Design Katalog Sønderborg Bymidte. Byens pladser Kulør på bymidten Inventar Belægning Beplantning

Transkript

1 Design Katalog Sønderborg Bymidte Byens pladser Kulør på bymidten Inventar Belægning Beplantning

2 Udarbejdet af Sønderborg Kommune November 2009

3 Rønhaveplads Rønhaveplads Byens pladser Rådhustorvet Apotekerhaven /Centerpladsen Apotekerhaven/ Centerpladsen Rådhustorvet

4 Byens pladser giver rum til udfoldelse og møder. Pladserne indeholder i dag særegne karakterer og stemninger - men også nye potentialer. Nye oplevelser skal opfindes og dyrkes som særlige kendetegn for byens forskellige pladser. Pladserne har allerede i dag meget forskellige karakterer. Den nye bymidteplan skal være med til at forstærke pladsernes individuelle kentetegn yderligere. Der skal skabes mangfoldige byrum for forskellige brugere. På alle pladserne skal der skabes rum til: LEG PAUSE LIV

5 Rumligheder Rådhustorvet Højt rum Ligevægt Apotekerhaven/Centerpladsen Varieret rum Uligevægt Rønhaveplads Lavt rum Ligevægt

6 Bevægelser Rådhustorvet Liniære bevægelser Apotekerhaven/Centerpladsen Krydsende bevægelser Rønhaveplads Liniære og cykliske bevægelser

7 Atmosfærer Rådhustorvet Det formelle rum Apotekerhaven/Centerpladsen Det dynamiske rum Rønhaveplads Det hjemlige rum

8 Typologier Centerpladsen Byens krydsfelt Rådhustorvet Byens scene Apotekerhaven Byens sanserum Rønhaveplads Byens Oase

9 Rådhustorvet Torv Spisestuen Cafeliv Mødested Fællesskab Underholdning Forfinet Historisk Apotekerhaven/Centerpladsen Plads Forhaven Transit zone Rekreation Leg Sanseligt Energisk Rønhaveplads Park Køkkenet Pause Mangfoldigt Interaktivt

10

11 Rønhaveplads Kulør på bymidten Rådhustorvet Apotekerhaven/ Centerpladsen

12 Energitræ Sønderborg kommune arbejder på at blive co2 neutral i Den grønne tankegang og de grønne ideer er et særligt kendetegn for Sønderborg, hvorfor det også bør gøres til en synlig og inspirerende hverdags genstand i byen. Energi træet vil være en kunstigt skabt installation som man både kan lære fra og lege med. Træet skal tale til sanserne og fremstå som en æstetisk smuk skulptur i byrummet. Installationen skal løbende kunne ombygges således, at der jævnligt vil kunne opleves nye virkninger og effekter fra træet. Installationen kan anvendes til at kommunikere viden og inspiration ud til borgerne.

13 kunst Levende skulpturer og legende elementer skal gøre det til en sjovere oplevelse at besøge Sønderborg bymidte - både for børn, voksne, besøgende og lokale. Kunsten skal interagere med beskueren.

14

15 plads til leg Legende elementer skal skabe plads til børnene i bymidten. Elementer behøer ikke at være klassiske legeredskaber, der ofte fungerer med en meget styrende funktion. Børn er kreative og drages af spændende udfordringer, der gør plads til fysisk udfoldelse.

16

17 Rønhaveplads Inventar i bymidten Belysning Ophold Affaldsbeholdere Cykelstativer Rådhustorvet Apotekerhaven/ Centerpladsen

18 Belysning Ophængt Mast Væghængt Belægning Skulpturel Effekt

19 Ophængt belysning

20 Maste belysning

21 Ophængt belysning

22 Skulpturel belysning

23 Effekt belysning

24 Ophold Plint Bænk Lang bænk Element

25 Siddepladser

26 Affaldsbeholdere

27 Cykelstativer Andy Design: Stadsarkitektens Kontor, Århus Cykelstativer ww.vekso.com

28

29 Smøger Gågader Belægninger Z-aksen i bymidten Pladser

30

31 Baggrund Intro En stor del af Sønderborgs centrale gader og pladser står foran en større fornyelsesproces. I den forbindelse har kommunen udarbejdet et overordnet projekt materiale med en række forslag. Hidtil har man kun overordnet udpeget de belægnings materialer der skal være gennemgående i bymidten fremover. Tegl Granit Chaussésten Det er meningen, at man med denne eksempel samling skal komme et skridt længere i forhold til diskussion og udvælgelse af de rette farver, dimensioner og omfang. Næste skridt i processen vil blive en nærmere undersøgese af producenter, tekniske specifikationer og prisniveauer for de enkelte materialer og løsninger. TEGL AFVANDING GRANIT CHAUSSÉ

32 Teglbelægning Teglsten har en særlig tilknytning til lokalområdet omkring Sønderborg Kommune. Der ligger flere teglværker i den umiddelbare nærhed og teglbelægninger findes også allerede rigtig mange steder i bybilledet. Tegl har desuden en række gode brugs- og vedligeholdelsesmæssige egenskaber. MIDDELFART MIDDELFART Farver Tegl med stor variation foretrækkes frem for ensartede sten. Det giver et varieret og levende udtryk. Lægningsmønstre Teglstensbelægninger kan få et varieret udtryk med benyttelse af alternative belægningsmønstre som på billederne. Kanter Som afgrænsning af teglbelægninger kan man placere én sten på tværs, bruge chaussésten eller granit. Der findes således mange gode anvendelsesmuligheder. Benyttelse Teglsten er specielt velegnet på gangarealer, hvor der ikke er tung trafik. Kanter_Teglesten på kan afgrænses af chaussésten. ODENSE Lægningsmønstre_Et godt belægningsmønster. Kanter_Teglesten på kan afgrænses af chaussésten. MIDDELFART Farver_En teglstensbelægning med flot farvespil. Lyse og mørke sten er blandet.

33 Granitbelægning Enkelhed i belægningen kan skabe ro til at byens liv kan udfolde sig. Samtidig skal materialernes kvalitet være med til sikre holdbarheden i mange år fremover. Formater Man kan med fordel benytte mindre dimensioner i gågader og fortovsarealer, mens de større formater vil være gode på pladser hvor trafikbelastningen er mindre. Farver Varme farvenuancer er med til at lyse op frem for matte grå- og blåtonede farver. Lægningsmønstre Tværgående bånd på tværs af gadeforløb giver bedst styrke. Varierede mønstre kan skabe kontrast på byens pladser og i forbindelse med større byrum. FLENSBORG Ensartet_Én belægningsfarve i et ordnet system. FREDERICIA VEJLE Mønstre_To belægninger der ikke umiddelbart forstærker hinandens udtryk. VEJLE Kontrast_Stor forskel i belægningernes farver er effektfuldt, men ikke nødvendigvis smuk. Farver_Flere belægningsfarver og størrelser. Ens for alle er dog varmen i farverne.

34 Granitbelægning Kanter Granitfliser tilpasses let til andre materialer og kan med en enkel bearbejdning placeres op af både teglsten og chaussésten. Granitfladernes udformning og løsningen af detaljer er afgørende for hvorledes belægningerne kommer til at fremstå på sigt. Derfor må man grundigt undersøge materialernes egenskaber før den endelige udvælgelse. Benyttelse Granitflisen er velegnet som belægning på arealer med begrænsede mængder af tung trafik. Den er særdeles komfortabel for fodgængere. På de trafikalt særligt udsatte arealer kan granitsten kombineres med chaussésten og bodoursten for derved at opnå større holdbarhed. Overflade Teknikken for produktion af granitsten betyder meget for belægningernes færdige udtryk. Ved at benytte sten der er skåret opnås en glat overflade, mens en brændt sten får en mere ru overflade. Belægninger der er skåret opnår generelt et flottere spil i overfladen, er mere glat og er desuden lettere at rengøre. VEJLE Farver_En kold og grå overflade kan let blive kedelig og uden dybde. FREDERICIA Kanter_Granitfliser spiller godt sammen med chaussésten. FLENSBORG Overflade_Af hensyn til renholdelse er en glat overflade er at foretrække. ÅRHUS Farver_Varme farver og levende mønstre kan give en spændende variation i belægningerne. FLENSBORG Formater_I Flensborg har man med stort held brugt mindre og aflange granitsten.

35 Chaussésten Farver De farver der på nuværende tidspunkt benyttes i byens midte vil med fordel kunne benyttes. Det vil være med til at skabe sammenhæng i bybilledet. Lægningsmønstre Der er utallige muligheder for belægningsmønstre med chaussésten. Det vil derfor oftest kræve en konkret vurdering at finde den mest hensigtsmæssige løsning. Belægningsmønstret spiller en væsentlig rolle i forhold til belægningens holdbarhed - især på trafikerede steder. Formater Det er lettere at bevæge sig på de mindre chaussésten end de større brosten. Derfor vil chaussésten i mange tilfæ de skulle erstatte brosten. Kanter Chaussésten har en størrelse og karakter der gør det meget let at bruge som buffer -materiale mellem to forskelligartede materialer som evt. granit og tegl. Man vil ligeledes med fordel kunne benytte chaussésten ved butikkernes indgangspartier, hvor granitfliser har nogle ulemper.... ÅRHUS Markering_Chaussésten er en flot sten med utallige muligheder - og nogle begrænsninger. ÅRHUS Markering_Fodgængerovergange kan markeres med en kombination af belægningsmaterialer frem for maling. FREDERICIA Benyttelse Velegnet som belægning på kørselsarealer og imellem andre belægninger som tegl og granitfliser. Overflade_Kombinationen af store og små sten kan markere vigtige overgange. Overflade_Glatte og ru kan bruges i forskellige situationer.

36 Tilgængelighed Adgang for alle Den rette udformning af belægninger i midtbyen har afgørende betydning for tilgængeligheden for blandt andet gangbesværede og svagtseende. Der kræves derfor en særlig opmærksomhed i planlægningsfasen. KOLDING FLENSBORG Når man tidligt i designprocessen tager højde for tilgængelighed er der mulighed for at skabe løsninger, der kan løfte helhedsindtrykket af midtbyen. Løsninger der ikke er indtænkt fra starten vil ofte blive dyrere, grimmere og kræve mere vedligeholdelse på længere sigt. Materialer Det er lettere at bevæge sig på de mindre chaussé sten end de større brosten. Derfor anbefales det at man benytter disse i midtbyen. Granit er et meget taknemmeligt materiale, der kan udformes på mange hensigtsmæssige og pæne måder. Der findes mange gode eksempler og inddragelse af relevante og kompetente rådgivere vil være en stor fordel. Kontrast_Brosten Alternativer_De godt steder til biler, hvor men man der bruger en skal ujævn være belægning et alternativ skal for man fodgængerne. sikre gode Her alternativer. et flot eksempel fra Vejle. ÅRHUS Ledelinie_I Flensborg har man lavet en markering i granittens overflade. Det er en enkel og elegant løsning. VEJLE Udtryk Tilgængelighedsløsninger der er lavet med omtanke kan løfte et projekt til at blive endnu flottere end uden. Det handler om at tænke alternative løsninger. Indgang_Man har sikret ubesværet adgang til de fleste butikker i gågaden. Metal_Ledelinier i metal kan være en flot løsning. Men de er ikke nødvendigvis vedligeholdelsesfri.

37 Afvanding Designelement Et gennemgående afvandingselement vil være med til at tilføre Sønderborgs midtby en særlig identitet og karakter. Design Flere byer har med stort held udformet afvandingen som designmæssige elementer. I Flensborg har det resulteret i et utroligt smuk og unik gennemgående element. Funktion I Århus har man et gennemgående afvandingselement. Denne varierer dog ikke i sin udformning som Flensborgs og er derfor mindre levende i sit udtryk. Til gengæld er vandet synligt helt hen til det løber ned i risten. Benyttelse En sidegevinst ved etablering af et fortløbende afvandingselement er, at man kan bruge elementet som ledelinie for blinde. Desuden vil det kunne vejlede for placering af butikkernes gadevarer. VEJLE ENKELHED_Eksempel på en afvanding som man næsten ikke bemærker. ÅRHUS VEJLE SPÆNDING_Afvanding i flere dele og med et moderne udtryk. FLENSBORG OVERFLADEVAND_I Århus har man valgt en løsning, hvor regnvandet opsamles og løber synligt til risten. DESIGN_I Flensborg har man investeret i en speciel rist. Den tilfører byen en særlig designprofil.

38

39 Rønhaveplads Beplantning i bymidten Rådhustorvet Apotekerhaven/ Centerpladsen

40 Rumskabende beplantning Solitær træ Trærække Allé Trægruppe Hæk

41 Solitærtræer 1. Der plantes et markant egetræ i aksen på Rådhustorvet. 2. Valnøddetræet i Apotekerhaven bevares som et centralt træ. 3. Foran Føtex fremhæves det enkeltstående træ på pladsen. 4. På Billedtorvet bevares egetræet

42 Trærækker 1 Asketræerne på Rådhustorvet bevares. 2 Østergade får en trærække i nordsiden, der bliver en del af Apotekerhaven. 3 Kastanie Allé får en trærække i øst. 4 Tjørnene i Jernbanegade fjernes og der plantes en ny trærække i nordsiden. 5 På gågadedelen af Perlegade plantes mindre træer. 6 På Rønhaveplads bevares eksisterende trærækker eller de fornyes med nye afskærmende trærækker mod trafikken

43 Allé 1. Langs kørebanen på Perlegade og kørebanen på Jernbanegade forstærkes alléstrukturen med sporebeskårne plataner. 1

44 Trægrupper 1. I Apotekerhaven på bunker og ved det nye Citycenter Sønderborg 2. I den Gamle Apotekerhave 3. På Rønhaveplads som del af haveanlægget 4. Foran Føtex bevares den eksisterende trægrupper

45 Hæk 1. På Rønhaveplads 2. Ved den Gamle Apotekerhave 1 2

46 Beplantning i flader og kummer Græs- og blomsterbede Brugsplæne Gavlbeplantning Bunddække Plantekummer

47 Gavlbeplantning Passagerne forgrønnes med beplantning på husgavlene. Fritliggende gavle beplantes. Planter direkte på mur: stedsegrøn efeu og rådhusvin med flotte efterårsfarver. Planter på espalier monteret på væg eller fritstående plantesøjler: clematis, blåregn, vildvin o.lign.

48 Bunddække 1 Bunkeren i Apotekerhaven beplantes med stedsegrøn efeu. 2 Under den nye trærække på Østergade etableres en bunddækkende beplantning. 1 2

49 Græs- og blomsterbede 1 Apotekerhaven omlægges med plantebede med forskellige urter, stauder, græsser og evt. sommerblomster. 2 Græs- og staudebede integreres i det nye anlæg på Rønhaveplads. 2 1

50 Brugsplæne 1 Under valnøddetræet i Apotekerhaven skal der stadig være et område med græs. 2 På Rønhaveplads skal der stadig være et område med græs og parkpræg 2 1

51 Plantekummer Der placeres plantekummer rundt i bymidten, hvor beplantningen igennem året vil blive udskiftet.