Design af Sønderborg bymidte Omdannelse af byens handelsgader, pladser og passager. Skitseprojekt til udbud, februar 2011

Transkript

1 Design af Sønderborg bymidte Omdannelse af byens handelsgader, pladser og passager Skitseprojekt til udbud, februar 2011

2 INDHOLD del 1 Mål, Koncept og projektområde INDLEDNING... 5 MÅL... 8 KONCEPT... 9 DET SAMLEDE PROJEKTOMRÅDE ETAPEPLAN del 2 Designforslag og løsningsprincipper UDSNITSOVERSIGT BELÆGNINGER BELÆGNINGSPRINCIPPER INVENTAR BELYSNING BEPLANTNING TRÆPLANTNINGSPRINCIPPER PLANTELISTE ETAPE ETAPE ETAPE ETAPE ETAPE PRINCIPSNIT del 3 Grundlæggende forudsætninger Rønhaveplads KLIMA- OG MILJØBETRAGTNINGER TILGÆNGELIGHED TRAFIK AFVIKLING I BYMIDTEN FUNTIONER MEDIEPLAN ORGANISATION DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE IDÉ OG PROJEKTFORSLAG 3

3 INDLEDNING Projektet tager afsæt i en aftale indgået mellem Sønderborg Handelsstandsforening og Byrådet i Det bunder i en grundlæggende idé om at styrke den indre by, med henblik på at gøre byen mere attraktiv som handelsby. Projektet er en omfattende omdannelse af de indre handelsgader og pladser i Sønderborg bymidte. Det vil, grundet omfanget, strække sig over en længere årrække og over fl ere etaper. Projektmappen er udarbejdet til udbud af hovedprojekteringsopgaven februar 2011, og er baseret på tidligere projektforslag godkendt af Teknik & Miljø Udvalget i juni Materialet redegør dels for det samlede projekt for omdannelse af Sønderborg bymidte, og dels for de udbudte etaper. Projektmaterialet er blevet udarbejdet igennem fl ere faser fra foråret 2009 frem til udbud. Undervejs har politikere, Sønderborg Handel, borgere og diverse interessenter været inddraget i processen. Via workshops, borgermøder og diverse interne og eksterne debatter er der kommet kreative inputs og idéer, som har været med til at forme projektet. Projektmaterialet er opdelt i 3 dele, der hver især afdækker de forskellige dele af projektet: Del 1 redegør for projektets mål og overordnede koncept, for projektområdet og projektets 5 udbudsetaper. Del 2 redegør for designet af de 5 udbudte etaper, illustreret ved 8 planudsnit og 3 snit. Den samlede plantegning forefi ndes digitalt i dwg-format. Der redegøres for belægning, inventar, belysning og beplantning. Del 3 redegør for de grundlæggende forudsætninger bag designløsningerne, herunder klima- og miljøbetragtninger, tilgængelighed, trafi kale ændringer og bymidtens funktioner. 4 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 5

4 del 1 Mål, koncept og projektområde 6 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 7

5 MÅL KONCEPT Sønderborg bymidte skal styrkes som en attraktiv ramme for et dynamisk byliv og et aktivt handelsliv Målet med projektet er at styrke oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt løft af byens indre gader, passager og pladser. Der skal skabes en byarkitektonisk helhed, der fremhæver Sønderborgs kvaliteter både historisk, kulturelt og som handelsby. Med en nytænkning af bymidten planlægges der overordnet for at sikre en bedre kobling med den tilstødende by, og at nye forbindelseslinjer og sammenhænge skabes. Omdannelsen af Sønderborg bymidtes handelsgader, pladser og passager skal: - skabe bedre rammer for byens liv, om man er borger eller turist i byen, - skabe helhed mellem bymidtens funktioner, karakter og arkitektur, - sikre sammenhæng og udveksling mellem de to poler i bymidten; den nordlige del og den sydlige del, - skabe øget handel i bymidten, - fastholde de handlende i bymidten, - forbedre de trafi kale forhold i bymidten, med fokus på fodgængere og cyklister, - skabe plads til både liv, rekreation og leg. Alspigen foran Rådhuset Det nye koncept skal fungere som en rød tråd for bymidten, og binde det sammen i en helhed og danne harmoni. Det skal stå i modsætning til det forskelligartede billede, med stor diversitet i bl.a. belægninger og byinventar, som bymidten i dag fremstiller. Det grundlæggende koncept er sammenhæng og enkelthed. Det skal afspejle en afdæmpet forfi - nethed, samt en ro og stilhed som kan være modspil til det pulserende byliv, der i dagtimerne præger billedet. Samtidig skal arealerne kunne stå alene i de stille døgntimer. Det skal være et enkelt og klart udtrykt som ikke dominerer gadebilledet, men som bliver en afdæmpet kulisse for byens liv. Konceptet står i modsætning til omdannelsen af Sønderborg Nordhavn efter Frank Gehrys masterplan. På havnen er det større og mere markante indgreb, og et moderne udtryk der er i spil i formgivningen og i materialerne. Hvor havnebydelen skal være med til at markere Sønderborg på den internationale scene, skal bymidten derimod udtrykke en anden karakter og skala. Der fokuseres på de nære værdier og det lokale islæt, der afspejler købstaden og det historiske Sønderborg. Konceptet afspejles i 3 ting: FUNKTION Et enkelt gågadeforløb uden forhindringer der skaber sammenhæng og helhed. Små og store pladser med individuelle særpræg og med en multifunktionalitet, der giver plads til: LIV, LEG & PAUSE KARAKTER Karakteren er den historiske bymidte Det står i modsætning til Havneprojektet: Lille skala > < stor skala Forfi net > < moderne Det lokale nærmiljø > < Internationalt miljø ARKITEKTUR Enkelhed sætter fokus på byens smukke ejendomme. Rene fl ader med få detaljer. Ensartet inventar der skaber helhed i bymidten. Fortætning af det grønne i byen. 8 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 9

6 Plads ved Føtex Rønhaveplads Brandts gade DET SAMLEDE PROJEKTOMRÅDE Passage Vingården Perlegade nord Reimersgade Passage Passage Jernbanesti Skt. Jørgens Gade Billedtorvet City Krydset Den lille Apotekerhave Z-AKSEN Passage Jernbanegade vest Passage Jernbanegade øst Perlegade syd Kastanie Allé Apotekerhaven/Centerpladsen Østergade Rådhustorvet Figur 2 Afgrænsningen af det samlede projektområde markeret med rødt. 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE Projektet er en omdannelse af handelsgaderne og pladserne i den inderste bymidte i Sønderborg. Overordnet set drejer det sig om det nord- syd gående gadeforløb fra Perlegade i nord til Rådhustorvet i syd, og de øst-vest gående gadeforløb Jernbanegade og Østergade. Udover de større handelsgader omfatter projektet også den bagvedliggende Skt. Jørgens Gade, samt en omdannelse af de passager der forbinder de bagvedliggende arealer med gågagen i Perlegade nord. Projektet omfatter også omdannelse af bymidtens 3 store pladser; Rådhustorvet, Apotekerhaven og Rønhaveplads. Derudover omfatter projektet også omdannelsen af en række mindre byrum, som skal have mere pladskarakter; arealet foran Føtex i Perlegade, Citykrydset, Den lille Apotekerhave i Jernbanegade øst og Billedtorvet i Jernbanegade vest. Z-aksen skære igennem projektområdet, og har en central betydning i projektet. Z-aksen er den trafikale gennemkørsel af handelscentrum i Sønderborg, og bevæger sig fra Jernbanegade ved Skt. Jørgens gade og Billedtorvet, via Perlegade til Østergade ved krydset med Kastanie Allé og det kommende bycenter Borgen. Figur 3 Det samlede projektområdes gader, pladser og passager. SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 11

7 1 7 4 ETAPEPLAN Udbudte etaper Nordlige del af gågaden i Perlegade med pladsen ved Føtex. Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen. Z-aksen i Østergade til og med krydset ved Kastanie Allé. Sydlige del af gågaden i Perlegade med passager og byrummet ved Citykrydset. Afventende etaper 6 Z-aksen i Perlegade og Jernbanegade vest. Jernbanegade gågaden med passage og Den gamle Apotekerhave. Den samlede omdannelse af bymidten, er opdelt i 9 etaper, hvoraf etape 1-5 udbydes i Etape 1 - Perlegade nord, fra pladsen i starten af gågaden ved Føtex og ned til den sydlige afgrænsning af Rønhaveplads. Etaperne 2 og 3 - Østergade, Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen ved Borgen. Etape 4 - det resterende stykke af gågaden i Perlegade til og med byrummet ved Citykrydset. Etape 5 - det resterende stykke af z-aksen i Jernbanegade og Perlegade syd. På længere sigt skal etaperne 6-9 udbydes og anlægges. Anlægsetaperne er prioriteret efter behovet for istandsættelse og koordinering med andre bygge projekter i bymidten. Det er vigtigt for de erhvervsdrivende, at hele bymidten ikke graves op på en gang, og at man tilgodeser både den nordlige og den sydlige ende af projektområdet. Ydermere er der visse somme og vinter måneder hvor anlægsarbejde ikke er hensigtsmæssigt grundet turisme og sommer- /juleaktivitet i bymidten. Overordnet set er det Z-aksen og det nord-sydgående handelsgadeforløb der er prioriteret først. Gågadedelen af Jernbanegade desuden af nyere dato, og er derfor ikke en del af det udbudte projektområde. Gaden skal på sigt omdannes ud fra samme principper som gågaden i Perlegade. Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads udbydes ligeledes senere. Det er vigtigt at få færdiggjort handelsgaderne umiddelbart i forlængelse af hinanden for at få skabt et sammenhængende og ubrudt forløb. Dette vil medføre, at det fremstår mere færdigt på trods af, at hele projektområdet ikke er anlagt. Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads fremstår som selvstændige områder, der kan etableres uafhængigt af omdannelsen af Perlegade nord og syd Rønhaveplads. Rådhustorvet. Billedtorvet og Skt. Jørgensgade. Opførelsen af butikscenteret Borgen i Østergade indvirker på anlægsprocessen for bymidteprojektet, da arealerne i Østergade, Kastanie Allé nord og Apotekerhaven støder op til byggeriet. Anlægget af Apotekerhaven og Kastanie Allé bør igangsættes umiddelbart efter færdiggørelsen af centerbyggeriet. Borgen er planlagt til at stå færdig i efteråret Figur 2 Samlet etapeplan 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 13

8 del 2 Designforslag og løsningsprincipper etape 1, 2, 3, 4 og 5 Nuværende forhold på gågaden i Perlegade, del af etape DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 15

9 UDSNIT 2 Etape 1 Perlegade, Pladsen ved Føtex UDSNIT 1 Etape 1 Perlegade UDSNITSOVERSIGT UDSNIT 3 Etape 4 Perlegade A-A BELÆGNINGER Der er lavet én plantegning i dwg fi l over det samlede projektområde. Heri fremgår det samlede projektområde med markeringer af 8 udsnit. Der er ydermere detaljer i områderne udenfor udsnittene, som fremgår i dwg fi len. Filen er lavet på baggrund af landinspektøropmåling som fremsendes. Navnene på alle de lag som Sønderborg Kommune har tilføjet starter med Ny. For eksempel hedder et af lagene i fi len Ny_granitbelægninger. UDSNIT 4 Etape 4 Perlegade, med passage og tilstødene gade Belægningssten til projektområdet er en bygherreleverance. Det rette valg af belægninger er af afgørende betydning for det funktionelle såvel som for det visuelle udtryk i Sønderborg bymidte. Der skal ny belægning i hele projektområdet, dog med genanvendelse af chaussestensbelægningen i z-aksen. Belægningerne skal erstatte de mange forskelligartede belægninger bymidten bærer præg af i dag. Der er skitseret en række områdeudsnit i et detaljeringsniveau svarende til 1:200. Udsnittene viser de overordnede principper i de respektive områder for designløsninger af belægninger, placering af inventar, beplantning m.v. Principperne skal tjene som eksempler på, hvordan disse områder og lignende forløb skal planlægges og etableres. Der er udarbejdet tre tværsnit i 1:100 indenfor projektområdet. De respektive snit illustrerer principperne for opdeling i gaderne og giver et indtryk af højdeforskelle samt principper for fald i belægningsfl aderne. Snittene illustrerer principperne for gadeforløbene: Snit A-A: Snit B-B: Snit C-C: Perlegade i gågaden Perlegade i Z-aksen Østergade i Z-aksen UDSNIT 5 Etape 4 Perlegade, Citykrydset UDSNIT 6 Etape 5 Perlegade, Z-aksen UDSNIT 7 Etape 2 Apotekerhaven og Kastanie Allé UDSNIT 8 Etape 3 Østergade C-C B-B Der anvendes 2 gennemgående belægningsmaterialer som grundbelægninger i projektområdet: granit og tegl. Granitten repræsenteres i form af chaussesten og belægningsfl iser. Der anvendes en jetbrændt rødlig granit til belægningsfl iser i gågaderne og på fodgængerarealerne, i 30-moduler; længder 30, 60, 90 og bredder 30, 60, 90. Som overgangssten mellem belægningsfl iserne og husfacaderne, samt som udligning af gågadens knæk, anvendes chaussesten. På kørearealet i Z-aksen genanvendes den nuværende chaussesten. På cykelsporet i kørselsretningen anvendes samme chaussesten som på kørebanen, men med savet/ skåret overfl ade for at tilgodese cyklisterne. Der anvendes granit kantsten i 20 cm bredde med afskåret kant for at tydeliggøre overgangen mellem de forskellige trafi kantgrupper, da vi arbejder med en relativ lille lysning. I passagerne anvendes der en mørk teglstensklinke. Teglstensklinkerne refererer til og afspejler egnens historie. De er dermed med til at forstærke konceptets idé om karakteren af det nære og det lokale. På byens pladser er granit den primære belægningssten, sammen med andre hårde og bløde materialer. Teglstenen indarbejdes som belægningselement i eksempelvis Apotekerhaven. Den rødlige granit og den mørke tegl spiller farvemæssigt op godt til hinanden, og skaber kontraster - ikke kun i farverne men også i sit udtryk. Granitfl isens store og jævne fl ader bringer et enkelt og rent udtryk ind i bybilledet. Teglstenens forbandt danner som et puslespil et fi ntmasket mønster, og bringer det mere intime og forfi nede udtryk ind i billedet. Referencebillede af grå/rødlig kinesisk granit (fra prøvebalægning i Perlegade) I belægningsfl aderne vil elementer bryde med de enkle og rene udtryk. Linjeafvanding med afvandingsriste samt træhulsriste i støbejern bryder granitbelægningen. De fungerer rent æstetisk som forfi nede detaljer, samtidig med deres funktionelle betydning for henholdsvis afl edning af vand samt vanding og udluftning til træerne. I belægningerne er der i dag huller til fl agstænger, parasoller m.m. Dette skal også integreres i den nye belægning. Disse er ikke indtegnet på det nye designforslag. Referencebillede af mørk teglklinke (Steffen Sten ApS) 16 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 17

10 BELÆGNINGSPRINCIPPER Overgangsbelægning Modulopbygning Mønsteret som belægningsstenene anlægges i, har stor betydning for udtrykket i gaderummet, og mønstrene kan være med til at understrege retninger og skalaforhold. I gågaderne og på fodgængerarealerne i z-aksen lægges der granitbånd på tværs af gaderummet. Granitbåndende udføres i 3 rækker af varierende bredde. Inden for de tværgående granitbånd lægges granitstenen i varierende længder. Moduler: længde bredde ,4 m 4,2 m Gågaden i Perlegade (etape 1 og 4) består ikke af et lige forløb. Husene står de fl este steder ikke vinkelret på gaden, og der er mange indhak i bygningsfacaderne. For at optage forskellene anlægges dels kantbelægning (min. 2 sten) mod facaderne og kiler i granitbelægningen. Chaussestens kantbelægningen optager bygningernes irregularitet og skaber en overgang fra granitfl aden til de mange forskellige facaders farver og udtryk. Kantbelægningen anvendes desuden ved overgange til sidegader og passager.ved føtex s store glasfacade og ved markante trapper frafi ges princippet og her går granitbelægning helt til kant. Kilerne anlægges for at optage gadeforløbets knæk. Der er 8 chaussestenskiler i belægningen, som deler forløbet på i bidder. Kilerne anlægges i hele gågadens bredde, alle i en vinkel på 4. Der er en min. afstand (A - B) på 1,2 meter på dets smalleste sted. B Eksempel på belægningsmønsteret i etape 1 og 4 i gågaden i Perlegade, med integrering af afvandingsriste 1:50 A 1:100 Obs! Hatch en for chaussestensbelægningen illustrerer ikke fugeretningen Kantsten 200 mm Adgang til butikker I overgangene fra fortovsarealer til henholdsvis kørebane og modsatrettet cykelspor samt fra modsatrettet cykelspor til kørebane anvendes en affaset kantsten i bredden 200 mm og højden 25 mm. FORTOV 25 mm KØREBANE/CYKELSPOR Der skal sikres en let tilgængelig adgang til butikkerne i Perlegade, Østergade og Jernbanegade, dels for synshandicappede, gangbesværede og kørestolsbrugere og dels for de erhvervsdrivende. Kantstenen giver et meget lille niveauspring på 25 mm. Derfor anvendes en bred kantsten, der ligger på tværs af granitfl isernes retning. Dette synliggør overgangen imellem de bløde og hårde trafi kanter, da synligheden ikke ligger i lysningen. Formålet med det meget lille niveauspring er hensynet til tilgængeligheden på tværs. En registrering af de nuværende indgangspartier viser varierede adgangsforhold. Den nuværende belægning er anlagt så de fl este butikker har niveaufri adgang, og andre steder er der bibeholdt mindre trin. Visse butiksindgange er grundet store højdeforskelle udlignet med 2-3 trappetrin. Ledelinier Princip for affastet kantsten Ved omlægningen af belægningerne skal der så vidt muligt være niveaufri adgangsforhold. En udligning, hvor terrænet hæves, er en enkel måde til at opnå niveaufri adgang. Hvor det ikke er muligt at anlægge niveaufri adgangspartier anvendes mobilramper hvor muligt. Der vil stadig være enkelte indgange, primært i det nordligste Perlegade, hvor højdeforskellene umuliggør udligning og ramper. Eksempel på nivaeufri adgang, Perlegade Ekspempel hvor mobilrampe vil være en nødvendighed, Perlegade Der integreres ledeliniesystem i belægningerne. En bevidst anvendelse af taktile markeringer på et gangforløb, f.eks. i gågaderne og på pladserne. Det har til formål at hjælpe på orienteringen for synshandicappede, idet markeringerne skal kunne føles af blinde og ses af svagsynede. Ledelinjesystemet består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Ledelinjesystemet forbinder vigtige knudepunkter i gadeforløb, ekspempelvis ved passager og trafi kale overgange. Antallet af ledelinjer skal være sparsom, så signalværdien ikke går tabt. Alle butiksindgange markeres med et belægningsfelt i chaussesten indpasset i granitstensbelægningen. Det anlægges dels i niveau og dels som udligning af terræn. Belægningsskiftet fungerer både som en formgivningsmæssig markering af indgangene og giver samtidig svagsynede og blinde mulighed for at fi nde indgangen. Hvor der er naturlige ledelinjer, skal der ikke anlægges kunstige ledelinjer. Naturlige ledelinier er f.eks. en fri kantsten uden skilte og belysningsmaster, en græskant mod asfalt eller fl iser, men ikke en hæk pga. fare for grene i øjenhøjde. Der anvendes Pictoform soloelementer (ledeelement og -knop) i rustfrit stål. De monteres oven på belægningen og forankres med lim og/eller søm, og lægges så de følger de naturlige ganglinier og kan føles med fod eller stok. Både mønstrenes form og den lyd stenene afgiver, når de berøres med mobilitystokken, er med til at guide blinde og svagsynede. Reference på Pictoform ledeelement og ledeknop i rustfrit stål på granitbelæging Eksempel på udligning af niveua, Perlegade Udligning af niveau med chaussesten Referencebillede Århus gågade (Søndergade) 18 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 19

11 Bænk og plint Kombial S20 Pag Bænken måler 2,3 meter i længden. Der er valgt en forholdsvis stor bænk der vil fremtræde markant i bybilledet. Der placeres få bænke, så de må gerne træde frem som design elementer i gaderummet. Dens udtryk i formsprog og materialer samt dens mange udformningsmuligheder er i god overensstemmelse med projektets designforslag, og passer godt til Sønderborg. Det er ikke en bænk man ser andre steder, og vil derfor skille sig ud fra bænke i andre byer. Bænken fastgøres i jorden til et anker. Dermed kan man vente med at monterer selve bænken på, til fl iser er lagt. Rent driftsmæssigt er det en smart monteringsløsning. Bænken står allerede som en del af prøveinventaret på/ved Rønhaveplads. INVENTAR Produktliste: Skraldespande Byrumsinventar til projektområdet er en bygherreleverance. Alt byrumsinventar i projektområdet udskiftes. Ved udskiftning af de eksisterende byrumselementer som bænke, skraldespande, cykelstativer og plantekummer m.m., kan der skabes en sammenhængende linie og orden i bybilledet. Der er foretaget en registrering af det eksisterende byrumsinventar i projektområdet. Det byrumsinventar der fi ndes i Sønderborg bymidte i dag er af uensartet karakter og delvist af ældre dato. Dette er medvirkende til, at de enkelte pladser og gader fremstår rodede, og ikke inviterer de forbipasserende til ophold. I udvælgelsen af byrumsinventaret har man nøje vurderet funktionaliteten af de enkelte elementer i forhold til dets æstetiske formsprog, med henblik på at udvælge den type belysning, skraldespand, bænk og cykelstativer, som vil kunne fungerer bedst for hele den indre by. Der er valgt grundinventar som fungerer som det gennemgående byrumsinventar igennem projektområdet. Derudover forekommer der på pladserne andre elementer som er tilpasset og designet til det enkelte byrum. Grundinventaret består af bænk og plint, skraldespand, cykelstativ, plantekumme, træhulsrist, linie- og punktafvandingsrist samt belysningsarmatur som fremgår af belysningsplanen. Udvælgelsen af grundinventaret er foretaget på baggrund af projektets overordnede koncept. Bænk og plint: Skraldespande: Cykelstativer: Pullert: Afvandingsriste: Træhulsriste: Plantekumme: Kantafgrænsning: Kombial S20 Pag, producent Benkert Bänke City Scape, producent Joca A/S FinBin, producent Zenzo Noli, producent Veksø A/S Torino, producent Veksø A/S SP 1000 serien, producent Veksø A/S Plaza produceret af GH Form A/S Janis producent Iron Age Designs/MEA Sahara 12, producent Milford Campus rektangulær, producent GH Form GH , producent GH Form A/S MilKant Contrast kantafgrænsning MK-CC15/3 City Scape og FinBin Der anvendes to typer af skraldespande, en stor og en mindre. Den store City Scape spand placeres på strategisk udvalgte steder. City Scape skraldespanden er primært valgt ud fra den funktionalitet sammenholdt med dimensionerne på eksempelvis bænken og plantekummerne. Den er væsentlig større end dem vi har i gadebilledet i dag, men med dens kapacitet på 500 liter, medfører det en betydelig reduktion i driftsudgifterne. Hvor der i dag tømmes næsten dagligt (efter behov), skal denne kun tømmes ca. én gang om måneden. Tømningen foregår, som i dag, manuelt. Spanden har indkast fra 2 sider. Den måler 50 x 75 cm og har en totalhøjde på 2 meter, hvoraf halvdelen er under jorden. Nyborg Kommune har skraldespanden i dag, og har kun gode erfaringer med produktet. Skraldespanden er afprøvet som en del af prøveinventaret på Rønhaveplads. Den mindre spand FinBin er allerede opstillet mange steder i bymidten i dag. Den opstilles sammen med bænke og andet inventar i gaderummet hvor der ikke er plads eller behov for den store skraldespand. FinBin fås i fl ere størrelse og kan placeres både fritstående eller væghængt. Cykelstativer Noli og Torino Der skal anvendes 2 typer cykelstativer, der opfylder 2 forskellige parkeringsbehov. Dels det traditionelle stativ Noli, der anviser en konkret placering samtidig med det holder cyklen, og dels det andet mere enkle stativ Torino der mere angiver et område, hvori man placerer cyklen. Noli stativet er let og enkelt i sit formsprog. Æstetikken og funktionaliteten spiller fi nt sammen og stativet kan opfylde behovet for både alm. Cykler, mountainbikes og cykler med diodelygter fastgjort til stellet. Grundbelysning: CitySwan armatur fra Philips A/S på Alfred Priess mast. (Se belysningsafsnit) Torino kan med fordel placeres i gadeforløbene, hvor der skal større grupperinger af cykler, eksempelvis på pladsen ved Føtex. Noli stativet anvendes ud for forretninger, hvor folk har et specifi kt og kortvarigt ærinde. 20 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 21

12 Pullert SP 1000 serien Langs vejforløbet i z-aksen er der i dag opstillet pullerter ved overgangen imellem kørebane og fodgængerarealer. Pullerten anvendes fortrinsvis til afspærring og sikring af områder, hvor kørende trafi k er uønsket; samt som generel trafi kregulering. Pullerter skal fortsat integreres i gaderummet, dels langs vejforløb og i sving, samt ved afgrænsning af pladser og passager. SP 1000 serien består af en række pullertløsninger. Den kan fungere som fast, fl ytbar og bøjelig. Den er enkel i sit udtryk, og kan tilpasses og opfylde mange forskellige behov, alt efter hvor den skal placere. Pullerten er varmgalvaniseret og skal sprøjtelakeres i samme ralfarve som det resterende byinventar. SP 1000 serien passer desuden sammen med Noli cykelstativet ligeledes fra Veksø. Træhulsriste Sahara og Campus Der er valgt træhulsriste som belægningsmateriale ved træernes overgang til belægningsfl aderne. Træhulsristene giver den nødvendige udluftning og sikrer tilførsel af vand til trærødderne. Ristene skaber en kontrast til de rene og enkle granitstensfl ader. De tilfører designet en detaljering, der understreger projektets koncept om at give bymidten en ren og enkel karakter med enkle detaljer der skaber en forfi nethed i bybilledet. Som den gennemgående træhulsrist til træer på pladser og gadeforløb i hele projektområdet, anvendes Sahara 12 træhulsristen fra Milford, på nær i Jernbanegade (etape 6). Her anvendes den rektangulære træhulsrist Campus fra GH Form til en gruppering af træer. Campus træhulsristen består af tre sektioner, ubrudt og to ens med halvcirkulært hul, hvilket giver mulighed for fl eksibilitet i forhold til omgivende belægning og asymmetrisk placering omkring træet. Rendestensrist til punktafvanding Plaza På vejforløbene skal afvandingen foregå ved punktafvanding med Plaza rendestensriste designet af Henning Larsen. Risten er produceret i støbejern af 100 % genbrugsmateriale. Den har ligesom linjeafvandingsristen god holdbarhed og patinerer i samme mørkebrune/rødbrune farve. Plazaristen en børnesikret, cyklistvenlig og kørestærk rendestensrist. Risten er dimensioneret til en belastning på 40 t, og godstykkelsen gør det muligt at bestille risten med en krum overfl ade, så den kan tilpasses vandrende af andet materiale med konkavt snit. Udformningen bevirker, at karmen synsmæssigt er en integreret del af risten. Støbejern har en lang holdbarhed i det udendørs miljø, og det patinerer i en karakteristisk mørkebrun/ rødbrun farve. Støbejern er et materiale med en lang historie og er kendt fra det offentlige rum i form af dæksler og afl øbsriste, og vil derfor tilpasse sig byens eksisterende dæksler og riste. Plantekumme GH GH blomsterkummen er med sin størrelse og form velegnet til at indgå i store offentlige rum såvel som i gadeforløb. Sønderborg Kommune anvender allerede i dag kummen i Sønderborg by. De skal grupperes så de fungerer rumskabende, og er med til en grøn fortætning af bymidten. Kummerne skal tilplantes med forårs- og sommerblomster. Kummen er produceret i støbejern. Der anvendes en kumme i størrelsen Ø1200 i olieret støbejern, i naturfarve så tæt på støbejern som muligt. Kummen er støbt i ét stykke, der hviler på tre kileformede ben. Ved placering på skrånende terræn kan blomsterkummen monteres på en ring så selve kummen står vandret. Linjeafvandingsrist Janis I gågaderne skal afvandingen foregå ved to gennemgående afvandingsrender med støbejernsriste. Disse vil fungere rent funktionelt som afvanding af gaden, men også som en designmæssig og æstetisk detalje i gadebilledet. Afvandingsrenderne vil tegne sig som linjer der bevæger sig igennem gågaden og er med til at imiterer det historiske gadeforløb. Janis afvandingsristens formgivning og design imiterer et vandløb med sten og rindende vand. Dens formsprog adaptere jugendstilens bløde organiske former som man kender fra Sønderborg. Risten er forholdsvis smal 122 mm. Risten er af støbejern der produceres af 80 % genbrugsmateriale. Kantafgrænsning MilKant Contrast kantafgrænsning MK-CC15/3 Kantafgrænsningen anvendes ved overgangen fra bed til fortovsbelægning i Østergade, samt ved overgangen fra græsfl aderne til teglsklinke stien og fortovsbelægningen ved Apotekerhaven. Kantafgrænsning i Corten stål er designet til afgrænsning mellem både bløde og hårde overfl ader. Det anbefales at max. 50% af kantens højde er synlig. Steder hvor der kommer køretøjer anbefales støbning i beton. Den måler højde: 150 mm, tykkelse: 3 mm og længde: 3,0 m. inkl. samlestykke og 5 spyd (Ø12mm L: 450mm). Monteres efter fabrikantens anvisninger. 22 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 23

13 BELYSNING Der vælges ét gennemgående armatur til grundbelysning af Sønderborg midtby, frem for de mange forskelligartede lamper der i dag præger bybilledet. Som med byinventar og belægninger, skal belysningen være med til at skabe harmoni og enkelthed i bymidten. Ved udvælgelsen af én gennemgående lampe, der udtryksmæssigt passer til det overordnede koncept for Sønderborg bymidte, er det med til at opnå den ønskede byarkitektoniske helhed. For at sikre den mest optimale belysning, er der i samarbejde med Philips udarbejdet en rapport der redegør for tekniske detaljer om masteafstande, lux, lysdæmpning m.v. ud fra hvordan projektgruppen ønsker midtbyen belyst. Herefter er der foretaget et valg af armatur. I detailprojekteringen udarbejdes en belysningsplan i samarbejde med Philips. Der etableres grundbelysning og effektbelysning: Grundbelysningen består af CitySwan armatur på enten en galvaniseret mast eller lakeret mast med messing konus. CitySwan anvendes på mast og som væghængt armatur. Effektbelysningen består af belysning af udvalgte træer og facader med uplights og spots. Til forskellige lejligheder kan der f.eks. iscenesættes med farver og fi ltre der skaber mønstre og lignende, så det understreger den aktuelle årstid eller aktivitet i byen. CitySwan er et belysningsarmatur designet af Arkitekterne Bjarne Schläger og Morten W. Borup. Armaturet produceres og markedsføres af Philips A/S, og CitySwan-serien er designbeskyttet. Masteserien er udviklet af Alfred Priess A/S, som har eksklusiv produktions- og salgsrettighed til serien. Valget af belysningsarmaturer er i tråd med Kommunens bæredygtighedsprincip. CitySwan armaturerne har en holdbarhed på mindst 40 år. I løbet af denne levetid vil man måske få mulighed for at opgradere til forbedret LED 2-3 gange. Første gang forventes allerede om 4-5 år, hvilket CitySwan er gearet til. CitySwan indpasser sig med sin enkle og klassiske form i bybilledet og markerer sit helt eget rum. Om dagen med stilfærdig elegance som byinventar i samspil med andre elementer i bybilledet, om aftenen med et blændfrit og retningsbestemt lys. Det bløde lys er med til at forstærke det tidløse og elegante design. CitySwan udsender et asymmetrisk lys uden meget baglys. 15 % regelmæssighed i forhold til maksimal lysstyrke hvor den lyser svagest. Middelværdi på 5 lux. Visualisering af ensidet belysning i Perlegade (etape 1) med CitySwan armatur på lakeret mast med bronzekonus Visualisering af dobbeltsidet belysning i Jernbanegade (etape 6) med CitySwan armatur på galvaniseret mast Væghængt belysning med CitySwan armatur 24 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 25

14 TRÆPLANTNINGSPRINCIPPER BEPLANTNING En stærk grøn struktur skal i fremtiden blive et særkende for bymidten, og være med til at skabe identitet og et poetisk modspil til de hårde belægningsfl ader. Ro og harmoni samtidig med variation og frodighed er nøgleordene for brugen af de grønne elementer i bymidten. 3 stk. opbindingsstokke (Ø 8-10 cm) med tværstivere. Opbinding med gummilærredsstropper og mellemstykker. Beplantningselementerne skal opfylde to funktioner, dels som rumskabende beplantning og/eller som beplantning af fl ader og i kummer. Den rumskabende beplantning, i form af hække, trægrupper, trærækker og solitærtræer, danner den strukturskabende rygrad i byen. Beplantningen af fl ader og i kummer, i form af bunddække, græs- og blomsterbede, espalier og facadebegrønning, brugsplæner og plantekummer, giver farve og variation. Saltværn opsættes kun i vinterperioden 120 Rygraden i den grønne struktur i dag i bymidten er vejtræerne i form af de sporebeskårne plataner i z-aksen og tjørnene på Jernbanegade. Dertil kommer de deciderede grønne anlæg i form af træer og plantekummer i byrum og på pladserne. De eksisterende træer fjernes og der plantes nye træer. Træerne vil, i højere grad end i dag, blive en del af byrummenes design. Træerne placeres i træhulsriste i niveau med granitbelægningerne. Det enkelte træ har brug for plads under belægningen til at vokse i, og der skal opbygges et rodvenligt bærelagssystem til plantehuller, der både sikrer optimale vækst og leveforhold for træerne og at belægningerne skånes imod rodskader. Til plantehullet anvendes Milford StrataCell træplantningsystem, der er et genbrugsprodukt fremstillet af 100% postindustrielt affald. Blomstrende planter skal også i fremtiden være at fi nde i form af bede med prydgræsser og fl erårige urteagtige vækster, der kan danne et robust og smukt bunddække. De etårige sommerblomster og forårsløg vil stadig give farver og variation i bybilledet, men mere begrænset end i dag i form af en fortættet brug af fl ytbare plantekummer. På udvalgte steder vil facadebeplantning og espalier på wiresystemer forskønne og begrønne eksisterende mørke passager. FORTOV Filterkasse - Ærtesten 8/16 mm Dræn - Ø110 mm PE Superplantekummer Flis/underbeplantning 600 mm Allétræsmuld 200 mm Ny rå jord 400 mm Løsnet rå jord CYKELSTI Kantsten kløvet granit sat i beton. Til de åbne bede ned træer i Østergade, på pladsen ved Føtex og ved Borgen anvendes træplantningsprincippet for superplantekummer. Bedet graves ud i en dybde på 80 cm, hvorefter der foretages en løsning af råjorden. Hullet fyldes med 20 cm god, smuldrende råjord og 60 cm Allétræsmuld fra Solum eller tilsvarende. Solitær placering i belægninger. Træerne i gågaden i Perlegade samt i Jernbanegade og Perlegade iz-aksen placeres solitært i granitbelægningerne. Der anvendes Milford StrataCell træplantningssystem. Træerne placeres i et plantehul med bedkant, 2x3 meter og 2 lag StrataCell. 26 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 27

15 PLANTELISTE Træer: Hæk og pur: Nauer, Acer campestre Queen Elisabeth Nauer anvendes som gadetræ på den del af Jernbanegade og Perlegade hvor der er biltrafi k. Træet er et mindre træ med en opret og stram vækst. Bladene er relativt små og blomsten ganske lille gulgrøn i klaser, der udvikler sig til små propeller som kendes fra alm. ahorn og løn. Løvfaldet er sent og lysende gult. Hjertebladet el, Alnus cordata Hjertebladet el anvendes som gadetræ i Østergade. Træet er et middelstort træ med en tæt kegleformet krone. Bladene er hjerteformede, blanke, læderagtige mørkegrønne og bevares grønne til det sene løvfald i december. Frugten er kogle lignende og bliver dekorativt siddende på træet efter løvfald. Taks, Taxus x media Hillii Taks anvendes til hække og til pur mellem P-lommer i Østergade. Den er stedsegrøn og vil som klippet fremstå meget mørk og tæt Alm. bøg, Fagus sylvatica Almindelig bøg anvendes til pur på bunkeren i Apotekerhaven. Løvet er friskgrønt og som klippet beholder den de brune blade hele vinteren og vil danne en skarp og veldefi neret afgrænsning. Bunddække: Japansk pryskirsebær, Prunus umineko Denne japanske prydkirsebær er et mindre træ, der er karakteristisk med sin slanke kegleformede krone med gennemgående stamme. Blomsterne er hvide og sætter ingen frugter. God rødorange efterårsfarve. Den er valgt til gågadedelen af Perlegade og Kastanie Allé i grupper à 3 stk. Ginkgo biloba Bøgepur Japansk star, Carex morowii Ice Dance Japansk star anvendes sammen med blåaks i det cirkulære bed siddeelementet på pladsen i den nordlige ende af Perlegade samt under tempeltræerne ved Borgen. Græssen er stedsegrøn med mørkegrønne blade med tydelige cremefarvede længdestriber. Sydbøg, Nothofagus antarchtica Sydbøg er et middelstort meget fi ntgrenet og småtløvet træ, der har en skulpturel vækstform. Barken er mørk med små hvide tværstriber. Samlet i en stor gruppe i det cirkulære bed med bænken på pladsen i den nordlige ende af Perlegade vil det skabe et fi ligranagtigt løvtag. Tempeltræ, Ginkgo biloba Tempeltræet er et middelstort træ, der får skulpturel vækst med vandrette sidegrene af varierende længde. Træet får gule efterårsfarver. Ved Borgen vil en gruppe markere sig fl ot og være skalaformidlende. Skaralgen Tjørn, Crataegus intricata Skaralgen tjørn er et lille bredt træ, der blomstrer overdådigt hvidt i maj med efterfølgende afsætning af røde frugter. Efterårsløvet er orangerødt. Vil sammen med bærmispel og storfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven. Bærmispel, Amelanchier laevis Bærmispel er et lille bredt træ, blomstrer overdådigt hvidt i april. Løvet farves bronzefarvede i udspring og fl ammer igen i orangerødt om efteråret. Vil sammen med skarlagen tjørn og storfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven. Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensis Storfrugtet benved er et lille bredt træ med særprægede pink og orange frugter. Efterårsløvet er mørkt rødt. Vil sammen med engrifl et skarlagen tjørn og bærmispel danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven. Alnus cordata Carex pilosa Copenhagen Select Geranium cantabrigense Karmina Japansk star, Carex pilosa Copenhagen Select Japansk star danner bund under den eksisterende trægruppe på pladsen i den nordlige ende af Perlegade. Græssen er stedsegrøn med mørkegrønne blade. Blåaks, Sesleria heufl eriana Blåaks anvendes sammen med japansk star i det cirkulære bed siddeelementet på pladsen i den nordlige ende af Perlegade. 30 cm, med aks 40 cm høj. Den rigtige blåaks. Græssen er stedsegrøn med blade der er mørkegrønne på oversiden og blålige på undersiden. Storkenæb, Geranium cantabrigense Biokovo og Karmina Disse to delvist stedsegrønne storkenæb mikses så de danner en blomstrende mosaik i hvidt og rosa under de hjertebladede elletræer i Østergade Storkenæb, Geranium himalayense Gravety Dennne blå blomstrede storkenæb danner en bølgende baggrund for Biokovo og Karmina Galvbeplantning: Alm. Vildvin, Parthenocissus inserta Alm. Vildvin anvendes på espalier i passagen mellem Perlegade og Vingården, nordlig del. Planten er meget frodig og får enestående røde efterårsfarver. storfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven. Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensis Storfrugtet benved er et lille bredt træ med særprægede pink og orange frugter. Efterårsløvet er mørkt rødt. Vil sammen med engrifl et skarlagen tjørn og bærmispel danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven. Amelanchier laevis Parthenocissus inserta Clematis montana Superba Bjerg-skovranke, Clematis montana Superba Bjerg-skovranke anvendes på espalier wirerne, der danner en port virkning mellem Perlegade og passagen ned til Vingården, sydlig del. Den mikses også med tobakspibeplanten i samme passage. Tobakspibeplante, Aristolochia durior Tobakspibeplante anvendes på espalier i passagen mellem Perlegade og Vingården, sydlig del. Planten er meget frodig og er attraktiv pga. sine store hjerteformede blade. 28 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 29

16 Chaussesten ETAPE 1 Nordlige del af gågaden i Perlegade med pladsen ved Føtex. Der er i dag tendens til pladsdannelse omkring lindetræet i den nordlige ende af Perlegade, men der er mange elementer, plinte, kummer, plantesøjler, cykelstativer, containere fra Føtex, der gør det hele til en noget rodet affære med uklare ganglinjer. Afgrænsningen mod nord er noget diffus, selv om gruppen af træer er med til at give fokus i den ende. Vi har Bryggerivej, der om end det er en ganske kort lukket vej, skal betjenes fra Perlegade tværs over pladsen med dobbeltrettet trafi k. Overgangen til bankens ternede belægning er noget brutal og der savnes helhed i det område. Føtex er meget dominerende over for de små lave byhuse. Belægningsfl iserne på dette nordlige stykke af Perlegade er fra 1991 og således 20 år gamle. Granitflade Idéen i det nye design er at skabe en enkel, let opfattelig helhed, der bringer fokus på pladsen og rækken af gamle byhuse. Den gennemgående fuge i granitfl isebelægningen går vinkelret ud fra byhusene og afgrænses i nord af et veldefi neret gangareal i chaussésten, der fungerer som naturlig fortsættelse af fortov fra hhv. Perlegade, Georg Hansens Vej og Bryggerivej og som formidlende overgang mellem pladsens nye fl iser og bankens terner. Træerne indskrives i et bed der får en ryg af takshæk og åbner sig ud mod pladsen med en bunddækkende beplantning af stedsegrønne prydgræsser afgrænset til belægningen af cortenstålskanter. Lysmast 4 m. PERLEGADE BRANDTS GADE Der er placeret et stort cirkulært hævet bed en lille lund af træer - på den øverste 1/3 af pladsen. Dette element skal fungere som et skulpturelt og roligt samlingspunkt for pladsen. Der placeres trædæk rundt i kanten på støttemuren, så den får funktion af siddeplads. I modsætning til resten af gågaden, der har en klassisk dobbelt gade afvanding indarbejdes afvandingselementet på en mere moderne måde på pladsen. Der afvandes til det cirkulære bed, der er omkranset af vandrenden Janis fra fi rmaet Iron Age Designs. Herfra forløber renden midt i pladsen ned mod den sydlige ende, hvor den på sin vej i belægningen møder kunstnerisk udformede cirkulære belægningselementer i fl aden. Gågadens ensidige forløb af 4 m. lysmaster skifter side og fortsætter forløbet langs med rækken af byhuse. Træerne i cirklen oplyses nedefra af spots, og er med til at give pladsen liv og lys i aftentimerne. Linieafvanding GH Kummer Foto af pladsen foran Føtex i gågaden nordlige begyndelse Udsnit 1 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 31

17 Eksist. belægning Cykel P Chaussesten Eksist. vej d me r ter me me em. 2 etr Ca sidd Granitflade GH Kummer Indgang Føtex Opholdselement Princip for plante-/opholdselement på pladsen Stor skraldespand Stor skraldespand Som det er illustreret, er det tanken, at det centrale element på pladsen ved Føtex er et hævet bed med en lille lundagtig beplantning. Kanten tegnes af en bred, hvid beton støttemur hvor på der med passende mellemrum placeres forløb med trædæk, der indbyder til ophold. Ved halvdelen af forløbene med trædæk, skal der desuden laves ryglæn. I modsætning til på referencebillederne skal betonkanten afsluttes med en skrå, afrundet kant der gør den mere siddevenlig og let. Planprincip GH Kummer Lysmast 4 m. Element i belægn. Linieafvanding Udsnit 2 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE 470 Referencebilleder Via Bench fra Vestre og siddeplint fra Mølle & Grønborg Arkitekter Principsnit SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 33

18 ETAPE 2 Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen Kastanie Allé er i dag dobbeltrettet for motortrafi k fra krydset til Jernbanegade. Det første stykke er ret trafi keret, da der er tilkørsel her fra til både sparekassens og Kvicklys parkeringsplads. Kvicklys parkering nedlægges og det nye bycenter Borgen kommer til at råde over dette areal. Bænk Apotekerhaven er sammen med anlægget på Rønhaveplads bycenterets grønne oase. Volden som afgrænser Apotekerhaven mod nord og vest skjuler en bunker. De overjordiske dele udluftning osv. er tegnet ind i dwg. fi len, men er ikke opmålt af landinspektør. Plateau Tegl Legeredskaber Idéen i det nye design er at skabe en sammenhæng mellem Apotekerhaven og den kommende Centerplads samtidig med at Apotekerhaven bevares som en have og ikke reduceres til en plads med beplantning. Det sammenbindende element er de nye granitfl iser, der lægges tværs over Kastanie Allé. Vejprofi let gøres 1 meter smallere og bredden lægges til på Apotekerhave siden hvor den eksisterende grænse endvidere trækkes 80 cm tilbage således at man får et bredt fortovsareal ud for den nye Apotekerhave. Græs Cortenstål kant Tegl Mur Lysmast 4 m. Vejprofi let med de brede, lave affasede kantsten bevares til og med sparekassens parkeringsplads. Resten af Kastanie Allé fortsætter med samme profi l, men uden kantsten. Gågadeelementer i form af træer i grupper og blomsterkummer fi nder plads på den øvre del. Gågaden begynder hér. Vejen gives en ensidig belysning med 4 meter master med CitySwan armatur fra Phillips. Den nye Apotekerhave er en gendigtning af den eksisterende have. Formen strammes op og der åbnes op mod Centerpladsen. Bunkeren bringes i spil til ophold og formen strammes op. Buskplantningen på bunkeren ryddes, og der udlægges et nyt muldlag. Den beplantes med et bøgepur med overstandere af småtræer. Der laves en trappe op til et eksisterende beton plateau og der indbygges trin i hvid beton, man kan lege på og bruge som tilskuerplads for arrangementer i haven. Stierne tegner cirkelslagene med samme teglklinker, som bruges i passagerne. De kantes ud til muldbede med cortenstålskanter. Stien gennem haven oplyses af pullertlamper med CitySwan armatur fra Phillips. Græsplænen med Valnøddetræet er stadig det centrale rum, der ud mod Østergade afgrænses af et bredt bed med forårs og sommerblomster, der afsluttes af en en støttemur i hvid beton med overkant i kote 13,50 sådan at den kan bruges som siddeelement med trædæk. Samme princip som i nordlig del af Perlegade, dog med lige kant. Trædækkene placeres i den vestlige ende hvor der vil være en passende siddehøjde (min cm). Mod Kastanie Allé følger græsplænen fortovets terræn og kantes ud til fortov med en maks. 15 cm. høj cortenstålskant, der let kan krydses til fods. Granitflade Lysmast 4 m. Tegl Lille skraldespand Græs Bed Bænk Mur Bænk Græs Granitflade KASTANIE ALLÉ (SIVEGADE) Granitflade Granitflade Der må ikke graves jord af i Valnøddetræets kroneprojektion, og ej heller ske en påfyldning af jord i denne zone på mere end maks. 10 cm. Kørebane Chausesten Hæk Cortenstål kant Lysmast 4 m. Den store krukke skulptur forbliver på sin nuværende plads og sokkel. Dreng, der tæller på fi ngre ser vi ikke længere have en plads på hverken centerpladsen eller i haven, men gerne en anden mere fyldig eller moderne skulptur, der kan integreres i det nye miljø. Foto af krydset ved Østergade og Kastanie Álle, samt Apotekerhaven og pladsen foran Centeret ØSTERGADE Udsnit 3 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 35

19 Lysmast 4 m. ETAPE 3 Grill Z-aksen i Østergade til og med krydset ved Kastanie Allé Østergade er i dag en fl ot bred gade med posthuset som den helt dominerende bygning på hjørnet til Rådhus torvet og med Kongevej 58, den tidligere tyske rigs bank, som point de vue mod øst. Fortovet langs den lange posthus facade er meget smalt modsat det brede gangareal modsatte side langs B&O og Apotekerhaven. Med placeringen af kiosken på det nord-vestlige hjørne, er dette et forhold, der ikke kan ændres ret meget, når der skal være plads til at lastbiler skal rundt i svinget. Belægningen er fra starten af 90 erne. Lysmast 6 m. Cykelspor Granit Cykelspor savede chaussesten Lysmast 4 m. Granitflade Cotenstål kant I dag er der parkerings båse i begge sider af gaden og enkelte sporebeskårne plataner. P Gadeforløbet ensrettes i østgående retning, og i krydset Østergade Kastanie Allé gives forkørselsret til motorkøretøjer og cykler, der kommer sydfra ad Kastanie Allé og østfra ad Østergade. Den nye ensrettede kørebane gennem hele Z-aksens forløb gøres smallere, og der gives mere plads til cyklister og fodgængere. På selve kørebanearealet anvendes samme chaussésten som i dag. I kørselsretningen gives cyklisterne et cykelspor med savede chaussesten og den valgte afvandingsrist, der lægges ind til kantstene er bedre at cykle over end de eksisterende. I mod kørselsretningen får cyklisterne deres egen cykelbane med samme granitfl ise belægning, der går igen fra gågadeforløbet. Alle overgange kantes med en bred affaset kantsten med kun 2,5 cm s lysning. Fortovet ved posthuset gøres så bredt som muligt, og fortovet ved B&O smalnes ind til 5 meter og parkerings båsene i denne side af vejen nedlægges for at give plads til et bredt bed med store træer. Posthus P Granitflade Hæk Kørebane Chausesten P P Hæk ØSTERGADE Lysmast 4 m. Der vil fremover kun være parkerings båse langs sydsiden af Østergade. Idéen med det nye gadeprofi l på dette korte stykke er at give det en boulevardagtig karakter, der leder frem til det nye bycenter og så at sige trækker Apotekerhaven ud langs gaden. Det nye kraftige beplantningselement giver en tiltrængt modvægt til det imposante posthus. P P Gaden gives en ensidig belysning med 6 meter master med City Swan armatur fra Philips. Det brede fortov i nordsiden af gaden oplyses med 4 meter master med City Swan armatur fra Philips. Lysmast 6 m. Foto af Østergade set imod Kastanie Allé og Centeret Udsnit 4 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 37

20 ETAPE 4 Sydlige del af gågaden i Perlegade med passager og byrummet ved Citykrydset. Belægningsfl iserne i gågaden fra Rønhaveplads til Jernbanegade er fra 1976 og altså 35 år gamle, og trænger til omlægning. Inventaret på nær lamperne blev udskiftet i 2004 for 7 år siden. Idéen med det nye design er at gøre selve gaden mere moderne, enkel og eksklusiv. Profi let med den tosidige afvanding bevares, men ristene erstattes af en 122mm bred linjeafvandingsrist Janis i jern fra fi rmaet Iron Age Designs. Denne linje markerer samtidig den zone forretningerne har at benytte til deres gadestativer. Midtersporet skal som i dag holdes helt frit for inventar af en hver art og forbeholdes de gående og varetransporten. Der lægges en helt ny belægning af granitfl iser. Den gennemgående fugeretning ligger vinkelret på en midterlinje, der er afsat efter de knæk gadeforløbet har. I hvert knækpunkt dannes der en kile af granitchaussésten, der, som hovedprincip, fortsætter rundt langs alle facader i en bredde på min. 2 rækker chaussésten. Hvor passager og veje møder gågaden benyttes chausséstenene også som overgang. Lysmast 4 m. Chaussesten PERLEGADE Som noget nyt plantes der træer i gågaden. De grupperes 3 og 3 i en grøn rytme gennem gadeforløbet. De placeres i østsiden hvor de markerer to af passagerne og hvor de i øvrigt generer forretningslivet mindst muligt. Plantestativerne vil til gengæld ikke længere være at fi nde i bymidten. Gågaden gives en ensidig belysning med 4 meter master med City Swan armatur fra Phillips. De placeres i vest siden i en taktfast rytme gennem gadeforløbet. Stor skraldespand City krydset i den sydlige ende af Perlegade betragtes som en plads og bliver en formmæssig pendant til pladsen i den nordlige ende af gågaden. Skulpturen Sansernes Port lukker mere af end åbner op, så den bliver ikke genplaceret i dette byrum, da der tilstræbes et visuelt fl ow hele vejen ned til Rådhustorvet. Der skabes et forløb af cirkulære elementer, der hæves over terræn i samme højde så man kan sidde på kanten og så der opstår et forløb der understreger hældningen ned mod Jernbanegade. De to af elementerne bør være vandelementer det lavest liggende, et bed med sommerblomster der bygges op med en kant som et regulært siddeelement som på pladsen ved Føtex. Pladsen oplyses af en 6 meter lysmast med 2-armet City Swan armatur fra Phillips. Det vil være oplagt at integrere en ny skulptur i det nye miljø. Granitflade Passagerne gøres mere indbydende, og får en egen genkendelig identitet med en belægning af mørke teglklinker og grønne facader. To passager fraviger dette princip. Den ene er Jernbanesti og den anden er Reimersgade. I Jernbanesti lægges granitfl iser, som i resten af gågaden, da rummet opfattes som en pladsdannelse en del af gågaden. Eksisterende beplantning og skulpturen Erindringsstykke Sønderborg bevares og kun øvrigt inventar udskiftes, så det harmonerer med gågaden. Reimersgade skal fortsat have asfaltbelægning kun fortovene udskiftes med de nye teglklinker. For alle 6 passager gælder det at belysningsarmaturet udskiftes City Swan for sammenhæng med gågaden. GH Kumme Linieafvanding Foto af gågaden i Perlegade set syd Udsnit 5 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 39

21 Træhulsrist Linieafvanding Linieafvanding Granitflade Lysmast 4 m. Vand PERLEGADE Træhulsrist Granitflade PERLEGADE Bænk Vand Chaussesten Espalier Højbed Lysmast 4 m. Teglsten Væghængt lys Stor skraldespand Facade begørnning PASSAGE Affaset kantsten Udsnit 6 1:200 Udsnit 7 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 41

22 Træhulsrist ETAPE 5 Z-aksen i Perlegade og Jernbanegade vest. Granitflade Cykelspor savede chaussesten Lysmast 4 m. Cykel P Hele z-akse forløbet er i dag gennembrudt af brede bånd af de samme belægningssten som er anvendt på gangarealerne. Disse fl ankeres ydermere af brostensbånd man også som cyklister skal forcere. Disse bånd fungerer som hastighedsdæmpende foranstaltninger og som fodgængerovergange ude at være det i trafi kteknisk forstand. Bilerne har ikke vigepligt, men holder i dag i stort omfang tilbage for fodgængerne. Der signaleres, at der er tale om en sikker overgang, og det er med til at skærpe fodgængernes uopmærksomhed. Som i Østergade er der også her plantet sporebeskårne plataner. Dette blev lavet i begyndelsen af 90 erne. Lysmast 4 m. Cykelspor Granit Den nye ensrettede kørebane gennem hele Z-aksens forløb gøres smallere, og der gives mere plads til cyklister og fodgængere. På selve kørebanearealet anvendes samme chaussésten som i dag. I kørselsretningen gives cyklisterne et cykelspor med savede chaussesten og den valgte afvandingsrist, der lægges ind til kantstene er bedre at cykle over end de eksisterende. I mod kørselsretningen får cyklisterne deres egen cykelbane med samme granitfl ise belægning, der går igen fra gågadeforløbet. Alle overgange kantes med en bred affaset kantsten med kun 2,5 cm s lysning. Gaden vil derfor stadig være let at krydse for dårligt gående, og opmærksomheden skærpes fordi der i realiteten ingen markerede overgange er andet end en regulær fodgængerovergang i hvide natursten fra posthuset til apoteket. Hvad hastighedsdæmpende foranstaltninger angår, så skal der igen skiltes med 30 km zone, når man kører ind ad Z-aksen. P Kørebane Chausesten GH Kummer Granitflade Gaden gives en 2-sidig belysning også med4 meter master med City Swan armatur fra Phillips. Linjen hvor lamperne er placeret angiver i dag den ydre grænse for hvor forretningerne kan placere deres stativer. Fodgængerarealerne bliver bredere og der gives plads til en ny træ plantning på begge sider af hele gaden i et rytmisk forløb med lamperne. Lille skraldespand P Affaset kantsten Bænk Bænk Apotek Foto af Perlegade i Z-aksen Udsnit 8 1: DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 43

23 PRINCIPSNIT Chaussesten Fortov granit Beplantning CitySwan belysningsmast Affaset kantsten Rendestensrist Cykelspor granit Kørebane chaussesten Rendestensrist Affaset kantsten Cykelspor granit Affaset kantsten Beplantning Fortov granit Chaussesten Chaussesten CitySwan belysningsmast Linjeafvanding Gågade granit Linjeafvanding GH Plantekumme Chaussesten 3,30 4,20 3,15 4,78 1,20 3,50 1,00 5,04 Snit A-A Etape 1, Perlegade gågade Snit B-B Etape 4, Perlegade, gågade 44 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 45

24 del 3 Grundlæggende forudsætninger Chaussesten Fortov granit Belysningsmast Affaset kantsten Parkering Rendestensrist Cykelspor granit Kørebane chaussesten Rendestensrist Affaset kantsten Cykelspor granit Superplantekumme Tæer, hæk og pur Belysningsmast Fortov granit Chaussesten 3,75 2,00 1,00 3,50 1,20 3,18 5,10 Snit C-C Etape 3, Østergade 46 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 47

25 KLIMA- OG MILJØBETRAGTNINGER TILGÆNGELIGHED En bæredygtig udvikling handler om at øge livskvalitet i befolkningen og ny dansk forskning viser, at ophold i grønne områder har en gavnlig virkning på helbred og humør. Jo kortere afstand til de grønne områder jo hyppigere benyttes de, og dette er med til at forøge borgernes sundhed. Det viser sig, at grønne områder, der benyttes som daglig passage fra et sted til et andet, er værdsat som mentale pauser i borgernes hverdag. Det grønne er derfor blevet en integreret del af byens struktur. Forskningen viser at borgerne primært prioriterer stille, rolige og trygge omgivelser, hvor de kan følge naturens gang ved dagligdags besøg i bynære grønne områder. Dette svarer til oplevelsesværdierne Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt. Det er dette der er tilstræbt i bymidten. Engelske forskningsresultater viser, at temperaturen lokalt stiger mindst hvor andelen af grønne områder er størst. 10 % mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC i byens centrum. Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperaturstigning DMI forventer frem til år Ikke mindst træerne med deres skyggende effekt har en betydning for det lokale klima. Træer har også evnen til at absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde, der udledes til atmosfæren. De grønne, ubefæstede områder i byerne og biomassen i det hele taget kan med sin evne til at opsuge og nedsive regnvand bidrage til at minimere risikoen for oversvømmelser som følge af de øgede regnvandsmængder og stadigt fl ere befæstede arealer. Hvor det er muligt, i den brede Østergade og på pladserne øges andelen af ubefæstede arealer og andelen af biomasse i bymidten. Vi øger andelen af bytræer i z-aksen, i gågadedelen af Perlegade og Jernbanegade samt langs Østergade og Kastanie Allé med ca. 200%. Med ændringer i den trafi kale afvikling i bymidten, vil der i fremtiden blive taget særligt hensyn til fodgængere og cyklister. Mængden af kørende trafi k vil reduceres ved ensretning z-aksen. Tilgængelighed er afgørende, når der skal designes for bymidten. Ved en nytænkning af byens gader og pladser, har man mulighed for at skabe bedre tilgængelighed for byens borgere. Byen skal kunne bruges af alle. Børn, unge og ældre samt handlende borgere og turister, med midlertidige eller varige funktionsnedsættelser bør have reel bevægelsesfrihed. Der skal i særlig grad tages hensyn til dette ved nyindretning af byen, blandt andet gennem valg af belægningstype og forløb med færrest mulige niveauspring. Det drejer sig om at få skabt overgange, der er lette at forcere, lave jævne belægninger på torve og gader, og så vidt muligt skabe niveaufri adgang til butikker og virksomheder. Bymidten i dag er præget af mange belægningstyper, der er ujævne og derfor er svære at færdes på med eller uden handicaps. Her kan blandt andet nævnes brostensbelægningen på Rådhustorvet, der skaber problemer for de gående og for caféerne, som har udeservering på pladsen. I gågaden er det ikke kun den slidte og ujævne belægning, der er et problem, men også det meget butiksinventarting i gaden, der blokerer for bevægelsen i gaden og i tilgangen til butikkerne. Tilgængelighed handler i høj grad om enkelthed og orden i bybilledet. Indgangene til butikkerne er i dag primært i form af trappesten, som set med et tilgængelighedsblik, ikke er hensigtsmæssige. Det er en problematik man til dels kan løse, men i kraft af højderne på mange butiksindgange kan man ikke løse alle situationer. Man kan ikke komme uden om, at der i nogle situationer kommer trin, og i disse tilfælde må problematikken løses med løse ramper. Det er ikke optimalt at rykke facaderne ind i bygningen, som man i dag har gjort visse steder. Det bryder linjerne i gadebilledet og ødelægger facadeudtrykket på den enkelte bygning. 48 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 49

26 Motorkøretøjer, knallerter og MC Cyklister Fodgængere TRAFIK AFVIKLING I BYMIDTEN Der foretages ændringer i forhold til den nuværende trafi ksituation i bymidten. Dette er nødvendigt for at få en bedre bevægelse igennem projektområdet for både de kørende, cyklende og gående. Generelt er der sat fokus på de bløde trafi kanters sikkerhed når de færdes i byen. De trafi kale ændringer hænger tæt sammen med trafi kafviklingen til og fra det kommende bycenter Borgen. MOTORKØRETØJER, KNALLERTER OG MC - Z-aksen ensrettes så alt trafi k kører fra vest mod øst. Bilerne har forkørselsret i svinget ved Citykrydset og ved Østergade. - Ensretningen i svinget Æblegade og Mariegade vendes så trafi kken kan ledes denne vej ud til Jernbanegade vest. Dette modvirker at man skal hele vejen uden om byen for at komme til Chr. d. X s bro. Især for taxakørslen er dette en løsning. - I Gågaderne i Perlegade og Jernbanegade tillades vareindlevering i tidsrummet 05:00-11:00. - Rådhustorvet er spærret for gennemkørsel til Store Rådhusgade via to elektriske pullerter. Varekørsel er tilladt fra 05:00-11:00. - Kastanie Allé omdannes til sivegade til de få baggårde og p-arealer. Sivegaden under ordner sig belægningerne på Apotekerhaven/Centerpladsen. CYKLISTER - Dobbeltrettet cykling i z-aksen. I retning med trafi kken foregår det på kørearealet, hvor det i retning mod trafi kken foregår det på et hævet cykelspor. Belægningen på cykelarealerne er i samme granitbelægning som på fodgængerarealerne. - Cyklisterne i Jernbanegade skal fremover holde for motorkøretøjerne på z-aksen, samt for fodgængerne i Perlegade. - Cykling er fortsat tilladt i gågaden i Jernbanegade øst. Det eksisterende cykelspor fjernes, og belægningsskift og skiltning indikerer zonen hvorpå der må cykles. - Cykling er tilladt uden for butikkernes åbningstid i gågaden i Perlegade nord. FODGÆNGERE - Fodgængerne kan fortsat bevæge sig i hele området. - I Citykrydset har fodgængerne fortrinsret til at bevæge sig på tværs af den østlige side af Perlegade. Dette sikrer et bedre fl ow af gående gennem hele Perlegadeforløbet. Der anlægges ingen fodgængerovergange. De gående skal holde tilbage for de kørende, men kan passere gaden hvor det ønskes. Erfaringer viser at dette er en bedre og mere sikker løsning. - Passagerne vil stadig fungere som adgang til de bagvedliggende p-arealer. 1: : : DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 51

27 4 Rønhaveplads 1 5 FUNTIONER Projektområdet rummer forskellige funktioner, som forstærkes og forbedres. Inden for projektområdet er der 3 hovedfunktioner; handelsgader, pladser og passager: HANDELSGADERNE Inden for projektområdet er der 3 vigtige handelsgader; Perlegade, Jernbanegade og Østergade. Handelsgaderne fungerer godt i dag, men rummer samtidig store potentialer for forbedringer. Handelslivet i gaderne skal bevares og forstærkes ved oprydning i gaderummet med omlægning af belægninger og nyt inventar. Der skabes en bedre zonering af gaderne, så der skabes bedre forhold for de handlende og forbipasserende. PLADSERNE Byens pladser giver rum til udfoldelse og møder. Pladserne indeholder i dag særegne karakterer og stemninger - men også nye potentialer. Nye oplevelser skal opfi ndes og dyrkes som særlige kendetegn for byens forskellige pladser. Pladserne har allerede i dag meget forskellige karakterer. Den nye plan for bymidten skal være med til at forstærke pladsernes individuelle kendetegn yderligere. Der skal skabes mangfoldige og multifunktionelle byrum for forskellige brugere. På alle pladserne skal der skabes rum til liv, leg og pause. PASSAGERNE Sønderborg Bymidte rummer en masse passager og små smøger, der går fra handelsgaderne om til de bagvedliggende parkeringsarealer. Folk er ikke beviste om dem, og de anvendes ikke i den grad, som de kunne. De mange passager, der støder op til gågaden fremstår i dag som bagsider af byen. De skal derfor synliggøres og forskønnes, så de får en bedre udnyttelse og får en mere væsentlig rolle i bymidten end i dag. Der anlægges en belægning i teglklinker i de offentlige passager, som forbinder gågaden med bagvedliggende byrum og vejforløb Rådhustorvet Apotekerhaven/ Centerpladsen 8 1. Rønhaveplads - Multifunktionalitet - Parkering - Torveaktivitet - Pauserum & rekreation - Leg og ophold - Kulturelle aktiviteter - Cykelparkeringsarealer 2. Rådhustorvet - Forgængerområde og plads - Udeservering - Mødested - Leg, ophold og kulturelle aktiviteter - Varekørsel tilladt kl.05:00-11:00 3. Apotekerhaven/Centerpladsen - Multifunktionalitet - Leg, ophold og kulturelle aktiviteter - Pauserum & rekreation - Grøn plads - Udeservering - Cykelparkeringsarealer 4. Pladsen ved Føtex - Byrum til ophold - Mulighed for aktiviteter - Cykelparkeringsarealer 5. Perlegade nord - Fodgængerområde/gågade - Handel - Syd til nordgående varekørsel fra kl. 05:00-11:00. - Cykling tilladt uden for butikkernes åbningstid kl.18:00-09:00 (og hele søndage) 6. Citykrydset - Fodgængerområde/gågade - Byrum til ophold - Pauserum 7. Jernbanegade øst - Fodgængerområde/gågade - Handel - Vest til østgående varekørsel fra kl. 05:00-11:00. - Cykling tilladt på midterareal. 8. Den Gl. Apotekerhave - Ophold - Grønt byrum - Cykelparkeringsarealer 9. Kastanie Allé nord - Sivegade for motortrafi k - Del af pladsdannelse 10. Z-aksen - Enkeltrettet motortrafi k fra vest mod øst. - Dobbeltrettet cykeltrafi k. - Handel 11. Billedtorvet og Skt. Jørgens Gade - Byrum til ophold - Fortsat indkørsel til baggårde via Skt. Jørgens Gade. 12. Æblegade - Uændret - Dobbeltrettet motortrafi k - Ensretning vendes i svinget Æblegade og Mariegade. 13. Passagerne - Ind- og udgang fra gågaderne. - Bindeled til bagvedliggende parkeringsarealer 14. P-Pladser Østergade - Parallelparkering på posthussiden som idag. 15. Taxi- og afsætningspunkt - P-plads ved Posthuset bevares. 16. Taxi- og afsætningspunkt - P-plads ved Apoteket etableres på modsatte side af vejen grundet ensretningen. 52 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 53

28 Teknik & Miljø Udvalget MEDIEPLAN Styregruppen ORGANISATION For at sikre en løbende orientering af borgerne gennem medierne, samt orientering af berørte interessenter; ledningsejere, bygningsejere og handelsdrivende mv. er der lavet en medieplan. Den defi nerer hvordan og hvornår i processen vi formidler projektet ud til borgerne og pressen. Internt skal projektet forankre sig i Sønderborg Kommune.Et større ejerskab til projektet internt skal styrke brandingen af projektet i andre sammenhænge. Bymidteprojektet skal være en del af de tiltag Sønderborg Kommune markedsfører sig på udadtil, såvel som Ramblaprojektet, Frank Gehry nordhavneprojektet og Kulturhovedstad 2017 projektet. Medieplanen består primært af pressemeddelelser og forbedring af hjemmesiden. Derudover vil der senere i processen skal projektet evt. formidles i diverse bladmedier til kommunerne og specifi kke faggrupper. Pressemeddelelserne er og skal formidles når der sker nye tiltag som eksempelvis prøvebelægninger og inventar, samt idé og projektforslaget og om vigtige tidspunkter i processen. Projektet skal fortsat ligge på Sønderborg Kommunes hjemmeside, men skal udbygges undervejs i processen. Projektet skal løbende fotograferes og forløbet dokumenteres. Arbejdsgruppe: Belægning Simon Gaardsdal, Plan (tovholder) Lars Overgaard, Veje & Trafik Maria Lundstrøm Holm, Veje & Trafik Aksel B. Nielsen, Vej & Park Kristian Holm Jacobsen, Plan Inge Olsen, Teknik & Miljø Michael Herold, Drift & Anlæg Vivian Krøll, Plan & Byg Lars Overgaard, Veje & Trafik Marie Lyster Nielsen, Plan Projektgruppen Marie Lyster Nielsen, Plan (tovholder) Simon Gaardsdal, Plan Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik Arbejdsgruppe: Inventar Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik (tovholder) Marie Lyster Nielsen, Plan Ulla Buus Jensen, Veje & Trafik Belysningsrådgivning Phillips Lighting Rådgiver Grontmij l Carl Bro Arbejdsgruppe: Beplantning Jacob Medborg, Plan (tovholder) Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik Viggo Hansen, Vej & Park Projektet er udarbejdet igennem fl ere faser af en projektgruppe bestående af medarbejdere fra Planafdelingen og Veje & Trafi k afdelingen i Sønderborg Kommune. I de første faser er der 3 arbejdsgrupper, der har assisteret projektgruppen inden for områderne belægning, inventar og beplantning. I hver arbejdsgruppe har der været en med fra projektgruppen. Til at bistå inventargruppens arbejde med belysning er Phillips Lighting tilknyttet som rådgiver og samarbejdspartner. Som sparringspartner til projektgruppen er styregruppen, der varetager de overordnede beslutninger i projektet, og i forhold til de løsninger som har været indstillet til Teknik- og Miljøudvalget. Undervejs i projektet er projektet løbende blevet forelagt Teknik- og Miljøudvalget til orientering og beslutningspunkter. De overordnede principper i projektet er vedtaget af politikerne i Teknik- og Miljøudvalget d Til at bistå processen efter de indledende faser af projektforløbet har Grontmij l Carl Bro A/S været tilknyttet projektet som bygherrerådgiver. Grontmij l Carl Bro A/S bistår kommunen i forbindelse med færdiggørelsen af ide- og projektforslagsfasen, dialogen med TMU samt udbud af hovedprojekteringsopgaven. 54 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 55

29 Udarbejdet af Planafdelingen og Veje & Trafi k afdelingen, Teknik & Miljø Forvaltningen, Sønderborg Kommune Af arkitekt Marie Lyster Nielsen, arkitekt Simon Gaardsdal og landskabsarkitekt Birgit Thingsgaard Januar 2011