Danmarks Grundforskningsfond

Transkript

1 Danmarks Grundforskningsfond Strategi

2 6. februar 2007 A) Grundforskningens betydning og vilkår Illustration: Science in Your Eyes, Center for Biomembrane Physics, Grundforskning øger erkendelsen om verden, universet og livet. Grundforskning er derfor i sig selv en uomgængelig aktivitet i højt udviklede samfund. Desuden er et vigtigt produkt af investeringer i grundforskning kandidater og ph.d.er med højt vidensniveau og forskningskompetence. Endelig skal det understreges, at grundforskning er en forudsætning for enhver form for målforskning og strategisk forskning. Investeringer i grundforskning sikrer samfundets humane kapital, generelle videns- og uddannelsesniveau og udvikler forskningskompetence bredt, således at grundlaget for anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter er til stede. Den offentlige investering i grundforskning er derfor en forudsætning for en kvalificeret anvendt forskning og danner dermed grundlag for samfundsøkonomisk afkast på længere sigt, jf. Forskningskommissionens betænkning 2001, om investeringer i forskning. Ydermere vil øgede investeringer i grundforskning være den eneste vej til på et rationelt grundlag at håndtere de store miljøproblemer og sikre en regional og global langsigtet holdbar udvikling. Investeringer i forskning og udvikling (FoU) er nødvendige for samfundets fortsatte velfærd og materielle levestandard, fordi der er en positiv sammenhæng mellem investeringer i FoU og på den ene side økonomisk og kulturel udvikling og på den anden side løsning af de store samfundsproblemer som den igangværende udvikling medfører. Som et eksempel kan nævnes de store energi og råvareproblemer samt udviklingen af en bæredygtig samfundsstruktur, men eksemplerne er mange. Grundforskning af kvalitet har værdi i sig selv. Det vil sige, at originale og kreative forskeres resultater er nødvendige for at forstå den verden vi er en del af og det liv vi lever. Kundskabssøgen inden for alle områder er en forudsætning for et samfunds videre udvikling. Kun ved at forstå for eksempel klodens temperaturudvikling over tusinder af år kan vi fortolke de ændringer, som finder sted her og nu. Dybtgående kendskab til hvorledes mikroorganismer tilpasser sig ekstreme miljøbetingelser kan danne forudsætning for at forstå hvorledes infektioner vil kunne sprede sig, osv. En fremsynet forskningspolitik bør således sikre at dele af forskningen har et langsigtet tidsperspektiv og drives med henblik på at opnå øget erkendelse samtidig med at der konstant er en løbende forskning som løser øjeblikkets praktiske problemer. Den langsigtede kundskabssøgen vil bevæge sig ind i ukendt land og er forbundet med uforudsigelighed og behov for revision af etableret viden. Den kundskabssøgende og den umiddelbare behovsdrevne forskning komplementerer hverandre. Hvis et samfund kun satser på den ene dimension fører det til et stagnerende samfund hvor kundskabspotentialet ikke udfoldes. Grundforskning er således afgørende for at opretholde den nuværende velstand og høje materielle levestandard samt udvikle samfundet i alle dets afskygninger. Forskningen skal være fri og af høj 2

3 kvalitet over en stor bredde, men Danmark kan kun på visse områder forvente at have en frontforskning på højeste internationale niveau. Det Frie Forskningsråd har til opgave at sikre en bredde og det er Danmarks Grundforskningsfonds opgave at identificere og støtte forskningseliten, dvs. de internationalt set mest lovende miljøer hvorved Danmark inden for væsentlige områder kan råde over forskergrupper i den internationale forskningsfront. Bredde og kvalitet i grundforskning er vigtig for at sikre kvaliteten i universiteternes uddannelser på alle niveauer. En nær sammenhæng mellem uddannelse og forskning af høj kvalitet er den bedste måde at sikre at viden, kritisk holdning, og kreativitet spredes til alle samfundets lag den viden som er opbygget i hovederne på studerende vil livslangt præge individets tilgang til løsning af opgaver og holdning til samfundets værdigrundlag og visioner. Grundforskning har fået stigende opmærksomhed i det europæiske samarbejde. Hvor rammeprogrammerne under EU tidligere har været strategiske og målrettede mod områder af industri og erhverv, erkender man nu, at der samtidigt i langt højere grad skal ske en styrkelse af grundforskningen på højt niveau i Europa. Ved etableringen af det europæiske forskningsråd (ERC) har man anvendt udtrykket frontforskning for at understrege, at man i en europæisk sammenhæng specielt vil fokusere på den del af grundforskningen, som er banebrydende og ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder. For at dansk forskning kan indgå stærkt i den europæiske forskningsudvikling er det vigtigt, at man i Danmark allerede har erfaring med hvordan forskergrupper i det danske forskningslandskab kan udvælges for at skabe grundforskningsmiljøer af høj international kvalitet. Danmarks Grundforskningsfonds centre repræsenterer sådanne elitesatsninger. Og fonden har gennem sit 15-årige virke vist, at det i et lille land af Danmarks størrelse er muligt at initiere og udvælge forskningsmiljøer, som i international målestok har karakter af Centres of Excellence (se international evaluering 2003). Fondens centre udvælges ikke på bekostning af anden god forskning, men repræsenterer en kvalitetsmæssig overbygning på den øvrige grundforskning. Alle fondens centre har international gennemslagskraft, og må formodes at have en kvalitet, der gør forskermiljøerne til oplagte kandidater for støtte fra ERC i fremtiden. Det er på denne baggrund, at fondens vision og valg af virkemidler skal ses. B) Danmarks Grundforskningsfonds strategi Illustration: Centre for Models of Life, Danmarks Grundforskningsfond må løbende justere strategi og aktiviteter for at kunne leve op til sit formål og virkeliggøre sin vision. Endvidere har fonden i den fremtidige strategi inddraget de anbefalinger som et internationalt panel fremkom med ved evalueringen af DG i 2002/03. 3

4 Fondens formål er, jf. lovgrundlaget, at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finansiere enestående grundforskning på internationalt niveau. Fonden - støtter eliten i dansk grundforskning med langsigtede satsninger ved dannelse af centres of excellence - opfanger vækstlagene i dansk forskning med vægt på ambitiøse og grænseoverskridende projekter - støtter forskningsprogrammer med multidisciplinær tilgang til løsning af komplekse problemer - fremmer internationalisering af danske forskningsmiljøer - skaber grupperinger af høj international kvalitet, der kan tjene som grundlag for internationale forskerskoler - gør grundforskning synlig og anerkendt Fonden har for de kommende år valgt at vægte følgende dimensioner i sit arbejde: a) Fokus på grundforskning med højt ambitionsniveau og risikovillighed, bl.a. som grundlag for stærke forskeruddannelser b) Internationalisering af danske forskningsmiljøer c) Internationalt samarbejde baseret på bilaterale aftaler med stærke forskningsnationer d) Intensiveret samspil med andre nationale offentlige råd, institutioner, fonde eller virksomheder e) Kvalitetssikring i bedømmelsesprocessen f) Synliggørelse og formidling Ad a) Fokus på grundforskning, risikovillighed og forskeruddannelser Al grundforskning af høj kvalitet, der er grænseoverskridende i sine problemstillinger og er ambitiøst tænkt, vil blive prioriteret. Grundforskning kan naturligvis forekomme også i anvendelsessammenhæng eller i bredere samfundsmæssig kontekst. Der er ikke altid skarp grænse mellem grundforskning og målforskning. Anvendelse forudsætter som nævnt grundforskning. Samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser og discipliner er ofte en forudsætning for at løse komplekse problemer. Kvalitetskontrol rummer såvel forskningsmæssig kvalitet som samfundsmæssig relevans. Fondens igangværende satsninger viser i stigende grad forskelle i organisatoriske og finansielle centerkonstruktioner, forskelligheder betinget af fagområde, problemstilling, graden af samarbejde med brugere i bred forstand, med videre. Fonden ønsker med afsæt i fondens formål og visioner i højere grad at afprøve i hvilken udstrækning forskellige organisatoriske og finansielle modeller for grundforskningscentre kan sikre kvaliteten af forskningen. Illustration: Danmarks Grundforskningsfonds Nordiske Center for Jordens Udvikling Fonden er åben over for alternative organisatoriske modeller under forudsætning af, at fondens støtte går til de grundforskningsmæssige dele af aktiviteterne. Fonden ønsker at fremme tværfaglig og tværvidenskabelig forskning, hvor det er relevant, samt bidrage til, at forskningens teoretiske tænkning og problemforståelse knyttes sammen med konkrete anvendelsesmuligheder, hvor det er relevant. 4

5 De sikre og lidet risikofyldte satsninger kan bidrage til god grundforskning. Men skal der nås banebrydende og overraskende opdagelser skal der satses på nytænkning i videnskabelig tilgang og metode, hypoteseafprøvning i hidtil uprøvede tværvidenskabelige samarbejder og ofte opgør med et givet områdes paradigmer. Her er elementer af uforudsigelighed vigtig. Vurderingen af forskningsprogrammets potentiale og ambition bør følgelig vægtes højt. En satsning på risikobetonet forskning må således forudsætte, at der i bedømmelsen i højere grad lægges vægt på den konkrete ansøgnings potentiale samtidig med at ansøgernes dokumenterede erfaringer og resultater vurderes. Fonden vil fremover skærpe fokus på identifikation af lovende forskergrupper med potentielt banebrydende, overraskende og uforudsete idéer. Illustration: Center for Kosmologi Kravene til udvælgelse af Centres of Excellence i DG s regi er foruden forskning på højt videnskabeligt niveau, at forskningsplanerne skal være ambitiøse og banebrydende. Forskningsledelse er af central betydning. Forskningsproblemerne bliver tiltagende komplekse og stiller stærkt øgede krav til samarbejde over faggrænser. Forskningsgrupper bliver derfor i stigende grad sammensat af personer med vidt forskellig fagspecifik baggrund. Dette stille store krav til de intellektuelle færdigheder og personlige egenskaber som forskningsledere skal være i besiddelse af. Forskningsmiljøet internt og relationerne til det omgivende samfund bliver af væsentlig betydning for centres kreative udvikling. Forskningsmiljøet i et center er endvidere en afgørende forudsætning for at skabe forskeruddannelse af høj kvalitet. De unge, som uddannes ved sådanne elitecentre, får grundlæggende indføring i forskningsmetode og samarbejde præget af et kompetitivt internationalt miljø. Unge skal indføres i hvordan forskningsledelse udføres således at det skaber en så kreativ, fri og original forskning, som overhovedet mulig. Derfor vil Fonden styrke uddannelse af fremtidens forskningsledere inden for fondens centerdannelser. Det er fondens opfattelse, at uanset karakteren af de unges helt personlige ph.d. projekt vil de unge fra sådanne centre stå meget bedre rustet til at være kreative og kvalitetsbevidste forskere, forskningsledere samt visionære medarbejdere i fremtidens virksomheder end unge fra mindre stærke miljøer. Derfor finder fonden at samfundet bør satse mere på at knytte forskeruddannelse tæt til fondens fremtidige centre. Ad b) Internationalisering af danske forskningsmiljøer Viden skabes i en international sammenhæng. De stærke danske forskningsmiljøer er internationale i den forstand at de samarbejder og publicerer internationalt. Fonden vurderer, at Danmarks styrkepositioner på i forvejen stærke forskningsområder kan styrkes yderligere ved i endnu højere grad at tiltrække udenlandsk ekspertise i længere perioder. Ved at arbejde aktivt i længere perioder i internationale miljøer skabes den største mulighed for en internationalisering af forskningen. Det er derfor afgørende for den internationale vidensskabelse og vidensdeling, at der skabes rammer for forskermobilitet ved også at tiltrække yngre udenlandske forskere til stærke danske forskningsmiljøer samtidig med, at danske unge får forskeruddannelse i de bedste internationale forskningsmiljøer. 5

6 Ad c) Intensiveret samspil med andre nationale offentlige råd, institutioner, fonde eller virksomheder Af den gældende lovteksts bemærkninger fremgår, at fonden skal opsøge og udnytte mulighederne for samarbejde med institutioner, private fonde og virksomheder om etablering og finansiering af forskningscentre af høj kvalitet i det omfang det tjener fondens formål. Det primære sigte om samspil mellem Grundforskningsfonden og andre nationale aktører er at koordinere en større national indsats inden for et afgrænset område. Fondens primære opgaver bliver at sikre, at sådanne satsninger sker inden for grundforsknings områder, hvor Danmark tegner sig stærkt i international henseende. Der skal være tale om frontforskning, og om at sådanne satsninger sker i en proces med åbent opslag og vurdering af ansøgninger i konkurrence. Fonden vil fremme muligheder for at koordinere og udnytte egne midler optimalt i samspil med andre nationale økonomiske forskningsressourcer. Ad d) Internationalt samarbejde baseret på bilaterale aftaler med stærke forskningsnationer Dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde kræver, at vi har noget at tilbyde. Kun lande med internationalt stærke forskningsmiljøer har fremover mulighed for at indgå i bi- eller multilateralt forskningssamarbejde. Fonden vil i de kommende år fremme bestræbelserne for, at fondens centre indgår i forpligtende samarbejde med tilsvarende udenlandske forskningsmiljøer med henblik på at løse større udfordringer, som ikke kan løses af den enkelte nation alene, og slet ikke af lande af Danmarks størrelse. Ad e) Kvalitetssikring i bedømmelsesprocessen Fondens kvalitetskrav er primært defineret ud fra kvalitetskriterier som problemvalg, metode og ansøger(e)s meritter (cv og publikationsliste). Sekundære kriterier inddrages, når den videnskabelige kvalitet er bedømt. Sådanne kriterier er organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter, miljøskabende dimensioner samt økonomiske, formidlings- og uddannelsesmæssige aspekter foruden bredere samfundsmæssig relevans. Det er fondens opfattelse, at videnskabelig excellence målt med international målestok fortsat vil være grundlæggende for sikring af god og troværdig ny vidensproduktion. Som følge af udviklingen i vidensproduktion bør andre elementer end videnskabelig excellence medtænkes i kvalitetsbegrebet. Hensigten er konstant at debattere og fortsat kvalificere fondens vurdering af faglig kvalitet samt formulere tiltag til forbedring af vurdering af samfundsmæssig værdi i alle faser af bedømmelsen (ansøgning, midtvejs- og slutevaluering). Illustration: Center for bæredygtig og grøn kemi Fonden anvender i udstrakt grad internationalt peer review ved evaluering af ansøgninger. Peer review har sine svagheder men er fortsat den mindst dårlige metode. Fonden vil i de kommende år aktivt følge og deltage i den internationale debat om, hvordan peer reviews kan styrkes. Ad f) Synliggørelse og formidling Det generelt høje uddannelsesniveau i samfundet betyder nye udfordringer for forskningsverdenen. Samfundet stiller krav til forskningsverdenen om indsigt i udviklingen, og om implikationerne af de 6

7 teknologiske muligheder, der også driver forskningen frem. Dertil kommer konkurrencen fra andre områder om samfundets økonomiske ressourcer, herunder mindre langsigtede investeringsområder. Fonden oplever i stigende grad nødvendigheden af at skærpe argumenterne for betydelige investeringer i grundforskning i Danmark. Bred formidling af forskningsresultater er et skridt på vejen, men gør det ikke i sig selv. Der er behov for formidling af, hvad der forskes i og ikke mindst hvorfor, dels fra fondens side, dels fra de støttede forskningsmiljøer. Hensigten er at synliggøre fondens bidrag til dynamik og nyskabelse i det danske samfund. C) Grundforskningsfondens virkemidler Illustration: Centre for Molecular Movies, Med udgangspunkt i visionen er det fondens mål - at støtte banebrydende grundforskning inden for alle områder af dansk forskning - at identificere ambitiøse og kreative forskergrupper, der beskæftiger sig med grundforskning af største videnskabelig relevans - at støtte forskning, der pga. sigte, struktur og størrelse ikke forventes gennemført via traditionelle bevillingsmodeller eller inden for traditionelle fagopdelinger - at fremme internationalisering af danske forskningsmiljøer - at bidrage til forskeruddannelsesmiljøer i Danmark på internationalt niveau - at udvikle stærk forskningsledelseskompetence - at bidrage til at resultaterne af de fondsstøttede forskningsaktiviteter synliggøres og kommunikeres bredt til fagfæller, politikere, erhvervsliv og offentligheden i øvrigt For at opfylde målene vil fonden fortsat støtte større, fokuserede forskningssatsninger med international gennemslagskraft. Dette skal primært ske i form af støtte til oprettelse af centres of excellence i en 5-10årig periode og etablering af nationale forskningsplatforme eller forskningsinfrastrukturfaciliteter. Dertil kommer 3 initiativer til at tiltrække internationale fremtrædende forskere: 1) gæsteforskerprogrammet Niels Bohr Visiting Professorship, og 2) Danmarks Grundforskningsfonds Professorater, samt 3) Danmarks Grundforskningsfonds International Talent Recruitment Program Endelig indgåelse af bilaterale aftaler om forskningssamarbejde til fremme af internationaliseringen af dansk grundforskning. Fonden vil fortsat afsøge muligheden for at iværksætte tematiske initiativer baseret på udbud i åben konkurrence samfinansieret med andre større nationale og internationale fonde/organisationer. 7

8 D) Fondens økonomiske grundlag Illustration: Center for Tekstilforskning, I Regeringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005 omtales det, at regeringen i forbindelse med den aftalte lovændring i 2007/2008 vil sikre, at Danmarks Grundforskningsfond kan fortsætte sit virke. En sådan videreførelse ud over 31. december 2013 forudsætter 1) en egentlig kapitaltilførsel, 2) en forøgelse af den årlige finanslovsbevilling eller 3) en kombination 1) og 2). Hvis der eksempelvis tilføres 1 mia. kr. i hvert af årene 2007, 2008 og 2009 og der således skabes grundlag for, at den årlige finanslovsbevilling fra 2009 vil være øget med 120 mio. kr. vil fondens ved en udstrækning af den nuværende kapital kunne uddele på uændret niveau (216 mio. kr mio. kr.) frem til Fondens prognose er dynamisk og forudsætter, at fonden fortsætter efter 2013, dvs. med løbende igangsættelse af nye centre. Der er som nævnt begrundet forventning om, at det politiske system vil forlænge fondens levetid, jf. følgende bemærkninger i Nye Mål. Regeringsgrundlaget, februar 2005: Regeringen vil i forbindelse med den aftalte lovændring i 2007/08 sikre, at Grundforskningsfonden kan fortsætte sit virke. 8