For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument.

Transkript

1 Skabelon for eksterne bidrag For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument. Afsender(e): angiv venligst navn, stilling og ansættelsessted på alle afsendere Det Frie Forskningsråd, v. bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen Sæt venligst et kryds ved det tema eller de temaer, som dette bidrag handler om X Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Et bud på nye visioner og/eller tiltag i dansk forskningspolitik (maks. 5 sider) Dansk forskning i verdensklasse Et forskningsfinansierende system skal på samme tid honorere en række delvist konkurrerende, men vigtige hensyn, herunder: sikre høj kvalitet fremme internationalisering sikre konkurrence som kvalitetsfremmende instrument sikre diversitet tilskynde forskningsmæssige nybrud tilskynde innovation sikre vækstlag bidrage til at løse politisk prioriterede problemer sikre forskningsmæssigt beredskab sikre en vis kontinuitet i forskningsmiljøerne Da nogle af hensynene er delvist modstridende, kan man ikke tilgodese alle hensyn lige meget. Ethvert valg af governance-struktur og virkemidler vil derfor tilgodese nogle hensyn mere end andre. Bruger man de fleste midler på tilskud til institutionerne, svækker man muligheden for at bruge konkurrence som kvalitetsfremmende instrument. Er de fleste midler konkurrenceudsatte, kan man ikke sikre den kontinuitet i miljøerne, som også er vigtig, ligesom omkostningerne ved at ansøge vil blive alt for store. Bruger man de fleste midler på politisk prioriterede områder (strategisk forskning), reducerer man mulighederne for nybrud på andre områder; hvorfor diversitet og sikring af vækstlag kan lide skade. Bruger man de fleste midler på helt frie programmer, kan man få svært ved at bidrage til løsningen af politisk anerkendte og prioriterede problemer. Et velfungerende forskningsfinansieringssystem vil derfor skulle balancere mellem forskellige hensyn. Der findes således ikke en bedste model for organisering af forskningsfinansieringen, 1

2 men der findes modeller, som er mere gavnlige for det samlede forskningssystem end andre. Målt på det danske forskningssystems output synes governance-struktur og virkemidler at have været velvalgte gennem de seneste par årtier. Dansk forskning klarer sig internationalt set godt målt på citationer, men der er naturligvis plads til forbedringer. At dansk forskning har klaret sig godt de seneste år, er ikke nogen garanti for en fortsat positiv udvikling. Dansk forskning står over for en række udfordringer: Med den kraftige beskæring af forskningsmidlerne med finanslov 2016 risikerer Danmark et stærkt fald i rekrutteringen i stillingskategorierne adjunkt og lektor. Det hæmmer den absolut nødvendige stadige fornyelse af forskningens vækstlag. I forlængelse heraf er der relativt få muligheder for unge talentfulde forskere, der vil etablere sig som forskningsledere. I den forbindelse er det værd at nævne, at universiteterne reserverer meget få driftsmidler til bottom-up forskning. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har for nylig omtalt dette problem som et timeglasproblem (tykt i bunden og toppen, tyndt på midten). Etableringen af Innovationsfonden i 2014 hører til en af de større reformer af det forskningsfinansierende system. Der er dermed tre store aktører inden for den nationale offentligt finansierede konkurrencestreng; Innovationsfonden, Grundforskningsfonden og Det Frie Forskningsråd. Mens arbejdsdelingen mellem de tre fonde/råd generelt er nogenlunde klar og velfungerende, kan man diskutere, om det samlede system i tilstrækkelig grad kan honorere kravene til at støtte langsigtet forskning af høj kvalitet inden for nogle af de store, afgrænsede forskningsområder. Det danske forskersamfund er beriget af nogle store private fonde, som finansierer forskning i et omfang, der volumenmæssigt svarer til den offentlige konkurrencestreng. Der har gennem de senere år været en tendens til bredere dækning af forskningens mange områder, men der er fortsat store forskningsområder, der har sværere ved et opnå fondsfinansiering end andre. Det gælder eksempelvis dele af den teoretiske naturvidenskab og store dele af den humanistiske forskning. Forskning er i sin natur grænseoverskridende. Ikke desto mindre ert mobiliteten blandt yngre forskere lav, både nationalt og internationalt. Det er dels et kulturelt bestemt fænomen, dels en konsekvens af den begrænsede pulje af yngre forskere i Danmark og en familiestruktur, der forudsætter to indkomster, og som kan blive udfordret ved længerevarende ophold med familie i udlandet. Dansk forskning klarer sig over middel, hvad angår hjemtagning af midler fra European Research Council (ERC). Med dansk forsknings styrkepositioner burde Danmark imidlertid klare sig bedre, end tilfældet er i forhold til midlerne fra ERC. Den danske forskningsinfrastruktur er pt. underfinansieret. Der investeres pt. store midler i ESS (European Spallation Source), mens andre infrastrukturinvesteringer halter 2

3 langt bagud. Danmark har et problem, hvis forskeridentiteten ikke virker tillokkende på begavede og kreative unge mennesker. Hvis forskeren i for høj grad bliver systemforsker og fundraiser, mister vi forskere med nye og vilde ideer. Det fremtidige forskningsfinansieringssystem bør indrettes, så det kan honorere nogle af disse udfordringer: I EU s planlægning af sin forskningspolitik (pt. udmøntet i Horizon2020) indgår en excellencesøjle (dvs. hvor fordelingen af midler alene sker på baggrund af forskningskvalitet). Den rummer European Research Council (ERC), forskermobilitet og - uddannelse, fremtidige teknologier samt forskningsinfrastruktur. Af det samlede budget på ca. 562 mia. DKK, er der afsat knap en tredjedel under excellenceprogrammerne. I Danmark er vi pt. i gang med at udarbejde FORSK2025. Den rummer imidlertid ingen excellencemidler. Det Frie Forskningsråd anbefaler, at den fremtidige planlægning af den danske forskningsindsats i langt højere grad, end tilfældet er i dag, omfatter overvejelser om excellencemidler og forskningsinfrastruktur. Balancen mellem bottom-up-midler og øvrige midler er blevet alvorligt påvirket gennem de senere år. De frie konkurrenceudsatte midler udgjorde 9,2 procent af de samlede offentlige forskningsinvesteringer i Det tilsvarende tal er 6,7 procent i Faldet er alene gået ud over Det Frie Forskningsråds midler, hvorfor især forskningens vækstlag og diversitet er truet. Den tidligere balance bør genetableres. For at sikre en stærkere dansk hjemtagelse af især ERC-midler bør der etableres et program, der øger tilskyndelsen til at søge ERC. For at øge mobiliteten blandt især yngre forskere skal eksisterende virkemidler tilpasses en moderne familiestruktur, så ekstraudgifterne ved udlandsophold reduceres. Der bør udvikles et virkemiddel, der giver mulighed for at vende tilbage til stillinger i Danmark efter nogle år i udlandet. Det er en forudsætning for fremtidssikring af sprudlende og dynamisk faglige miljøer, hvorfra fremtidens eliteforskning og banebrydende innovation vil kunne udvikles, at talentfulde yngre forskere sikres bedre muligheder end i dag for at etablere sig som forskningsledere. Parallelt bør forskningsledere sikres bedre muligheder for at udvikle og nytænke deres forskning. Det er ikke tilstrækkeligt at sikre midler til tidlig karriereudvikling og centers-of-excellence. Også den store skare af forskere i laget imellem skal sikres udviklingsmuligheder, så den nødvendige faglige bredde sikres og den attraktive eliteforskning stimuleres. 3

4 4

5 Vejledning DEA inviterer kendte såvel som mindre kendte ansigter i den forskningspolitiske debat til at komme med skarpe bud på nye, langsigtede visioner for dansk forskningspolitik. DEA samler og formidler disse bud mhp. at byde politikere op til en produktiv debat med forskere, universitetsledere og andre relevante aktører. Alle interesserede kan byde ind med nye forslag til nye forskningspolitiske visioner, reformer, tiltag eller lign. under et eller flere af de tre følgende temaer: Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Excellent forskning er forudsætningen for både videnskabelige og kommercielle gennembrud og derfor væsentlig for at høste de ønskede samfundsmæssige effekter af offentlige investeringer i forskning. Men hvordan sikrer vi hensigtsmæssige rammer for excellent forskning i Danmark? Fremtidsscenarie: Tegn det forskningsfinansierende system anno Hvad er de vigtigste formål, det forskningsfinansierende system skal opfylde? Giv bud på tiltag, der kan sikre tilstrækkelige og de rigtige typer af ressourcer til excellent forskning. Hvilke implikationer har fremtidsscenariet for måden vi uddeler midler til forskningen, herunder for de offentlige (og eventuelt også private) organer, som uddeler konkurrenceudsatte midler? For de typer af instrumenter, som anvendes til uddelingen af forskningsmidler? For de krav, som stilles til modtagere af forskningsmidler? Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Både i Danmark og i udlandet bliver der sat spørgsmålstegn ved de arbejdsvilkår og karrieremuligheder, universitetet tilbyder forskere. Der er særligt fokus på de yngre forskere både ift. at håndtere det stigende antal ph.d. er og hjælpe dem hensigtsmæssigt videre i karrieren, hvor end den fører hen, og ift. at give universitetsforskere en optimal start på forskerkarrieren. Hvad skal vi gøre anderledes for at sikre attraktive arbejdsvilkår for forskere på universitetet, så vi får gode karriereveje samt forskning af høj kvalitet og værdi for samfundet? Hvilken betydning har de nuværende arbejdsvilkår for de forskere, som vælger en karriere på universitetet ift. deres evne til at udføre nyskabende forskning af høj international kvalitet? Hvordan giver vi yngre forskere den bedste start på karrieren hvad enten karrieren er på universitetet eller andetsteds på arbejdsmarkedet? Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Universiteter (og forskere) er blevet meget bedre til at samarbejde med det omgivende samfund. Men de kan og skal blive endnu bedre. De sidste par årtier har vi lært meget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men hvad er implikationerne af det, vi har lært? Hvordan får vi et produktivt tovejs samspil mellem forskningen og erhvervslivet/samfundet, som skaber værdi for begge parter? Hvordan får vi mere forskning ud at virke i erhvervslivet og den offentlige sektor? Hvilke krav stiller det til virksomheder og offentlige institutioner? Til politikere, myndigheder og forskningsfinansierende råd og fonde? Hvilken erhvervs- og samfundsmæssig impact skal universiteter levere? Hvordan skal denne impact vurderes? Og hvilke krav stiller det til universiteter og deres forskere? De eksterne indspil må fylde maks. 5 sider. Bidragsydere opfordres til at tænke langsigtet, ambitiøst og konkret. Bidragsydere opfordres så vidt muligt til at skrive sammen med andre. Alle eksterne indspil offentliggøres (i pdf format) på DEAs hjemmeside i løbet af efteråret Udvalgte indlæg vil danne udgangspunkt for dybdegående interviews. På baggrund af de indkomne indlæg, vil DEA udarbejde en række idékataloger rettet mod politiske beslutningstagere. Disse kataloger offentliggøres i løbet af vinteren 2016/2017, primært via online medier og fokuserede debatarrangementer med forskningspolitiske aktører og politiske beslutningstagere. For mere information om projektet, kontakt venligst analysechef i DEA Maria Theresa Norn (tlf , mtn@dea.nu). 5