Paratriatlon Til klubber, trænere og atleter

Transkript

1 Paratriatlon Til klubber, trænere og atleter Dansk Triatlon Forbund har sammen med Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejdet nogle år på at få paratriatlon etableret i Danmark. Vi er kommet et rigtig godt stykke i udviklingsarbejdet på bå-de bredde og eliteniveau. Vi har en udvikling i antallet af paratriatleter der deltager i flere og flere lokale løb i både Danmark og udenlands, og vi ser en stille fremgang i interesserede atleter der gerne vil vide mere og deltage som paratriatlet i Danmark. Med denne udvikling har vi sat nye mål for paratriatlon på forbundsniveau i Danmark. Vi skal gøre det let at være paratriatlet, og vi skal gøre det let at være triatlonklub, træner og arrangør af et tristævne med deltagelse af paratriatleter. Dansk Triatlon Forbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund har etableret et samarbejdsudvalg, der sammen skal tilrettelægge og igangsætte tiltag der understøtter udviklingen af paratriatlonsporten, som en naturlig del af den store udvikling triatlonsporten generelt oplever i Danmark. Samarbejds-udvalget består af både ansatte og politikere fra begge forbund, og er godkendt i Danmarks Idræts Forbund. I det følgende vil vi beskrive de tiltag som ligger foran os i For yderlige information: Ricka Hea eller Henrik Larsen i Dansk Triatlon Forund, eller Peter Kock Hansen i Dansk Handicap Idræts-Forbund. Ricka Hea Mobil ricka.hea@triatlon.dk Henrik Larsen mobil henrik.larsen@triatlon.dk Peter Kock Hansen Mobil pkh@dhif.dk Denne paratri information er inddelt i følgende: Paratriatlon klasser Hvad betyder det for de danske triatlonklubber Klubhuset og klublokalerne Svømning Cykel Løb Stævner Links

2 Paratriatlon Klasser Grundlæggende er handicapidræt opdelt ud fra atleternes funktionsniveau og køn. I paratriatlon opereres der med en funktionsopdeling i 5 PT klasser blandt atleterne, som er for-skellig fra den agegroup opdeling der anvendes i triatlonverdenen. Det betyder at der forud for konkurrence, er foregået en fysisk/funktionel vurdering af den enkelte atlets styrke og bevægelig-hed, som måles via et internationalt testsystem fra ITU. Særligt uddannede klassifikatører tester paratriatleten led for led og muskelgruppe for muskel-gruppe. I hver bevægelses- og muskeltest tildeles paratriatleten en score (0-5). En særlig omreg-ning tildeler hertil point i forhold til den enkelte muskelgruppes betydning i de 3 idrætter i triatlon. Eks. har det stor betydning i hvor stor grad lårmusklen fungerer kontra underarmsmusklen, hvormed point i muskeltest for lårmusklen har en større omregningsfaktor end underarmsmusk-len. Ligeledes har det betydning, om man har fungerende knæled eller er ben amputeret over knæet i løbe og cykeldelen i paratriatlon. Den samlede score placere paratriatleten i en af 5 PT klasser. PT1: Kørestolsbrugere, hvor muskelstyrke og funktion hæmmer atleten i at cykle og løbe. Atleten har en samlet score på op til 640 point. Atleten skal benytte en håndcykel samt en kørestols-racer i løbedelen. PT2: Atleten opnår en samlet score på op til 459,9 point. Årsag til funktionsnedsættelse kan være medfødt arm-bendefekt, amputation, muskelsygdom. Atleter med amputation må benytte protese og krykker. PT3: Atleten opnår en samlet score på ,9 point. Årsag til funktionsnedsættelse kan være medfødt arm-bendefekt, amputation, muskelsygdom. Atleterne må benytte godkendte støt-teredskaber som krykker, stokke og proteser. PT4: Atleten opnår en samlet score på point. Årsag til funktionsnedsættelse kan være medfødt arm-bendefekt, amputation, muskelsygdom. Atleterne må benytte godkendte støt-teredskaber som krykker, stokke og proteser. PT5: Helt blind eller synshandicappet (defineret ud fra den medicinske klassificering B1, B2, B3). B1 er helt blinde eller meget svagtseende (kan ikke se omridset af en hånd tæt på). B2 og B3 er defineret ud fra synsbrøken 6/60 (kan ikke se korrekt i en synstest på maks. 6 meter og mindre som normalseende kan på 60 meter), eller et synsfelt på det bedste øje mindre end 20 grader (normal syn er 180 grader).

3 Hvad betyder det for de danske triatlonklubber? At få en paratriatlet i klubben er at få endnu et nyt medlem!! Grundlæggende er det vigtigt at give mulighed for at paratriatleten bliver en del af klubmiljøet, og oftest vil paratriatleten give besked til klubben, hvis der er særlige behov eller mulige forhold, klubben kan optimere for at sikre tilgængelighed til træning og deltagelse i det sociale klubliv. Når det gælder klassifikation af en paratriatlet, har det ikke betydning i klubbens daglige aktivite-ter. Klassifikationen anvendes udelukkende i de stævner og konkurrencer, hvor der er flere parat-riatleter der skal konkurrere sammen. Man skal betragte klassifikationen på samme måde som AG eller junior/senior, en opdeling af atleternes funktion og forventede lige konkurrencevilkår. Når det er sagt, er der måske nogle få ting i og omkring klubben og træningen, der vil gøre det lettere for en paratriatlet at deltage. Set i forhold til forskellige funktionsnedsættelser kan følgende være gode råd: Klubhuset og klublokaler Kørestolsbrugere behøver rampe eller elevator for at kunne have adgang til bygninger og lokaler. Ofte er dette ikke store problemer, og den lokale kommune vil kunne hjælpe med mindre løsninger for at sikre adgangen for kørestolsbrugere. At klubben sikrer adgang til klubhuse og lokaler er en stor del af et medlemskab. Det betyder at man kan tage aktivt del i klubbens aktiviteter ud over træningen, og også kunne bidrage på lige fod med andre medlemmer i klubben. Blinde- svagtseende har ikke en fysisk begrænsning i adgangen til klubhuset, dog er det en rigtig god og måske rigtig idé, at medlemmer ikke bare smider tasker, cykelsko og hjelme hvor det nu passer en på gulvet. Blinde svagtseende bliver hurtig fortrolige med de steder de bevæger sig. Svømmehallen Alle svømmehaller bør have rette forhold for adgang til omklædning og badestole i omklædning. Hvis dette ikke er tilfældet vil den lokale kommune kunne stille en badestol til rådighed i svømme-hallen. Den personlige hygiejne skal paratriatleterne selv tage sig af. I bassinet vil de fleste atleter klare sig selv, og klubben skal vurdere hvor den enkelte skal svøm-me ift. klubbens antal baner og træningsstruktur. Ved personer med rygmarvsskade, eller eks. dobbelt benamputation, kan der hvis skaden er nylig, være behov for svømmeteknisk hjælp om-kring balance og tyngdepunkt i vandet. For paratriatleter med synshandicap anvendes forskellige rekvisitter til at markere vending for atleten i vandet. Synshandicappede svømmer uden guide i basinnet. Gode råd og teknisk støtte findes ved kontakt til Dansk Handicap Idræts-Forbund, hvor vi kobler forbundets svømmefaglige ekspertise på den lokale klubtræning i svømmehallen.

4 Cykel Kørestolsbrugere benytter håndcykel, hvor klubben med fordel kan gøre sig tanker om ruternes tekniske sværhedsgrad. Håndcykler har en stor svingradius, og behøver derfor mere plads. Almen landevejskørsel er ikke noget problem for håndcykling. Det er altid hastighed i træningsgruppen der vil blive en udfordring, men det er en niveaudeling som klubber generelt arbejder med. Det er en god idé at der laves aftaler omkring sikkerhed med håndcykler. De ligger meget lavt på vejen, og at køre i samlet gruppe skal trænes og aftales med fokus på sikkerheden. Gode råd og teknisk støtte findes ved kontakt til Dansk Handicap Idræts-Forbund, hvor vi kobler forbundets cykelfaglige ekspertise på den lokale klubtræning. Ligeledes er Dansk Håndcykel Klub en rigtig god samarbejds-partner og medlem af DHIF ( For blinde svagtseende foregår cykling på tandemcykel. Væsentligste element er at paratriatleten har skaffet en tandem cykel, og at der kan findes person der virker som guide. Oftest finder pa-ratriatleten en fast guide til træningen, men det kan være en fordel hvis klubben kan hjælpe med at finde flere. Paratriatleter med eks. amputationer kører ordinær landevejscykel eller tricykel. Paratriatleten kan få hjælp af deres personlige bandagist til at lave proteser til klikpedaler. Paratriatleter med armamputation kan få lavet tilpasning til enhåndsbetjent gear og bremser.

5 Løb Kørestolsbrugere benytter en kørestolsracer i løbedelen. Afhængig af paratriatletens fysiske form, kan der køres rigtigt hurtigt i raceren. Det er besværligt for en racer med mange skarpe sving, da raceren skal styres med en hånd, der så ikke kan bruges til fremdrift, og samtidig har raceren en stor svingradius. Med hårdtpumpede hjul på en racer, er grus og skov ikke en optimal løsning. Blinde svagtseende paratriatleter løber med guide. ITU regler foreskriver at der løbes med en snor mellem de to løbere på maks. ½ meter. Afhængig af paratriatleten er det en fordel at have guide i samme fysiske form. Paratriatleter med protese løber ordinært, men kan have vanskeligheder i eks. løs grus, sand og i ujævnt terræn i skoven. Paratriatleten har ikke samme føling med underlaget, og kan derfor ikke justere i samme grad, som almene løbere.

6 Stævner Det er målet at paratriatlon i Danmark arrangeres og planlægges ud fra samme naturlighed, som ungdom, AG og Elite. Det skal være tydeligt i både det tekniske regelsæt i stævneprotokoller og hos dommere, hvad og hvordan klubber lettest skaber rammerne for et godt stævne der også inkluderer paratriatleter. Stævnedeltagelse i paratriatlon er ikke væsentlig anderledes fra almen triatlon. Her er et par af de væsentlige dele af paratriatlon som er generelle. Der kan være forskelle, der skyldes den enkelte paratriatlets behov. Paratriatleter har ifølge ITU lov at have en hjælper (Handler) med under løbet. PT1 atleter må bru-ge 2 hjælpere, grundet de skal bæres og flyttes. Hjælperen må assistere i skiftezonen, med eks. afklædning af svømmedragt eller en skulder at støtte sig op af. Der er beskrevet officielle regler af ITU som kan downloades ( Opstigning fra svømmedelen varetages af arrangørerne, hvor paratriatleter på forhånd har med-delt at de evt. behøver ekstra hjælp. Ofte har paratriatleter en særlig farve badehætte så vandas-sistance er forberedt. Forskrifter for bæreteknik findes i regelsæt under ITU. Stævnearrangør sik-rer et sted til at tage eks. proteser på efter opstigning fra vand mod T1. Afhængigt af den enkelte paratriatlet og afstand til skiftezone, afgør den enkelte atlet, hvordan de vil flytte sig til skiftezonen. Hjælpere må assistere med at sikre løbeproteser eller krykker er klar-gjorte til paratriatlerne ved opstigning fra svømmedelen. Hjælpere må IKKE støtte eller hjælpe pa-ratriatleten til skiftezonen. Skiftezonen i paratriatlon kan med fordel være en dobbeltbås. Arrangør sikrer at der er en stol til hver atlet, for at hjælpe omkring sikker omklædning/skift. Ligeledes skal arrangør være opmærk-som på længden på tandem for blinde svagtseende i PT5 klassen. Paratriatleten skifter selv, men må få hjælp ved aftagning af dragt. 2 hjælpere for PT1 og 1 hjæl-per for PT 2-5.

7 Generelle regler fra arrangør i skiftezonen er gældende for paratriatleter. Arrangør kan med fordel tænke over placering af skiftezone for paratriatleter. For at sikre en god gennemstrømning af alle atleter i et stævne, og tage højde for at paratriatleter kan optage mere plads i skiftezonen, kan skiftezonen for paratri med fordel placeres nærmest ind- og udgang til cykeldelen. Placering af skiftebåse tæt ved udgang fra skiftezonen, er for at give paratriatleterne den korteste vej gennem skiftezonen. Hvis paratriatleter deltager på lige fod med andre atleter i stævnet, skal de løbe samme vej som alle andre atleter. Dog kan placering af skiftebåse fortsat tænkes strategisk ind. Paratriatleter deltager på lige fod med andre atleter i løb og stævner. Den officielle ITU distance i paratri er sprinten 750m 20km 5 km, men paratriatleter deltager i alle distancer op til Iron Man. For yderligere viden har både Dansk Triatlon Forbund og ITU relevante dokumenter og reg-ler. Ikke alle paratriatleter er lige så hurtige eller sikker løbende med deres cykel som deltagere i en almen trikonkurrence, så en kort vej lader paratriatleter komme hurtig ud på åben vej og mere stabilitet. Nogle arrangører laver mindre stik- eller smutveje for paratriat-leter, for at sikre de bedste forhold for deres deltagelse. Dette kan dog kun ske hvis de har deres egen konkurrere i stævnet.

8 Relevante links: Dansk Triatlon Forbund: Dansk Handicap Idræts-Forbund: Internationale Triatlon Forbund. Paratriatlon dokumenter: Paratriatlon på Facebook: Danmark: