Flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere med behov for støtte

Transkript

1 Flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere med behov for støtte BETINGELSER OG VILKÅR I FORBINDELSE MED: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE SÆRLIG STØTTE TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE ULEDSAGEDE MINDRE ÅRI GE FLYGTNING E 1

2 Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal København K. Telefon: Mail: Web: & Integrationsnet, En del af Dansk Flygtningehjælp Region Jylland/Fyn Integrationsnet Vester Alle Århus C Telefon: Region Sjælland og Hovedstadsregionen Integrationsnet Rådmandshaven Roskilde Telefon: Web: Denne håndbog er udarbejdet i samarbejde med cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR) Jannie Dyring med speciale inden for forvaltning-, social-, integrations- og beskæftigelsesområdet. Håndbogen bliver opdateret efter behov. Tekst: Dansk Flygtningehjælp Udgivet: September 2015 Oplag: Kun elektronisk tilgængelig på og Layout: Lenny Larsen 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ) Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet... 6 TEMA 1: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE ) Integrationsloven... 7 a) Integrationsplan... 7 b) Helbredsmæssig vurdering... 7 c) Integrationsprogram... 8 d) Fritagelse for integrationsprogram... 8 e) Et mindre intensivt integrationsprogram... 9 f) Uddannelsespålæg til unge... 9 g) Integrationskontrakt... 9 h) Introduktionsforløb til indvandrere ) Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven a) Vejledning og opkvalificering b) Virksomhedspraktik c) Ansættelse med løntilskud d) Mentorfunktion ) Forsørgelse og beskæftigelse efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven a) Gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende b) Målgrupper i beskæftigelsesindsatslovens c) Integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp i. Integrationsydelse ii. Uddannelseshjælp iii. Kontanthjælphjælp d) Uddannelses- og integrationspålæg i. Uddannelsespålæg ii. Integrationspålæg e) Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart f) Beskæftigelsesindsats i. Vejledning og opkvalificering ii. Virksomhedspraktik og nytteindsats iii. Ansættelse med løntilskud iv. Mentorstøtte v. Tilbud til personer under 18 år g) Ret og pligt samt rådighed og sanktioner i. Ret og pligt ii. Rådighed iii. Sanktioner Fradrag i hjælp Nedsættelse af hjælp Ophør af hjælp ) Sygedagpenge a) Jobafklaringsforløb b) Ressourceforløbsydelse ) Ressourceforløb ) Revalidering ) Fleksjob

4 8) Førtidspension ) Folkepension TEMA 2: HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE ) Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter ) Hjælp til sygebehandling m.v ) Tilskud til tandpleje TEMA 3: SÆRLIG STØTTE TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE ) Rådgivning af børn, unge og voksne a) Konsulentbistand m.v ) Særlig støtte til børn, unge og deres familier a) Efterværn ) Særlig støtte til voksne a) Personlig og praktisk hjælp b) Ledsagelse c) Støttekontaktperson TEMA 4: ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE ) Integrationsloven ) Forældreansvarsloven ) Serviceloven LINK TIL LOVTEKSTER OG ANDET MATERIALE TILBUD I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

5 INDLEDNING Retsgrundlaget for flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandreres forhold i Danmark er både omfattende og komplekst. Det er derfor vigtigt, at kende såvel betingelser som vilkår i de relevante love med henblik på at søge at etablere det bedst mulige tilbud inden for lovgivningens rammer. I denne håndbog får du et overblik over en række af de betingelser og vilkår, der er fastsat i lovgivningen omkring flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere inden for nedenstående fire temaer: Forsørgelse og beskæftigelse, herunder bl.a. integrationsloven, aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven. Hjælp i særlige tilfælde, herunder integrationsloven og aktivloven. Særlig støtte til børn, unge og voksne, herunder integrationsloven og serviceloven. Uledsagede mindreårige flygtninge, herunder integrationsloven, forældreansvarsloven og serviceloven. Under ovennævnte fire temaers enkelte afsnit beskrives grundlaget for kommunernes adgang til statsrefusion kort, hvor dette er relevant. Disse refusionsregler skal ses i sammenhæng med det grund- og resultattilskud, som kommunerne modtager fra staten i henhold til integrationsloven. Hvor grundtilskuddet ydes, uanset om den pågældende udlænding er aktiv eller passiv, ydes resultattilskuddet alene, såfremt den pågældende udlænding f.eks. er kommet i ordinær beskæftigelse eller har bestået en danskprøve. I håndbogen anvendes betegnelserne flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere, medmindre konteksten ikke nødvendiggør en sondring, og det mere generelle udtryk udlændinge derfor anvendes. Det retlige grundlag inden for de temaer, som belyses i denne håndbog, bliver jævnligt ændret. Denne udgave af håndbogen er derfor udarbejdet på grundlag af lovgivning, som var vedtaget af Folketinget med udgangen af august 2015, hvilket tilsvarende gælder for bekendtgørelser udstedt i henhold hertil. Dette indebærer, at behandlingen af nogle af temaerne i håndbogen har en vis foreløbig karakter, da der dels forventes kommende ændringer i lovgivningen, dels da en række bemyndigelsesbestemmelser endnu ikke er blevet udmøntet i bekendtgørelser. I håndbogen bliver følgende forkortelser anvendt for de relevante love: Integrationsloven (INL) LBK nr af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark. Aktivloven (AKL) LBK nr. 806 af 01/07/2015 om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) LBK nr. 807 af 01/07/2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Serviceloven (SEL) LBK nr. 150 af 16/02/2015 om social service. Danskuddannelsesloven (DUL) LBK nr. 772 af 10/06/2015 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Sygedagpengeloven (SDP) LBK nr. 938 af 12/08/2015 om sygedagpenge. Arbejdsløshedsforsikringsloven (AFL) LBK nr. 832 af 07/07/2015 om arbejdsløshedsforsikring m.v. Social pensionslov (LSP) LBK nr. 10 af 12/01/2015 om social pension. Organisationsloven (LOUB) LBK nr af 23/12/2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Persondataloven (PDL) LOV nr. 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger. Forældreansvarsloven (FOL) LBK nr af 07/10/2014 om forældreansvarsloven. Sundhedsloven (SUL) - LBK nr af 14/11/2014 om sundhedsloven. Af den nuværende regerings regeringsgrundlag Sammen for fremtiden fra juni 2015 fremgår bl.a., at regeringen i det kommende folketingsår vil fremlægge forslag til en jobreform, en dagpengereform samt forslag til en ny udlændinge- og integrationspolitik. I sidstnævnte sammenhæng fremsatte regeringen den 3. juli 2015 tre lovforslag, som blev vedtaget den 26. august 2015 relevante dele af disse tre vedtagne love inddrages under de respektive afsnit nedenfor i håndbogens tekst. Herudover blev lovforslaget om en reform af den statslige refusion for de kommunale forsørgelsesudgifter på beskæftigelsesområdet vedtaget i folketinget den 26. august 2015 til ikrafttræden den 4. januar Idet reformen endnu ikke er trådt i kraft, indeholder denne udgave af håndbogen alene en kort indledende beskrivelse af den vedtagne reform nedenfor. En mere detaljeret beskrivelse af indholdet af reformen vil blive indarbejdet i håndbogens tekst i forbindelse med revisionen af håndbogen i sommeren ) Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet 5

6 Lovforslag L 4 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne blev fremsat den 3. juli L 4 var en genfremsættelse af L 183, som ikke blev vedtaget inden folketingsvalget den 18. juni L 4 blev vedtaget den 26. august 2015 som LOV nr. 994 den 26. august 2015 til ikrafttræden den 4. januar 2016 med en række overgangsbestemmelser. Det centrale indhold i LOV nr. 994 er en omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet og en tilpasning af udligningssystemet d.v.s. en omlægning af finansieringen mellem stat og kommuner på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Formålet med refusionsreformen er, at den skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats via et mere gennemskueligt refusionssystem, hvor den statslige refusion til kommunerne ydes ud fra samme refusionssats på tværs af ydelser og aftrappes over tid. Den nye refusionsmodel indebærer derfor, at en mindre del af kommunernes udgifter til forsørgelse kompenseres ved direkte statslig refusion og i stedet bliver kompenseret via generelle tilskud. Refusionsreformen indebærer derfor en ensartet statsrefusion for de kommunale ydelsesudgifter til en borger ud fra følgende refusionstrappe: 80 % i de første 4 uger 40 % i ugerne % i ugerne % fra uge 53 og frem Når en borger har haft 52 ugers sammenlagt ny selvforsørgelse inden for tre år, nulstilles refusionstælleren, således at der startes forfra på den høje refusionsprocent d.v.s. 80 %. Ny selvforsørgelse indebærer et krav om ordinær ustøttet beskæftigelse og perioder uden offentlig forsørgelse. I denne sammenhæng betragtes f.eks. modtagelse af SU ikke som selvforsørgelse. Den nye refusionsmodel kommer til at omfatte borgere, som modtager offentlig forsørgelse den 4. januar 2016 ud fra deres anciennitet i forsørgelsessystemet. I en lang række tilfælde vil dette indebære, at kommunernes statsrefusion vil blive beregnet med tilbagevirkende kraft til den 1. juli Personer, som blev visiteret til fleksjob eller tilskud til selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014 vil blive omfattet af den nye refusionsmodel, hvis de ansættes i et nyt fleksjob eller revisiteres den 1. juli 2014 eller senere. For at sikre fortsat oprettelse af fleksjob, særligt på få timer ugentligt, vil kommunerne modtage et særligt fleksbidrag fra staten som supplement til statsrefusionen, når statsrefusionen er på 20 % og borger modtager fleksløntilskud, men ikke hvis borger modtager ledighedsydelse. Herudover ændres den mellemkommunale refusion i forbindelse med en førtidspensionists flytning til en ny kommune med virkning fra den 2. januar 2015, således at en fraflytningskommune skal yde refusion til en tilflytningskommune i 6 år fra flyttetidspunktet og ikke som i dag fra tilkendelsestidspunktet. Omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet skal ses i sammenhæng med tilpasningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, hvor der frem til 2018 bliver tale om en midlertidig omlægning, og der med virkning fra den 1. januar 2018 vil blive implementeret et nyt udligningssystem. 6

7 TEMA 1: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE Formålet med INL er, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. For at understøtte dette formål indeholder INL en række bestemmelser om integrationsindsatsen for flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Bestemmelserne i INL skal ses i sammenhæng med reglerne om forsørgelse og beskæftigelse i bl.a. AKL og LAB, og samlet giver disse love mulighed for, at kommunerne tilrettelægger deres integrationsindsats, således at denne tilgodeser målgruppens forudsætninger og behov. Under temaet om forsørgelse og beskæftigelse belyser de to første afsnit betingelser og vilkår i INL, hvorefter nogle af de centrale bestemmelser om ydelser og indsatser i AKL og LAB bliver præsenteret i afsnit tre. Herefter følger fem afsnit om sygedagpenge og jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering, fleksjob og førtidspension, som hver især belyser disse områders betingelser og vilkår. 1) Integrationsloven I henhold til INL 4 stk. 1 har kommunerne bl.a. ansvaret for integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge jf. INL kap. 3 a og 4, introduktionsforløb for indvandrere jf. INL kap. 4 a, udbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge omfattet af et integrationsprogram jf. INL kap. 5 og AKL, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde jf. INL kap. 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen. a) Integrationsplan Kommunen skal fremsætte tilbud om en integrationsplan til flygtninge og familiesammenførte udlændinge snarest muligt og inden 3 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret jf. INL 15a stk. 1 pkt. 1. Den pågældende udlænding har ikke pligt til at tage imod tilbuddet om en integrationsplan, men kan vælge tilbuddet herom til inden for den 3-årige introduktionsperiode. Integrationsplanen, som består af en udredningsdel og en indsatsdel, skal dels fastholde et fokus på den beskæftigelsesrettede indsats, dels sikre en bredere integrationsindsats på tværs af de kommunale forvaltningsenheder jf. INL 15a stk. 1 pkt. 2 og stk. 2. Integrationsplanen skal dermed understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats, som er fastsat i integrationskontrakten, skal koordineres med indsatser inden for andre forvaltningsområder, herunder f.eks. særlig støtte til børn, unge og deres familier efter SEL. For at sikre denne bredere integrationsindsats skal kommunerne i hver enkelt sag tage stilling til, hvilken forvaltningsenhed i kommunen der skal være ansvarlig for at koordinere og følge op på integrationsplanen for den pågældende udlænding og dennes familie jf. INL 15a stk. 3 jf. 15b-c. Udveksling af oplysninger om de pågældende udlændinges rent private forhold mellem forvaltninger, myndigheder og private i forbindelse med udarbejdelse af og opfølgning på integrationsplanen skal ske på grundlag af reglerne i PDL 7-8. b) Helbredsmæssig vurdering Kommunerne har pligt til at tilbyde flygtninge samt udlændinge, som er familiesammenførte med flygtninge, en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer samt evt. behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling jf. INL 15d stk. 1. Efter denne bestemmelse skal den helbredsmæssige vurdering tilbydes snarest muligt og inden 3 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Den helbredsmæssige vurdering er et stående tilbud, som udlændinge kan vælge til i den 3-årige introduktionsperiode jf. BEK nr.1441 om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte 5 stk. 3. Kravene til indholdet af den helbredsmæssige vurdering er beskrevet i INL 15d stk. 2 og skal foretages af en læge jf. INL 15d stk. 3 og BEK nr kap. 4. Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering kan også omfatte de pågældende udlændinges familiemedlemmer. Dette fremgår ikke direkte af INL 15d, men af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at denne vurdering skal 7

8 bidrage til, at der kan iværksættes en målrettet socialfaglig indsats for den enkelte og dennes eventuelle familiemedlemmer, hvis der viser sig at være behov herfor. I forbindelse med den helbredsmæssige vurdering forudsætter kommunens videregivelse af helbredsmæssige oplysninger til lægen samtykke fra den pågældende udlænding efter INL 15d stk. 4, og tilsvarende forudsætter lægens videregivelse af oplysninger efter den helbredsmæssige undersøgelse til den respektive kommunale forvaltning samtykke fra den pågældende udlænding jf. INL 15d stk. 5. For begges videregivelsessituationers vedkommende jf. INL kap. 10 jf. PDL 7-8 samt for lægens videregivelse SUL kap. 9. c) Integrationsprogram Kommuner skal tilbyde integrationsprogrammer til myndige nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge jf. INL 16 stk. 1. Undtaget herfor er udlændinge, som opfylder betingelserne for revalidering i AKL kap. 6 eller betingelserne for fleksjob m.v. i LAB kap. 13 jf. INL 16 stk. 8. Efter sidstnævnte bestemmelse skal disse udlændinge dog have tilbud om danskuddannelse. Indholdet af integrationsprogrammet afhænger af, om den pågældende flygtning eller familiesammenførte udlænding er berettiget til at modtage kontanthjælp eller integrationsydelse efter AKL jf. INL 16 stk Såfremt pågældende er berettiget til disse ydelser, omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse i henhold til INL 21 samt beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23. Er den pågældende ikke berettiget til disse ydelser, skal kommunen tilbyde danskuddannelse efter de samme regler som foran nævnt, hvorimod beskæftigelsesrettede tilbud alene skal tilbydes, hvis personen er berettiget hertil og anmoder herom. Kommunen kan alene afslå en sådan anmodning, hvis et tilbud ikke antages at ville kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder jf. INL 23 stk. 5. Udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, skal deltage aktivt heri jf. INL 16 stk. 4, hvoraf det tilsvarende fremgår, at omfang og indhold af integrationsprogrammet skal fastlægges i integrationskontrakten. Af INL 17 fremgår, at integrationsprogrammet skal have et omfang på 37 timer ugentligt inklusiv forberedelse. Integrationsprogrammet skal i henhold til INL 16 stk. 6 have en varighed på op til 3 år, dog kan danskuddannelse som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret jf. INL 16 stk. 5. En udlænding kan fortsætte sit integrationsprogram ved flytning til en anden kommune, hvis tilflytningskommunen godkender at overtage integrationsprogrammet jf. INL 18 stk. 1. Tilflytningskommunen skal overtage integrationsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældendes integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold taler herfor jf. bestemmelsens stk. 2. Hvis tilflytningskommunen ikke godkender at overtage integrationsansvaret, kan tilflytningskommunen nedsætte eller bringe den pågældendes udlændings kontanthjælp eller integrationsydelse til ophør jf. INL 32 stk. 1. Flytter en udlænding med nedsat kontanthjælp eller integrationsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende udlænding tidligere var fraflyttet, udbetaler denne kommune kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt jf. INL 32 stk. 2. Herudover kan en kommune yde en udlænding tilskud til udgifter i forbindelse med opkvalificering, introduktion og hjælpemidler m.v., hvis den pågældende udlænding ansættes uden løntilskud d.v.s i ordinær beskæftigelse jf. INL 24a. I henhold til INL 45 stk. 4 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til integrationsprogrammer i introduktionsperioden. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2015 udgør kr pr. år. d) Fritagelse for integrationsprogram I henhold til INL 21 stk. 2 kan kommunen helt eller delvist undlade at tilbyde danskuddannelse, såfremt den pågældende udlændings danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde taler herfor. Tilsvarende kan kommunen i medfør af INL 23 stk. 4 helt eller delvist undlade at tilbyde modtagere af kontanthjælp beskæftigelsesrettede tilbud, såfremt særlige grunde taler herfor. Særlige grunde kan i begge disse tilfælde omhandle udlændinge med f.eks. fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering. 8

9 e) Et mindre intensivt integrationsprogram Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele jf. INL 16 stk. 4, medmindre de er omfattet af LAB 21f om en mindre intensiv indsats for visse persongrupper. Af sidstnævnte bestemmelse fremgår, at en person kan fritages for pligt til personligt fremmøde til samtaler og tilbud, hvis personen inden for seks uger f.eks. skal påbegynde ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller et fleksjob. I medfør af bestemmelsens stk. 3 kan jobcentret ud fra en konkret vurdering pålægge vedkommende at møde personligt og deltage i tilbud, såfremt det vurderes, at dette vil være en fordel for den pågældende udlænding. f) Uddannelsespålæg til unge Såfremt en udlænding er mellem 18 og 25 år, har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn og vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal kommunen pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser inden for en fastsat frist jf. INL 16a stk Omfattet heraf er såvel ungdomsuddannelser som erhvervskompetencegivende uddannelser, og det er en forudsætning, at den unge har et forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Såfremt den unge optages på uddannelsen, har pågældende pligt til at påbegynde og gennemføre denne jf. INL 16a stk. 3. Kommunen har adgang til at videregive oplysninger om uddannelsespålægget til uddannelsesinstitutionen uden samtykke fra den unge, såfremt kommunen vurderer, at den unge kan få vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen jf. INL 16a stk. 4. g) Integrationskontrakt I henhold til INL 16 stk. 4 pkt. 2 skal omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen i henhold til INL 19. AF INL 19 stk. 1 fremgår, at kommunen i samarbejde med den pågældende udlænding skal udarbejde en integrationskontrakt inden en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Af bestemmelsen fremgår videre, at den pågældende udlænding skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, medmindre der foreligger særlige forhold. For flygtninge kan integrationskontrakten indgås før kommunen overtager integrationsansvaret jf. INL 19 stk. 2. Integrationskontrakten gælder, indtil den pågældende udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse jf. INL 19 stk. 8. I denne forbindelse har kommunen i henhold til INL 20 stk. 7 en generel pligt til at vejlede udlændingen om betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten skal i henhold til INL 19 stk. 3 være baseret på en samlet vurdering af den pågældende udlændings situation og behov med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse, herunder pågældendes individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Integrationskontrakten skal beskrive beskæftigelsesog uddannelsesmål samt de aktiviteter, tilbud, danskuddannelse og beskæftigelsestilbud, der skal sikre opnåelsen af disse mål jf. INL 19 stk. 4. Et evt. uddannelsespålæg skal tilsvarende fremgår fremgå af integrationskontrakten. Såfremt integrationsprogrammet omfatter beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23, skal integrationsprogrammet have et gennemsnitligt omfang på 37 timer ugentligt inkl. forberedelse jf. INL 17. Endelig skal det fremgår af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der kan iværksættes, hvis den pågældende udlænding uden rimelig grund afviser arbejde samt afviser eller udebliver fra aktiviteter jf. INL 19 stk. 5. Hvis der er uenighed mellem kommunen og den pågældende udlænding om integrationskontraktens indhold, fastsætter kommunen indholdet af integrationskontrakten jf. INL 19 stk. 7. Kommunen har pligt til løbende efter behov at følge op på integrationskontrakten jf. INL 20 stk. 1-2, herunder mindst hver tredje måned indtil de mål, som er fastsat i kontrakten, er opnået. Når målene er nået, skal der alene følges op ved behov herfor. For udlændinge i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, som ikke modtager kontanthjælp, skal opfølgning mindst ske hver 12 måned. Som udgangspunkt skal opfølgning ske ved en individuel samtale, men kan ske telefonisk, digitalt eller på anden vis, hvis dette er mere hensigtsmæssigt. 9

10 Opfølgningen har til hensigt at bidrage til en vurdering af, om den pågældende udlænding og kommunen har opfyldt kontrakten, herunder om der er behov for ændringer heri, samt om den pågældende udlænding fortsat har ret til at modtage hjælp efter INL og AKL jf. INL 20 stk For udlændinge omfattet af INL 20 stk. 4 pkt. 1 og stk. 5 d.v.s. modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse, skal opfølgningen have karakter af individuelle samtaler med fokus på konkrete job og jobøgning, og integrationskontrakten skal kunne danne grundlag for kommunens vurdering af den pågældende udlændings fortsatte berettigelse til hjælp efter INL og AKL. h) Introduktionsforløb til indvandrere Indvandrere er i medfør af INL 2 stk. 5 ikke omfattet af lovens kap. 3, 4, 5, 6 og 7. Tilsvarende er indvandrere ikke omfattet af lovens kap. 3a, hvilket fremgår af ordlyden i dette kapitel. Indvandrere er derimod omfattet af lovens kap. 4a om introduktionsforløb. Af INL 24c fremgår, at kommunen skal tilbyde myndige indvandrere et introduktionsforløb, som består af danskuddannelse i henhold til INL 24d. Herudover består introduktionsforløbet af beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 24f, såfremt den pågældende indvandrer er berettiget hertil og ønsker at modtage sådanne tilbud. En række af de bestemmelser som gælder for integrationsprogrammet, finder tilsvarende anvendelse for introduktionsforløbet, herunder kravet om et gennemsnitligt ugentligt omfang på 37 timer inkl. forberedelse, hvis der gives beskæftigelsesrettede tilbud jf. INL 24c stk. 5. Herudover gælder bestemmelserne om adgangen til at undlade at tilbyde danskuddannelse i henhold til INL 24d, ligesom kommunen kan undlade at tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud, når en indvandrer anmoder herom, såfremt tilbuddet ikke antages at ville kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder jf. INL 24f. Sidstnævnte adgang omfatter ikke alle grupper af indvandrere, men alene de som er omfattet af INL 2 stk. 4 nr. 4 og 6-8. Med henblik på at give indvandrere, som er omfattet af INL 2 stk. 4 nr. 1 og 7-8, indblik i muligheder og vilkår på det danske arbejdsmarked, har kommunen mulighed for at yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, som ligger udover, hvad en arbejdsgiver sædvanligvis forventes at varetage jf. INL 24g. I henhold til INL 45 stk. 5 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til introduktionsforløb i introduktionsperioden. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2015 udgør kr pr. år. 2) Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven Af INL 23 stk. 1 fremgår, at udlændinge, som er omfattet af et integrationsprogram og berettigede til kontanthjælp eller integrationsydelse, kan modtage tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud jf. INL 23a-23c. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår videre, at tilbud så vidt muligt skal målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at tilbud skal gives ud fra den pågældende udlændings ønsker og forudsætninger med henblik på, at denne hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i en kombination. Udover nævnte beskæftigelsestilbud er det muligt at etablere en mentorfunktion efter INL 23d. Af INL 23f stk. 1 fremgår videre, at kommunen kan yde udlændinge hjælp til rimelige og dokumenterede udgifter, som er begrundet i den pågældende udlændings deltagelse i integrationsprogrammet, herunder f.eks. udgifter i forbindelse med deltagelse i særligt tilrettelagte forløb, transport, værktøj, arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning samt særligt undervisningsmateriale og egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler m.v. Dette gælder dog ikke personer i ansættelse med løntilskud jf. INL 23f stk. 2. a) Vejledning og opkvalificering I henhold til INL 23a stk. 1 kan vejledning og opkvalificering bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter samt uddannelsesforløb med praktikperioder af max. 3 måneders varighed jf. bestemmelsens 10

11 stk. 3, og ordinære uddannelsesforløb samt særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked af op til 3 måneders varighed jf. bestemmelsens stk. 5. Tilbud skal afdække og udvikle den pågældendes faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet jf. INL 23a stk. 2. Endvidere kan kommunen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge, der er under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, hvis den pågældende udlænding ikke har en sådan uddannelse i forvejen jf. INL 23a stk. 6. Kommunen skal vurdere den pågældende udlændings uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets behov med udgangspunkt i den pågældendes ønsker og forudsætninger I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. vejledning og opkvalificering efter INL 23a. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2015 udgør kr pr. år. b) Virksomhedspraktik I henhold til INL 23b stk. 1-2 kan kommunen give udlændinge med behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige eller støttede vilkår, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Varigheden af en virksomhedspraktik er op til 4 uger for personer med ledighed som problem, men kan være op til 13 uger, hvis den pågældende ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud samt hvis personen har andre problemer end ledighed jf. INL 23b stk. 4. For sidstnævnte to grupper kan varigheden af tilbuddet forlænges op til 26 uger, og herudover hvis pågældende har særlige behov jf. bestemmelsens stk. 5. I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. virksomhedspraktik efter INL 23b. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2015 udgør kr pr. år. c) Ansættelse med løntilskud I henhold til INL 23c stk. 1-2 kan kommunen give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer i op til 1 år. Løn- og ansættelsesvilkår hos private arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende jf. LAB 54. Tilsvarende skal løn- og ansættelsesvilkår hos offentlige arbejdsgivere som udgangspunkt være overenskomstmæssige jf. LAB 55 stk. 1, dog således at niveauet for hjælp svarer til den pågældendes hidtidige ydelse jf. bestemmelsens stk Størrelsen af løntilskuddet til arbejdsgiver er reguleret i LAB I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. ansættelse med løntilskud efter INL 23c. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2015 udgør kr pr. år. 11

12 d) Mentorfunktion I henhold til INL 23d stk. 1 kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter INL 23a-c eller ansættelse uden løntilskud. Tilsvarende kan udlændinge under 30 år, der tilbydes et integrationsprogram, få støtte til en mentorfunktion, hvis de påbegynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår jf. INL 23d stk. 2. Bestemmelserne i LAB 31d og 31e samt de regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f finder tilsvarende anvendelse på mentorfunktionen efter INL. Af LAB 31d fremgår, at den støtte, som en virksomhed eller uddannelsesinstitution kan opnå til en mentorfunktion, skal ligge udover, hvad disse sædvanligvis forventes at varetage, og at mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteter, tilbud eller ansættelse. I LAB 31e er det videre fastsat, hvilke udgifter en virksomhed eller uddannelsesinstitution kan opnå støtte til, ligesom det fremgår, at der kan fastsættes et timetal for mentorfunktionen for en eller flere personer. Bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f er udmøntet i BEK nr. 723, som i 49 stk. 3 fastslår, at en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen, samt at en arbejdsgiver skal fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse til en medarbejder. I INL er der ikke fastsat særskilte regler om statsrefusion i forbindelse med mentorfunktionen, hvilket indebærer, at det er grundlaget for statsrefusion i LAB, der skal anvendes. For personer omfattet af målgrupperne i LAB 2 nr. 11 og 14 d.v.s. personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b jf. LAB 120 stk. 2. For personer omfattet af målgrupperne i LAB 2 nr. 3-10, 12 og 13 samt 31 b stk. 2 d.v.s. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, ledighedsydelsesmodtagere, handicappede, unge under 18 år, selvforsørgende, uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp samt personer som udskrives efter psykiatrisk indlæggelse, refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b inden for en årlig ramme, der fastsættes på finansloven jf. LAB 121a. I 2015 udgør den samlede rammebevilling herfor kr. 355,8 mio. kr. 3) Forsørgelse og beskæftigelse efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven I dette afsnit beskrives en række af de centrale elementer i AKL og LAB, herunder den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, målgrupper, integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp, uddannelses- og integrationspålæg, særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart, beskæftigelsesindsatsen, ret og pligt samt rådighed og sanktioner. a) Gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende Med vedtagelsen af LOV nr. 53 af 27. januar 2015 bliver den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende ophævet med udgangen af I 2015 har den gensidige forsørgelsespligt halv virkning som i Af AKL 2a fremgår, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Af bestemmelsen i lovens 2b fremgår dernæst, hvilke formelle betingelser der skal være opfyldt, for at to personer anses for samlevende. Disse betingelser er efter bestemmelsens stk. 1: At begge personer er fyldt 25 år. At begge personer er ugifte. At begge personer har fælles bopæl. At personerne ikke er slægtninge i ret op- og nedstigende linje. At personerne ikke er søskende. Samt at betingelserne i AKL 2b stk. 2 eller 3 er opfyldt. 12

13 Efter AKL 2b stk. 2 skal ét af følgende forhold være opfyldt: Ansøger og sambo har et fælles barn. Ansøger og sambo er eller har været noteret som samlevende i ATP. Ansøger og sambo har tidligere været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder. Efter AKL 2b stk. 3 kan kommunen, uden for ovenstående betingelser, anse to personer for samlevende, når de vurderes at have et samliv af ægteskabslignende karakter. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende jf. AKL 2c. De oplysninger kommunen skal indhente elektronisk om f.eks. fælles bopæl, fælles barn/børn m.v. indhentes primært fra cpr-registeret samt fra ATP s samleverregister. b) Målgrupper i beskæftigelsesindsatslovens 2 De seneste reformer af fleksjob og førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og udlændingeområdet har betydet en ændring af målgruppebestemmelsen i LAB 2, idet denne har fået en mere differentieret kategorisering. Med disse reformer er antallet af målgrupper i LAB 2 blevet udvidet, således at der nu skal sondres mellem 14 målgrupper: Ledige, som modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. ( 2 nr. 1). Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter AKL, og som er jobparate, bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter INL, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13. Man er jobparat, hvis det vurderes, at man kan komme i ordinær beskæftigelse inden for en kortere periode d.v.s. inden for tre måneder ( 2 nr. 2). Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter AKL, og som er aktivitetsparate, bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter INL, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13. Man er aktivitetsparat, hvis det vurderes, at man ikke kan komme i ordinær beskæftigelse inden for en kortere periode d.v.s. inden for tre måneder ( 2 nr. 3). Personer, som er revalidender og ikke er omfattet af nr. 5 ( 2 nr. 4). Personer, som modtager sygedagpenge ( 2 nr. 5). Personer, som modtager førtidspension ( 2 nr. 6). Personer, som er visiteret til fleksjob m.v. ( 2 nr. 7). Personer med handicap ( 2 nr. 8). Personer under 18 år ( 2 nr. 9). Personer, som er selvforsørgende ( 2 nr. 10). Personer, som modtager ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb ( 2 nr. 11). Personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter AKL, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter INL. Man er uddannelsesparat, hvis det vurderes, at man kan påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år. I forhold til de uddannelsesparate skal der yderligere sondres mellem de åbenlyst uddannelsesparate d.v.s. de unge, som ikke har nogen barrierer i forhold til uddannelsessystemet, og de uddannelsesparate, som forventes at kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år ( 2 nr. 12). Personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter AKL, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter INL. Man er aktivitetsparat, hvis det vurderes, at man ikke kan påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år ( 2 nr. 13). Personer, som modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb ( 2 nr. 14). c) Integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp Med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 blev kontanthjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffet, og disse unge skal i stedet modtage uddannelseshjælp. For personer over 30 år samt personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse blev kontanthjælpen bevaret på to forskellige satser. En af betingelserne for at modtage uddannelses- og kontanthjælp er, at personen eller dennes ægtefælle eller samlever ikke har en formue, der er større end svarende til kr. pr. person jf. AKL 14 stk. 1. Med virkning fra 13

14 den 1. januar 2015 ses der for disse personer nu også bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af dom eller afgørelse jf. AKL 14 stk. 3. Dette indebærer, at en kommune skal bortse fra efterbetaling af en retmæssig ydelse, hvis en person f.eks. har fået bragt sine sygedagpenge til ophør ved en kommunal afgørelse og efterfølgende har fået medhold i klagesagen ved Ankestyrelsen. Tilsvarende skal der ikke foretages fradrag i hjælpen for sådanne efterbetalinger efter AKL 33 stk. 1 nr. 8, hvoraf fremgår, at det beløb, der bortses fra, er differencen mellem den ydelse, der er udbetalt i perioden, og den ydelse personen havde ret til i perioden. Lovændringen gælder for efterbetaling af ydelser fra den 1. juni 2014 og frem, og kommunen skal bortse fra efterbetalingen i 2 år fra udbetalingstidspunktet. Med virkning fra den 1. januar 2015 blev de laveste forsørgertakster for modtagere af uddannelses- og kontanthjælp endvidere afskaffet, således at disse personers rådighedsbeløb blev forøget. Ligeledes blev målgruppen for særlig støtte efter AKL 34 udvidet til også at omfatte personer på uddannelses- eller kontanthjælp under 25 år samt unge fra år. Samtidig med disse ændringer blev adgangen til midlertidig huslejehjælp i AKL 81b ophævet. Endelig blev LOV nr af 30. august 2015 om indførelse af en integrationsydelse samt ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v. vedtaget til ikrafttræden den 1. september i. Integrationsydelse Med ikrafttræden af LOV nr den 1. september 2015 yder kommunen hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp samt tilbud efter LAB og integrationsprogrammet i INL jf. AKL 11 stk. 1. Retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp er betinget af, at ansøger opfylder opholdskravet i AKL 11 stk. 3 jf. stk. 4-5 d.v.s. har haft lovligt ophold i DK i minimum 7 ud af de seneste 8 år. Personer, som ikke opfylder opholdskravet, modtager integrationsydelse jf. AKL 22 stk. 1, hvis pågældende har taget ophold og er blevet folkeregistreret i DK fra den 1. september 2015 og frem. Såfremt en herboende flygtning opnår familiesammenføring med en ægtefælle eller samlever efter den 1. september 2015, indebærer den gensidige forsørgelsespligt, at hjælpen til parret skal beregnes efter de særlige regler i AKL 26 jf Hvis den herboende f.eks. modtager kontanthjælp, og den familiesammenførte modtager integrationsydelse, så medfører bestemmelsen i AKL 26 stk. 2, at kontanthjælpen nedsættes, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen. Parterne skal dog mindst modtage det beløb, de hver især ville have modtaget i integrationsydelse og evt. dansktillæg. Størrelsen af integrationsydelsen fremgår af AKL 22 stk. 2-3 og er bl.a. afhængig af forsørgerstatus, alder samt om personen er hjemme- eller udeboende. Efter ansøgning kan kommunen yde et tillæg til integrationsydelsen på op til kr. pr. måned, hvis personen har bestået Danskprøve 2 eller FVU Læsning trin 2 jf. AKL 22 stk Herudover kan kommunen efter AKL 22 stk. 6, hvis ganske særlige forhold taler herfor, efter ansøgning yde tillægget til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøger skal afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning samt forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøger ikke har deltaget i danskundervisning og ikke forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøger fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage prøve i dansk. Dokumentation skal ske i form af en lægeerklæring jf. AKL 22 stk. 7. Modtagere af integrationsydelse har ikke som SU-modtagere mulighed for at oppebære en indtægt ved siden af ydelsen, ligesom de ikke har ret til ferie, som f.eks. modtagere af uddannelses- og kontanthjælp har. Herudover kan modtagere af integrationsydelse ikke opnå aktivitetstillæg. I henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i AKL 34 stk. 6 er det i BEK stk. 4 fastsat, at personer, som modtager integrationsydelse, er berettiget til at modtage særlig støtte i henhold til AKL 34, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgers øvrige nettoindtægter herunder integrationsydelse efter AKL 22 overstiger en nettoindtægt svarende til kr kr. brutto i ii. Uddannelseshjælp I henhold til AKL 23 modtager uddannelses- og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. 14

15 Niveauet for uddannelseshjælp fremgår af AKL 23 stk. 2-3 og afhænger bl.a. af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn, har en dokumenteret psykisk lidelse samt er hjemme- eller udeboende. Ud over uddannelseshjælp modtager personer, der er visiteret som aktivitetsparate og deltager i tilbud efter LAB, et aktivitetstillæg efter at have modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder jf. AKL 24 stk. 1. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, har personen ret til aktivitetstillægget fra dette tidspunkt jf. AKL 24 stk. 5. Størrelsen af aktivitetstillægget samt andre vilkår i forbindelse hermed fremgår af bestemmelsens stk. 2-4 og 6-7. I nogle tilfælde vil modtagere af uddannelseshjælp have mulighed for at oppebære særlig støtte på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter AKL 34. Modtagere af integrationsydelse og uddannelseshjælp har mulighed for at opnå særlig støtte til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at der er behov herfor jf. AKL 34b. Forudsætningen for at opnå støtte efter denne bestemmelse er, at personen skal påbegynde uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg efter LAB 21b eller INL 16a. Staten yder 50 % refusion til kommunernes udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling efter AKL 34b jf. AKL 106 stk. 1 pkt.4. iii. Kontanthjælp I henhold til AKL 25 stk. 1 modtager personer, som er fyldt 30 år samt job- og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, kontanthjælp. Kontanthjælpsniveauet for personer over 30 år er fastsat i AKL 25 stk. 2 nr. 1-2 og afhænger af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn. For personer under 30 år er kontanthjælpsniveauet fastsat i bestemmelsens stk. 3 nr. 1-9 og afhænger bl.a. af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn, har en dokumenteret psykisk lidelse samt er hjemme- eller udeboende. Ud over kontanthjælp modtager aktivitetsparate personer under 30 år et aktivitetstillæg, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder og deltager i tilbud efter LAB eller INL jf. AKL 25 stk. 7. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, har personen ret til aktivitetstillægget fra dette tidspunkt jf. AKL 25 stk. 11. Størrelsen af aktivitetstillægget samt andre vilkår herfor fremgår af bestemmelsens stk og I nogle tilfælde vil modtagere af kontanthjælp have mulighed for at oppebære særlig støtte på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter AKL 34. d) Uddannelses- og integrationspålæg Med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 blev anvendelsen af uddannelsespålæg udvidet, ligesom der skal iværksættes forsøg med integrationspålæg. i. Uddannelsespålæg Uddannelsespålæg skal gives til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp og integrationsydelse, hvilket indebærer, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Disse unge skal derfor have et uddannelsespålæg og/eller en indsats, der på kortere eller længere sigt, kan bringe dem i stand til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse. Af LAB 21b stk. 1-2 fremgår, at personer omfattet af LAB 2 nr. 1 d.v.s. dagpengemodtagere, som er under 25 år, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, skal have et uddannelsespålæg, hvis det vurderes, at de kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Jobcentret skal pålægge personen at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser inden for en nærmere fastsat frist. Det er en forudsætning, at personen under uddannelsesforløbet har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. I henhold til LAB 21b stk. 3 skal personer omfattet af LAB 2 nr d.v.s. uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse, have pålæg om inden for en nærmere angiven frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på 15

16 kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Det er en betingelse, at personen har et forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Jobcentret kan endvidere iværksætte aktiviteter og tilbud efter LAB kap. 9b-12 med henblik på, at personen bliver i stand til at komme med nævnte uddannelsesforslag. Eventuelle test- og prøveresultater samt aktiviteter og tilbud skal fremgå af uddannelsespålægget jf. bestemmelsens stk. 6. Jobcentret kan pålægge såvel dagpengemodtagere som modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse at søge om optagelse på en eller flere uddannelser indenfor en fastsat frist jf. LAB 21b stk. 4. Såfremt personen bliver optaget på en uddannelse, har pågældende pligt til at påbegynde og gennemføre denne jf. bestemmelsens stk. 5. Jobcentret skal endvidere fortsætte indsatsen over for personer som på baggrund af et uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned frem til uddannelsesstart jf. bestemmelsens stk. 8. Uddannelsespålægget indgår i personens Min Plan på Jobnet jf. LAB 21b stk. 10. I henhold til LAB 21b stk. 7 skal jobcentret underrette uddannelsesinstitutionen om uddannelsespålægget, aktiviteter og tilbud samt test- og prøveresultater, hvis jobcentret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Tilsvarende skal uddannelsesinstitutionen underrette jobcentret, hvis personen optages på uddannelsen, og hvis der er risiko for frafald. Begge underretninger kan finde sted uden samtykke fra den pågældende person. ii. Integrationspålæg Som led i kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 blev der iværksat forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har vanskeligt ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked. Disse pålæg skal indeholde en intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold. I perioden fra ultimo 2014 og frem til ultimo 2016 er der afsat kr. 25,4 mio. kr. til forsøget. Målgruppen er alle aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere, som er fyldt 30 år, og som er uden for introduktionsperioden, og har opbrugt deres ret til at modtage danskuddannelse efter INL. Personer, der er fritaget for kontaktforløb p.g.a. barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension, indgår ikke i initiativet. Integrationspålægget består af tre elementer, herunder: 1) Borger får et pålæg om at påbegynde et ordinært job eller et virksomhedsrettet tilbud på en ordinær arbejdsplads inden for seks uger efter den første samtale. Jobbet findes af jobcentret i samarbejde med borgeren og skal dække et realistisk arbejdsområde for borgeren. Borgere med mangelfulde danskkundskaber skal deltage i danskundervisning eller modtage mentorstøtte på virksomheden med fokus på sprog parallelt med jobbet eller den virksomhedsrettede indsats, enten på virksomheden eller ved siden af jobbet/det virksomhedsrettede tilbud. 2) Borger har pligt til at deltage i et intensivt samtaleforløb, hvor der arbejdes med borgers kendskab til det danske arbejdsmarked, afdækningen af borgers kvalifikationer og ønsker, så der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål for den enkelte og identificeres en arbejdsplads/et virksomhedsrettet tilbud, der matcher borgeren. 3) Borger har ret til en jobstøttementor, som skal støtte borger under indsatsen. Mentorstøtte under beskæftigelsen fortsætter så længe, der er behov for det inden for forsøgsperioden. Projektstøtte skal søges hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( og kommunen kan få et tilskud på kr. pr. deltager i projektet. e) Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart I henhold til AKL 34a kan kommunen yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber eller lignende i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget integrationsydelse eller uddannelseshjælp som enlig forsørger. Det er en forudsætning for støtte efter bestemmelsen, at kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at der er et behov herfor. Støtten kan max. udgøre kr I perioden fra den 15. januar 2015 til den 31. december 2016 har unge enlige forsørgere, der modtager uddannelseshjælp efter AKL 23 stk. 2 nr. 1, ret til mentorstøtte i form af en studiestartkoordinator med henblik på at opnå en stabil tilknytning til uddannelsen jf. 3 i BEK nr

17 Retten til en studiestartskoordinator indtræder fra det tidspunkt, hvor den unge er optaget på uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg, og hele det første år af uddannelsen. Kommunen skal som led i forsøget bevilge minimum 10 timers støtte i løbet af det første år af uddannelsen. Hvis kommunen vurderer, at den unge har brug for en studiestartkoordinator ud over det første år for at sikre en stabil tilknytning til studiet, kan kommunen forlænge perioden med støtte fra en studiestartskoordinator. Støtte i form af en studiestartskoordinator forudsætter en skriftlig aftale mellem kommunen og den person, der får støtten i overensstemmelse med LAB 31c. I henhold til AKL 106 stk. 1 pkt. 3 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til støtte efter AKL 34a. I henhold til LAB 121a refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til mentorstøtte for målgrupperne i LAB 2 nr. 3-10, og 31b stk. 2 inden for en økonomisk fastsat ramme, som i 2015 udgør kr. 355,8 mio. kr. f) Beskæftigelsesindsats Nedenfor beskrives de tilbud, som kan gives til borgere som led i den almindelige beskæftigelsesindsats jf. LAB 22 stk. 1. Tilbud skal gives i overensstemmelse med Min Plan, en rehabiliteringsplan eller et uddannelsespålæg jf. LAB 22 stk. 2. For personer, som har eller skal have en integrationskontrakt efter INL og modtager hjælp efter AKL eller AFL, skal Min Plan samt det individuelle kontaktforløb supplere integrationsindsatsen jf. LAB 31a. I henhold til LAB 22 stk. 3 skal tilbud gives ud fra den enkeltes forudsætninger og behov samt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft med henblik på hel eller delvis selvforsørgelse. Særregler for de enkelte målgrupper fremgår af LAB 22 stk. 4-8 jf For personer omfattet af LAB 2 nr. 1 d.v.s. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, er der med virkning fra årsskiftet indført særlige regler om 6 ugers jobrettet kursus/uddannelse som led i beskæftigelsesindsatsen i henhold til en landsdækkende positivliste jf. LAB 26a-26b. Tilsvarende er der med virkning fra den 1. juli 2015 afsat en pulje til uddannelsesløft for personer omfattet af LAB 2 nr. 1 over 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en forældet uddannelse d.v.s. en uddannelse, som ikke har været anvendt i de sidste 5 år jf. LAB 33a. Tilbuddet omhandler erhvervsuddannelser og kan betragtes som et ønske om at understøtte opkvalificeringen fra ufaglært til faglært. Endelig er der ligeledes med virkning fra den 1. juli 2015 afsat en regional uddannelsespulje til personer omfattet af LAB 2 nr. 1, som i henhold til LAB 33b kan få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste. i. Vejledning og opkvalificering I henhold til LAB 32 stk. 1 kan personer omfattet af LAB 2 nr. 1-5 og få tilbud i form af uddannelser, som udbydes generelt med hjemmel i lov samt uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Personer omfattet af LAB 2 nr. 6-7 har samme mulighed bortset fra uddannelser, der udbydes med hjemmel i lov jf. bestemmelsens stk. 2. Formålet med tilbud efter LAB kap. 10 er at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på en opkvalificering til arbejdsmarkedet samt at kvalificere personer omfattet af LAB 2 nr til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse jf. LAB 32 stk. 3. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og 12-13, har ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, såfremt en test har vist et sådant behov jf. LAB 32a. Efter samme bestemmelse har personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse omfattet af LAB 2 nr. 1 over 30 år samt personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 ret til et tilbud om realkompetencevurdering. 17

18 Personer under 30 år, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og 12-13, kan ikke modtage tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse efter LAB kap. 10 jf. LAB 37 stk. 1. Dette gælder dog ikke personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis personen har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, er omfattet af LAB 2 nr. 1, er fyldt 25 år og har afsluttet et ret og pligt tilbud samt haft 6 måneders sammenlagt ledighed, samt hvis personen er omfattet af LAB 2 nr , er fyldt 25 år og har opbrugt retten til SU til videregående uddannelse jf. LAB 37 stk. 2. Varigheden af et tilbud efter LAB 37 stk. 2 kan ikke strække sig udover en uddannelse som professionsbachelor jf. bestemmelsens stk. 3. Varigheden af tilbud om vejledning og opkvalificering m.v. er fastsat i LAB og ydelser under forløbet fremgår af LAB Som led i udmøntningen af budgetloven er den statslige refusionsbevilling til kommunernes driftsudgifter ved aktivering blevet opdelt i to, som med virkning fra den 1. januar 2015 er blevet lovfæstet i LAB a. Af disse bestemmelser fremgår, at staten refunderer kommunen 50 % af udgifterne til vejledning og opkvalificering efter LAB kap. 10 ud fra følgende to driftslofter i 2015: Et driftsloft på kr. pr. helårsperson for modtagere af dagpenge (inklusiv deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse), selvforsørgende samt kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere d.v.s. målgrupperne i LAB 2 nr. 1-3, 10 samt jf. LAB 118 stk. 1 og 5-6. Et driftsloft på kr. pr. helårsperson for revalidender og forrevalidender samt modtagere af sygedagpenge (kun personer visiteret til kategori nr. 2 eller 3) og ledighedsydelse d.v.s. målgrupperne i LAB 2 nr. 4-5 og 7 jf. LAB 118a stk Herudover kan kommunen ikke modtage statsrefusion i forbindelse med tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 2 til personer omfattet af LAB 2 nr. 1 jf. LAB 118 stk. 2. Tilsvarende kan kommunen ikke modtage statsrefusion i de første 9 måneder i forbindelse med tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 til personer omfattet af LAB 2 nr. 2 og 12, hvis sidstnævnte er åbenlyst uddannelsesparate jf. LAB 118 stk. 3. Dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser efter LAB 32a. Endelig kan kommunen ikke opnå statsrefusion i de første 24 måneder i forbindelse med tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 2 til personer omfattet af LAB 2 nr. 2 og nr. 12, hvis sidstnævnte er åbenlyst uddannelsesparate jf. LAB 118 stk. 4. Som led i beskæftigelsesindsatsreform del 1 de forsikrede refunderer staten 80 % af en kommunens udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse i henhold til LAB 33a jf. LAB 122a i perioden fra den 1. juli 2015 til 30. juni 2017 er statsrefusionen på 100 %. I henhold til LAB 122b refunderer staten 80 % af en kommunes udgifter til korte erhvervsrettede forløb efter LAB 33b. ii. Virksomhedspraktik og nytteindsats I henhold til LAB 42 stk. 1 kan personer omfattet af lovens 2 nr. 1-5, 11 og 14 få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilsvarende gælder for personer omfattet af LAB 2 nr. 6-7 jf. bestemmelsens stk. 2 og for personer omfattet af LAB 2 nr som led i en uddannelsesrettet indsats jf. 42 stk. 4. Formålet med virksomhedspraktik er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare pågældendes beskæftigelsesmål jf. LAB 42 stk. 3. For personer omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og kan virksomhedspraktik tillige gives i form af en nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse jf. LAB 42a. For personer omfattet af LAB 2 nr. 1 kan nytteindsats gives som et rådighedsafprøvende tilbud. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-3, har ret til et tilbud om virksomhedspraktik dog ikke nytteindsats såfremt de selv har fundet et sådant tilbud jf. LAB 42b stk. 1. Efter sidstnævnte bestemmelses stk. 2 aftaler den pågældende person og arbejdsgiveren varigheden af tilbuddet inden for lovens rammer. 18

19 Varigheden af et tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats fremgår af LAB 44 og ydelser under forløbet fremgår af LAB Virksomhedspraktik og nytteindsats efter LAB 42-42a er ikke omfattet af de regler og aftaler, som gælder for lønmodtagere på arbejdsmarkedet, når bortses fra arbejdsmiljølovgivning og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet jf. LAB 43. I henhold til LAB 48 stk. 1 skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i støttet beskæftigelse, ligesom virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvridende jf. LAB 49. Dette indebærer, at etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal drøftes mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte jf. LAB 48 stk. 2. Virksomhedspraktik i form af en nytteindsats skal være drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant jf. LAB 48 stk. 3. I medfør af LAB 48 stk. 4 jf. 50 har ministeren bl.a. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet. Denne bemyndigelse er udmøntet i BEK nr samt BEK nr I henhold til AKL 100 stk. 1 pkt. 1 refunderer staten kommunerne 30 % af udgifterne til hjælp efter AKL kap. 4. Efter ovennævnte bestemmelse er refusionssatsen for personer, der deltager i tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 og kap. 11, herunder personer under revalidering eller forrevalidering, dog 50 %. Tilsvarende refunderer staten kommunerne 50 % af udgifterne til hjælp efter AKL kap. 4 til personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter INL jf. AKL 100 stk. 2. Af AKL 100 stk. 3 fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at kommunen kan opnå 50 % i statsrefusion. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udmøntet i BEK nr. 706 af 27. maj 2015 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til ydelser efter en række love. Endelig fremgår det af AKL 100 stk. 4, at staten refunderer kommunen 50 % af driftsudgifterne i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter AKL 12 inden for et rådighedsbeløb jf. LAB 118. iii. Ansættelse med løntilskud I henhold til LAB 51 stk. 1 kan personer omfattet af LAB 2 nr. 1-6, 8 og få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Af samme bestemmelse fremgår videre, at denne mulighed ikke omfatter personer omfattet af LAB 2 nr. 5 og 14, som er i et ansættelsesforhold, hvilket tilsvarende gælder for personer omfattet af LAB 2 nr. 12, hvis de er åbenlyst uddannelsesparate. De krav, der stilles til varigheden af de pågældende personers ledighedsperiode er fastsat i LAB 51 stk Disse varighedskrav gælder ikke for personer, som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlige forsørgere jf. bestemmelsens stk. 4. Formålet med ansættelse med løntilskud er i henhold til LAB 52 at oplære og genoptræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer for personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-5 og 11-14, at opnå eller fastholde beskæftigelse for personer omfattet af LAB 2 nr. 6 og at indsluse personer omfattet af LAB 2 nr. 8 på arbejdsmarkedet. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-3, har ret til et tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis de selv har fundet et sådant tilbud jf. LAB 52a stk. 1. Efter samme bestemmelses stk. 2 aftaler den pågældende person og arbejdsgiveren varigheden af perioden med løntilskud inden for lovens rammer. Varigheden af et tilbud om ansættelse med løntilskud er reguleret i LAB 53, hvoraf det fremgår, at ansættelse med løntilskud for personer omfattet af LAB 2 nr. 1 kan gives i op til 4 måneder ved offentlige arbejdsgivere og ved private arbejdsgivere i op til 6 måneder. For personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og kan ansættelse med løntilskud gives i op til 6 måneder, hvorimod personer omfattet af LAB 2 nr. 5, 8, 11 og 14 kan opnå løntilskud op til et år. For personer omfattet af LAB 2 nr. 4 og 6 kan der ydes løntilskud ud over et år. 19

20 Løn- og arbejdsvilkår samt størrelsen af løntilskud er fastsat i LAB 54-68, hvoraf det bl.a. fremgår, at løn- og arbejdsvilkår for personer omfattet af LAB 2 nr. 1-3, 5 og skal være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere jf. LAB 54. Ved ansættelse med løntilskud af samme målgrupper hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og ansættelsesvilkår ligeledes være overenskomstmæssige jf. LAB 55 stk. 1 dog således, at lønniveauet til f.eks. personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og skal svare til personens hidtidige hjælp efter AKL jf. AKL 55 stk. 4. I henhold til LAB 120 stk. 1 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til ansættelse med løntilskud efter LAB kap. 12, medmindre der er tale om en person omfattet af LAB 2 nr. 4, hvor der ydes 65 % i statsrefusion jf. LAB 121. iv. Mentorstøtte I henhold til LAB kap. 9b kan der ydes mentorstøtte med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse jf. LAB 31b stk. 1. Med mentorstøtten har personer, som er omfattet af LAB 2, fået ret til et tilbud om en mentor i form af en udskrivningskoordinator i forbindelse med udskrivelse efter psykiatrisk indlæggelse jf. LAB 31b stk. 2. Tilsvarende er der i forbindelse med aftale om Kriminalforsorgens økonomi afsat midler til udpegning af mentorer i form af udslusningskoordinatorer med henblik på at understøtte god løsladelse. Og endelig har unge enlige forsørgere jf. denne håndbogs afsnit 3e ovenfor fået ret til en mentor i form af en studiestartskoordinator. Ved tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale mellem jobcentret og den person, der skal have mentorstøtte jf. LAB 31c stk. 1. Efter samme bestemmelse kan aftalen max. have en varighed på 6 måneder med mulighed for forlængelse. De krav, der stilles til indholdet af en aftale om mentorstøtte, fremgår af LAB 31c stk. 2. I henhold til LAB 31d skal støtte til en mentorfunktion på en virksomhed eller uddannelsesinstitution ligge udover, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Videre fremgår det af LAB 31e stk. 1, hvilke omkostninger der kan dækkes i forbindelse med en mentorfunktion på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, ligesom det af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at mentorfunktionen kan ydes for en eller flere personer. Bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f er udmøntet i BEK nr. 1003, som i 49 stk. 3 fastslår, at en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen, samt at en arbejdsgiver skal fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse til en medarbejder. I henhold til LAB 120 stk. 2 refunderer staten 50 % af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b til personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 11 og 14. Herudover modtager kommunen i henhold til LAB 121a statsrefusion svarende til 50 % af udgifterne til mentorstøtte efter LAB kap. 9b til målgrupperne i LAB 2 nr. 3-10, og 31b stk. 2 inden for en økonomisk fastsat ramme, som i 2015 udgør kr. 355,8 mio. kr. v. Tilbud til personer under 18 år I perioden fra den 1. januar 2014 til 1. januar 2017 kan jobcentret efter en konkret vurdering give personer mellem 15 og 18 år, som er omfattet af LAB 2 nr. 9, tilbud efter LAB kap. 10 og 11 samt tillægsydelser efter LAB kap efter de regler, som gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. LAB 75b stk Jobcentret kan give de pågældende unge en aktivitetsdusør, som svarer til max. den skoleydelse, som unge modtager på en produktionsskole, hvilket i 2015 udgør kr. 680 pr. uge jf. LAB 75b stk. 3. g) Ret og pligt samt rådighed og sanktioner 20

21 i. Ret og pligt Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud efter LAB er reguleret i lovens kap a. I LAB kap. 16 findes reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, i kap. 17 reglerne for modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse, og i kap. 17a reglerne for modtagere af uddannelseshjælp. I medfør af reglerne i LAB kap. 17 har modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse jf. LAB 2 stk. 2-3 ret og pligt til at tage imod et tilbud efter loven, medmindre pligten hertil er bortfaldet i henhold til LAB 21f jf. LAB 91a stk. 1. Tilbuddet skal efter LAB 91a stk. 2 have en varighed på min. 2 uger. Såfremt personen har haft en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter AKL 13, har den pågældende senest en måned efter ophøret af den rimelige grund ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter LAB kap. 17 jf. LAB 91a stk. 3. I henhold til LAB 92 stk. 1 har personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2 efter 3 måneder ret og pligt til et tilbud efter LAB kap jf. dog LAB 94. I henhold til LAB 94 har personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af LAB 2 nr , til at være omfattet af LAB 2 nr. 2-3, ret og pligt til første tilbud efter LAB senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af LAB 2 nr Når denne målgruppe har afsluttet det første tilbud efter LAB 92 stk. 1 eller 94, har personen ret og pligt til et nyt tilbud efter LAB kap , hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i 6 måneder jf. LAB 96 stk. 1. I henhold til LAB 92 stk. 2 har personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 3, efter 6 måneder ret og pligt til et tilbud efter LAB kap jf. dog LAB 94. I henhold til LAB 94 har personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af LAB 2 nr , til at være omfattet af LAB 2 nr. 2-3, ret og pligt til første tilbud efter LAB senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af LAB 2 nr Når denne målgruppe har afsluttet det første tilbud efter LAB 92 stk. 2 eller 94, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i 12 måneder jf. LAB 96 stk. 2. Efter LAB 96 stk. 3 har en person, som overgår fra at være omfattet af LAB 2 nr. 3 til at være omfattet af LAB 2 nr. 2, og har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i minimum 5 måneder, ret og pligt til tilbud efter LAB kap senest en måned efter overgangen. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, har herudover ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus efter LAB 92 stk. 3, hvis en test har vist behov herfor. Tilsvarende har personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til et tilbud om realkompetenceafklaring. Disse kurser kan ikke træde i stedet for tilbud efter LAB 92 stk. 1 jf. bestemmelsens stk. 3. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 3, som på grund af personlige forhold ikke aktuelt er i stand til at deltage i tilbud efter LAB kap , har ret og pligt til et tilbud om mentorstøtte efter LAB kap. 9b jf. LAB 93. Efter bestemmelsen kan mentorstøtten ydes for en periode på 6 måneder, hvor der som min. skal være ugentlig kontakt. Dette tilbud om mentorstøtte kan alene afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter LAB kap Såfremt personen efter de 6 måneders mentorstøtte fortsat ikke kan påbegynde et tilbud efter LAB kap , skal pågældende have et nyt tilbud om mentorstøtte. I LAB kap. 17a er reglerne om ret og pligt for modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse efter AKL fastsat. Således fremgår det af 96a, at personer, som er omfattet af LAB 2 nr , har pligt til at tage imod et tilbud efter LAB kap. 9b-12 i perioden frem til de påbegynder ordinær uddannelse. Disse målgrupper har senest en måned efter første henvendelse til kommunen og kontinuerligt herefter ret og pligt til at påbegynde tilbud efter LAB kap jf. LAB 96b stk. 1. Af bestemmelsen fremgår videre, at der højst må være 4 uger mellem tilbuddene. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr , har ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus efter LAB 96b stk. 2 senest en måned efter henvendelse, hvis en test har vist behov herfor. Efter samme bestemmelse kan nævnte kurser træde i stedet for tilbud til målgruppen. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 13, som på grund af personlige forhold i perioder, ikke kan deltage i tilbud efter LAB kap , har ret og pligt til et tilbud om mentorstøtte efter LAB kap. 9b jf. LAB 96c. Efter bestemmelsen kan mentorstøtten ydes for en periode på 6 måneder, hvor der som min. skal være ugentlig kontakt. Dette tilbud om mentorstøtte kan alene afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter LAB kap Såfremt personen efter de 6 måneders mentorstøtte fortsat ikke kan påbegynde et tilbud efter LAB kap , skal pågældende have et nyt tilbud om mentorstøtte. 21

22 ii. Rådighed Hjælp efter AKL 11 omfatter integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp samt tilbud efter LAB og integrationsprogrammer efter INL. Herudover er retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp betinget af, at ansøger har haft lovligt ophold i DK i minimum 7 ud af de seneste 8 år jf. AKL 11 stk. 3 jf. stk Personer, som ikke opfylder opholdskravet i AKL 11 stk. 3, modtager integrationsydelse jf. AKL 22 stk. 1. Som betingelse for at modtage uddannelseshjælp skal modtager endvidere stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse jf. AKL 13 stk. 1 jf. stk. 3-4 og 6. Efter AKL 13 stk. 1 jf. stk. 2 skal kontanthjælpsmodtagere aktivt udnytte deres arbejdsmuligheder, d.v.s stå til rådighed for et tilbud om arbejde. Disse rådighedsforpligtigelser omfatter også de pågældendes ægtefæller og samlevere jf. AKL 13 stk. 5 jf. dog bestemmelsens stk Med virkning fra den 1. januar 2014 skal personer, der ansøger om hjælp deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis pågældende ikke har en ungdomsuddannelse jf. AKL 13 stk. 5. Af samme bestemmelse fremgår, at ansøgere om kontanthjælp uden en ungdomsuddannelse tilsvarende skal deltage i en sådan test, hvis jobcentret vurderer, at der er behov herfor, medmindre den pågældende er omfattet af et integrationsprogram efter INL. I henhold til AKL 8a skal kommunen vurdere, om en modtager af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp er jobparat, herunder om en modtager af uddannelseshjælp er åbenlyst uddannelsesparat og de derfor skal tilmeldes jobcentret som arbejdssøgende jf. LAB kap. 5. De pågældende skal i givet fald løbende tjekke deres jobopslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende jf. AKL 8a stk. 3 jf. LAB 11 stk. 2. Tilsvarende skal de lægge CV m.v. i Jobnet jf. LAB 12-14, ligesom der skal tilrettelægges et individuelt kontaktforløb for de forskellige målgrupper i henhold til LAB kap. 7. I lighed med de hidtidige regler kan kommunen fravige kravet om, at en uddannelses- eller jobparat person skal opfylde betingelserne om at stå til rådighed, hvis de pågældende er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i AKL 13 stk. 7. Er der tale om aktivitetsparate personer, skal kommunen vurdere, om der foreligger andre forhold end de i AKL 13 stk. 7 nævnte, der kan begrunde en fritagelse fra forpligtigelsen til at udnytte uddannelses- eller arbejdsmuligheder jf. AKL 13 stk. 8. Modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp har ret til 5 ugers ferie efter modtagelse af hjælp i sammenhængende 12 måneder jf. AKL 13 stk. 11 jf. bestemmelsens stk. 12 og 14. En tilsvarende ret til ferie gælder ikke for modtagere af integrationsydelse. iii. Sanktioner De eksisterende regler i AKL om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. videreføres efter kontanthjælpsreformen, dog med en række ændringer som følge af indførelsen af uddannelseshjælp, integrationsydelse samt sondringen mellem henholdsvis job- og uddannelsesparate samt aktivitetsparate. Kommunen skal således fortsat fortage fradrag i, nedsætte eller bringe hjælpen til ophør ved f.eks. udeblivelser fra tilbud og samtaler, ophør af arbejde, uddannelse m.v. jf. AKL 35. En tilsvarende adgang fremgår af INL 20 stk. 5. Forudsætningen for at iværksætte sanktioner er, at kommunen skriftligt har informeret den pågældende om de mulige konsekvenser ved manglende overholdelse af rådighedsforpligtigelsen jf. AKL 35 stk. 1. Forud for fradrag, nedsættelse eller ophør af hjælp til aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med den pågældende med henblik på en vurdering af begrundelsen for den manglende opfyldelse af rådighedsforpligtigelsen jf. AKL 35 stk Fradrag i hjælp. I medfør af AKL 36 skal der ske fradrag i hjælpen, hvis personen udebliver fra et tilbud efter LAB, integrationsprogrammet efter INL eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder f.eks. en læse-, skrive- og regnetest. Tilsvarende skal der ske fradrag i hjælpen ved udeblivelse fra samtaler m.v. jf. AKL 37, og hvis en person undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende på jobcentret m.v. jf. AKL 38. Fradrag i hjælpen foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist. Fradraget i hjælpen foretages på baggrund af en gennemsnitlig dagssats efter AKL 35 stk

23 2. Nedsættelse af hjælp I henhold til AKL 39 nedsættes hjælpen i en række tilfælde, hvis den pågældende uden rimelig grund undlader at opfylde sin rådighedsforpligtigelse, herunder ophører med eller afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom, undlader at overholde aftaler om jobsøgning og registrering af jobsøgningsaktiviteter samt ophører med en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter AKL 21b eller INL 16a. Nedsættelse af hjælpen i medfør af AKL 39 jf. AKL 22, 23 og 25 sker i henhold til AKL 40 stk. 1 med tre gange dagssatsen jf. AKL 35 stk. 4. Omfanget af den konkrete nedsættelse af hjælpen til modtagere af integrationsydelse samt uddannelses- og kontanthjælp med eller uden aktivitetstillæg er reguleret i AKL Ophør af hjælp I henhold til AKL 40a stk. 1 mister en person, som modtager hjælp efter AKL 22, 23 og 25 hjælpen i en periode på op til 3 måneder, hvis pågældende gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin rådighedsforpligtigelse, og kommunen vurderer, at personen dermed har udvist manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse og tilbud m.v. Kommunen skal samtidig med ovenstående vurdering give den pågældende et tilbud efter LAB, integrationsprogrammet efter INL eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den pågældende person modtager hjælp for de dage, hvor personen deltager i nævnte tilbud (åbent tilbud). Ved personens egen sygdom, børns sygdom samt i særlige tilfælde kan kommunen gøre undtagelse herfra jf. AKL 40a stk I henhold til AKL 41 stk. 1 ophører hjælpen, hvis en person, dennes ægtefælle eller samlever uden rimelig grund afviser tilbud efter LAB, integrationsprogrammet efter INL eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Tilsvarende gælder, hvis personen gentagne gange har udeblivelser fra nævnte foranstaltninger, hvis udeblivelserne har et sådant omfang, at de må sidestilles med en afvisning af disse tilbud. Hjælp til ægtefælle eller samlever ophører ligeledes jf. AKL 42 stk. 2. Betingelsen for at bringe hjælpen til ophør er, at kommunen sikrer, at der er et åbent tilbud, som den pågældende kan vælge at tage imod. 4) Sygedagpenge Reformen af sygedagpengeområdet blev vedtaget den 25. juni De dele af reformen, som trådte i kraft den 1. juli 2014 vedrører indførelsen af et revurderingstidspunkt til erstatning for den hidtidige varighedsbegrænsning, indførelsen af jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, en revision af bestemmelsen om forlængelse af sygedagpenge på baggrund af livstruende alvorlig sygdom samt en forsøgsordning med ret til at afvise lægebehandling. De resterende dele af reformen trådte i kraft ved årsskiftet og omhandler bl.a. en ny model for visitation og opfølgning samt ændrede beskæftigelseskrav og beregningsmodeller af hensyn til muligheden for digitalisering. I henhold til SDP kan en person oppebære sygedagpenge i forbindelse med sygdom, hvis pågældende ikke er berettiget til fuld løn under sygdom via sit arbejde, hvis en ledig person bliver syg i løbet af ledighedsperioden, samt hvis en person er selvstændig erhvervsdrivende og forsikret. Ud over en række grundlæggende betingelser om ophold, skattepligt og beskæftigelseskrav, skal de almindelige betingelser i SDP tillige være opfyldt, herunder kravet om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom i SDP 7. Med virkning fra årsskiftet er beskæftigelseskravet for lønmodtagere i SDP 32 stk. 1 nr. 1 ændret, således at sygemeldte aktuelt skal være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, og i mindst 5 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer pr. måned. Dette indebærer bl.a., at f.eks. vikarer og løsarbejdere har mulighed for at opnå ret til sygedagpenge. I henhold til SDP 24 stk. 1 kan en person højst modtage sygedagpenge i en periode på 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder. På dette revurderingstidspunkt skal kommunen vurdere personens situation, og hvis den pågældende ikke opfylder en af forlængelsesbestemmelserne i SDP 27, skal den pågældende visiteres til et jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, d.v.s. opfylder SDP 7 jf. SDP 24 stk. 2. I henhold til SDP 27 stk. 1 kan sygedagpenge forlænges ud over revurderingstidspunktet på 22 uger, når: Det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 23

24 Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter LSP 17 stk. 2. Herudover er der i SDP 21 fastsat en række bestemmelser om, hvornår en sygemeldt kan miste retten til sygedagpenge, hvilket bl.a. sker, hvis pågældende ikke følger lægens opfordring om at lade sig indlægge på et sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning med henblik på at genvinde sin arbejdsevne. I sidstnævnte forbindelse er der med sygedagpengereformen indføjet en række bestemmelser som led i en forsøgsordning i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016, hvorefter en sygemeldt har ret til at sige nej til lægebehandling jf. SDP 21a, AKL 110a, LAB 70a, LSP 18a og 43B. Retten til at afvise lægebehandling er snæver og omfatter f.eks. ret til at sige nej til operation for en diskusprolaps, ret til at sige nej til at tage antidepressiv medicin og ret til at sige nej til behandling med elektrochok. Retten til at sige nej til lægebehandling indebærer, at afvisningen heraf kan ske uden, at dette får betydning for pågældendes forsørgelsesgrundlag. Anmoder en kommune derfor en sygemeldt om at deltage i nævnte former for lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, skal sagen forelægges regionens kliniske funktion, som skal vurdere, om der kan peges på en anden form for behandling. Den sygemeldte har pligt til at medvirke ved sagens forelæggelse for regionens kliniske funktion. I henhold til SDP 62 stk. 1 refunderer staten kommunen 100 % af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første fire uger. I henhold til SDP 62 stk. 2 refunderer staten kommunen 50 % af kommunens udgifter til sygedagpenge i ugerne 5-8 regnet fra første sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fra uge 9-52 refunderer staten i henhold til SDP 62 stk. 3 kommunen 30 % af udgifterne til sygedagpenge. Som modifikation hertil fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at hvis den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, er vendt gradvis tilbage til arbejde, refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte har påbegyndt arbejdet gradvist. Tilsvarende fremgår det af SDP 62 stk. 5, at hvis den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, deltager i tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 eller kap , refunderer staten 50 % af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte har påbegyndt tilbud. Ved udbetaling af sygedagpenge udover 52 uge, afholder kommunen den fulde udgift jf. SDP 62 stk. 6. Den 1. juli 2014 blev den hidtidige regel i SDP 26 om genoptjening af retten til sygedagpenge ophævet, hvilket indebar, at en person, som blev sygemeldt på ny efter at have været raskmeldt, ikke havde ret til sygedagpenge, hvis den pågældende havde modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder. 24

25 Med vedtagelsen af LOV nr af 23. december 2014 blev den ny bestemmelse i SDP 24a lovfæstet, således at en sygedagpengemodtager, som på ny bliver sygemeldt, har ret til et jobafklaringsforløb, såfremt personen ville have ret til sygedagpenge fra kommunen på første nye fraværsdag, hvis ikke der var en tidsbegrænsning i SDP 24 stk. 1. Denne lovændring har tilbagevirkende kraft fra den 1. juli a) Jobafklaringsforløb Med virkning fra den 1. juli 2014 har sygemeldte, som ikke (længere) er omfattet af en af forlængelsesmulighederne i SDP 27, og fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom d.v.s. opfylder SDP 7, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse jf. SDP 24 stk. 2 og 27 stk. 3 samt LAB 68d stk. 1. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats jf. LAB 68f. Kommunen træffer afgørelse om indsatsen efter indstilling fra kommunens rehabiliteringsteam. Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet senest fire uger efter ophør af sygedagpenge i henhold til LAB 68d stk. 2. Ifølge LAB 68d stk. 5 kan et jobafklaringsforløb højst have en varighed af 2 år, og personen kan tilbydes et eller flere jobafklaringsforløb ved fortsat uarbejdsdygtighed jf. LAB 68d stk. 4. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen i henhold til LAB 68e stk. 1 vurdere personens arbejdsevne, herunder personens mulighed for at vende tilbage til arbejde, om personen fortsat er uarbejdsdygtig og i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, eller om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderer kommunen, at personen er i målgruppen for jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal sagen forlægges kommunens rehabiliteringsteam jf. LAB 68e stk. 2. Såfremt kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpenge, skal der senest 3 ½ år efter sygedagpengeophør iværksættes en særlig indsats bestående af: en samtale med regionens sundhedskoordinator, et intensiveret kontaktforløb med mindst 6 samtaler indenfor 6 måneder samt evt. forelæggelse af sagen for regionens kliniske funktion jf. LAB 68e stk. 3 og 4. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en koordinerende sagsbehandler jf. LAB 68g, og kontaktforløbet forudsætter som udgangspunkt individuelle samtaler med personligt fremmøde mindst 6 gange indenfor 12 måneder jf. LAB 16 stk. 8 og 18 stk. 2. I forhold til muligheden for tilkendelse af førtidspension svarer jobafklaringsforløb til ressourceforløb jf. LSP b) Ressourceforløbsydelse Under jobafklaringsforløbet modtager personen ressourceforløbsydelse jf. AKL kap. 6b. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af formue samt ægtefælle- og samleverindtægt jf. AKL 69j stk. 1. Ressourceforløbsydelsen svarer til taksten for kontanthjælp til forsørgere/ikke forsørgere/unge hjemmeboende under 25 år jf. AKL 69j stk. 2. Har personen indtægter, trækkes disse fra i ressourceforløbsydelsen jf. AKL 69j stk. 5, herunder lønindtægter jf. AKL 69j stk. 9, hvorefter ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 % af en lønindtægt op til kr og med 55 % af lønindtægt herudover. Personer i ansættelsesforhold samt fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, som modtager løn under sygdom, får foretaget fuldt fradrag for løn, så længe personen er ansat i samme job jf. AKL 69j stk. 6. For personer i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, foretages der ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen for evt. fleksløntilskud, som udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen jf. AKL 69j stk. 7. Ved indtægter fra deltagelse i tilbud efter LAB eller INL m.v. ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen bort fra kr. 15,50 pr. arbejdstime, dog max. 160 timer pr. måned jf. AKL 69j stk. 10. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter AKL 69j stk. 11. I henhold til AKL 69j stk. 12 gælder lovens 33 også i forbindelse med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Dette indebærer, at der ikke foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for en række andre indtægter, herunder f.eks. hjælp efter INL 23f (udgifter i forbindelse med deltagelse i integrationsprogrammet). Herudover foretages der ikke fradrag for erhvervsevnetabserstatninger nævnt i AKL 14 stk. 3-4, godtgørelse for varigt mén samt godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. AKL 33 stk. 2. De former for erhvervsevnetabserstatninger, der bortses fra efter AKL 14 stk. 3-4 er erstatninger for personskade efter voldsoffererstatningsloven, erstatningsan- 25

26 svarsloven, arbejdsskadesikringsloven samt soldaterloven. I forhold til privattegnede forsikringer for erhvervsevnetab, vil løbende erhvervsevnetabserstatninger medføre fradrag, hvorimod kapitalerstatninger ikke vil føre til fradrag. Betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse fremgår af AKL 69k. Heraf fremgår det af stk. 1, at personen skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet, at personen skal genoptage sit arbejde delvist, hvis dette er muligt, at personen skal tage imod et rimeligt tilbud om arbejde samt, at pågældende skal møde til samtaler. Dette indebærer, at personen skal stå til rådighed, og kommunen har pligt til at vurdere, at det forholder sig sådan jf. AKL 69k stk. 2. Personen er ifølge AKL 69k stk. 3 undtaget fra rådighedsforpligtigelsen, hvis pågældende har en rimelig grund jf. AKL 13 stk. 7-8, ligesom personen har ret til ferie efter de samme regler som kontanthjælpsmodtagere jf. AKL 69k stk. 4. Reglerne om sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet fremgår af AKL 69l-69r. Efter disse bestemmelser skal kommunen forinden en sanktion have informeret personen om konsekvensen af ikke at opfylde rådighedsforpligtigelsen, ligesom kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen jf. AKL 69l stk Reglerne omkring sanktioner for personer som modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb svarer stort set til sanktionerne for kontanthjælpsmodtagere, hvorfor der henvises til disse ovenfor under afsnit iii. Af AKL 69r fremgår, at kommunen har adgang til at indhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune uden samtykke. Baggrunden herfor er, at sanktioner efter AKL så at sige akkumuleres, d.v.s. at en aktuel sanktion kan skærpes på baggrund af en tidligere sanktion. Reglerne om udbetaling samt tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse er fastsat i AKL 69s. I forhold til muligheden for at opnå permanent opholdstilladelse eller familiesammenføring er det væsentligt at være opmærksom på, at modtagelse af ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb indebærer, at personen ikke opfylder selvforsørgelseskravet, idet der er tale om en ydelse udbetalt i henhold til AKL. Staten refunderer kommunen 50 % af kommunens udgifter til personer omfattet af målgruppen i LAB 2 nr. 5, hvis pågældende er visiteret til kategori nr. 2 eller 3, og udgiften vedrører f.eks. tilbud efter LAB kap. 10 jf. LAB 118a med et driftsloft på kr pr. helårsperson i Staten refunderer kommunen 30 % af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb jf. AKL 103b stk. 1. Dog refunderer staten 50 % af kommunens udgifter, hvis de pågældende personer deltager i tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 eller kap. 11 jf. AKL 103b stk. 2. Staten yder refusion til kommunen frem til 52 uge fra første sygedag i det aktuelle sygefravær herefter afholder kommunen 100 % af udgiften til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb jf. AKL 103b stk. 3. 5) Ressourceforløb I henhold til LAB 68a stk. 1 skal personer under 40 år med komplekse problemstillinger ud over ledighed have et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter LAB og støtte efter social- og sundhedslovgivningen, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne jf. LAB 68a stk. 2. Af bestemmelsen i LAB 68a stk. 1 er det endvidere en betingelse for tilkendelse af et ressourceforløb, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i tilbud efter LAB eller tilbud om revalidering uden at dette har øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats før der kan opstilles konkrete beskæftigelsesmål. Så længe en person er under 40 år kan pågældende fortsat tilbydes ressourceforløb jf. AKL 68a stk. 8. Er personen fyldt 40 år, skal pågældende alene tilbydes ét ressourceforløb jf. AKL 68a stk. 9. Spørgsmålet om tilkendelse af et ressourceforløb træffes af kommunen efter indstilling fra kommunens rehabiliteringsteam på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del 1 jf. AKL 68a stk. 3 jf. LASAB kap. 3a. Et ressourceforløb, som er af 1-5 års varighed, kan bestå af de almindelige tilbud i henhold til LAB samt tilbud efter anden lovgivning, herunder AKL, SEL, SUL m.v. jf. LAB 68a stk. 4 og 6. 26

27 Hvis en person tilkendes et ressourceforløb, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel, d.v.s. del 2, anvendes jf. LAB 68a stk. 5, ligesom der skal udpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler jf. LAB 68c. Under ressourceforløbet oppebærer den pågældende person ressourceforløbsydelse, som er uafhængig af formue samt ægtefælle- og samleverindtægt jf. AKL 68 stk. 1. De øvrige forhold omkring ydelse og vilkår for modtagere af ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb modsvarer reglerne for modtagere af ressourceforløbsydelse for personer i jobafklaringsforløb, i det omfang disse er relevante, hvorfor der henvises til afsnit 4b ovenfor. Staten refunderer kommunen 30 % af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb jf. AKL 103a stk. 1. Dog refunderer staten 50 % af kommunens udgifter, hvis de pågældende personer deltager i tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 eller kap. 11 jf. AKL 103a stk. 2. Staten refunderer kommunen 50 % af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb, som er omfattet af et integrationsprogram efter INL jf. AKL 103a stk. 3. Efter LAB refunderer staten endvidere kommunen 50 % af en række udgifter til personer omfattet af bl.a. LAB 2 nr. 11 d.v.s. personer, der modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb. Praksis: Ankestyrelsens principafgørelse P omhandler, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få et ressourceforløb, samt hvordan der skal sondres mellem tildeling af ressourceforløb og afslag på fleksjob, når pågældendes tilstand lægeligt anses for varig. Styrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om visitation til et ressourceforløb af 3 års varighed og afslag på fleksjob. Begrundelsen herfor var, at pågældende havde sammensatte komplekse problemer og opfyldte de øvrige betingelser for ressourceforløb, samt at det ikke ud fra de lægelige oplysninger samt oplysningerne om arbejdsprøvningen kunne afvises, at der var mulighed for at udvikle pågældendes arbejdsevne ud over de timer, som pågældende nåede op på i arbejdsprøvningen. Styrelsen anfører videre, at der er et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressourceforløb. 6) Revalidering Revalidering er reguleret i AKL kap. 6 og består af erhvervsrettede aktiviteter samt økonomisk hjælp, som kan bidrage til at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kan komme ind på arbejdsmarkedet med henblik på, at den pågældende kan forsørge sig selv og sin familie jf. AKL 46 stk. 1. Såfremt det erhvervsmæssige sigte for den pågældende ikke er afklaret, og der derfor er behov for et erhvervsmodnende eller afklarende forløb, er der efter samme bestemmelse tale om et forrevalideringsforløb under dette forløb bevarer den pågældende sin hidtidige forsørgelsesydelse. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at revalidering i øvrigt er uafhængig af indtægts- og formueforhold. Betingelserne for revalidering er, at den pågældende har en nedsat arbejdsevne, at det er nødvendigt at revalidere pågældende, samt at det er sandsynligt, at pågældende bliver helt eller delvist selvforsørgende efter en revalidering. Revalidering tilrettelægges i samarbejde med revalidenden jf. AKL 47, hvorefter indholdet af revalidering kan bestå af de tilbudsmuligheder som følger af LAB. Varigheden af revalideringsperioden fremgår af AKL 49, og der skal udarbejdes en jobplan efter AKL 50. Den hjælp, der kan modtages under revalidering, er reguleret i AKL 51, herunder om der skal ydes revalideringsydelse eller overenskomstmæssig løn. Den konkrete udmåling af revalideringsydelsen fremgår af AKL 52, ligesom de øvrige beregningsregler er fastsat i AKL 52a-52c jf Revalidenden har kun ret til revalideringsydelse, såfremt pågældende følger jobplanen jf. AKL 53, medmindre pågældende er omfattet af AKL

28 En række øvrige forhold under revalidering er reguleret i AKL 54-64a, herunder revalidendens ret til ferie i 54a, forhold omkring barsel og adoption i 55, muligheder for forlængelse af revalideringsperioden i 56, og hvilke muligheder revalidenden har for at arbejde i revalideringsperioden i 57. Under revalideringen er der herudover nogle særlige støttemuligheder jf. AKL 63-64a. I henhold til AKL 100 stk. 1-2 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til personer, som i forbindelse med revalidering eller forrevalidering efter AKL kap. 6, deltager i tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 eller LAB kap ) Fleksjob I forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspension af 1. januar 2013 blev den hidtidige fleksjobordning omlagt, således at den i højere grad blev målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. Som konsekvens heraf er fleksjob som hovedregel blevet midlertidige og af 5 års varighed, medmindre der er tale om en person, der er fyldt 40 år, har været tilkendt et første midlertidigt fleksjob, og hvor jobcentret vurderer, at pågældendes arbejdsevne fortsat er nedsat i et sådant omfang, at beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed jf. LAB 70c. Betingelserne for tilkendelse af et fleksjob er i øvrigt, at den pågældende er under folkepensionsalderen, ikke modtager førtidspension og har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen jf. LAB Derudover skal alle relevante tilbud efter LAB samt andre foranstaltninger for at fastholde eller bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse være afprøvet jf. LAB 70 stk. 3. I denne sammenhæng kan personer med en arbejdsevne, som aktuelt er meget begrænset blive tilkendt et fleksjob, såfremt der er mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode jf. LAB 70 stk. 2. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del 1 efter dennes behandling i kommunens rehabiliteringsteam jf. LAB 70a jf. LAB 30 a og LOUB 11. I tilknytning hertil er der krav om opfølgning efter 2 ½ år samt om status efter 4 ½ år i henhold til LAB 70d. Med reformen blev grundlaget for fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for en person i fleksjob tilsvarende ændret jf. LAB 70e-f. Af disse bestemmelser fremgår, at en person i fleksjob oppebærer løn fra arbejdsgiver svarende til den reelle arbejdsindsats, hvortil kommer et fleksløntilskud fra kommunen, som kan udgøre op til 98 % af dagpengeniveau. Samlet kan løn og fleksløntilskud max. svare til den løn, som bliver udbetalt for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling jf. LAB 70f stk. 3. Beregningen af størrelsen af det kommunale fleksløntilskud, herunder modregningen for lønindtægt fremgår af LAB 70f stk. 2. Efter visitation til fleksjob er en person berettiget til ledighedsydelse, indtil pågældende bliver ansat i et fleksjob jf. AKL 74a stk. 1. Ledighedsydelse, som er uafhængig af ægtefælleindtægt og formue, kan max. udgøre 89 % af dagpenge jf. AKL 74a stk. 2. Forudsætningen for at modtage ledighedsydelse er, at den pågældende står til rådighed for et fleksjob jf. AKL 74b. Den øvrige regulering af ledighedsydelsen fremgår af AKL 74d-74e og rådighedskrav samt sanktioner af AKL 75-77b. Med ændringerne af fleksjobordningen blev der samtidig indført en særskilt regulering af fastholdelsesfleksjob, d.v.s fleksjob på hidtidig arbejdsplads. Således er det nu en betingelse, at den pågældende medarbejder har været ansat mindst 12 måneder i henhold til overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, før der kan oprettes et fleksjob til pågældende jf. LAB 70b. Ifølge bestemmelsen forudsætter dokumentationen for ansættelsesforholdet en skriftlig aftale med angivelse af arbejdsfunktioner og skånehensyn samt for at virksomheden har gjort et reelt forsøg på omplacering. I henhold til LAB 122 stk. 1 refunderer staten 65 % af kommunens udgifter til bl.a. fleksløntilskud efter LAB 70f og fleksjob efter LAB 71. For så vidt angår kommunens udgifter til arbejdsredskaber m.v. efter LAB 74 refunderer staten kommunen 50 % heraf jf. LAB 122 stk. 2. Praksis: Ankestyrelsens principafgørelse P omhandler, hvorvidt personer med en meget be- 28

29 grænset arbejdsevne skal visiteres til fleksjob eller førtidspension. Sag 1 styrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om, at en person med en effektiv arbejdstid på 2 timer om ugen var berettiget til fleksjob, idet der var mulighed for at udvikle pågældendes arbejdsevne, og der fortsat også var en vis mulighed for behandling. Sag 2 styrelsen stadfæstede, at en person med en effektiv arbejdstid på 40 min. om ugen var berettiget til fleksjob, idet der var mulighed for behandling, og at det ikke var udelukket, at udvikle pågældendes arbejdsevne til mere end bare nogle få timers arbejde ugentligt. 8) Førtidspension I forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 blev muligheden for tilkendelse af førtidspension begrænset. Førtidspension kan herefter alene tilkendes, såfremt personen er fyldt 40 år, medmindre det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres jf. LSP 16 stk Eksempler på sidstnævnte er bl.a. personer med udviklingshæmning, alvorlige hjerneskader eller personer, som befinder sig i terminalfasen. Betingelserne for tilkendelse af førtidspension er herudover, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen har et sådant omfang, at anden støtte ikke vil kunne gøre den pågældende selvforsørgende jf. LSP 16 stk. 3. En afgørelse om førtidspension skal træffes på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del 1 jf. LSP 19 efter behandlingen heraf i kommunens rehabiliteringsteam jf. LSP jf. LOUB 11. Med henblik på at reducere antallet af førtidspensionstilkendelser blev der med reformen den 1. januar 2013 indført krav om, at der som hovedregel skal være gennemført et ressourceforløb før en person kan tilkendes førtidspension jf. AKL 68a. I henhold til LSP 52 stk. 1 (førtidspension efter den 1. januar 2003) refunderer staten kommunen 35 % af udgifterne til førtidspension. Dette gælder tilsvarende for førtidspension efter den tidligere, men fortsat gældende, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (førtidspension før 1. januar 2003) jf. denne lovs 50 stk. 1. Praksis: Ankestyrelsens principafgørelse P omhandler frakendelse af førtidspension. Styrelsen fastslår, at kommunen ved tilkendelse af førtidspension har vurderet, at der er tale om en varig lidelse, og at førtidspension dermed som udgangspunkt ikke kan frakendes. Hvis der er tale om førtidspension tilkendt før den 1. januar 2003 d.v.s. i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan pensionen ikke frakendes jf. lovens 44. Kommunen kan derimod gøre pensionen hvilende efter lovens 44a, såfremt pensionistens arbejdsindtægt vedvarende forventes at overstige det dobbelte af grundbeløbet. Efter praksis forudsættes pensionisten at have haft nævnte arbejdsindtægt i et år. Hvis der er tale om førtidspension tilkendt efter den 1. januar 2003, d.v.s. i henhold til lov om social pension, skal kommunen frakende pensionen, hvis der er sket en væsentlig forbedring af pensionistens arbejdsevne, og denne vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde jf. lovens 44. Kommunen skal i denne forbindelse foretage en konkret helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne, herunder om arbejdsevnen har været forbedret i en længere periode, og pensionisten derfor er blevet i stand til at kunne varetage et ordinært job eller fleksjob. 29

30 9) Folkepension Den 30. august 2015 blev LOV nr. 995 om harmonisering af reglerne om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension for personer, som har fået opholdstilladelse efter 7 og 8 i udlændingeloven med reglerne for opgørelse af bopælstid for øvrige udlændinge og danskere, der har haft ophold i andre lande, vedtaget. Loven trådte med en overgangsordning i kraft den 1. september Loven indebærer bl.a., at flygtninge ikke kan optjene ret til folkepension efter gunstigere regler end andre, som har haft bopæl i udlandet, hvilket for flygtninge indebærer, at disse ikke kan medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension. Dermed omfattes flygtninge af de samme principper, som gælder for øvrige indvandrere og danskere, der har haft ophold i andre lande. Flygtninge, der ikke længere vil kunne modtage fuld folkepension, men alene brøkpension, kan efter en konkret individuel vurdering modtage personligt tillæg efter LSP. Flygtninge, som mister retten til folkepension, kan i stedet modtage kontanthjælp eller integrationsydelse, hvortil der er mulighed for at søge om økonomisk støtte efter reglerne om f.eks. enkeltydelser i AKL. For flygtninge, som er indrejst i Danmark før den 1. september 2015 og når folkepensionsalderen før den 1. januar 2021, er der fastsat en overgangsordning. For denne gruppe indebærer overgangsordningen, at opgørelsen af bopælstiden skal ske efter de hidtil gældende regler. Den 1. januar 2021 vil folkepensionsalderen være 66 år. Baggrunden for overgangsordningen er, at herboende flygtninge ikke skal have ændret i deres ret til folkepension med en meget kort frist, samt at herboende flygtninge, som ikke vil være omfattet af overgangsordningen, kan nå at optjene mindst 5 år yderligere efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. 30

31 TEMA 2: HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE Det retlige grundlag for at yde hjælp i særlige tilfælde findes både i INL og AKL. I denne sammenhæng fremgår det af INL, at hjælp i særlige tilfælde efter lovens kap. 6 kan ydes i de første 3 år efter kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding jf. lovens 34. I AKL er reguleringen af hjælp i særlige tilfælde fastsat i lovens kap ) Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter Efter INL 35 kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt personens egen afholdelse heraf i afgørende grad vil vanskeliggøre pågældendes og dennes families mulighed for at klare sig selv. Efter bestemmelsen skal udgifterne som hovedregel være uforudsete, medmindre afholdelsen af udgifterne efter en konkret vurdering er af afgørende betydning for den pågældende eller dennes families livsførelse. Formuleringen af bestemmelsen i AKL 81 er stort set identisk med bestemmelsen i INL 35, når der bortses fra, at AKL 81 forudsætter, at der har været tale om ændringer i personens forhold, der har vanskeliggjort pågældendes egen afholdelse af nævnte udgifter. I henhold til INL 45 stk. 2 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til rimeligt begrundede enkeltudgifter. I henhold til AKL 106 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til rimeligt begrundede enkeltudgifter. 2) Hjælp til sygebehandling m.v. I henhold til INL 36 kan kommunen yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling m.v., såfremt disse udgifter ikke dækkes efter anden lovgivning. Forudsætningen for støtte efter bestemmelsen er, at behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet, og at den pågældende og dennes ægtefælle ikke har midler til at afholde udgiften. Derudover kan der kun ydes hjælp til udgifter uden for det offentlige behandlingssystem, hvis der ikke er behandlingsmuligheder inden for det det offentlige behandlingssystem, og behandlingen i det enkelte tilfælde er lægeligt velbegrundet. Ordlyden af bestemmelsen i INL 36 svarer til bestemmelsen i AKL 82. I henhold til INL 45 stk. 2 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til rimeligt begrundede enkeltudgifter. I henhold til AKL 106 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til rimeligt begrundede enkeltudgifter. 3) Tilskud til tandpleje I henhold til AKL 82a stk. 1 yder kommunen tilskud til tandpleje til personer, som modtager ydelser svarende til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælpsniveau d.v.s. til personer, som modtager de laveste forsørgelsesydelser. Efter bestemmelsen stk. 2 modtager personer i aldersgruppen år 100 % tilskud til personens egne udgifter til tandpleje, hvis pågældendes egenbetaling overstiger 600 kr. årligt. Efter bestemmelsens stk. 3 modtager personer i aldersgruppen år 100 % tilskud til personens egne udgifter til tandpleje, hvis pågældende ikke modtager aktivitets- eller barselstillæg, og pågældendes egenbetaling overstiger kr. 600 årligt. Efter bestemmelsens stk. 4 modtager personer fra 25 år, som ikke er omfattet af stk. 2, 65 % tilskud til personens egne udgifter til tandpleje, hvis pågældendes egenbetaling overstiger kr. 800 årligt. 31

32 Kommunen skal forhåndsgodkende udgiften, hvis denne overstiger kr og kommunen skal i denne forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet jf. bestemmelsens stk. 5. I henhold til AKL 106 refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til tandpleje. 32

33 TEMA 3: SÆRLIG STØTTE TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE 1) Rådgivning af børn, unge og voksne SEL indeholder bestemmelser om gratis rådgivning i SEL Den almindelige rådgivningsbestemmelse er fastsat i SEL 10, hvorefter kommunen har pligt til at sørge for, at enhver har mulighed for at få rådgivning med henblik på afhjælpning af øjeblikkelige vanskeligheder. Denne rådgivningsbestemmelse suppleres af SEL 11, hvorefter kommunen har pligt til at yde familieorienteret rådgivning til børn, unge og deres forældre med henblik på at afhjælpe vanskeligheder i familien. Endelig har kommunen i henhold til SEL 12 pligt til at yde rådgivning til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunes rådgivning efter SEL skal også omfatte opsøgende arbejde i forhold til de, som måtte have behov herfor, hvilket f.eks. kan være udsatte børn og unge, som er involveret i kriminalitet, misbrug eller i øvrigt er udsat for omsorgssvigt samt voksne med f.eks. sindslidelser og misbrug. a) Konsulentbistand m.v. I forbindelse med Barnets Reform i 2011 blev rådgivningsbestemmelsen i SEL 11 udvidet, således at denne bl.a. kom til at omfatte konsulentbistand til børn, unge og deres familier jf. SEL 11 stk. 3 nr. 1. Hensigten med denne ændring var at skabe en større fleksibilitet i forhold til kommunernes støtte til børn og unge, som har behov herfor. Konsulentbistand efter SEL 11 stk. 3 nr. 1 forudsætter et behov, der rækker ud over den rådgivning, som i øvrigt ydes efter SEL 11, men samtidig ikke er så omfattende, at behovet fordrer en egentlig foranstaltning efter SEL 52. Konsulentbistand efter bestemmelsen kan dermed målrettes konkrete afgrænsede problemer vedrørende f.eks. samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet, og konsulentbistanden kan være længerevarende. Med bestemmelsen i SEL 11 stk. 3 nr. 1 er der skabt en snitflade mellem konsulentbistand efter SEL 11 stk. 3 og foranstaltninger efter SEL 52. Hvorvidt lovens 11 eller 52 skal anvendes afhænger af en konkret vurdering af sagens kompleksitet og indsatsbehovet. Konsulentbistand efter SEL 11 forudsætter i modsætning til foranstaltninger efter SEL 52 ikke, at der er gennemført en børnefaglig undersøgelse efter SEL 50, eller at der udarbejdes en handleplan efter SEL 140. Tilsvarende bliver der ikke truffet en formel afgørelse om tildeling af konsulentbistand efter SEL 11 stk. 3 nr. 1, hvorfor der ikke er adgang til at klage over støtten. Med virkning fra den 1. oktober 2014 blev bestemmelsen i SEL 11 ændret, således at der blev sat yderligere fokus på bestemmelsens formål om tidlig indsats og forebyggelse. Ændringen har til hensigt at mindske afstanden mellem kommunens generelle indsatser og de indsatser, som tilbydes til børn og unge med et særligt behov for støtte. Samtidig skal ændringen understrege vigtigheden af at gribe tidligt ind, så man undgår, at barnets, den unges eller familiens problemer vokser sig så store, at de både bliver vanskelige og dyre at løse. Konkret manifesterer ændringerne i SEL 11 stk. 3 sig i, at kommunen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter 11 stk. 3, kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen kan i denne forbindelse tilbyde følgende forebyggende indsatser efter bestemmelsen: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barn eller en ungs eller familiens vanskeligheder. I henhold til bestemmelsens stk. 4 kan kommunen yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunen vurderer, at støtten kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Kommunen kan yde økonomisk støtte til: Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter bestemmelsens stk. 3 nr. 1. Udgifter i forbindelse med prævention Den økonomiske støtte er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det jf. SEL 11 stk. 5. Herudover kan kommunen, som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte jf. SEL 11 stk

34 I henhold til SEL 181 stk. 1 refunderer staten kommunens udgifter til udlændinge, som er omfattet af bestemmelsen, fuldt ud i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen jf. bestemmelsens stk. 2. Dette gælder bl.a. udgifterne til støtte efter SEL 11 stk. 3. 2) Særlig støtte til børn, unge og deres familier I henhold til SEL kap. 11 om særlig støtte til børn og unge har kommunen på baggrund af en børnefaglig undersøgelse i medfør af SEL 50 mulighed for at iværksætte en række foranstaltninger efter lovens 52 stk. 3, herunder: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. 4) Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud. 5) Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution. 6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. 8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Kommunen har herudover mulighed for at yde økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver i forbindelse med bl.a. foranstaltninger i henhold til SEL 52 stk. 3, såfremt det er af væsentlig betydning for den unge, og forældremyndighedsindehaveren ikke selv har økonomiske midler til at afholde udgiften jf. lovens 52a. Herudover skal kommunen i henhold til SEL 54 tilbyde indehaveren af forældremyndigheden en støtteperson under barnets anbringelse uden for hjemmet. Som udgangspunkt kræver iværksættelse af foranstaltninger efter SEL 52 stk. 3 samtykke fra forældremyndighedsindehaveren jf. bestemmelsens stk. 1. En række foranstaltninger kan dog iværksættes uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt det er af væsentlig betydning for den unges særlige behov for støtte, og formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Eksempler herpå er pålæg om ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende, behandling af den unges problemer og udpegning af en fast kontaktperson for den unge jf. SEL 56. I henhold til SEL 181 stk. 1 refunderer staten kommunens udgifter til udlændinge, som er omfattet af bestemmelsen, fuldt ud i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen jf. bestemmelsens stk. 2. Dette gælder bl.a. udgifterne til foranstaltninger efter SEL 52 stk. 3 nr. 1-6, 8-9, 54, økonomiske udgifter efter 52a samt udgifter til efterværn efter 76 stk. 2 og stk. 3 nr. 2. Efter SEL 181 stk. 3 nr. 1 afholder staten fuldt ud udgifterne til personer, som indenfor 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen, bliver anbragt i døgnophold, og indtil pågældende har klaret sig selv i en sammenhængende periode på 2 år jf. SEL 181 stk. 3 nr. 1. a) Efterværn. Kommunen har mulighed for at etablere efterværn, d.v.s tilbud til unge i aldersgruppen år i henhold til SEL kap. 12, hvis formålet hermed er af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Iværksættelse af efterværn fordrer herudover, at der er udsigt til en positiv udvikling for den unge i efterværnsperioden, og at efterværn dermed kan bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse, herunder understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, herunder f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. 34

35 Der kan derimod ikke stilles krav om, at den unge bliver fuldt ud selvhjulpen på baggrund af efterværnet, hvorfor en ung godt kan have brug for hjælp efter voksenbestemmelserne i SEL efter afslutningen af efterværnet. Målgruppen for efterværn er unge, som indtil det fyldte 18. år har haft en fast kontaktperson eller har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke, umiddelbart inden den unge fylder 18 år. Efterværnsmulighederne efter SEL 76 er følgende: 1. En fast kontaktperson kan opretholdes efter det fyldte 18. år jf. 76 stk For unge der er eller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18 år kan: a) Et døgnophold på et anbringelsessted opretholdes jf. 76 stk. 3 nr. 1. b) En fast kontaktperson etableres for den unge jf. 76 stk. 3 nr. 2. c) Der etableres en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted jf. 76 stk. 3 nr. 3. d) Der tildeles andre former for støtte, der kan bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge jf. 76 stk. 3 nr. 4, herunder f.eks. psykologtimer (fleksibelt efterværn). 3. Unge, der er eller var tvangsanbragt uden for hjemmet umiddelbart før det fyldte 18 år, skal tilbydes en kontaktperson frem til det 23. år, medmindre den unge tilbydes opretholdelse af døgnopholdet jf. 76 stk Unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder umiddelbart før det fyldte 18 år, skal tilbydes en kontaktperson frem til det 19 år, medmindre den unge tilbydes opretholdelse af døgnopholdet jf. 76 stk. 6. Såfremt en ung har afvist støtte og efterfølgende fortryder dette, og behovet fortsat er til stede, eller den unges situation har ændret sig med behov for støtte til følge, eller støtte er ophørt og behov herfor igen er opstået, kan kommunen tildele eller genetablere støtte efter SEL 76 stk. 1-2 jf. bestemmelsens stk. 4. Efterværnstilbud skal ophøre, når tilbuddet ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år jf. SEL 76 stk. 7. Når en kommune iværksætter efterværn til unge fra 18 til 22 år i medfør af SEL 76, skal der udarbejdes en handleplan for indsatsen i henhold til SEL 140. Udover at angive konkrete mål for den unges overgang til voksentilværelsen, herunder beskæftigelse og uddannelse, fra den unges fyldte 16. år, er kommunen forpligtiget til senest 6 måneder forud for en anbragt ung fylder 18 år at træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har brug for efterværn og hvilke foranstaltninger der i givet fald skal iværksættes jf. SEL 68 stk. 12. Praksis: Ankestyrelsens principafgørelse P omhandler efterværn for en ung, hvor styrelsen vurderede, at den unge ikke var omfattet af SEL 76, idet den pågældende, ikke havde udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling inden for de områder, som skulle forberede personen til en selvstændig tilværelse selvom personen havde udviklet sig personlighedsmæssigt positivt. Efter nævnte principafgørelse blev SEL ændret med virkning fra den 1. januar 2014, idet loven blev tilføjet en ny bestemmelse om efterværn i 76a, hvorefter unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan tilbydes efterværn i en plejefamilie, når det må anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. I henhold til SEL 181 stk. 1 refunderer staten kommunens udgifter til udlændinge, som er omfattet af bestemmelsen, fuldt ud i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen jf. bestemmelsens stk. 2. Dette gælder bl.a. udgifterne til efterværn. 3) Særlig støtte til voksne Bestemmelserne om særlig støtte til voksne efter SEL indeholder bl.a. regler om: Almene tilbud i kap

36 Formålsbestemmelser i kap. 15. Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. i kap. 16. Dækning af nødvendige merudgifter i kap. 17. Behandling i kap. 18. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i kap. 19. Botilbud i kap. 20. Hjælpemidler, boligindretning og befordring i kap. 21. Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i kap. 22. Pasning af døende i kap. 23. For nuværende er det alene nogle få af bestemmelserne i SEL kap. 16, som vil blive belyst, herunder grundlaget for personlig og praktisk hjælp efter SEL 83, ledsagelse i SEL 97 samt støtte- og kontaktpersonsordningen efter SEL 99. a) Personlig og praktisk hjælp I henhold til SEL 83 stk. 1 skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt madservice. Nævnte tilbud skal efter bestemmelsens stk. 2 gives til personer, som på grund af en midlertidig eller varig nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan udføre disse opgaver. Personlig hjælp og pleje kan ydes til f.eks. personlig hygiejne, hjælp til at komme op af og i seng, få tøj på, spise eller lignende. Den praktiske hjælp i hjemmet kan ydes til f.eks. rengøring, tøjvask, indkøb og levering af mad fra den kommunale madordning. Personlig og praktisk hjælp ydes som hjælp til selvhjælp, d.v.s. at hjælpsmodtagere selv i videst muligt omfang skal deltage i opgaveløsningen, hvilket indebærer, at hjælpen skal tilrettelægges i samarbejde med modtageren af hjælp. I henhold til SEL 173 afholder kommunen endeligt udgifterne til personlig og praktisk hjælp efter SEL 83. b) Ledsagelse I henhold til SEL 97 stk. 1 skal kommunen tilbyde personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ledsagelse svarende til 15 timer om måneden. Kommunen skal på samme betingelser tilbyde en ledsageordning til børn og unge mellem 12 og 18 år i henhold til SEL 45. Børn og unge mellem 12 og 18 år har dog ikke ret til en ledsageordning, hvis der er iværksat foranstaltninger i form af døgnophold i henhold til SEL 52 stk. 3 nr. 4, 5 og 7. Såfremt ledsageordningen tildeles en person, inden pågældende fylder 67 år, kan personen bevare ordningen efter det fyldte 67 år i medfør af SEL 97 stk. 2. Ledsageordningen omfatter ikke socialpædagogisk bistand, men alene ledsagelse til aktiviteter. Tilsvarende omfatter målgruppen for ledsageordningen ikke personer med en nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. I henhold til SEL 173 afholder kommunen endeligt udgifterne til ledsagelse efter SEL 97. c) Støttekontaktperson. 36

37 I henhold til SEL 99 skal kommunen sørge for tilbud om en støttekontaktperson til personer med sindslidelser, personer med stof- eller alkoholmisbrug samt personer med særlige sociale problemer, som ikke kan opholde sig i egen bolig. Støttekontaktpersonsordningen efter SEL 99 er et opsøgende tilbud til personer, som ikke kan eller vil gøre brug af de etablerede kommunale tilbud, som er isolerede og uden kontakt til omverdenen. Typiske opgaver for støttekontaktpersonen kan være at skabe kontakt til andre mennesker og f.eks. væresteder, at hjælpe med kontakten til læge, sagsbehandler m.v. samt at få hverdagen til at fungere. I henhold til SEL 173 afholder kommunen endeligt udgifterne til støttekontaktpersonsordningen efter SEL

38 TEMA 4: ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE Børn og unge under 18 år, som kommer til Danmark uden forældre eller værger, betragtes som uledsagede mindreårige flygtninge. De problemstillinger, som knytter sig til asylsagsprocessen for disse børn og unge, behandles ikke i nærværende sammenhæng. I dette afsnit belyses dele af retsgrundlaget for de uledsagede mindreårige flygtninge, efter den mindreårige har opnået opholdstilladelse i Danmark. De uledsagede mindreårige flygtninge er som udgangspunkt omfattet af de samme regler som andre børn og unge i DK, hvilket indebærer, at de kan få tilbud efter flere forskellige love, herunder f.eks. INL, SEL m.v. 1) Integrationsloven Som udgangspunkt er uledsagede mindreårige flygtninge ikke omfattet af INL 16 stk. 1, idet de ikke er fyldt 18 år, hvorfor de ikke skal tilbydes et integrationsprogram. I henhold til samme bestemmelses stk. 7 har kommunen dog mulighed for at tilbyde en uledsaget mindreårig flygtning et integrationsprogram. Såfremt den mindreårige tager imod tilbuddet om et integrationsprogram, vil pågældende bliver omfattet af reglerne i INL, herunder kravet om udarbejdelse af en integrationskontrakt. Kommunen skal i givet fald fremsætte tilbuddet, inden den mindreårige fylder 18 år, og det 3-årige introduktionsprogram regnes fra kommunens beslutning om at tilbyde programmet. Såfremt der bliver fastsat et introduktionsprogram for en uledsaget mindreårig flygtning, er dette omfattet af de almindelige regler i INL. Læs nærmere herom samt om kommunens forpligtigelse til at tilbyde en integrationsplan under tema 1. Såfremt kommunen ikke tilbyder en mindreårig uledsaget flygtning et integrationsprogram efter INL, inden den mindreårige fylder 18 år, får den pågældende ikke ret til at modtage tilbud herom efter det fyldte 18 år. Disse uledsagede mindreårige flygtninge, som efterfølgende er blevet myndige, vil derimod kunne modtage tilbud efter anden lovgivning, herunder SEL, AKL, LAB, DUL m.v. 2) Forældreansvarsloven Når en uledsaget mindreårig flygtning søger asyl i DK, skal den pågældende have udpeget en repræsentant. Hvis den mindreårige får meddelt opholdstilladelse i DK, skal der på dette tidspunkt udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver for den pågældende. Den udpegede repræsentant fortsætter som repræsentant, indtil den midlertidige forældremyndighedsindehaver er udpeget. Efter forældreansvarslovens 28 træffer statsforvaltningen afgørelse om, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Udpegningen af en midlertidig forældremyndighedsindehaver gælder, indtil den mindreårige fylder 18 år, medmindre den mindreåriges forældremyndighedsindehaver kommer til DK eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden. Statsforvaltningen, hvor den mindreårige bor, udpeger den midlertidige forældremyndighedsindehaver efter indstilling fra Røde Kors eller socialforvaltningen i den mindreåriges opholdskommune. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for den mindreårige, og dennes perspektiv skal belyses. Det vil så vidt muligt være den mindreåriges repræsentant, der bliver udpeget som midlertidig forældremyndighedsindehaver, for at skabe kontinuitet for den mindreårige. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver er også værge for den mindreårige. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for den mindreårige og kan træffe afgørelse om den mindreåriges personlige forhold ud fra dennes interesser og behov. Dette indebærer, at den midlertidige forældremyndighedsindehaver skal inddrages i væsentlige beslutninger om den mindreåriges forhold, herunder f.eks. skolevalg, bolig, opdragelse og fritidstilbud. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver repræsenterer også den mindreårige i forhold til myndigheder og kan i denne forbindelse bl.a. indsende ansøgninger, anmode om aktindsigt og klage over afgørelser. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver skal tage hensyn til den mindreåriges synspunkter i alle forhold alt efter den mindreåriges alder og modenhed. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver har ikke forsørgelsespligt over for den mindreårige. 3) Serviceloven 38

39 I henhold til SEL 2 har enhver, der opholder sig lovligt i DK, ret til hjælp efter loven. Denne bestemmelse omfatter også uledsagede mindreårige flygtninge, der har fået opholdstilladelse i DK. Dette indebærer, at uledsagede mindreårige flygtninge har adgang til støtte efter samme bestemmelser som andre børn og unge i DK, herunder f.eks. SEL kap. 11. Læs nærmere herom under tema 3. I henhold til INL 45 stk. 6 yder staten den integrationsansvarlige kommune et månedligt tilskud til en uledsaget mindreårig flygtning, indtil denne fylder 18 år, eller pågældendes forældre får lovligt ophold i Danmark. Dette tilskud forudsætter, at kommunen ikke modtager grundtilskud efter INL 45 stk. 3 eller refusion for integrationsprogrammet efter bestemmelsens stk. 4. Såfremt en kommune yder støtte til en uledsaget mindreårig flygtning efter SEL, refunderer staten udgifterne fuldt ud, indtil den mindreårige er blevet 18 år, eller den mindreåriges forældre får lovligt ophold i Danmark jf. SEL 181 stk. 3 nr

40 LINK TIL LOVTEKSTER OG ANDET MATERIALE LOV nr af 30/08/2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) LOV nr. 999 af 30/08/2015 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og unge-ydelse for flygtninge m.v.). LOV nr. 995 af 30/08/2015 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension). LOV nr. 994 af 30/08/2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. LBK nr. 938 af 12/08/2015 om sygedagpenge. LBK nr. 832 af 07/07/2015 om arbejdsløshedsforsikring m.v. LBK nr. 807 af 01/07/2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats. LBK nr. 806 af 01/07/2015 om aktiv socialpolitik. LBK nr. 780 af 15/06/2015 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. LBK nr. 772 af 10/06/2015 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. LOV nr. 174 af 24/02/2015 om kontantydelse. LBK nr. 150 af 16/02/2015 om social service. LBK nr. 10 af 12/01/2015 om social pension. LOV nr af 23/12/2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. LBK nr af 14/11/2014 om sundhedsloven. LBK nr af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark. LBK nr.1085 af 07/10/2014 om forældreansvarsloven. LOV nr. 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger. 40

41 Til ovennævnte lovtekster knytter der sig en række bekendtgørelser og vejledninger, som man kan finde frem til ved at bruge linket til loven og så se i højre side under yderligere dokumenter. Principafgørelser fra Ankestyrelsen kan ligeledes findes under yderligere dokumenter eller på styrelsens hjemmeside: Nogle af de centrale bekendtgørelser er anført nedenfor kronologisk med de nyeste først: BEK nr af 30/08/2015 om forsøg på beskæftigelsesområdet BEK nr af 30/08/2015 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. BEK nr af 30/08/2015 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om kontantydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde BEK nr af 30/8/2015 om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik BEK nr af 30/08/2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats BEK nr af 30/08/2015 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet BEK nr. 880 af 10/07/2015 om matchvurdering BEK nr. 552 af 28/04/2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder BEK nr af 23/12/2014 om andre aktører BEK nr af 23/12/2014 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. BEK nr af 23/12/2014 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr af 09/10/2014 om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i BEK nr af 16/12/2013 om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene BEK nr af 12/12/2013 om tilbud om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge BEK nr. 628 af 19/06/2012 om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven BEK nr. 883 af 26/06/2010 om inddragelse af andre aktører efter integrationsloven BEK nr. 50 af 18/01/2008 om boligplacering af flygtninge 41

42 42

43 TILBUD I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATIONSNET Integrationsnet er Dansk Flygtningehjælps praksisorienterede kompetencecenter. Integrationsnet løser opgaver for kommuner, regioner og institutioner i hele Danmark og tilbyder professionelle løsninger inden for modtagelse af flygtninge, trivsel for udsatte børn, unge og familier samt beskæftigelsesrettede indsatser. LÆRDANSK Lærdansk er Danmarks største netværk af sprogcentre. Lærdansk underviser og kvalificerer udlændinge i det danske sprog og arbejder for en bedre integration af udlændinge i Danmark. CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Center for Udsatte Flygtninge er et videnscenter med indgående kendskab til integration og rehabilitering. Centret indsamler viden og tilbyder konkrete redskaber og metoder til, hvordan særligt udsatte flygtninge får et aktivt og værdigt liv i det danske samfund. Centerets medarbejdere yder rådgivning til fagfolk. FRIVILLIGNET Dansk Flygtningehjælp har en række frivilligt baserede tilbud, som f.eks. lektiehjælp, netværksfamilier og mentorforløb, der støtter flygtninge og indvandrere i at blive en del af det danske samfund. Som en del af den frivillige indsats driver Dansk Flygtningehjælp otte rådgivninger i Danmark, hvor flygtninge kan få gratis, professionel rådgivning i juridiske, psykologiske og sociale anliggender. TOLKESERVICE Flygtningehjælpens Tolkeservice tilbyder tolkning og oversættelse af skriftlige materialer på 65 forskellige sprog. Tolkningen kan både foregå telefonisk, på video og ved personligt fremmøde ved møder, samtaler, i undervisning osv. eller [email protected] REPATRIERING Dansk Flygtningehjælp tilbyder rådgivning og information til flygtninge og indvandrere, der overvejer at vende frivilligt tilbage til deres hjemland. I hjemlandende støtter vi forskellige projektaktiviteter - ofte i kombination med den økonomiske støtte, der gives fra kommunen. RÅDGIVNING AF ASYLANSØGERE Dansk Flygtningehjælps asylrådgivning tilbyder rådgivning til alle asylansøgere i Danmark. Rådgivningen giver svar på spørgsmål om asylproceduren, den danske udlændingelov, udvisningsreglerne og Dublin-forordningens bestemmelser. 43