Notat. Til Byrådet. HovedMEDs høringssvar vedr. styringskoncept for Assens Kommune

Transkript

1 Bilagsfortegnelse Høringssvar til Styringskonceptet modtaget fra: Side HovedMED 1 Fælles MED-udvalg Teknik og Miljø 5 Fælles MED-udvalg skoler 6 Fælles MED-udvalg Rådhus 9 Fælles MED-udvalg Kultur og Fritid 10 Fælles MED-Udvalg Dagtilbud 12 Forældrebestyrelsen ved Børnehuset Salbrohave 13 Bestyrelse og MED-udvalg ved Gustavsminde 14 Jordløse Børnecenter 15 Bestyrelse og MED-udvalg i Uglebo 16 Gårdbørnehaven Overmarksgården 20 Daginstitutionernes MED-udvalg 22 Børnehaven Østerled 23 Dagplejen distrikt 3 27 MED-udvalget Skovbrynet 29 MED-udvalget Bøgedal 30 Naturbørnehaven Krummeluren 32 Børnehusets 1000 ben 33 Børnehuset i Ebberup 35 Brylle Børnehave 37 MED-udvalget i Børnehuset Møllebakken 38 Regnbuen Aarup 39 Gårdbørnehaven Agerholm 40 Jobcentret 41 Lokalt MED-udvalg Social og Sundhed 42 Lokalt MED-udvalg Stabe 43 Lokalt MED-udvalg Børn og Kultur 44 Ungdomsskolebestyrelsen 45 Assensskolen 46 Flemløse skole 47 Glamsbjergskolen 48 Haarby skole 49 Verninge skole 51 Vissenbjerg skole 52 Tallerupskolen 53 Skallebølleskole 54 Gummerup skole 55 Brylle skole 56 Børnehaven Solbakken 58 Børnehaven Fuglebakken 59 Regnbuen 60 Forældrebestyrelsen - Børnehuset i Ebberup 63 Brugerbestyrelse Børnehaven Østerled 65 Forældrebestyrelse Børnehuset Salbrohave 67 Forældrebestyrelse Bøgedal 69 Forældrebestyrelse Børnehuset 1000 ben 71 Forældrebestyrelse Børnehaven Gnisten 73 Dagplejen distrikt 3 74 Bestyrelse Dreslette skole 75 Bestyrelse Årup Børnehave 76 Forældrebestyrelse børnehaven Overmarksgården 77 Assens Bibliotekerne 78 Musikskolen 79

2 Side 1 af 79 Notat Til Byrådet HovedMEDs høringssvar vedr. styringskoncept for Assens Kommune Høringssvaret tager udgangspunkt i drøftelserne på HovedMED s ekstraordinære møde den 26. maj 2008, hvor høringssvar fra Fælles- MED-udvalgene blev drøftet. 27. maj 2008 Kontaktperson: trbru [email protected] Dir. tlf.: Høringsproces i MED-organisationen Materialet om det fremtidige styringskoncept i Assens Kommune har været sendt i høring fra marts måned I perioden 27. marts til 21. april er styringskonceptet således behandlet i de lokale MEDudvalg/personalemøder med MED-status. I overensstemmelse med den af HovedMED vedtagne høringsprocedure, har de 7 Fælles MED-udvalg i perioden fra d. 21. april til 19. maj behandlet de indkomne høringssvar fra Lokale MEDudvalg/personalemøder med MED-status. HovedMED har modtaget høringssvar fra: Fælles MED-udvalg Skoler Fælles MED-udvalg Dagtilbud Fælles MED-udvalg Kultur og Fritid Fælles MED-udvalg Teknik og Miljø Fælles MED-udvalg Rådhus Fælles MED-udvalg Ældre har drøftet materialet. Udvalget havde ingen bemærkninger dertil og har derfor ikke fremsendt et svar til HovedMED. HovedMED har samlet set modtaget fyldestgørende høringssvar. Høringssvarene bærer præg af, at det har været en god og veltilrettelagt høringsproces med stort engagement i emnet på de enkelte arbejdspladser samt i Fælles MED-udvalgene. HovedMED finder det meget tilfredsstillende, at høringsprocessen er forløbet så godt, da ejerskab og kendskab til styringskonceptet er af stor betydning for det videre forløb.

3 Side 2 af 79 Generelle kommentarer HovedMED finder det væsentligt, at der er udarbejdet et samlet styringskoncept for Assens Kommune som tydeliggør sammenhængen mellem mål, ressourcer og resultater. Det samlede materiale om styringskonceptet er et godt og anvendeligt materiale. Det beskriver forholdsvis tydeligt, hvordan vi forstår styring i Assens Kommune, samt hvilke styrings- og dialogværktøjer vi vil anvende for at realisere Vision HovedMED finder det altafgørende, at styringen effektueres med en god balance mellem de politiske mål og ressourcerne i organisationen. De politiske mål bør således løbende tilpasses de økonomiske muligheder for at skabe en tydelig sammenhæng mellem mål og økonomi. Styringskonceptet indeholder en række styrings- og dialogværktøjer, som fremover skal omsættes til praksis på alle niveauer i organisationen. HovedMED lægger vægt på, at konceptet følges op med en uddannelsesmæssig indsats overfor både ledere og tillidsrepræsentanter. Lederuddannelsen i Assens-ledelse som gennemføres i efteråret 2008 vil på 3. dagen tage udgangspunkt i styringskonceptet. Derudover er det vigtigt at udarbejde et fælles tilbud til lederne og tillidsrepræsentanterne. Målstyring lykkes først, når også medarbejderne har ejerskab til målene. Styringskonceptet Styringsfilosofi Flere af høringssvarene peger på, at begrebet kædestyring har været svært at formidle. HovedMED er af den opfattelse, at begrebet er anvendeligt og væsentligt at fastholde. Det er væsentligt at fastholde, fordi det sætter fokus på helhedstankegang og fællesskabet i organisationen. Det anbefales, at udbygge afsnittet med flere eksempler fra dagligdagen, for at gøre begrebet mere tilgængeligt. Central styring decentral ledelse bliver nævnt i flere høringssvar. Flere frygter, at styringskonceptet kan udhule den lokale ledelseskompetence. HovedMED bakker op om, at det er vigtigt at bevare et Side 2 af 4

4 Side 3 af 79 reelt ledelsesmæssigt råderum decentralt. Styringskonceptet er ingen hindring i denne henseende, men der er behov for at tydeliggøre de enkelte styringskæder. Målstyring og Kvalitetsaftale HovedMED finder, at materialet er godt og at det er et godt fundament for det videre arbejde i organisationen. Det er vigtigt, at der bliver etableret en god dialog om målstyringen mellem de forskellige niveauer i målhierarkiet. Dialogprocessen mellem de forskellige niveauer bør tydeliggøres. Det skal ske under respekt for de enkelte fagområders forskellighed samt ønsket om en reel dialog med det politiske niveau. HovedMED bakker op om, at direktørerne fremlægger en dialogplan for eget område i direktionen inden sommerferien. Dialogplanen skal beskrive kontakten mellem det politiske niveau, direktøren og de decentrale enheder. Decentralisering Decentraliseringsprincipperne skaber tydelighed på en række vilkår i organisationen. Det gælder tildelt budget samt en række særlige områder som bygningsvedligehold, rengøring, forsikring, indkøb, fællesordninger samt personaleforhold. HovedMED udtrykker tilfredshed med, at der er ved at blive fundet løsninger på forsikringsområdet, hvor selvrisikoen på kr. er voldsomt høj for arbejdspladserne. Det er godt, at større udvendige vedligeholdelsesopgaver varetages af en central pulje. Det er desuden positivt, at der kan laves fællesordninger/puljer inden for de enkelte fagområder. HovedMED er opmærksom på, at det er væsentligt med stort decentralt råderum, men anerkender at det i en stor organisation er ratio- Side 3 af 4

5 Side 4 af 79 nelt på udvalgte områder at løse opgaverne i fællesskab. Dette gælder eksempelvis på indkøbsområdet. Med venlig hilsen På vegne af HovedMED Henning Qvick Formand John Rasmussen Næstformand Side 4 af 4

6 Side 5 af 79 Miljø, Teknik og Plan Charlotte Bentsen [email protected] Decentraliseringsprincipper og styringskoncept i høring Fælles MED-udvalg Teknik og Miljø har på mødet den 23. april 2008 behandlet decentraliseringsprincipper og styringskoncept og besluttede: Decentraliseringsprincipper og styringskoncept taget til efterretning. Fælles MED Teknik og Miljø påpeger, at det for forståelsen af styringskoncept er vigtigt, at der hurtigst muligt igangsættes et uddannelsesforløb. 15. maj 2008 Sags id: 08/13620 Sekretariatet Indre Ringvej Aarup Kontaktperson: Margit Toft [email protected] Dir. tlf.: Fax nr.: Med venlig hilsen Margit Toft overassistent

7 Side 6 af 79

8 Side 7 af 79

9 Side 8 af 79

10 Side 9 af 79 Fælles MED-Udvalg Rådhus Til HovedMED Høring om Styringskonceptet Fælles MED-Udvalg Rådhus har i møde den. 23. april behandlet de indkomne høringssvar fra flg. Lokal MED-Udvalg: Jobcenter Social og Sundhed Stabene Børn og kultur 21. maj 2008 Kommunaldirektør Willemoesgade Assens Kontaktperson: hq [email protected] Dir. tlf.: Fax nr.: Fælles MED-Udvalg udtaler, at styringskoncept og de indkomne høringssvar tages til efterretning. Udvalget var enige i, at det enkelte direktørområde selv kan tilrettelægge kvalitetsaftale og målstyring. På Fælles MED-Udvalg Rådhus vegne Henning Qvick formand Annette Bay Andersen næstformand./. Kopi af de indkomne høringssvar fra Lokal MED-Udvalg

11 Side 10 af 79 Høringssvar fra MED-kultur & Fritid vedrørende: Et styringskoncept for Assens Kommune Principper for decentralisering Assens Kommune MED-udvalget har på møde d drøftet ovennævnte. Generelt At foretage valg af styringskoncept skaber klarhed i organisationen. Det er positivt at værdierne gennemsyrer hele konceptet. Når det er sagt skal det påpeges, at det er det konkrete samarbejde, som skal i praksis vise funktionaliteten i styringskonceptet. Derfor vil det være uhyre vigtigt, at værdierne også i de fremtidige konkrete samarbejdsformer kommer klart til udtryk. Styringskoncept I styringskonceptet lægges bl.a. vægt på en central styring og decentral ledelse. MED-udvalget ser en risiko for, at denne model kan give en høj grad af top-down-styring, som reelt kun overlader et lille råderum til den enkelte institution, og som ikke harmonerer med kommunens overordnede visioner og de personalepolitiske værdier. Der er derfor behov for en præcisering af, hvad formuleringen Enhederne har et betydeligt frirum egentlig dækker over. Konklusionen er, at styringskonceptets dialogdel skal styrkes, og rumme mulighed for, at de decentrale enheders behov og forskellighed kan komme til udtryk. Styringsfilosofien er en uklar og forvirrende måde at udtrykke styring på. Det anbefales at droppe kædestyringsprincippet som idé, og i stedet lægge de bærende værdier til grund. Målstyring og kvalitetsaftaler MED-udvalget oplever på baggrund af erfaringerne gennem kommunesammenlægningen, at institutionernes driftsgrundlag til stadighed udhules af centrale foranstaltninger og beslutninger. Det er derfor MED-udvalgets opfattelse, at de decentrale institutioners økonomi bør sikres ved, at der ved centralt fastlagte udgifter eller ved politisk besluttede indsatsområder, altid skal medfølge tilsvarende økonomiske midler. Målstyring og kvalitetsaftaler har kun værdi, hvis de er realisable gennem en passende økonomisk tildeling. Det anbefales, at der også følger økonomiske midler med til de mere omfattende evalueringsprocesser. Kvalitetsaftale kan være en strålende idé, især hvis der tages højde for, at samarbejde på tværs i hele kommunen også sikrer, at det bliver muligt for den enkelte organisation at levere sin kerneydelse med fuld gennemslagskraft. Det anbefales at der sættes fokus på dialog på tværs af fagområderne. Decentraliseringsprincipper. Det er MED-udvalgtes opfattelse, at der bør igangsættes en proces med definition af Assens Kommunes kerneydelser, så der kan tilvejebringes reel overensstemmelse mellem kerneydelser og udmeldte decentrale budgetrammer.

12 Side 11 af 79 Skal de decentrale institutioner fremover blot tage ansvar for beslutninger taget centralt? Eks. indkøbsaftalen. De decentrale enheder skal bevare deres købekraft, og det fordrer, at der indføres en differentieret procent ved høst af rationale. Det anbefales at sætte fokus på åben dialog! Med venlig hilsen Niels Petterson Kultur- og Fritidschef Solveig Spang-Hansen Næstformand

13 Side 12 af 79

14 Side 13 af 79

15 Side 14 af 79

16 Side 15 af 79

17 Side 16 af 79

18 Side 17 af 79

19 Side 18 af 79

20 Side 19 af 79

21 Side 20 af 79

22 Side 21 af 79

23 Side 22 af 79

24 Side 23 af 79

25 Side 24 af 79

26 Side 25 af 79

27 Side 26 af 79

28 Side 27 af 79

29 Side 28 af 79

30 Side 29 af 79

31 Side 30 af 79

32 Side 31 af 79

33 Side 32 af 79

34 Side 33 af 79

35 Side 34 af 79

36 Side 35 af 79

37 Side 36 af 79

38 Side 37 af 79

39 Side 38 af 79

40 Side 39 af 79

41 Side 40 af 79

42 Side 41 af 79 A s s e n s Til Fælles MED-udvalg Rådhus Nørregade Glamsbjerg Tel Fax Vedr.: Høringssvar på styringskonceptet. Journal nr.: Sagsbehandler: /dd 21. april 2008 Styringskonceptet har ikke været drøftet i Samarbejds- og sikkerhedsudvalget i Jobcentret, da der afventes valg af næstformand til udvalget. Styringskonceptet har været drøftet med tillidsrepræsentanterne fra HK, Merete Gommensen og fra DS, Ellen-Margrethe Vegeberg, som har følgende bemærkninger: Det findes særdeles vigtigt, at der allerede nu afsættes økonomiske midler til evaluering af effekten af styringskonceptet. Der foreslås evaluering efter 6 måneder samt 12 måneder. Afhængig af resultatet/effekten af evaluering anbefales, at der overvejes om Jobcentret kunne etableres som en decentral institution med eget budget. Med venlig hilsen Dorthe Dahlstrup Arbejdsmarkedschef.

43 Side 42 af 79 Social og Sundhed Fælles MED-udvalg Rådhus Høringssvar vedr. Styringskonceptet Lokalt MED-udvalg Social og Sundhed drøftede på sit møde den 25. marts 2008 Styringskoncept for Assens Kommune. Følgende blev besluttet: MED-udvalget kan tilslutte sig oplægget. 23. april 2008 Sekretariat Møllebakken Tommerup Kontaktperson: lehan Dir. tlf.: Fax nr.: Venlig hilsen Lene N. Knudsen Sekretariatschef

44 Side 43 af 79 Behandlingsark Møde i Lokalt MED-Udvalg Stabe den 21. april 2008 Fraværende: Erik Bossen, Jan Præstekjær, Kristian Le Fevre, Else Clausen 63. Høring om Styringsprojektet Materiale om det fremtidige styringskoncept i Assens Kommune er nu sendt i høring. De 7 fælles MED-Udvalg skal i perioden fra d. 21. april til 19. maj behandle de indkomne høringssvar fra Lokal MED-Udvalgene. Lokalt MED-Udvalg skal derfor afgive sit høringssvar til styringskonceptet. Bilag: Høringsplan.doc Principper for decentralisering Assens Kommune.doc Et styringskoncept for Assens Kommune.DOC Info til alle ledere om høringsproces.doc Beslutning: MFT orienterede om, at der er lagt op til at rådhusene er én samlet organisation og dermed omfattet af decentraliseringen. På rådhusniveau er løn- og uddannelsesrammer delt ud på fagchefniveau. Lokalt MED-udvalg sender høringssvar om at de ikke har bemærkninger til det udsendte forslag til styringskoncept.

45 Side 44 af 79 Behandlingsark Møde i Lokalt MED-udvalg Børn & Kultur den 8. april 2008 Fraværende: Anne-Grethe Barslund 51. Styringskoncept i Assens Kommune Beslutning: Lokal MED udvalg Vissenbjerg rådhus har på møde den 8. april 2008 behandlet styringskonceptet for Assens kommune. Lokal MED udvalg Vissenbjerg Rådhus tager materialet til efterretning uden bemærkninger.

46 Side 45 af april 2008 Ungdomsskolebestyrelsen Emne: Bestyrelsens høringssvar vedr. Målstyrings- og decentraliseringsprincipperne. Ref.: Styringsgruppens skrivelse af 19. marts 2008 Bestyrelsen tilslutter sig de i materialet beskrevne principper. Bestyrelses anser det dog for værende afgørende, at de centrale styringsinstanser i deres fastsættelse af mål, rammer og retningslinjer, er bevidste om at man skaber et reelt, ledelsesmæssigt råderum, og at enhederne bliver givet mest mulig frirum ved fastsættelse af de centrale mål og rammer. Kim Kristensen, ungdomsskoleinspektør Arno Termansen, formand for Ungdomsskolebestyrelsen

47 Side 46 af 79 Til Skole og Undervisning Assens kommune V. skolechef Lissen Møller Assens d. 29. april 2008 Høringssvar vedr. Assens kommunes styringskoncept Skolebestyrelsen ved Assensskolen har på sit møde d. 21. april gennemgået og drøftet høringsmaterialet vedr. Assens kommunes styringskoncept. Bestyrelsen finder at materialet umiddelbart virker meget overordnet, men med spændende intentioner og vinkler vedr. dialog og styring. Særligt vedrørende styreformen finder bestyrelsen det afgørende vigtigt, at der er klarhed og overblik over rammer, resurser og mål, således at det decentrale råderum er klart og tydeligt. På den baggrund tager bestyrelsen materialet til efterretning, og ser frem til den videre gensidige forpligtende dialog om skolens service og udvikling. Med venlig hilsen Benny Lund Sk.best. fmd. Jens Engstrøm Skoleleder

48 Side 47 af 79 Assens Kommune Rådhuset 5610 Assens Flemløse 15. maj 2008 Høringssvar vedr. styringskoncept og decentralisering. Vi ser det som en spændende udfordring med Assens Kommunes nye styringskoncept der bygger på central styring og decentral ledelse. Det er positivt at se at målstyringen bl.a. skal sikre at der er tydelige rammer og vilkår for central styring og decentral ledelse og at det indebærer at der skal være sammenhæng mellem mål og økonomi samtidig med at målstyring er kendetegnet ved at være enkel i sin udformning. Vi håber at det også viser sig i praksis. Vi må dog gøre opmærksom på at det er vigtigt at man prioriterer de decentrale ledelsesområder skarpt, da det for en lille institution som Flemløse Skole vil være uhensigtsmæssigt at skulle have ledelsen opdateret på alt lige fra Løn & Personale til IT og offentlig licitation. Det vil tage for mange ressourcer for de enkelte medarbejdere som i forvejen er spændt hårdt for med administrative opgaver og rapportering. Det er vigtigt at midlerne også følger arbejdsopgaven, således at der bliver mulighed for at få budgettet til at hænge sammen selv med et øget antal administrative arbejdsopgaver. Flere administrative arbejdsopgaver stiller store krav til få, enkle og overskuelige rapporteringsværktøjer. Desuden må vi henføre politikernes opmærksomhed på at tildelingsmodeller, som bygger på gennemsnitsberegninger er yderst uhensigtsmæssige for en mindre institution som Flemløse Skole bl.a. når det drejer sig om lønninger eller administrative opgaver som er uafhængige af antal medarbejdere og/eller børn. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Flemløse Skole

49 Side 48 af 79

50 Side 49 af 79 Haarby skole 11. april 2008 Høringssvar vedr. 1) Styringskoncept og 2) decentralisering Høringsmaterialet er behandlet i skolebestyrelsen d samt i skolens MED-organisation, og følgende udtales: ad. 1 Styringskoncept: Haarby Skole finder det særdeles vigtigt, at brugerbestyrelser og institutioner (MEDudvalg) får mulighed for at komme i en reel dialog med det politiske niveau i kommunen. I erkendelse af, at det vil være en uoverkommelig opgave for de politiske udvalg at gennemføre dialogmøder med samtlige bestyrelser hvert år foreslås følgende: a) Det politiske udvalg afholder selvstændige dialogmøder én gang i hver valgperiode med de enkelte brugerbestyrelser og MED-udvalg. Dette giver politikerne mulighed for at lære de enkelte institutioner, deres lokale mål og problematikker at kende. og/eller b) Der afholdes dialogmøder i distrikterne fx omkring overbygningsskolerne (8 stk.) hvert eller hvert andet år, med deltagelse af politiske udvalg og bestyrelser. Mødernes indhold fokuserer på de politiske mål hvordan har man grebet det an i distriktet fx i forbindelse med helhedssyn på børn og unge 0-19 år. Overgange: dagpleje/børnehave, børnehave/skole Sfo, distriktsskoler/overbygningsskoler, skoler/ ungdomsuddannelser? ad. 2 Decentralisering: Haarby Skole ønsker ingen undtagelser i decentraliseringen af de kompetencer og ressourcer, der vedrører skolens drift, såvel bygningsvedligehold som rengøring. Dette medfører selvfølgelig et stort gensidigt ansvar for overholdelse af principper på området, ligesom det kræver gennemskuelige tildelingsmodeller og budgetteringer, der altid følges op af skriftlige

51 Side 50 af 79 kommentarer, så poster kan identificeres. Det ville være en gennemskuelig fordel, hvis ændringer i budget barsel m.m. blev foretaget samtidig med den konkrete hændelse. Haarby Skole tager det som en selvfølge, at der er balance mellem tildelte ressourcer og centralt udmeldte kvalitetskrav. Med venlig hilsen på vegne af Skolebestyrelse & MED-udvalg Torben Haagerup skoleleder

52 Side 51 af 79 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Verninge Skole ang. decentraliseringsprincipper og styringskoncept. Skolebestyrelsen finder de overordnede principper i styringskoncept for Assens Kommune, som et naturligt og nødvendigt redskab for en virksomhed af Assens Kommunes størrelse. Det er skolebestyrelsens opfattelse at decentralisering er en effektiv måde at udnytte kommunens ressourcer på. Det er derfor skolebestyrelsens opfattelse at den bør gælde i videst mulig omfang. Det bør derfor være sådan at al bygningsvedligeholdelse både ude og inde, pasning af skolen grønne arealer og rengøring, er underlagt skolebestyrelsen og skolelederens kompetenceområde. Det er desuden vigtigt at den fælleskommunale indkøbsaftale indskrænkes til kun at omfatte de indkøb der juridisk skal i EU-udbud. På den måde gives skolelederen den største handlefrihed. I forhold til forsikring anerkender skolebestyrelsen at en central ordning vil være det mest økonomiske. Forsikringerne bør dog indrettes således at selvrisikoen bliver markant mindre. Den nuværende ordning medfører at skolen reelt ikke har forsikringsdækning på de mest sandsynlige skader. Skolebestyrelsen Verninge Skole Vedtaget d. 13. maj 2008

53 Side 52 af 79 Til Assens Byråd Fra bestyrelsen på Vissenbjerg Skole 14. maj 2008 Høringssvar vedr. decentraliseringsprincipper og styringskoncept Som brugerbestyrelse anerkender vi kommunens behov for at formalisere og formulere strukturen omkring decentralisering og målstyring. Generelt set mener vi, at det udsendte oplæg er tilfredsstillende, men vi har nogle vigtige synspunkter, som vi beder byrådet overveje nærmere: - Først og fremmest finder vi det altafgørende, at kommunen ikke kun i ord men også i praksis bakker op om den decentrale ledelse. Vi er nervøse for, at vi blot bevæger os i retning af central styring, decentralt ansvar. Det er meget vigtigt, at der er et reelt råderum for os på den enkelte skole, så bestyrelse og ledelse i fællesskab har mulighed for at præge skolen i den retning, som vi mener er mest optimal. Der skal være fleksibilitet og plads til forskellighed og lokale løsninger, så vi ikke føler, at alt bliver presset ned over os i centraliseringens navn. - Vi vil gerne advare imod centralisering af rengøring og pedelordning. Vi mener ikke, at det skaber et mere effektivt, men derimod et ufleksibelt system, som ikke vil være til gavn for os som skole, hverken kvalitetsmæssigt eller økonomisk. Også her er det fantastisk vigtigt, at vi opretholder lokale løsninger. - Vi vil endnu en gang protestere mod den høje selvrisiko på forsikringer, der reelt betyder, at vi som skole er selvforsikret, hvilket vi absolut ikke er trygge ved. På vegne af bestyrelsen på Vissenbjerg Skole Søren Thurøe Formand for skolebestyrelsen

54 Side 53 af 79 Assens byråd 15.maj 2008 Tallerupskolen Skolebestyrelsens høringssvar vedr. nyt styringskoncept for Assens kommune Overordnet er princippet om decentralisering god og efter vor mening skal det gennemføres i så stor udstrækning som overhovedet muligt (maksimal frihedsgrad). Skolebestyrelsen anser decentralisering for et effektivt styreredskab i modsætning til centrale puljer og styringsredskaber. Ansvar for eget område vil medføre påtagelse af større ansvarlighed. Samordning (centralisering) af rengøringsdrift går efter vor mening imod decentraliseringstanken og bør ikke gennemføres. - det er ikke udtryk for god personalepolitik, hvis rengøringsområdet ikke betragtes som en naturlig del af helheden/driften i den decentrale enhed - manglende tilknytning til bestemt enhed vil medføre mindre ansvarlighed overfor arbejdet/institutionen Udarbejdelse af kvalitetsaftalerne må ikke medføre unødigt bureaukrati der koster spild af tid og kræfter, både hos den decentrale enhed og hos forvaltningen. På vegne af skolebestyrelsen Jørgen Rasmussen Formand for skolebestyrelsen

55 Side 54 af 79 Skallebølle skole 14. maj 2008 Høringssvar vedr. Styringskoncept Skolebestyrelsen ved Skallebølle Skole udtaler, at et ordentligt decentralt ledelsesrum fordrer en visionær og tydeligt formuleret strategi fra den centrale styrings side. I den økonomiske del kræves budgetter, der er udmeldt meget tidligere end midt i budgetåret. Ligeledes må vilkårene omkring overførsler være faste principper. På Skolebestyrelsens vegne Jan Christiansen Skallebølle Skole

56 Side 55 af 79 den 9. maj, 2008 Gummerup Skole Høringssvar vedr. styringskoncept og decentralisering Bestyrelsen ved Huset i Gummerup finder de fremlagte Styringskoncept og Principper for decentralisering for Assens Kommune for visionære og meget positive. Vi vil dog naturligvis være placeret nederst i fødekæden og er derfor henvist til de rester der bliver til overs. Det er derfor vigtigt, at der skabes et reelt frirum til lokale beslutninger og et økonomisk råderum, der gør det muligt at foretage lokale prioriteringer. Det er bestyrelsens opgave at godkende budgetter. Dette foregår gennem en proces, henover november/december. Her fremlægges budgetforslag til drøftelse inden det endelige budget vedtages, forud for budgetåret. Denne proces er vigtig for involvering og oplevelsen af reel indflydelse. De sidste par år har vi ikke kunnet gennemføre budgetprocessen, da der har manglet en endelig udmelding af den økonomiske ramme. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Hvis man ønsker at regulere vore budgetter med besparelser opnået gennem indkøbsaftaler, er det vigtigt, at vore budgetter kun reguleres for reelle besparelser. Der bør være gennemsigtighed i udmøntningen af besparelserne, så vi kan se, om de er i overensstemmelse med virkeligheden. På vegne af bestyrelsen på Gummerup Skole Søren Sørensen, Formand

57 Side 56 af 79 Skolebestyrelsen - Brylle skole ' Udtalelse om høringssvar vedr. decentralisering i Assens kommune Medudvalgets svar vedhæftet Skolebestyrelsen følger Med-udvalgets udtalelse af 15. April.: ønske om enkle økonomiske modeller for tildeling af ressourcer til institutionerne, så der bliver der kan ikke generelt være sådan, at kvalitetsmål skal implementeres i løbet af et år, det skal vurderes fra sag til sag. gennemskuelighed i tingene godt med centrale puljer til fx forsøgsarbejde om fx rummelighed hvis decentral ledelse skal have mening, skal der være både økonomi og personale til rådighed på institutionerne. Derfor skal medarbejdergrupper som fx rengøringspersonale ikke fjernes og udliciteres Venlig hilsen Eigil Kristensen Viceskoleinspektør og sekretær for skolelebestyrelsen

58 Side 57 af 79

59 Side 58 af 79 Børnehaven Solbakken Høringssvar ang. Styringskoncept og Kvalitetsaftalen. Som brugerbestyrelse i Børnehaven Solbakken glæder vi os til at arbejde med ovenstående og synes det er et positivt tiltag. Vi ser frem til en større dialog og feedback og ser en fin sammenhæng mellem kvalitetsaftalen, pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurdering o.s.v. Vi har følgende bemærkninger : Der ønskes udarbejdet en skabelon der er let og tilgængelig hvori vi kan fylde vores egen ramme. Det der skal beskrives skal være en driftsrapport med faktaoplysninger og mål for vores institution. Kvalitetsaftalen : korte, konkrete og realistiske mål Status: før, nu og fremover Synliggørelse af mål og resultater ( og heri indeholdt ressourcer ) Personale og bestyrelsesmæssigt ejerskab Den videre kvalitets udvikling Fremme brugernes viden Budgetlægningsprocessen Dialog og feedback ( opad og ned i systemet - vigtigt da ingen kæde er stærkere end det svageste led ) Vi føler ingen behov for møder på tværs af institutionerne, men ønsker at koncentrere os om vores egen institution. Samarbejdet på tværs klares på lederplan. Vi vil fremover tage kvalitetsaftalen med som et punkt på bestyrelsesmøderne og kvartalsvis på personalemøderne. M.h.t. økonomi i forhold til vedligeholdelse ønsker vi at det nuværende Bygningsvedligeholdelsesregulativ stadig er gældende, så dele af den indvendige vedligeholdelse stadig er omfattet her. Budgetrammen skal udmeldes så tidligt at det er muligt at koble ønsker og mål på denne ( så vi ikke risikerer at have helt urealistiske mål i forhold til økonomien ). Den skabelon der udarbejdes ønsker vi skal bruges gennem flere år dels for at gøre mål og resultater lettere målbar, men også for at lette personalets og bestyrelsens arbejde ved ikke hele tiden at skulle forholde sig til noget nyt. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Solbakken

60 Side 59 af 79 Høringssvar om Målstyring og kvalitetsaftale i Assens kommune forældrebestyrelsen i Børnehaven Fuglebakken. Vi synes at det samlede materiale er godt tænkt og gennemarbejdet. Vi kan dog være nervøse for om ideerne kan gennemføres i praksis og mener derfor at det er vigtigt aftalen løbende evalueres og justeres efter behov i opstartsfasen minimum en gang årligt. Vi har nogle bekymringer i forhold til principper for decentralisering i Assens kommune : o o o o Institutionerne er nogle steder i dårlig stand, derfor er det vigtigt for os, at det besluttes hvor linjen for indvendig vedligehold skal ligge. Der er en del institutioner der pt. ikke har mulighed for at lægge en høj standard for vedligehold inden for enhedens budgetramme. Eventuelt kunne man fra central side føre alle institutioner op til en ordentlig standard med hensyn til vedligehold. Den udvendige vedligeholdelse er også i en del institutioner meget dårlig - med manglende legeredskaber og dermed også manglende mulighed for vigtige motoriske udfordringer. Også her bør Assens Kommune indføre en linje for hvad der kan accepteres og afsætte de fornødne midler til at føre institutionerne op til stand. Forsikringspolitikken er svær at overskue og kan have store konsekvenser for den enkelte enhed i tilfælde af en udbetaling. Overførsel af over- og underskud er med til at give den enkelte medarbejder og forældrebestyrelse ejerskab i enhedens decentrale økonomi, især da det giver mulighed for langsigtet økonomisk planlægning. Igen mener vi dog at det er essentielt at der følges op hvert år, så den enkelte enhed oplever at aftalen ikke kun ser godt ud på papiret men også gennemføres i praksis. På vegne af Forældrebestyrelsen i Børnehaven Fuglebakken Alice Hansen Formand Kia McDermott Næstformand

61 Side 60 af 79 Regnbuen Haarby Tanker til høringssvar!! 2.2 Nettobevilling. Ses i forhold til den enkelte enheds kerneydelser og justeres i forhold til antal af brugere. Alle får samme beløb pr. bruger Investeringer i ex. ny legeplads er billig pr bruger i en stor børnehave, men tilsvarende meget dyr i en lille børnehave Bygningsvedligehold. Hvis den decentrale enhed skal have ansvar for indvendig vedligeholdelse skal der både følge økonomiske midler med, samt afsættes ekstra personaletid. Personalet er ansat til at passe børn, IKKE at lege vicevært. Bygningsgennemgang for alle bygninger er påkrævet, således at der på forhånd er skabt klarhed over hvilke stand de enkelte bygninger er i d.d. samt hvad der kræves af forbedringer/vedligeholdelse i nærmeste fremtid ,- kr til vedligehold er måske nok til en bygning fra 2008, men lagt fra nok til en bygning fra Skal den decentrale enhed selv stå for næsten alt det udvendige vedligeholdelse, skal der i budgettet også afsættes midler hertil. Ex. hækklipning, græsslåning, maling af udhæng er ikke arbejdsområder for en pædagog, som er ansat til at drage omsorg og udvikle vores børn Rengøring. Svært at tage stilling til, da det endnu ikke er afgjort, om det skal være centralt eller decentralt styret. Afklaring ønskes inden stillingstagen Forsikring. Såfremt at udgiften til forsikring skal afholdes decentralt, SKAL der gøres noget ved den urimelige store selvrisiko der er pt. ( ,-) En skade kan ødelægge hele budgettet som det er nu Barsel Langtidssygdom Der modtages 80% refusion efter 14 dages sygdom. Dvs. at der ved budgetplanlægning bør tages højde for en hvis procentdel sygdom i løbet af året, således at der kan tilkøbes det nødvendig antal vikartimer.

62 Side 61 af 79 Der er ex. i 2008 afsat ,- til vikartimer, hvor der i 2007 blev brugt ,- de første 11 måneder. Dagpengeindtægter beløb sig i samme periode til ,- 2.5 Overførsel af over og underskud Med så stramme budgetter som der opereres med kan der næsten kun blive tale om overførsel af underskud. Et evt. overskud kan næsten kun fremkomme ved besparelser på de penge som er tiltænkt børnene, til ex. ny legeplads, udflugter m.m. Resten af budgettet er næsten udelukkende faste udgifter som er meget svære at finde besparelser på. Resultatet vil næsten altid være et underskud som så skal overføres til næste år, det er en spiral som gør tilværelsen sur det kommende år både for pædagoger og børn. Lav derfor nogle realistiske budgetter fra årets start 2.6 Økonomirapporter m.m. Da den decentrale enhed selv står for meget papirarbejde såsom bestilling af varer, bogføring, anvisning af bilag til betaling m.m. skal der frigives mere tid til ledelsesarbejde, således at den brugte tid på papirarbejde ikke går fra børnenes tid. Såfremt at papirarbejdet IKKE kan nås indenfor den nominerede tid, skal der være mulighed for at tilkøbe ekstern bistand på en tillægsbevilling som ikke påvirker budgettet, således at det IKKE er børnene der bliver tabere som nu hvor vikartimer bliver tilkøbt uden at de er taget med i budgetplanlægningen.

63 Side 62 af 79 Brylle Børnehave Høringssvar vedr. Decentraliseringsprincipperne - Nyt Styringskoncept i Assens Kommune Forældrebestyrelsen for Brylle Børnehave har læst det udsendte materiale vedr. et nyt styringskoncept for Assens Kommune. På bestyrelsesmødet d. 14. maj er emnet også blevet drøftet og det er enstemmigt vedtaget at vi bakker op om det høringssvar der er sendt fra Brylle Børnehaves LMU. Med venlig hilsen På Forældrebestyrelsens vegne Pia Roger Vittrup Formand

64 Side 63 af 79 Børnehuset den Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Børnehuset i Ebberup. Decentraliseringsprincipper. 2.1 Budgetrammen. Vi er som forældre meget glade for at det fremgår at der skal være en sammenhæng mellem de tildelte ressourcer og de mål der er for den enkelte enhed. Hvis der bliver skåret på ressourcerne skal det også fremgå på hvilke områder at der skal ændres på målene. Vi skal som forældre kunne se hvad det betyder for hverdagen i børnehaven hvis der kommer reduktioner i budgettet. Vi skal kunne se hvad vi får for vores penge Rengøring. Bestyrelsen håber på at der bliver lavet en samordne rengøringsprojekt i kommunen. Rengøringsstandarden skulle gerne blive bedre end den er nu Forsikring. Hvilke økonomiske konsekvenser har det for Børnehaven at der er selvforsikring?? Bygningsvedligehold. Forældrebestyrelsen så gerne at udgifterne til vedligehold af legepladsen og etablering af nye legeredskaber også blev samlet under byg og plan. Udgifterne kan være svære at finde indenfor den eksisterende budgetramme i institutionen. Hvis man ønsker nye legeredskaber må man spare op over flere år. Bestyrelsen tager som givet at bygningerne bliver renoveret og sat i god stand, før de overgår til de decentrale enheder Ny løn. Der står at lønpolitikken skal medvirke til at sikre engagerede og dygtige ansatte, så borgerne børn og forældre) ydes den bedste service indenfor de givne rammer. Det er vi enige i, men bestyrelsen gør opmærksom på at løn alene gør det ikke. Målstyring. Det fremgår ikke tydeligt af kvalitetsaftalen hvilke metoder der skal bruges for at komme frem til målene. Hvordan kommer evaluering af læreplanerne til at indgå i aftalen??? Hvordan er forældrebestyrelsen sikret medinddragelse og dialog??? Det fremgår ikke af det medsendte materiale hvordan høringssvarerne bliver videreformidlet til det politiske system. Vi kunne godt have ønsket os at der i tidsplanen var

65 Side 64 af 79 beskrevet procedurerne på samme måde som i MED systemet.

66 Side 65 af 79 Fra brugerbestyrelsen i Børnehaven Østerled, 5610 Assens Høringssvar vedrørende styringskoncept samt principper for decentralisering i Assens Kommune. Forsikring. Så vidt vi har fået oplyst er der en selvrisiko på kr. i forsikringsaftalen. En så stor selvrisiko kan i yderste konsekvens betyde en stor belastning på den enkelte enheds budget, hvis der sker en større skade. Vil der være mulighed for, at den enkelte enhed - mod et tillæg i forsikringspræmien - kan minimere selvrisikoen? Med denne mulighed kan den enkelte enhed vurdere risikoen i forhold til merpræmien og selv afgøre om man vil betale ekstra for en lavere selvrisiko... og dermed udøve decentral styring. Indkøbsaftale. Vi ser det som positivt at der er indgået indkøbsaftale, og der er mange fordele og muligheder for besparelser. Som børnehave må vi dog erkende at en indkøbsaftale begrænser udvalget af eksempelvis legetøj. Dette kan betyde, at børnehaven ikke kan supplere eksisterende legetøjsserier, eller forhindre yderligere indkøb af legetøj, der erfaringsmæssigt har en god kvalitet og indlæringsevne m.m. Vi håber derfor der vil være mulighed for at ønske at udvalgte leverandører kan indgå i indkøbsaftalen. Naturligvis på baggrund af saglige argumenter. Indkøbsaftalen giver i sag selv ofte besparelser, men i flere tilfælde ville det kunne give en større besparelse ved at benytte sig at tilbudspriser hos større kæder, der ikke er med i indkøbsaftalen. - Vil der være mulighed for - i særlige tilfælde - at handle hos leverandører der ikke er med i indkøbsaftalen? Tilpasning af enheders budgetter ud fra besparelser opnået ved indkøbsaftalerne er en naturlig følge af en sådan aftale. Det er dog uklart om reguleringen er på baggrund af en generel fordelingsnøgle, eller på baggrund af den enkelte enheds reelle besparelse. Hvis der eksempelvis er opnået en stor besparelse på en enkelt vare - vil dette så påvirke alle enheders budgetter, eller kun de enheder der indkøber denne vare? Vi lægger vægt på, at der skal tages hensyn til den enkelte enheds reelle besparelse opnået gennem indkøbsforeningen. En generel fordelingsnøgle kan betyde en udhuling af enkelte enheders budgetter, der ikke reelt har opnået en besparelse. Et godt regnskabssystem bør uden problemer kunne give et reelt overblik over reelle besparelser. Ved regulering af budgetter bør der lægges vægt på gennemskuelighed. Det bør klart fremgå hvilke besparelser der er opnået. Dette vil også kunne virke som inspiration til den enkelte enhed om at udnytte indkøbsaftalen effektivt, og dermed opnå yderligere besparelser. Overførsel af over- og underskud Vi har tidliger set eksempler på, at overskud fra den enkelte enheds drift er blevet fastfrosset, og ikke frit kan bruges i næste budgetår. Muligheden for, at overskudet fastfryses i flere år er - så vidt vi er orienteret - også til stede. Der skal være mulighed for at spare op i de enkelte enheder, uden risikoen for at miste dette overskud. Årsagerne til, at de enkelte enheder gør en ekstra indsats for at generere et overskud kan være mange ; Forbedring af legeplads, et forestående jubilæum, en forventet ekstraudgift på lønbudgettet etc. Der bør her være sikkerhed for at dette målrettede overskud bliver i enheden, og kan anvendes som planlagt. Decentraliserede udgifter Der har været eksempler på, at der midt i et budgetår er blevet pålagt enheder udgifter, som tidligere var en central udgift. I de tilfælde hvor udgifter overgår fra central til decentral budget, bør det varsles til kommende budgetår. Ellers giver budgetplanlægningen i de enkelte enheder ingen værdi. Vi skal respektere de enkelte enheders planlægning og dermed opnå gensidig respekt og positive arbejdsforhold. Afskedigelser Det er positivt at der lægges vægt på at hjælpe medarbejdere til ansættelse andetsteds i kommunen, hvis der er plads. Selvom det ikke er nedskrevet, går vi stærkt ud fra, at der også tages hensyn til, og

67 Side 66 af 79 medarbejderens kompetencer matcher jobprofilen, samt at der tages hensyn til den enkelte medarbejders ønsker. På vegne af bestyrelsen. John Jørgensen, formand

68 Side 67 af 79 Forældrebestyrelsen ved Børnehuset Salbrohave ønsker at tilslutte sig personalets høringsvar. April 2008 Høringssvar vedr. styringskoncept i Assens kommune fra p møde med MED status, Børnehuset Salbrohave. Vi har erkendelsen af at organisationen vi arbejder i er hierarkisk, i og med det er en politisk ledet organisation. Vi forstår den centrale styring, hvor klare mål og dialog er vigtige styringsredskaber. Vi synes dog, der er en hårfin balance mellem central styring og decentral ledelse. Vi kan godt være bekymret for om central styring bliver til central ledelse og hvad er så egentlig, det virkelige ledelsesmæssige råderum i de decentrale enheder? De klare mål og retningslinjer bl.a. at lave en kvalitetsaftale er godt. Dialogen, inden mål og retningslinjer udstikkes i de decentrale enheder, hvordan sikres den? Og hvordan sikres, at det der kommunikeres ud, forstås i den kontekst, det er udarbejdet i, ude i de decentrale enheder? Og har den centrale styreenhed en fornemmelse for, hvad betydning og konsekvenser deres beslutninger har for den decentrale enhed og omvendt, hvordan sikres, at gode idéer fra de decentrale enheder bliver hørt og kommer op til den centrale styreenhed, uden at det fortaber sig undervejs? Og hvordan sikres en sammenhæng mellem kædens forskellige led de opgaver de decentrale enheder bliver påtvunget uden at have en reel indflydelse på om det skal være sådan, f.eks. at der udover mange mange opgaver pludselig er et krav om at den decentrale enhed f.eks. skal lønindberette mm. Uden der kompenseres for den yderligere tid der bruges på opgaven. Og tænkes der f. eks. På hvor mange led den decentrale enhed skal betjene og tænker den centrale styring på, hvad kerneopgaven er i den decentrale enhed. F.eks. en børnehave, hvor kerneydelsen er at skabe og give børnene nogle gode udviklingsmuligheder i et trygt miljø. På vegne af personalemøde med MED status Jesper Malund Lang TR & SR Børnehuset Salbrohave Grete Jørgensen Dagtilbudsleder Børnehuset Salbrohave På vegne af forældrebestyrelsen: Salbrohave d. 9. maj 2008

69 Side 68 af 79 John Rasmussen Formand for bestyrelsen Børnehuset Salbrohave Grete Jørgensen dagtilbudsleder Børnehuset Salbrohave

70 Side 69 af 79 Høringssvar fra forældre-repræsentanterne i forældrebestyrelsen i børnehaven Bøgedal vedr. styringskoncept Bred d. 4/ Det er et meget stort og for os almindelige forældre et svært tilgængeligt materiale, der er sendt i høring. Det er umiddelbart svært at forstå og forholde sig til, og der er langt fra den hverdag i vores børnehave, der optager os meget, til det beskrevne vedr. nyt styringskoncept for Assens Kommune. Målstyring og kvalitetsaftale: Kædestyring: Meget fine ord, som ingen vel kan være uenig i. Det spændende bliver, hvordan det vil virke i praksis. Målstyring og kvalitetsaftale: Der er meget fokus på resultater, og ikke så meget på processen, som ofte er den man lærer/udvikler sig af. Målbarhed kan være svært ift. de bløde værdier i en børnehave Mål skal sættes efter økonomien. Økonomien er meget presset, så målsætningerne må derfor blive meget uambitiøse, for at det sikres, at man kan leve op til målsætningen med den gældende økonomiske ramme. Dvs. ingen ambitiøse og højtrækkende mål og indsatsområder. Hvem vælger, hvilke mål der nødvendigvis må fjernes i forbindelse med besparelser? Ærgerligt at økonomien styrer alt andet det bør være børnene og de pædagogiske mål og tiltag, der er styrende. Kommer der mål/indsatsområder ude fra, skal økonomien følge med. Fælles mål på børneområdet kan give spændende fællesarrangementer/uddannelse. Kvalitetsaftale: Skal den laves 2 gange pr. år? (jvnf. Årshjul) Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om f.eks. politikere kan forholde sig til kvalitetsaftaler fra samtlige decentrale enheder. Dvs. de bør primært laves for institutionens egen skyld. Bestyrelsen skal beslutte kvalitetsaftalen. Har vi som forældre kompetence til det? Det er f.eks. fra regeringens side besluttet, at vi ikke længere skal godkende læreplaner.

71 Side 70 af 79 Principper for decentralisering: Decentralisering: Det er beskrevet, at de decentrale enheder skal stå for indvendig vedligehold, og at beløb hertil er indeholdt i den økonomiske ramme. Det skal pointeres, at det meget lille beløb, der i vores tilfælde er sat af til indvendig vedligehold på ingen måde dækker udgiften til indvendig vedligehold. Rengøring: I vores børnehave har vi egen rengøringsperson, der, udover at gøre rent, synliggør sit arbejde for både børn og voksne. Hun er en fast del af huset, og for børnene er hun en vigtig person, de kan sige godmorgen til hver morgen, og som har overskud til at have børn omkring sig. Det har en stor pædagogisk og opdragende effekt, at børnene lærer og ser, at der skal gøres rent. Vi er meget glade for vores rengøring, og ønsker den ikke ændret. Forældrene fra Forældrebestyrelsen i børnehaven Bøgedal, Bred.

72 Side 71 af 79 Børnehuset 1000 ben d Til Assens Kommune att. Per Mørk Høringssvar vdr. decentraliseringsprincipper og styringsfilosofi Bestyrelsen ved Børnehuset 1000 ben har drøftet de fremsendte oplæg både før og efter stormødet d , samt gransket Opsamlingspapiret fra bemeldte møde. Umiddelbart blev vi ikke meget klogere efter mødet, vi kunne ikke se overheadene, ikke høre meget af, hvad der blev sagt, og dialogen ved vores bord kom aldrig rigtig i gang i hvert fald ikke med det samme tema rundt om hele bordet. Når man vil informere og have dialog med så mange mennesker på en gang, kræver det både de rigtige rammer og den rigtige styring. F.eks. kunne man overveje at finde et bedre lokale/mikrofoner/av-udstyr samt at udpege en ordstyrer ved hvert bord Vi kan dog med glæde konstatere, at dialogen har fungeret ved nogle borde og vi kan tilslutte os langt de fleste indlæg, som fremgår af den fremsendte opsamlingsskrivelse! Når det er sagt, har vi alligevel valgt, at fremsende de kommentarer og spørgsmål, som dukkede op ved bestyrelsens allerførste drøftelse af materialet så her kommer de: Principper for decentralisering: Generelt gode og fyldestgørende principper, der tager højde for en række konkrete problematikker i grænselandet mellem det centrale og decentrale niveau i kommunen. Ordningen med en fælles barselspulje, samt muligheden for at oprette øvrige puljer/forsikringsordninger inden for de enkelte sektorer er for os at se et must i.f.t. at små decentrale enheder kan sikres økonomisk stabilitet. Der er dog et generelt princip vi synes mangler nemlig princippet om, at opgaver og ydelser der er bestemt centralt også betales centralt. Skal man f.eks. have en bestemt forsikring, benytte en bestemt leverandør, deltage i bestemte uddannelser el.lign. skal dette også betales via en central bevilling. Styringsfilosofi/koncept: Meget overordnede filosofiske begreber og tegninger, som vi ind i mellem blev koblet lidt af, alt i alt efterlades vi med flg. spørgsmål, som vi godt kunne tænke os at I drøftede lidt nærmere: - hvordan sikres demokratisk kontrol i.f.t. styringstiltag? - hvem bestemmer hvis et led skal linkes af/på kæden? - hvornår bliver man det svageste led? - hvad gør I hvis kæden hopper af? Målstyring og kvalitetsaftaler: Vi undrer os over jeres fremstilling af målhierarkiet, som efter hvad vi har opfattet skal anskueliggøre kommandovejene i det kommunale system.

73 Side 72 af 79 Vi har her fremstillet en model, der efter vores mening illustrerer, hvordan det ofte forholder sig i virkeligheden set fra vores ydmyge position i bunden: VISION MÅLSÆTNINGER SERVICE MÅL KVALITETS OG RESULTATMÅL Vi skal desuden lige have afklaret, om der er tale om en slå-fejl når der står administrativt niveau ud for bunden af hierarkiet skulle der ikke stå decentralt niveau? vi har valgt at tro at det forholder sig sådan hvis ikke har vi åbenbart slet ikke fattet symbolikken Skabelonen for de påtænkte Kvalitetsaftaler indhold svarer godt til den måde vi her i Børnehuset er vant til at arbejde på, så den er OK vi glæder os til nogle konkrete udspil på, hvordan og med hvem man har tænkt sig at føre dialog om aftalerne Hvad angår materialets sidste model Dialogkort kan vi da godt følge jeres ide og motivation, men oplever også, at der hurtigt kan blive tale om signalforvirring. Trods de mange pile mangler vi et par link hist og her, hvor vi finder dialogen særlig vigtig og mangefacetteret f.eks. mellem de to nederste cirkler: Borger/bruger og Decentrale institutioner.. Med venlig hilsen på Børnehuset 1000 ben bestyrelses vegne Karin D.B. Jacobsen Bestyrelsesformand Linda L. Sørensen Næstformand

74 Side 73 af 79 Børnehaven Gnisten Frøbjerg d. 22/4/2008 Til Byrådet i Assens Kommune, att.: Kristian Lefèvre Høringssvar vedrørende målstyrings- og decentraliseringsprincipper Bestyrelsen i børnehaven Gnisten takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med de nye målstyrings- og decentraliseringsprincipper. Bestyrelsen finder, at der generelt er tale om et svært tilgængeligt dokument. Dokumentet må forventes at have betydning for den fremtidige drift af de decentrale enheder, hvorfor en klar og tydelig kommunikation er ønskelig. Vi foreslår, at man i redigeringen af dokumentet efter høringsperioden, 1. Nedtoner de filosofiske principper bag styringstilgangen og begrænser den metaforiske udvikling af kædebilledet. Dette har givet haft betydning i arbejdet med at operationalisere elementerne årshjul og kvalitetsaftale, men det forstyrrer kommunikationen i forhold til de decentrale enheder. 2. Udarbejder en forenklet opstilling af de krav, de decentrale enheder skal honorere, dvs. hvilke dokumenter skal foreligge hvornår. I sin nuværende form er der for meget støj til at budskabet går igennem. Fx drukner det forhold, at kvalitetsaftalen erstatter virksomhedsplanen. På bestyrelsens vegne, Helle Wittrup-Jensen, formand Børnehaven Gnisten Ortevejsmark 20, 5560 Aarup

75 Side 74 af 79 Herved Dagplejen distrikt 3's høringssvar fra Forældrebestyrelsen til decentraliseringsaftalen: 1. Decentraliseringsaftalen, mulighed for høringssvar Vedr. punkt 2.2 og 2.3.1: Hvordan er bevillingsgrundlaget skruet sammen? Vi forventer, at der tages højde for at dagplejen i distrikt 3 er placeret i en gammel bygning og at de midler der bliver tildelt distrikt 3 til indvendig vedligeholdelse afspejler dette. Derudover forventer vi, at de lovede reparationer og forbedringer er gennemført inden vi overtager den indvendige vedligeholdelse. Marianne Ravn dagplejeleder Mange hilsner Dagplejen Distrikt 3, Haarby/Glamsbjerg Linien 2

76 Side 75 af 79 Til Byrådet Assens Kommune Høringssvar styringskoncept og decentralisering. På Dreslette Skole er der bred enighed om, at styringskonceptet og principper for decentralisering indeholder gode intentioner og formuleringer. Vi noterer med meget stor tilfredshed, at decentraliseringen - i den form mange af de sammenlagte kommuner har kendt den - ser ud til at skulle videreføres i Assens Kommune. Konceptets tekst rummer af gode grunde - en række selvfølgeligheder, eksempelvis er formuleringerne omkring central styring og decentral ledelse umiddelbart logiske og helt naturlige. Men de to begreber er og bliver en form for modsætninger, og meget vil afhænge af, hvordan formuleringerne fortolkes og udmøntes i praksis. Det må i øvrigt generelt siges, at spørgsmålet om hvordan den decentrale organisation vil komme til at fungere i praksis, i vid udstrækning vil afhænge af fortolkninger, og især af hvorledes direktion og forvaltninger udmønter den centrale styring i praksis. Allerede nu ses en række bekymrende tiltag. Tiltag som ganske vist er indenfor rammerne af styringskonceptet, og som begrundes med positive udtryk som rationalisering, effektivisering og stordriftsfordele, men som vi anser for underminerende for decentraliseringen: Rengøringsprojekt, indkøbsaftaler, forsikringsaftale m.fl. er gode eksempler, som helt sikkert indebærer nogle muligheder, men lige så sikkert indebærer de også begrænsninger, og det især hvad angår den decentralisering, som alle jo ellers går ind for. Der er desuden en tendens til, at serviceharmoniseringen som krævede opstilling af en række parametre for at sikre ensartet tildeling af resurser nu har medført, at disse parametre er blevet til kvalitetsmål i sig selv. Eksempelvis: En skole tildeles midler svarende til det vejledende timetal, men er det en rammetildeling eller et kvalitetsmål? Med venlig hilsen PBV Ulrik Braüner Nielsen Formand

77 Side 76 af 79 Til Kristian Lefèvre 15. Maj 2008 Høringssvar på decentralisering og styringskoncept for Assens Kommune Bestyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale og deltaget møder omkring dette. Vi har ingen kommentarer eller ændringer der til! Men regner med at det er en løbene proces, der skal arbejdes med. Der er lang vej ud til brugerbestyrelserne! Med venlig hilsen Bestyrelsen Årup Børnehave.

78 Side 77 af 79 Assens Kommune Att.: Kristian Lefévre Sendt per mail til Tommerup den 17. maj 2008 Vedr. høring omkring nyt styringskoncept/kvalitetsaftaler i Assens Kommune Forældrebestyrelsen for børnehaven Overmarksgården i Tommerup har behandlet det udsendte materiale omkring et nyt styringskoncept herunder kvalitetsaftaler i Assens Kommune. Vi finder konceptet spændende og relevant, og vi ser frem til at deltage aktivt i det videre fremadrettede arbejde. Venlig hilsen Mette N. Aagaard Formand Rico B. Jensen Næstformand

79 Side 78 af 79

80 Side 79 af 79