Betydningen af at være uddannet som sygeplejerske på Rigshospitalet som en af de første mænd i dansk sygepleje

Transkript

1 Betydningen af at være uddannet som sygeplejerske på Rigshospitalet som en af de første mænd i dansk sygepleje v/ fhv. plejehjemsinspektør Axel Johannesen, Sorø Tak for velkomsten - og tak for, at jeg blev opfordret til at være en af oplægsholderne i forbindelse med markering af 100 års jubilæumsdagen for Sygeplejerskeuddannelsen ved Rigshospitalet. Som indledning til mit oplæg, må det være mig tilladt, at jeg i nogle få ord nævner Indenrigsministeriets betænkning om sygeplejerskemangelen i Danmark i 40-erne. Udvalget blev nedsat i 1946, barslede med betænkningen i Det var i denne betænkning, at der i Danmark for første gang officielt blev analyseret og drøftet om betimeligheden i, at give mænd adgang til fuldt sygeplejerskeuddannelse i Danmark. Da betænkningen forelå i 1949 var der et mindretal i udvalget, som ikke kunne give deres støtte til, at mænd fik adgang til uddannelse som sygeplejersker. Dette mindretal bestod ikke af de kvindelige medlemmer af udvalget - som i øvrigt var uddannede som sygeplejersker - nej, det var såmænd to provinsoverlæger henholdsvis fra Thisted og Kjellerup sygehuse - begge af hankøn - de var udpeget af Den Almindelige Danske Lægeforening. Så kan man spørge, hvem var egentlig de personer, som påtog sig den opgave, at få gennemført fuldt sygeplejerskeuddannelse for mænd i Danmark? Vi er samlet her i dag for at fejre 100 års jubilæum for Rigshospitalets Sygeplejerske-uddannelse. Rigshospitalet kan være stolt over på 100 års jubilæumsdagen, at det var Rigshospitalets første dame Eli Magnussen, - som i øvrigt også var forstanderinde i Sundhedsstyrelsen, sammen med forstander Folmer Tange Jensen ved Diakonhøjskolen i Århus, som havde påtaget sig den opgave, at gennemføre fuldt sygeplejerskeuddannelse for mænd i Danmark. Dette bekendtskab medførte, at det blev Rigshospitalet, der åbnede adgangs-døren for de syv første mandlige sygeplejeelever i Danmark. Forstanderinde Eli Magnussen, Rigshospitalet Forstander Tange Jensen, Diakonhøjskolen Så er der måske en eller anden som er til stede her i dag der spørger, hvordan kan det være, at jeg som færing var blandt de første syv mandlige sygeplejeelever? Jo, jeg kom til Danmark som 20-årig i 1946, for at uddanne mig til diakon ved Diakonhøjskolen i Århus. Diakonuddannelsens varighed strækker sig over ca. fire år - vekslende mellem teori og praktik. Min praktikuddannelse blev gennemført inden for social- og sundhedssektoren. I 1950 var jeg på det afsluttende 10 måneders skoleophold på Diakonhøjskolen. Den egentlige afslutning skulle ske i marts

2 I oktober 1950 henvendte forstander Tange Jensen sig til mig. Han opfordrede mig, at blive en af de syv mænd, som ville påtage sig at fuldføre fuld sygeplejerskeuddannelse ved Rigshospitalets Sygeplejeskole. Tange Jensen tilføjede, at han var ganske klar over, at jeg på den måde fik en meget lang uddannelse, men han så gerne, at jeg blev en af de syv, som blev optaget på Rigshospitalets Sygeplejeskole i januar Tange Jensen gjorde mig samtidig opmærksom på, at det ikke var sikkert, at jeg/vi syv kunne blive statsautoriserede, idet statsautorisationsloven af 26. april 1933 omtaler kun kvindelige sygeplejersker. Tange Jensen tilføjede, at såfremt jeg ville være en af de syv, så skulle jeg få de samme diakonpapirer i marts 1951 som mine diakonkammerater - uden at gå op til prøver og eksamen. Ikke noget at sige til, at jeg fik noget at tænke på, havde været diakonelev i fire år, blev nu opfordret til endnu engang at gennemføre en uddannelse på godt og vel tre år - uden sikkerhed for, at blive statsautoriseret efter endt uddannelse. Kort fortalt kan jeg sige, at det endte med, at jeg besluttede mig for at gå ind som sygeplejeelev. Samtidig blev min kone antaget som økonomaelev ved Rigshospitalets Centralkøkken 1. januar 1951 Vi kunne således gennemføre vores uddannelser på samme sted og samme tid. Optagelse ved Rigshospitalets Sygeplejeskole Vi syv skulle ikke til optagelsessamtale ved Rigshospitalets Sygeplejeskole, da udvælgelsen af os foregik i et tæt samarbejde mellem forstanderinde Eli Magnussen og forstander Tange Jensen, og den endelige udvælgelse var overladt Tange Jensen. Tange Jensen gjorde meget ud af, at pointere overfor os, at dette var et eksperiment og fremtiden for mandlige sygeplejersker i Danmark kunne vel afhænge af os, hvorledes vi klarede uddannelsen. Inden jeg indsendte ansøgningsskemaet, måtte jeg tilføje følgende: Uanset, at jeg gennemfører fuldt sygeplejerskeuddannelse, kan jeg ikke gøre krav på statsautorisation. Mens jeg forberedte mig på, at møde som sygeplejeelev ved Rigshospitalets Sygeplejeskole i januar 1951, var der fortsat indlæg i aviserne om betimeligheden i, at give mænd adgang til sygeplejerskeuddannelsen. Følgende artikel stod i Århus Stift Tidende den 11. november 1950 Sygeplejerskerne får mandlige konkurrenter. Forstanderinde frk. Betty Gøtterup, Kommunehospitalet i Århus udtalte følgende: Uden at forklejne mændene kan man spørge, om mænd vil egne sig ligeså godt til sygepleje som kvinder. Det er de specielle kvindelige egenskaber som moderinstinktet, trangen til at hjælpe andre, evnen til at indordne sig, et blidere temperament osv., der er brug for i sygeplejen - citat slut. Jeg/vi havde besluttet os - vi måtte bare tage sådanne udtalelser til efterretninger og få det bedste ud af kommende tre år ved Rigshospitalet. Mødte op på Sygeplejeskolen mandag, den 3. januar 1951 Da vi mødte op på sygeplejeskolen mandag den 3. januar 1951, bestod elevantallet af 17 piger og os syv drenge, som vi i øvrigt blev kaldt fra første dag. Billede af hele holdet 2

3 Hele holdet blev sat i alfabetisk orden, drenge og piger mellem hinanden, og således sad vi både i skolestuen og i spisestuen. Vi 25 elever var indstillet på, at have fællestimer i alle fag - og det viste sig da, at være rigtig. Fællesundervisningen havde været drøftet inden for ledelsen, men vi elever blev dog forespurgt. Under opholdet ved sygeplejeforskolen, fik vi alle et godt sammenhold. For at ruste os godt sammen var vi på flere weekend ophold forskellige steder bl.a. i dertil egnede sommerhuse. Boligforhold Vi drenge måtte ikke bo i sygeplejeboligen sammen med pigerne - så vi fik boliggodtgørelse på 105,- pr. måned. Vi boede på forskellige adresser i København. Modstand Der havde været en del plejemødre ved Rigshospitalet, som overfor Eli Magnussen og Rigshospitalets direktør Fabricius Bjerre, som havde udtrykt mishag over at skulle modtage os, men de var blevet talt til rette og beroliget med, at dette var et eksperiment som jo allerede var lykkedes i andre lande. Rigshospitalets 10 pavilloner Rigshospitalets medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, var placeret i 10 pavilloner. Og de medicinske - og kirurgiske sengeafdelinger bestod af rene kvindelige - og mands-afdelinger. Spørgsmålet blev så - hvor skulle vi drenge placeres efter endt to måneders forskoleophold. Skoleforstanderinde Anne Wagner udtalte til Informationen i 1951: Jeg kunne have lyst til at lade de mandlige elever prøve at være på rene kvindeafdelinger, men det er endnu ikke afgjort, om dette eksperiment skal foretages. Vi har jo fordomme alle sammen, og man ved ikke, hvordan kvindelige patienter vil reagere. Hvad angår de medicinske - og kirurgiske sengeafdelinger, blev vi i første omgang placeret på rene mandsafdelinger. Derimod kom vi på dermatologiske -, øjen-, øre/næse- børneafdelinger samt på Finsen - hvor vi plejede både kvinder, mænd og børn. Pressen Aviserne skrev meget om os mandlige sygeplejeelever - meget positiv omtale - af og til humoristisk for eksempel som i Blæksprutten Blæksprutten 1951 Vi blev ofte omtalt som et godt materiale. De mandlige sygeplejeelevers tilstedeværelse er godt for ånden på sygeplejeskolen. 3

4 Forstanderinde Anne Wagner måtte ofte stille op til interview med pressen hun omtalte os syv drenge således: de er ualmindelige flinke og dygtige og der har overhovedet ikke været vanskeligheder af nogen art. De viser i høj grad, at de er klar over, at hele spørgsmålet om mandlige sygeplejersker afhænger af, hvorledes de klarer deres opgave. Sammenholdet i gruppen Vores omklædningsrum for os drenge, gik under betegnelsen kahytten, var et kælderværelse under afdeling H - dermatologisk afdeling, og med vinduet ud til Fælledparken. Her var vores base. Vi spillede skak, drak kaffe og the. Vi mindede hinanden om at ingen af os måtte fejle, da det kunne få katastrofale følger for eksperimentet. Selvom vi på en måde ikke tog os af hinanden, havde vi alligevel en ting til fælles, vi havde et stærkt netværk. Sygeplejerskeuddannelsen sluttede 4. marts 1954 Vores sygeplejerskeuddannelse afsluttede med overrækkelse af eksamensbevis den 1. marts 1954 i Rigshospitalets Kirurgiske Auditorium. For overrækkelse af eksamensbevis og taler stod forstanderinde Eli Magnussen og Rigshospitals direktør Fabricius Bjerre. Jeg får overrakt eksamensbevis af direktøren Bfv: Sven Aage Hviid, Herluf Lind, Anders Chr. Jensen og Thorvald Jakobsen Ffv: Axel Johannesen, Orla Olsen og Gunnar Johansen Pigerne fik også sit statsautorisationsbevis, men vores statsautorisationsbevis manglede. Drengenes statsautorisationsbevis blev først udstedt i august Vi fik dog adgang til at udføre sygeplejerskevirksomhed. Mit autorisationsbevis blev først udstedt 4. november 1954, for jeg var på daværende tidspunkt på et 10 måneders studie- og arbejdsophold i England. Jeg var blandt andet ansat i en førsteassistent stilling på en geriatrisk sengeafdeling ved West Middlesex Hospital. En spændende epoke afsluttede således i marts Ønsker man at stifte yderligere bekendtskab med, hvordan det er gået mig og hvad jeg har beskæftiget mig med, har man mulighed for det via mine erindringer. Fra Kongsbondesøn til Sygeplejerske udkom på Forlaget Queenswood i Dronninglund i Opbevaring af den mandlige sygeplejerskehistorie i Danmark Som følge af, at jeg har været så involveret i opstart af Den mandlige sygeplejerske-historie i Danmark har jeg følt, at det er min pligt, at få placeret en del af historien, hvor det hører hjemme. Det 4

5 materiale, jeg har samlet gennem ca. 40 år inden for social- og sundhedssektoren, er placeret på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Det sidste materiale jeg afleverede - så sent som i sommer, er: - mit statsautorisationsbevis, eksamensbevis sammen med andre originale papirer - mit sygeplejerskeemblem - tilladelse fra Dansk Sygeplejeråd - min sygeplejeelev nål fra Rigshospitalet og - min sygeplejeuniform, jeg fik syet, da min kone og jeg tog til England og som er identisk med den uniform, som vi syv første mænd gennemførte sygeplejerske-uddannelsen på i årene ved Rigshospitalet. Derfor syntes jeg, at uniformen havde sin plads på Sygeplejehistorisk Museum. Axel Agner Johannesens autorisationsbevis Afslutning Jeg vil afslutte mit oplæg og give udtryk for, at jeg er stolt over, at jeg på 100 års jubilæumsdag ved Rigshospitalets sygeplejerskeuddannelse, blev bedt om at fortælle om tiden og de positive tre år jeg var sygeplejeelev på dette sted. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog skridtet helt ud og afsluttede min grunduddannelse i sygeplejen på dette sted. Jeg har haft og fortsat har stor respekt for, at Rigshospitalet tog det ansvar på sig, at give mændene adgang til fuldt sygeplejerskeuddannelse. Og ikke mindst ud fra at der var røster via pressen - helt op til den tid, hvor vi skulle begynde på Rigshospitalets Sygeplejeforskole, som stillede spørgsmålet om det nu var det rigtige, at mændene fik adgang til sygeplejerskeuddannelsen? Men Rigshospitalet påtog sig opgaven - og en stor tak for det. Til lykke med 100 års jubilæet. Alt godt ønskes for Rigshospitalets fremtidige sygeplejerskeuddannelse. 5