Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015"

Transkript

1 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

2

3 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park Aarhus N T F W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen Redaktør Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Erik Maegaard og Ove Lund, SEGES Planter & Miljø Layout og produktion Pia Leicht og Marianne Kalriis Grafik Erik Maegaard, Ove Lund, Anna Kirstine Myllerup og Michael Højholdt Foto Colourbox.dk og medarbejdere i SEGES Tryk Scanprint a/s Oplag stk. ISSN (tryk) ISSN (web)

4 FORORD Denne pjece præsenterer relevante resultater af analyser af 2014-regnskaber fra planteavlsbedrifter. Analyserne belyser emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen, med særligt fokus på salgsafgrøder. Analyser af dækningsbidrag, totaløkonomi på bedrifterne og ti års udvikling er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til SEGES økonomidatabase. Desuden er maskinomkostningerne analyseret på baggrund af driftsgrensanalyser. I tre temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration, når der arbejdes med udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: Hvordan finder jeg forbedringsmuligheder i planteavlen? Gennemgang af analysemuligheder og forbedring af økonomien i produktionen Arrondering og økonomi Betydning af afstand mellem lagre og marker og de økonomiske konsekvenser heraf. Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på SEGES Planter & Miljø med indspil fra kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er afsluttet den 17. august Beslutningsstøtte med risikostyring Nye metoder til at kvantificere risici og tage højde for dem i produktionen 4 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

5 INDHOLD Forord... 3 Indhold... 4 Dækningsbidrag mark opdelt på bedriftstype og jordtype... 6 Maskinomkostninger på planteavlsbrug...14 Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Ti års udvikling i planteavlen Beslutningsstøtte med risikostyring TEMA Hvordan finder jeg forbedringsmuligheder i planteavlen? TEMA...38 Arrondering og økonomi TEMA Faktaark om beregning af maskinomkostninger Forklaring til resultatudtryk...56 Oversigt over tidligere temaartikler...57 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

6 DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE Dækningsbigraget er faldet fra 2013 til > > MICHAEL HØJHOLDT > > SEGES PLANTER & MILJØ Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. Definition af dækningsbidrag mark Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. 6 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

7 TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG MARK (DB) PÅ UDVALGTE BEDRIFTSTYPER I GENNEMSNIT, BEDSTE TREDJEDEL OG PROCENTVIS FORSKEL FRA GENNEMSNITTETS DB TIL BEDSTE TREDJEDELS DB ANTAL BEDRIFTER TIL BEREGNING AF GNS. DB KR. PR. HA, GNS. DB KR. PR. HA, BEDSTE TREDJEDEL FORSKEL FRA GNS. TIL BEDSTE TREDJEDELS DB PLANTEAVLSBEDRIFTER JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED SVIN JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION SUKKERROER Alle jordtyper % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION KARTOFLER Alle jordtyper % Kategorisering af analysegrundlaget: Bedrifter over 25 ha indgår i datagrundlaget og kategoriseres i grupper efter den dominerende jordtype. Jordtyperne er opdelt i fire grupper: o JB 1 og JB 3 o JB 2 og JB 4 o Vandet sandjord o JB 5,6,7,8 og 9. Opdeling af bedrifterne følger nedenstående specifikationer og afviger dermed lidt fra den såkaldte G- type opdeling. Kvægbedrifter har bruttoudbytte fra mælk og kvæg på kr. eller derover. De er ikke medtaget i denne analyse, da de ikke er sammenlignelige med de øvrige grundet en ofte stor andel af grovfoderproduktion, som overføres internt. Bedrifter med hovedproduktion kartofler har mere end kr. i bruttoudbytte fra kartofler og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. Bedrifter med hovedproduktion sukkerroer har mere end kr. i bruttoudbytte fra sukkerroer og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter eller kartoffelbedrifter. Bedrifter med svin har mere end kr. i bruttoudbytte fra svin, fjerkræ og mink og er ikke kvægbedrift, kartoffelbedrift eller bedrift med sukkerroer. Planteavlsbedrifter indgår ikke i de ovennævnte kategorier og har et bruttoudbytte fra salg af korn på mere end kr. Kategoriseringen har betydning for resultaterne. Såfremt opdelingen i jordbundstyper var anderledes, eller grænserne for bruttoudbytte for bedriftstyperne var anderledes, ville analyserne give tilsvarende anderledes resultater. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

8 Resultater for 2014 Generelt er de beregnede dækningsbidrag i 2014 en anelse lavere end i Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er ikke ændret meget i forhold til Planteavlsbedrifter har et dækningsbidrag på kr. pr. ha på tværs af jordbundstyper. Det dækker over en variation fra kr. på JB 1+3 til kr. på JB 5-9. Svinebedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha. Det dækker over en variation fra kr. på JB 1+3 til kr. på JB 5-9. Fabriksroeavlerne har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha, mens kartoffelavlerne opnår kr. pr. ha i gennemsnit. Forskellen i dækningsbidrag, mellem gennemsnittet og gennemsnittet af den tredjedel med de bedste dækningsbidrag, er lidt mindre end de foregående år med 17 pct. til 21 pct. for bedrifter med svineproduktion, mens det for sukkerroedyrkerne er 20 pct. For kartoffelavlerne er forskellen noget større med 36 pct. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. For planteavlerne er variationen mellem gennemsnittet og bedste tredjedel 19 pct. til 21 pct. afhængigt af jordbundstype. Høstudbytte og dækningsbidrag Som tabel 1 indikerer, er der væsentlige variationer i dækningsbidraget mellem bedriftstyperne, men der er det også mellem bedrifterne. Figur 1 viser variationerne i udbyttet i vinterhvede for 967 planteavlsbedrifter, alle jordbundstyper. Figur 1 viser blandt andet at: 30 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen avlede under 70 hkg i vinterhvede i pct. avlede under 80 hkg 83 pct. avlede under 90 hkg 17 pct. avlede mere end 90 hkg. Afgrødefordelingen og gennemsnitlige udbytter for de 730 planteavlsbedrifter i analysen ses i tabel 2. 30% Udbytte i vinterhvede, alle JB 25% 20% 15% 10% 5% 0% > > 90 Udbytte i hkg pr. ha Figur 1. Udbyttefordeling i vinterhvede for 730 planteavlsbedrifter, alle JB. 8 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

9 TABEL 2. UDBYTTER OG AFGRØDEFORDELING FOR PLANTEAVLSBEDRIFTER I DÆKNINGSBIDRAGSANALYSE, ALLE JB UDBYTTER ALLE BEDRIFTER 977 BEDRIFTER BEDSTE 33 PCT. 323 BEDRIFTER AREAL BAG UDBYTTETAL HKG PR. HA AREAL HKG PR. HA AREAL HA Vinterhvede 79 43% 84 40% Vinterbyg 66 7% 71 6% Vinterrug 66 5% 73 3% Triticale 62 1% 69 1% 585 Vårbyg 57 24% 64 18% Havre 55 2% 56 1% Vinterraps 44 13% 45 14% % Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, alle JB 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% < >9.000 Kr. pr. ha Figur 2. Dækningsbidrag mark for 730 planteavlsbedrifter, alle JB. De ret store variationer i udbytter i vinterhvede ses også i andre afgrøder, ligesom de slår igennem på dækningsbidrag. I figur 2 ses variationen i dækningsbidrag mark for planteavlsbrug i analysen, alle jordbundstyper. Det ses blandt andet, at: 14 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på kr. pr. ha eller derunder 34 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha 3 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha. Det skal erindres, at planteavlsbedrifter primært har korn og andre salgsafgrøder og ikke har større produktion af græsfrø, roer eller kartofler. Til sammenligning viser figur 3 variationen i udbytter i vinterhvede, og figur 4 viser variationen i dækningsbidrag for de af planteavlsbedrifterne, der har JB 5-9 som den dominerende jordbundstype. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

10 40% Udbytter i vinterhvede, JB % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% > > 90 Hkg pr. ha Figur 3. Udbyttefordeling i vinterhvede for planteavlsbedrifter 2014, JB % Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, JB % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% < >9.000 Kr. pr. ha Figur 4. Dækningsbidrag mark for 435 planteavlsbedrifter 2014, JB 5-9. De opnåede dækningsbidrag for 2014 er en anelse lavere end for 2013, men bedre end 2009 og 2010 og på niveau med Udviklingen i udbytter og dækningsbidrag ses i tabel 3 og figur PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

11 Store variationer i udbytter. TABEL 3. UDVIKLING I UDBYTTER OG DÆKNINGSBIDRAG MARK, ALLE PLANTEAVLSBEDRIFTER, 2010 TIL BEDSTE TREDJEDEL BEDSTE TREDJEDEL BEDSTE TREDJEDEL BEDSTE TREDJEDEL BEDSTE TREDJEDEL GNS GNS GNS GNS GNS ANTAL Bedrifter KR.. PR. HA DÆKNINGSBIDRAG MARK UDBYTTE HKG. PR. HA Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Vårbyg Havre Vinterraps PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

12 Dækningsbidrag mark - planteavlsbedrifter Kr. pr. ha Dækningsbidrag mark kr. pr. ha Figur 5. Gennemsnitligt dækningsbidrag mark for planteavlsbedrifter på alle JB, 2008 til Prisudviklingen i 2014 Den samlede prisudvikling kan ses i afsnittet Totaløkonomi, hvor der redegøres for prisudviklingen for vinterhvede og hjælpestoffer. I figur 6 ses den gennemsnitlige fakturerede pris for vinterhvede ab gård gennem Det kan udledes af figuren, at tidspunktet for handel/ afregning er med til at afgøre dækningsbidragets størrelse, idet kornprisen var faldende gennem 2014 i lighed med Prisudvikling foderhvede 2014 Foderhvede kr. pr. hkg ab gård Januar Marts Maj Juli September November Figur 6. Prisudviklingen i vinterhvede ab gård i 2014, gennemsnitligt faktureret. Kilde: 12 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

13 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

14 MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG Uændrede maskinomkostninger gennem de seneste år. > > OVE LUND > > SEGES PLANTER & MILJØ Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Maskinomkostninger for 2014 er analyseret for planteavlsbedrifter med hovedproduktion salgsafgrøder samt for bedrifter med sukkerroer, frø og stivelseskartofler. Desuden præsenteres spredningen i maskinomkostninger for bedrifter med salgsafgrøder. Data til analyser af maskinomkostninger for 2011, 2012, 2013 og 2014 er baseret på et andet datagrundlag end de tidligere udførte analyser i de foregående udgaver af pjecen Produktionsøkonomi - Plante avl. Tidligere anvendtes årsrapporter som datagrundlag. Fra 2011 anvendes Økonomidatabasens driftsgrensanalyser. Det betyder, at vurderingen af forskellene mellem 2011 til 2013 og tidligere år må ske med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Kriterierne for udvælgelse af bedrifter ligger så tæt på tidligere analysers definitioner som muligt. 14 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

15 De gennemsnitlige maskinomkostninger ekskl. arbejde for 2014 er på samme niveau som i Tages der hensyn til den ubetydelige stigning, der har været i forbrugerprisindekset, er maskinomkostningerne reelt faldet med 1 pct. Gennemsnittet dækker over stor spredning i omkostningerne imellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2014 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er 44 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. Karakterisering af analysegrundlaget for maskinomkostninger Flere karakteristika skal være opfyldt, for at en driftsgrensanalyse kan indgå i analysegrundlaget: Maskinstationsomkostningerne er maksimalt kr. pr. ha. Maskinstationsindtægterne er maksimalt kr. pr. ha. Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maks kr. pr. ha (indeholder både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar ). Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar ). Brændstof og diverse er maksimalt kr. pr. ha. Afskrivninger på maskininventar er maksimalt kr. pr. ha. Posten indeholder både afskrivninger markredskaber og afskrivninger andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar. Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. Bedrifternes areal er minimum 50 ha. Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som bedrifter med overvejende produktion af korn, raps og frø udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som roeproduktion udgør minimum kr. Maskinomkostninger (ekskl. løn) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som kartoffelproduktion udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. Bedrifter med driftsgren salgsafgrøder har primært korn, raps og eventuelt mindre arealer med frø, og der indgår ikke bedrifter med kartofler, sukkerroer eller andre specialafgrøder. Sammenlignes der med tilsvarende analyse for 2012, var analysegrundlaget primært bedrifter med hovedproduktion korn. I 2012 indgik fabriksroer og stivelseskartofler også i definitionen salgsafgrøder. I 2013 og 2014 er disse produktioner opgjort i selvstændige driftsgrene. Man kan med udgangspunkt i sit regnskab lave en grovanalyse af egne maskinomkostninger, som vist i boksen maskinomkostninger, og sammenligne disse med de efterfølgende resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. For bedre sammenligningsgrundlag kan økonomikonsulenten udarbejde en driftsgrensanalyse for den enkelte bedrift, svarende til det der indgår i nærværende analysegrundlag. Læs mere om beregning af maskinomkostninger i oversigten på pjecens sidste sider. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

16 Maskinomkostninger for planteavlsbedrifter 2014 De gennemsnitlige maskinomkostninger på bedrifter med salgsafgrøder udgør kr. pr. ha i Skal man vurdere de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Den gennemsnitlige løn til ejer og medarbejdere, for de bedrifter med salgsafgrøder der indgår i analysen, udgør omkring kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængig af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger, og man skal i øvrigt bemærke, at lønomkostningerne fra driftsgrensanalyserne til dels stammer fra skønnede beløb. Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter i perioden 2004 til 2010 og driftsgrensanalyser i perioden 2011 til 2014, se tabel 1. Udvikling i maskinomkostninger Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste 10 år. For at kunne lave en sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år er priserne også angivet i 2014-priser. Priserne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Fra 2005 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger, og efter ændringen af opgørelsesprincip fra 2011 til 2014 har omkostningerne ligeledes været stabile. Den stigning, der har været fra 2010 til 2011, skyldes øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet en smule. Fra 2013 til 2014 er de variable omkostninger faldet med 100 kr. pr. ha, og faste omkostninger er steget med 63 kr. pr. ha i årets priser. Der er fald over hele linjen blandt de variable omkostninger og stigninger i både afskrivninger og forrentning af maskiner. Samlet set er maskinomkostningerne faldet med 35 kr. pr. ha i årets priser fra 2013 til På den næstnederste linje i tabellen vises maskinomkostningerne i 2014-priser. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er under 100 fra 2005 til 2010 (dvs. et fald i omkostningerne). Efter ændringen af opgørelsesmetode fra 2011 og frem til og med 2014 ligger omkostningerne på samme indeks, med mindre stigning for 2012 og Dette er også illustreret i figur 1. TABEL 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER 2005 TIL 2014, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER Antal ejendomme Areal i gns KR. PR. HA KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT MASKINOMKOSTNINGER I ALT Maskinomkostninger i 2014-priser Indeks 2005 = PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

17 4.000 Maskinomkostninger i 2014-priser Kr. pr. ha Variable omkostninger Afskrivning og og forrentning Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling (forbrugerprisindekset), bedrifter med salgsafgrøder. Ved vurdering af tallene bør ændringer i datagrundlag for 2011 til 2014 i forhold til tidligere inddrages i vurderingen. TABEL 2. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER 2014 LAVESTE TREDJEDEL MELLEMSTE TREDJEDEL HØJESTE TREDJEDEL Antal ejendomme Areal i gennemsnit KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivning Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 ses driftsgrensanalyserne med salgsafgrøder, opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det at: den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger i 2014, har maskinomkostninger, der er ca. 46 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. I 2013 var spredningen mellem højeste og laveste tredjedel 42 pct. bedrifter med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle poster. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

18 Maskinomkostninger jordbund og produktion I tabel 3 er vist maskinomkostningerne for salgsafgrøder inddelt afhængig af fremherskende jordbundstype, mulighed for vanding, og om der er tale om en planteavlsbedrift eller en bedrift med svineproduktion. Samtidig ses maskinomkostningerne for driftsgrensanalyserne for specialiseret frøproduktion, sukkerroer og stivelseskartofler. Bedrifter, der karakteriseres som lerjord, har JB 5-9 på mere end 50 pct. af det dyrkede areal. For bedrifter, der er karakteriseret som vandet, er kriteriet, at der er mulighed for vanding på minimum 25 pct. af det samlede areal. Driftsgrensanalyser med specialiseret frøproduktion er ejendomme med salgsafgrøder, hvor arealet med frø udgør mindst 15 pct. af det dyrkede areal i driftsgrenen salgsafgrøder. I driftsgrensanalyserne for specialiseret frø, sukkerroer og stivelseskartofler opdeles data ikke på baggrund af jordbund og vanding. Det ses i tabellen, at maskinomkostningerne på bedrifter med planteproduktion (mere end 50 pct. af standardomsætningen fra planteproduktion) har lidt større omkostninger på uvandet sandjord end på lerjord og vandet sandjord. Det skyldes primært højere omkostninger til maskinstation. For planteavlsbedrifter med overvejende svineproduktion gælder det, at maskinomkostningerne på lerjord er højest, og maskinomkostningerne på uvandet sandjord er lavest. Maskinstationsomkostningerne ligger generelt højere på overvejende svineproduktionsbedrifter end på overvejende planteavlsbedrifter, hvilket er forventeligt på grund af højere omkostninger til udbringning af husdyrgødning. Dette forhold ses dog ikke på uvandet sandjord. Det skal nævnes, at datagrundlaget for overvejende planteavlsbedrifter på sandjord er relativt spinkelt med kun 16 henholdsvis 30 bedrifter i analysen. Bedrifter med frøproduktion har samme omkostningsniveau som ejendomme uden væsentlig frøproduktion. Til gengæld er maskinomkostningerne væsentligt større ved sukkerroer og især ved stivelseskartofler bl.a. på TABEL 3. VARIATIONEN I MASKINOMKOSTNINGER SALGSAFGRØDER Bedriftstype PLANTEPRODUKTION SVINEPRODUKTION Jordbund/vanding LER- JORD VAN- DET SAND- JORD UVAN- DET SAND- JORD LER- JORD VAN- DET SAND- JORD UVAN- DET SAND- JORD SPECIALI- SERET FRØ SPECIALI- SERET SUKKER- ROER SPECIALI- SERET STIVEL- SESKAR- TOFLER Antal ejendomme KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr De første seks kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med salgsafgrøder. De sidste tre kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med specialiseret frø, stivelseskartofler og sukkerroer. Gennemsnitstallene dækker over en stor variation i datagrundlaget. 18 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

19 7.000 Maskinomkostninger i alt pr. ha Kr. pr. ha Hektar med salgsafgrøder Figur 2. Maskinomkostninger pr. ha som funktion af arealet for driftsgrensanalyser, bedrifter med salgsafgrøder. grund af væsentligt højere omkostninger til maskinstation. Figur 2 illustrerer den store variation i maskinomkostningerne på bedrifter med salgsafgrøder. Figuren viser et plot af maskinomkostninger i kr. pr. ha som funktion af arealet i ha, for bedrifter med salgsafgrøder. Der er i datamaterialet ikke konstateret nogen klar sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger. Der er dog en tendens til, at maskinomkostningerne på de store bedrifter ligger indenfor et mere snævert interval end på de mindre bedrifter. Dette kan skyldes flere ting herunder en bedre kapacitetsudnyttelse af maskinparken, bedre muligheder for at opnå gode købspriser på maskiner, og at de store bedrifter har mere fokus på optimering af maskinomkostninger. For yderligere information om variation på driftsgrensanalyserne henvises til Business Check Planteproduktion Sammenlignes der med Business Check Planteproduktion, er der en mindre afvigelse på de beregnede maskinomkostninger. Det skyldes primært, at der er lidt skarpere kriterier for dataudvælgelse i nærværende publikation. Desuden bruges samme kalkulationsrente for alle bedrifter i denne analyse i modsætning til brug af de enkelte bedrifters faktisk betalte rente i Business Check Planteproduktion PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

20 TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER > > MICHAEL HØJHOLDT OG ERIK MAEGAARD > > SEGES PLANTER & MILJØ I 2014 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var lidt dårligere end i Bruttoudbyttet var ca kr. lavere end i Stykomkostningerne var ca kr. lavere, og dækningsbidraget faldt fra kr. pr. bedrift til kr. pr. bedrift i Kapacitetsomkostningerne steg med kr. pr. bedrift, svarende til over 10 %. Det samlede resultat af primær drift faldt med kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostningerne var på samme niveau som i 2013, og det samlede driftsresultatet faldt dermed med ca kr. pr. bedrift og var i 2014 kun ca. halvdelen af niveauet i Bedriftstypedefinition Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne ændret i SEGES økonomidatabase. Tidligere skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen. Den nye definition kræver, at mere end 50 pct. af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter udenfor planteproduktionen, udeladt. I andre analyser, der udarbejdes vedrørende økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne supplerende indtjening, da den er med til at skabe virksomhedernes samlede indtjening. Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle mellem og tidligere år ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der ved vejningen anvendt en anden fordeling end i For 2014 har det ikke været muligt at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene i 2014 i forhold til tidligere skal derfor ske med forsigtighed og forbehold for ændringer i datagrundlaget. 20 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

21 180 Indeks for prisudviklingen Indeks - Januar 2008 = Dieselolie Gns. fakt. salgspris hvede ab gård Gødning Figur 1. Indeks for prisudvikling på foderhvede, handelsgødning og dieselolie for perioden 2008 til maj Prisen i januar 2008 var 5,27 kr. pr. liter dieselolie inkl. CO2-afgift og 166 kr. pr. hkg foderhvede ab gård. Data er dels fra Danmarks Statistik og dels fra For gødning er anvendt indeks opgjort pr. kvartal for gødningsstoffer generelt. Definition af driftsresultat Bruttoudbytte - stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte, minus finansieringsomkostninger landbrug, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2014 er beregnet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være heltidsplanteavlsbedrifter. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. For de mindste bedrifter (under 100 ha) i nærværende analyse er der en større andel af højværdiafgrøder i form af bl.a. bær, frugt mv. i forhold til de større bedrifter. Dette gør, at man ikke direkte kan sammenligne økonomien mellem bedrifter under 100 ha med andre heltidsplanteavlsbedrifter. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering mv. fra Danmarks Statistik kan de anvendte årsrapporter vægtes til at repræsentere alle heltidsplanteavlsbedrifter. Der er i modsætning til tidligere års analyser anvendt uvejede data i stedet for foreløbige vejninger på data. Vejningerne er først endelige efter redaktionens afslutning; så analyser udført senere vil ske på endeligt vejede data, og resultaterne kan derfor afvige fra nærværende lavet på uvejede data. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

22 TABEL 1. UDVIKLING AF RESULTATERNE PÅ HELTIDSPLANTEAVLSBEDRIFTER. I 2012 OG 2013 VAR REGNSKABERNE VEJET OP TIL AT REPRÆSENTERE ALLE HELTIDSPLANTEAVLSBEDRIFTER. FOR 2014 INDGÅR KUN DE 760 UVEJEDE REGNSKABER ÅR Antal regnskaber Antal bedrifter (ikke vejet) Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger DÆKNINGSBIDRAG Maskinstation Afskrivninger mv Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT Indtjeningen i 2014 Tabel 1 viser resultaterne for planteavlsbedrifter med heltidsbeskæftigelse. I 2014 dyrkede de 760 bedrifter 212 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inkl. andre produktionsgrene end planteavl) var i 2014 på godt 3,1 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha. Ændringer i indtjening hænger blandt andet sammen med prisudviklingen på forbrugsstoffer og afgrøder. Se prisudviklingen på udvalgte varer og produkter i figur 1. Stykomkostningerne faldt fra 2013 til 2014 med ca kr. Da bruttoudbyttet faldt med kr., blev dækningsbidraget ca kr. lavere pr. bedrift i 2014, sammenlignet med Dækningsbidraget var på 2,19 mio. i gennemsnit pr. bedrift i De samlede kapacitetsomkostninger er steget med kr. til kr. i I analyse af maskinomkostninger konkluderes det, at disse er på samme niveau i 2014, som i Nærværende analyse viser en stigning på kr. i gennemsnit. Denne stigning vedrører primært kapacitetsomkostninger, der ikke direkte er relateret til maskiner. Dermed bliver resultat af primær drift på kr. pr. bedrift, eller ca kr. pr. ha i gennemsnit. Der er tale om et fald i resultat af primær drift på kr. fra 2013 til Dette kan sammenholdes med, at resultatet fra 2012 til 2013 faldt med ca Så over 2 år er resultat af primær drift faldet med over kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostninger er uændrede i 2013 og i Driftsresultatet på kr. i 2014 er knap kr. lavere end i Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede areal inkl. forpagtninger. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem 991 kr. pr. ha og kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. 22 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

23 TABEL 2. RESULTATER FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER STØRRELSE I 2014 ANTAL HA GNS. ALLE BRUG UNDER 100 HA HA HA HA OVER 400 HA Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 81,4 13,9 41,5 79,3 159,4 319,1 Areal med lerjord, pct. 53% 59% 59% 56% 60% 41% Areal med højværdiafgrøder, pct. 8% 16% 7% 9% 8% 6% BELØB I KR. BRUTTOUDBYTTE heraf planteavl DÆKNINGSBIDRAG BEDRIFTSNIVEAU Lønomkostninger Maskinstation Afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT Aktiver i alt Gældsprocent Bruger alder KR. PR. HA I GENNEMSNIT Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat Højværdiafgrøder er defineret som sukkerroer, spisekartofler, tidlige spisekartofler, læggekartofler, konsumært, grønsager, frugt, bær og andet gartneri For gennemsnittet af bedrifterne udgør bruttoudbytte fra planteavl 84 %, mens det for størrelsesgruppen ha er kun udgør 70 %. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør godt 36 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 53 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på ca. 17 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2013 godt 35,5 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 52 pct., svarende til en egenkapital på knap 17 mio. kr. Forskellen i bedrifternes resultater og aktivmasse, gæld mv. skyldes bl.a., at det ikke er præcis de samme bedrifter, der indgår i analyserne. Derfor kan ændringer i resultater sammenholdt med 2013 og tidligere år ikke opgøres præcist, men nærværende analyser giver en indikation af retning og niveau. Der skal samtidig gøres opmærksom på, at gruppen under 100 ha har en væsentlig større andel højværdiafgrøder (ca. 16 pct. af arealet i gennemsnit, mod knap 8 pct. af arealet i gennemsnit for alle bedrifter uanset størrelse), således at deres resultat målt i kr. pr. ha vil afvige fra de andre gruppers. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

24 Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser kr. pr. ha Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat Figur 2. Resultatopgørelse opdelt efter bedriftsstørrelser. Driftsresultaterne i de forskellige størrelsesgrupper skal vurderes under hensyntagen til, at der er væsentlige forskelle i hvor stor andel planteproduktionen udgør. Særligt er der forskel på, hvor stor andel specialafgrøder udgør i de enkelte grupper. Bedrifter under 100 ha har stor andel af specialafgrøder (over 16 %). Andelen af bedrifter i denne gruppe er imidlertid relativt lille, så det ikke påvirker resultatet af gennemsnitsbedrifterne i væsentlig grad, men der skal tages hensyn til disse hvis man vil sammenligne økonomien mellem størrelse på bedrifterne. Investerings- og finansieringsbehov Tabel 3 viser nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Tabel 3 er i modsætning til tidligere opdateret med en mere præcis specifikation af investeringerne, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere analyser ikke er mulig. Det er dog en klar tendens, at der er investeret mindre i 2014 end i Størrelsesgruppen ha har væsentligt større nettoinvesteringer pr. ha end de øvrige størrelsesgrupper. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler vedrørende finansaktiver og gæld, samt privat udtræk. 24 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

25 Faldende investeringer. TABEL 3. INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSBEHOV FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER BEDRIFTSSTØRRELSE, 2014 ANTAL INVESTERING I GNS. ALLE BRUG UNDER 100 HA HA HA HA OVER 400 HA antal ha gns Maskiner Driftsbygninger INVENTAR HUSDYRBRUG OG ANDET Grundforbedringer Investeringer, produktion Afskrivninger mv. landbrug NETTOINVESTERINGER, PRODUKTION Jord Immaterielle aktiver NETTOINVESTERINGER, LANDBRUG Beboelse, biler samt aktiver udenfor landbrug Samlede investeringer Likviditet efter regulering og privat Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansiering, % 59% 85% 65% 44% 56% 65% NETTOINVESTERING LANDBRUG, KR. PR. HA PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

26 TI ÅRS UDVIKLING I PLANTEAVLEN Drifts som for 10 år siden. > > ERIK MAEGAARD OG MICHAEL HØJHOLDT > > SEGES PLANTER & MILJØ Driftsresultatet i 2014 blev i gennemsnit på kr. pr. heltidsplanteavlsbedrift. Resultatet er knap kr. lavere, end det der blev opnået i 2013, og udgør til sammenligning ca. halvdelen af driftsresultatet i Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på data fra årsrapporter, der er indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være en heltidsplanteavlsbedrift. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geo- Bedriftstypedefinition Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne ændret i SEGES økonomidatabase. Tidligere skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen. Den nye definition kræver, at mere end 50 pct. af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter udenfor planteproduktionen, udeladt. I andre analyser, der udarbejdes vedrørende økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne supplerende indtjening, da den er med til at skabe virksomhedernes samlede indtjening. Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle mellem og tidligere år ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der vedvejningen anvendt en anden fordeling end i For 2014 har det ikke været muligt at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene i 2014 i forhold til tidligere skal derfor ske med forsigtighed og forbehold for ændringer i datagrundlaget. 26 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

27 TABEL 1. TI ÅRS UDVIKLING I RESULTATERNE FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL Antal bedrifter * Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 1 ) BELØB I KR. BELØB I KR. TOTALØKONOMI Bruttoudbytte heraf mark DÆKNINGSBIDRAG Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf afskrivninger Afkoblet EU-støtte 2 ) Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT Dækningsgrad, pct. 66% 69% 72% 67% 61% 66% 69% 72% 70% 70% Kapacitetsgrad ekskl. ejerløn, pct. 128% 142% 156% 131% 114% 145% 143% 175% 157% 140% Kapacitetsgrad inkl. ejerløn, pct % 117% 1) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre 2) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet * Bedrifter der vedgår i ØDB (dvs uvejede) grafisk placering mv. fra Danmarks Statistik kan de anvendte årsrapporter vægtes til at repræsentere et større antal heltidsplanteavlsbedrifter. Der er i modsætning til tidligere års analyser anvendt uvejede data i stedet for foreløbige vejninger på data. Vejningerne er først endelige efter redaktionens afslutning; så analyser udført senere vil ske på endeligt vejede data, og resultaterne kan derfor afvige fra nærværende lavet på uvejede data. Der indgår data fra 760 bedrifter i analysen i Dette datagrundlag er større end de foregående års uvejede datagrundlag. Dette skyldes bl.a., at husdyrproducenter ophører med husdyrproduktionen, og bedrifterne herefter kategoriseres som planteavlsbedrifter. I 2014 udgør dækningsbidraget ca. 70 pct. af bruttoudbyttet, hvilket er stort set det samme som i Denne andel kaldes også for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden i stand til at begrænse stykomkostningerne i forhold til bruttoudbyttet. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgrad inkl. ejerløn udgør i pct. og er dermed faldet 10 pct. point fra 127 pct. i Det dyrkede areal Det dyrkede areal pr. bedrift har været jævnt stigende gennem hele perioden, dog med et mindre fald i I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på 212 ha i gennemsnit og dermed en anelse mindre end arealet i 2013, hvor det var 219 ha. Det kan være et udtryk for ændringer i datagrundlag; at data er uvejede, og at der indgår bedrifter, som ikke længere har husdyrhold. Bruttoudbytte Bruttoudbyttet i 2014 har været ca kr. pr. bedrift mindre end i Det skyldes primært en negativ prisudvikling i afgrødepriser i løbet af Den gen- PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

28 2.500 Ti års udvikling, omkostninger kr. pr. bedrift Kapacitets- og finansieringsomkostninger Finansieringsomkostninger Kapacitetsomkostninger Figur 1. Udvikling i kapacitets- og finansieringsomkostninger samt den resulterende samlede omkostning i perioden i årets priser (ikke korrigerede for prisudvikling). nemsnitlige pris på foderhvede i 2014 var på 126 kr. pr. hkg ved et simpelt gennemsnit af salgspriser fra januar til december. I 2013 var tilsvarende pris på ca. 155 kr. pr. hkg. I regnskaberne er høstudbyttet i korn opgjort til ca. 4 hkg større end i Det svarer fint til oplysninger fra Danmarks Statstik, hvor det gennemsnitlige høstudbytte i korn var på 67,7 hkg pr. ha i 2014 mod 63,3 hkg pr. ha i Prisen på foderhvede startede i ca. 139 kr. pr. hkg. i januar 2014 og sluttede med en pris på 112 kr. pr. hkg i december. Da hovedparten af kornet sælges i sidste kvartal eller sættes til værdi på lager svarende til december prisen, vil det udbytte, man opnår i sit regnskab, ligge tættere på prisen i 4. kvartal end et simpelt gennemsnit over året. Kapacitetsomkostningerne stiger Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år. Tager vi hensyn til det areal, der dyrkes, så har kapacitetsomkostningerne efter en top i udvist et svagt fald frem til 2011, hvorefter de stiger igen. Kapacitetsomkostningerne målt i kr. pr. ha var i 2013 således på kr. pr. ha mod kr. pr. ha i 2012, mens de i 2014 udgjorde kr. pr. ha. Finansieringsomkostninger Finansieringsomkostningerne var på samme niveau i 2014 som i Finansieringsomkostningerne dækker i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Gælden er steget med gennemsnitligt godt kr. pr. bedrift til godt 19,1 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift. Renten (inkl. bidrag) er stort set uændret fra 2013 til Dækningsbidrag og driftsresultat Ved sammenligning af dækningsbidrag skal man være opmærksom på, at EU-støtten fra 2005 er afkoblet og derfor ikke inkluderet i dækningsbidraget. For at kunne sammenligne er EU-støtten derfor inkluderet i dækningsbidraget som vist i figur 2. Driftsresultatet, målt i årets priser, er steget fra kr. pr. bedrift i 2005 til kr. i Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i figur 2. For at illustrere udviklingen i dækningsbidragene er der i figur 3 vist dækningsbidrag i kr. pr. ha for årene 2005 til I disse tal er indregnet EU-støtten for at gøre niveauet sammenligneligt. Samtidig er de enkelte års dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen udtrykt ved forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset var 108,1 i 28 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

29 3.500 Ti års udvikling, driftsresultat kr. pr. bedrift DB inkl. afkoblet EU-støttte Kapacitets- og finansieringsomkostninger Driftsresultat Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag inkl. EU-støtte, kapacitets- og finansieringsomkostninger og driftsresultat i perioden i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling). 160 Dækningsbidrag, bedriftsniveau - indeks 2005 = Indeks DB korrigeret for prisudvikling (inkl. EU-støtte) Figur 3. Dækningsbidrag inkl. EU støtte i kr. pr. ha for årene 2005 til 2014, dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset og indekseret med 2005 = indeks 100. januar 2005 og 129,7 i januar Dækningsbidragene i de enkelte år er tillagt EU-støtte og indekseret med dækningsbidraget i 2005 til indeks 100. Det ses af figur 3, at dækningsbidrag målt i kr. pr. ha i 2014 reelt er pct. højere end i 2005 og 2006, hvor der var tale om meget lave dækningsbidrag. Set over perioden så er dækningsbidraget i 2014 i den laveste ende, af det der er opnået. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

30 BESLUTNINGSSTØTTE MED RISIKOSTYRING TEMA TEMA > > OVE LUND PLANTER & MILJØ Denne artikel har til formål at vise, hvordan man kvantificerer risici ved beslutninger i situationer med mange mulige udfald. I stedet for at tage beslutninger på basis af en eller flere statiske beregninger belyser artiklen muligheden for at sætte mere præcise sandsynligheder og risikoprofiler på en given problemstilling. To konkrete problemstillinger om henholdsvis sædskifteøkonomi og økonomi ved forpagtning gennemgås. Sædskifteøkonomi I pjecen Produktionsøkonomi Planteavl 2014 beskrev en artikel beregninger vedrørende sædskifteøkonomi. I den blev der belyst økonomi ved tre forskellige sædskifter. Beregningseksemplerne blev foretaget i Excel-værktøjet Økonomi i afgrøder og sædskifter og gav for de tre sædskifter som vist i tabel 1 DB efter maskin- og arbejdsomkostninger : Tag hensyn til usikkerhederne Beregningerne viser imidlertid ikke noget om risikoprofilen og følsomheden i resultaterne. Sædskifte to giver langt det største DB, men kan sædskifterne have forskellige risikoprofiler, der eventuelt gør det mere attraktivt at overveje et mere sikkert sædskifte med mindre indtjening? TABEL 1. OVERSIGT OVER SÆDSKIFTEPLANER OG DB EFTER MASKIN- OG ARBEJDSOMKOSTNINGER PÅ JB2+4 AFGRØDE VINTERHVEDE ALLE ÅR SÆDSKIFTE 1 SÆDSKIFTE 2 Vinterhvede 300 ha 150 ha 50 ha Vinterbyg 75 ha 50 ha Vinterraps 75 ha 50 ha Vårbyg 50 ha Alm. rajgræs 50 ha Vinterrug 50 ha I ALT 300 ha 300 ha 300 ha DB EFTER MASKIN- OG ARBEJDSOMKOST- NINGER 780 kr. pr. ha 761 kr. pr. ha kr. pr. ha 30 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015

31 Følsomhed og risiko Til grund for beregningerne ligger der statiske værdier for udbytter, priser og omkostninger, enten fra egne forventninger eller fra de normværdier værktøjet er bygget op omkring. Ønsker man at få et billede af følsomhed og risiko, må man bygge beregningerne op omkring sandsynlighedsfordelinger for de variable, der betyder mest for beregningen. Et tillægsmodul til giver mulighed for via stokastisk simulering at kvantificere den risiko, der er ved beslutninger med en eller flere variable med svært forudsigelige værdier, og kombinere det med økonomien i beregningen. Samtidig kan resultat og risiko vises for flere scenarier og give et godt sammenligningsgrundlag, som vist i figur 1. I modsætning til den statiske værdi for indtjening efter maskin- og arbejdsomkostninger viser figur 1 den akkumulerede sandsynlighed for de tre scenarier. På den vandrette akse (x-aksen) aflæses indtjeningen i kr. pr. ha, og den lodrette akse indikerer sandsynligheden fra 0 til 100 pct. Jo længere til højre på x-aksen linjen ligger, desto højere indtjening, og jo stejlere linjen er desto mindre udsving i indtjeningen. Heraf kan det udledes, at sædskifte to (grøn linje) forventes at have den højeste indtjening og samtidig en mindre risiko for lav indtjening, da den akkumulerede grønne linje er marginalt stejlere end de to andres. Den sandsynlige fordeling af resultatet ved de tre scenarier, med udgangspunkt i et 90 pct. sikkerhedsinterval for sædskifte to, er vist med de to lodrette linjer og kan aflæses over figuren. Der er simuleret 90 pct. sikkerhed, for at indtjeningen fra sædskifte to vil komme til at ligge mellem og kr. pr. ha. Der er 5 pct. risiko, for at sædskifte to kommer under kr. pr. ha, og 5 pct. chance for at det giver mere end kr. pr. ha. Vinterhvede alle år og sædskifte 1 har til sammenligning en langt større risiko for at komme under kr. pr. ha (14 20 pct.) og en mindre chance for at komme over kr. pr. ha (2,5 4.5 pct.). Som eksemplet former sig, er det umiddelbart en relativ enkel beslutning, da både indtjening og risiko taler til fordel for sædskifte to. Der kan dog opstå situationer, hvor der er tale om et valg mellem indtjening og risiko, hvor ens risikovillighed og behovet for indtjening skal vejes op mod hinanden, og her et meget godt hjælpeværktøj. Det må nødvendigvis også vurderes, om de nødvendige kompetencer, maskinkapaciteten og tiden, der kræves ved de forskellige sædskifter, er til stede. 1,0 19,8% 14,0% 5,0% Resultat efter maskin- og arbejdsomkostninger 77,6% 81,4% ,0% ,5% 4,5% 5,0% 0,8 Sandsynlighed 0,6 0,4 0,2 0, Kr. pr. ha Resultat vinterhvede alle år Resultat sædskifte 1 Resultat sædskifte 2 Figur 1. Spredningen i resultat efter maskin- og arbejdsomkostninger (akkumuleret stigende) PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i 2016. Totaløkonomien

Læs mere

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk

Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2011 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2011 Produktionsøkonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktionen

Risiko-regneark Planteproduktionen Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2010 Produktionsøkonomi Planteavl 2010 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Pr oduktionsøk onomi Plantea vl Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl

Pr oduktionsøk onomi Plantea vl Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl 2008 Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl Produktionsøkonomi 2006 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2006 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på

Læs mere

Produktionsøkonomi 2007 Planteavl

Produktionsøkonomi 2007 Planteavl Produktionsøkonomi 2007 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2007 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere