Produktionsøkonomi. Planteavl

Transkript

1 Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk

2

3 Produktionsøkonomi Planteavl 2012

4 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Redaktør Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Opsætning Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Grafik Erik Maegaard, Tina Tind Wøyen, Thyge Lauge Jørgensen, Peter Mejnertsen og Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug Fotos Hvis ikke andet er nævnt, er fotos i denne publikation taget af medarbejdere ved Videncentret for Landbrug Tryk GP-Tryk A/S, Grenaa Oplag Udgiver Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Agro Food Park 15, 8200 Århus N Tlf. : Fax: ISSN (tryk) ISSN (web) Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 2

5 Forord Denne pjece præsenterer relevante resultater af analyser af 2011-regnskaber fra planteavlsbedrifter. Analyserne belyser emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen, med særligt fokus på salgsafgrøder. Analyser af totaløkonomien på bedrifterne og ti års udvikling er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der er derudover udarbejdet analyser af dækningsbidrag på udvalgte afgrøder på baggrund af produktionsgrensregnskaber. Desuden er maskinomkostningerne analyseret på baggrund af driftsgrensanalyser. I tre temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration, når der arbejdes med udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: Det gode samarbejde i markdriften Hvordan opnås fordelene i de forskellige samarbejdsformer? Usikkerheder i planteproduktionen Hvordan håndteres de bedst? Perspektiver for økologisk planteproduktion Hvordan forventes markedet for økologiske planteprodukter at udvikle sig, og hvilke faktorer skal overvejes i forbindelse med en omlægning? Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Videncentret for Landbrug, Planteproduktion og Økologi, med indspil fra kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er afsluttet den 8. august

6 4

7 Indhold Forord...3 Indhold... 5 Sammendrag...7 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder...8 Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype...12 Maskinomkostninger på planteavlsbrug...16 Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser...22 Ti års udvikling i planteavlen...28 Samarbejde i markdriften...32 Produktionsmæssige usikkerheder i planteproduktionen...38 Perspektiver for økologisk planteproduktion...44 Tema Tema Tema Resultatudtryk

8 6

9 Sammendrag Sammendrag af regnskabsanalyserne 2011 var karakteriseret ved et mere stabilt prisniveau på korn i forhold til 2010, hvor prisen var stigende gennem hele året. I 2011 steg prisen på korn i årets første måneder, og prisen faldt i høst tilbage til niveauet fra årets start, hvorefter prisen holdt dette niveau året ud. Prisen på handelsgødning var ret stabil gennem 2011, mens prisen på dieselolie steg gennem hele Mange planteavlere opnåede i 2011 et høstudbytte i kornafgrøderne, som var på niveau med Bruttoudbyttet pr. bedrift fra markdriften i 2011 blev også på niveau med Det gennemsnitlige driftsresultat var kr. pr. bedrift i Det er kr. pr. bedrift bedre end i 2010, hvor driftsresultatet var kr. pr. bedrift i gennemsnit. Dækningsbidraget udgjorde i 2011-årsrapporterne 69 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2010 udgjorde 68 pct., og i 2008 udgjorde dækningsbidraget 61 pct. Dækningsgraden var altså på samme niveau i 2011, som den var i Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2009 på 114 pct., i 2010 på 145 pct., mens den i 2011 var på 143 pct. Der er altså ikke sket nogen væsentlig ændring i forholdet mellem bruttoudbytte, stykomkostninger og kapacitetsomkostninger fra 2010 til Finansieringsomkostningerne faldt en smule fra pr. bedrift i gennemsnit i til kr. pr. bedrift i Den gennemsnitlige bedrift investerede ca kr. pr. ha i 2011, hvor der blev investeret kr. pr. ha i 2010, og ca kr. pr. ha i

10 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder > Dækningsbidragene for korn blev i 2011 i gennemsnit på niveau med eller lidt højere end i Det opnåede dækningsbidrag i vinterraps var væsentligt højere i 2011, end det der blev opnået i Salgsprisen på foderhvede var i begyndelsen af 2011 ca. 140 kr. pr. hkg, og den steg moderat frem til juli. Herefter faldt prisen gennem høstperioden til ca. 130 kr. pr. hkg, og prisen kom under 130 kr. pr. hkg inden udgangen af 2011 (se www. farmtal.dk). Figur 1 viser den gennemsnitligt fakturerede salgspris for foderhvede i den enkelte måned. Korn solgt i den enkelte måned kan være handlet til andre priser end de priser, der er vist i figuren, da de dækker både det handlede i den enkelte måned og det, der er solgt på kontrakt på et tidligere tidspunkt. Udviklingen i prisen har naturligvis betydning for de dækningsbidrag, der er opnået i salgsafgrøderne. Dækningsbidrag i kr. pr. ha er for udvalgte salgsafgrøder i 2011 vist i tabel 1. Dækningsbidraget for vinterhvede og vinterbyg er på samme niveau eller bedre i 2011, end de tilsvarende dækningsbidrag for For vårbyg og vinterraps er dækningsbidragene væsentligt bedre i 2011 end i For vårbyggens vedkommende skyldes det primært meget høje høstudbytter i 2011, og for vinterrapsen skyldes det væsentligt bedre priser i

11 Kr. pr. hkg Prisudvikling på foderhvede Foderhvede kr. pr. hkg ab gård Resultaterne for er opgjort på baggrund af Videncentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden fra 1. januar til 31. december 2011, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. EUstøtteordninger indgår ikke i beregningerne. Når bruttoudbyttet ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm, og forskelle i angivet pris og anvendt pris i regnskabet. Prognoserne for er baseret på bedste skøn over priser, omkostninger og udbytter for henholdsvis 2012 og Der er benyttet budgetkalkuler fra primo juli Det skal præciseres, at priserne er baseret på hele årets gennemsnitspriser og ikke på prisen i høst. Derfor kan de aktuelle priser, som den enkelte landmand sælger sine afgrøder til, sagtens afvige væsentligt fra de angivne priser i tabel 1. Da der i en del af regnskaberne indgår husdyrgødning, som ikke er værdisat, er stykomkostningerne ikke identiske med det forventede i budgetkalkulerne. 9

12 Vinterhvede År Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Gruppe (laveste DB) (højeste DB) Hkg pr. ha 48,7 59,5 67,3 72,1 79,7 Kr. pr. hkg Bruttoudbytte, kr Udsæd Gødning Planteværn Diverse Stykomkostninger, kr Dækningsbidrag, kr

13 Kr. pr. ha Dækningsbidrag udvalgte afgrøder Vinterhvede Vårbyg Vinterraps - - For 2012 forventes dækningsbidrag omtrent på niveau med 2011, dog forventes et højere dækningsbidrag for raps på grund af prisudviklingen på vinterraps. Figur 2 viser henholdsvis den realiserede og den forventede udvikling i dækningsbidraget for tre salgsafgrøder i perioden fra 2006 til Holder afgrødepriserne i 2012 og 2013 et højere niveau end det forventede, vil resultaterne naturligvis overstige det, som nærværende prognoser angiver. Spredning i resultaterne for vinterhvede Analyserne i dette afsnit er baseret på gennemsnitlige opnåede dækningsbidrag for de 115 bedrifter, der indgår i analysen. Bag tallene ligger en væsentlig spredning - både i udbytte og priser. Tabel 2 viser bedrifternes opnåede dækningsbidrag for vinterhvede, inddelt i fem grupper efter stigende dækningsbidrag. Forskellen på det laveste og det højeste dækningsbidrag er kr. pr. ha. Langt den største forskel ligger i bruttoudbyttet - nemlig kr. Der er ikke væsentlige forskelle i stykomkostningerne, dog har de bedrifter, der opnår de ringeste dækningsbidrag samtidig de højeste stykomkostninger. Den gennemsnitlige pris for vinterhvede er 139 kr. pr. hkg. I alle grupper er opnået stort set samme pris for hveden i gennemsnit. Som det ses i figur 1, var der i 2011 ikke de store udsving i hvedeprisen. Derfor betød salgstidspunktet ikke ret meget for resultatet i 2011.

14 Dækningsbidrag for salgsafgrøder Opdelt på bedriftstype og jordtype > Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger.

15 Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Bedrifter med hovedproduktion korn Gennemsnit Uden svin DB kr. pr. ha Bedste tredjedel Forskel fra gennemsnitligt DB til bedste tredjedels DB Lerjord pct. Sandjord pct. Med svin Lerjord pct. Sandjord pct. Bedrifter med hovedproduktion frø Uden svin Alle jordtyper pct. Med svin Alle jordtyper Bedrifter med hovedproduktion kartofler Alle jordtyper pct. Bedrifter med hovedproduktion sukkerroer Alle jordtyper pct. Brug af sammenligningstal Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på den enkelte bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentlige afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget.

16 Kategorisering af bedrifterne: Bedriften kategoriseres som lerjord, når mere end halvdelen af jorden på bedriften er lerjord. Tilsvarende skal mere end halvdelen være sand, for at bedriften kategoriseres sandjord. Bedrift med svin kræver, at mindst en tredjedel af det samlede dækningsbidrag stammer fra svineproduktionen, at dækningsbidraget fra svineproduktionen er større end dækningsbidraget fra planteavl, og at mere end to tredjedele af det samlede dækningsbidrag stammer fra summen af planteavl og svineproduktion. Bedrifter med korn har mindre end 5 pct. af arealet med hver af afgrøderne frø, sukkerroer, kartofler og specialafgrøder. Bedrifter med frøavl har mindst 15 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Bedrifter med kartofler har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Bedrifter med roer har mindst 15 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø, kartofler eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Kategoriseringen har stor betydning for resultaterne. Som nævnt defineres en bedrift med lerjord som en bedrift med mere end 50 pct. lerjord. Hvis bedrifterne skulle have f.eks. 85 pct. lerjord for at blive kategoriseret som bedrifter med lerjord, ville forskellene i dækningsbidrag mellem lerjord og sandjord blive større. Resultaterne for 2011 Generelt er dækningsbidragene på samme niveau som i 2010 eller højere. Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er tilnærmelsesvis uændret i forhold til Bedrifter med hovedproduktion af korn og uden svin har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha på sandjord og kr. pr. ha på lerjord. Bedrifter med hovedproduktion af frø og uden svin ligger gennemsnitligt på kr. pr. ha, mens bedrifter med hovedproduktion af korn og uden svin i gennemsnit over jordbundstyper har et dækningsbidrag på kr. pr. ha. Kartoffelavlerne har et dækningsbidrag på kr. pr. ha i gennemsnit, mens sukkerroeavlerne opnår det højeste gennemsnitlige dækningsbidrag på kr. pr. ha. Forskellen mellem gennemsnittet og den tredjedel med de bedste dækningsbidrag ligger imellem 23 pct. og 37 pct. på tværs af produktionsgrene. Det er på samme niveau som i For kornavlerne er forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel i 2011 generelt blevet en smule mindre end i For producenter med hovedproduktion af frø, kartofler og roer er forskellen derimod blevet lidt større. Bedrifter med kartofler har med 37 pct. den største forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel i Det gennemsnitlige dækningsbidrag på bedrifterne med kartoffelproduktion er større end på de korn- og frøproducerende bedrifter, og dækningsbidraget for den bedste tredjedel af kartoffelavlerne i gennemsnit er større end bedrifterne med hovedproduktion af sukkerroer.

17 Der er ikke et klart billede af, om planteproducenter med svin i gennemsnit fik bedre dækningsbidrag end producenter uden svin i Kornproducerende bedrifter uden svin på lerjord har dækningsbidrag, der i gennemsnit er godt 200 kr. pr. ha bedre end kornproducenter med svin på lerjord. På sandjord realiserer kornproducenterne med og uden svin dækningsbidrag på samme niveau. For den bedste tredjedel er dækningsbidraget på bedrifterne uden svin alle bedre end bedrifter med svin. Som forventet er der realiseret et større dækningsbidrag i kornproduktion på lerjord end på sandjord. Forskellen er opgjort til henholdsvis 844 kr. pr. ha for gennemsnittet og kr. pr. ha for den bedste tredjedel. Det skal erindres, at opdelingen i lerjord og sandjord afgøres af, om mere end 50 pct. af arealet udgøres af henholdsvis lerjord eller sandjord.

18 Maskinomkostninger på planteavlsbrug > Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Maskinomkostninger for 2011 er analyseret for en række planteavlsejendomme. Omkostningerne er opgjort for ejendomme med hovedproduktion af korn og for planteavlsbedrifter med salgsafgrøder. Desuden præsenteres spredningen i maskinomkostninger mellem bedrifterne. De gennemsnitlige maskinomkostninger ekskl. arbejde for 2011 er, med det forbehold der må tages for et ændret datagrundlag, steget siden Gennemsnittet dækker over stor spredning mellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2011 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er ca. 43 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger

19 Karakterisering af driftsgrensanalyser i analysegrundlaget For at en driftsgrensanalyse indgår i analysegrundlaget skal flere karakteristika være opfyldt. Maskinstationsomkostningerne er maksimalt kr. pr. ha. Maskinstationsindtægterne er maksimalt kr. pr. ha. Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maks kr. pr. ha. (indeholder både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar ). Brændstof og diverse er maksimalt kr. pr. ha. Afskrivninger på maskininventar er maksimalt kr. pr. ha. Posten indeholder både afskrivninger markredskaber og afskrivninger andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar ). Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. Bedrifternes areal udgør minimum 50 ha. Bedrifternes maskinomkostninger uden løn udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers kategoriseres som meget atypiske. Maskinomkostninger (ekskl. løn) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. Man kan med udgangspunkt i sit regnskab beregne egne maskinomkostninger som vist i boksen maskinomkostninger, og sammenligne disse med efterfølgende resultater.

20 Årstal Antal ejendomme Areal i gns Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivninger Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt, årets priser Maskinomkostninger i 2011-priser Indeks 2002 = Maskinomkostninger for planteavlsbedrifter 2011 De gennemsnitlige maskinomkostninger på bedrifter med salgsafgrøder udgør kr. pr. ha i I analysegrundlaget indgår driftsgrensanalyser fra bedrifter med en andel af specialafgrøder. For gruppen af bedrifter med hovedproduktion af korn, udgør maskinomkostningen til sammenligning ca kr. Bedrifter med hovedproduktion af korn har mere end 50 pct. af arealet med korn og maksimalt 5 pct. af arealet med henholdsvis kartofler, frø, roer og andre specialafgrøder. Skal man vurdere de reelle omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Hvis timelønnen sættes til 200 kr. pr. time i gennemsnit og arbejdskraftforbruget til 6-8 timer pr. ha, bliver den samlede lønomkostning estimeret til ca til kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Udvikling i maskinomkostninger Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste 10 år. Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter fra perioden 2002 til 2010 og driftsgrensanalyser for 2011, se tabel 1. Fra 2005 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger. Den stigning, der har været fra 2010 til 2011, er drevet af øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet en smule. Særligt stigningen i omkostninger til maskinstation, men også omkostninger til brændstof og diverse medfører, at de variable maskinomkostninger i gennemsnit er steget med 533 kr. pr. ha i årets priser. De faste omkostninger er tilsvarende faldet med 167 kr. pr. ha i årets priser. Ved vurdering af tallene ovenfor, herunder stigningen i omkostninger til maskinstation, bør det ændrede datagrundlag for 2011 inddrages i vurderingen.

21 kr. pr. ha Maskinomkostninger i 2011-priser Variable omkostninger Afskrivning og forrentning For at kunne lave en reel sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år, er priserne desuden angivet i 2011-priser. Priserne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. På den nederste linje i tabel 1 er de prisjusterede maskinomkostninger for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er på 99 i Omkostningerne i gennemsnit er altså faldet 1 pct. i reelle priser over de 10 år, med forbehold for det ændrede datagrundlag. Med reelle priser menes priser, der er korrigeret med forbrugerprisindekset. Udviklingen i maskinomkostninger, korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden , er illustreret i figur 1.

22 Tabel 2. Spredning i maskinomkostninger, driftsgrensanalyser, salgsafgrøder Laveste tredjedel Mellemste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme Areal i gennemsnit Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt, kr Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 er driftsgrensanalyserne for bedrifter med salgsafgrøder opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses, at den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger, har haft maskinomkostninger, der er ca. 43 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger bedrifter med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle poster. Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger. Estimerede lønomkostninger indikerer desuden, at tredjedelen med de højeste maskinomkostninger også har de højeste lønomkostninger. Forskellen udgør kr. pr. ha. Dette kan blandt andet begrundes i dyrkning af mere arbejdskraftintensive afgrøder i denne gruppe. Analysen viser samtidig, at gruppen med de højeste maskinomkostninger har det laveste bruttoudbytte fra planteproduktionen. Gruppen med de højeste maskinomkostninger har et bruttoudbytte, der er ca kr. pr. ha mindre end gruppen med de laveste maskinomkostninger. De gennemsnitlige omkostninger for den midterste tredjedel er mindre end gennemsnittet for alle bedrifter. Det er et udtryk for en skæv fordeling af bedrifternes maskinomkostninger. Det kan skyldes både lav kapacitetsudnyttelse og andre forhold, som f.eks. dyrkningsforhold og afgrødesammensætning. Maskinomkostningerne for bedrifter med kartofler og specialafgrøder, forventes at være så høje, at disse bedrifter hovedsageligt er placeret i den højeste tredjedel.

23 Tabel 3. Spredning i maskinomkostninger, driftsgrensanalyser med hovedproduktionen af korn Laveste tredjedel Mellemste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme Areal i gennemsnit Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt, kr I tabel 3 ses spredningen i maskinomkostningerne for planteavlsbrug med hovedproduktion af korn. Opgørelsesmetoden er den samme som anvendt i tabel 2, men analysegrundlaget omfatter for tabel 3 udelukkende bedrifter med hovedproduktion af korn. Spredningen i maskinomkostninger er sammenlignelig mellem planteavlsbrug med hovedproduktionen korn (tabel 3) og planteavlsbedrifter med salgsafgrøder (tabel 2). Omkostningsniveauet er generelt en anelse lavere for planteavlsbrug med korn som hovedproduktion. Forskellen skyldes blandt andet, at driftsgrensanalyser med korn som hovedproduktion har en lavere andel af specialafgrøder, der typisk medfører højere maskinomkostninger. Der er i datamaterialet ikke konstateret nogen sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger.

24 Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser > - I 2011 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var bedre end i Bruttoudbyttet var kr. lavere end i 2010, men tilsvarende lavere omkostninger medførte, at det samlede driftsresultat i 2011 endte på kr. i gennemsnit sammenlignet med kr. i Driftsresultatet er dermed forbedret med kr. fra 2010 til

25 Indeks -Januar 2007 = 100 Indeks for prisudviklingen Dieselolie Gns. fakt. salgspris hvede ab gård Kalkammonsalpeter Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2011 er beregnet ud fra gennemsnitstal fra de årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering med videre fra Danmarks Statistik er data fra de 456 årsrapporter, der opfylder kriterierne for at være en planteavlsbedrift, vægtet til at repræsentere heltidsplanteavlsbedrifter i I forhold til 2010 er arealet steget fra 180 ha pr. bedrift til 205 ha pr. bedrift. Definition af driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte minus finansieringsomkostninger vedrørende landbrug, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. Definition af driftsresultat Bruttoudbytte - Stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Indtjeningen i 2011 Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2009, 2010 og I 2011 var der data vægtet til i alt bedrifter med 205 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inkl. andre driftsgrene end planteavl) var i 2011 på knap 2,6 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha. Ændringer i indtjening hænger bl.a. sammen med prisudviklingen på forbrugsstoffer og afgrøder. Se prisudviklingen på udvalgte varer og produkter i figur 1. 23

26 Stykomkostningerne faldt fra 2010 til 2011 med ca kr., men pga. et fald i bruttoudbyttet blev dækningsbidraget ca kr. lavere pr. bedrift i 2011 sammenlignet med Dækningsbidraget er på 1,76 mio. i gennemsnit pr. bedrift i Kapacitetsomkostningerne er samlet faldet med ca kr. fra Dermed bliver resultat af primær drift kr. pr. bedrift, eller ca kr. pr. ha i gennemsnit. Det er i gennemsnit ca kr. lavere pr. bedrift i 2011 end i Finansieringsomkostninger er faldet med knap 7,5 pct. fra kr. i 2010 til kr. pr. bedrift i Driftsresultatet på kr. i 2011 er kr. bedre end i 2010, hvor det var kr., og kr. bedre end i I 2011 udgør dækningsbidraget 69 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2010 var 68 pct. Denne andel kaldes også Kapacitetsgraden for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, des bedre er virksomheden til at begrænse stykomkostningerne. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden nærmer sig med 143 pct. for 2011, det høje niveau der var i År Antal regnskaber Antal bedrifter Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Afskrivninger mv Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat

27 Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede areal inkl. forpagtninger. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem 506 kr. pr. ha og kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør knap 32,5 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 50 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på ca. 16,25 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2010 godt 35 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 46 pct., svarende til en egenkapital på godt 18,9 mio. kr Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser kr. pr. ha Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat 25

28 - Gns. alle brug Antal ha Under Over 400 Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 64,3 15,6 38,2 80, ,8 Areal med lerjord, pct. 51,3 46,7 51,1 53,1 49,2 51,5 Areal med højværdiafgrøder, pct. 7,9 14,1 7,4 9,1 7,4 5,5 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag bedriftsniveau Lønomkostninger Maskinstation Afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent, % Bruger alder, år Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat

29 Tabel 3. Investering og finansiering for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter bedriftsstørrelse, Investering i: Gns. alle brug Antal ha Under Over 400 Beløb i kr. Jord Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Besætning og beholdninger Grundforbedringer Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer, i alt Afskrivninger mv. landbrug Nettoinvesteringer Likviditetsbehov Nettoinvestering, kr. pr. ha Investerings- og finansieringsbehov Tabel 3 viser investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler samt privat udtræk. Gruppen 300 til 400 ha og gruppen over 400 ha har som gennemsnit nettoinvesteret henholdsvis og kr. pr. ha. I 2010 var investeringen for gruppen mellem 300 og 400 ha kr. pr. ha, og gruppen over 400 ha på kr. pr. ha. Gruppen under 100 ha har afskrevet mere, end der er investeret for. I gennemsnit er nettoinvesteringerne i 2011 med kr. pr. ha på niveau med 2010, hvor nettoinvesteringerne udgjorde

30 Ti års udvikling i planteavlen > Driftsresultatet i 2011 blev i gennemsnit på kr. pr. bedrift. Resultatet er lidt bedre end det, der blev opnået i Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på årsrapporter og suppleret med afgrødernes dækningsbidrag fra produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der er data fra 456 bedrifter i analysen i Ud fra oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er de 456 bedrifter vægtet til at repræsentere planteavlsbedrifter på landsplan i

31 Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 1) Totaløkonomi Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf mark Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf afskrivninger Afkoblet EU-støtte 2) Finansieringsomkostninger Driftsresultat Økonomi i udvalgte produktionsgrene Beløb i kr. DB kr. pr. ha, vinterhvede Pris kr. pr. hkg, vinterhvede DB kr. pr. ha, vinterraps Pris kr. pr. hkg, vinterraps ) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre 2) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet Det dyrkede areal pr. bedrift er øget Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem hele perioden, dog med et mindre fald i I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på 205 ha i gennemsnit. Som gennemsnit har stigningen været på godt 3 pct. om året. Stigningen fra 180 ha til 205 ha fra 2010 til 2011 må delvist tilskrives den omtalte ændring i datagrundlaget. Det tilforpagtede areal udgør ca. en tredjedel af det samlede dyrkede areal. Bruttoudbytte og dækningsbidrag Bruttoudbyttet i 2011 har været lidt mindre end i Høstudbyttet har været på stort set samme niveau i 2011 som i 2010 og noget under niveauet i Ved sammenligning af dækningsbidrag skal man være opmærksom på, at EU-støtten fra 2005 er afkoblet og derfor ikke inkluderet i dækningsbidraget. For at kunne sammenligne er EU-støtten derfor inkluderet i dækningsbidraget vist i figur 2. Måles dækningsbidraget i kr. pr. ha og korrigeres for EU-støtten, så er det gennemsnitlige dækningsbidrag, målt i årets priser, faldet fra kr. pr. ha i 2002 til knap kr. pr. ha i

32 1.000 kr. pr. bedrift Ti års udvikling, omkostninger Kapacitets- og finansieringsomkostninger Kapacitetsomkostninger Finansieringsomkostninger Kapacitetsomkostningerne er nogenlunde uændrede Kapacitetsomkostningerne er tilnærmelsesvist uændrede fra 2009 til 2010 og er faldet en smule fra 2010 til Der er samtidig sket en udvidelse af det dyrkede areal pr. bedrift. Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år. Der ses en stigning i de samlede kapacitets- og finansieringsomkostninger udtrykt ved den grønne graf, som også går igen i figur 2. Der er dog et svagt fald fra Udviklingen er en konsekvens af stagnerende kapacitetsomkostninger og svagt faldende finansieringsomkostninger i perioden 2009 til 2011.

33 1.000 kr. pr. bedrift Ti års udvikling, resultat DB inkl. afkoblet EU-støttte Kapacitets- og finansieringsomkostninger Driftsresultat Finansieringsomkostningerne er samlet set næsten uændrede Finansieringsomkostningerne er faldet en anelse i Finansieringsomkostningerne dækker dog i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Gælden er steget med gennemsnitligt kr. pr. bedrift til i gennemsnit godt 16 mio. kr. pr. bedrift, hvilket skyldes både investeringer og finansiering af forrige års underskud. Til gengæld er renten faldet så meget, at renteudgifterne er blevet kr. mindre. Der er realiseret et tab på værdipapirer på næsten kr. i 2011, tabet på værdipapirer var i 2010 på kr. Samlet resulterer det i faldende finansieringsomkostninger. Driftsresultatet, målt i årets priser, er steget fra kr. pr. bedrift i 2002 til i Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i figur 2.

34 Samarbejde i markdriften Tema > - Der er mange forhold, der bør tages i betragtning, når man vil etablere og drive et samarbejde om markdrift. En række af forholdene er generelle og kan anvendes i alle former for samarbejde, hvad enten det drejer sig om at låne en maskine af naboen eller drive hele planteproduktionen i et fælles selskab. Samarbejde er bedst, hvis alle involverede får noget ud af det, f.eks. ved at opnå en bedre økonomi eller ved at få bedre arbejdsbetingelser. 32

35 Omkostningsreduktion er et ønske på de fleste planteavlsbedrifter. Der er nogle forhold, som den enkelte landmand stort set ikke har nogen indflydelse på, f.eks. rammevilkår og det overordnede prisniveau for afgrøder, gødning og planteværnsmidler. Andre forhold kan man vurdere og derefter gøre noget ved, hvis der er behov for det, f.eks. optimering af sædskiftet, forbedring af dyrkningen af den enkelte afgrøde og om muligt optimering af låneporteføljen. En anden vej at gå er at reducere omkostningerne til indkøb af planteværnsmidler og andre hjælpestoffer samt maskinpark og arbejdskraft ved at samarbejde med andre landmænd. Hvis der skal være gevinst ved et samarbejde på et eller flere områder, skal det give værdi for alle parter. Værdien af et samarbejde kan blandt andet være: Større indtægt - salg af afgrøder Sparede stykomkostninger - billigere gødning og planteværnsmidler mv. Lavere kapacitetsomkostninger - maskinomkostninger, arbejdsomkostninger mv. Husk: Bedre og rettidigt udført arbejde - bedre produktkvalitet og større mængder Sparring om, hvordan arbejdet skal udføres Afløsning, hjælp i ferier, ved sygdom osv. Den meget enkle form for samarbejde kan være, at man ejer en maskine fælles, eller har aftalt at låne naboens maskine og udlåne sine egne maskiner til naboen - se nærmere beskrivelse i tabel 1. Det mere avancerede samarbejde kan være alt fra fælleseje af maskiner, samdrift af markerne eller total udlicitering af markdriften - se nærmere beskrivelse i tabel 2 i artiklens slutning. Businessto-business handel kan også betragtes som en form for samarbejde - se nærmere beskrivelse i tabel 3. Uanset hvilken form for samarbejde, der er tale om, er der en række forhold, man skal tage stilling til. Tabel 1. Fordele og usikkerheder ved et mindre omfattende samarbejde. Fordele Usikkerheder 1. Låne maskine af naboen Spare omkostninger til egen maskine Er maskinen ledig på det tidspunkt, hvor jeg gerne vil bruge den? På hvilket grundlag skal der afregnes? Hvad nu, hvis maskinen går i stykker? 2. Udføre arbejde for nabo med egen maskine 3. Udføre arbejde for hinanden med egne maskiner Bedre udnyttelse af egen maskine På hvilket grundlag skal der afregnes? Hvilke krav stiller naboen til kvaliteten? Har jeg tid til at udføre arbejdet? Reducere omkostninger til maskiner pga. bedre udnyttelse Udnytte maskinkapacitet bedre på tværs af ejendomme Nogen at snakke med om, hvordan arbejdet skal udføres Bedre mulighed for rettidighed afhængigt af maskinkapacitet Bliver arbejdet udført i den kvalitet, jeg ønsker? Hvad gør man, når maskinen går i stykker hos naboen? Er der tid og kapacitet, når jeg vil have arbejdet udført? Hvad nu, hvis samarbejdet ophører, og jeg så ender med en maskine, der er for stor til mine behov? Skal der opgøres et bytteforhold mellem ydelser? 33

36 Man kan dele samarbejdet ind i følgende faser: 1. Etablering af samarbejde 2. Den løbende drift 3. Opløsning af samarbejde 1. Etablering af samarbejde Den væsentligste fase i et samarbejde af større omfang og med store forpligtigelser er selve etableringsfasen. Før etablering af et samarbejde bør parterne gennemgå de emner, der er nævnt i boksen Etablering af samarbejde. Det professionelle samarbejde kræver, at man hele tiden holder fokus på de fordele, man kunne se, da man indgik samarbejdet. Lad være med at indgå samarbejde med en nabo eller andre, hvis du fornemmer, at den kommende samarbejdspartner har en skjult dagsorden. Det kan f.eks. være den yngre landmand, der vil samarbejde med den ældre nabo med det motiv, at han så står først i rækken, når den ældre landmands ejendom kommer til salg. Hvis det er ønsket og strategien, så meld det ud og tag diskussionen om samarbejdet ud fra en fælles forståelse af, at den yngre er interesseret i at overtage den ældre landmands bedrift, når den tid kommer, men heller ikke før. Tema 2. Den løbende drift Inden samarbejdet påbegyndes er det vigtigt at aftale, hvad man vil opnå, og hvordan man vil samarbejde. I det daglige samarbejde er det vigtigt at have aftalt - hvem, der beslutter hvad, samt hvem, der har ansvar for hvad. Det kan f.eks. være aktuelt, Etablering af samarbejde»» -»» -» -»»» -» -» hvis man samarbejder om dyrkning af den enkelte afgrøde. Hvem prioriterer rækkefølgen af arbejdsopgaver og arbejdssted - og hvordan foretages prioriteringen? hvis man låner maskiner af hinanden. Hvem har ansvaret for blandt andet vedligeholdelse, smøring og brændstof? 34

37 Tabel 2. Fordele og ulemper ved et mere omfattende samarbejde. 4. Eje en eller flere maskiner i fællesskab Fordele Det samme som når arbejdet udføres i fællesskab (3) 5. Fælles maskinpark Det samme som når arbejdet udføres i fællesskab (3) 6. Fælles markdrift Som ved fælles maskinpark (3) Billigere indkøb af gødning, planteværnsmidler o.l. Bedre salgspris for afgrøder - store kvanta mv. 7. Bortforpagte hele arealet eller udlicitering/pasningsaftaler af markdriften Fast pris på opgaverne Sikkerhed for indtægt Mindre risiko for mindre indtægt ved faldende priser. Usikkerheder Som (3), desuden Hæfter jeg for al gæld i vores fælles maskine? Hvilke maskiner skal vi købe (fabrikat, størrelse mv.)? Samme som (3) Kan jeg lade mine gamle maskiner indgå i samarbejdet? Hvordan prioriteres det, hvilke maskiner, der skal købes og hvornår? Hvad med ejerskabet, hvis samarbejdet skal ophøre? Hvordan er naboens økonomi, og risikerer jeg at hæfte for fælles gæld i fælles maskiner? Som ved (3)? Hvilket sædskifte skal vælges? Hvordan afregner vi internt for afgrøderne? Kan der betales til tiden? Hvis priserne stiger, får jeg så del i gevinsten? Ved pasningsaftaler har jeg stadig bestemmende indflydelse på afgrødevalg og foderforsyning Vær opmærksom på placering af ansvar for krydsoverensstemmelse Det er således vigtigt at have klare aftaler om ansvars- og opgavefordeling, hvilket også gælder for økonomisk opgørelse og afregning. Alt andet lige vil et samarbejde om maskiner kræve, at man laver flere registreringer end normalt, for at alle kan være sikre på at blive behandlet fair. Man kan inddele driften af fællesskabet i flg. punkter: Beslutning om køb/salg af maskiner Opgørelse og afregning af et økonomisk mellemværende Opgørelse af den enkeltes arbejdsindsats Tilrettelæggelse af arbejdet Til beslutning om køb og/eller salg af maskiner kræves der normalt en fastlagt plan og en vurdering af de arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Derfor bør det være noget, man i fællesskab aftaler og får vurderet konsekvenserne af. Det kan dog nemt og mest praktisk uddelegeres til en enkelt at gennemføre den konkrete handel. Et fælleskab, hvor omkostninger mv. skal fordeles mellem samarbejdspartnerne, kræver ofte rimelig præcise registreringer. Der kan bruges flere modeller til dette. Den mest enkle form er, at man opgør omkostningerne for hele maskinparken og fordeler dem på baggrund af det antal hektar, som den enkelte har. En anden og relativ enkelt måde er at anvende omkostningerne for produktion af den enkelte afgrøde i budgetkalkuler (se som fordelingsnøgle. 35

38 Tabel 3. Fordele og usikkerheder ved samhandel. Fordele 8. Handle foderkorn direkte med nabo Begge sparer omkostninger til handel Kan have indflydelse på sorter og kan specifikt aftale levering mv. 9. Aftage gylle af nabo Kan reducere omkostninger til gødning Usikkerheder Hvordan aftales prisen? Hvad med kompensation for afvigende kvalitet? Reduceres udbyttet, hvis der laves køreskader? Opgørelse af maskinomkostninger kræver overblik over følgende poster i relation til de anvendte maskiner: Værditab og forrentning af maskinværdi Vedligehold (herunder prissætning af eget arbejde) Brændstof Forsikringer Evt. andre poster Den enkle måde er at opgøre totalomkostningerne. Uanset om man ejer maskinerne i fællesskab eller hver for sig, skal man have aftalt maskinernes værdi, og hvordan de afskrives. En måde at fastsætte værdien på kan være prisen ved et planlagt salg. Vedligehold mv. kan opgøres ud fra udgifter til værksted, indkøb af reservedele, olie mv. Brændstoffet kan ligeledes opgøres ud fra, hvad der er på lager, og hvad der er indkøbt i årets løb. Tema Vil man have en mere præcis og retfærdig fordeling, bør man registrere, hvor mange timer, den enkelte maskine mv. har kørt hos den enkelte partner. Dette kan gøres dagligt, og der kan anvendes et af de IT-programmer, der findes til dette formål. En lidt mere enkel måde er at notere hvilke arbejdsopgaver, der er udført hos den enkelte og med hvilke maskiner og derefter bruge forventet kapacitet for opgaverne som fordelingsnøgle. Uanset hvilken form og hvilket værktøj man anvender, er det vigtigt, at alle samarbejdspartnere og medarbejdere er enige om metoden, og respekterer resultatet. I den daglige drift bør ledelsesansvaret være placeret hos én person. Der kan endvidere afholdes jævnlige møder, hvor ansvar mv. uddelegeres til dem, der skal udføre arbejdet. Minimum en gang om året aftales et møde, hvor man planlægger køb og/eller salg af maskiner, opgør det økonomiske mellemværende og vurderer samarbejdet i øvrigt. Dette møde skal angribes professionelt med aftalt dagsorden og fokus på samarbejdet. Det kan meget vel være, at man aftaler ændringer i samarbejdet - enten en udvidelse - eller det modsatte. Det kan anbefales, at der deltager en udefra til at holde mødet på sporet - en driftsøkonomikonsulent eller en maskinkonsulent vil normalt kunne hjælpe. En dagsorden til et sådant møde kan f.eks. indeholde følgende punkter: Vurdering af årets samarbejde Opgørelse af det økonomiske mellemværende» herunder afregning, og eventuelt behov for kapital til investeringer i det kommende år Planlægning af næste års samarbejde» herunder aftale om eventuelle ændringer i maskinparken Ændringer i samarbejdets omfang. Der bør skrives et referat fra mødet, så der ikke er tvivl om, hvad der er aftalt. Udpeg én som mødeleder, der inden mødet har haft god tid til at forberede sig mv. Efter mødet sendes referatet 36

39 til alle til godkendelse, så der ikke er tvivl om det aftalte. Men selvom det sagte er skrevet ned, så forstår man ikke altid det samme ved det sagte og det skrevne. Derfor skal man altid være villig til at tage samarbejdsproblemer op til en åben og fordomsfri drøftelse. 3. Opløsning af samarbejde Alt samarbejde ophører på et eller andet tidspunkt. Det er derfor væsentligt, at man, inden aftalen underskrives, har brugt tid og mange anstrengelser på at diskutere, hvordan man ophører med et samarbejde, så man sparer såvel omkostninger som uvenskaber. Det er som regel ikke spændende at diskutere, hvordan et samarbejde skal ophøre, inden det overhovedet er kommet i gang. Men det er nu engang nemmere at aftale dette, før det ophører, end den dag det skal ophøre. Udlicitering Ovenstående har primært fokuseret på maskinfællesskaber mellem to eller flere landmænd. Men der er mange andre former for samarbejde mellem landmænd, der kan være relevante. En nærliggende form, som flere og flere større husdyrproducenter benytter sig af, er en udlicitering af markarbejdet (også kaldet en pasningsaftale) eller en bortforpagtning. Der kan være flere forskellige årsager til, at det kan være af interesse at overveje en udlicitering af markarbejdet. Disse er anført i boksen Hvornår bør man overveje udlicitering? Konklusion I mange tilfælde er samarbejdet mellem landmænd en fordel - både rent økonomisk og med henblik på en bedre udnyttelse af arbejdskraft og en større specialisering. Man skal dog kun indgå i et samarbejde, hvis man kan se fordele for alle parter. Det er ligeledes vigtigt at have alle aftaler på plads, inden man indgår i et forpligtende samarbejde. Der skal være plads til, at man tager samarbejdet op i en åben og fordomsfri diskussion. Der kan hentes yderligere inspiration på LandbrugsInfo > Jura > Kontrakter. Hvornår bør man overveje udlicitering?»» -» - -» - 37