Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Transkript

1 Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djursland Landboforening Svend Brandstrup Consult LandboCenter Randers-Viborg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret Med støtte fra: Direktoratet for FødevareErhverv Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd

2 Indhold Indledning Mange muligheder Bedriftsanalyser Bedrift A: malkekøer med opdræt 9 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Arbejdskraftforbrug og -profil Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Næringsstofudnyttelse og -balance Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 12 Energibalance Andre forhold Konklusion Bedrift B: søer med smågrise Driftsøkonomi og dækningsbidrag Arbejdskraftforbrug og -profil Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Næringsstofudnyttelse og -balance Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 16 Energibalance Andre forhold Konklusion Bedrift D: opdræt af slagtesvin. 21 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Arbejdskraftforbrug og -profil Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Næringsstofudnyttelse og -balance Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 23 Energibalance Andre forhold Konklusion Samlede resultater Konklusion Bilag Analyse af tilførsel af energiafgrøder på Thorsø biogasanlæg Bilag Biogasproduktion og biogasanlægget hos Brd. Thorsen Bilag Monitering af afgrødeudbytter i demonstrationsparceller Bedrift C: Opdræt af slagtesvin.. 17 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Arbejdskraftforbrug og -profil Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Næringsstofudnyttelse og -balance Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 20 Energibalance Konklusion

3 Indledning I Kronjylland og på Djursland planlægges etableret 3 store biogasanlæg til produktion af CO 2 -neutral energi. I alt ca. 160 landbrug er pt. medlemmer af de 2 biogasselskaber. Den væsentligste biomasse, der skal anvendes, udgøres af husdyrgødning, men da det er vanskeligt at opnå en rimelig økonomi i biogasanlæg alene på basis af gødning, er det hensigten desuden at supplere med forholdsvis store mængder energiafgrøder. Interessen for at komme med i et biogasprojekt er for tiden meget stor i landbruget. Det gælder også uden for Kronjylland og Djursland. Det er ikke vanskeligt at få leverandører af husdyrgødning til projekterne. Derimod er der forståeligt nok en vis tilbageholdenhed med hensyn til at binde sig for leverance af energiafgrøder. Men inden anlæggene står færdige er det klart, at man nødvendigvis må have sikkerhed for, at man også kan skaffe de biomasser, der skal anvendes. Produktionstiden for afgrøderne er jo ca. 1 år, og det kan man naturligvis ikke vente på, når anlægget først er sat i produktion. Foto 1. Det projekterede anlæg ved Fornæs. Etablerede anlæg anvender i dag i stor udstrækning organisk industriaffald. Men ressourcen anvendes stort set fuldt ud, og det har derfor været nødvendigt at finde andre brugbare ressourcer. En mulighed er energiafgrøder, der kan være alt fra græs afslået på brakmark til egentligt dyrkede afgrøder som f.eks. majs. Der er flere årsager til at energiafgrøder kan være interessante. For det første er biogaspotentialet forholdsvis stort. For det andet kan de dyrkes miljøvenligt, og for det tredje kan de udgøre en ny produktionsmulighed for landbruget. Med energiafgrøder kan dyrkningsrisikoen spredes. Det samme kan i et vist omfang arbejdskraftbehovet til planteavlen. Der kan desuden indføres afgrøder, som kan forbedre sædskiftet. Med energiafgrøder kan landmændene, som er de kommende ejere af anlæggene, selv få fuldstændig kontrol over de ressourcer, der skal anvendes til biogasproduktionen. Figur: Xergi Formålet med denne rapport er derfor, at forsøge at rydde nogen af betænkelighederne blandt landmændene med hensyn til produktion af energiafgrøder af vejen. Rapporten er et af resultaterne af projektet: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion, som har været støttet af Direktoratet for FødevareErhverv og Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd. I rapporten bliver 4 landbrug gennemregnet ved inddragelse af 10 % energiafgrøder mht. effekten på: driftsøkonomi og dækningsbidrag behov for arbejdskraft og profil over året udnyttelse af egen maskinpark og udgifter til maskinstation næringsstofudnyttelse og balance på bedriften pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger energibalance Til beregningerne er i vid udstrækning anvendt standard beregningsprogrammer, men beregningerne er foretaget på eksisterende bedrifter for at gøre resultaterne så konkrete og anvendelige for andre som muligt. Indledning 5

4 De økonomiske beregninger er foretaget uden hensyntagen til evt. omkostningsreduceringer ved en organiseret høst og logistik fælles for alle bedrifter, som leverer energiafgrøder. Det kunne f.eks. overlades til biogasanlægget at foretage de arbejdsgange, som vil kræve specialudstyr, f.eks. høst med finsnitning. Dermed vil man sandsynligvis kunne reducere de samlede omkostninger. Ud over disse beregninger har projektet omfattet markvandringer/åbent hus arrangementer, forsøgsproduktioner af bl.a. flerårigt slætgræs (3 slæt), energimajs, vinterraps/vårsæd/efterafgrøde (3 slæt), helsæd (triticale), analyse af biogasudbytter af forskellige energiafgrøder samt et seminar om resultaterne for alle medlemmer af biogasselskaberne og andre interesserede landmænd. Mange muligheder De valgte energiafgrøder skal betragtes som eksempler, og det vil fremgå, at ikke alle valg tilsyneladende er lige velvalgte. Andre afgrøder og kombinationer er naturligvis mulige, og muligvis endnu mere interessante. Det traditionelle sædskifte på mange landbrug består fortrinsvis af korn og rapsafgrøder, men med energiafgrøder vil der blive mulighed for at arbejde med et delvis anderledes sædskifte. De fordele der vil være ved at lægge % af arealet ud med energiafgrøder afhænger helt af jordtype, maskinforhold på ejendommen, og arbejdskraftforhold. Det kan evt. være en fordel, ikke at skulle dyrke almindelige korn- eller rapsafgrøder på arealer, hvor jordbehandling er vanskelig. Det kan f.eks. være lavbundsarealer på 8 10 ha, hvor en varig græsafgrøde kan høstes af maskinstation to gange om året og leveres til biogasanlægget. Andre vil måske kunne se en fordel i at dyrke majs, hvor maskinstationen udføre alle dyrkningsopgaver, og landmanden kan koncentrere sig om at passe husdyrbesætningen. Nogle vil kunne se en fordel i at dyrke helsædsafgrøder som triticale, eller en forårssået grøntafgrøde med byg, havre, vikke og ært, der høstes først i juli. Dette giver mulighed for etablering af en vinterrapsafgrøde, eller der kan tages slæt i efteråret af græsudlæg, hvorefter marken kan ligge grøn hele vinteren og opsamle kvælstof. Kvægbrugeren, som i forvejen har gode erfaringer med at dyrke foderafgrøder, kan lægge yderligere 10 % ud med majs og sælge overskuddet til biogasanlægget (det dårligste foder), og planteavleren vil sikkert kunne se en fordel i at afpudse frøgræsmarken i efteråret, måske gødet op med afgasset gylle efter høst, så udbyttet bliver værd at gå efter. Energiafgrøderne må gerne indeholde ukrudt, når bare de høstes inden ukrudtsfrøene kastes og generer fremtidige afgrøder. Dette betyder, at der er mulighed for at nedsætte brugen af sprøjtemidler. I majs kan det dog være vanskeligt at nedsætte sprøjtemiddelbehovet, da denne er følsom overfor fremspiret ukrudt først på vækstsæsonen. Perspektiver ved energiafgrøder fra samfundets synsvinkel med energiafgrøder øges biogasproduktionen fra landets biogasanlæg. Det samme gælder anlæggenes rentabilitet. biogasproduktion er den billigste metode til CO 2 -fortrængning. Ud over fortrængning af CO 2 pga. produktion af vedvarende energi (el og varme) mindskes også emissionen af drivhusgasserne lattergas og metan med energiafgrøder (specielt flerårige) kan man få både energi og miljø for pengene forbedret energiforsyningssikkerhed. Med en større indenlandsk energiproduktion mindskes afhængigheden af Mellemøstens oliereserver øgede gener ved biogasproduktion kan være lidt mere tung transport, som dog til dels erstatter langsomtkørende traktortransport. Desuden frygter bybefolkningen øgede lugtgener fra anlæggene. Disse kan dog kontrolleres med den rette udformning af ventilations- og lugtrensningssystem 6 Indledning

5 Bedriftsanalyser Der er udvalgt i alt fire landbrugsbedrifter på Djursland og Kronjylland i samarbejde med planteavlskonsulenter fra henholdsvis Djursland Landboforening og LandboCenter Randers-Viborg. De fire landbrug er udvalgt, så analysen omfatter både kvægbrug og svinebrug. For alle energiafgrøde-scenarier er ca. 10% af landbrugsarealet omlagt til energiproduktion. Ved indplacering af energiafgrøderne er der lagt vægt på, at ejendommenes foderproduktion og harmonikrav skal prioriteres først. Ved de økonomiske beregninger er der taget udgangspunkt i reelle ejendomsdata for 2004 fra Bedriftsløsningen og Regnskabsdatabasen, mens data for udbytter mm. i energiscenarierne er baseret dels på standardudbytter, dels på ekspertvurdering. Den driftsøkonomiske analyse foretages på bedriftsniveau, hvor der afregnes med 45 øre pr. kg tørstof, der leveres på biogasanlægget. Det er den pris, der p.t. er indregnet i projekterne på Djursland og i Kronjylland. I analysen antages, at såvel energiafgrøden, som den afgrøde der erstattes (inkl. halm) transporteres i en radius af 10 km, samt at energiafgrøderne modtager energitilskud på 335 kr. pr. ha. Husdyrgødning ansættes til en værdi af 0 kr. pr. ton. I realiteten forbedres gødningsværdien ved afgasningen med skønsmæssigt 7 15 kr. pr. tons, afhængig af gødningstype. Til gengæld indregnes i begge biogasprojekter en behandlingsomkostning på 5 kr. pr tons. Disse forhold indgår med andre ord ikke i analysen. Omkostninger til energiscenarierne er fastsat efter en maskinanalyse baseret på en større mængde landmændsdriftsdata og afspejler maskinomkostningerne for den tredjedel landbrug, der har de laveste omkostninger. De øvrige data er baseret på reelle tal fra regnskabsdatabasen. Driftsanalyserne omfatter ikke de såkaldte ejerlønomkostninger, men lønomkostninger er inkluderet som del af maskinomkostningerne. Dette betyder, at evt. sparet tidsforbrug i energiscenarierne i for- hold til nu-scenariet er værdisat i analysen. En følsomhedsanalyse viser, at afregningspris på de eksisterende afgrøder er en væsentlig faktor, når evt. over/underskud i forbindelse med skift til 10% energiafgrøder beregnes. Kun nøgleposter angives i de følgende tabeller over driftsgrensanalyserne. Bruttoudbytte angiver det økonomiske resultat ved salg af afgrøderne samt energitilskud i energiscenarierne. Den afkoblede enkeltbetalingsstøtte indgår ikke i beregningerne. Stykomkostninger omfatter udsæd, gødskning, planteværn, samt evt. udgifter til markrådgivning. Kapacitetsomkostninger er typisk udgifter til brændstof, maskinstation, transport, ejendomsskat, vedligehold og forsikringer. Til arbejdsprofilbeskrivelsen er mængden af arbejdstimer pr. måned beregnet for hver af de fire bedrifter. Formålet med beregningerne er at vise, om spidsbelastninger øges eller lettes ved at dyrke energiafgrøder på dele af bedriften i stedet for de nuværende afgrøder. Beregningen er derfor gennemført både for nu-scenariet og for scenariet med 10 pct. energiafgrøder. I beregningerne er medtaget tid til markarbejdet inkl. hjemtransport af afgrøder. I arbejdstiden er inkluderet tid til påmontering af maskiner, klargøring, vejtransport mv. Tid til staldarbejde, planlægning, handel mv. er derimod ikke inkluderet. I alle scenarier er det forudsat, at der foretages dyrkning med pløjning. Beregningen er kun foretaget for landmandens egne timer i marken, og er altså eksklusiv timer til det arbejde, som maskinstationen udfører. Resultaterne er selvsagt afhængige af, hvilke operationer, som udføres af maskinstation, og hvad der udføres af landmanden selv. Som standard er beregningerne udført med den fordeling mellem landmand og maskinstation, som er vist i tabel 1. Landmandens arbejde lettes ved at flytte en arbejdsfunktion fra ham selv til maskinstationen (f.eks. høst af korn til snitning af majs). En sådan lettelse medfører en direkte omkostning for landmanden til øget betaling af maskinstationen. Bedriftsanalyser 7

6 Pløjning Harvning Såning af korn og frø Enkornssåning af majs Tromling Sprøjtning Handelsgødning Gylleudbringning Mejetærskning af korn og frø Hjemtransport af korn og frø Skårlægning af vinterraps og græs Finsnitning af helsæd, majs og græs Hjemtransport af snittede afgrøde Gummiged til sammenkøring Landmand Landmand Landmand Maskinstation Landmand Landmand Landmand Maskinstation Landmand Landmand Maskinstation Maskinstation Maskinstation Maskinstation Tabel 1. Fordeling af arbejde mellem landmand og maskinstation. Landmandens arbejde er markeret med fed skrift. Tidsforbruget er også afhængigt af maskinstørrelsen. I beregningerne er forudsat en kapacitet for store maskiner. F.eks. er der forudsat anvendelse af en 6 furet vendeplov, en 4 meter såmaskine, en 24 meter marksprøjte og en 25 fods mejetærsker. Kvælstofudvaskning beregnes for alle scenarier med den såkaldte Simmelsgård IIIb-model, som angiver hvor mange kg kvælstof, der udvaskes pr. ha i henholdsvis nu-situationen og med dyrkning af 10% energiafgrøder. For at beregne hvilken effekt introduktion af energiafgrøderne vil have på N-udvaskningen for bedriften, holdes de øvrige faktorer så konstante som muligt. Dette betyder, at der regnes med at landmanden har den samme mængde gylle til rådighed og i øvrigt supplere op med handelsgødning. Havde beregningen for energiafgrøderne inddraget brug af afgasset gylle, ville virkningen af den ændrede afgrødesammensætning ikke kunne adskilles fra virkningen af den ændrede gødningstype. konventionelle afgrøde, og det ekstra energiinput, som omlægning til energiscenariet medfører. Beregningen er ikke en egentlig energibalance, da kun forskellene i energiinput og output indgår i analysen. Ydermere tages der ikke højde for forskelle i nyttevirkning i biogasanlægget, når gassen omsættes til strøm og varme. Til brug for beregningerne er anvendt nøgletal fra analyser af energiberegninger fra andre sammenhænge. Den øgede gødningstildeling antages i analysen at koste den energimængde, der svarer til produktion af handelsgødning (det er vanskeligt, at vurdere energiforbrug til 'fremstilling' af gylle). Energiberegningen er baseret på en analyse af, hvor energiinput og energioutput er forskellige i nu-scenariet og 10%-energiscenariet. Dette betyder, at den beregnede faktor angiver forholdet mellem det øgede energioutput i brutto-gasudbytte, når der dyrkes energiafgrøder i stedet for den Foto 2. Udbringning af afgasset gylle. Foto: Torkild S. Birkmose 8 Bedriftsanalyser

7 Bedrift A: malkekøer med opdræt Bedriften er på 302,9 ha på fortrinsvist fin, lerblandet sandjord (JB 4). Besætningen er en malkekvægbesætning med 176 malkekøer og 284 opdræt. Planteavlen omfatter dyrkning af grovfoder og korn. Til energiscenariet ændres 32 ha vårbyg til energimajs i det ene scenarium, se tabel 2. Efterafgrøder på 8,9 ha vårbyg flyttes til vinterhvede for at opretholde arealet med efterafgrøde. Energimajsen dyrkes som en almindelig silomajs og høstes sidst i september. Tørstofudbyttet i energimajs antages at ligge på 12 t ts/ha. Foto 4. Kløvergræs. Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier Foto 3. Fantastic en ny majstype til energiformål. I kløvergræsscenariet tages 3 slæt med et samlet udbytte på 9 t ts pr. ha. De samme marker som ved energimajsscenariet tænkes anvendt til kløvergræsscenariet. Foto: Djursland Landboforening Arealanvendelse Nuværende sædskifte 2004 Jordtype JB 4 Energiscenariet 10% energimajs i sædskiftet Hovedafgrøde ha ha Silomajs 46,1 46,1 Energimajs / kløvergræs 0,0 32,0 Vårbyg m. kløverudlæg 9,8 9,8 Græs <50% kl. slæt 25,6 25,6 Vårbyg 58,3 26,3 Vinterhvede 73,6 73,6 Brak m. græs 17,7 17,7 Vinterraps 26,1 26,1 Vårbyg m. græsudlæg 14,7 14,7 Græs, rent græs, slæt 12,5 12,5 Græs, udegrise 9,0 9,0 Vinterbyg 23,0 23 Græs, rens græs afgr. 1,1 1,1 Permanent græs, 1,8 1,8 319,3 319,3 Udlæg/efterafgrøder: Udlæg, kl.gr. Slæt e. korn 9,8 9,8 Udlæg, kl. gr. Afgr., e.korn 9,8 9,8 Udlæg, gr. Afgr., e.korn 2,0 2,0 Udlæg, gr. Slæt, e. korn 23,0 23,0 Efterafgrøde (10%) 24,9 24,9 69,5 69,5 Tabel 2. Afgrødesammensætning i 2004 sammenholdt med scenariet med 10% energimajs eller kløvergræs i sædskiftet. Bedrift A: malkekøer med opdræt 9

8 Tabel 3. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift A ved 10% energimajs eller 10% kløvergræs sammenholdt med eget resultat for Kvægbedrift 32 ha vårbyg erstattes af energimajs med udbytteniveau på 12 t ts pr. ha 10% energimajs kr. pr. ha 10% kløvergræs kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag mark Kapacitetsomkostninger Afskrivning og forrentning Resultat efter finansiering af maskiner ( til ) 1 (-2.000) 2 1 Virkning af ændret udbytte fra 9,4-15 t ts pr. ha i parentes 2 Virkning af ændret udbytte til 10 t ts pr. ha i parentes Driftsøkonomi og dækningsbidrag Bedriften havde i 2004 et negativt resultat af markdriften. Dette skyldes bl.a. høje kapacitetsomkostninger. Erfaringer med energimajs er meget sparsomme i Danmark, derfor indgår et udbytteinterval i analysen. Her ses, at inden for et realistisk udbytteniveau, som svinger fra 9,4 til 15 t tørstof pr. ha vil bedriftens markresultat på markbruget ligge mellem 8 og 270 kr. lavere pr. ha ved en afregningspris på 45 øre pr. kg. tørstof leveret på biogasanlægget end i nu-situation, hvor der dyrkes vårbyg (tabel 3). I kløvergræs er driftsresultatet på marken over 300 kr. lavere end nu-scenariet. Dette skyldes hovedsageligt de øgede høstomkostninger i forbindelse med tre slæt. Foto 5. Høst af energimajs i Tyskland. Foto: Carsten Wolff Hansen 10 Bedrift A: malkekøer med opdræt

9 350 Malkekvægsbedrift (vårbyg -> energimajs eller kl. græs) 300 Timer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder, majs Energiafgrøder, kl. græs Figur 1. Arbejdsprofil for eget arbejde på Bedrift A i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder af enten majs eller kløvergræs. Arbejdskraftforbrug og -profil I scenariet med energimajs udskiftes såning og høst af vårbyg med maskinstationens såning og høst af majs. Det er den primære årsag til, at det samlede arbejdsforbrug for landmanden falder fra 960 timer til 896 timer (ca. 6-7 %). Imidlertid øges forbruget af maskinstation fra 436 timer til 536 timer (ca %). For landmanden reduceres spidsbelastningerne i april og august-september. I scenariet med kløvergræs reduceres arbejdsbelastningen yderligere i april, idet etableringen af græsset er sket som udlæg året forud. Derimod øges maskinstationsarbejdet yderligere, idet der skal tages 3 slæt af græsset. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Såning og høst af majs kræver dertil egnet udstyr. Ejendommen råder ikke over udstyr til majssåning og majshøst og snitning. Det betyder, at udgiften til maskinstation øges. Hvis ejendommen ikke råder over en finsnitter, vil det være nødvendigt at få maskinstationen til at udføre denne arbejdsproces til høst af kløvergræs. Hvis ejendommen derimod allerede råder over en finsnitter til høst af kløvergræs, vil denne kunne udnyttes bedre, da de tre slæt tidsmæssigt falder på andre tidspunkter end for den eksisterende omdriftsgræsmark til slæt, som høstes i alt 4 gange. Bedrift A: malkekøer med opdræt 11

10 Foto: Djursland Landboforening Foto 6. Såning af majsforsøg. Næringsstofudnyttelse og -balance Ved at skifte til energimajs øges udvaskningen i gennemsnit med 1 kg pr. ha (tabel 10). Stigningen kan bl.a. tilskrives en lille stigning i mængden af handelsgødning. Hvis energiafgrøden i stedet er kløvergræs (mindre end 50 pct. kløver), falder udvaskningen en anelse på trods af, at der tilføres væsentlig mere handelsgødning til kløvergræs end til majs. Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger Vårbyg behandles normalt en gang mod ukrudt, hvor majs, som er en forholdsvis langsomt voksende afgrøde er mere krævende og typisk kræver to sprøjtninger. I majs ligger behandlingshyppigheden med ukrudtsmidler derfor på 1-1,7. Til gengæld er der sjældent behov for bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr i majs, hvorimod vårbyg typisk behandles en gang mod svampe. Kløvergræs har sjældent behov for planteværn. Dvs. pesticidforbruget i denne afgrøde er væsentligt mindre end i vårbyg og majs. Energibalance Den ekstra indsats der skal til af energi for at dyrke energimajs til biogasanlæg kommer 8,6 gange retur i form at øget udbytte i forhold til det tørstof en vårbygmark kan producere (tabel 11). Energimajsscenariet har således den højeste faktor, når der beregnes øget output af energi i forhold til den ekstra energi, der anvendes i energimajsdyrkningen. I kløvergræs er energioverskuddet forholdsvist lavt i forhold til majs, dels pga. den øgede kvælstoftildeling, dels pga. de 2 ekstra høst. Den beregnede faktor for øget output i forhold til øget input er 2,4. 12 Bedrift A: malkekøer med opdræt

11 Foto 7. Ensilagestak af majs til biogasanlæg. Foto: Carsten Wolff Hansen Andre forhold Majs kan med fordel indgå i kornsædskiftet, dels fordi den grundet den lange vækstsæson udnytter kvælstof fra den udbragte husdyrgødning meget effektivt, og dels pga. sygdomssanerende egenskaber og god forfrugtsvirkning. Et alternativ til ren majs kunne være majs med hestebønne. Herved kan opsamles mere kvælstof til sædskiftet. En anden interessant mulighed for planteavlere og svinebrug med indkøb af færdigfoder tæt på biogasanlægget: Hele arealet omlægges til energimajs. Konklusion Økonomien ved dyrkning af energimajs eller kløvergræs er næsten lige så god som i det nuværende sædskifte. Lidt arbejdskraftbehov fjernes fra spidsbelastningsperioderne. Udnyttelsen af egen maskinpark kan evt. forbedres. Miljøet kan evt. tilgodeses med en mindre sprøjtehyppighed og evt. en lidt mindre udvaskning (kløvergræs). Endelig er energibalancen særdeles god for majs. Der kan evt. være mulighed for reduktion af maskinomkostningerne specielt ved majsdyrkning ved fælles organisering af såning, høst og indkørsel til anlægget. I forbindelse med harmonikrav bør pointeres, at kløvergræs har en høj kvælstofnorm, og at det derfor er muligt at anvende væsentlige mængder af husdyrgødning på denne afgrøde. Bedrift A: malkekøer med opdræt 13

12 Bedrift B: søer med smågrise Bedrift B omfatter 115 ha hovedsageligt grovsandet jord (JB 1). Der er på ejendommen en svinebesætning med 680 søer, 380 slagtesvin og 7700 smågrise. Der dyrkes korn, heriblandt vintertriticale, og vinterraps. Til energiscenariet overgår fire marker med vintertriticale til modenhed, svarende til i alt 10,9 ha, til vintertriticale med olieræddike som efterafgrøde i energiscenariet. Triticale markbehandles som den hidtil dyrkede triticale, men høstes som helsæd og snittes 10. juli. Olieræddike høstes og snittes midt i november. Vintertriticale til helsæd er anslået til et udbytte på 8 t ts/ha, mens olieræddike forventes at kunne producere ca. 4 t ts pr. ha. Tabel 4. Afgrødesammensætning på svinebrug i 2004 sammenholdt med energiscenariet hvor der på 10% af arealet dyrkes triticalehelsæd høstet 10. juli med olieræddikke som efterafgrøde høstet 15. nov. Arealanvendelse Nuværende sædskifte 2004 Jordtype JB 1 Energiscenariet 10% energimajs i sædskiftet. Hovedafgrøde ha ha Vinterbyg 48,21 48,21 Vinterraps 9,60 9,60 Havre 11,55 11,55 Brak m. græs 6,90 6,90 Vinterhvede 12,85 12,85 Vårbyg m. græsudlæg 3,98 3,98 Vintertriticale 18,70 7,80 Vintertriticale m. olieræddike 0,00 10,90 Permanent græs 2,90 2,90 Udlæg/efterafgrøder: 114,69 114,69 Efterafgrøde 3,98 3,98 Olieræddike 10,90 3,98 14,88 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Tabel 5. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift B ved 10% triticalehelsæd med olieræddike som efterafgrøde sammenholdt med eget resultat for Svinebrug med søer og opdræt. 10,9 ha vintertriticale til modenhed erstattes af vintertriticale helsæd til helsæd med olieræddike som efterafgrøde med udbytteniveau på hhv 8 og 4 t ts pr. ha Bruttoudbytte Stykomkostninger 10% vintertriticale med olieræddike kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha Dækningsbidrag mark Kapacitetsomkostninger Afskrivning og forrentning Resultat efter finansiering af maskiner 1Virkning af ændret udbytte til 14 t ts pr. ha i parentes (-2.386) Bedrift B: søer med smågrise

13 Svinebedrift (triticale -> triticalehelsæd m. olieræddike) Timer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder Figur 2. Arbejdsprofil for eget arbejde på bedrift B i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. Bedriften havde i 2004 et negativt resultat på markdriften. Dette skyldes moderate høstudbytter på den grovsandede jord samt høje kapacitetsomkostninger. Et skift fra vintertriticale til modenhed til vintertriticale til helsæd med olieræddike som efterafgrøde, der også anvendes i biogasanlægget, medfører et lidt lavere økonomisk resultat på bedriftens markbrug på 6-82 kr. pr. ha ved en afregningspris på 45 øre pr. kg. tørstof leveret på biogasanlægget, se tabel 5. Arbejdskraftforbrug og -profil Spidsbelastningerne i august og september reduceres en anelse som følge af sparet høst af triticale til modenhed. Maskinstationens arbejde øges fra 64 til 108 timer som følge af snitning af triticalehelsæd og olieræddike. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Såvel helsædshøst, som høst af olieræddike antages at ville kræve høst med en finsnitter. Denne forefindes ikke pt. på ejendommen og vil kræve assistance fra maskinstation. Næringsstofudnyttelse og -balance På bedriften foretages kun mindre ændringer af sædskiftet, idet en del af arealet med triticale til modenhed i det nuværende sædskifte erstattes af triticalehelsæd med efterafgrøde af olieræddike. (tabel 10) Efterafgrøden reducerer udvaskningen betydeligt, og i gennemsnit på bedriften reduceres udvaskningen med 4 kg N pr. ha. Bedrift B: søer med smågrise 15

14 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger Planteværnsindsatsen er den samme i energiscenariet som ved dyrkning af vintertriticale til modenhed. Energibalance Det øgede tørstofudbytte pr. ha i energiscenariet er 4,6 gange større end det ekstra input, der primært skyldes ekstra kvælstof og transport, som dyrkning af helsæd med efterafgrøde til energiformål vil kræve (tabel 11). Andre forhold Triticalen kan evt. med fordel for såvel biogasanlæg som landmand høstes som grønkorn. På lettere jorde er triticale et godt alternativ til andenårshvede, og dyrkning til grønkorn eller helsæd er mindre vejrafhængig end dyrkning til modenhed. Konklusion Økonomien med energiafgrøder er økonomisk stort set på linie med den nuværende produktion. Spidsbelastningsperioden i høst reduceres en smule. Udvaskningen mindsket væsentligt og energibalancen er god. Pløjning efter høst kan evt. erstattes af stubharvning forud for såning af vinterræddike for at spare omkostninger. Foto: Djursland Landboforening Foto 8. Høst af triticalehelsæd (foto: Djursland Landboforening) 16 Bedrift B: søer med smågrise

15 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin Bedrift C er på 265 ha på fin, lerblandet sandjord (JB 4). Ejendommen har en svinebesætning på slagtesvin og 15 ammekøer samt 10 kalve og ungdyr. Planteavlen omfatter græs til grovfoder, korn og vinterraps. Til energiscenariet erstattes 26,2 ha vinterraps til frø med et vinterrapsvårbyg-rajgræs til helsædafgrødefølge i samme dyrkningsår. Vinterrapsen etableres i august, høstes og finsnittes ca. 10. maj, hvorefter vårbyg til helsæd med udlæg af rajgræs sås efter forudgående jordbehandling. Vårbyg-helsæd høstes og snittes 1. august, mens slæt af rajgræs tages 20. oktober og snittes. Der bekæmpes ukrudt i vinterraps og byg. Udbyttet af raps antages at være 5 t ts/ha, vårbyg 6 t ts/ha og rajgræs 2 t ts/ha. Arealanvendelse Nuværende sædskifte Jordtype JB 4 Energiscenariet 10% raps/byg/ efterafgrøde Hovedafgrøde ha ha Brak m. græs 29,76 29,76 Vinterbyg 24,10 24,10 Vinterhvede 112,55 112,55 Rajgræs, alm. Sildig 9,59 9,59 Vårbyg 34,32 34,32 Vårbyg m. græsudlæg 15,20 15,20 Græs, slæt, 2,70 2,70 Vedv. Græs 8,46 8,46 Vinterraps 28,08 1,90 Vinterraps-vårbyg-rajgræs 0,00 26,18 264,76 264,76 Udlæg/efterafgrøder: Frøgræsudlæg 0N 15,20 15,20 Udlæg gr. Slæt e. korn 9,59 9,59 Efterafgrøde 11,19 37,37 35,98 62,16 Tabel 6. Afgrødesammensætning på svinebrug med opdræt af slagtesvin i 2004 sammenholdt med energiscenariet hvor vinterraps til modenhed erstattes af vinterraps til helsæd høstet 10. maj, vårbyg til helsæd høstet 1. august og rajgræs som efterafgrøde høstet 20. oktober. Foto: Torkild S. Birkmose Foto 9. Vinterrapsmark i blomst Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 17

16 Tabel 7. Driftgrensanalyse for markbruget på bedriften ved 10% af arealet dyrket med vinterraps, vårbyg, græs afgrøder i samme dyrkningsår, sammenholdt med eget resultat for Svinebrug med opdræt af slagtesvin. 26,2 ha vinterraps til modenhed erstattes af vinterraps, vårbyg og græs afgrødefølge med udbytteniveau på hhv 5, 6 og 4 t ts pr. ha 10% vinterraps-vårbyg-græs kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag mark Kapacitetsomkostninger Afskrivning og forrentning Resultat efter finansiering af maskiner Driftsøkonomi og dækningsbidrag Der er et positivt økonomisk resultat på ejendommens markdrift. Hvis vinterraps til modenhed erstattes af tre energiafgrøder til helsæd på 10% af arealet, så forringes bedriftens markresultat med 270 kr. ved disse udbytteniveauer. Dette skyldes primært de ekstra omkostninger i forbindelse med afgrødeetablering og høst. Foto: Torkild S. Birkmose Foto 10. Vårbygmark 18 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin

17 Svinebrug med opdræt (vinterraps -> vinterraps, vårbyghelsæd, efterafgrøde) Timer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder Figur 3. Arbejdsprofil for eget arbejde på bedrift C i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. Arbejdskraftforbrug og -profil Arbejdsbelastningen øges med 63 timer i energiscenariet i forhold til nu-scenariet på trods af, at vinterrapsen ikke skal høstes med mejetærsker. Årsagen er bl.a., at der i maj skal etableres en ny afgrøde (vårbyghelsæd med græsudlæg). I august reduceres spidsbelastningen på grund af sparet høst af vinterraps. Den største spidsbelastning i september er imidlertid af uændret størrelse. Maskinstationens arbejde øges fra 155 timer til 335 timer som følge af snitning af raps, vårbyghelsæd og græsefterslæt. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Ejendommens såbedsharve og såmaskine vil kunne udnyttes mere effektivt ved den ekstra afgrødeetablering i maj. Til gengæld vil høst af de tre energiafgrøder kræve brug af finsnitter, som ikke forefindes på ejendommen og dermed kræver assistance fra maskinstation. Næringsstofudnyttelse og -balance På trods af en væsentlig større gødningstilførsel til tripel-afgrøden, end til vinterraps falder udvaskningen fra energiafgrødearealet på grund af efterafgrøden. Imidlertid øges udvaskningen tilsvarende fra de øvrige arealer, fordi der kommer mere kvælstof ind i sædskiftet. Derfor er den samlede udvaskning fra bedriften næsten uændret (tabel 10). Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 19

18 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger I vinterraps bekæmpes ukrudt som i nu-scenariet, mens det for den efterfølgende vårbyg antages at den behandles med en meget lav dosis for at undgå, at rajgræsudlægget trykkes af tokimbladet ukrudt. Til gengæld undlades insektbekæmpelse i energiscenariet, da frøudbyttet er af mindre betydning. Energibalance De mange afgrødeetableringer og høstgange medfører, at i forhold til de øvrige scenarier giver dette energiafgrødescenarium et lavt merudbytte i energi i forhold til det ekstra energiinput, som energiafgrøderne kræver og faktoren mellem det øgede output og det øgede input er på 2,9, se tabel 11. Konklusion Økonomien i energiscenariet er væsentligt ringere end i nu-scenariet. Det skyldes især flere markprocesser og høst. Modellen giver et lidt højere arbejdsbehov, men udjævner dog spidsbelastningen en smule. Udvaskningen reduceres på energiarealet, men det opvejes af øget kvælstoftilførsel på øvrige arealer. Energibalancen er positiv men forholdsvis beskeden pga. af de mange markarbejder. Skal denne model derfor bringes til at være rentabel, skal der spares på nogle af markprocesserne. Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier Foto 11. Høst af byghelsæd. 20 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin

19 Bedrift D: opdræt af slagtesvin Bedriften omfatter 73 ha primært med fin, lerblandet sandjord (JB-nr. 4). Der er en slagtesvinproduktion på svin årligt. Ejendommens planteproduktion omfatter vintersæd, vinterraps, pyntegrønt og miljøgræs (MVJ-ordning). Som energiscenarium antages, at MVJ-ordninger med reduceret kvælstoftilførsel udløber, og de vedvarende græsarealer på i alt 6,2 ha gødskes og der tages to slæt til energiformål. Ved analysen antages et samlet udbytte på i alt 5 t ts/ha svarende til FE pr. ha, da det antages, at foderværdien er forholdsvis lav. Der er forudsat et udbytte i vedvarende græs svarende til en kvælstofnorm på 141 kg N pr. ha. Tabel 8. Afgrødesammensætning på svinebrug med opdræt af slagtesvin i 2004 sammenholdt med energiscenariet, hvor en vedvarende græsmark med miljøvenlig drift (lav kvælstofniveau) i energiscenariet gødskes, og der tages to slæt til biogasanlægget. Arealanvendelse Nuværende sædskifte Jordtype JB 4 Energiscenariet 10% vedvarende græs i sædskiftet Hovedafgrøde ha ha Vinterhvede 45,52 45,52 Vinterbyg 10,00 10,00 nonfood vinterraps 9,00 9,00 Miljøgræs, MVJ-ordning, 0N Vedvarende energigræs, slæt 6,23 0,00 0,00 6,23 Pyntegrønt 2,00 2,00 Udlæg/efterafgrøder: 72,75 72,75 Pl.e.afg. Græs udl. Forår 12,00 12,00 12,00 12,00 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Svinebrug med opdræt af slagtesvin 6,2 ha MVJ-græs erstattes af vedvarende græs med 2 slæt med et samlet udbytte på 5 t ts pr. ha 10% vedvarende græs til slæt kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha 1 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag mark Kapacitetsomkostninger Afskrivning og forrentning Resultat efter finansiering af maskiner ekskl. MVJ-tilskud Tabel 9. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift D når vedvarende græs med MVJ-ordning erstattes af vedvarende græs til slæt på 10% af arealet, sammenholdt med eget resultat for Bedrift D: opdræt af slagtesvin 21

20 Hvis MVJ-tilskudet ikke indgår i beregningerne af eget resultat 2004, er det økonomiske resultat af markdriften stort set uændret ved at tage to slæt af den vedvarende græsmark til energiafgrøde. I store træk, opvejes indtægterne i form af energitilskud og afregning for biomasse af den øgede udgift til høst og transport. Den økonomiske forskel mellem energiscenariet og nu-scenariet er derfor ca. på størrelse med MVJ-tilskuddet, som i 2005 lå mellem kr. pr. ha. Arbejdskraftforbrug og -profil For bedrift D øges arbejdsbelastningen ganske marginalt, idet der skal tilføres handelsgødning til arealer, som hidtil ikke har modtaget gødning, idet de har været MVJ-arealer. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Bedriften råder ikke over en finsnitter, det vil derfor være nødvendigt at få maskinstationen til at udføre denne arbejdsgang til de to slæt græs. Næringsstofudnyttelse og -balance En aftale om reduceret kvælstoftilførsel efter MVJ-ordningen erstattes af vedvarende græs til energiformål. Dette giver mulighed for bedre udnyttelse af egen husdyrgødning, idet der nu er 6,23 ha vedvarende græs, som kan aftage den producerede gylle fra svineproduktionen, landbruget var i forvejen nødt til at afsætte ca. 600 t gylle til en anden bedrift for at opfylde harmonibetingelserne, dvs. at energiscenariet giver mulighed at reducere den mængde gylle, der skal afsættes til andre bedrifter for at opfylde harmonikravene. Der er i udvaskningsberegningen Bedrift med slagtesvin (MVJ-græs -> vedvarende græs til slæt) Timer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder Figur 4. Arbejdsprofil for eget arbejde på Bedrift D i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. 22 Bedrift D: opdræt af slagtesvin

21 forudsat et udbytte i vedvarende græs svarende til FE pr. ha og en kvælstofnorm på 141 kg N pr. ha. Resultatet er en lidt større tilførsel af kvælstof i handelsgødning på bedriften, og udvaskningen øges marginalt, svarende til under 1 kg N pr. ha i gennemsnit på bedriften (tabel 10). Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger Analysen antager, at der ikke er behov for ukrudtsbekæmpelse eller bekæmpelse af andre skadegørere. To slæt vil dog give mulighed for at undgå frøsætning på evt. markukrudt og dermed en bedre kontrol af f.eks. tidsler og bynker. Energibalance Andre forhold Organisk materiale, og dermed næringsstoffer, fjernes fra arealet. Desuden fjernes ukrudtsfrø, f.eks. fra tidsel. Konklusion Det samlede driftsresultat er stort set på samme niveau for energiscenariet som for det reelle resultat i 2004, når MVJ-tilskuddet ikke indgår i beregningen. Energiscenariet giver mulighed for at udnytte mere gylle på egen bedrift. Det samlede N-udvaskning øges marginalt, hvilket ikke overrasker, da arealet hidtil ikke har været gødet. Til gengæld øges energioutputtet væsentligt fra arealet. Da marken går fra stort set intet udbytte i en MVJ-græs til at give 5 t ts i energiscenariet, er der et pænt øget output af energi i forhold til den energi, der skal tilføres ekstra i form af gødning og ekstra høst, og faktoren ligger for dette scenarium på 5,6 (tabel 11). Foto: Torkild S, Birkmose Foto 12. Finsnitning af græs. Bedrift D: opdræt af slagtesvin 23

22 Samlede resultater Tabel 10. Resultat af beregning af udvaskning ved hjælp af Simmelsgård IIIb Udvaskning kg N pr. ha Nitratkonc. mg pr. liter Nu-situation Bedift A Energiafgrøder, majs Energiafgrøder, kl. græs Bedrift B Bedrift C Nu-situation Energiafgrøder Nu-situation Energiafgrøder Bedrift D Nu-situation Energiafgrøder Tabel 11. Forskelle i energiforbrug ved energiscenarierne vs. nu-scenarierne. Tørstofudbyttet er omsat til MJ efter omregningsfaktoren: 1 kg ts= 11,34 MJ svarende til energien i bruttogasudbyttet. Energiafgrøde t ts/ha Nuscenario t ts/ha Øget Energiinput GJ pr. ha Øget Energioutput GJ pr. ha Øget output/ øget input Bedrift A majs 12 6,88 6,7 58,1 8,6 Bedrift A kløvergræs 9 6,88 9,8 24,1 2,4 Bedrift B 12 8,9 7,5 34,8 4,6 Bedrift C 13 8,5 15,6 50,5 2,9 Bedrift D ,1 56,7 5,6 Perspektiver ved energiafgrøder fra biogasanlæggets synsvinkel uden energiafgrøder bliver der næppe nogen biogasanlæg på Djursland og i Kronjylland energiafgrøder kan erstatte og mindske afhængigheden af organisk industriaffald. Langt størsteparten af det organiske industriaffald i Danmark behandles allerede på biogasanlæg, og kommende anlæg vil derfor i højere grad være henvist til at anvende energiafgrøder, hvor pris og kvalitet til gengæld er kendt kvælstofbelastningen af reaktorerne kan justeres med energiafgrøder. Den værste hæmmer for biogasprocessen er ammoniak (NH 3 ). Med de rette energiafgrøder kan den samlede belastning sænkes rådnetankkapaciteten kan udnyttes bedre. Eksisterende anlæg kan behandle/pumpe biomasser med et tørstofindhold på 8-10 %, men må dog ofte klare sig med mindre. Med energiafgrøder kan belastningen øges. Dermed kan gasproduktionen pr. m 3 reaktorvolumen også øges og anlæggets rentabilitet forbedres energiafgrøder kan evt. gemmes til vinterbrug. Energiafgrøder ensileres ofte før brug og kan derfor i et vist omfang gemmes til vinterbrug, hvor varmebehovet er større. 24 Bedrift D: opdræt af slagtesvin

23 Foto: Carsten Wolff Hansen Foto 13. Majsensilage på vej ind i biogasanlægget. Som det ses af ovenstående tabel 11, kommer der mere energi ud af det øgede tørstofudbytte i energiafgrødescenariet i forhold til det ekstra energiinput, som kræves for at dyrke energiafgrøden. Der er dog store forskelle mellem scenarierne. Perspektiver ved energiafgrøder fra landmandens synsvinkel det er muligt, at producere energiafgrøder til biogas uden økonomisk tab af betydning, med en afregningspris på 45 øre pr. kg tørstof en ny afgrødetype kan inddrages i sædskiftet, og mange forskellige afgrøder er mulige til biogas. En af de mere interessante fra en miljømæssig synsvinkel er flerårig græs. F.eks. vil svinebrug fremover kunne få en indtægt fra en græsmark, og inddragelse af græsmarker og efterafgrøder kan evt. anvendes som argumentation i forhold til udvidelse af svineproduktionen markdriften kan forenkles betydeligt med kløvergræs kan sædskiftet tilføres ekstra kvælstof. Fra 3-årig kløvergræs kan regnes med et bidrag på ca. 85 kg effektivt N pr. ha pr. år risiko ved planteavlen spredes og spidsbelastninger i arbejdsbehovet kan spredes. Ved indarbejdning af f.eks. 3-årig græs i et korn/raps sædskifte indføres en ny afgrøde med andre krav og en anden profil i forhold til arbejdsbehov jordens frugtbarhed bevares og en god forfrugtsvirkning kan opnås. Flerårige afgrøder efterlader en stor rodmængde, der giver en stor biologisk aktivitet og en stor vandbindingskapacitet udvidelse af husdyrproduktionen kan evt. lettere tillades. Udvaskning af kvælstof fra en vedvarende græsmark er meget begrænset, og græs i sædskiftet vil derfor medføre et mindre tab med biogasfællesanlæg kan opnås en billig og hensigtsmæssig etablering og lokalisering af gylleopbevaringskapacitet Bedrift D: opdræt af slagtesvin 25

24 Konklusion I de foregående analyser er et antal bedrifter blevet gennemgået mht. driftsøkonomi og en række andre forhold ved udskiftning af 10 % af arealet med forskellige mulige energiafgrøder. Som det er fremgået, ser nogle af modellerne forholdsvis lovende ud, mens andre er mindre lovende. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt, at understrege, at de valgte eksempler kun er et beskedent udpluk af mange muligheder. Mulighederne for at dyrke energiafgrøder er mange, fordi den eneste begrænsning stort set kun er, at biomassen skal være forholdsvis let omsættelig. Det fremgår også, at det faktisk er muligt, at producere energiafgrøder til biogas uden økonomisk tab af betydning, med en afregningspris på 45 øre pr. kg tørstof, men også, at dette kun kan lade sig gøre med særlige afgrøder som f.eks. energimajs og triticale. Imidlertid står det også klart, at det næppe er muligt at overtale landmændene til at dyrke energiafgrøder til denne pris, hvis det alene er økonomien, der tæller. Men samtidig kan energiafgrøder være en væsentlig risikospreder og dermed fungere som et værn mod eventuelle prisfald. Skal der økonomi i dyrkningen, under de valgte økonomiske betingelser, er det vigtigt, at markarbejdet begrænses mest muligt. Der er ikke plads til mange behandlinger eller flere høstprocesser. Desuden er transportafstanden af stor betydning for økonomien. Med en lidt højere afregningspris, f.eks. 55 øre pr. kg tørstof, ser det ud til at flere typer energiafgrøder bliver konkurrencedygtige med traditionelle afgrøder. Desværre er de nuværende rammebetingelser for biogasproduktion ikke til, at man kan betale en sådan pris, hvis også anlægget skal have en rimelig økonomi. Heldigvis spiller også andre forhold ind. Flere af energiafgrøderne medfører en (mindre) udjævning af arbejdsprofilen, dvs. arbejdet i marken spredes lidt bedre over månederne. I nogle tilfælde er der desuden en mindre miljømæssig gevinst, såsom mindre udvaskning og færre pesticidbehandlinger, og mht. energibalancen giver dyrkningen af energiafgrøder i de fleste eksempler et pænt energioverskud. Man kan på den baggrund sige, at landmænd, der ønsker at indgå i et biogasanlæg for at få behandlet husdyrgødningen også vil kunne indgå i produktionen af energiafgrøder til anlægget uden at forringe ejendommens dækningsbidrag. For sådanne landmænd er det med andre ord andre forhold der tæller: bedre kvælstofudnyttelse af gyllen, mindre lugtgener fra gyllespredning, omfordeling af næringsstoffer, mulighed for separation etc. For landmænd, der ikke er med i biogasprojektet som gødningsleverandører er fordelene derimod ikke så lette at få øje på under de givne økonomiske betingelser. Godt nok kan dækningsbidraget holdes på samme niveau som før, men hvorfor ændre en kendt produktion til en ukendt uden muligheden for lidt overskud? Desværre ser det ud til, at afgrøder, som kunne være interessante at inddrage i afgrødefølgen af miljømæssige eller sædskiftemæssige grunde f.eks. flerårig græs ikke helt kan følge med de bedste afgrøder. Dette kan dog være en vigtig pointe for myndighederne: Ønsker man maksimal miljømæssig effekt, skal der satses på flerårige afgrøder, og her f.eks. græs eller evt. kløvergræs, hvorfra udvaskningen af kvælstof er meget begrænset. Forskellen til majs, som tilsyneladende er den økonomisk bedste energiafgrøde, er ca kr. pr. ha, svarende til 3-4 øre pr. kg tørstof. Ønsker man en energiafgrødeproduktion til f.eks. biogas er der næppe tvivl om, at en sådan produktion må støttes enten indirekte via elafregningen etc. eller direkte som med EU s støtte til produktion af energiafgrøder. Men i så fald kunne man forestille sig en varieret støtte afhængig af miljøeffekten, f.eks. målt som N-udvaskning og/eller behandlingshyppighed. Der er næppe tvivl om at man i så fald vil få mest miljø for pengene. 26 Konklusion

25 Også afpudsning af græs fra enge og vedvarende brakmarker kræver tilsyneladende et mindre, ekstra tilskud, hvis man af miljømæssige årsager ønsker næringsstoffer fjernet herfra. I det hele taget viser rapporten, at der bør arbejdes videre med afregningsmodeller for energiafgrøder i forhold til afreningspriser for salgsafgrøder og måske i forhold til behandlingspriser for husdyrgødning i biogasanlæg. Evt. kan der blive tale om at forpligtige sig til produktion af energiafgrøder, hvis man ønsker at blive inddraget i et biogasfællesanlæg, for realiteten er, at uden energiafgrøder ingen biogasanlæg på Djursland og i Kronjylland. Perspektiver ved energiafgrøder fra miljøets synsvinkel flerårige energiafgrøder giver forbedrede levevilkår for planter og dyr, og kræver mindre eller ingen sprøjtning, giver bedre skjul og bedre fourageringsmuligheder især om vinteren med især flerårige energiafgrøder kan kvælstofudvaskning reduceres. Erstattes f.eks. en kornafgrøde med græs mindskes kvælstofudvaskningen fra det pågældende areal betydeligt muligheden for slæt og salg af en efterafgrøde kan evt. øge interessen for denne produktion. Efterafgrøder er særdeles effektive til at opsamle overskydende kvælstof i efteråret vind- og vanderosion reduceres fra flerårige afgrøder. Erosion især om foråret fra en nytilsået mark er velkendt. Det samme sker ikke fra et græsareal jordens indhold af organisk stof øges og giver forhøjet biologisk aktivitet. Især flerårige afgrøder efterlader et stort rodnet/en stor mængde organisk stof. Det giver et rigt liv i jorden af alt fra bakterier til regnorme pesticidforbruget reduceres med øget anvendelse af flerårige afgrøder og ved produktion af helsædsafgrøder i forhold til afgrøder til modenhed. Energiafgrøder, og specielt flerårig græs, behøver ikke så intensiv plantebeskyttelse som traditionelle afgrøder Konklusion 27

26 Landbocentret Allingåbro Landbocentret Følle Landbocentret Grenaa Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Føllevej 5, 8410 Rønde Grønland 24, 8500 Grenaa Planteavl Dyrk majs til biogasproduktion Majs kan dyrkes til energiproduktion Djurs Bioenergi ønsker at skrive kontrakt på dyrkning af majs til anvendelse i biogasproduktion. Praktiske forhold Majs har en meget stor produktion af tørstof, men er dog også forholdsvis dyr at etablere og passe. Arealer med majs skal placeres på lune lokaliteter. 1.-års majs giver ofte mindre udbytter end 2.- og flerårsmajs. Sorts-/artsvalg Der bør vælges sort efter totalt tørstofudbytte og ikke efter kolbetørstof. Der er endnu ikke egentlige energisorter på markedet, men det forventes snart at ske. Disse ny sorter vil have et væsentligt større udbyttepotentiale en de kendte fodersorter. Disse sorter vil sandsynligvis kunne yde tons tørstof mod de 13 tons, der regnes med i DB-kalkulen. Tilskudsmuligheder Der er mulighed for at opnå energiafgrødetilskud på ca. 335 kr. Derudover er afgrøden selvfølgelig støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen. Pris for afgrøden Djurs Bioenergi tilbyder to forskellige afregningsmodeller 45 øre pr. kg tørstof leveret på biogasanlæg 25 øre pr. kg tørstof afhentet på roden inden for 5 km fra anlæg Ved marker inden for 5 km afstand fra anlægget vil udgiften til snitning af majsen og transport til anlæg erfaringsmæssigt ikke overstige 1100 kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra tilmeldte arealer FE * 1,2 kg/fe * 0,45 kr. = 5940 kr. Energiafgrødetilskud = 335 kr. Stykomkostninger = kr. Maskinstation, såning + snitning = kr. DB efter maskinstation = 2321 kr. Herfra skal trækkes egne maskinomkostninger til klargøring af såbed og ukrudtssprøjtninger. På bagsiden modstående kan side der ses en mere udførlig kalkule. Andre fordele eller ulemper Majs giver en spredning i arbejdskraftbehovet henover året. Sædskiftebetragtninger Majs kan med fordel indgå i et kornsædskifte, da den har fodsygesanerende egenskaber og en god forfrugtsvirkning. Et sædskifte kunne være majs-vårbyg-vinterhvede, hvor problemer med 1.-årsmajs ikke skulle give problemer, når der ikke er mere end 3 år mellem majsen. Majs kan også dyrkes i monokultur, men så kan de sanerende egenskaber m.m. selvfølgelig ikke udnyttes i kornafgrøderne. DB-kalkule Da den snittede vare leveres direkte til anlægget er der ingen ensileringsstab eller andet spild. 28 Bilag

27 JB 2-4 Silomajs, FE, 1,2 kg ts/fe Mgd. pris kr. kr. Udbytte kg ts 0, kr. I alt før tilskud 5940 kr. Energiafgrødetilskud 335 kr. I alt 6275 kr. Stykomkostninger Udsæd 2 pk kr. Afgasset gylle inkl. udkørsel 24 ton kr. Handelsgødning 150 kg 1,9 285 kr. Planteværn 484 kr. Stykomkostninger i alt 2329 kr. Dækningsbidrag pr. ha kr. Egne maskinomkostninger 1 Pløjning 1 beh kr. Såbedsharvning 2 beh kr. Såning 0 beh. 0 0 kr. Tromling 0 beh. 0 0 kr. Gødskning 0 beh. 0 0 kr. Sprøjtning 3 beh kr. Egne maskinomkostninger i alt 1030 kr. Maskinstation Såning (m. gødningsplacering) 1 beh kr. Snitning 2 1 beh kr. Maskinstation i alt 1625 kr. Maskinomkostninger i alt 2655 kr. DB efter maskinstation 2321 kr. DB efter maskinstation og egne maskinomkostninger 1291 kr. 1 Egne maskinomkostninger er fastlagt til markedspriser som Landboforeningen forventer det er muligt at forhandle sig til. 2 Erfaringsmæssig ansat pris for snitning samt kørsel til anlæg inden for en afstand af 5 km fra anlæg. Bilag 29

28 Landbocentret Allingåbro Landbocentret Følle Landbocentret Grenaa Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Føllevej 5, 8410 Rønde Grønland 24, 8500 Grenaa Planteavl Udnyt frøgræsset bedre, tag slæt til energiproduktion. Salg af slæt fra frøgræsmarker Der er flere muligheder for at anvende slæt fra frøgræsmarken til biogasproduktion. Der er flere muligheder for at udnytte slæt fra frøgræsmarken. I mange tilfælde er det ønskværdigt at afpudse frøgræsmarker for at opnå en god frøproduktion det efterfølgende høstår. Praktiske forhold Der kan tages et slæt i udlægsåret efter høst af dæksæden. Der kan tages et slæt mellem to høstår. Disse to muligheder er udbyttemæssigt sammenlignelige. Efter sidste høst af frøgræs er der mulighed for at gøde marken op og tage et slæt inden marken lægges om. Dette er mest interessant for græsser, der høstes tidligt såsom rødsvingel eller hundegræs. Tilskudsmuligheder Der er ikke mulighed for yderligere tilskud, men markerne oppebærer selvfølgelig det normale tilskud fra enkeltbetalingsordningen. Pris for afgrøden Djurs Bioenergi tilbyder to forskellige afregningsmodeller 45 øre pr. kg tørstof leveret på biogasanlæg 25 øre pr. kg tørstof afhentet på roden inden for 5 km fra anlæg DB-kalkule for slæt af rajgræs i udlægsåret og mellem to høstår Da den snittede vare leveres direkte til anlægget er der ingen ensileringsstab eller andet spild. Ved marker inden for 5 km afstand fra anlægget vil udgiften til snitning og transport til anlæg erfaringsmæssig ikke overstige 500 kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra tilmeldte arealer FE * 1,20 kg/fe * 0,45 kr. = 864 kr. Skårlægning + snitning = -500 kr. DBII = 364 kr FE * 1,20 kg/fe * 0,25 kr. = 480 kr. DBII = 480 kr. Er der i forvejen et behov for marken pudses af kan der regnes med en sparet afpudsning til ca. 180 kr./ha. DB-kalkule for slæt efter sidste frøhøst af rødsvingel og hundegræs 2600 FE * 1,20 kg/fe * 0,45 kr. = 1404 kr. Gylle inkl. udkørsel = -225 kr. Skårlægning + snitning = -500 kr. DBII = 679 kr FE * 1,20 kg/fe * 0,25 kr. = 780 kr. Gylle inkl. udkørsel = -225 kr. DBII = 555 kr. Andre fordele eller ulemper Slæt efter høst af dæksæd eller frøhøst har en selvstændig kvælstofkvote og dermed opnås en højere samlet kvote. Arealet må tildeles gylle i efteråret efter sidste høst af frøgræs. Fjernelse af det afslåede materiale er gavnligt for det efterfølgende års frøhøst. 30 Bilag

29 Efterslæt frøgræs, 1600 FE, 1,2 kg/fe Efterslæt frøgræs, 2600 FE, 1,2 kg/fe JB 2-4 Mgd. pris kr kr Mgd. pris kr kr Udbytte 1920 kg ts 0, kr kg ts 0, kr. Halm 0 kg 0 0 kr. 0 kg 0 0 kr. I alt før tilskud 864 kr kr. Energiafgrødetilskud 0 kr. 0 kr. I alt 864 kr kr. Stykomkostninger Udsæd 0 pk 0 0 kr. 0 pk 0 0 kr. Gylle inkl. udkørsel 0 ton 0 0 kr. 15 ton kr. Handelsgødning 0 kg 0 0 kr. 0 kg 0 0 kr. Planteværn 0 kr. 0 kr. Stykomkostninger i alt 0 kr. 225 kr. Dækningsbidrag pr. ha. 864 kr kr. Egne maskinomkostninger Pløjning 0 beh kr. 0 beh kr. Såbedsharvning 0 beh kr. 0 beh kr. Såning 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. Tromling 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. Gødskning 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. Sprøjtning 0 beh kr. 0 beh kr. Egne maskinomkostninger i alt 0 kr. 0 kr. Maskinstation Såning (m. gødningsplacering) 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. Skårlægning og snitning 1 beh kr. 1 beh kr. Maskinstation i alt 500 kr. 500 kr. Maskinomkostninger i alt 500 kr. 500 kr. DB efter maskinstation 364 kr. 679 kr. DB efter maskin- / arbejde 364 kr. 679 kr. Bilag 31

30 Landbocentret Allingåbro Landbocentret Følle Landbocentret Grenaa Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Føllevej 5, 8410 Rønde Grønland 24, 8500 Grenaa Planteavl Triticalehelsæd til gasproduktion Salg af triticalehelsæd til biogasproduktion Har du arealer hvor flerårshvede altid skuffer kan dyrkning af triticale være et godt alternativ. Triticale har en kraftig vækst og dermed en stor tørstofproduktion. Djurs Bioenergi ønsker at skrive kontrakt på dyrkning af triticalehelsæd til anvendelse i biogasproduktion. Sorts-/artsvalg Der bør vælges langstråede sorter, da disse har den største tørstofproduktion. Tilskudsmuligheder Der er mulighed for at opnå energiafgrødetilskud på ca. 335 kr. Derudover er afgrøden selvfølgelig støtteberettiget under enkeltbetalingsordingen. Pris for afgrøden Djurs Bioenergi tilbyder to forskellige afregningsmodeller 45 øre pr. kg tørstof leveret på biogasanlæg 25 øre pr. kg tørstof afhentet på roden inden for 5 km fra anlæg DB-kalkule Da den snittede vare leveres direkte til anlægget er der ingen ensileringsstab eller andet spild. Ved marker inden for 5 km afstand fra anlægget vil udgiften til skårlægning, snitning og transport til anlæg erfaringsmæssigt ikke overstige 650 kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra tilmeldte arealer kg * 0,45 kr. = 4725 kr. Energiafgrødetilskud = 335 kr. Stykomkostninger = -872 kr. Maskinstation, skårl.+ snit. = -650 kr. DB efter maskinstation = 3538 kr kg * 0,25 kr. = 2625 kr. Energiafgrødetilskud = 335 kr. Stykomkostninger = -872 kr. DB efter maskinstation = 2088 kr. I begge kalkuler skal fratrækkes egne maskinomkostninger til klargøring af såbed og ukrudtssprøjtninger. Der er i kalkulen regnet med at afgrøden gødes med afgasset gylle og kun en mindre mængde handelsgødning for at få svovl nok, at der kun ukrudtssprøjtes en gang og at der ikke sprøjtes mod sygdomme. Andre fordele eller ulemper På lettere jord er triticale et godt alternativ til andenårshvede. Dyrkning til helsæd spreder arbejdskraftbehovet over året og er mindre vejrafhængigt end dyrkning til modenhed. Der er ingen tørringsomkostninger. Der skal ikke betales lagerleje ved grovvareforretningen. 32 Bilag

31 Landbocentret Allingåbro Landbocentret Følle Landbocentret Grenaa Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Føllevej 5, 8410 Rønde Grønland 24, 8500 Grenaa Triticale JB 2-4 Mgd. pris kr. kr. Udbytte kg ts 0, kr. Halm 0 kg 0 0 kr. I alt før tilskud 4725 kr. Energiafgrødetilskud 335 kr. I alt 5060 kr Stykomkostninger Udsæd 130 kg 2,4 312 kr. Gylle inkl. udkørsel 24 ton kr. Handelsgødning 100 kg 1,5 0 kr. Planteværn 200 kr. Stykomkostninger i alt 872 kr. Dækningsbidrag pr. ha kr. Egne maskinomkostninger 1 Pløjning 1 beh kr. Såbedsharvning 0 beh kr. Såning 1 beh kr. Tromling 0 beh. 0 0 kr. Gødskning 1 beh kr. Sprøjtning 3 beh kr. Egne maskinomkostninger i alt 1190 kr. Maskinstation Såning (m. gødningsplacering) 0 beh kr. Snitning + skårlægning 2 1 beh kr. Maskinstation i alt Maskinomkostninger i alt DB efter maskinstation 650 kr kr kr. DB efter maskin- / arbejde 2348 kr. 1 Egne maskinomkostninger er fastlagt til markedspriser som Landboforeningen forventer det er muligt at forhandle sig til. 2 Erfaringsmæssig pris for snitning samt kørsel til anlæg inden for en afstand af 5 km fra anlæg Bilag 33

32 Landbocentret Allingåbro Landbocentret Følle Landbocentret Grenaa Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Føllevej 5, 8410 Rønde Grønland 24, 8500 Grenaa Planteavl 11. august Vårbyghelsæd og kløvergræs Vårbyghelsæd og kløvergræs til energiproduktion Djurs Bioenergi ønsker at skrive kontrakt på dyrkning af vårbyghelsæd og efterfølgende kløvergræs til anvendelse i biogasproduktion. Praktiske forhold Kontrakten er treårig dvs. der skal leveres vårbyghelsød et år og kløvergræs i to år. Sorts-/artsvalg Vårbygsort bør vælges blandt de allerede anvendte helsædssorter. Græsblandingen skal være en slætblanding. Tilskudsmuligheder Der er mulighed for at opnå energiafgrødetilskud på ca. 335 kr. Derudover er afgrøderne selvfølgelig støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen. Pris for afgrøden Djurs Bioenergi tilbyder to forskellige afregningsmodeller 45 øre pr. kg tørstof leveret på biogasanlæg 25 øre pr. kg tørstof afhentet på roden inden for 5 km fra anlæg DB-kalkule Da den snittede vare leveres direkte til anlægget er der ingen ensileringsstab eller andet spild. Ved marker inden for 5 km afstand fra anlægget vil udgiften til skårlægning, snitning og transport til anlæg af helsæd erfaringsmæssig ikke overstige 650 kr. pr. ha. og for slætgræs ikke overstige 500 kr. pr. slæt. Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra tilmeldte arealer. Vårbyg FE * 1,2 kg/fe * 0,45 kr. = 3240 kr. Energiafgrødetilskud = 335 kr. Stykomkostninger = -771 kr. Maskinstation, såning + snitning = kr. DB efter maskinstation = 2154 kr. Herfra skal trækkes egne maskinomkostninger til klargøring af såbed og ukrudtssprøjtning. Kløvergræs 3 slæt 9375 FE * 1,25 kg/fe * 0,45 kr. = 4219 kr. Energiafgrødetilskud = 335 kr. Stykomkostninger = -911 kr. Maskinstation, skårlæg. + snitn. = kr. DB efter maskinstation = 2143 kr. På bagsiden kan der ses en mere udførlig kalkule. Andre fordele eller ulemper Helsæd og kløvergræs giver en spredning i arbejdskraftbehovet henover året. Sædskiftebetragtninger Kløvergræs kan med fordel indgå i et kornsædskifte, da det har fodsygesanerende egenskaber og en god forfrugtsvirkning. 34 Bilag

33 Vårbyg m. kløvergræsudlæg, 6000 FE, 1,2 kg ts/fe Kløvergræs 3 slæt, to år, 7500 FE, 1,25 kg ts/fe JB 2-4 Mgd. pris kr. kr. Mgd. pris kr. kr. Udbytte 7200 kg ts 0, kr kg ts 0, kr. Halm 0 kg 0 0 kr. 0 kg 0 0 kr. I alt før tilskud 3240 kr kr. Energiafgrødetilskud 335 kr. 335 kr. I alt 3575 kr kr. Stykomkostninger Udsæd 120 kg 2, kr. 6 kg 29, kr. Gylle inkl. udkørsel 25 ton kr. 49 ton kr. Handelsgødning 0 kg 1,5 0 kr. 0 kg 1,5 0 kr. Planteværn 150 kr. 0 kr. Stykomkostninger i alt 771 kr. 911 kr. Dækningsbidrag pr. ha kr kr. Egne maskinomkostninger 1 Pløjning 1 beh kr. 0 beh kr. Såbedsharvning 0 beh kr. 0 beh kr. Såning 1 beh kr. 0 beh kr. Tromling 0 beh. 0 0 kr. 0 beh. 0 0 kr. Gødskning 0 beh kr. 0 beh kr. Sprøjtning 1 beh kr. 0 beh kr. Egne maskinomkostninger i alt 870 kr. 0 kr. Maskinstation Såning (m. gødningsplacering) 0 beh kr. 0 beh kr. Mejetærskning/ snitning 1 beh kr. 3 beh kr. Maskinstation i alt 650 kr kr. Maskinomkostninger i alt 1520 kr kr. DB efter maskinstation 2154 kr kr. DB efter maskin- / arbejde 1284 kr kr. 1 Egne maskinomkostninger er fastlagt til markedspriser som Landboforeningen forventer det er muligt at forhandle sig til. Omkostninger til såbed m.m. er for slætgræsset taget med under dæksæden. 2 Erfaringsmæssig ansat pris for skårlægning, snitning samt kørsel til anlæg inden for en afstand af 5 km fra anlæg. Bilag 35

34 Bilag 2 Analyse af tilførsel af energiafgrøder på Thorsø biogasanlæg Baggrund Fra har Thorsø biogasanlæg dagligt på hverdage som noget nyt tilført ensilerede energiafgrøder bestående af græs og majs. Efter en kort indkøringsperiode, hvor tilsætningen har været på 1 balle pr. dag, svarende til ca. 500 kg eller ca. 165 kg tørstof, har mængden konstant været på ca. 2 balle i form af græsensilage eller majsensilage. Tilførslen har m.a.o. været på ca. 1 t pr. hverdag eller ca. 330 kg ts. Den daglige tilførsel af biomasse er på ca. 330 m 3 og består foruden gylle desuden af industriaffald ca. 28 %, hvoraf en stor del er mavetarmaffald. Gasproduktion I perioden producerede Thorsø biogasanlæg i gennemsnit ca m 3 biogas pr. dag. Også den gang var den daglige tilførsel på ca. 330 m 3, men mængden af industriaffald var en smule mindre, nemlig kun ca. 22 %. Data for gasproduktionen haves fra 1/10 2/2. Dvs. fra ca. 1 uge før man begyndte at tilføre energiafgrøder. For hele denne periode er gasudbyttet på gennemsnitligt m 3. Analyserer man tallene lidt nærmere er det tydeligt, at gasproduktionen pga. energiafgrøderne er steget i perioden. Stigningen er beregnet til m 3 pr. dag. afslører desuden, at produktionen næsten altid er lavere om mandagen end om søndagen. Det kunne tyde på, at bakterierne har spist op hen over weekenden. Diskussion Det er givet at tilførslen af energiafgrøder har medført et betydeligt merudbytte. Teoretisk skulle dette dog ikke være mere end omkring ca m 3 pr. ton. I dette tilfælde er merudbyttet nærmere m 3. Det er derfor tvivlsomt, om hele merudbyttet kan tilskrives energiafgrøderne. Andre årsager kan være, at kreaturerne i samme periode er kommet på stald. Dette giver erfaringsmæssigt et lidt større gasudbytte pr. m 3 kvæggylle, fordi gyllen bliver lidt tykkere og måske også kommer til at indeholde lidt mere foderspild. Herudover kunne en årsag til merudbyttet være en ikke nærmere defineret synergieffkt. En kendsgerning er det i hvert fald, at gasudbyttet øges markant efter tilførslen af energiafgrøder. Gennemsnittet for hele perioden er m 3 / dag. For de første 3 uger er gennemsnittet m 3, mens det er m 3 for den resterende periode. Tilvænningsperioden for bakterierne er ved så beskeden en tilførsel åbenbart temmelig hurtig. En nærmere analyse af gasproduktionstallene 36 Bilag

35 Biogasproduktion Thorsø m3 pr.dag dag Figur 1. Daglig biogasproduktion på Thorsø biogasanlæg Biogasudbytte Thorsø m3 pr. dag Glidende gennemsnit for 3-ugers perioder Figur 2. Daglig biogasproduktion som glidende gennemsnit. Ca påbegyndes tilførslen af energiafgrøder, der herefter udgør ca. 1 t pr. hverdag. Bilag 37

36 Bilag 3 Biogasproduktion og biogasanlægget hos Brd. Thorsen Lidt om biogas Biogas dannes ved bakteriel nedbrydning af organisk stof under iltfrie betingelser. Processen kan foregå ved alle temperaturer mellem ca. 5 o C og ca. 60 o C, men traditionelt drives anlæg i Danmark enten ved mesofil temperatur, ca. 37 o C, eller termofil, ca. 52 o C. Ved førstnævnte er processen mest stabil, men ved sidstnævnte går den hurtigere og kræver derfor ikke så stor en reaktor. I processen opløses de organiske stoffer først i vand. Herefter nedbrydes de af syrebakterier hvis affaldsprodukter er en lang række forskellige organiske syrer, hvoraf eddikesyre er den mest almindelige. Så tager metanbakterierne over og nedbryder syrerne og her er restprodukterne kultveilte og metan (biogas) og vand. Systemet er i virkeligheden meget kompliceret og en række forskellige bakterier deltager og er specialiserede til at forestå nedbrydningen af bestemte stoffer. Forholdet mellem syre- og metanbakterierne skal være i balance for at processen er stabil. Producerer syrebakterierne mere end metanbakterierne kan nå at omsætte, bliver processen sur, pga. af ophobning af syrer, og går i stå, og kan være meget svær at starte igen. Men kører den først stabilt er den faktisk temmelig robust. Fodrer man anlægget ens og holdes temperaturen konstant kan en reaktor principielt fungerer uden afbrydelser i årevis. Alle organiske stoffer kan principielt nedbrydes, men træstof (cellulose og lignin) nedbrydes kun meget langsomt og kræver lange opholdstider i reaktoren. Desuden indeholder fedt og olier næsten dobbelt så meget energi pr. gram end kulhydrater og proteiner. En biogasreaktor kan sammenlignes med koens vom. I princippet er det det samme der foregår. Blot sker processen i reaktoren ofte ved højere temperatur og opholdstiden er betydeligt længere (1-2 døgn mod døgn) og flere stoffer kan derfor nedbrydes og nedbrydes mere effektivt i reaktoren end i vommen. Men det antyder, at hvad der er godt for en ko er også godt for en reaktor, og de to kan derfor spise det samme. Det betyder også, at der i et vist omfang også er en sammenhæng mellem foderværdi og gasudbytte. Biogas hos Brd. Thorsen Brd. Thorsen etablerede i år 2000 et gårdbiogasanlæg til energiproduktion på basis af svinegylle og fiskeolie. Anlægget har siden da fungeret upåklageligt og produceret el til salg til nettet og varme til staldene. Den megen snak om energiafgrøder til biogas, samt en ekskursion til Tyskland har imidlertid inspireret Kristian Thorsen, der er medlem af bestyrelsen i Djurs Bioenergi, til at prøve noget nyt. Her i efteråret er der på anlægget installeret en foderblander og en opvarmnings/hygiejniseringstank, som skal gøre det muligt også at tilføre andre biomasser, som f.eks. majs- og græsensilage. Hele herligheden har kostet ca. 1,5 mill. kr. og er sat i drift denne sommer. En masse græs og majs, ligger p.t. til ensilering i markstak ved anlægget og venter på at blive brugt til miljøvenlig energiproduktion. Principskitse og flow gennem anlægget Selve biogasanlægget er bygget af Dansk Biogas, nu Xergi, der også har stået for etableringen af anlægget til energiafgrøder. Af skitsen fremgår, hvordan anlægget var opbygget og biomassens vej før energiafgrødedelen kom til sorte figurer og pile, og hvilke elementer der er bygget på med udbygningen røde figurer og pile. Fra staldene tilføres gyllen i dag fortanken og herfra pumpes den til mellemtanken, der altid holdes 38 Bilag

37 Principskitse af biogasanlægget fyldt. Fra mellemtanken pumpes gyllen videre til reaktortanken, hvor opholdstiden er ca. 15 døgn. Reaktortanken holdes opvarmet ved en konstant temperatur på ca. 52 o C. Fiskeolie tilføres reaktortanken direkte efter behov. Efter udrådning pumpes biomassen til reaktor 2, som er en almindelig betonlagertank overdækket med en gastæt plastmembran, og hvor biomassen efterudrådnes ved o C afhængigt af årstiden og varmetabet. Opholdstiden her er meget lang op mod 100 døgn inden biomassen pumpes videre til en almindelig uoverdækket lagertank. Gyllen danner nu ikke længere naturligt flydelag, der i stedet etableres ca. 1 gang om året med snittet halm. Normal biogasproduktion m 3 biogas pr. dag Gylle, m 3 pr. dag á 19 m 3 biogas/t Fiskeolie, 3 4 t pr. dag á m 3 biogas/t I alt Fra de 2 reaktorer pumpes biogassen til en gasrenser hvor rensningen sker ved hjælp af svovlbakterier og tilsætning af lidt atmosfærisk luft og næringsstoffer. Efter gasrenseren tørres gassen inden den anvendes til drift af en 330 kw motorgeneratoranlæg, der producerer el og varme. Det nye anlæg består af en Cormall foderblander. Heri skal fremover hældes ensilerede energiafgrøder, majs, græs, helsæd og måske halm, og fra blanderen snegles ensilagen til et opvarmningsmodul, som er placeret på vejeceller. Til modulet pumpes også fremover al gylle og fiskeolie. Herved bliver det muligt fremover præcist at registrere hvor meget der tilføres af forskellige biomasser og hvilken foderblanding, der dermed laves til bakterierne. I modulet er det muligt at opvarme biomassen til 70 o C, så en fuldstændig hygiejnisering kan sikres. Da reaktor 1 ikke er alt for stor til den aktuelle gylleproduktion, er det muligt at der også etableres en mulighed for direkte overpumpning af en del af gyllen til reaktor 2, evt. via opvarmningsmodulet, så også denne del kan hygiejniseres. Opholdtiden her er rigelig til at sikre en fuldstændig udrådning. Fremtidig strategi og forsøg I fremtiden skal biogasanlægget som nævnt fodres med en blanding af gylle og ensilage og måske en smule fiskeolie. Med energiafgrøder bliver det forhåbentligt muligt at erstatte noget fiskeolie, som i dag må indkøbes til anlægget. Indkøringen vil ske gradvist og forsigtigt, fordi bakterierne skal have tid til at vænne sig til den nye foderblanding, og fordi man skal indhøste erfaringer med hvad processen og anlægget kan tåle uden at løbe sur. Med vejecellen bliver det muligt at gennemføre en række fuldskalaforsøg med udrådning af forskellige energiafgrøder og klarlægge mere præcist hvor store gasudbytter, der kan forventes af forskellige biomasser. Noget der er stærkt savnet i biogasbranchen. Der er bl.a. påtænkt forsøg med ensileret majs, græs og helsæd, og der vil sikkert også blive lavet forsøg med finsnittet halm, ligesom blandinger kan komme på tale. Bilag 39

38 Bilag 4. Monitering af afgrødeudbytter i demonstrationsparceller grøde. Også analyseresultater af ensilagen mangler. Resultaterne af disse analyser kan forventes sidst på året. Monitering af nye majstyper som energiafgrøde 2005/2006 Markoplysninger: Marken er beliggende på bedrift A på Djursland. Energimajs indgår i et landsforsøg, med i alt 6 sorter, hvoraf de tre, Patrick (silomajs), Fantastic (energitype) og Graphic (sen type), er nye typer fra Advanta. Majsen er sået den 4. maj Marken er gødet med 20 t kvæggylle, 8 t dybstrøelse, 150 kg. ammoniumnitrat og 100 kg NP Der er bekæmpet ukrudt den 25. maj og den 20. juni samt 1. juli. Der er foretaget skadedyrsbekæmpelse den 4. juni. Forsøget var fuldt fremspiret 1. juni, men blev noget tørkeramt i juli måned. Resultater: Fantastic, som er en egentlig energisort, blomstrede 31. juli, hvilket var 4-8 dage senere end de øvrige sorter. Forsøget høstes i efteråret. Der foreligger endnu ikke resultater af analyserne for biogaspotentiale af den friske af- Monitering af triticalehelsæd som energiafgrøde 2005/2006 Markoplysninger: Den udvalgte triticalemark lå på bedrift B. Jordtypen er vurderet som JB 3 (grov, lerblandet sandjord). En jordprøve udtaget i parcellen viser en passende kalk- og fosfortilstand og en lidt svag kalium- og magnesiumtilstand. Triticalesorten var SW Valentino (160 kg pr. ha udsået d. 18. september 2005), som var en udbredt sort i Den udmærker sig ved at være højtydende og samtidig besidde en lav modtagelighed over for svampesygdomme. Plantetallet blev primo april optalt til 218 planter pr. m 2, hvilket er en lidt tynd plantebestand. Omfanget af svampesygdomme er vurderet midt i maj og igen omkring skridning sidst i maj. Der er bedømt på de tre øverste blade, og på ingen af tidspunkterne var der sygdomme i afgrøden. Afgrøden er dyrket efter almindelig, god praksis. Foto 14. Forsøgsmarken på Djursland Foto: Djursland Landboforening 40 Bilag

39 Foto 15. Energimajssorten Fantastic til venstre og fodermajssorten Banguy til højre i billedet. Lige før snitning af helsæden blev strålængden målt til 97 cm. Der var ingen lejesæd på arealet. Stubhøjden var 13 cm og snitlængden ca. 1 cm. Det anbefalede tidspunkt for helsædshøst af triticale er 5-6 uger efter skridning. Da afgrøden var i skridning i perioden 28. maj til 3. juni, blev snitningen således foretaget på det ønskede tidspunkt. Vækståret 2005/2006 kan kort sammenfattes af en vinter, der var en smule varmere end normalt, og af overvejende tørre forhold i forsommer og sommer. Frem til midten af maj var det meget tørt. Fra midten til slutningen af maj faldt der så meget nedbør, at vandbalancen blev genoprettet, hvorefter det i juni igen blev meget tørt. Dele af triticalearealet var da også tydeligt tørkepræget ved helsædshøst. Metode: I en eksisterende triticalemark blev der afsat en storparcel på 0,217 ha. Parcellen er behandlet som den omgivende mark. Der er gennemført bedømmelser af jord og afgrøde i parcellen, og afgrøden fra parcellen er snittet og vejet på en godkendt brovægt. Der er indsendt en prøve af den snittede afgrøde til analyse for tørstofindhold og biogas-potentiale. Efter vejning blev helsæden lagt i stak til ensilering. Efter 3-4 ugers forløb udtages en prøve af ensilagen til analyse for tørstof og biogaspotentiale. Herved kan biogaspotentialet i frisk og ensileret helsæd sammenlignes. Foto: Djursland Landboforening Resultater: Triticalen blev finsnittet den 10. juli 2006, på det anbefalede tidspunkt for helsædshøst. Afgrøden stod da i vækststadium 85. På dette tidspunkt er kerneindlejringen slut og udbyttet maksimalt. Der er bjærget 21,01 tons helsæd pr. ha (4,560 tons i parcellen), og med et tørstofindhold på 40,4 % er der opnået et udbytte på 8,488 ton tørstof pr.ha. I kalkulerne er der regnet med en pris på 450 kr. pr. ton tørstof leveret på biogasanlæg. Indtægten bliver dermed 3820 kr. pr. ha + energiafgrødetilskud på 335 kr. pr. ha, i alt 4155 kr. pr. ha. Enkeltbetalingen er ikke indregnet. Stykomkostningerne er opgjort til 840 kr. pr. ha (gødningsværdien af gyllen er ikke indregnet). Dækningsbidrag I bliver derved 3315 kr. pr. ha. Dette beløb skal dække maskin- og arbejdsomkostninger, herunder transport til biogasanlæg. Der foreligger endnu ikke resultater af analyserne for biogaspotentiale af den friske afgrøde. Også analyseresultater af ensilagen mangler. Resultaterne af disse analyser kan forventes sidst på året. Høst af vinterraps som grundlag for vurdering af biogaspotentiale Markoplysninger: Marken er en JB 5 mark beliggende på bedrift C. Vinterrapsen var etableret med forudgående pløjning og såning hhv. den 23. og 25. august Såning praktiseret med et 4 meter pneumatisk Nordsten såsæt. Udsædsmængden er 5 kg caracas pr ha. 15. marts 2006 og 150 kg NS pr. ha den 15. april Ukrudtsbekæmpelse er foretaget den 15. nov. 05 med 0,8 l Kerb 500 SC pr. ha samt med 0,8 l Matrigon pr. ha den 2. maj Skadedyrsbekæmpelse er foretaget med 0,2 l Cyperb pr. ha udsprøjtet den 15. maj og den 1. juni Endeligt er der bekæmpet svampesygdomme med 0,75 l Folicur EC 250 pr. ha udbragt den 1. juni Ensilering af vinterraps er planlagt til under blomstring. Afklipning fandt sted umiddelbart efter afblomstring og under begyndende frødannelse (vækststadie 69 BBCH skala). Skulperne var lige synlige. Om de begyndende skulper øger energipotentialet er ikke fastlagt. Bilag 41

40 Resultater: Da det biogasanlæg biomassen skulle afsættes til ikke kunne modtage det, blev finsnitningen af marken aflyst. I stedet blev en repræsentativ parcel udpeget og afklipning fandt sted i mindre målestok. Et mindre område blev afklippet, vejet og en mindre prøve blev sendt til DTU for afgasning i mindre målestok. Afgrøden var ca. 170 cm høj med svag tendens til lejesæd. Stubhøjden blev sat på 20 cm. Udbyttet blev fundet til 18,947 kg friskvægt pr ha. Gaspotentiale og tørstofvægt er ikke kendt på indeværende tidspunkt, da forgasning ikke har fundet sted. Umiddelbart efter afklipning blev der i marken sået vårbyg med udlæg af rajgræs. Dette var planlagt til at være med gødningsspreder og nedharvning med enten stubharve eller med en spaderulleharve. Grundet det mindre målestoksforhold blev korn og frø håndsået og nedharvet med en kultivator. Dette skulle simulere stubharve og udspredning med gødningsspreder. Den efterfølgende byg med græs høstes i efteråret. I tilsvarende mark er udbyttet fundet til 14,580 ton friskvægt pr ha. Forgasning har ikke fundet sted hvorfor det endelige gaspotentiale for denne afgrøde ikke er kendt. Monitering af slæt af brakmark som energiafgrøde 2005/2006 Markoplysninger: Den udvalgte brakmark tilhører Bedrift D. Jordtypen på arealet er vurderet som JB 4. Arealet har været braklagt siden 1991, hvor der blev sået rødsvingel. Plantevæksten på arealet bestod på tidspunktet for slåning hovedsageligt af: kvik, rød svingel, tidsel, vild kørvel. Før slåning blev plantehøjden målt til 55 cm. Stubhøjden efter slåning blev målt til 15 cm. Resultater: Brakken blev slået med slåmaskine den 19. juli og efter et døgns vejring blev afgrøden bjærget og vejet på godkendt brovægt. En prøve blev indsendt til bestemmelse for tørstof og senere biogaspotentiale. Der blev bjærget 410 kg afgrøde fra parcellen, hvilket svarer til 44,08 hkg pr. ha. Med et tørstofindhold på 61,8 % (aske fraregnet) bliver udbyttet 27,24 hkg tørstof pr. ha. For tørstof regnes der i kalkulerne med en pris på 45 kr. pr. hkg, og udbyttet bliver dermed 1226 kr. pr. ha. Der foreligger endnu ikke resultater af analysen for biogaspotentiale. Resultaterne kan forventes sidst på året. Metode: I en eksisterende brakmark blev der afsat en storparcel på 0,093 ha. Der er gennemført afgrødebedømmelser i parcellen, og afgrøden fra parcellen er slået og efter et døgn opsamlet og vejet på en godkendt brovægt hos Aarhusegnen i Selling. En prøve af den snittede afgrøde blev sendt til analyse for tørstofindhold og biogaspotentiale. Høst af vedvarende græs som grundlag for vurdering af biogaspotentiale. Markoplysninger: Marken er en JB 4 mark beliggende hos bedrift C. Marken er en ekstensiv vedvarende græsmark, der ikke tildeles nogen form for gødning. Som følge af dette er udbyttet ikke højt. Udbyttepotentialet varierede hen over marken. Der var således stor forskel på hvor stort græsudbytte og derved gaspotentiale der kan hentes på marken. Ved klipning varierede plantehøjden i de forskellige dele af marken fra 15 til 50 cm i højden. Der blev fundet et delareal, der med rimelighed kunne betragtes som værende repræsentativ for marken. Denne vurdering blev lavet ud fra hvor stor en del af marken, der reelt kunne høstes et udbytte ud fra, og hvordan den samlede biomassemængde så ud. Stubhøjden blev sat til 14 cm. Den 13. juni blev der opmålt en parcel, der blev afklippet og vejet. Parcellen var på areal på 200 m 2 og der blev indsendt en prøve til DTU med henblik på at fastlægge biogaspotentialet fra den pågældende afgrøde. Resultat: Udbyttet var 5100 kg friskvægt pr ha. Forgasning har endnu ikke fundet sted, hvorfor gaspotentialet på indeværende tidspunkt ikke er kendt. 42 Bilag

41 Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djursland Landboforening Svend Brandstrup Consult LandboCenter Randers-Viborg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret Med støtte fra: Direktoratet for FødevareErhverv Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd G R A F I C A - D E S I G N. D K