for en form for bemanding af centret, det vil give, mange flere en god oplevelse, og en fin service. Desuden er der et stort bygningskompleks på Kalø, som kunne inddrages i formidlingen, det kunne rumme sekretariat, med mange muligheder for mødelokaler, skoletjeneste m.m. Endnu et forslag: Jeg kunne godt ønske, at der blev frilagt et område fra Jagtslottet helt ned til havet med et kig til Nappedam havn, og Kalø Slotsruin,det skal måske være en slags skovhave med stier. Men oplevelsen af, et helt fantastisk kig mod vand, havn, ruin og Molslandet på den anden side af vandet, det er en oplevelse, der vil huskes, og mulighed for drømme om fortid, nutid og fremtid. Med venlig hilsen Henny Degn Lillerupvej Rønde 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 Til Nationalpark Mols Bjerge Rønde d. 6. december 2011 Jagtslottet på Kalø Grenåvej Rønde Vedrørende: Turistinformation i Karlsladen En arbejdsgruppe under Rønde Distriktsråd har gennem et stykke tid arbejdet med forslag til forbedring af turistinformation i Røndeområdet, der i øjeblikket kun foregår via en informationsstander hos SuperBest i Rønde. Det er vores opfattelse, at det udover informationsmuligheder i selve Rønde by, også bør være muligt at finde oplysninger om nærområdet i et kommende informationscenter i Karlsladen, der med sin placering tæt på motorvejen ved indgangen til Nationalpark Mols Bjerge vil være et naturligt sted at søge og formidle information. I har formentlig allerede gjort jer jeres tanker om indholdet i Karlsladen, men vi vil alligevel gerne komme med vores forslag. Vi foreslår informationen opdelt i 4 områder: 1. Generelt om områdets geologi, flora og fauna. 2. Præsentation af Nationalpark Mols Bjerge.Information om nationalparkens forskellige muligheder for formidling af oplevelser og information. Den besøgende bliver orienteret om, hvor de mange muligheder findes (geologi, flora, fauna, kultur, historie, Ebeltoft by, Kalø Slotsruin, aktiviteter i naturen o.s.v.). Desuden informeres om lokale informationscentres placering og indhold i hovedtræk. 67

68 3. Information om det umiddelbart nære Rønde område med et elektronisk informationsanlæg suppleret med relevant trykt materiale, der omfatter eksempler fra punkt 3, men også almen turistinformation som oplysninger om lokale muligheder for handel, egnsspecialiteter, overnatning o.s.v. Det er vores ønske at give såvel lokale som gæster de bedste betingelser for en kvalificeret vejledning til oplevelser i det smukke og spændende område, vi bor midt i, så vi håber, at I vil tage imod vores forslag i den positive ånd, de er udarbejdet. Vi hører gerne fra Dem, om vores forslag kan indpasses i jeres ideer og deltager gerne i et udviklingsfora omkring dette. På forhånd tak. Med venlig hilsen Lisbeth Nielsen Formand for Udvalget vedrørende turistinformation, et udvalg under Rønde Distriktsråd 68

69 Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan Indledning Overordnet har Danmarks Naturfredningsforening ros til forslaget til nationalparkplanen. Planen viser at bestyrelsen har et højt ambitionsniveau og ønsker en nationalpark der gør en forskel for naturen og de øvrige værdier, som efter bekendtgørelsen skal fremmes med Nationalpark Mols Bjerge. Planen tegner et billede af en nationalpark der vil kunne udvikle sig til stykke dynamisk natur af national og international klasse. Med planen har nationalparken et værktøj i dialogen med private lodsejere, Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen om alle de tiltag, som kun kan realiseres med i et positivt samspil. Generelt Forslagets indlednings- og statusafsnit er et oprids af historikken og de intentioner bestyrelsen har for den fremtidige prioritering og vægtning af projekter til realisering af planen. Danmarks Naturfredningsforening deler vurderingen af, at det største potentiale for naturforbedringer ligger i, at nationalparken vil skabe større sammenhængende naturområder, der sikre at naturtyperne bevares og udbredes, så den biologiske kvalitet og mangfoldighed styrkes. Det er derfor positivt at nationalparkplanen indeholder forslag til, hvordan denne gennemgribende udvikling kan fremmes mest muligt. Danmark Naturfredningsforening Samråd Østjylland ser gerne, at Nationalparkloven snarest revideres, så styringsmulighederne for Nationalparkbestyrelserne forbedres samt at disse inddrages i alle vigtige afgørelser vedr. Nationalparkernes natur og geologi og at fokus i overensstemmelse med Wilhjelmudvalgets anbefalinger - i særlig grad rettes mod at bevare og styrke naturen, samt mod at bevare og synliggøre de geologiske formationer. Bemærkninger til nationalparkplanen Nedenfor følger Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til nationalparkplanens afsnit. Naturværdier Af de lysåbne naturtyper, der findes i nationalparken er naturtypen overdrev de dominerende, og Danmarks Naturfredningsforening ser meget positivt på, at de med nationalparken vil blive sikret, da overdrev på landsplan er meget truet i udbredelse og størrelse. Syddjurs Kommune rummer en meget artsrig fauna knyttet til heder, overdrev og sandmarker, og i nationalparkområdet findes mange bilag IV-arter, og flere sjældne og/eller karakteristiske plante-, insekt- og edderkoppearter. I nationalparkområdet er der registreret 200 forskellige træk- og ynglefuglearter, 50 af disse er ikke almindeligt udbredte i Danmark, og 14 arter er på den danske rødliste. Med denne store diversitet i faunaen, er Danmarks Naturfredningsforening positiv overfor at nationalparken, er med til at sikre, at disse arters udbredelsesområder sikres til de fremtidige generationer. 69 1

70 Sandmarker er meget betydningsfulde arealer grundet deres unikke flora og fauna, og er desuden en unik naturtype for Mols Bjerge. De findes flere steder i nationalparkområdet, men generelt kun udbredt i små områder. Da de ikke er en registreret naturtype, er de ikke beskyttet ved lov, og må forventes at have en ringe udsigt til at blive bevaret hvis ikke de sikres gennem nationalparkplanen. Danmarks Naturfredningsforening ønsker som bestyrelsen, at disse sandarealer udvides og sikres den bedst mulige pleje. Danmarks Naturfredningsforening ser positivt på, at bestyrelsen med nationalparkplanen ønsker at sikre større, sammenhængende naturområder, der kan drives så naturindholdet på jordbrugsarealerne højnes. Dette kan fx gøres med sprøjtefrie randzoner, brakarealer, stribeafgrøder, vedvarende græsarealer, økologisk drift og udvidelse af agerlandets småbiotoper, samt erhvervelse af arealer. Alle naturarealerne udenfor Habitatområderne skal sikres gennem frivillige aftaler, der økonomisk kompenserer den lodsejer, der indgår aftalen. Det fremgår ikke af nationalparkplanen, på hvor mange hektar bestyrelsen ønsker, der skal indgås frivillige aftaler, og om der er særlige områder, hvori det er særligt vigtigt at der indgås frivillige aftaler. Ifølge nationalparkplanen kunne dette evt. være nord for Mols Bjerge, hvor nationalparkens tætteste bestand af bilag IV-arterne, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, findes. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at der laves en plan for hvor mange aftaler, der skal være indgået indenfor en årrække. Nås det ønskede antal aftaler ikke indenfor den planlagte periode, må der tages andre tiltag i brug for at opnå tilstrækkelig med ny natur udenfor Habitatområderne. Desuden anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at der etableres randzoner med ekstensiv drift i de områder, der grænser op mod de meget følsomme naturtyper. Danmarks Naturfredningsforening ser også positivt på, at bestyrelsen ønsker at etablere et historisk demonstrationslandbrug, der foruden at bevare og fremme hede- og overdrevsnatur, også er til gavn for flora og fauna. Dette kan evt. også være med til at skaffe ny viden om naturnær landbrugsdrift, viden der efterfølgende gennem frivillige aftaler, kan implementeres på andre landbrugsarealer. Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der igangsættes projekter, der sikrer bæredygtig skovdrift, der bl.a. kan ske via ændringer i dyrkningspraksis, samt omlægning fra nåletræ til løvtræ. Dog skal der, som nationalparkplanen foreskriver, sikres partier af nåletræsbeplantning rundt om i nationalparken, for at sikre de dertil tilknyttede arters overlevelse. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at plantager med sitkagran og contortafyr med tiden afvikles, da disse træarter er eksotiske og invasive. Plantageområderne med disse arter, bør omlægges til lysåben natur eller ny løvskovsplantage. Jf. nationalparkplanen er det også vigtigt at sikre småskovene, der fungerer som refugier, og rumme elementer af skovnatur, der kan opfattes som relikter af den oprindelige dominerende skovnatur fra tiden før sidste store skovrydning i 1600-tallet. En stor del af Nationalparken er fredet gennem landskabsfredninger, og der er generelt et stort sammenfald mellem landskabsfredningerne og habitatområderne. I områderne der både er landskabsfredede og beskyttet igennem Habitatdirektivet, skal det sikres, at den biologiske kvalitet for de forskellige naturtyper, sikres og styrkes. Planlægningszoner Danmarks Naturfredningsforening anbefaler at fredede områder, arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og områder med de naturtyper, der er særligt karakteristiske for Nationalparkens kyst-, overdrevs- og skovlandskab flyttes fra zone 2 til zone 1. Disse områder 70 2

71 har værdi for nationalparken svarende til den værdi som de international udpegede Natura 2000-områder har for nationalparken. Mange af disse værdifulde naturområder kan kun beskyttes effektivt, hvis de arealer der forbinder naturområderne med hinanden beskyttes bedst muligt. I planlægningszone 2 er der forbud mod etablering af høje anlæg, men Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige forbuddet. Med fravigelsen af forbuddet, åbnes der for at der måske vil kunne opsættes vindmøller i planlægningszone 2. Danmarks Naturfredningsforening mener at forbuddet mod høje anlæg bør ændres til et fuldt forbud som i planlægningszone 1 for at sikre de landskabsmæssige værdier. Slitage og forstyrrelse Flere besøgende i nationalparkområdet, vil give øget slitage og forstyrrelse af områderne, og nogle områder vil være mere påvirkede og mere udsatte end andre. Danmarks Naturfredningsforening støtter bestyrelsens målsætning om, at særlig sårbare naturområder i nationalparken skal beskyttes - friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag, der ikke forringer sårbare naturområder. Dette kan bl.a. ske med hjælp af stisystemer, bedre skiltning m.v. der sikrer, at de besøgendes benyttelse af naturen finder sted i områder med stor tolerance overfor slitage. Danmarks Naturfredningsforening finder det meget vigtigt, at der udarbejdes en detaljeret kortlægning af arters- og naturtypers tilstand i de særligt følsomme områder, for at undgå irreversibel negativ påvirkning på områderne. Danmarks Naturfredningsforening bakker også op om, at særligt følsomme naturområder kan spærres for adgang i visse perioder, når formålet er at sikre naturgrundlaget, eller publikums oplevelse af fx fritlevende krondyr. Friluftsliv Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at friluftslivet og turismen sker på et bæredygtigt grundlag, der ikke påvirker sårbare naturområder negativt. Visse områder skal kunne lukkes af i perioder hvor de er mest sårbare overfor forstyrrelse det gælder både i forhold til ynglefugle, hjortevildt og naturområder. Under offentlighedsfasen gav flere lokale borgere og gæster udtryk for at de føler sig generet af hurtigkørende mountainbikeryttere, der bl.a. færdes off road flere steder i Mols Bjerge. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at alle skal have mulighed for at bevæge sig rundt i naturen på forskellig vis, men med respekt for naturen sårbarhed. Denne problemstilling skal behandles i planen, og Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der udpeges områder/stier i nationalparken, der kan tåle påvirkningen fra færdslen med mountainbikes, evt. områder/stier der er forbeholdt disse cyklister. Dette vil forhåbentlig medvirke til, at færdslen på mountainbikes holde i disse områder. Ved planlægningen af disse, bør de lokale mountainbike-klubber i området bl.a. tages med på råd, for at sikre en bred fundering i forhold til ejere og brugerne i området. Tilsvarende betragtninger kunne være relevante for ryttere på hest. Overvågning Danmarks Naturfredningsforening er enige med bestyrelsen i, at der skal ske en grundig kortlægning af naturværdierne i nationalparken. Samt at der skal etableres et effektivt overvågningsprogram. Overvågningen skal have et professionelt ophæng, der sikrer ensartethed og kvalitet af det indberettede data. 71 3

72 Erhverv Landbrug Erfaringer fra EU viser, at en betydelig del af den naturorienterede landbrugsstøtte gives til nationalparkerne. Jf. nationalparkplanen vil der i og omkring habitatområderne, nationalpark eller ej, være en række begrænsninger i produktionsmulighederne for landbruget. Da man nationalt vil styrke naturen i nationalparken, er der derfor et incitament til, at landbruget i dette område få en særlig placering, der giver mulighed for ekstra støtte til fx natur og miljøvenlig produktion. Der vil også være mulighed for at opnå tilskud til miljøvenlige produktionsformer, der kan give et løft til nogle landbrugs produktionsøkonomi, og en del af nationalparkområdet er udpeget som SFL-område. I disse områder må der forventes at der kan skabes øgede muligheder for tilskudsordninger som fx MVJ-aftaler, og dermed muliggøre ekstra indtjening hos nogle landmænd. Skovbrug Danmarks Naturfredningsforening bakker op om Nationalparkens handleplan om at udvide skovarealerne, og øget sammenhæng mellem disse, ændring af artssammensætningen i skovene og ændre driftsmålsætningen mod mere naturnær skovdrift. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler at nøglebiotoperne og andre særligt værdifulde, biologiske områder i skovene kortlægges. Ifølge 0-alternativet er der en mulighed for at private skovbrug i et vist omfang vil vælge at ændre driftsform- og målsætning, mod mere løvskov og naturnær skovdrift, der vil medføre en mindre intensiv drift. Danmarks Naturfredningsforening håber selvfølgelig på at dette vil ske, men gør opmærksom på, at der lige så vel kan ske det modsatte, i takt med stigende priser på bl.a. bioenergi. Jagt Danmarks Jægersamfund forudser et potentiale for øgede jagtindtægter i nationalparken. Danmarks Naturfredningsforening ser ikke noget problem i, at vildtbestanden reguleres i forhold til hvad der vil være den bæredygtige bestand i forhold til de lokale naturværdier og nationalparkens overordnede mål. Byggeri Der må forventes øget efterspørgsel og øget interesse for nybyggeri, og som følge heraf forventes ejendomsværdierne i området, i særdeleshed i fritidshusområdet og for attraktive naturejendomme, at stige. I forbindelse med nye tilladelser til byggeri i nationalparken og i randzonen til parken, ønsker Danmarks Naturfredningsforening at sætte fokus på, at Syddjurs Kommune har en særlig forpligtigelse til at sikre, at der ikke kommer byggeri, der kan skæmme naturen i nationalparken. Formidling og forskning Danmarks Naturfredningsforening bakker op om bestyrelsens ønske om at oprette en kultur-formidlerstilling, samt initiativet til en nationalpark-ranger-uddannelse. Danmarks Naturfredningsforening er som bestyrelsen, positive overfor enhver forskning, der kan understøtte nationalparkens formål og målsætning. Forskningen i nationalparken skal styrkes gennem en forskningsbase med forskere fra hele landets universiteter. EU s habitat- og vandrammedirektiv Jf. planen, kan nationalparkbestyrelsen sætte højere krav til kvalitets- og beskyttelsesniveau end natur- og vandplanerne foreskriver. Dette mener Danmarks Naturfredningsfor- 72 4

73 ening, at bestyrelsen skal stile mod, for at sikre den bedst mulige terrestrisk og marin natur i Natura 2000-områderne. Danmarks Naturfredningsforening ser frem til fortsat at være en aktiv medspiller i nationalparkbestyrelsen, og sammen med nationalparkens andre aktører, at medvirke til at naturen i Nationalpark Mols Bjerge bliver sikret til glæde for fremtidige generationer. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Vicedirektør NATUR & PLAN Direkte: , [email protected] 73 5

74 Til Nationalpark Mols Bjerge, Sekretariatet, Hvidovre, den 6. december 2011 Sag 11/905 Dok. 9533/11 SL/mol/kft Høring: Nationalplan vedr. Nationalpark Mols Bjerge Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovenstående til høring. DH takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og har følgende bemærkninger: Det er meget vigtigt at sikre tilgængelighed for personer med handicap til den nye nationalpark, således at det bliver muligt for personer med handicap at benytte den i samme omfang, som alle andre. Det er vigtigt at understrege, at når man taler om tilgængelighed for personer med handicap, drejer det sig om, hvorvidt personer, der har et handicap, kan få adgang til nationalparken. Dette er næsten ikke nævnt i forslaget, og vi anbefaler derfor, at der tilføjes et kapitel, der beskriver Nationalparkplanens politik, principper og handleplaner for, hvordan handicaptilgængeligheden i er planlagt medtaget i alle tiltag ved nye bygninger og anlæg og ved renoveringer/omlægning af eksisterende besøgs- og oplevelsessteder (stier og bygninger til oplevelser og formidling). Derudover mener vi, at det skal tilføjes i målsætninger på side 44 og i handleplaner på side 45. Det er desuden vigtigt, at information og formidling gøres tilgængeligt for alle målgrupper af personer med handicap, så man har mulighed for hjemmefra at kunne sætte sig ind i handicaptilgængeligheden på stedet. Dette kan bl.a. gøres ved at registrere nationalparken for tilgængelighed hos Mærkeordningen for Tilgængelighed. Mærkeordningen for Tilgængelighed informerer om de fysiske adgangsforhold til bygninger og udearealer, hvor mennesker færdes. På godadgang.dk kan man finde detaljerede oplysninger om adgangsforholdene til de steder, som er medlem af mærkeordningen. Dette kan bl.a. tilføjes på side 50, hvor vi også mener, det skal tilføjes, at repræsentanter for handicaporganisationerne skal indgå i det samarbejde, der etableres mellem forskellige interessenter. Vi mener også, det er af stor betydning at inddrage repræsentanter fra handicaporganisationerne i forbindelse med IT-formidlingsprojektet. Der er ingen tvivl om, at personer med handicap vil kunne drage nytte af nye redskaber i forhold til visning af stiruter og oplevelsesmuligheder, og i forhold til information om adgangsregler på henholdsvis private og offentlige arealer. I denne forbindelse er det meget vigtigt at sikre, at disse redskaber også kan benyttes af personer med handicap, dvs. at de skal gøres tilgængelige for personer med handicap, heriblandt personer, der benytter kompenserende udstyr, når de anvender IT. Dette gøres blandt andet ved at følge de retningslinjer og standarder, der findes for tilgængelighed. 74

75 Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til politisk konsulent Monica Løland på tlf.: eller . Med venlig hilsen Stig Langvad Formand 75 2

76 Sagsnr.: 08/15146 Sagsbehandler: Kristian Herget Tlf.: Mob: Mail: Høringssvar til Nationalpark Mols Bjerges nationalparkplan Formidlingspartnerskabets styregruppe har med stor interesse læst forslaget til nationalparkplan, og skal hermed tilknytte følgende kommentarer. Overordnede synspunkter: Styregruppen er glad for at nationalparkens bestyrelse erkender værdien af den partnerskabskonstruktion der blev dannet i 2008, og at bestyrelsen har valgt selv at træde ind i arbejdet. Herved sikres god synergi mellem de mange tiltag på formidlingsområdet, og at de mange kompetencer der allerede er på området, udnyttes så optimalt som muligt. Ideen med at etablere et tværgående netværk for alle formidlere i nationalparken, kan styregruppen også bakke op om. Et sådan netværk kan være med til at skabe endnu mere og endnu bedre formidling i området, og samtidig sikre at vi kender til hinandens udviklingsideer og fokusområder. Herved kan uhensigtsmæssig konkurrence kan undgås og erstattes af samarbejde på relevante områder. Endelig vil det være naturligt at Nationalparkens bestyrelse sætter sig i spidsen for koordinering af natur-, kultur og friluftsformidlingen i nationalparken så længe det sker i respekt for de eksisterende organisationers ret til selvbestemmelse. Styregruppen lægger dog megen vægt på, at nationalparken forsat benytter de eksisterende kompetencer i området, frem for selv at opbygge et korps af nationalparkformidlere. Da det nuværende partnerskabskonstruktion samtidig ikke er bundet op på nationalparkgrænsen, anser styregruppen den nuværende konstruktion for fornuftig og handlekraftig, og vil derfor foreslå at den bibeholdes evt. med nationalparks formand som officiel formand for styregruppen. Med hensyn til de beskrevne indsatsområder har styregruppen følgende kommentarer: Bilag 16: Formidling med nye informationsteknologier. Styregruppen finder det positivt og spændende at bestyrelsen vil indgå i arbejdet med at udvikle og benytte de mange nye tekniske hjælpemidler i formidlingen. Natur og miljø Hovedgaden Rønde Fysisk besøgsadresse Lundbergsvej 2 syddjurs@ syddjurs.dk Side 1 af Ebeltoft syddjurs.dk 76

77 Aktuelt kan styregruppen varmt anbefale at bestyrelsen involverer sig i arbejdet med den nye nationalparkapplikation der er ved at blive udviklet under Ver-Di projektet, så de specielle ønsker Nationalpark Mols Bjerge måtte have, kan indbygges i applikationen fra start af. Med hensyn til det formidlingsprojekt bestyrelsen ønsker at igangsætte, er det styregruppens håb at de mange erfaringer der allerede er opsamlet i formidlingspartnerskabet, vil blive bragt ind i projektet. Bilag 17: Styrkelse af friluftsmulighederne i kystzonen Også på dette områder vil styregruppen gerne støtte op om ideen og tilbyde de mange erfaringer og den store viden der allerede er opsamlet, til projektet. Af aktuelle projekter i formidlingspartnerskabets regi kan nævnes havkajakruten rundt om Syddjurs og det nye kort over gode fiskevande, der vil blive det tredje kort i serien med Stikortet og Kystkortet. Også i forbindelse med en eventuel etablering af nye faciliteter kan formidlingspartnerskabet byde ind med stor erfaring og direkte hjælp i forhold til ansøgninger mv. Bilag 18: Nye stier i nationalparken stiplan Formidlingspartnerskabet har allerede lavet et stort arbejde med at georeferere de mange stier på statslige og kommunale arealer, samt Spor i landskabet. Men dette arbejde har også synliggjort at der er store arealer rundt om i nationalparken hvor der overhovedet ikke findes offentligt tilgængelige, afmærkede ruter. Det er styregruppens håb, at Nationalparkbestyrelsens vil være i stand til at etablere frivillige aftaler med lodsejer i disse områder, om afmærkning af stier. Herigennem kan der skaffes adgang til nogle af nationalparkens hemmelige naturperler, hvilket igen kan medvirke til at sprede publikumstrykket. Formidlingspartnerskabet vil naturligvis gerne indgå i dette arbejde. Bilag 23: Skoletjeneste Som nævnt i bilaget er der afsat midler fra både Friluftsrådet og Kulturstyrelsen, til at styrke arbejdet med at etablere en spændende og indholdsrig skoletjeneste. Dette arbejde vil naturligt blive styrket og kvalificeret gennem nationalparkens medvirken. Det er dog vigtigt at pointere de enkelte institutioners suveræne ret til at udbyde de undervisningsforløb de måtte ønske, også selvom de måske ikke falder ind under nationalparkens formålsbeskrivelse. Venlig hilsen Styregruppen Side 2 af 2 77

78 Nationalpark Mols Bjerge Jagtslottet Kalø Grenåvej Rønde 6. december 2011 Vedr. Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge I forbindelse med, at bestyrelsen, rådet og sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge har udsendt forslag til Nationalparkplan i offentlig høring, har Danmarks Jægerforbund følgende bemærkninger: Generelt: Jægerforbundet har set frem til nationalparkplanen for Nationalpark Mols Bjerge, og glæder sig over, at den nu, efter forsinkelse, foreligger i endelig form. Jægerforbundet finder planen er bygget afsnitsmæssig hensigtsmæssig op med: lovmæssige forudsætninger, aktuel tilstand, visioner og målsætninger og endelig handleplan. Dette giver et godt overblik og vidner om en fornuftig arbejdstilgang. Det er således nemt at overskue, hvilke lovkrav der er til nationalparkplanen, og at gennemgangen af den aktuelle tilstand danner udgangspunkt for målsætninger og handleplan. Jægerforbundet anerkender samtlige af bestyrelsens målsætninger for nationalparken. Særlig målsætning 2 om: skabelse af større sammenhæng mellem Nationalparkens naturområder har Jægerforbundets bevågenhed, ligesom vi naturligvis er glade for målsætning 7 om: udvikling af friluftsliv og turisme på et bæredygtigt grundlag. Målsætning 12 om: udvikling af Nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne og lokalbefolkningen er ifølge Jægerforbundet en absolut forudsætning for en succesfuld forvaltning af nationalparken. Jægerforbundet finder det dog meget beklageligt, at handleplanen fylder mindst i den samlede nationalparkplan, og at alle konkrete tiltag i handleplanen er placeret i bilag, som ikke er udsendt som høringsmateriale, men som alene kan findes på Nationalparkens hjemmeside. Hensigtserklæringerne i nationalparkplanen fremstår nemlig isoleret set, som ret svage og lidet handlingsorienterede. Som når der i Nationalparkplanen står: Bestyrelsen vil se nærmere på mulighederne for at styrke naturplejen.., så skal man ned i bilag 5 (som ikke er udsendt), for at finde, at der er med det menes, at der ønskes en kortlægning af områdets potentiale og der skal igangsættes et eller flere projekter. Det er en skam, og det mener Jægerforbundet er uhensigtsmæssigt forvirrende. Ole Roed Jakobsen Højnæsvej Rødovre Tlf Mobil [email protected] 78 1

79 Vedr. Tilgængelighed i naturen: Danmarks Jægerforbund bifalder, at nationalparkplanen sætter fokus på den problemstilling, at grænserne mellem private og offentlige arealer ikke er umiddelbart synlige i Nationalparken, og der ofte skabes usikkerhed om, hvor publikum lovligt kan færdes uden for vej og sti, s. 36. Således anerkender Jægerforbundet Nationalparkplanens målsætning 8 om: beskrivelse og håndtering af trafikale forhold, for at sikre øget tilgængelighed, når der i det er taget højde for, at planlægning af nye faciliteter skal medvirke til at begrænse gener for fastboende, som nævnt på s. 53, ligesom en beskrivelse af de lokale forhold bør inkludere evt. problemområder, hvor lodsejere oplever, at turister anvender privat agerjord i omdrift eller havearealer som gangsti. Dette bør nøjes sammenholdes med ønsket om nye stier i nationalparken en stiplan (bilag 18), hvor der alene på baggrund af interessetilkendegivelser fra lodsejere kan igangsættes projekter på privat jord. Vedr. Landbrug Jægerforbundet arbejdet for, at mindske bureaukratiet i forhold til tilladelser og tilskudsordninger til vildtpleje på landbrugsarealer, og for at land- og skovbruget skal belønnes for at tage ekstra hensyn til naturværdierne, herunder at etablere, genoprette eller pleje natur. Jægerforbundet finder, at en finansieret systematisk natur- og vildtpleje vil resultere i en mere effektiv beskyttelse af naturværdierne. Danmarks Jægerforbund er således enig i, at når lysåbne naturtyper på landbrugets naturarealer plejes, er det at betragte som en driftsgren på lige fod med andre driftsgrene inden for landbruget, og ved et fornuftigt økonomisk afkast vil landmanden være aktør i pleje af naturarealer, s. 43. Jægerforbundet opfordrer til, at denne politik om økonomisk afkast til landmanden, når han udfører naturpleje finder vej ind i handleplanens bilag 11 omkring vedligeholdelse af lysåbne naturtyper, hvor der er planlagt indgåelse af aftaler med lodsejere eller opkøb, som gør det muligt at skabe sandmarker og lysåbne naturtyper. Det glæder Jægerforbundet, at nationalparkplanen har en plan om at udarbejde Natur- og kulturplaner for land- og skovbrugsejendomme jf. bilag 9, og at man i den forbindelse ønsker at drage nytte af erfaringerne fra Danmarks Jægerforbunds Udviklings- & Rådgivningsafdelings (Vildtforvaltningsskolen) projekter for gennem frivillige aftaler at øge biodiversiteten i markfladen. Danmarks Jægerforbund deler gerne ud af erfaringer til gavn for Nationalparken, ligesom både bestyrelsen, rådet og sekretariatet er mere end velkommen for råd og vejledning til spørgsmål omhandlende naturen og vildtet. 2 79

80 Vedr. Kortlægning og overvågning af naturtyper og sjældne truede plante- og dyrearter Danmarks Jægerforbund bifalder, at det er et ønske at overvåge nationalparkens naturtyper samt kortlægge og overvåge sjældne plante- og dyrearter. Som nævnt i bilag 3 og 4 findes der for nuværende ingen systematiseret overvågning af naturtyperne og ingen samlet kortlægning og overvågning af sjældne plante- og dyrearter. Den eneste måde, hvorpå man kan følge populationernes tilstand og registrere forbedringer og forringelser er gennem et naturovervågningsprogram. Det er særligt uundværligt, når 35 % af nationalparken er udpeget som Natura 2000 område, og da en løbende overvågning dermed er helt nødvendig, for at kunne vide, hvorvidt arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget er i den ønskede gunstige naturtilstand. Vedr. Sammenhæng mellem naturområder Nationalparkplanens målsætning 2 om, at der skal være større sammenhæng mellem Nationalparkens naturområder er til stor glæde for Jægerforbundet, som bifalder, at Bestyrelsen anser sammenhængen mellem naturområder for en særdeles vigtig opgave - s. 48. Jægerforbundets medlemmer bruger hvert år meget fritid og mange penge til at etablere, jordbearbejde, tilplante og beskære beplantninger til gavn for vildtet. Disse småbiotoper er essentielle naturpletter i vores kulturlandskab, og tilsammen udgør de et økologisk grønt system der binder skove, 3-områder og Natura2000-områder sammen. Jægerforbundets medlemmer står også bag etableringen af størstedelen af de nyoprettede vandhuller (ca. 200 pr. år). Vandhuller der ofte placeres på monokulturelle landbrugsarealer og dermed bidrager til at fremme biodiversiteten i et i forvejen fattigt miljø. Vandhullet bidrager med liv i form af vandplanter, vanddyr, padder, moseplanter, insekter mv. og udgør et opholdssted for mange større dyr som har agerlandet som habitatområde. Sammenlagt udgør de etablerede småbiotoper og vandhuller en sammenhængende biologisk korridor mellem større naturområder. Korridorer, der giver mulighed for at flora- og fauna spreder sig i et ellers artsfattigt og sprøjtet agerland. Jægerforbundet arbejder på at nedbryde evt. mentale barrierer for at gennemføre natur- og vildtpleje på bedriftsniveau. Vanetænkning og tradition omkring landbrugsproduktionen overskygger rationelle argumenter. Det handler om at bearbejde holdninger, når ønsket er et natur- og vildtrigt landbrug parallelt med en effektiv produktion af fødevarer. Vedr. formidling og naturvejledning Som nævnt i nationalparkplanen ligger Vildtforvaltningsskolen (Danmarks Jægerforbunds Udviklings- & Rådgivningsafdeling) ved Kalø, hvorfra der bl.a. planlægges og styres naturvejledning og offentlige ture, både omkring jagt- og vildtpleje, men også bredere emner. Jægerforbundet indgår i Formidlingspartnerskabet Mols Bjerge, og ønsker også at være partner i formidlingssammenhænge fremover. Det er nævnt som målsætning 10, at formidling og naturvejledning skal styrkes og koordineres i samarbejde med lokale aktører gennem aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Det glæder Jægerforbundet, der jo har en mangeårig stor erfaring på området, råder over gode faciliteter og som gerne bidrager til en videreudvikling indenfor dette felt. 3 80

81 Afsluttende bemærkninger Danmarks Jægerforbund bifalder. at bestyrelsen har valgt at sætte det som målsætning, at udviklingen af Nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne og lokalbefolkningen. Jægerforbundet er som organisation at finde midt mellem beskyttelsesorganisationerne og lodsejer- og landbrugsforeningerne. Jægerne ønsker at bevare og fremme naturen, samtidigt med at mange af dem også er lodsejere og landbrugere, og optræder derfor naturligt som mægler mellem forskellige interessehensyn. En udvikling med opbakning sker alene på baggrund af god dialog, som Danmarks Jægerforbund gerne bidrager og opfordrer til. Jægerforbundet stiller som altid vores knap 50 kompetente medarbejdere til rådighed og håber sekretariatet/bestyrelsen ikke vil tøve med at henvende sig, dersom de skulle stå overfor opgaver eller har spørgsmål i tilknytning til natur- og vildtforvaltning. Danmarks Jægerforbund glæder sig til at følge det videre arbejde med nationalparkplanen. Med venlig hilsen Danmarks Jægerforbund Ole Roed Jakobsen Formand 4 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 Syddjurs Høringssvar til Nationalparkplanen. SF Syddjurs har med stor interesse gennemgået forslaget til Nationalparkplan for Nationalpark Mols bjerge og har følgende bemærkninger. Overordnet set mener vi, at planen ikke afspejler de mange gode og spændende forslag offentligheden har indsendt i høringsperioden. Specielt fordi alle mål er så løst og uforpligtende formuleret og uden egentlige målbare handlingsplaner. Vi vil derfor foreslå, at bestyrelsen strammer væsentligt op på formuleringerne og skriver hvilke initiativer de reelt har tænker sig at igangsætte og hvornår. Den eneste undtagelse herfra er bilag 13, hvor bestyrelsen går meget konkret ind i beskrivelse af en geologisk udstilling. Det er et prisværdigt initiativ, men man kan undre sig over, at det ikke udføres i samarbejde med Naturstyrelsen, der jo er ved at indrette 2 nye besøgscentre. Her ville den beskrevne udstilling have været et fint input. I stedet insisteres der på at etablere et nyt selvstendigt besøgscenter (bilag 21). Vi er enige i, at det er meget vigtigt at have et centralt besøgscenter, hvor gæster kan henvende sig og få vejledning om nationalparken. Men erfaringer fra lignende bemandede besøgscentre viser, at det er meget meget dyrt at drive disse. SF vil derfor opfordre til, at bestyrelsen undersøger mulighederne for at samarbejde med nogle af de eksisterende besøgscentre frem for at bygge nyt, og at et eventuelt nyt besøgscenter placeres i eksisterende bygninger. Desuden vil vi gerne opfordre til, at bestyrelsen forsøger at finde samarbejdspartnere der kan medvirke til at holde centret åbent, uden at omkostningerne bliver alt for store. Herved kan der spares mange penge, der så kan bruges til reelle projekter. Selvom der etableres et egentligt velkomstcenter, mener SF, at det vil være fordelagtigt med flere decentrale besøgscentre spredt rundt om i nationalparken. Specielt ved Kalø Slotsruin vil de mange besøgende have stor glæde af et (ubemandet) besøgscenter, eventuelt i form af en interaktiv tavle/ informationsbod, hvor gæsten selv kan søge oplysninger, få udskrevet kort og andre informationsmaterialer. Det er vores indtryk, at der er lagt urimeligt meget vægt på monitering og bagudrettede undersøgelser (bilag 3, 4 og 15), medens en meget begrænset del af aktiviteterne handler om det overordnede mål for det hele nemlig, at skabe en nationalpark med et højere naturindhold end den har nu. I stedet påtager man sig myndighedsopgaver og museumsdrift (bilag 3, 4 og 8), opgaver som man må frygte beslaglægger en uforholdsmæssig stor del af budget, og som efter vores mening falder dårligt ind under nationalparkens formålsparagraf. 89

90 Her ud over lægges der vægt på at udarbejde bureaukratiske procedure for behandling af ansøgninger og rådgivningstilbud. Tiltag som efter vores mening burde være almindelige sekretariatsopgaver ikke indsatsområder i en nationalparkplan. (Bilag 1 og 2) I forhold til nationalparkens nuværende afgrænsning vil SF opfordre til, at bestyrelsen bevist arbejder på at få indlemmet nogle af de meget værdifulde naturområder, der faldt ud under pilotprojektfasen. Efter den første seksårs periode vil der formodentlig blive en mulighed for at justere på parkens afgrænsning. Bestyrelsen bør derfor bruge planperioden til, at forberede en udvidelse med bl.a. Isgaardfredningen, Helgenæs og Hyllested Bjerge. Dette bør ske gennem forhandlinger med private og offentlige lodsejere i områderne, så der ligger et beslutningsgrundlag, indgået på frivillige aftaler, klar til anden planperiode. Samtidig bør det sikres, at eksisterende og nye spredningskorridorer får en tilstrækkelig bredde til reelt at kunne fungere. De dyrkede arealer i nationalparkområdet bør friholdes for kunstgødning og sprøjtemidler, både pga. af de underliggende grundvands ressourcers gode vandkvalitet, og for at øge biodiversiteten i områderne. Det er derfor glædeligt, at bestyrelsen i bilag 25 har fokus på fødevareproduktionen, men målsætning og handleplanen er efter vores mening helt forfejlet. Det kan næppe være nationalparkens formål at støtte langsigtede forskningsprojekter og phd. studerende, inden for et så velbeskrevet område som økologisk jordbrug. I stedet burde pengene bruges til, at motivere konventionelle landmænd til at omlægge til gødnings og sprøjtefri produktion, mod passende kompensation for produktionstab. Det virker, og der er allerede masser af forskning på området, der både dokumenterer virkningerne og beskriver dyrkningsmetoderne. Der bør skabes sammenhæng mellem Nationalparkens naturområder, bl.a. ved at skabe et sammenhængende stinet til gående og cyklende. Stinettet skal sikre, at naturområder der i dag er vanskeligt tilgængelige for offentligheden, åbnes for almenvældet. Herunder Stubbe Sø, Øje Sø, Lange Sø og flere kyststrækninger bl.a. mellem Jernhatten og Glatved. Med disse tilføjelser bakker SF op om initiativerne i bilag 18. Der ligger mange landsbyer i Nationalparkområdet og ganske få er omfattet af en Lokalplan. Nationalparken bør påvirke kommunen, så alle landsbyer hurtigst muligt sikres via en lokalplan med hensyn til bevaringsværdighed og udviklingsmuligheder. I Mols Bjerge området bør bilismen reguleres, så der sker en begrænsning af antallet af biler i fredningerne. Der skal laves tilstrækkelige P pladser ved indfaldsvejene til Mols Bjerge, og Nationalparken bør arbejde for, at der bliver etableret kollektive trafikformer i området, så det bliver muligt, at opleve bjergene uden at skulle køre i egen bil, gå eller cykle. SF kan derfor også bakke op om forslagen i bilag 20. Med venlig hilsen SF Syddjurs 90

91 Syddjurs Pressemeddelelse. Nationalparkplanen mangler visioner, indhold i handleplaner og initiativ til samarbejde. SF Syddjurs har lavet et høringssvar til Nationalparkplanen. Det er vores indtryk, at nationalpark bestyrelsen undgår at få offentlighed og debat om de fremtidige handleplaner ved ikke at konkretisere dem i forslaget. Ligeledes virker det, som man er mere interesseret i at skabe sit eget univers, i stedet for at samarbejde med de mange andre institutioner, statslige og private, der i forvejen er i Nationalparkområdet. SF savner visioner for en udvidelse af Nationalparken så bla. Isgård, Hyllested Bjerge og Helgenæs udpeges som interessante og ønskværdige Nationalparkområder. SF savner visioner for at forbedre spredningskorridorerne, bla. er Havmølleåens areal alt for smalt. SF savner planer for at skaffe offentligheden adgang til nationalparkområdet forbedret, bla. til Stubbe Sø, Øje Sø, Lange Sø samt kystområdet mellem Glatved og Jernhatten. Selv om vi kan finde positive initiativer, må hovedkonklusionen desværre blive, at Nationalplanforslaget er uambitiøst, og på flere områder nærmest intetsigende. De valgte indsatsområder afspejler en næsten total handlingslammelse i forhold til, at arbejde med mere og bedre natur, bedre adgang til naturen og bedre adgang til kulturhistoriske lokaliteter. I stedet koncentreres indsatserne sig om monitering, forskning og museale tiltag. Det betyder man må frygte, at en alt for stor del af de midler der bliver givet til nationalparkens drift, går til alt muligt andet end nationalparkens formål - mere og bedre natur. Selv om nationalpark bestyrelsen, allerede ved offentlighedsfasens start, udtalte, at man ikke forventede store ændringer til planen, så håber SF, at der inden den endelige behandling af Nationalparkplanen vil ske store ændringer og forbedringer. SF Syddjurs høringssvar er et bidrag og er vedhæftet. Venlig hilsen SF Syddjurs Eigil Holm Nielsen 91

92 Ebeltoft Nord s høringssvar til Forslag til Nationalpark vedr. Nationalpark Mols Bjerge 6. dec Vagthund Nationalparken bør katalysere, at gældende regler om hensyn til miljø og natur udtrykt i lokalplanerne fremover respekteres af alle parter, og sikre at kommunens tilsyn hermed udøves konsekvent. Eksempler på områder hvor hensyn og tilsyn bør skærpes er ved ulovlig bebyggelse, opfyldning og terrænreguleringer. GF repræsentant Nationalpark initiativet og grundejerforeningers interesser i natur og miljø kan forenes, ikke mindst grundejerforeninger i sommerhusområder eller blandede områder. Der bør oprettes et fast råd bestående af repræsentanter fra samtlige aktive sommerhusgrundejerforeninger som ønsker at deltage. Skilte haster Foreningen støtter forslaget i handleplanen om straks efter planens vedtagelse at opsætte velkomstskilte ved alle relevante indgange til Nationalparken. Det kan både skabe identitet, fokus og del i oplevelsen. Skilte bør ligne tilsvarende skilte anvendt i Europa for genkendelighed for nationalpark. Turisme I selve handlingsplan afsnittet af Nationalpark planen er der 5 sider om natur og miljø, efterfulgt af kun 1 side med udmærket beskrivelse af friluftsliv, 1 side om formidling og så 1/3 side om turisme, hvoraf halvdelen handler om formelle restriktioner. Det er alt for lidt fokus på de positive muligheder for borgere og turister. Friluftsliv og formidling er vigtig men det er turisme også. Når vi selv som sommerhusgæst bevæger os rundt i området er vi også turister, og når vi som helårsbeboer sætter os i bilen eller på cyklen rundt på Mols en søndag, er vi også turister. Vi ønsker at turisme afdramatiseres i jeres arbejde, og ses som en sammenhængende del af friluftsliv og formidling hånd i hånd med naturpleje. På den baggrund ønskes en mere visionær plan for udvikling af turisme, der trods alt er afgørende faktor for at tilføre området omsætning til opretholdelse af arbejdspladser, forretninger og oplevelser. Turisme er en vigtig og nødvendig del af området og det skal udvikles i pagt med naturen. Ikke kun at bevare og faglig formidling men udvikling I formålet tales om at 1) bevare, styrke og udvikle og formidle om naturen. Men formålet omhandler også 2) styrke kvaliteten af friluftsmuligheder og 3) understøtte en bæredygtig udvikling. Men vi skal ikke kun gå naturfredningsforeningens ærinde (punkt 1), men skabe mere aktivitet om udvikling af området (punkt 3). Markedsføring Der er flere nationalparker der skal konkurrere om penge, projekter og folk & turisters opmærksomhed. Og der er mange andre projekter, kulturbyer og turisme samarbejder i andre regioner. Det kræver området her konstant sættes positivt på Danmarks (og 92

93 Europa) kortet. Det bør også være bestyrelsens opgave at sikre nationalparken markedsføres lokal, nationalt og internationalt. Teknologiske hjælpemidler I formidling skal der anvendes nutidige teknologiske løsninger, - der skal laves en lille App til smartphone, der kan guide rundt. Der skal opsættes QR koder på skilte ved områdets seværdigheder, som linker til interaktiv beskrivelse og baggrund på nationalparkens hjemmeside. Kommunikation i øjenhøjde Forslaget til nationalparken er en flot publikation, en flot beskrivelse af området. Men den er alt for faglig som høringsmateriale til brug for den brede befolkning. Meget af teksten kunne anvendes til en bog om området, som kunne være langtidsholdbar og så kunne selve høringsforslaget / planen være formuleret kortere, mere struktureret i handlinger og meget mere læselig med nemmere overblik. Det er skrevet af naturfolk til naturfolk, ikke som en offentlig høring mange burde tage del i. Flotte foto, men alt for meget tekst på hver side, uden overskrifter, punkter og grafiske hjælpemidler. Det kunne præsenteres og struktureres meget mere overskueligt, der mangler linket fra faglighed til formidling, som ikke fagfolk men kommunikationsfolk kunne gøre det. Når I 100 gange på de 70 sider skriver i lokalt samarbejde og borgerinddragelse kræver det kommunikation i øjenhøjde. Indsendt af grundejerforeningen Ebeltoft Nord v/ formand Ivan Munk Holmevej 150, 8270 Højbjerg (sommerhus Nattergalevej 9, Vibæk, Ebeltoft) [email protected] 93

94 Høringssvar fra Nationalpark Mols Bjerges Venner. På baggrund af vores medlemmers kommentarer til et medlemsmøde om nationalparkplanen har vi lavet dette høringssvar. Generelt synes Nationalpark Mols Bjerges Venner at nationalparkplanen er en godt gennemarbejdet plan som dog mangler at være konkret på mange punkter. Vi finder det vigtigt, at der er stor opmærksomhed på adgangsreglerne i Nationalparken. Det er klart at der er forskel på adgangsreglerne mellem offentlig privat jord, men samtidigt finder vi det vigtigt at holde fast i at naturbeskyttelsesloven faktisk giver adgang til private veje og befæstede stier til fods og på cykel. Måske kunne områdets formidlere være behjælpelige med at lære folk, hvordan man bedst finder rundt uden at genere lodsejerne men også således at ens ret til at bevæge sig i landskabet ikke begrænses unødigt. I andre lande ser man ofte at der i sårbare naturområder er udlagt stier på boardwalks, således at både naturen og muligheden for at se denne tilgodeses. Dette burde også kunne lade sig gøre i Danmark. Vi finder det vigtigt at placeringen af skilte og opsætningen af disse får høj prioritet. Erfaringer fra Nationalpark Thy viser at først efter skiltene kom op, opstod det ejerskab til nationalparken fra befolkningen som der blev tilstræbt. Nationalpark Mols Bjerges Venner er meget glade for at der bliver taget initiativ til natur- og kulturplaner på ejendomsniveau, da dette giver lodsejerne et bedre billede af indholdet på deres ejendomme og hvilke tiltag der bør gøres. Derfor mener vi at dette bør prioriteres højt. Vi ser meget gerne at nationalparkbestyrelsen går mere ind i arbejdet med Maltfabrikken og er opmærksom på at den bevarende lokalplan for Ebeltoft by overholdes. Kulturarvsstyrelsen skal i de 94

95 næste 3 år se på ca fredede bygninger rundt om i landet og vi vil gerne opfordre til, at de starter her med at se på Maltfabrikken og andre fredede bygninger i nationalparken. Vi håber desuden at Nationalparkbestyrelsen vil have fokus på den forestående lokalplan for Dråby. Nationalpark Mols Bjerges Venner håber at bestyrelsen vil have fokus på at ansvarshavende museer og andre institutioner holder fokus på bevare og styrke kulturmiljøerne indenfor nationalparkens grænser. Nationalpark Mols Bjerges Venner ser gerne et lidt større fokus på det aktive friluftsliv. Etableringen af faciliteter som baner til mountainbikes, flere overnatningspladser og differentiering af stier vil betyde at folk bedre ved hvor man kan dyrke de forskellige discipliner. Projekter som forbedring at naturindholdet i grøftekanter og i sommerhushaver, vil være simple og ukontroversielle projekter som kan være en hjælp til at skabe trædesten for spredningen af dyr og planter mellem de forskellige naturområder. Dette kunne f.eks. gøres ved udgivelse af en folder eller andet materiale til sommerhusejere og andre, hvori man opfordrer til at dyrke sin have naturvenligt. Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerges Venner 95

96 Nationalpark Mols Bjerge Sekretariatet, Grenaavej 12, 8410 Rønde 5. december 2011 Høringssvar til Forslag til Nationalparkplan Nationalpark Mols Bjerge har fremsat Forslag til Nationalparkplan i offentlig høring. I den forbindelse ønsker Djursland Landboforening at indgive høringssvar. Først beskrives de generelle bemærkninger dernæst de specifikke, hvor emnerne i nationalparkplanen er skrevet med kursiv efterfulgt af landboforeningens bemærkninger. Der kommenteres primært på handleplanen med de tilhørende bilag. Generelle bemærkninger Det er vigtigt, at nationalparkbestyrelsen også i deres fremadrettede arbejde husker på, at Nationalpark Mols Bjerge er et område med et stort landbrugsareal indenfor nationalparkens afgrænsning. Det er således vigtigt for parkens succes, at der er god dialog og afstemning af forventninger med landbrug og lodsejere. Landbruget er desuden en af hovedaktørerne i forhold til landskabets karakter ikke kun i forhold til naturpleje, men også i forhold til det dyrkede landskab. Det er altafgørende for accept og troværdighed af nationalparken, at drifts- og udviklingsmuligheder ikke tilsidesættes, og at reglerne er de samme indenfor som udenfor. Det er derfor vigtigt, at nationalparkbestyrelsen har fokus på ikke at indgå i samarbejder el.lign., der kan forringe driftssituationen for landbrugene. Som eksempel kan nævnes bidrag til yderlig offentlig udpegning/kortlægning af beskyttet natur, lokalplaner el.lign. Nationalparkbestyrelsen opfordres til at fastholde opmærksomheden på emner som ejendomsret og frivillighed ved gennemførelse af alle typer af projekter. Specifikke bemærkninger Handleplan s. 45 Nationalparkens konkrete naturplejeinitiativer vil blive udarbejdet i dialog Det er et vigtigt synspunkt, og nationalparkbestyrelsen opfordres til at fastholde den tilgang. Naturtyper s bilag 3 Kortlægning af naturtyper Det er vigtigt, at der ikke udføres myndighedsopgaver af nationalparken. Det antages derfor, at den omtalte kortlægning vedrører den natur, der ikke er omfattet af 3-beskyttelse og/eller Natura2000- udpegning. Dvs. natur der ikke er lovmæssigt beskyttet. Som følge heraf bedes nationalparkbestyrelsen have fokus på, at en sådan kortlægning af ikke-beskyttet ikke kan få negative konsekvenser for de berørte landmænd. Naturtyper s bilag 4 Kortlægning af sjældne plante- og dyrearter En kortlægning af dyre- og plantearter, kan ved f.eks. bilag IV-arter få konsekvenser for udvidelsesmuligheder af husdyrbrug, dyrkningspraksis mv. Således kan en sådan kortlægning have en negativ konsekvens. Landboforeningen mener derfor, at kortlægningen kan bidrage til at stille landbrugene værre indenfor end udenfor nationalparken. Denne type projekt bør således undlades pga. risikoen for negative erhvervsmæssige konsekvenser. Naturtyper s bilag 5 og 6 Naturpleje og bekæmpelse af invasive arter Selvsåede nåletræer beskrives som en invasiv art. Nåletræer bør nærmere beskrives som ikkehjemmehørende. Føllevej Rønde Tlf

97 Naturtyper s bilag 7 Græsningstryks betydning for naturindholdet Nationalparken ønsker en mere nuanceret naturplejepraksis. Dette er positivt, men det vil i mange tilfælde gøre naturplejen mere omkostningstung, da der alt andet lige vil skulle bruges flere timer på management. Det er således vigtigt, at nationalparkbestyrelsen afsætter tilstrækkelige midler til dette projekt. Sammenhæng mellem naturområder s bilag 9 Braklægning Dette begreb anvendes ikke pt., da udtagningspligten er ophævet. Gratis tilbud om udarbejdelse af natur- og kulturplaner for landbrugsejendomme. Natur- og kulturplaner er et velkendt og gennemarbejdet koncept, som har eksisteret i en årrække. Det har vist sig, at planerne har skabt større indsigt og forståelse for de eksisterende værdier på ejendommene samt været incitament til yderligere naturtiltag på bedriften, hvorfor udarbejdelse af planerne bør prioriteres højt. Sammenhæng mellem naturområder s bilag 10 Genindføre oprindelige dyrearter Det er ikke beskrevet, hvilke dyrearter der tænkes på, men det vil efter vores vurdering være yderst vanskeligt at indføre arter, uden der opstår risiko for vildtskader på afgrøder og/eller risiko i relation til veterinære forhold. Bilaget bør derfor udgå, da det ikke synes gennemførligt uden at påføre landbrug indenfor nationalparken risiko for gener. Sammenhæng mellem naturområder s bilag 11 Lysåbne naturtyper og sandmarker I forbindelse med lodsejermøde afholdt af Djursland Landboforening, Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge samt Dansk Skovforening blev det pointeret at både lysåbne naturtyper og sandmarker grundet sandflugtsrisiko er en meget dårlig idé i især følgende områder: - området omkring Skramsø, som inden tilplantning i 1700-tallet var en indre klit - Tirstrup Hedeslette, som er fredskovspligtig grundet risiko for sandflugt Kulturmiljøer og kulturhistorie s. 50 Bevarende lokalplaner Udbredelsen af lokalplaner i landzone, herunder bevarende lokalplaner kan give husdyrbrug skærpede lugtkrav i forbindelse med en ændring eller udvidelse af husdyrbruget. Nationalparkbestyrelsen bør derfor ikke indgå i et samarbejde med f.eks. kommunen, hvor der bidrages til yderligere restriktioner for husdyrbrugene. Selv små ammekvægbesætninger kan blive omfattet af skærpede krav i forbindelse med udlægning af lokalplaner. Landboforeningen mener derfor, at et sådant samarbejde kan bidrage til at stille landbrugene værre indenfor end udenfor nationalparken. Denne type projekt bør således undlades pga. risikoen for negative erhvervsmæssige konsekvenser. Friluftsliv og turisme s bilag 19 Brug af logo og certificeringsordning Landboforeningen mener, det er vigtigt at logo mv. kan anvendes til andet og mere end turismeformål. Landboforeningen vil således gerne inddrages i denne projekttype. Udvikling i samspil med omgivelserne s bilag 24 og 25 Erhvervsudvikling samt fødevarer Det er vigtigt, at landbruget fortsat kan drives kommercielt i området. Begge projektforslag bør også udover nicheproduktion kunne rumme konventionel intensiv landbrugsdrift, således at driftsvilkår under hensyn til den givne natur- og miljølovgivning fremmes bedst muligt. Med venlig hilsen Hans Gæmelke Formand, Djursland Landboforening Jørgen Ivar Mikkelsen Repræsentant for Landbrug og Fødevarer, Nationalparkbestyrelsen 97

98 Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen i Østjylland Naturcenter Sølyst Louisevej Brabrand Nationalpark Mols Bjerge Jagtslottet på Kalø Grenåvej Rønde Brabrand, d. 7. december 2011 Dansk Ornitologisk Forening Østjyllands forslag og bemærkninger vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fremsender på vedlagt fil forslag og bemærkninger til Nationalparkplanen. Med venlig hilsen Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen i Østjylland v/ Kent Olsen v/joy Klein Friland 16 Kirkevænget 2 Feldballe Feldballe 8410 Rønde 8410 Rønde [email protected] [email protected] 98

99 DOF Østjyllands forslag og bemærkninger vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Dansk Ornitologisk Forening Østjylland har med interesse læst Forslag til Nationalparkplan og vil gerne knytte nogle kommentarer til enkelte punkter under Handleplanen. Vi er klare over, at der skal prioriteres blandt de mange muligheder for at komme videre med opfyldelse af Nationalparkens formål og at der selvfølgelig er mange idéer, der skal tilsidesættes i første omgang, men som forhåbentlig tages op igen på et senere tidspunkt. Helt generelt vil vi gerne udtrykke støtte til de større tiltag, der vil øge biodiversiteten i Nationalparken, nemlig naturpleje nord for Mols Bjerge (Bilag 5), bekæmpelse af invasive arter (Bilag 6), skabelse og vedligeholdelse af lysåbne naturtyper og sandmarker (Bilag 11) samt forøgelse af dødt ved i skovene (Bilag 12). Vi savner dog beskrivelse af tiltag rettet specifikt mod strandenge, ferske enge og moser, der er vigtige ynglebiotoper for en række fuglearter, der igennem længere tid har haft en negativ bestandsudvikling såvel herhjemme som i udlandet. Vi regner med at disse biotoper tages med i de generelle undersøgelser af naturværdierne og at der bliver udarbejdet planer for hvordan deres naturkvalitet kan forbedres og sikres. Samtidig vil vi understrege vigtigheden af at de bebudede kortlægninger og overvågninger af naturtyper og arter (Bilag 3) samt af sjældne plante- og dyrearter (Bilag 4) igangsættes hurtigst muligt for at kunne konstatere hvilke områder i Nationalparken der trænger til beskyttelse (fred og ro) før man begynder at planlægge fritidsaktiviteter som eksempelvis offentlige ruter for mountainbikes o.l. Kortlægning og beskrivelse af naturtyper/registrering af sjældne plante- og dyrearter: Med hensyn til kortlægning og beskrivelse af naturtyper samt registrering af sjældne plante- og dyrearter vil vi gøre opmærksom på, at der på Fugleværnsfondens arealer nord for Stubbe Sø er gennemført en detaljeret beskrivelse af den eksisterende flora og fauna og sådanne registreringer opdateres løbende med henblik på at vurdere evt. effekter af de nye naturplejetiltag med etablering af lysåben skov og genskabelse af overdrev. Vi vil ligeledes gøre opmærksom på at Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende database, DOF-Basen, er tilgængelig for alle og at der her findes observationer af fugle (og i mindre omfang pattedyr, padder og sommerfugle) registreret over hele Danmark og dermed også på lokaliteter indenfor Nationalpark Mols Bjerge. Naturpleje i Øer-område/bekæmpelse af invasive arter: Vi må påpege, at teksten i Forslag til Nationalparkplan og Bilag 6 ikke hænger sammen. På side 46 i planen beskrives den påtænkte naturpleje i Øerområde og i samme afsnit nævnes også frivillige aftaler om naturpleje og bekæmpelse af invasive arter. Men i bilagslisten på side 58 er Bilag 6 opført som Naturpleje og bekæmpelse af invasive arter i Øerområdet til trods for at bilaget har 99

100 titlen Naturpleje og bekæmpelse af invasive arter i Nationalparkområdet, hvor Øer ikke er nævnt. Der bør foretages en ændring således at der er overensstemmelse mellem de to dele. -2- I forbindelse med forslag til naturpleje med rydning af pile- og birkekrat i de gamle ralgravningsområder på Øer vil vi gøre opmærksom på, at træopvæksten omkring de små søer med tiden er blevet naturmæssigt interessant med sumpskov og en varieret flora og fauna. Vi imødeser dog en delvis rydning, der tilgodeser spredningsveje for flyvende vandinsekter og sikrer større solindstråling til selve vandfladerne. Men ønsker samtidig, at dele af særligt den sommerudtørrede sumpskov sikres af hensyn til den eksisterende flora og fauna. I forbindelse med naturpleje finder vi det hensigtsmæssigt, at heden holdes fri for opvækst af træer, særligt på selve hedefladen. Naturindholdet i agerlandet: På side 48 og i Bilag 9 omtales øgning af naturindholdet i agerlandet ved at plante yderligere levende hegn, beskytte småbiotoper og lave vildtstriber i markfladen. Disse er tiltag, der uden tvivl vil skabe bedre vilkår for en række agerlandsfugle, der også igennem flere år har oplevet en kraftig nedgang i bestandene. Sanglærke er eksempelvis gået tilbage med hele 60% igennem de seneste 35 år og vi vil derfor foreslå, at der af hensyn til den art sikres såkaldte lærkepletter bestående af felter med nøgen jord ude i selve dyrkningsfladen. Undersøgelser har allerede vist, at metoden er effektiv til at øge Sanglærkens muligheder for at yngle og DOF står gerne til rådighed med flere oplysninger. Styrkelse af friluftslivet og naturoplevelser: Udover ovennævnte kommentarer til den del af Nationalparkplanen, der omhandler natur, vil DOF understrege vigtigheden af at tiltag, der skal styrke friluftslivet og naturoplevelser, bør indrettes på en sådan måde at naturen i Nationalparken ikke lider overlast og særligt at dyrelivet ikke forstyrres. Vi er meget bekymrede for at friluftsmulighederne i kystzonen (omtalt på side 51 og i Bilag 17) vil blive udnyttet med mere hensyntagen til udøverne end til de fugle og dyr, der raster og fouragerer i kystområderne. Helt specielt tænkter vi på brætsejlads, hvor det er påvist at især kitesurfere udgør en trussel mod rastende vandfugle, der skræmmes op på lang afstand ved synet af dragerne. Områder hvor det er tilladt at udøve brætsejlads bør stærkt begrænses hvis ikke helt forbydes i en nationalpark, hvor hensyn til naturen bør veje tungere end friluftsaktiviteter og idrætsinteresser. Desuden er der mange besøgende, der efterlyser naturoplevelser i Nationalparken, og mulighederne for disse forringes, hvis fuglene er skræmt væk fra det kystlandskab, der er en af Nationalparkens store værdier. Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen i Østjylland Louisevej Brabrand

101 101

102 102

103 103

104 Høringssvar Forslag til handleplanen i Forslag til Nationalparkplan Bestyrelsen for Ebeltoft Distriktsråd har med stor intereresse læst forslaget til Nationalparkplanen, og på vegne af bestyrelsen afgives i den anledning dette høringssvar med et meget konkret forslag om en tilføjelse til handleplanens ordlyd. Etablering af nationalparkformidling i Ebeltoft Af handleplanens side 54, 3. spalte, fremgår at: Bestyrelsen ønsker i samarbejde med Museum Østjylland at etablere Nationalparkformidling med fokus på kulturhistorie og kystkultur i Ebeltoft by samt at etablere nationalparkformidling i samarbejde med de respektive formidlingsaktører i området. Ebeltoft Ditstriktsråd synes, det er en positiv besltutning, der er lagt op til, og vi vil meget gerne opfordre til, at Nationalparkens bestyrelse, konkretiserer denne del af handleplanen yderligere med en tilføjelse til ovennævnte afsnit om at: Bestyrelsen ønsker derfor helt konkret at undersøge muligheden for at indrette formidlingsfaciliteter i Den Ny Maltfabrik. Denne tilføjelse vil være en logisk og naturlig følge af Nationalparkbestyrelsens holdning til at bevare Maltfabrikkens kulturmiljø, som beskrevet i Nationalparkplanen side 50, 3. spalte. Det er åbenlyst, at det vil have en fuldstændig uvurderlig stor betydning for Komitéen for Den Ny Maltfabriks kamp for at forhindre nedrivning af Maltfabrikken og deres ihærdige indsats med at udvikle et kraftfuldt kultur- og erhvervscenter - ikke bare at Nationalparken tilkendegiver ønsket om at bevare Maltfabrikken, men at der sættes konkret handling bag Nationalparkens tilkendegivelse. Med venlig hilsen Ebeltoft Distriktsråd Formand Marianne Hansen 104

105 Nationalpark Mols Bjerge Sekretariatet Grenåvej 12 Rønde Fremsendt pr. til: 7. december 2011 Høringssvar vedr. forslag til nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Friluftsrådet har modtaget forslag til nationalparkplanen for nationalpark Mols Bjerge i høring og har nedenstående bemærkninger. Friluftsrådets kommentarer baserer sig på Friluftsrådets overordnede politik, indspil fra medlemsorganisationer, samt Friluftsrådets visionspapir for Nationalpark Mols Bjerge. Indledningsvis vil Friluftsrådet gerne rose forslaget til nationalparkplanen, der på fornuftigvis dækker de 13 målsætninger i nationalparkens bekendtgørelse, og som generelt fremstår med flotte intentioner. Friluftsrådet vil også gerne kvittere for, at en stor del af Friluftsrådets forslag til nationalparkplanen er medtaget i handleplanen. Friluftsrådet anerkender de udfordringer nationalparken står overfor grundet de mange forskellige interesser i området, og at det centrale udgangspunkt for udviklingen af nationalparken er frivillige aftaler. Alligevel savner Friluftsrådet flere konkrete tiltag og mere skarpe prioriteringer af indsatser i planperioden - specielt på friluftsområdet. Udvidelse af nationalparken Friluftsrådet så gerne, at nationalparken i denne planperiode undersøger mulighederne for en udvidelse af nationalparken sådan, at eksempelvis hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig og området syd for Jernhatten og ned til Elsegårde kommer med i nationalparken. Kommentarer til de enkelte afsnit. Helt generelt har Friluftsrådet forståelse for, at bilagene er dynamiske og skal tilpasses på baggrund af offentlighedsfasen og bestyrelsens videre beslutninger. Dermed håber Friluftsrådet også, at bilagene efter høringsfasen konkretiseres i langt højere grad end tilfældet er i udkastet til nationalparkplanen. Bilag 17 c:\documents and settings\athom\lokale indstillinger\temporary internet files\olk2\høringssvar np plan mols bjerge.docx 105

106 Der ligger et stort potentiale i kystfriluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge. Friluftsrådet vil derfor gerne rose nationalparkplanen for at prioritere en styrkelse af friluftslivet i kystzonen. Friluftsrådet håber, at der som supplement til rapporten, også gennemføres konkrete projekter (faciliteter, adgang, information osv.) i planperioden. Bilag 18 Etablering af nye stier og udarbejdelsen af en overordnet stiplan, herunder spredning af friluftsmulighederne samt nye og bedre opholds- og parkeringsmuligheder, har Friluftsrådets fulde opbakning. Handleplaner Indledning s. 45 Friluftsrådet finder det meget fornuftigt, at nationalparken vil fokusere på bevarelse og styrkelse af den natur, der ligger udenfor habitatområder. Kortlægning og overvågning s. 46 og 57 Friluftsrådet vil gerne rose planen for det fokus, som er på kortlægning, overvågning og evaluering. Det er dog hovedsageligt naturen, der nævnes i planens afsnit om overvågning og evaluering. Friluftsrådet opfordrer til, at friluftslivet ikke glemmes i denne forbindelse, således, at nationalparken kan sikre kvalitetsoplevelser, inddrage brugerne i planlægningen og imødegå brugerkonflikter. Ikke mindst vil overvågning og evaluering af friluftslivet sikre, at dette sker på et bæredygtigt grundlag. Sammenhæng mellem naturområder s. 48 Naturoplevelsen er en essentiel del af de danske nationalparker. Derfor opfordrer Friluftsrådet til, at befolkningens adgang tænkes med når der planlægges og etableres korridorer mellem naturområder - i det omfang hensynet til naturen tillader det. Oplevelser, samt Friluftsliv og turisme s Prioriteringen af den øgede synlighed i form af skiltning og informationstavler, samt et fokus på formidlingen af oplevelsesmulighederne i nationalparken, er Friluftsrådet helt enig i. Friluftsrådet vil gerne i denne forbindelse fremhæve den samlede tekst på s. 51 omkring bilag 16, bilag 17 og bilag 18. Friluftsrådet forventer dog, at handleplanerne der omhandler friluftsliv bliver mere konkrete på baggrund af høringsfasen. Disse konkrete handlingsplaner kunne tage udgangspunkt i de forslag der ligger fra pilotfasen - eksempelvis de forslag der omhandler riderutenet. Friluftsrådet savner, at bestyrelsen indikerer et "vil" i stedet for et "kan" i forbindelse med igangsætning af initiativer på bæredygtigt plan og markedsføring af nationalparken. Indikation af bestyrelsens vilje til gennemførelse vil bringe overensstemmelse mellem teksten i Side 2 C:\Documents and Settings\athom\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK2\Høringssvar NP plan Mols Bjerge.docx 106

107 dette afsnit, med den specifikke tekstdel i projekterne omkring kystzonetiltag, stiforbindelser, It- og mobilteknologi, mv. Friluftsrådet finder det også nødvendigt at påpege planens mangler i forhold til oplevelsesog adgangsmuligheder (herunder også formidling) for personer med handicap. Som nævnt i Friluftsrådets visionspapir for Nationalpark Mols Bjerge opfordrer Rådet til, at nationalparken indgår samarbejde med Godadgang.dk og inddrager repræsentanter fra handicap organisationer i planlægningen af nye faciliteter og formidlingen af nationalparkens oplevelsestilbud. Trafikale forhold s. 53 De trafikale forhold i Mols Bjerge er en stor udfordring for nationalparken, og Friluftsrådet anerkender de løsningsforslag, der er beskrevet i handleplanen. Dog finder Friluftsrådet, at hastighedsbegrænsning og støvdæmpende foranstaltninger for nuværende vil være udmærkede tiltag, der i vidt omfang vil afhjælpe de trafikale problemer. Friluftsrådet kan ikke umiddelbart gå ind for chikaner og bump, der jo indebærer en direkte hindring i adgangen, ikke kun for friluftslivets udøvere, men også for de fastboende og beredskabet. Formidling s. 54 Friluftsrådet påskønner, at nationalparken ønsker at samarbejde med lokale formidlingsaktører og, at nationalparken vil opbygge et nationalparknetværk for formidlingsaktører. Friluftsrådet vil gerne opfordre til, at nationalparknetværket bygger videre på det arbejde der gøres i formidlingspartnerskabet, samt at de eksisterende formidlingsaktører inddrages i udarbejdelsen af de retningslinjer, der skal laves for formidling i nationalparken. Høringssvaret indsendes på vegne af: Eske Thøgersen Bestyrelsesformand, Friluftsrådets Kreds Østjylland Med venlig hilsen Kirsten Nielsen Næstformand i Friluftsrådet Side 3 C:\Documents and Settings\athom\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK2\Høringssvar NP plan Mols Bjerge.docx 107

108 108

109 Syddjurs Kommunes høringssvar til forslag til Nationalparkplan Byrådet i Syddjurs Kommune sender hermed høringssvar til forslag til Nationalparkplan På vegne af Byrådet først tak til Nationalparkbestyrelsen, som tog sig tid til dialog med Byrådet om forslag til Nationalparkplan på Byrådets temamødet den 10. november Byrådets bidrag til Nationalparkplanen tog sit udgangspunkt i kommunens arbejds- og indsatsområder og Byrådet ønsker at tilkendegive, at alle de i bidraget fremhævede kommunale interesse og aktivitetsområder, naturligvis fortsat vil være emner med stor kommunal opmærksomhed. For Byrådet er det vigtigt endnu engang at fremhæve ønsket om, at Nationalparkplanen sikrer udviklingsmuligheder for erhverv og turisme indenfor Nationalparken svarende til mulighederne udenfor Nationalparkens afgrænsning. Samtidig ønsker Byrådet med dette høringssvar at tilkendegive, at kommunen fortsat ønsker at blive inddraget i arbejdet og bidrage til udfoldelse og realisering af de i handlingsplanen indskrevne projekter. Natur og Miljø Formålet med at oprette Nationalpark Mols Bjerge er at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik. Ligeledes udråbes Nationalparker på nationalpolitisk plan til at være en del af løsningen på tabet af den biologiske mangfoldighed. Derfor opfordrer Byrådet Nationalparkbestyrelsen til at arbejde med konkrete indsatser for den biologiske mangfoldighed, således at formålsparagraffen opfyldes, og de nationalpolitiske forventninger indfries. I forslaget til Nationalparkplanen foreligger mange initiativer på forsknings- og moniteringssiden. Byrådet hilser disse initiativer velkomne. Syddjurs Kommune skal gerne stille sig til rådighed for samarbejde og vidensudveksling om det eksisterende vidensgrundlag og de foreliggende naturdata, således at Nationalparkbestyrelsen kan prioritere konkrete naturfremmende naturprojekter højere allerede fra første planperiode. Yderligere opfordres Nationalparkbestyrelsen til at gøre sig klart, hvorledes bestyrelsen definerer biodiversitet (f.eks. på gen, individ og/eller populationsniveau), når bestyrelsen ønsker dokumentation for udviklingen af biodiversiteten i Nationalparken (eg. bilag 3). Det bemærkes, at teksten i forslag til Nationalparkplanen side 36 kan give anledning til misforståelser og foreslås således rettet. Arealet med hyldegøgeurt er privatejet og ikke indhegnet pga. hyldegøgeurten, men pga. planlagt afgræsning af arealet. Der er således ikke offentlig adgang til arealet. Erhverv og turisme Syddjurs Kommune/Destination Djurslands arbejde med turismen drejer sig i disse år om sæsonforlængelse, fyrtårne, markedsføring, netværksdannelse, samarbejde og værdikædeoptimering. Med fokus på turisme er Nationalpark Mols Bjerge et fyrtårn, som Nationalparkplanen bør bidrage til at udvikle i samarbejde med områdets aktører. På erhvervsområdet arbejder kommunen med erhvervsservice, rådgivning, iværksætterstøtte, netværksdannelse og samarbejde. I forhold til Nationalpark Mols Bjerge arbejder kommunen med konkrete udviklingsprojekter, som bl.a. handler om turisme, branding af varer produceret indenfor en nationalpark og netværksdannelse. 109

110 Byrådet fremhæver, at den endelige Nationalparkplan bør bidrage til den samme progressive erhvervsudvikling indenfor afgrænsningen, som udenfor. Et eksempel herpå er en fortsat udvikling af landbrugserhvervet indenfor Nationalparken. Formidling Syddjurs Kommune arbejder med formidling af natur-, kultur-, miljø- og friluftsoplevelser. Kommunen ejer og driver Naturcenter Syddjurs (Schmidtsminde ved Basballe), der på linje med andre formidlingsenheder er en aktør i Nationalparken. Syddjurs Kommune deltager i koordineringen af formidlingsaktiviteter (formidlingspartnerskabet) og formidlingspartnerskabets koordinerende naturformidler er placeret i Syddjurs Kommunes. Arbejdet med formidlingspartnerskabet udvikles og nye aktører inddrages, hvorfor den centrale placering i kommunens administration forekommer naturlig at fastholde. Nationalparkbestyrelsen tilkendegiver, at bestyrelsen har som mål, at Nationalparken står i spidsen for koordineringen af natur-, kultur-, og friluftsformidlingen i Nationalparken og udstikker retningslinjer for formidlingen. I den forbindelse finder Syddjurs Kommune det vigtigt, at en sådan udvikling sker med respekt for de mange frivillige og professionelle aktørers individuelle bidrag til formidlingen. Byrådet finder det hensigtsmæssigt, at det allerede etablerede Formidlingspartnerskab for Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs fortsat er den primære aktør i sin nuværende form, og at enhver udvikling sker i et samarbejde i Formidlingspartnerskabet. Skoletjeneste Naturcenter Syddjurs og formidlingen er grundlaget for Syddjurs Kommunes arbejde med skoler og daginstitutioner. Samtidig står naturcenteret for arrangementer geografisk spredt ud over kommunen. Naturhistorisk Museum har i forbindelse med tildelingen af midler fra Friluftsrådet fået til opgave at koordinere de individuelle aktørers skoletjenesteaktiviteter. Syddjurs Kommunes Naturcenter er her en aktør sammen med flere af formidlingspartnerne og det er derfor Byrådets forventning, at alle interesserede formidlingspartnere, herunder også Naturcenter Syddjurs bliver inddraget i udviklingen af Nationalparkens Skoletjeneste. Byrådet har noteret sig, at Nationalparkbestyrelsen ønsker at opbygge en Nationalparkskoletjeneste i et samarbejde med relevante aktører. Som fremhævet ovenfor arbejder Naturcenter Syddjurs med skoletjenesteaktiviteter, og Byrådet ser derfor frem til at Naturcenter Syddjurs bliver inddraget i udviklingen af Nationalparkens skoletjeneste. Kultur Syddjurs Kommune arbejder med kulturaktiviteter i egne udviklingsprojekter, med støtte til events og arrangementer og medvirker til projektudvikling af kulturprojekter. Byrådet ønsker fortsat, at Nationalparkbestyrelsen supplerer kommunens arbejde med kultur som initiativtager og medinitiativtager af årlige events og med støttemuligheder til kulturinitiativer i Nationalparken. Friluftsliv Syddjurs Kommune arbejder med friluftsliv gennem støtte til frivillige foreningers aktivitet og engagement og medvirker til at skabe flere muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Kommunen er særligt opmærksom på, at sikre sammenhængende bevægelsesmuligheder (ruteafmærkning, stikort, vedligeholdelse m.v., tydeligt definerede muligheder og tilgængelighed for alle). Byrådet bemærker, at Nationalparkbestyrelsen sætter fokus på mulighederne for med Nationalparkens størrelse at bidrage til en geografisk spredning af friluftsaktiviteterne og sikre at Nationalparken er åben for 110

111 alle friluftsinteresser. Samtidigt skal der gennem omhyggelig planlægning sikres en bæredygtig udbygning af de forskellige faciliteter og infrastruktur således, at naturen bliver beskyttet bedst muligt. Bevaring af fysisk kulturarv og kulturmiljøer. Syddjurs Kommune arbejder med de bevaringsværdige kulturmiljøer i kommunen gennem udviklingsplaner for områderne, der sikrer bevaring af bygninger og områder indenfor de bevaringsværdige kulturmiljøer, som er udpeget, heraf også områder udpeget i forbindelse med nationalparkens tilblivelse. Kommunens myndighedsarbejde er med til at sikre, at byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer sker med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. Byrådet i Syddjurs Kommune tilkendegiver, at de ser frem til at Nationalparkbestyrelsen supplerer byrådets arbejde indenfor de bevaringsværdige kulturmiljøer med økonomi til projektudvikling, bygningsbevaring etc.. Byrådet skal med dette høringssvar tilkendegive, at Syddjurs Kommune ser frem til at blive inddraget i samarbejdet om realisering af Nationalparkplanen. Med venlig hilsen Kirstine Bille Borgmester 111

112 DN Syddjurs v. Chr. Bundgård Lykkevej Knebel /12 11 Nationalpark Mols Bjerge Jagtslottet på Kalø Grenåvej 12, 8410 Rønde. Att. Begtrup den Høringssvar til Forslag til Nationalparkplan Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs har med stor intereresse læst forslaget til Nationalparkplanen, og henviser til det af DNs hovedkontor indgivne svar, som vi også har deltaget i udarbejdelsen af. Derudover har vi lokalt følgende kommentar: Etablering af nationalparkformidling i Ebeltoft Af handleplanens side 54, 3. spalte, fremgår at: Bestyrelsen ønsker i samarbejde med Museum Østjylland at etablere Nationalparkformidling med fokus på kulturhistorie og kystkultur i Ebeltoft by samt at etablere nationalparkformidling i samarbejde med de respektive formidlingsaktører i området. DN vil kraftigt opfordre til, at Nationalparkens bestyrelse, konkretiserer denne del af handleplanen med følgende tilføjelse: Bestyrelsen ønsker derfor helt konkret at undersøge muligheden for at indrette formidlingsfaciliteter i Den Ny Maltfabrik. Denne tilføjelse vil være en logisk følge af Nationalparkbestyrelsens holdning til at bevare Maltfabrikkens kulturmiljø, som beskrevet i Nationalparkplanen side 50, 3. spalte. Ligeså må det være vigtigt at sikre formidling i Ebeltoft by, der med sin historiske kultur tiltrækker mange besøgende. Vi er sikre på, at det har stor betydning for Komitéen for Den Ny Maltfabrik kamp for at forhindre nedrivning af Maltfabrikken og indsats med at udvikle et kraftfuldt kultur- og erhvervscenter - at der sættes konkret handling bag Nationalparkens tilkendegivelse. Med venlig hilsen For DN Syddjurs Chr. Bundgård, formand 112

113 113

114 114

115 115