Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

Transkript

1 Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

2 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2005 FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført er forfatteren ansat på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Projektleder Heidi Hundrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Grafiker Vagn Brostrup, Grafisk Produktion, Informationsafdelingen Konsulent Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fotos brugt i publikationen er taget af Jens Tønnesen (Dansk Landbrugs Medier), Ole Malling (Naturnet.dk), Claas International og ansatte på Landscentret. Foto på forsiden er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Special-Trykkeriet Viborg a/s Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax

3 Forord Formålet med pjecen Produktionsøkonomi Planteavl 2005 er at præsentere udviklingen i resultaterne for salgsafgrøder, samt forventninger til dækningsbidraget i 2005 og I pjecen 2005 behandles følgende emner i en række temaer: Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften. Markbrug mod nye mål. Mekaniseringsstrategi for markbruget. Mulighedernes landbrug. Udlicitering eller samarbejde. Pjecen er udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktionsudvalget består af Erik Sandal, Erik Maegaard, Jakob Vesterlund Olsen, Hans Fink Pedersen og Heidi Hundrup. Finn D. Aalestrup har stået for layout og grafik. Redaktionen er afsluttet d. 11. juli Skejby, juli 2005 Heidi Hundrup PRODUKTIONSØKONOMIGRUPPEN PLANTEAVL OG SVIN 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammendrag... 6 Økonomien i planteavl... 8 Dækningsbidraget for Spredningen i dækningsbidraget Stykomkostningernes fordeling Forventninger til 2005 og Dækningsbidrag fordelt på to jordtyper Dækningsbidrag på salgsafgrøder Økonomien på økologiske og konventionelle planteavlsbrug Totaløkonomien i planteavl Opdeling efter bedriftsstørrelse Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften Nye nøgletal Husk likviditeten Strategi Markbrug mod nye mål Hvordan gribes hovedområderne an i kampagnen? Fastsættelse af indsatsområder Fastsættelse af mål Aftale om tiltag Opfølgning og evaluering Markbrug mod nye mål Mekaniseringsstrategi for markbruget - et vigtigt led i bedriftens udvikling Hvorfor udarbejde en strategi? Mekaniseringsstrategi - sammenhæng til hele bedriftens strategi Sammenhæng mellem arbejds- og maskinomkostninger og markbrugets indtjening Status på nu-situationen Udskiftningsstrategi Hvordan kommer vi nærmere målet? Opstilling af handlingsplan...31 Opfølgning Nytteværdi af mekaniseringsstrategi Mekaniseringsstrategi - helhedsorienteret rådgivningsydelse TEMA TEMA 4

5 Mulighedernes landbrug - når det ikke er nok at tænke traditionelt Planteavlsmæssig karakteristik Fremtidsperspektiver Find ud af, hvad du vil Konklusion Udlicitering eller samarbejde - Mekaniseringsstrategi for markdriften Udlicitering som strategi? Valg af samarbejdspartner Et eksempel Formen på samarbejdet Ti års udvikling i planteavl Bedrifterne bliver større og større Økonomien det seneste årti Økonomien i udvalgte afgrøder TEMA TEMA 5

6 Sammendrag Driftsresultatet for 2004 faldt til kr., hvilket er kr. lavere end gennemsnittet for de seneste ti år. Selvom planteavlernes økonomi er meget stabil sammenlignet med f.eks. svineproducenternes, er der alligevel masser af udfordringer for den, der ønsker at skabe en spændende arbejdsplads med god økonomi på bundlinjen. Årets temaer byder på inspiration til den fremadrettede tænkning, både på kort og langt sigt: Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften. Markbrug mod nye mål. Mekaniseringsstrategi for markbruget. Mulighedernes landbrug. Udlicitering eller samarbejde. Driftsåret 2004 har generelt budt på et afvekslende billede, hvad angår udviklingen i dækningsbidraget. Endvidere ses der fortsat en stor spredning i de opnåede resultater, hvor dækningsbidraget for vinterhvede f.eks. varierer fra godt kr. pr. ha til knap kr. pr. ha. Analyserne på totaløkonomien viser, at driftsresultatet ikke kunne leve op til rekordåret Driftsresultatet faldt med kr. Samtlige størrelsesgrupper opnåede i 2004 et positivt driftsresultat, og driftsresultatet er stigende med størrelsen. Lønningsevnen pr. normtime er også stigende med størrelsen og varierer fra 23 kr. pr normtime på de mindste bedrifter til 58 kr. pr. normtime på de største. sig med andre bedrifter og følge op på, om man er på rette vej i forhold til bedriftens strategi. Markbrug mod nye mål Kampagnen Markbrug Mod nye Mål sætter fokus på økonomien i produktionen i marken, og den har fastsat et mål om at øge indtjeningen med 500 kr. pr. ha. Der er udpeget 6 hovedindsatsområder, som skal føre til målet. Mekaniseringsstrategi for markbruget Mekaniseringsstrategien udpeger, hvordan arbejds- og maskinomkostninger kan tilpasses indtjeningen og bedriftens overordnede strategi. Strategien er et godt beslutningsgrundlag, som kan medvirke til at minimere fejlbeslutninger og dermed til en bedre økonomi på bedriften. Mulighedernes landbrug Alle landmandslivets faser kræver planlægning. I dette tema fokuseres på afviklingsfasen, og hvilke muligheder man har for at skabe den ønskede pensionisttilværelse. Udlicitering eller samarbejde Samarbejde er et oplagt alternativ, som bør overvejes, når mekaniseringsstrategien skal fastlægges. Der kan være både økonomiske, arbejdsog sædskiftemæssige fordele i samarbejde. Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften Årsrapporten giver mange nyttige oplysninger om rentabiliteten, men måske ikke hele sandheden om bedriftens potentiale. Ved hjælp af nogle få nøgletal kan man både sammenligne 6

7 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Pjecen Produktionsøkonomi Planteavl giver inspiration til planteavlernes fremtidsplaner. 7

8 Økonomien i planteavl AF JAKOB VESTERLUND OLSEN I 2004 sås den største udbyttefremgang for vinterraps, og på trods af et mindre prisfald, gav det også den største fremgang i dækningsbidraget på 7 pct. Dækningsbidraget i vinterhvede og vinterbyg blev forbedret med 3 og 4 pct. Dækningsbidraget for vårbyg, markært og vinterrug blev forringet med hhv. 3, 4 og 29 pct. Det store fald i dækningsbidraget for vinterrug skyldes lavere udbytte og en meget lavere pris. Resultatet for planteavlsejendomme var i 2004 bedst på bedrifter med overvejende lerjord. Den største forskel på lerjordsbedrifterne og sandjordsbedrifterne var i vinterhvede, hvor der var 13 hkg mere i udbytte pr. ha på lerjord end på sandjord. Både på lerjord og på sandjord var der højere dækningsbidrag for vinterraps end for vinterhvede. I tabel 3 er lavet dækningsbidragsberegninger på udvalgte typebedrifter fra Landscentrets regnskabsdatabase. Der kan dækningsbidraget for hele sædskiftet sammenlignes, med den bedrift i tabellen som ligner bedst. De økologiske og konventionelle planteavlsbrug har et driftsresultat, der er meget ens. De økologiske bedrifter opnår et højere dækningsbidrag, men har både højere kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger. Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidraget i seks forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene 2002 til 2004, samt en prognose over udviklingen i dækningsbidraget for 2005 og Resultaterne kommer fra Landscentrets database over produktionsgrensregnskaber. Dækningsbidraget for 2004 Der er ikke noget generelt billede af udviklingen i dækningsbidraget for de seks salgsafgrøder. Der er nogle, der er faldet, mens andre er steget. For hvede og byg har der været en prisstigning, mens der for vinterrug, vinterraps og ærter har været prisfald. Udbytterne er steget for tre af afgrøderne og faldet for de tre øvrige. Når man tager kvælstofkvoterne i betragtning, så er det positivt, at der er udbytter, der fortsat stiger, specielt når udbyttet i de seks afgrøder også steg i regnskabsåret PRISER I TABEL 1 Tabel 1 er konstrueret ud fra et kalenderår i produktionsgrensregnskaberne. I mange tilfælde sælges avlen fra høsten først efter det følgende nytår. For at få en opgørelse i produktionsgrensregnskabet bogføres afgrøden til en værdi i status til nytår, selvom den først sælges senere i det nye år. Hvis der forekommer en stigning i prisen fra nytår til afgrøden bliver solgt, vil det forårsage en indtægt, som nødvendigvis bogføres i det pågældende år. Værdien af stigningen kommer da til at fremgå i det års produktionsgrensregnskab sammen med værdien af høsten (evt. opgjort med en statuspris til nytår). Dette kan få prisen på afgrøden til at afvige betragteligt fra den reelt opnåede pris for afgrøden i høståret 2004.Det er derfor vigtigt, at tabel 1 bliver brugt til at holde op mod sit eget kalenderårsregnskab, og ikke til at vurdere priserne for et givet høstår. Selve prisudviklingen er beskrevet senere i dette afsnit. 8

9 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for seks forskellige salgsafgrøder, konventionelle bedrifter År ) ) Vinterhvede Hkg pr. ha 70,9 71,3 72,2 72,5 72,5 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hektarpræmie Inkl. hektarpræmie Vårbyg Hkg pr. ha 49,0 51,9 49,7 51,5 51,5 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hektarpræmie Inkl. hektarpræmie Vinterbyg Hkg pr. ha 55,7 59,0 60,1 57,8 57,8 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie Inkl. hekatarpræmie Vinterrug Hkg pr. ha 49,4 51,2 46,2 50,7 50,7 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie Inkl. hektarpræmie Vinterraps Hkg pr. ha 26,9 33,8 38,6 34,5 34,5 Kr. pr. hkg Dækningbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie Inkl. hektarpræmie Markærter Hkg pr. ha 37,1 39,8 36,3 36,9 36,9 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie 2) Inkl. hektarpræmie ) Tallene fra er baseret på produktionsregnskaberne i regnskabsdatabasen på Landscentret. Høstudbytterne er dog korrigeret til landsgennemsnittet, der er opgjort af Danmarks Statistik. 2) Dækningsbidrag for markærter er inkl. produktionsafhængig støtte. Forklaringen på, hvorfor produktionsgrensregnskaberne viser en højere pris i 2004 end i 2003 kan være, at høsten 2003 helt eller delvis først er blevet solgt i starten af 2004, og den bogførte værdi dermed har påvirket prisen og resultatet for Den gode høst i 2004 giver et rigtigt godt resultat for de fleste afgrøder. Priserne for afgrøderne i tabel 1 er den gennemsnitlige bogførte værdi, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med prisen i høst. 9

10 Produktionsværdi og bruttoudbytte Vi skelner mellem produktionsværdien og bruttoudbyttet, da bruttoudbyttet indeholder hektartilskud. Produktionsværdien er altså prisen på afgrøden gange mængden. Bruttoudbyttet er summen af produktionsværdien, værdien af halm og hektartilskuddet. Vinterrapsen tegner sig igen i år for den højeste fremgang i produktionsværdien, idet værdien af afgrøden i år nåede kr. pr. ha. Dette er kun en anelse lavere end hveden, som via en udbyttefremgang og en prisfremgang nåede en værdi af produktionen på kr. Udover rapsen er udbytterne i vinterbyg og vinterhveden steget en smule, dog kun en til to pct. Derimod er der registreret et fald i udbytterne for vårbyg, vinterrug og markært. Vårbyg er nu faldet til ca. 50 hkg, pr. ha. Markærter ligger på et lavt udbytteniveau i Vinterbyggen har oplevet både en fremgang i udbyttet og i prisen, med en stigning i produktionsværdien på fem pct. til følge. Faldet i udbyttet for vårbyg kunne ikke opvejes af en moderat prisstigning. I vinterrug har der været et kraftigt prisfald samtidig med, at der har været et fald i udbyttet. Dette giver en meget lav produktionsværdi på kun kr. pr. ha. Helt så galt ser det ikke ud for markærterne, om end der har været et kraftigt udbyttefald til 36,3 hkg pr. ha ledsaget af et mindre prisfald. Produktionsværdien for ærter var kr. pr. ha. I vår- og vinterbyg er stykomkostningerne faldet. Faldet skyldes primært, at husdyrgødningen er værdisat lavere i år end sidste år. I bygafgrøderne slår det igennem på de samlede stykomkostninger, mens det ikke er tilfældet på de andre afgrøder. Der stiger de øvrige stykomkostninger mere end, hvad udgifterne til husdyrgødning falder. Dette skyldes primært stigende diverse omkostninger og stigende omkostninger til handelsgødning. Undtagelsen til faldende udgifter til husdyrgødning findesi vinterrug, hvor udgiften stiger med 50 kr. pr. ha. Der er for vinterrug desuden andre store forskydninger på næsten alle poster. Dette kan dog skyldes, at det i år er andre landmænd, der har indberettet produktionsgrensregnskaber for vinterrug, end det var sidste år. Der kan desuden være en del producenter, som har opnået en ringe pris for rugen, da det var en våd høst, med deraf følgende dårlig kvalitet. Den våde høst betød iøvrigt generelt højere omkostninger til tørring. Spredningen i dækningsbidraget Der er meget stor spredning i dækningsbidraget for kornafgrøder. I figur 1, er det illustreret for vinterhvede, hvor dækningsbidraget for den ringeste gruppe er på kr. pr. ha, mens det for den bedste gruppe er på kr. inkl. tilskud. Som det ses af figur 1 er det primært forskellen i bruttoudbyttet, der forklarer den store forskel i dækningsbidraget. Stykomkostningerne for vinterhvede svinger med ca. 500 kr. pr. ha, hvor det er gruppe fire, som ligger lavest med kr. pr. ha. Et højt bruttoudbytte er primært opnået gennem et højt udbytte, og i mindre grad på grund af højere pris. Der er dog en tendens til en højere pris hos de planteavlere, som også har et højt udbytte. Figur 1. Spredning i dækningsbidraget for vinterhvede, 2004 Kr. pr. ha Gruppe Bruttoudbytte Dækningsbidrag I vintereraps ser man den samme spredning i bruttoudbyttet jf. figur 2 på næste side. I vinterrapsen, er der også en forskel på ca. 500 kr. pr. 10

11 Figur 2. Spredning i dækningsbidraget for vinterraps, 2004 Kr. pr. ha Gruppe Bruttoudbytte Dækningsbidrag ha i stykomkostningerne. Her er det dog gruppe fem, som har de laveste stykomkostninger. Priserne for vinterraps er noget mere varierende end priserne for vinterhvede, gruppe 1-3 har opnået en pris på ca. 1,60 pr. kg, mens gruppe 4-5 ligger på ca. 1,80 kr. pr. kg i gennemsnit. Stykomkostningernes fordeling 2004 I figur 3 til 5 vises stykomkostningernes fordeling for kornafgrøder, vinterraps og markærter. Der er ikke markant forskel mellem den procentvise fordeling mellem vinterraps og kornafgrøderne. Handelsgødningen udgør en lidt større andel af de samlede stykomkostninger for kornafgrøderne end for vinterraps, til gengæld fylder diverse omkostninger fem pct. mere af de samlede omkostninger for vinterraps end for kornafgrøderne. Figur 4. Stykomkostningernes fordeling for vinterraps, 2004 Diverse 283 kr. Planteværn 622 kr. Husdyrgødning 174 kr. Udsæd 481 kr. Handelsgødning 583 kr. For markærter ser billedet lidt anderledes ud, da der på grund af ærternes kvælstoffikserende evne naturligvis bruges færre udgifter på handels- og husdyrgødning. Figur 5. Stykomkostningernes fordeling for markærter, 2004 Diverse 251 kr. Planteværn 561 kr. Udsæd 687 kr. Figur 3. Stykomkostningernes fordeling for kornafgrøder, 2004 Diverse 153 kr. Planteværn 514 kr. Udsæd 429 kr. Husdyrgødning 4 kr. Handelsgødning 261 kr. I markærterne bruges en større andel af stykomkostningerne til udsæd, da udgiften til handels- og husdyrgødning kun udgør en lille del af stykomkostningerne. De laveste samlede stykomkostninger haves ved dyrkning af vårbyg. De skyldes lave omkostninger til planteværn og udsæd. Husdyrgødning 155 kr. Handelsgødning 563 kr. 11

12 Forventninger til 2005 og 2006 De foreløbige globale prognoser tyder på en høst i 2005, som er fire pct. mindre end sidste år. Dette giver en produktion på lidt mindre end den forventede efterspørgsel. Der er ingen oplysninger om katastrofehøst i nogle af de store eksportlande. Men den langvarige tørke på den iberiske halvø forventes at resultere i, at Spanien eksporterer mindre korn i 2005 end tidligere. Kina er den store joker i prisudviklingen på landbrugsvarer. Dette skyldes, at Kina de seneste år har haft en stadig stigende import af fødevarer. En import som måske dæmpes som følge af de højere oliepriser og heraf følgende stigende fragtrater. Verdens kornlagre er i øjeblikket meget lave, og det er med til at gøre prisudviklingen endnu mere usikker. Men skal man tro futuremarkedet i Paris, bliver kornpriserne på høsten 2005 på samme lave niveau, som i høsten Priserne på raps er primært bestemt af udbud og efterspørgsel på soja. Prisen på sojabønner er de seneste år steget på grund af øget efterspørgsel. En øget produktion har imidlertidig fået prisen til at falde omkring årsskiftet til Der forventes en god høst af sojabønner, så det tyder heller ikke på prisstigninger på raps. Ærterne følger i store træk sojaprisen med 60 pct. og kornprisen med 40 pct. Også i 2005 ydes et proteintillæg på 414 kr. pr. ha, som der også er ydet i Forventningen er derfor at priserne i 2005 er uændrede i forhold til Forudsætninger for dækningsbidrag 2005 og 2006 Skønnet for udbyttet er beregnet som gennemsnit af de sidste fem år, hvor de to år med højest og lavest udbytte er sorteret fra. Der er ikke regnet med nogen udbyttefremgang, da kvælstofkvoterne har fået udbytterne til at stagnere. Der er ikke skelet til, hvordan avlen står til høståret 2005, da det ikke kan give nogen sikker indikation af høstudbyttet inden redaktionens afslutning. Prisprognoserne for både faktorpriserne og salgspriserne bygger på de officielle forventninger fra afdelingen for økonomi, statistik og analyse i Dansk Landbrug. Det forventes, at der også i fremtiden kommer lavere priser på husdyrgødning, da der er en stor mængde husdyrgødning, der skal afsættes. Dette sker i takt med en forventning om stadig skrappere regler for udbringning. Samlet set vil dette føre til, at det bliver dyrere for bedrifter med husdyr at komme af med husdyrgødningen, hvorfor denne udgift ikke bør belaste den enkelte afgrøde i marken så meget, som den har gjort tidligere. Dækningsbidrag fordelt på to jordtyper I tabel 2 på næste side er dækningsbidraget opgjort for vinterhvede, vårbyg og vinterraps på to forskellige boniteter. Det indgår flest regnskaber for opgørelserne over lerjord, så denne opgørelse er den mest pålidelige. Bruttoudbyttet er mellem 400 og kr. bedre på lerjord end på sandjord. Vinterrapsen gav både et højere bruttoudbytte og dækningsbidrag end vinterhveden og et noget højere bruttoudbytte og dækningsbidrag end vårbyggen. Den største forskel på udbytterne på de to boniteter var der i vinterhveden, hvor der var 13 hkg pr. ha i forskel fra lerjord til sandjord. På de andre to afgrøder holdt forskellen sig under fem hkg pr. ha. Det er endvidere muligt at se gennemsnittet af de enkelte stykomkostninger. For vårbyg på lerjord er de gennemsnitlige stykomkostninger kun på kr. pr. ha, mens det for vinterraps er på kr. pr. ha. Dog er opgørelsen for vinterraps ikke så robust, da der kun indgår fem regn- 12

13 Tabel 2. Dækningsbidrag fra høsten 2004 på to jordtyper, konventionelle bedrifter Vinterhvede Vårbyg Vinterraps Lerjord 1) Sandjord 2) Lerjord 1) Sandjord 2) Lerjord 1) Sandjord 2) Antal regnskaber Udbytte, hkg pr. ha 78,6 65,4 59,7 55,0 43,1 38,6 Pris, kr. pr. hkg Bruttoudbytte ekskl. hektarpræmie, kr. pr. ha Bruttoudbytte inkl. hektarpræmie, kr. pr. ha Kr. pr. ha Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse inkl. husdyrgødning Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag uden hektarpræmie ) Bedrifter med mindst 80 pct. lerjord. 2) Bedrifter med mindst 80 pct. grovsandet jord. skaber i gennemsnittet for denne afgrøde på sandjord. De enkelte poster vidner også om store forskelle i niveauet på stykomkostningerne. Husdyrgødning er en af de poster, som er meget varierende. Dette kan skyldes stor forskel i husdyrtætheden. Men det kan også skyldes at der er forskellig holdning til, hvad husdyrgødning er værd. 13

14 Dækningsbidrag på salgsafgrøder Der har ikke tidligere været nogen muligt at lave benchmarking på planteavlsbedrifter. Men på baggrund af tal fra Landscentrets regnskabsdatabase er der i tabel 3 givet en indikation af dækningsbidragsniveauet på andre typebedrifter. Både gennemsnit og den bedste tredjedel er med i tabellen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - Udsæd - Gødning - Planteværn - Diverse vedr. planteavl = Dækningsbidrag i alt Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en vis jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den gruppe. For at bedriften kommer til at stå som værende med svin, skal mindst en tredjedel af dækningsbidrag komme fra svin, og mere end to tredjedele af dækningsbidrag skal komme fra summen af planteavl og svin. På baggrund af de udvalgte typebedrifter er der mulighed for at se, hvor stort et dækningsbidrag der skal være i marken for en given bedriftstype. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Dækningsbidrag = Dækningsbidrag pr. ha Antal ha I tabel 3 på næste side er dækningsbidraget udregnet for forskellige typer bedrifter med forskellig bonitet. Bedrifter uden svin opnår et bedre dækningsbidrag i højværdiafgrøderne end bedrifter med svin. Kornbedrifter har maksimalt fem pct. af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 35 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. Roebedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 35 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. - Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet med frøafgrøder. - Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet med frøafgrøder. 14

15 Tabel 3. Dækningsbidrag for udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. Antal bedrifter DB kr. pr. ha DB kr. pr. ha til beregning af gns. gennemsnit Bedste tredjedel Hovedproduktion korn Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Hovedproduktion Frø Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Hovedproduktion Kartofler Uden svin Finsand Grovsand Med svin Grovsand Hovedproduktion sukkerroer Lerjord - uden frøavl og uden svin med frøavl og uden svin med svin og uden frøavl Til beregning af dækningsbidrag (DB) for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af den samlede mængde regnskaber. Dækningsbidraget indeholder arealtilskud. Dækningsbidraget er kun udregnet for bedrifter større end 50 ha. Der er overført korn internt på bedriften til 80 kr. pr. hkg. Der er for få bedrifter med hovedproduktion roer på sandjord og bedrifter med hovedproduktion kartofler på lerjord og på finsand med svin til at lave et gennemsnit. Resultaterne for 2004 Der er en generel tendens til, at planteavlsbedrifterne uden svin har et bedre dækningsbidrag pr. ha end de planteavlsbedrifter, som også har svin. Dette gør sig dog ikke gældende ved planteavlsbedrifter, som har hovedproduktion indenfor korn, olie- og bælgplanter. Der er det bedrifterne, som har svin, der har det højeste dækningsbidrag, hvilket skyldes lavere omkostninger til handelsgødning. De rene planteavlsbedrifter opnår enten et højere dækningsbidrag i de pasningstunge afgrøder på grund af bedre driftslederindsats, herunder rettidighed, eller på grund af, at de vælger afgrødetyper med højere pasningsbehov. Det kan f.eks. være spisekartofler i stedet for industrikartofler eller græsarter, som er mere pasningskrævende, end de arter bedrifterne med svin vælger. Der er desuden stor forskel på, hvor højt dækningsbidraget er indenfor hver bedriftstype. Den bedste tredjedel af bedrifterne opnår i gennemsnit 30 pct. højere dækningsbidrag end gennemsnitsgruppen. 15

16 Økonomien i økologiske og konventionelle planteavlsbrug I tabel 4 sammenlignes økonomien for de økologiske og konventionelle planteavlsbrug uden højværdiafgrøder. De konventionelle bedrifter er udvalgt således, at de minder om de økologiske hvad angår arealtilliggende og husdyrhold. Planteavlsbrugene, der er udvalgt, kan have et mindre husdyrhold. Bruttoudbyttet fra husdyrproduktionen må dog højest udgøre en tredjedel af det samlede bruttoudbytte. Det er kun en mindre del af de økologiske brug der indberettes, hvorfor resultaterne ikke er repræsentative for alle brug. Dækningsbidraget i marken er på trods af et lav udbytte en smule bedre for de økologiske producenter end for de konventionelle. Dette skyldes højere afregningspris og lavere stykomkostninger. Det samlede bruttoudbytte for de konventionelle bedrifter er højere end for økologerne. Dette skyldes, at de konventionelle bedrifter har en højere indtjening på de 14 dyreenheder i kvæg end de økologiske planteavlere har på deres 14 dyreenheder i kvæg. Kvæget på både de økologiske og de konventionelle bedrifter er enten slagtekalve eller opdræt. Der er altså ingen malkekøer eller svin på disse planteavlsbedrifter. Det samlede dækningsbidrag for hele bedriften er kr. større for økologerne end for de konventionelle bedrifter. De økologiske bedrifter har den bedste indtjening af selve driften, men driftsresultatet er ens pga. de konventionelle bedrifters lavere finansieringsomkostninger. Finansieringsomkostningerne er formentlig lavere, da de konventionelle bedrifter i gennemsnit er etableret før de økologiske og har en lavere gældsprocent. Økologerne forpagter en større andel af jorden end de konventionelle bedrifter. Ved de konventionelle bedrifter er gennemsnitlig halvdelen af jorden lerjord, mens det Tabel 4. Økonomien på økologiske og konventionelle planteavlsbrug 1) uden højværdiafgrøder 2), høsten 2004 Økologiske Konventionelle 3) Antal regnskaber Areal, ha 96,0 95,0 DB mark, kr. pr. ha Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier De økologiske planteavlsbedrifter har højere dækningsbidrag end de konventionelle bedrifter. Beløb i kr. Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk Driftsresultat før finansieringsomk Finansieringsomk Driftsresultat ) Heltids- og store deltidsbrug, dvs. mere end 832,5 normtimer. 2) Uden kartofler, sukkerroer og intensive afgrøder, f.eks. gartneriafgrøder. 3) De udvalgte brug er ikke repræsentative for konventionelle brug. 16

17 kun er en tredjedel af jorden, der er lerjord ved de økologiske planteavlere. Den femtedel af økologerne, der klarer sig bedst, har i gennemsnit en lønningsevne pr. time på 150 kr., mens den femtedel, der klarer sig dårligst, har en gennemsnitlig lønningsevne på -265 kr. pr. time. For de konventionelle bedrifter forholder det sig ringere, da den bedste femtedel har 95 kr. pr. time i lønningsevne, mens den ringeste femtedel har -390 kr. pr. time. Grunden til den store forskel i lønningsevnen, som ikke kan genfindes i driftsresultatet skyldes en stor forskel i gældsprocenten, hvor de konventionelle bedrifter har en gældsprocent på 41 og de økologiske bedrifter har en gældsprocent på 53. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Driftsresultatet for konventionelle og økologiske planteavlsbedrifter er stort set ens. 17

18 Totaløkonomi i planteavl AF HANS FINK PEDERSEN Heltidsplanteavlerne opnåede i 2004 i gennemsnit et driftsresultat på kr. Det er kr. mindre end i 2003, som var et rekordår. Høstudbytterne i 2004 var på samme niveau som i 2003, men afregningspriserne var meget ringere. Dækningsbidraget faldt med 400 kr. pr. ha og kapacitetsomkostningerne steg med godt 250 kr. pr. ha. Stigningen i kapacitetsomkostningerne skyldes større afskrivninger og lønomkostninger. Finansieringsomkostningerne er steget med 16 pct., men rentebetalingerne udgør kun 4,7 pct. af gælden mod 5,3 pct. i Lønningsevnen på planteavlsbrugene er faldet drastisk fra godt 90 til ca. 40 kr. pr. normtime. Investeringsniveauet er hævet markant, hvor de helt store brug med over 250 ha investerer i landbrugsaktiver for 2,5 millioner kroner. Investeringerne er finansieret ved øget gældssætning, hvilket er med til at forklare de større finansieringsomkostninger. Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabsdatabase. Bemærk at det ikke har været muligt at vægte resultaterne for 2004 sammen til et landsgennemsnit som tidligere år. Tallene for 2004 er dog dannet på baggrund af 603 regnskaber, så det økonomiske billede tabellerne i dette afsnit teg- ner af planteavl i 2004, er det mest retvisende på nuværende tidspunkt og meget tæt på et landsgennemsnit. Tabel 1 viser udviklingen for heltidsplanteavlere de seneste fem år. Produktionsomfanget er steget markant fra 2003 til 2004 med 20 ha svarende til knapt 14 pct. Dette er den største stig- Tabel 1. Fem års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl År ) Antal regnskaber Antal bedrifter ) Ha i alt 139,1 134,7 138,0 142,4 161,8 Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger Driftsresultat ) Standarddækningsbidragene, der har indflydelse på vejningen, blev opdateret i 2001, og derfor er der en forskydning i forholdet mellem antal regnskaber og antal bedrifter fra 2000 til ) Resultaterne i 2004 er uvejede. 18

19 ning nogensinde og understreger udviklingen, der næsten hvert år går mod større bedrifter blev et halvdårligt år for heltidsplanteavleren. Med et driftsresultat på kr. lå resultatet kr. under gennemsnittet for de seneste fem år. I forhold til rekordåret 2003 oplevede heltidsplanteavlerne i gennemsnit et fald i driftsresultatet på hele kr. Dækningsbidraget steg med kr. pr. heltidsbedrift. Men målt pr. ha faldt dækningsbidraget med 400 kr. Faldet i dækningsbidrag pr. ha skyldes i høj grad, at afregningspriserne på salgsafgrøderne fra høsten 2004 var markant lavere end i Interessant nok viser årsrapporterne et andet billede af dækningsbidragene end produktionsregnskaberne, som er omtalt i afsnittet Økonomien i planteavl. Høstudbytterne var stort set uændrede, dog med lidt bedre udbytter i vinterhvede og vinterbyg. Stykomkostningerne faldt en anelse i forhold til Maskinstationsomkostningerne og de driftsmæssige afskrivninger steg med henholdsvis 29 og Vejning Resultaterne for 2004 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen. 27 pct. Andre kapacitetsomkostninger er også steget, men kun i samme omfang som stigningen i det dyrkede areal. Målt pr. ha er driftsresultatet før renter faldet med ca. 670 kr. Finansieringsomkostningerne er steget med 16 pct. i forhold til Dette skyldes primært, at der er tilforpagtet et større areal. Selve rentebetalingerne i forhold til gældens størrelse er faldet fra 5,3 til 4,7 pct. i Planteavlerne har opnået positive driftsresultater i 2004 til trods for dårlige priser på salgsafgrøderne. Dette skyldes primært stram styring af stykomkostningerne og det lavere renteniveau. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier I gennemsnit dyrkede heltidsplanteavleren 162 ha i Lønningsevnen var 39 kr. pr. normtime mod 91 kr. i rekordåret

20 Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, høsten 2004 Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal regnskaber Ha i alt 161,8 67,9 123,3 169,8 224,8 328,4 - heraf forpagtet 54,5 16,0 35,8 56,8 79,8 130,6 Areal med lerjord, pct Areal med højværdiafgrøder, pct Lønningsevne pr. normtime 1) Beløb i kr. Bruttoudbytte Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent Brugers alder ) Lønningsevnen pr. normtime er udtryk for, hvor stort afkast bedriften giver for alle timer på bedriften når alle landbrugsaktiver er forrentet med 4 pct. Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser heltidsbedrifterne med planteavl opdelt i fem størrelsesgrupper. Der er ikke lige mange bedrifter i hver gruppe. Det forpagtede areal udgør en stigende andel med stigende bedriftsstørrelse. På de mindste bedrifter med under 100 ha er der i gennemsnit et forpagtet areal svarende til godt 23 pct. På de største bedrifter udgør det forpagtede areal 40 pct. af det samlede areal. Boniteten varierer meget mellem grupperne, men der er ikke nogen klar sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og jordens karakteristik. På de mindste bedrifter er der en stor andel af højværdiafgrøder. Det vil sige arealer med intensive afgrøder, roer og kartofler. På de store bedrifter udgør korn langt størstedelen af sædskiftet. Det er altså forskellige bedrifter, med forskellige udfordringer, der indgår i de fem grupper. Driftsresultaterne er positive i alle fem grupper. Der er stigende driftsresultat med stigende størrelse. Dog er driftsresultatet i den største gruppe på samme niveau som gruppen af bedrifter med ha. Det skyldes høje finansieringsomkostninger, som dels stammer fra en høj forpagtningsafgift og en højere gældsandel end de øvrige grupper. I forhold til gældens størrelse betaler den største gruppe mindst i rente, nemlig 4,4 pct. mod 5,6 pct. i den lille gruppe. Med en gæld på ca. 20 millioner kroner giver den lavere rente en besparelse på ca kr. Lønningsevnen er stigende med bedriftsstørrelsen. I 2004 fik ingen af grupperne tilfredsstillende lønningsevne. Med under 60 kr. pr. norm- 20

21 time er der slet ikke nok til at aflønne fremmed arbejdskraft. Det er især aflønningen af landbrugskapitalen, der trækker lønningsevnen ned på det lave niveau. Der er ingen af grupperne, der opnår meget høj indtjening i 2004, men der er en tendens til, at bedrifterne over 200 ha klarer sig bedst. Det kan altså godt lade sig gøre at opnå gode resultater uden ret mange højværdiafgrøder. Tabel 3 viser investeringsomfanget fordelt på de fem størrelsesgrupper. Der bliver investeret klart mest på de allerstørste bedrifter. Det er især landbrugsejendomme og jord, der bliver investeret i. Men også investeringer i maskiner er størst på de store bedrifter. De store bedrifter har indtægter fra maskinstationskørsel på kr. mod kr. i gennemsnit for alle bedrifterne. Investeringsniveauet er markant større i 2004 end det var i I gennemsnit investerede heltidsplanteavleren kr. (60 pct.) mere i 2004 end året før. Det passer godt sammen med, at bedrifterne er blevet markant større. De øgede investeringer i 2004 hænger desuden sammen med det gode år Investeringer i besætning og beholdninger er meget tæt på 0 kr. på alle bedriftsstørrelser. Det skyldes prisfaldet i forhold til I 2003 var der store stigninger i besætning og beholdninger fordi priserne på salgsafgrøderne steg og i 2004 skabte prisfald den modsatte effekt, hvor beholdningerne altså er nedskrevet. Nettoinvesteringerne pr. ha er næsten fordoblet i forhold til Der ses en sammenhæng mellem størrelsen på bedrifterne og nettoinvesteringerne. Det er tydeligt, at det er de store planteavlsbrug, der forfølger en udvidelsesstrategi, mens de mindre brug nærmere er i gang med en vedligeholdelsesstrategi. Se mere i artiklen Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften. Finansieringsbehovet er generelt lidt større end nettoinvesteringerne. Det vil sige, at fremmedfinansiering både skal betale investeringer og en del af driften. Til sammenligning kunne heltidsplanteavlerne i rekordåret 2003 betale en tredjedel af investeringerne over driften. Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, høsten 2004 Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Investering i: Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Øvrigt inventar Besætning og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Finansieringsbehov netto Nettoinvestering, kr. pr. ha

22 Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften AF HANS FINK PEDERSEN Årsrapporten kan give mange nyttige oplysninger om rentabiliteten på en planteavlsbedrift. Selvom det ser fint ud med et driftsresultat over kr. og en konsolidering, der ca. er 0, kan der være større indtjeningspotentiale på bedriften. Ved at opstille nogle nøgletal kan man både sammenligne sig med andre bedrifter og følge op på, om man er på rette vej i forhold til bedriftens strategi. Det er også vigtigt at opstille nøgletal, der belyser, hvor godt den investerede kapital aflønnes. Vi har analyseret årsrapporterne for store planteavlsbrug på lerjord og sandjord, der primært har korn. Desuden analyserer vi resultaterne på bedrifter, der har mange højværdiafgrøder det vil sige kartofler, sukkerroer eller frugt og bær. Udover de nævnte afgrøder har bedrifterne også andre afgrøder i sædskifterne, og enkelte har en mindre svineproduktion. Analysen bygger på de samlede økonomiske resultater på bedrifterne. Tabel 1 viser de resultater, der kan aflæses i årsrapporten. Der er stor spredning i indtjeningen indenfor hver gruppe, men her er vist gennemsnitstallene for hver af de fem planteavlstyper. Driftsresultaterne vidner om, at det er bedst at være sukkerroeproducent eller kartoffelavler. Nye nøgletal Hvis man vil lidt dybere ned i regnskabet, kan man bruge nogle nøgletal, som ikke står i alle årsrapporter, men som med lethed kan konstrueres. Nøgletallene er defineret i faktaboksen på side 24. Der er nøgletal, der er velegnede for én bedriftstype, mens andre nøgletal er velegnede for andre bedriftstyper. Det kan f. eks. være mere relevant for en kornavler at se på maskinomkostninger, end det kan for en frugt- og bæravler. Det er selvfølgelig vigtigt for begge grupper, at maskinomkostningerne ikke bliver Tabel 1. Resultater fra årsrapporten Kornavl, Kornavl, Sukker- Kartofler Gartneri, sandjord lerjord roer frugt og bær Antal regnskaber Produktionsomfang Samlet areal, ha korn korn sukkerroer kartofler intensive afgrøder Udvalgte afgrøder, ha Normtimer kr Bruttoudbytte Dækningsbidrag Driftsresultat før renter Driftsresultat

23 for høje, men hvis frugt- og bæravleren har for stort fokus på dette nøgletal, kan det gå hårdt ud over bruttoudbyttet ved f.eks. manglende rettidighed. En brist i kvaliteten kan koste mange penge pr. ha for denne bedriftstype. Modsat er det for kornavleren en nødvendighed at holde øje med maskinomkostningerne for at tjene penge. Tabel 2 viser nøgletallene for de fem bedriftstyper. På bruttoudbytte- og dækningsbidragsniveau (DB1) er der flest penge i sukkerroer, kartofler og intensive afgrøder. Forskellen i maskinomkostningerne vidner om, at det kræver større investeringer i maskiner at håndtere højværdiafgrøderne frem for mere simple sædskifter, der primært består af korn. Dækningsbidraget efter maskinomkostninger er størst på bedrifterne med intensive afgrøder. Dækningsgraden viser, hvor meget dækningsbidraget udgør af bruttoudbyttet. Her klarer Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Nogle få nøgletal kan beskrive økonomien på en bedrift. De er nemme at styre efter og gode til sammenligning med andre. sukkerroeproducenten sig bedst. Kapacitetsgraden viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan betale kapacitetsomkostningerne. Her er det igen bedst at have sukkeroer, mens økonomien i de intensive afgrøder er trængt, fordi kapacitetsomkostningerne næsten er lige så store som det høje dækningsbidrag. En stor omkostningspost på disse bedrifter er løn, hvil- Tabel 2. Resultater fra årsrapporten opdelt efter bedrifter med hovedproduktioner inden for fem udvalgte grupper Kornavl, Kornavl, Sukker- Kartofler Gartneri, sandjord lerjord roer frugt og bær Kr. pr. ha Bruttoudbytte mark pr. ha (Inkl. hektarstøtte) DB 1 mark pr. ha Maskinomkostninger pr. ha (ekskl. løn) DB efter maskinomk. pr. ha Procent Dækningsgrad 69,8 75,3 77,9 69,3 69,0 Kapacitetsgrad 162,7 164,3 201,1 167,5 138,0 Overskudsgrad 26,9 29,5 39,2 27,9 19,0 Afkastningsgrad 3,4 3,6 5,1 6,8 4,0 Selvfinansieringsrate 25,1 36,1 30,7 23,3 38, kr Krav til minimumsindtjening: - vedligeholdelsesstrategi udvidelsesstrategi

24 ket også fremgår af antal normtimer på bedriften (tabel 1 på side 22), som er klart størst, selvom det samlede areal er mindst. Overskudsgraden viser, at der er mest tilbage af bruttoudbyttet til at aflønne ejeren og kapitalen hos sukkerroeproducenten. Faktisk er overskudsgraden dobbelt så høj som på bedriften med intensive afgrøder. Det er vigtigt at sætte resultaterne i forhold til den kapital, der er bundet i landbrugsbedriften. Det gør afkastningsgraden, og den viser, at det faktisk er bedst at være kartoffelavler. Her forrentes landbrugsaktiverne med næsten syv pct., og der er dermed næsten tre pct. til ejeren, hvis han skal forrente landbrugsaktiverne med en standardrente på fire pct. Husk likviditeten Bedriftens evne til at skabe likviditet til investeringer eller afdrag på lån, kan belyses ved nøgletallet selvfinansieringsraten. Nøgletallet viser kort og godt, hvor mange af investeringerne man selv har skabt likviditet til at betale. Her er kartoffelavleren mest afhængig af at skaffe kapital udefra, mens frugt- og bæravleren i højere grad tjener pengene hjem over driften til at betale for investeringer. Med til forklaringen hører dog også, at bedriften med intensive afgrøder investerer kr., og kartoffelavleren investerer kr. Strategi Den store forskel i investeringsniveauerne vidner om, at bedrifterne forfølger forskellige strategier. Hvor investeringer på knapt to millioner kroner, eller fire gange de driftsmæssige afskrivninger, betyder vækststrategi, kan investeringer på under to gange afskrivningerne betyde, at man forfølger en vedligeholdelsesstrategi. Uan- Faktaboks: Definition af nøgletal. NØGLETAL Maskinomkostninger Dækningsgrad Kapacitetsgrad Overskudsgrad Afkastningsgrad Selvfinansieringsrate Krav til minimumsindtjening ved vedligeholdelsesstrategi Krav til minimumsindtjening ved udvidelsesstrategi DEFINITION Forrentning af maskinsaldo (6 pct.) + brændstof + vedligehold af maskiner + afskrivning på maskiner + netto maskinstationsudgifter ekskl. løn Dækningsbidrag Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Bruttoudbytte Resultat af primær drift Gennemsnitlige landbrugsaktiver Beløb til investering og afdrag Investeringer Nettorenter + forpagtning + privatforbrug + beregnet skat indtjening udefra Nettorenter + forpagtning + opsparing + privatforbrug + beregnet skat indtjening udefra 24

25 set hvilken strategi man har, kan nøgletallet krav til minimumsindtjening afsløre, om man gør det godt nok. Nøgletallet viser, om resultat af primær drift kan dække de faste udgifter, man har på bedriften. Hvis man er i gang med at udvide, er det ikke nok at kunne klare de løbende udgifter og værdiforringelsen i form af afskrivningerne. Her skal tjenes penge nok til at betale for noget af udvidelsen også. I tabel 2 er opsparingen ved udvidelsesstrategien sat til halvdelen af afskrivningerne. Det er kun en grov tommelfingerregel, fordi størrelsen af kravet til minimumsindtjening i høj grad er op til hver enkelt at fastsætte. Sammenholdt med resultatet af primær drift i tabel 1 fremgår det, at sukkerroeproducenten er den eneste, der tjener penge nok til at klare kravet til en vedligeholdelsesstrategi. Ingen af bedrifterne har overskud, der kan klare kravet til en udvidelsesstrategi. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Der er stor forskel på, hvilke nøgletal, der skal fokuseres på, alt efter hvilken type produktion, man har, og hvilken strategi man følger. 25

26 Markbrug mod nye mål TEMA AF OLE MØLLER HANSEN Markbruget er i stand til at bidrage med en meget betydelig indtjening på alle brugstyper uanset om der er tale husdyrbrug eller rene planteavlsbedrifter. Kampagnen Markbrug Mod nye Mål sætter fokus på økonomien i produktionen i marken og har fastsat et mål om at øge indtjeningen med 500 kr. pr. ha. På et almindeligt svinebrug på 200 ha svarer det til en øget indtjening på kr.! Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Kampagnen har udpeget følgende 6 hovedområder som skal føre til målet: 1. Strategi og mål for markbruget 2. Højere udbytter 3. Skærpet rettidighed i markarbejdet 4. Arbejdsforbrug og effektivitet 5. Mekaniseringsstrategi 6. Handel, kvalitet og dokumentation. Hvordan gribes hovedområderne an i kampagnen? Ideen er, at landmand og rådgiver i samarbejde tager temperaturen på markbruget. Årsrapporten er et vigtigt værktøj hertil. I årsrapporterne fra de foregående år, kan der hentes informationer om indtægter, omkostninger og udbytter i markbruget. I praksis viser det sig, at bedrifter der udadtil forekommer ens, har vidt forskellige økonomiske resultater i markbruget. Øget fokus på markbruget skal sikre en stigning i indtjeningen med 500 kr. pr. ha. Fastsættelse af indsatsområder Rådgiver og landmand sammenligner herefter resultaterne med tilsvarende bedrifter og finder frem til områder, der skal forbedres. Derudover har landmand og rådgiver hvert sit kendskab til markbruget på bedriften og diskuterer, hvor der kan sættes ind. Årsagssammenhænge vurderes. F.eks. kan dårlige dækningsbidrag have mange årsager. Det kan blandt andet skyldes, at afgrøderne bliver solgt til for lave priser og at udbytterne generelt er for lave. Fastsættelse af mål Der fastsættes f.eks. mål om dækningsbidrag i det kommende høstår, delmål om udbytter i afgrøderne og opnået salgspris, samt at der f.eks. ikke må ske fradrag i afregningen pga. tørring. Aftale om tiltag Der laves en handlingsplan, der fortæller, hvad henholdsvis landmand og rådgiver gør. Aftalen kan omfatte et antal besøg med fokus på sortsvalg, på etablering af afgrøderne, og på timing af gødskning og svampesprøjtning. Derudover et førhøst møde, hvor der følges op på handlingerne i marken, og kommende indsatsområder præciseres. Endelig kan aftales, at rådgiveren skal involveres i salg af afgrøden for at støtte landmanden i forhandlinger med køber. Sikre at prisen er høj i forhold til noteringer, børser, hvad andre landmænd handler til og derudover undgå fradrag til tørring. 26

27 1. Strategi og mål for markbruget Alt for få landmænd har nedskrevne mål og strategi for markbruget. Det er imidlertid en forudsætning for at kunne optimere produktionen. Strategien for markbruget skal være en del af bedriftens samlede strategi, og skal f.eks. tage hensyn til bedriftens foderbehov, behov for udbringning af husdyrgødning, arbejdskraft, mekanisering, afsætningsmuligheder, jordtype / bonitet, driftslederens alder og generationsskifte. (Se mere om strategi i produktionsøkonomipjecen 2004) 2. Højere udbytter Udbyttestatistikken tyder på stagnerende udbytter i Danmark. Det er en bekymrende udvikling, da høstudbyttet er helt afgørende for det økonomiske resultat. Der er dog en stor variation i udbytter mellem bedrifter, der nogenlunde har de samme naturgivne produktionsbetingelser. Dette betyder, at der på mange bedrifter er potentiale til højere udbytter end hvad der realiseres. 3. Skærpet rettidighed i markarbejdet På mange bedrifter er rettidigheden i markarbejdet ikke tilfredsstillende, fordi driftslederens arbejdspres er for stort, eller fordi driftslederen ikke interesserer sig tilstrækkeligt for markbruget. Det gælder f.eks. jordbearbejdning, planteværn, markvanding og høst. Rådgivningsmæssige tiltag, der kan understøtte dette indsatsområde, kan f.eks. være flere markbesøg, opsøgende og uopfordrede henvendelser til driftslederen, aftaler om varetagelse af driftslederopgaver, udlicitering af markopgaver, mere fokus på rettidighed i mark- og gødningsplaner, sprøjteplaner og styring af markvanding. 4. Arbejdsforbrug og effektivitet For at sikre indtjeningen skal arbejdseffektiviteten konstant øges. Der skal sættes ind mod spildtid, f.eks. landevejskørsel og arbejdsstop, der kan undgås gennem planlægning og forudseenhed. Der kan være behov for samarbejdsaftaler, driftsfællesskaber eller evt. udlicitering af opgaver. Rådgivningsmæssige tiltag der kan understøtte indsatsområdet, kan f.eks. være at få kortlagt, hvor meget tid der går med forskellige opgaver, og efterfølgende få udarbejdet en rationaliseringsplan. På mange bedrifter kan der i perioder være behov for at finde nye arbejdsopgaver, der kan aflønne en arbejdsindsats. 5. Mekaniseringsstrategi Den største udgift i markbruget ud over jordlejen er maskinomkostningerne. Hvis der skal opnås et positivt dækningsbidrag, er det på mange bedrifter nødvendigt, at maskinomkostningerne pr. ha reduceres i de kommende år. Rådgivningsmæssige tiltag, der understøtter dette indsatsområde er maskinanalyse med mekaniseringsstrategi, forstærket fokus på jordbearbejdning og afgrødeetablering, økonomi i tørring og lagring af afgrøder og generelt mere fokus på maskiner hos planteavlsrådgivere. 6. Handel, kvalitet og dokumentation Priser på afgrøder varierer mere end tidligere. Der kan være betydelig forskel på, hvad landmænd skal betale for de samme hjælpestoffer. Nogle landmænd har kunnet opnå betydelige rabatter ved at deltage i indkøbsklubber. Mange landmænd kan opnå betydelige økonomiske gevinster ved at ofre større opmærksomhed på køb og salg. Tiltag i rådgivningen, der understøtter dette indsatsområde, er blandt andet stærkere markedsorientering i produktionsrådgivningen, handelsrådgivning, indkøbsklubber og varetagelse af licitationsopgaver (f.eks. maskinstationsarbejde). TEMA Opfølgning og evaluering Gennem rådgivningsperioden følger rådgiveren op overfor landmanden. Det sikrer, at landmand og rådgiver hele tiden er opmærksomme på udviklingen i markbruget, og det kan hjælpe landmanden, hvis f.eks. rettidighed er et problem. En gang årligt evalueres resultaterne i markbruget og der aftales, hvordan samarbejdet mellem rådgiver og landmand skal forløbe i det kommende år. Markbrug mod nye mål Der er store udfordringer til markbruget i de kommende år. Større udsving i priser og, på længere sigt, udsigt til udfasning af ha-støtte, er nogle af dem. Med kampagnen Markbrug Mod nye Mål tages hul på en tilpasning af markbruget, så man er på forkant med udviklingen. Får lagt en strategi og planlagt indsatser i markbruget, så man er konkurrencedygtig på kort og lang sigt. 27

28 TEMA Mekaniseringsstrategi for markbruget et vigtigt led i bedriftens udvikling AF ERIK SANDAL En strategi for mekaniseringen af markbruget skal vise, hvordan du kan tilpasse arbejds- og maskinomkostningerne til indtjeningen og bedriftens overordnede strategi. Strategien giver desuden et godt beslutningsgrundlag og kan dermed forhindre "hovsa-investeringer". Udarbejdelse af en mekaniseringsstrategi er et helhedsorienteret rådgivningsforløb, hvor alle muligheder for at udvikle markbruget i den ønskede retning skal overvejes. I det følgende vises et eksempel på en mekaniseringsstrategi for den beskrevne case ejendom. Eksemplet viser, at det er muligt at have en god, moderne maskinpark, uden at kravet om indtjening i markbruget sættes over styr. Hvorfor udarbejde en strategi? Der er de senere år kommet fokus på strategiprocessen på mange landbrugsbedrifter. Det er der en god grund til. Når udviklingen går stærkt, og der konstant dukker nye muligheder og udfordringer op, er det afgørende at have nogle overordnede mål for bedriftens udvikling. En strategi skal sikre, at du hele tiden nærmer dig målet for, hvordan dit liv som landmand skal være. Alle nye initiativer skal gerne føre dig nærmere målet. En strategi giver dig et godt beslutningsberedskab - du kan hurtig vurdere, om en ny mulighed, der dukker op, skal forfølges. En mekaniseringsstrategi består af disse trin: Udarbejdelse af strategi for markbrug og maskinpark Vurdering af nu-situation i forhold til ønsket situation Opstilling og vurdering af alternative muligheder Udarbejdelse af konkret handlingsplan Opfølgning og løbende revurdering Kort om case-bedriften Svineproduktionsejendom med 500 søer og en årlig produktion af slagtesvin. Der udbringes i alt cirka ton gylle pr. år med eget udstyr. Markbruget består af i alt 500 ha god lerjord JB 6-7. Relativt ny maskinpark, som kan klare alle arbejdsopgaver i marken, lidt nabosamarbejde og lidt maskinstation for andre. Arbejdskraften udgøres af ejer og 4 ansatte. Hustruen klarer det administrative arbejde. Mekaniseringsstrategi sammenhæng til hele bedriftens strategi Når der skal udarbejdes en strategi for mekaniseringen af ejendommens markbrug, er det afgørende, at der er sammenhæng mellem denne strategi og den overordnede strategi for bedriften. Hvis den overordnede strategi for bedriften er udvikling og vækst, bør der ved investeringer i nye maskiner lægges vægt på fleksibilitet, fordi behovet hurtigt ændres. Udgangspunktet for mekaniseringsstrategien skal være bedriftens samlede strategi og specielt strategien eller målsætningen for markbruget. Et godt spørgsmål i den sammenhæng kan være: Hvad er meningen med markbruget på bedriften? : 28

29 Markbruget skal give størst mulig aflønning af jorden Markbruget skal først og fremmest sikre harmoni på bedriften Markbruget skal især give afveksling til arbejdet i stalden. Udarbejdelse af overordnet strategi for markbrug og maskinpark Eksempel fra case bedriften Markbruget skal bidrage positivt til bedriftens indtjening. Der lægges vægt på, at markarbejdet fortrinsvis udføres med egne maskiner og arbejdskraft. Markbruget skal drives med høj effektivitet med en moderne maskinpark med så få nedbrud som muligt. Det er målet, at markbruget som minimum giver en aflønning af jorden, som svarer til forpagtningsprisen. Kommentar Der er tale om en ambitiøs målsætning, som kræver stor professionalisme i den daglige drift såvel som ved alle investeringer. De hidtidige resultater på bedriften retfærdiggør dog at have denne målsætning. Status på nu-situation Når strategien for markbrug og maskinpark er fastlagt, er første skridt i mekaniseringsstrategien at kende nu-situationen. Det gør man dels ved at udarbejde en oversigt over de aktuelle arbejds- og maskinomkostninger og dels ved at vurdere de øvrige forhold, der er nævnt i strategien for markbruget. Den økonomiske beregning kan foretages i form af en grovanalyse eller en egentlig maskinanalyse. I grovanalysen beregnes de samlede arbejdsog maskinomkostninger, mens maskinanalysen viser omkostningerne på de enkelte arbejdsoperationer i marken. Der er dog andre forhold end de rent økonomiske, der skal vurderes ved udarbejdelse af en mekaniseringsstrategi. Der bør også tages hensyn til følgende spørgsmål: TEMA Sammenhæng mellem arbejds- og maskinomkostninger og markbrugets indtjening Når indtjeningen indgår som et væsentligt led i målsætningen for markbruget, er det nødvendigt, at der i strategien for mekaniseringen indgår en vurdering af forholdet mellem markbrugets indtjening og de omkostninger, som en given mekaniseringsstrategi medfører. Ønskes der høj effektivitet og så få nedbrud som muligt? Er der ønsker om at kunne inddrage ny teknologi i fremtiden? Hvordan er det samlede arbejdsforbrug i forhold til målet? Kan den nuværende maskinpark leve op til målsætningerne i de næste 2-4 år? Eksempel fra case bedriften Tabel 1. Hovedresultat for markbrug, case bedrift I alt, kr. Kr. pr. ha Dækningsbidrag I Arbejds- og maskinomkostninger Dækningsbidrag II Enhedsstøtte Resultat til aflønning af jord Tallene viser, at indtjeningen fra markbruget lever op til målsætningen. Udskiftningsstrategi Overvejes ovenstående spørgsmål, opnås et godt grundlag for at fastlægge en udskiftningsstrategi. En veldefineret udskiftningsstrategi er et nøglepunkt i udarbejdelsen af mekaniseringsstrategien. Findes der en veldefineret udskiftningsstrategi, er risikoen for hovsa-investeringer meget mindre. Hvordan kommer vi nærmere målet? Næste skridt i udarbejdelse af en mekaniseringsstrategi er at vurdere, hvilke alternative muligheder, der er for at nærme sig de opstillede mål. 29

30 TEMA På dette tidspunkt i analysefasen er det ikke kun et spørgsmål om køb eller salg af maskiner. Alle tiltag, der kan bringe bedriften nærmere målet, bør overvejes. Det kan være: Ændringer i sædskiftet/dyrkningsformen Samarbejde/udlicitering Investeringer/Udskiftninger af gamle maskiner For hvert af de foreslåede tiltag gennemføres en beregning/vurdering af, hvilke konsekvenser tiltaget har på økonomi og arbejdssituation. Foto: Claas International En mekaniseringsstrategi skal være med til at vise, hvordan markbruget skal udvikle sig i forhold til hele bedriften. Med den rigtige strategi er det muligt at have en god moderne maskinpark, uden at det behøver at gå ud over indtjeningen. Vurdering af nu-situation i forhold til ønsket situation Eksempel fra case ejendom På ejendommen er der gennemført en maskinanalyse. Hovedresultaterne i analysen ses i tabellen. Tabel 2. Maskinomkostninger, case bedrift I alt, kr. Kr. pr. ha Maskinværdi Værditab maskiner Forrentning maskiner Vedligehold af maskiner Brændstof Forsikring af maskiner mv I alt omkostninger Arbejdsløn Maskinstationsindtægter Samlede arbejds- og maskinomkostninger Tallene viser her og nu-situationen. Normalt skal maskinomkostninger beregnes over en periode for at give et realistisk billede. Set over de næste fem år vil omkostningerne falde, hvis ikke der sker nyinvesteringer, og de øvrige omkostninger kan holdes på nuværende niveau. På case bedriften er der god økonomi i markbruget med det nuværende omkostningsniveau. Målet er derfor at kunne holde omkostningerne på det nuværende niveau, uden at det går ud over hverken maskinernes effektivitet eller standard. På case bedriften vil der være plads til en årlig investering på cirka kr., svarende til afskrivningen eller værditabet, uden at totaløkonomien i markbruget forringes i forhold til nu-driften. I forhold til den beskrevne målsætning for bedriften er der fokuseret på følgende: Der er et ønske om at kunne reducere ejers arbejdsindsats med cirka 200 timer om året. Det er især et problem, at der er mange arbejdstimer omkring høst i august og omkring såning af vintersæden i september. Nabo har planer om at udvide svineproduktionen. Det kan give grundlag for at udskifte gyllevognen, så der fremover kan arbejdes med 28 m spredebom. Målet er, at der totalt set ikke bruges mere tid på gylleudbringningen. Mejetærskerens kapacitet er lige i underkanten, og ejer mener ikke længere, at mejetærskeren kan leve op til ønsket om en høj effektivitet med få nedbrud. Alternativt kan ændret sædskifte med udstrækning af høstperioden overvejes. Der er ønske om at erstatte den ene traktor med en større. Formålet er at få større fleksibilitet i maskinparken. (Se eksempel på beregning på næste side) 30

31 Opstilling af handlingsplan Når alle alternative muligheder er vurderet, gælder det om at vælge dem ud, der har størst mulighed for at kunne give de ønskede ændringer i bedriften. Der opstilles en handlingsplan for, hvordan og hvornår de enkelte elementer skal gennemføres. Opfølgning Udarbejdelse af strategi er en dynamisk proces. En strategi uden opfølgning er derfor ikke noget værd. Der bør derfor løbende følges op på den udarbejdede strategi. Det drejer sig dels om opfølgning på den udarbejdede handlingsplan, Foto: Jens Høy, Dansk Landbrugsrådgivning Mekaniseringsstrategi drejer sig ikke kun om køb og salg af maskiner, men også om at overveje andre muligheder for at udvikle markbruget i den rigtige retning. Det kan være ændringer i sædskifte eller dyrkningssystem. TEMA Opstilling og vurdering af alternative muligheder Eksempel fra case ejendom Nedbringelse af arbejdstid med ca. 200 timer pr. år. Der overvejes følgende muligheder. Overgang til delvis pløjefri dyrkning Investering i større plov Ændring i sædskiftet, så der inddrages mere vårsæd. I det følgende er vist, hvorledes beregningerne for alternativet med en større plov kan gennemregnes. Der ønskes en beregning på, hvad en investering i en 8-furet plov kan betyde for økonomi og tidsforbrug. Der skal i samme omgang regnes med investering i ny traktor, som netop var et af ønskerne til den fremtidige strategi. Der opstilles følgende regnestykker, som gælder en tidshorisont på de næste fem år. Af tabellen fremgår, at det kan lykkes at spare de ønskede timer til arbejdet. Da der er tale om en besparelse af ejers arbejdsindsats, vil det være mest korrekt at se på forskellen excl. arbejdsløn. Denne forskel udgør kr kr. svarende til en omkostning på kr. 307 pr. time eller 117 kr. pr. ha. Isoleret set er investeringen ikke rentabel. Investeringen skal dog ses i sammenhæng med den samlede strategi på bedriften, og set i det lys kan der godt argumenteres for investeringen. Fordelen ved alternativet er, at man får opfyldt ønsket om en ny traktor og dermed mere fleksibilitet i maskinparken. Samtidig vil nu-driften forudsætte, at den eksisterende traktor kan køre 5 år mere uden væsentligt forøgede vedligeholdsomkostninger. Investeringen taler for mere frihed til ejer. Dette kan i sidste ende betyde større arbejdsglæde, hvilket kan betyde bedre resultater på hele bedriften. De økonomiske beregninger i en mekaniseringsstrategi kan ikke give det endegyldige svar, men de giver et godt beslutningsgrundlag. Tabel 3. Beregning af alternativer, case bedrift I alt Omkostning I alt timer ekskl. løn Løn inkl. løn Nudrift Pløjning med to 5-furede plove Alternativ Pløjning med en 5-furet plov og en 8-furet plov Ændrede traktoromkostninger på øvrige opgaver efter investering Forskel mellem nudrift og alternativ

32 TEMA men også opfølgning på, om forudsætningerne for den udarbejdede strategi stadig gælder. Der kan være sket så store ændringer i omgivelserne, at strategien ikke længere kan følges, eller der kan være dukket nye muligheder op, som skal overvejes. Nytteværdi af mekaniseringsstrategi Et vigtigt udbytte af at have udarbejdet en konkret strategi for, hvordan den fremtidige mekanisering skal gennemføres er, at der er sat mål for bedriftens udvikling. Det giver den størst mulige sikkerhed mod fejlinvesteringer. En anden fordel af mekaniseringsstrategien er, at der sættes fokus på omkostninger og indtjening. Dette giver i sig selv langt bedre mulighed for at tilpasse omkostningerne til indtjeningsmulighederne. En detaljeret maskinanalyse giver mulighed for at vurdere, hvilke arbejdsoperationer, der ikke kan gennemføres til en fornuftig pris, og som derfor med fordel kan overlades til andre. En mekaniseringsstrategi giver også mulighed for løbende at vurdere, hvilke teknologiske landvindinger der med fordel kan inddrages på bedriften. Mekaniseringsstrategi helhedsorienteret rådgivningsydelse Som det fremgår drejer mekaniseringsstrategi og maskinøkonomi sig ikke kun om at beregne, hvor store maskinomkostningerne er. Det drejer sig derimod i langt højere grad om at se mekaniseringsstrategien i sammenhæng med hele bedriftens økonomi og strategi. Handlingsplan Eksempel fra case ejendom Fokusområde Handling Vurderet effekt Tidsplan Spare 200 arbejdstimer om året for ejer. Investering i ny 8 furet plov og ny traktor. Der spares 200 timer. Økonomien forringes med gennemsnit ca kr. pr. år. Der skal tages kontakt til forhandler A og B inden 1. april. Endelig beslutning træffes senest 1. juni. Øget kapacitet på gyllevogn Investering i ny gyllevogn 20 t med 28 m spredebom. Der opnås kapacitet til at sprede gylle fra 30 pct. flere dyr. Markedet undersøges i løbet af efterår Endelig beslutning medio februar Medio 2006 indlede forhandlinger med 3 firmaer. Mejetærskerkapacitet Evt. investering i ny mejetærsker (2007). Mulighed for yderligere maskinstationsindtægt. Der vil totalt kunne spares cirka 4 høstdage. Alternativ: Vurdering af alternativt sædskifte. Høsten kan spredes over en længere periode. Kontakt til planteavlskonsulent for vurdering af alternative sædskifter senest 1. juni. Afhængig af den ønskede detaljeringsgrad kan der opstilledes en investeringsplan for den periode, der udarbejdes strategi for. Denne investeringsplan kan udarbejdes med individuelle beregninger for hver enkelt maskine, eller der kan udarbejdes en samlet oversigt, som vist i tabel 4. 32

33 Der er derfor tale om et helhedsorienteret rådgivningsforløb, hvor markbruget og maskinøkonomien sættes i relation til hele bedriften. Udgangspunktet er hele bedriftens strategi og den overordnede målsætning med markbruget. I forbindelse med kampagnen Markbrug Mod nye Mål lægges der netop op til en sådan strategidrøftelse. Kontakt dit lokale landbrugscenter for at få lagt strategien for den fremtidige mekanisering i markbruget. Foto: Thorkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning En mekaniseringsstrategi skal tage udgangspunkt i strategien for hele bedriften. Et vigtigt formål med mekaniseringsstrategien er at skaffe det rigtige beslutningsgrundlag for nye investeringer. TEMA Tabel 4. Påvirkning af arbejds- og maskinomkostningerne over de næste fem år, case bedrift kr Gammel maskinsaldo Værditab og forrentning Variable omkostninger Arbejdsløn Maskinstationsindtægter I alt omkostninger Netto investering Værditab og forrentning Variable omkostninger (ændring) Arbejdsløn (ændring) Maskinstationsindtægter (ændringer) I alt ændrede omkostninger Omkostning efter investering Kr Omkostning kr. pr. ha Der er i de enkelte år foretaget en vurdering af, hvorvidt de planlagte investeringer medfører øgede omkostninger til arbejde eller variable maskinomkostninger. Nogle af investeringerne medfører en øget indtægt fra maskinstation (gyllevogn i 2006 og mejetærsker i 2007). Som det fremgår af oversigten, er det muligt at gennemføre de planlagte investeringer, uden at totaløkonomien ødelægges. Dette betyder ikke, at de enkelte investeringer er rentable, men at investeringerne kan gennemføres samtidig med, at den overordnede strategi for markbruget og maskinparken opfyldes. 33

34 TEMA Mulighedernes landbrug når det ikke er nok at tænke traditionelt AF HEIDI HUNDRUP RASMUSSEN Landmænd har traditionelt betragtet deres arbejdsliv i flere faser: etablering udvikling konsolidering - afvikling. Planlægning og gennemførsel af disse faser har selvsagt stor betydning for økonomien og familiens frihedsgrader og trivsel. I dette tema fokuseres på den sidste fase, nemlig afviklingen, og udgangspunktet er planteavlsejendomme på ca ha, hvor ejeren er år. I tabel 1 er planteavlsejendommene på ha og en ejer på år delt op i tre grupper efter antallet af normtimer på bedriften. Et kriterium for at komme med i analysen er, at der ikke er store indtægter fra anden virksomhed. Der er altså udvalgt de ejendomme, hvor familien klarer sig for det, landbrugsvirksomheden kaster af sig, samt indtjeningen fra ægtefællen. Der er ikke stor forskel på jordtilliggendet i de tre grupper, men der er forskel på, hvor meget planteavlen bidrager til indtjeningen på bedriften. Gruppen med de færreste normtimer opnår et driftsresultat på kr., og gruppen med de fleste normtimer opnår kr. Generelt er økonomien på bedrifterne således, at der ikke er indtjening til at aflønne de timer, der bruges på bedriften, idet kun gruppen med mere end timer norm- timer har en positiv lønningsevne. Bedrifterne er karakteriseret ved en lav gældsprocent, hvilket kunne tolkes således, at familien har pensionsopsparingen bundet i ejendommen. Tabel 1. Resultater opdelt efter normtimer Antal timer Alle > Antal bedrifter Antal ha Antal normtimer Ejers alder Gældsprocent kr Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat Anden virksomhed og andre indtægter Personlig indtjening (ejer og ægtefælle) Hensat til konsolidering Lønningsevne, kr. pr. normtime Lønningsevne pr. time: Driftsresultat før renter Forpagtningsafgift - 4 pct. rente af landbrugsaktiver + lønomkostninger = Lønningsevne i alt / Normtimeforbrug = Lønningsevne pr. time. Økonomisk karakteristik - den gennemsnitlige ejendom Ejer er 55 år Konjunkturændringer bidrager positivt til egenkapitalen Ægtefællen tegner sig for 70 pct. af indtjeningen udefra Landbrugsdriften kan ikke aflønne både egenkapitalen og ejerens egen arbejdskraft, lønnings- Planteavl er hovedindtægtskilden på ejendommen evnen er negativ. 34

35 Planteavlsmæssig karakteristik Afgrødefordelingen i de tre grupper er vist i tabel 2. Gruppen med de fleste normtimer skaffer de ekstra timer og den ekstra indtjening ved at have afgrøder som kartofler, sukkerroer og gartneriafgrøder i sædskiftet. Disse afgrøder er karakteriseret ved, at man som oftest skal have en kontrakt for at sikre afsætningen. Fremtidsperspektiver Når man er 56 år, har man stadig år tilbage som aktiv landmand. Derefter er der forhåbentligt mange gode år, hvor man kan nyde sit otium, hvad enten det er på ejendommen eller et andet sted. Det er absolut på høje tid at vurdere, hvilke fremtidsperspektiver og hvilken økonomi, der tegner sig i pensionisttilværelsen. Faktisk bør man starte overvejelserne om dette allerede som 45- årig! For ejendommene, der er valgt ud i dette tema, bør man overveje: Er egenkapitalen stor nok til, at vi får den pensionisttilværelse, vi ønsker? Er vi tilfredse med at tære på egenkapitalen i de sidste aktive år? Skal hele ejendommen sælges, når vi lader os pensionere? Hvem er de mulige købere? Kan vi gøre noget for at tiltrække mulige købere og øge salgbarhed og værdi af ejendommen? Kan vi bruge ejendommen til alternativt indtægtsgivende formål? Tabel 2. Afgrødefordelingen for bedrifterne opdelt efter normtimer Antal timer Alle > Antal ha Vårbyg 23,3 19,2 26,2 22,8 Vårhvede 0,7 0,7 1,0 0,0 Vinterhvede 21,8 23,8 21,9 16,7 Triticale 3,1 2,0 3,6 3,8 Rug 1,3 2,1 1,1 0,0 Havre 1,2 2,3 0,7 0,6 Markfrø 5,0 5,9 4,6 4,1 Olie- og spindplanter 3,3 3,2 3,7 2,5 Ærter og hestebønner 2,2 1,6 2,6 1,7 Sukkerroer 5,8 4,8 7,4 2,5 Kartofler 3,1 0,0 3,3 10,1 Intensive afgrøder 0,9 0,0 0,0 6,0 Andre afgrøder 0,3 0,4 0,0 6,0 Sædskiftegræs 0,5 0,7 0,4 0,4 Vedvarende græs 1,4 2,8 0,7 0,8 Udtagne arealer 7,6 8,0 7,3 7,8 Juletræer 0,1 0,0 0,1 0,0 Find ud af, hvad du vil Afviklingstidspunktet ligger nogle år ude i fremtiden hvordan får vi den ønskede sammenhæng mellem arbejdet, indtjeningen og ønskerne til levestandarden? Det skal man selv finde ud af, og det kan være en proces, der kræver mange overvejelser, diskussioner, undersøgelser og beregninger. I processen skal man både se indad mod sig selv og udad mod verden: "hvad ønsker jeg hvad er jeg god til?", "hvilke muligheder er der for en bedrift som min?" TEMA 35

36 Man kan gennemgå følgende trin: TEMA 1. Familiens vision. 2. Stærke og svage sider, muligheder og trusler (SWOT-analyse). 3. Opstilling af alternativer. 4. Prioritering af alternativer under hensyntagen til familiens målsætning og SWOT-analysen. 5. Analyse af alternativer. 6. Beslutning og gennemførsel. Foto: Ole Malling - Naturnet.dk Herlighedsværdier kan udnyttes. De seks trin belyses i efterfølgende eksempel. Bedriften: Ejer er 52 år og driver en planteavlsbedrift på 85 ha. Ægtefællen er udearbejdende pædagog med 30 timer om ugen. Parret har 4 børn, hvoraf de to yngste stadig bor hjemme, og der er to år til sølvbrylluppet. Driftsresultatet fra landbruget har i de seneste 5 år ligget på kr kr., og konsolideringen har været faldende fra omkring kr. til et lille minus i sidste regnskabsår. Tabel 3. SWOT-analysen STÆRKE SIDER Vison Familiens målsætning er at kunne blive boende på ejendommen i år endnu. Familien forventer ikke, at gården skal være en produktionsejendom, når den engang skal sælges eller overdrages. Derfor ønsker familien at have mulighed for at vedligeholde bygningsmassen og bevare gårdsplads, allé og haveanlægget, så det fremstår præsentabelt. Derudover skal skoven og søen fortsat kunne passes, så herlighedsværdierne på ejendommen bevares. Familien er åben over for nye tanker og ser gerne tiltag, der kan skabe "liv på landet". Det er ikke tilfredsstillende at skulle tære på egenkapitalen de sidste aktive år. Ejer vil nødigt opgive arbejdet som landmand. SWOT I tabel 3 beskrives familiens stærke/svage sider og de muligheder/trusler, der kan ses for bedriften. SVAGE SIDER INTERNT EKSTERNT - Stor erfaring med planteavl - Gode resultater i marken - Godt kendskab til lokalområdet - Lav gældsprocent - Fiks på fingrene - Godt sammenhold i familien MULIGHEDER - God placering i forhold til turistområder - Ejendom med herlighedsværdi - Varieret natur - Ressourcer til rådighed (bygninger, timer, kompetencer) - Nedslidt maskinpark - Ejendommen kræver vedligehold - Lav risikovillighed TRUSLER - Indtjeningen vil ikke være tilstrækkelig ved fortsat nudrift - Turistområdet kan begrænse mulighederne for landbrugsmæssig drift - Fald i kornpris mv. vil ramme hårdt 36

37 Tabel 4. Analyse af alternativer Alternativ Muligheder Trusler / krav Vurdering Specialproduktion af løg og porrer til nærliggende gårdbutik Udnytte kendskab til planteavl. Bidrager med flere timer til bedriften. Indtjeningspotentiale. Kræver investering i udstyr. Afsætning kan være vanskelig / krævende. Større dyrkningsmæssig og dermed økonomisk risiko end ved traditionelle afgrøder. Ejer er ikke villig til at satse på specialproduktion, da investeringen synes for voldsom. Der er meget at lære afsætningsmæssigt, og mulighederne for at udvikle størrelsesmæssigt synes ringe. TEMA Udlejning af areal til jagt Lejeindtægt på kr. pr. år Kan ikke selv gå på jagt. Kræver vedligehold i form af læplantning og i det hele taget naturplanlægning. Ejer erkender, at udnyttelsen af muligheden for at gå på jagt har været begrænset de senere år. Det forsøges at leje jagten ud. Bondegårdsferie / ferielejligheder Liv på ejendommen. Mulighed for god indtjening på grund af beliggenheden. Kræver investering. Arbejdsintensivt især i sommerperioden. Kræver interesse for markedsføring. Usikkerhed om investeringen kan tjenes hjem, når ejendommen skal sælges. Fremtidens turist stiller store krav, så investeringen bliver større end forventet. Endvidere vejer det tungt, at ejendommen kan blive vanskeligere at sælge, og at den påtænkte renovering vil gå ud over ejendommens landbrugsmæssige præg. Familien vurderer at de ikke mønstrer det nødvendige engagement. Udlejning til håndværk, kontor, galleri mv. Ikke arbejdskrævende året rundt. Mange mulige kundegrupper. Kræver investering. Kræver opsøgende arbejde for at finde lejere. Giver øget trafik til ejendommen. Det vurderes, at der kan etableres 300 m2 kontorer i den ene længe, og at investeringen er overskuelig. Ejer forventer at kunne udnytte sit lokalkendskab og netværk til at finde mulige lejere. Driftsfællesskab / driftsleder for andre Udnytte evner som planteavler. Flere timer. Mulighed for at få fornyet maskinparken uden at skulle bære hele investeringen selv. Lyst og evne til at samarbejde med andre. Ejer har nogle kontakter, som skal uddybes. Familien er dog i tvivl, om det er de landbrugsmæssige aktiviteter, der skal optrappes. Entreprenør og anlægsvirksomhed Kan kombineres med markarbejdet. Udnytte lyst og evner til at arbejde med maskiner og anlægsopgaver. Kræver investering. Øgede krav til administration (flere kunder). Ejer har gode kontakter til mulige kunder og har både lyst og evner for erhvervet. Kunne evt. starte som underleverandør til en større virksomhed. Alternativer Familien har overvejet følgende alternativer, som er belyst i tabel 4: Specialproduktion af løg og porrer til afsætning i nærliggende gårdbutik Udlejning af areal til jagt Bondegårdsferie eller ferielejligheder Udlejning til håndværksvirksomhed eller kontor. Driftsfællesskab eller driftsleder for andre landmænd Entreprenør og anlægsvirksomhed 37

38 TEMA Prioritering og analyse Familien overvejer alternativerne grundigt og trækker på information og viden blandt venner, kolleger, rådgivningstjenesten osv. Analysen fremgår af tabel 4 på forrige side. Beslutning Familien går videre med beregninger og budgetter på følgende områder: Udlejning af jagten Etablering af udlejningslokaler i udlænge Entreprenør og anlægsgartnervirksomhed. Derudover skal ejeren have fastlagt sin fremtidige mekaniseringsstrategi, da flere maskiner står overfor at skulle skiftes. Det kræver overvejelser omkring sædskifte, investeringer, samarbejde og maskinstationsbenyttelse. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Fremtidens turist stiller krav, og nogle vil forvente mere luksus end dette soveværelse rummer. Liste over alternativer (Ikke udtømmende) Specialproduktion planteavl Specialproduktion husdyr Produktion af bioenergi Tilskudsoptimering Driftsleder for andre Maskinstationskørsel for andre Traktorfører for andre Driftsfællesskaber Entreprenørvirksomhed Anlægsgartnervirksomhed Gårdbutik Galleri Kunsthåndværk Restaurant Montagevirksomhed Håndværksvirksomhed Udlejning af bygninger Udlejning af jagt Etablering af golfbane Sælge (natur)oplevelser (rollespil, paintball, overlevelsesture, ridning, prærievogne) Faciliteter og oplevelser for skolebørn, børnehaver osv. Opholdssted for børn med særlige behov Plejebørn Etablering af boliger/kontor i udlængerne Lager og opmagasinering Udlejning af hestebokse, produktion af foder til heste Ridehal Ferielejligheder Firmadomicil for mindre/anderledes virksomheder Konferencecenter Forpagte jorden ud Leje jorden ud Sælge jorden fra Gøre ejendommen klar til salg til liebhaver eller fritidslandmand 38

39 Konklusion Alle landmandslivets faser skal overvejes og planlægges for at få større chance for succes, og det gælder naturligvis også den sidste fase. Allerede som 45-årig er der god fornuft i at overveje mulighederne for at skabe sig den pensionisttilværelse, som man ønsker sig. Analysen af de udvalgte bedrifter viser, at en gruppe bedrifter har negativ lønningsevne og dermed driver et landbrug, der ikke kan aflønne egenkapitalen og ejerens løn. Hvorvidt dette er fornuftigt og tilfredsstillende, er op til den enkelte landmand at vurdere, men temaets sidste del viser, at der er mange muligheder for at udvikle sin bedrift. Nedenfor er syv påstande, som er gode at have i tankerne, inden man går i gang: 1. Lysten skal drive værket 2. Der er mange muligheder, det gælder bare om at få øje på dem 3. Tag ejendommens beliggenhed i betragtning, det er altafgørende for succes 4. Lokalkendskab og netværk er ofte en forudsætning for succes 5. Tilskudsmulighederne vil blive flere i de kommende år 6. Man kan optimere ressourcerne ved at tænke anderledes 7. Søg råd og vejledning. TEMA Foto: Ole Malling - Naturnet.dk Et godt lokalkendskab er guld værd, når blikket rettes mod nye muligheder. 39

40 TEMA Udlicitering eller samarbejde - Mekaniseringsstrategi for markdriften AF ERIK MAEGAARD Ved fastlæggelse af en strategi for mekanisering af markbruget er der mange muligheder. En af de mere oplagte er at gå i samarbejde med andre landmænd om at opnå en effektiv og rationel mekanisering en anden mulighed er at udlicitere alt markarbejde eller hele markdriften. I mekaniseringsstrategien indgår typisk overvejelser om investering i maskiner, ansættelse af medarbejdere, vurdering af spidsbelastningsperioder etc. Men der vil ofte også indgå overvejelser om udlicitering til eller samarbejde med andre. Ved et samarbejde indgår man en aftale om brug af andres maskiner, arbejdskraft mv. hos sig selv og stiller egne maskiner og arbejdskraft til rådighed hos dem, man samarbejder med. Ved en fuldstændig udlicitering overdrages hele ansvaret for arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse til andre ud fra en fast aftale om omfang, pris og ansvar. Udlicitering som strategi? Der kan være flere grunde til, at det kan være attraktivt at udlicitere sit markarbejde. Der bør under alle omstændigheder være udarbejdet en strategi for hele bedriften og herunder særskilt en strategi for markbruget sædskifte, mekanisering, arbejdsforbrug mv. Ved udlicitering tænkes i denne sammenhæng på, at man overlader alt arbejde til andre i forbindelse med planteproduktionen. Man kan i større eller mindre udstrækning selv stå for beslutningen. Men det bedste resultat ved egentlig udlicitering opnås, når alle beslutninger bliver overladt til andre. De eneste beslutninger, man eventuelt selv skal træffe sammen med den, man udliciterer til, er markplan og afgrødevalg. Resten skal overlades til den, der står for driften, OVERVEJELSER FØR UDLICITERING Følgende overvejelser kan være relevante, inden man træffer en beslutning om udlicitering: Der er bedre økonomi i at lade andre udføre hele eller dele af markarbejdet - Enten fordi man har for lille areal til at have en stor og rationel maskinpark. - Eller fordi man har for lidt arbejdskraft til rådighed i spidsbelastningsperioderne. Det kniber med få arbejdskraft til at gå op - I markbruget vil der ofte være overskud af arbejdskraft i de stille perioder. Det kan være svært at få kvalificeret arbejdskraft, der kun skal arbejde i spidsbelasningsperioderne. Det er nødvendigt at ansætte medarbejdere på fuldtid, og man skal derfor finde fornuftigt og profitabelt arbejde i de stille perioder. De overskydende timer skal kunne sælges til en rimelig timepris, f.eks. til vedligehold af bygninger, skovarbejde eller entreprenørvirksomhed. Man vil selv koncentrere sig om andet arbejde primært stalden - Der er en væsentlig husdyrproduktion, som kræver fuld ledelsesmæssigt fokus for at give gode resultater. Måske er planteproduktionen blot et bijob, men for at opnå en tålelig økonomi i planteproduktionen, kræver det, at nogen giver den fuld opmærksomhed. Man er ikke særlig god til at passe maskiner og/eller ikke har særlig interesse i markarbejdet Uanset om maskinparken er ny eller gammel, skal den vedligeholdes. Hvis hverken lysten eller evnerne er til dette eller hvis der ikke er ansat kvalificeret arbejdskraft til at stå for vedligeholdelsen vil omkostningerne tit blive for høje til, at det kan betale sig selv at have maskiner til alt arbejdet. 40

41 herunder valg af sort, udsædsmængde mv. På denne måde er der ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for hvad. Hvis man ikke vil overlade alle disse beslutninger til andre, bør man opsætte en rammeaftale, der klart definerer, hvilket spillerum markpasseren har. De daglige og detaljerede dispositioner skal man ikke blande sig i, hvis man udliciterer. Ved at blande sig påtager man sig også væsentlige dele af ansvaret for resultatet og fratager det reelt fra den, man har udliciteret til. Kort sagt skal ansvar og beslutningskompetence følges ad. Den oplagte mulighed, som mange benytter sig af, er at indgå i et samarbejde med naboer. Dette samarbejde kan spænde helt fra at dele en gyllevogn, til et komplet samarbejde, hvor alle maskiner ejes i fællesskab med en fælles ansat driftsleder. Den sidste løsning ligger ikke langt fra udlicitering af alt markarbejdet. Valg af samarbejdspartner Når man søger samarbejde med andre, skal man så vælge: TEMA GODE RÅD OM SAMARBEJDE Når man indgår et samarbejde af mere forpligtende karakter er det vigtigt at: Der er professionel indgangsvinkel til samarbejdet - Begge partner opnår fordele. - Klare og entydige aftaler mellem parterne. - Forventninger til hinandens engagement mv. er afstemt. Man ikke kun tænker i økonomi og kontrakter - Tænk i personlige og med- og mellemmenneskelige relationer. - Skriver alt det ned, der er enighed om inden forpligtende samarbejde indgås. - Kan man ikke blive helt enige når aftalen indgås, er det sandsynligt, at samarbejdet ikke fungerer i dagligdagen. - Processen med at formulere hvad man er enige om, vil samtidig skærpe opmærksomheden på det man egentlig aftaler og ikke det man tror man aftaler. Der skal bruges lang tid til at indgå såvel den formelle aftale, som de mere psykologiske kontrakter, der indgås mellem mennesker, der skal samarbejde. En kontrakt om samarbejde skal: - Danne rammen for samarbejde og skal bruges, når samarbejdet skal opløses, men kun undtagelsesvis i det daglige. I det daglige skal man gerne have samme holdning til tingene og/eller kunne snakke sig til en for alle parter fornuftig løsning hvis man ikke kan det, så bør samarbejdet tages alvorligt op til overvejelse. En samarbejdspartner, der ligner en selv? Eller en samarbejdspartner, der er meget forskellig fra en selv? Ofte har man en tendens til at ville samarbejde med mennesker, der ligner en selv det vil sige har samme opfattelse af, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og udføres. Dette kan også være fornuftigt og fører ofte til gode og stabile samarbejder. Men hvis man har tilstrækkeligt store sko, kan et samarbejde med en, der er meget forskellig, give et godt og positivt modspil, der medfører en mere dynamisk udvikling end ved lige børn. Mange (land)mænd er tilbøjelige til at vælge at samarbejde med ligesindede, når de indgår maskinsamarbejde, det vil sige planteavler med planteavler, kvægbruger med kvægbruger osv. Mange planteavlere, der har et stort potentielt udbytte af at samarbejde med andre f.eks. på grund af for lille jordtilliggende til selv til at have en stor og rationel maskinpark burde måske overveje at gå i samarbejde med en mælkeproducent. Et sædskifte for en mælkeproducent vil ofte have andre arbejdsmæssige belastninger end en typisk planteavlsejendom med korn, frø mv. Dette vil medføre, at der vil blive en væsentlig bedre udnyttelse af såvel maskiner, især traktorer, som af arbejdskraften. 41

42 TEMA Et eksempel I temaet om Mekaniseringstrategi for markbrug ses et eksempel med investering i mejetærsker i 2007 for at få bedre tid til markarbejdet i høsten. Dette kunne være en oplagt mulighed for samarbejde. På ejendommen høstes ca. 450 ha om året. Med en 9,1 m mejetærsker burde der kunne høstes 700 ha om året. Der kan altså høstes 250 ha for andre. Dette kan enten ske ved at køre som maskinstation eller ved et samarbejde med en nabo, der har areal på ha. En af årsagerne til, at der er et ønske om at udskifte mejetærskeren på ejendommen, er, at den gamle er ved at være nedslidt og for ustabil til at kunne udføre et effektivt arbejde. En anden årsag er, at det kniber med at nå arbejdet i høsten. En ny mejetærsker vil løse problemet med en upålidelig maskine, men vil ikke løse problemet med for lidt arbejdskraft til rådighed. Vælger man en stor mejetærsker med for stor kapacitet til sit eget areal, fordi planen er at køre som maskinstation, vil det heller ikke løse problemet med, at der er for lidt tid til rådighed. Men hvis der indledes et samarbejde med en nabo, kan der i Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Man kan starte med at samarbejde om én maskine og vurdere, om samarbejdet bør udvides. dette samarbejde indgå, at naboen leverer arbejdstimer, så ejeren får taget toppen af spidsbelastningen. Nogle af fordelene ved at have egen maskine kan vægte så tungt, at samarbejde ikke er en løsning. Det må den enkelte naturligvis gøre op med sig selv. Men et samarbejde som skitseret vil sandsynligvis give både en bedre og billigere mekanisering, der blandt andet vil kunne løse problemet med manglende tid til rådighed og være en relativt billig afprøvning af, om samarbejdet kan bære. Tabel 1. Sammenligning af to alternativer set fra ejers side Invester sammen med nabo i ny mejetærsker Investering i ny mejetærsker og køre som maskinstation Fuldt ejerskab til mejetærsker bestemmer suverænt, hvornår der skal udskiftes, og hvad der skal investeres i. Bestemmer, hvornår arbejdet skal udføres. Dermed større sikkerhed for god kvalitet af egen avl. Afhængig af, at nogen vil købe arbejdet - kræver derfor, at arbejdet hos andre udføres på det rigtige tidspunkt. For lidt tid til at nå både høstarbejde og andet arbejde. Flere om at beslutte investering. Enighed med nabo om, hvornår og hvor arbejdet udføres. Dermed større usikkerhed for optimal kvalitet af egen avl. Sikkerhed for areal, der skal høstes, og dermed sund økonomi i investeringen. Behov for færre timer selv modtager kvalificeret arbejdskraft fra nabo. Basis for større maskine med større kapacitet. Ingen afløsningsmulighed ved sygdom mv. Får afprøvet om samarbejdet kan fungere. Basis for et tættere samarbejde om andre maskiner, arbejde mv. 42

43 Tabel 2. Eksempel på en handlingsplan Handling Vurderet effekt Tidsplan Søg kontakt med pontentielle naboer. Hold en række uformelle samtaler for at vurdere, om man passer sammen, og om nabo har tænkt i samme baner. Sommeren / efteråret TEMA Udvælg den/de, som det er værd at arbejde videre med. Indled konkrete forhandlinger om samarbejdet. Vinteren Udarbejde samarbejdsaftale. Vurder og beskriv: - Måde man skal samarbejde på (investering, drift og vedligehold, hvem der skal høste hvor og hvornår etc.) - Hvad samarbejdet konkret skal indeholde. - Ejerform af mejetærsker mv. - Vurder objektivt økonomi mv. for begge parter. Forår Investering i mejetærsker. Indled forhandlinger om køb/udskiftning af mejetærsker (måske indgår to brugte i handlen). Forår Formen på samarbejdet Det kan meget vel være, at man i sonderinger med potentielle samarbejdspartnere finder ud af, at der er basis for et meget større samarbejde end oprindelig forventet, eller at der slet ikke er basis for noget. I temaet Mekaniseringsstrategi for markbruget i denne pjece, er udførligt omtalt hvorfor og hvordan man udarbejder en mekaniseringsstrategi for bedriften. Under alle omstændigheder er det nærliggende at undersøge flere muligheder for løsning af mekanisering på bedriften, inden man investerer selv herunder muligheder for total udlicitering eller en eller anden form for formaliseret samarbejde med naboer. 43

44 Ti års udvikling i planteavl AF HANS FINK PEDERSEN Tabel 1 viser udviklingen for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne kommer fra årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabsdatabase. Bedrifterne bliver større og større Heltidsplanteavleren driver et større og større areal. Han har de seneste ti år udvidet bedriften med ca. 50 hektar. Det forpagtede areal er også vokset, men som andel af det samlede areal udgør forpagtningen i 2004 kun 34 procent mod 38 procent i Økonomi det seneste årti Driftsresultatet faldt i 2004 til kr., hvilket er kr. ringere end gennemsnittet de seneste ti år. Bruttoudbyttet er faldet med godt 500 kr. pr. hektar i forhold til 2003 som følge af dårligere afregningspriser. Ser man i stedet på hver enkelt bedrift, er der stigning i både bruttoudbytte og dækningsbidrag, fordi der er købt mere jord. Stigningen i dækningsbidraget på kr. kan ikke dække stigningen i kapacitetsomkostningerne, som er på kr. Stigningen stammer primært fra lønomkostninger og driftsmæssige afskrivninger. Kapacitetsomkostningerne stiger med godt 250 kr. pr. hektar. Planteavlernes økonomi er meget stabil sammenlignet med f.eks. svineproducenter. I gennemsnit har driftsresultatet ligget på kr. de sidste ti år. Der er størst udsving på bruttoudbytteniveau og dækningsbidragsniveau, hvilket vil sige, at salgspriserne på afgrøderne har afgørende indflydelse på overskuddet på planteavlsbedrifterne. Omkostningerne til løn har i år taget et hop, hvilket viser, at der skal ansættes ekstra arbejdskraft, når bedrifterne vokser hurtigt. Lønudvikling, faldende afregningspriser og stagnerende udbytter er alle faktorer, der skubber på strukturudviklingen, som tydeligvis går mod større bedrifter. Økonomien i udvalgte afgrøder Dækningsbidraget for vinterhvede og vinterraps vidner om, at det er lykkedes mange at få en stigning i forhold til det meget gode år Det skyldes lidt bedre udbytter, og at mange har solgt korn først på året 2004, hvor priserne var høje sammenlignet med høsten og efteråret Dækningsbidraget i vinterhvede er det højeste siden 1996, og dækningsbidraget i raps det højeste siden Markærter gav ikke et godt økonomisk resultat sidste år. Finansieringsomkostningerne er igen stigende efter fire år, hvor de har ligget på omkring kr. I år skyldes stigningen, at der er investeret voldsomt i bl.a. jord, og disse investeringer er finansieret ved låneoptagelse. Ser man på rentebetalingerne i forhold til gældens størrelse, betaler planteavlerne i 2004 den laveste rente i oversigten, nemlig 4,7 procent. 44

45 Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl År ) Antal bedrifter Antal ha 112,6 120,9 119,2 126,0 127,5 139,1 134,7 138,0 142,4 161,8 - heraf forpagtet ha 43,0 47,0 44,3 43,1 40,7 51,9 48,4 46,3 47,6 54,5 Hkg kerne i korn pr. ha Totaløkonomi: Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf mark Dækningsbidrag 2) Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation 3) heraf driftsmæssige afskrivninger Finansieringsomkostninger Driftsresultat Økonomi i udvalgte produktionsgrene: Beløb i kr. DB 4) pr. ha, vinterhvede Pris pr. hkg, vinterhvede DB 4) pr. ha, vinterraps Pris pr. hkg, vinterraps DB 4) pr. ha, markærter Pris pr. hkg, markærter ) Standarddækningsbidragene, der har indflydelse på vejningen, blev opdateret i 2001, og derfor er der en forskydning i forholdet mellem antal regnskaber og antal bedrifter fra 2000 til ) Før 2001 benævnt som Resultat fra landbruget. 3) Maskinstation var før 1997 indregnet i stykomkostningerne. 4) Inklusiv hektarpræmie. 45

46 46